Uniforms- og håndhygiejne



Relaterede dokumenter
Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Færdselsregler på C-op

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

PROCEDURE Nefrostomikateter

Hygiejne i daginstitutionerne

Rene ord om Rene hænder

UDKAST OBS! Lokalerengøringen er ikke opdateret ud fra ny standard

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Håndhygiejne og handsker

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Brug og pleje af PICC-line

Generel information til personer, der udfører piercing på andre

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Hudpleje. Valg af rengøringsmiddel. Vær kritisk ved valg af rengøringsmiddel

Brug og pleje af Port a Cath

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Infektionshygiejne og UVI

Sterilitet og kirurgisk opdækning. Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker

Din indsats gør en forskel

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Anlæggelse, skift og fjernelse af JJ-kateter

Patientinformation. Øreoperation

Vejledning om Trachealkanyle

Fedt creme 100 ml. Fedtcreme er forberedt til Svane- og AA-mærkning.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Studiespørgsmål for SSA-elever

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Bedøvelse - anæstesi - Central-operation, Kolding Sygehus

Hygiejne - håndhygiejne.

Program Præsentation Oplæg om infektionspakken Håndhygiejne Gruppearbejde Opfølgning på gruppearbejde

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Anvendelsesområde: Personalet på Hospice Sønderjylland skal anvende retningslinjerne.

RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Urologisk Afdeling - Fredericia Laserbehandling af forstørret blærehalskirtel - laser TUR-P

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Fjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix

EKSEM EKSEM. udgør procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen

Operation for forstørret blærehalskirtel (prostata) - TUR-P

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter

Hygiejniske retningslinier

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation.

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Høreforbedrende operation

Patientinformation. Brækket kindben

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Patientinformation. Information om langtidsdræn

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema

Kliniske retningslinier for hudpleje.

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Region Hovedstadens Elektive Laboratorium

Diakonissestiftelsens Hospice Bilag til hudpleje Kig 2 Dato: dec Rev. august Håndgener.

Billedmateriale af sygeplejehandlinger til håndtering af PAC

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

At være hjemme med kateter

Gode råd om børns udendørsleg

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Transkript:

Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling

Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale og modsat til patient (krydsinfektioner), fra patient til patient samt fra arbejdsplads til privat bopæl og omvendt. Korrekt brug af uniformen har en signalværdi, der styrker patientens, de pårørendes og kollegers tillid til kompetence og professionel adfærd. Uniform/arbejdsdragt Uniformen skal skiftes dagligt, og når den er forurenet Personale skal bære kortærmet uniform ved alle patientkontakter Privat tøj må ikke være synligt nedenfor ærmekanten eller mellem bluse og bukser Kitler/uniform over privat tøj skal være knappet Uniforms-veste skal være med korte eller intet ærme Beklædning med lange ærmer må kun anvendes, når der ikke er krav om, at korrekt håndhygiejne kan udføres Ringe, armbånd og armbåndsure anvendes ikke sammen med uniform Uniformen må ikke bæres eller vaskes uden for arbejdspladsen Personlig undersøgelsesudstyr (ex. stetoskop) må ikke udgøre en infektionsrisiko. Skal afsprittes efter brug med hospitalssprit eller tilsvarende Rene uniformer skal opbevares i rent depot eller lignende ID-kort Alle skal bære synligt ID-kort, som vaskes og sprittes ved synlig forurening. Har ID-kort været i berøring med patient eller dennes ejendele skal det sprittes Alt der "på hæftes" uniformen skal kunne sprittes af Hår Skulderlangt og længere hår samles i nakken 2

Uniforms- og håndhygiejne Tørklæde Stilles til rådighed af sygehuset og skal vaskes på sygehusvaskeriet Private tørklæder må ikke anvendes Tørklæder skiftes dagligt og ved forurening Tørklæde skal være bundet, så det ikke hænger ud over uniformen. Snipperne kan samles og fastholdes i nakken eller på ryggen, alternativt kan de dækkes af uniformen Må kun dække håret, ikke mund, næse eller skuldre Negle og smykker Negle skal være kortklippede og uden neglelak Kunstige negle, ure, håndsmykker og slips må ikke anvendes Små ørestikker er acceptable Piercinger frembyder ikke særlige hygiejniske problemer - er at sidestille med øresmykker Det anbefales, at der ikke bæres halskæder. Men hvis det sker, skal halskæden være meget kort og tætsiddende Fodtøj Vaskbart og skridsikkert fodtøj anvendes, hvor der er øget risiko for forurening med blod og lign. Vaskes ved synlig forurening Der skal skiftes til arbejdsfodtøj ved arbejdstids begyndelse Plastforklæde Skal anvendes, når der er risiko for forurening af uniformen f.eks. ved sengebad og brusebad Skal anvendes af den, der står ved madvognen og ved skyllerumsarbejde, ved risiko for stænk 3

Uniforms- og håndhygiejne Masker (mundbind) og øjenbeskyttelse Masker (mundbind) uden visir anvendes, hvor der er risiko for dråbesmitte (f.eks forkølelse) fra personale til patient Masker (mundbind) med visir anvendes, hvor der er risiko for stænk og sprøjt med blod, pus, afføring eller ekspectorat f.eks. ved sug af patient Masker (mundbind) er engangs og kasseres straks efter brug Desinficer hænder efter fjernelse af maske (mundbind) eller briller Sprit Håndsprit m. glycerol er kun til hænderne Ethanolbaserede desinfektionsmidler bruges ved rengøring af medicinsk udstyr f.eks. BT-apparat, stetoskop og lign. Handsker Anvendes for at beskytte mod forurening med biologisk materiale, kemisk påvirkning og nedsætte risikoen for kontaktsmitte Håndhygiejne En af de hyppigst forekommende smitteveje er personalets hænder, der ved mangelfuld håndhygiejne, kan forårsage nosokomielle (hospitalserhvervede) infektioner, så som cystitter, og postoperative sårinfektioner. Korrekt håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor til forebyggelse af direkte og indirekte kontakt-smitte. Målet er at forebygge denne smitte ved at minimere antallet af mikroorganismer på personalets hænder, og der igennem forebygge sygehusinfektioner. 4

Uniforms- og håndhygiejne Håndhygiejne skal udføres før alle rene opgaver f. eks: Medicingivning og forbindskiftning Håndtering af mad- og drikkevarer Katerisation/håndtering af iv-katetre og infusion Håndtering af rene og sterile artikler Efter alle urene opgaver f. eks: Sengeredning og bækkengivning Temperaturmåling og forbindsskift Kontakt med forurenet apparatur og plejeartikler Direkte kontakt med patienter Hjælp til personlig hygiejne Berøring af katetre og sonder Håndtering af prøver Rengøring Opsamling fra gulv Efter brug af handsker f. eks: På grund af evt. forurening fra handske Håndtering af blodigt udstyr 5

Hånddesinfektion Hånddesinfektion anbefales frem for håndvask, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede. Hånddesinfektion Er mere effektivt til at fjerne mikroorganismer Er nemmere at udføre Skåner hænderne - er mindre hudirriterende Tager kortere tid at udføre korrekt Procedure for hånddesinfektion Hånddesinfektionsmidlet skal indeholde 70 % - 85 % ethanol samt glycerol til hudpleje Hånddesinfektion skal udføres på synlig ren og tør hud Der skal anvendes mindst 2 ml hånddesinfektionsmiddel. Det er vigtigt at hænderne er våde af sprit Hånddesinfektionsmidlet skal fordeles og indgnides grundigt overalt på håndflader mellem fingre på fingrespidser på tommelfingre på håndrygge omkring håndled Desinfektionen skal minimum vare i 30 sekunder, indtil hænderne er helt tørre 6

Håndvask Procedure for håndvask Hænder og håndled skal fugtes før der påføres sæbe Vandet bør højst være 20 grader Brug ikke mere sæbe end højst nødvendigt for at undgå udtørring af huden Sæben fordeles og hænderne vaskes på håndflader mellem fingre på fingrespidser på tommelfingre på håndrygge omkring håndled Hænderne skal gnides med sæben i 15 sekunder Skyl sæben af under rindende tempereret vand Tør/dup hænderne forsigtigt i papirhåndklædet Engangshåndklæder kasseres efter brug Ved håndbetjente vandhaner lukkes hanen med engangshåndklædet 7

Håndvask og hånddesinfektion Ved synlig forurening med blod, vævsvæsker, urin, afføring m.m. udføres altid håndvask efterfulgt af hånddesinfektion Baggrund Folderen er udarbejdet lokalt på Medicinsk Afdeling, VS. Folderen tager udgangspunkt i SLB`S Hygiejnehåndbog i Infonet (bl.a dokid 131872 og 132367) 8

Noter 9

Noter 10

Noter 11

Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Kabbeltoft 25. 7100 Vejle www.vejlesygehus.dk www.sygehuslillebaelt.dk/medicinskvejle Materiale nr: 105717-10.09.2014 Medicinsk Afdeling, VS