Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

Relaterede dokumenter
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Gødskning af kartofler

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Nordic Field Trial System Version:

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Overskæring af læggekartofler

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.

Afgrødernes næringsstofforsyning

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Forsøgsresultater 2013

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Nordic Field Trial System Version:

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte. Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej Vodskov

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Avlermøder AKK december 2016

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Lagring af melkartofler AKV Langholt 2018

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

Lars Vittrup-Pedersen

Kalium til gulerødder

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn


Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Optimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Danske forskere tester sædskifter

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Kartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Stenfræsning og Stenstrenglægning

Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

Mobil grøngødning til grønsager og bær

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Økologisk vinterraps

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

Transkript:

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov

Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6 Gennemførelse af forsøg... 6 Resultater... 7 Konklusion..8 Bilag 9 2

Resumé Målet med projektet er at finde optimal magnesium-tildeling til stivelseskartofler. Traditionelt anvendes primært patentkali til gødskning af kartofler, og herved tilføres kartoflerne en stor mængde magnesium. En stigende andel af arealet grundgødes i dag med protamylasse, som kun indeholder en beskeden mængde magnesium, hvilket nødvendiggør supplerende tilførsel af magnesium. Forsøg ved Karup Kartoffelmelsfabrik (KAF-projekt) har vist, at der også kan være betydelig negativ effekt ved tildeling af magnesium. Det er derfor vigtigt at få vurderet kartoflernes magnesium-behov ved anvendelse af protamylasse for at undgå utilsigtet overgødskning. Årets forsøg vil indeholde to forsøg (Ytteborg og LandboNord) og være med fire forskellige tildelinger af magnesium. 3

Baggrund I en forsøgsserie foretaget af Karup Kartoffelmelsfabrik i årene 2015-2017 blev der fundet en negativ effekt ved at tilføre ekstra magnesium til stivelseskartofler. Resultatet var meget overraskende, idet der i mange år ikke har været arbejdet med magnesium til kartofler, og idet der ikke tidligere har været påvist negativ effekt i dette omfang. En stigende del af arealet med stivelseskartofler gødes med protamylasse, hvis magnesiumindhold er lavt. Dette betyder, at der bliver suppleret med magnesium i f.eks. Kieserit, hvor kg-prisen for magnesium er relativt høj. Der vil her kunne overgødes med magnesium, som kan medføre negativt merudbytte og spildte omkostninger til magnesium. Det kan også tænkes, at anvendelse af patentkali kan føre til overgødskning med magnesium i de marker, hvor kalitallene er lave. Der er kort sagt behov for en undersøgelse, der dokumenter magnesiumbehovet i stivelseskartofler. 4

Formål med undersøgelsen At finde optimal magnesium-tildeling til stivelseskartofler, hvor kaligødskning er foretaget med protamylasse/k-2. Beskrivelse af projekt 2018 GRUNDBEHANDLING: Forsøget grundgødes med kalium i form af K2/ Protamylasse efter gældende kaliumnorm. Derudover grundgødskes med N og P som i den omgivende mark, og som normalt for stivelseskartofler. Der må ikke tilføres anden K og Mg end forsøgsbehandlingerne. Forsøgsled og forsøgsbehandlinger: Faktor 1: Gødning Led Tid Behandling, mgd./ha *) Specifikation, mgd./ha *) 1 Ved lægning Ingen Mg 2 15-04-2018 Ved lægning. Mg-mængden er inklusive Mg udbragt med protamylassen givet under grundbehandling 3 15-04-2018 Ved lægning. Mg-mængden er inklusive Mg udbragt med protamylassen givet under grundbehandling 4 15-04-2018 Ved lægning. Mg-mængden er inklusive Mg udbragt med protamylassen givet under grundbehandling 25 kg Mg Kieserit 50 kg Mg Kieserit 75 kg Mg Kieserit Eksempel på gødningsplan fra forsøg hos AKV Langholt Led N P K Mg S Kr/ha 1 170 31 151 9 26 2.151 2 170 31 151 25 48 2.417 3 170 31 151 50 81 2.816 4 170 31 151 75 114 3.215 Kartoffelmarkens behov for tilførsel af magnesium på baggrund af magnesiumtallene. Mgt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 kg Mg 35 25 15 15 15 0 0 0 0 0 0 0 Kartoffelmarkens behov for Mg via handelsgødning afhænger primært af jordens Mg-tal og det forventede udbytteniveau. Kartofler indeholder ca. 0,9 g Mg pr. kg tørstof. Ved et forventet udbytteniveau på 450 hkg melkartofler kan man således forvente, at planterne bortfører ca. 10 kg Mg. I en almindelig frugtbar dansk jord med normale Mg-tal mellem 4 og 8 opnås normalt ikke merudbytte for at tildele mere end 10 kg Mg pr. ha. 5

Gennemførelse af forsøg Undersøgelserne i 2018 hos AKV. 1 landsforsøg 4 led 4 gentagelser Undersøgelserne i 2018 hos KMC. 1 landsforsøg 4 led 4 gentagelser 6

Resultater 2018 AKV 2018 Kt 10,1. Mg 4,6 Målinger på ledniveau samt beregnede resultater UDB. OG MER- UDB. UDB. OG MER- UDB. STIVELSE PLANTEBE- STAND PLANTEFARVE hkg stivelse hkg knolde % af råvare 1.000 planter/ha karakter 0-10 led 1 110,1 574,8 19,2 41,2 3 2 6,9 15,1 19,8 41 3 3 3,9 2,9 19,7 40,9 3 4 3 6,1 19,4 40,5 4 Ytteborg Kt 5,8 Mg 3,8 Målinger på ledniveau samt beregnede resultater UDB. OG MER- UDB. UDB. OG MER- UDB. STIVELSE PLANTEBE- STAND PLANTEFARVE hkg stivelse hkg knolde % af råvare 1.000 planter/ha karakter 0-10 led 1 117,8 560,6 21 46,6 1 2 1,2 17 20,6 46,9 1 3 0,1 13,8 20,6 44,2 1 4-11,1-40,8 20,5 46,1 1 Stigende mængde Mg til kartofler, ved samme kalitildeling 2 forsøg 2018 led Mg tilførsel *) S tilførsel hkg knolde/ha hkg stiv/ha 1 10 36 568 114 2 25 57 584 118 3 50 92 576 116 4 75 125 550 110 *) 10 kg i Protamylasse + 0/15/40/65 kg mg i kieserit 7

Konklusion Resultaterne i de to forsøg passer meget godt med de gamle Mg normer. Skulle man følge dem, er den optimale mængde Mg til de to forsøgsarealer 15kg Mg/ha. Der er også en klar tendens til, at hvis man tilfører for meget Mg, koster det udbytte. I en tidligere forsøgsserie fra 2015-2017 foretaget af KMC var det tydeligt, at ved at gå fra 4:1 til 8:1 i forholdet mellem kali og magnesium var det muligt at øge udbyttet. Dette forsøg viser, at tildeling af magnesium har stor betydning for udbyttet, men at man ikke kan angive et fast forhold mellem magnesium og kali i den tildelte gødning, idet jordens indhold af de to stoffer skal indregnes i forholdstallet. Der giver derfor god mening at tildele Mg efter de gamle normer. Og der er er en risiko for nedsat udbytte ved overgødskning med magnesium. Dette kunne også skyldes, at der så også tilføres rigtigt meget svovl. 8

Bilag 9