Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Relaterede dokumenter
UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Idræt og bevægelse til alle

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Viborg Kommune i bevægelse

Fritids- og idrætspolitik 2008

Indledning. Indledning. Idrætspolitik med ændringsforslag, Kultur- og Fritidsudvalget september Oprindeligt udkast til idrætspolitik

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Idræts- og bevægelsespolitik

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

//NÅ DINE MÅL I UDDANNELSE & SPORT/

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Folkeoplysningspolitik

Idrætspolitik og strategi

Idræts- og fritidspolitik

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

8 Vision. 11 Mål. 12 Børne- og ungdomsk. 14 Amatører og Profess. 16 Kultur i naturen. 18 Kultur i byrum. 20 Kulturarv og kulturfo

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Aftenens program Sandwich og velkomst Ved Kultur- og Fritidsudvalget Præsentation af temavisioner

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

//NÅ DINE MÅL I UDDANNELSE & SPORT/

Idræt og motion til alle københavnere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Folke. Oplysnings politik

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Opsamling på workshops

Men vi ser også en stadig større gruppe af selvorganiserede udøvere benytte vores faciliteter, og dem skal vi også være noget for.

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningsstrategi

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

Eliteidrætsrådet Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Beslutning. Published on Ballerup.dk (

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Politik for mad, måltider og bevægelse

Eliteidræt i Rudersdal. Udvikling af elitemiljøer

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland

Kultur- og idrætspolitik

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Eliteidrætssamrådet møde med Kultur & Fritidsudvalget d. 12. august 2014

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Godkendt på Byrådets møde den 7. oktober Idrætspolitik

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Idrætspolitik Svendborg Kommune Udkast

Tættere på medlemmernes behov

IDRÆT I SVENDBORG. Idrætspolitik Svendborg Kommune GODKENDT I BYRÅDET DEN 11. OKTOBER

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Hermed Esbjerg Idrætsråds høringssvar til udkast til idrætspolitik.

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

DANSKERNES IDRÆTSVANER

Billardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Transkript:

Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014

Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer en vision for, hvordan vi også fremadrettet er i front på det idrætspolitiske område. Jeg er glad for, at idrætspolitikken nu er på plads. Men der er ingen grund til at lægge sig tilrette i hængekøjen. Tværtimod ligger der et stort arbejde i at få målene på de følgende sider omsat til virkelighed. Idrætspolitikken rummer en række overordnede visioner, der skal omsættes til mere konkrete handleplaner og håndgribelige tiltag. 2 Indsatsen skal selvfølgelig foregå i et samspil mellem kommunen og idrætslivet, der tæller både bredden, eliten og det selvorganiserede område. Flere og flere motionerer uden at være tilknyttet en klub og forening, og den tendens skal vi selvfølgelig også komme i møde. Elementer som leg, fysisk aktivitet, oplevelse, udfordring, konkurrence og socialt fællesskab står centralt i idrætten. Det er store kvaliteter, som for mange gør idræt til en hovedingrediens i opskriften på det gode og sunde liv. Ikke mindst derfor er idræt et højt prioriteret område for Esbjerg Kommune. Knud Jager Andersen Formand for Kultur & Fritidsudvalget

3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer har vi lært grundlæggende værdier, normer og spilleregler inden for idrætsforeningernes rammer. Idrætsbevægelsen udgør således i den forstand et af de væsentligste kulturbærende lag i vores samfund. I Esbjerg kommune er der mange der dyrker idræt og motion. Det sker både i klubber, fitnesscentre, byrum og naturområder, hvor det summer af mangeartede motionsformer. Vi ser idrætten som motion, bevægelse og leg, der skaber energi og medvirker til øget sundhed og velvære. Idrætten er derfor også for mange en naturlig del af hverdagen. Vi ser det som særlig vigtigt, at vi målrettet understøtter foreningsledere og trænere i deres arbejde, så de bliver bedre rustet til at medvirke til en god udvikling inden for såvel Breddeidrætten som Eliteidrætten. En del af idrætspolitikken vil være rettet mod at underbygge samspillet mellem Esbjerg Kommunes tværgående politikker, og samspillet vil derfor også fremgå af de handleplaner der skal udarbejdes på baggrund af idrætspolitikken. Idrætspolitikken favner alle aspekter inden for idrætten. Derfor skal alle hovedmålene som udgangspunkt også betragtes med en optik der rummer de mange vinkler inden for idrætten, f.eks. den organiserede idræt, den selvorganiserede idræt, den professionelle idræt, den private idræt og handicapidrætten.

Vision Vi er en af de førende kommuner i Danmark inden for idræt. Gennem fornyelse og fleksibilitet vil vi sikre, at borgeren i alle livets faser kan have berøring med idræt, som giver den enkelte energi og sundhed. 4 Formål Det er vigtigt, at alle i Esbjerg kommune får mulighed for at dyrke idræt. Dette kræver en mangfoldighed af idrætstilbud, der til stadighed udvikler og fornyer sig, så de matcher behovet.

Hovedmål Der er følgende seks hovedmål Fysiske rammer Synlighed Sundhedsfremme Breddeidræt Talentudvikling Eliteidræt Fysiske rammer I Esbjerg kommune skal idrættens fysiske faciliteter være moderne og velholdte. Vi lægger vægt på at faciliteterne er tilgængelige og har en stor udnyttelsesgrad. Der skal være en god geografisk dækning af faciliteter, dog således at mængden af faciliteter afspejler behovet. Der udarbejdes en sektorplan på området. 5 Synlighed I Esbjerg kommune skal idrætten være synlig i dagligdagen og i det offentlige rum, såvel internt i kommunen som udadtil på landsplan. Ved at understøtte afholdelse af sportslige begivenheder, er vi med til at sætte Esbjerg Kommune på landkortet og skabe en fælles identitet blandt kommunens borgere.

6 Sundhedsfremme I Esbjerg kommune mener vi, at et aktivt liv bidrager til en større fysisk og mental sundhed. Derfor ønsker vi, at så mange som mulig dyrker idræt. Vi mener også, at idræt kan være med Breddeidrætten I Esbjerg kommune er breddeidrætten det fundament, som sikrer at alle har mulighed for at dyrke idræt. Idrætten er med til at danne udviklende netværk. Vi ser samarbejde som bærende kraft for udvikling og tilførsel af ny energi, som også sker i et samspil mellem den organiserede og den selvorganiserede idræt. Breddeidrætten har også en social dimension, som består af dens evne til at skabe social sammenhængskraft og til at forene mennesker med forskellig baggrund. til at skabe oplevelser og udvikle hele mennesker. Med afsæt i ovenstående kan idrætten derfor med fordel indgå i andre sociale tilbud.

Talentudviklingen Esbjerg Kommune indgår i forpligtende samarbejder og understøtter foreninger og klubber i deres målrettede arbejde med udvikling af talenter. Vi mener, at en succesfuld talentudvikling er afhængig af breddeidrættens klubudvikling og der igennem kan medføre en bedre elite. Eliteidrætten 7 Vi understøtter Eliteidrætten i bred forstand, idet vi mener, at Eliten er en vigtig rollemodel, som kan motivere flere mennesker til at dyrke idræt og være med til at sætte fokus på, og brande, Esbjerg Kommune.

8 Maj 2011 Foto: Torben Meyer, Byhistorisk Arkiv Børn & Kultur Torvegade 74. 6700 Esbjerg Tlf: 7616 1616 raadhuset@esbjergkommune.dk www.esbjergkommune.dk