Erhvervspolitik i Gladsaxe Kommune

GLADSAXE KOMMUNE Central- og Skatteforvaltningen CSFMST 4. UDKAST Erhvervspolitik i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune December 2006 1

Forord Erhvervslivet står til stadighed overfor store udfordringer. Vilkårene for virksomhederne er under konstant forandring. Den globale konkurrence bliver stadig skarpere og det stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne. Gladsaxe Kommune er en af landets store erhvervskommuner. Erhvervslivet i kommunen er med til at skabe arbejdspladser og bidrager økonomisk til kommunen i form af selskabsskatterne. Samtidig er de mange erhvervskvarterer en del af kommunens fysiske virkelighed, som både virksomheder, medarbejdere og borgere dagligt skal leve med. Gladsaxe en attraktiv kommune i Hovedstadsregionen, både at bo i og som erhvervskommune. Det grønne præg, beliggenheden tæt på hovedstaden, gode boliger til alle familietyper, en velfungerende offentlig service, et bredt og aktivt foreningsliv, god infrastruktur og erhvervskvarterer med mange forskellige typer virksomheder er faktorer. Det er faktorer, der sammen med viljen til fornyelse, giver den dynamik, der præger Gladsaxe. Gladsaxe Byråd ønsker at præge og styre den overordnede erhvervsudvikling i kommunen de kommende år. For at få et velegnet redskab til denne proces har Byrådet ønsket at revidere kommunens hidtidige politik på området. Resultatet er denne nye erhvervspolitik, som er blevet til i et tæt samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Erhvervsråd. Kommunens nye erhvervspolitik er udformet med udgangspunkt i dels Kommuneplan 2005-2009, som danner rammen om den fysiske udvikling i kommunen de kommende år, dels den dialog, som Byrådet har haft med Gladsaxe Erhvervsråd på to temamøder, som blev afholdt i foråret. Jeg håber, at vi med denne erhvervspolitik får et godt udgangspunkt for erhvervsudviklingen i Gladsaxe Kommune i de kommende år, så vi styrker og fremtidssikrer vores position som en attraktiv erhvervskommune. Karin Søjberg Holst Borgmester og formand for Gladsaxe Erhvervsråd 2

Indledning Gladsaxe Byråd ønsker, at Gladsaxe Kommune fortsat skal være en erhvervsvenlig kommune med attraktive erhvervskvarterer og med en bred sammensætning af virksomheder indenfor forskellige brancher. Der forventes de kommende år, en gradvis udflytning af de traditionelle fremstillingsvirksomheder. I forlængelse heraf ønsker kommunen at satse på en omdannelse og fornyelse af erhvervskvartererne fra traditionel industri i retning af mindre miljøbelastende virksomheder. Eksisterende produktionsvirksomheder skal fortsat kunne eksistere og udvikle sig i det omfang, de ønsker det. En anden vigtig faktor, som kræver nytænkning, er de konsekvenser, som den nye kommunalreform har for erhvervslivet. Med kommunalreformen får kommunerne en mere fremtrædende rolle på erhvervsfremmeområdet. Regeringen har med den nye lov om erhvervsfremme ønsket at sikre en mere sammenhængende og enkel struktur for erhvervsindsatsen. Formålet er at ruste det danske samfund og det danske erhvervsliv til bedre at klare globaliseringens udfordringer. Gladsaxe Kommunes erhvervspolitik beskriver derfor kommunens målsætninger indenfor de to områder: De fysiske rammer samt erhvervsfremme og erhvervsservice. DE FYSISKE RAMMER Gladsaxe Kommune må betragtes som fuldt udbygget. Der er kun få ledige, ubebyggede arealer tilbage. Derfor må fornyelsen både i erhvervskvartererne og boligkvarter ske ved omdannelse af det eksisterende. Udviklingen af Gladsaxe Kommunes erhvervskvarterer skal planlægges og styres ud fra de to hovedmål i Kommuneplanen: Gladsaxe skal være en god erhvervsby Gladsaxe skal være en endnu bedre by at bo i med byliv og kultur. Med udgangspunkt i disse to hovedmål, har Byrådet opstillet følgende konkrete målsætninger indenfor den fysiske planlægning: Gladsaxe Kommune skal være attraktiv for innovative virksomheder, kontor- og servicevirksomheder, og tilbyde de bedst mulige rammebetingelser for virksomhederne til at udvikle og fremstille fremtidens produkter og serviceydelser. Samtidig skal der stadig være plads til de mere traditionelle produktionserhverv og til håndværksvirksomheder. 3

Gladsaxe Kommune skal sikre de bedst mulige fysiske rammer for erhvervslivet for at fastholde virksomhederne i kommunen og fremme tiltrækningen af nye innovative virksomheder samt mere traditionelle mindre og mellemstore virksomheder. Gladsaxe Kommune skal sikre at detailhandelen har gode udviklingsmuligheder. Kommunen skal tilgodese bylivet gennem udvikling af gode rammer og muligheder. Infrastruktur, herunder den nye letbane Det er af stor betydning for erhvervsudviklingen, at der er en veludbygget infrastruktur. Trafikal mobilitet har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, lokalisering og mulighed for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere med de relevante kompetencer. I de nærmeste år foretages der betydelige investeringer i motorvejsnettet og derudover vil udbygningen af den kollektive trafik få særlig betydning. Gladsaxe Byråd har vedtaget at Gladsaxe Kommune principielt vil foretrække en metroløsning, men i tilfælde af at dette ikke kan gennemføres, er en letbaneløsning en acceptabel løsning til forbedring af den kollektive trafik, og at Høje Gladsaxe bør forbindes til en af de fremtidige letbane/metrolinier. Byomdannelse langs Ring 3 med ny letbane fra Glostrup til Lyngby er udpeget som et regionalt fokusområde i Regionplan 2005. I Gladsaxe vil en letbane få betydning for Gladsaxe og Mørkhøj erhvervskvarterer. For at styrke grundlaget for anlæg af letbanen vil kommunen planlægge hen imod en intensiveret bebyggelse og omdannelse af arealerne i et bælte på 500 meters bredde på hver side af Ring 3. I dette område er der potentiale for betydelige forbedringer af bymiljøet, både med erhverv, boliger og grønne træk. Planlægning for intensiveret bebyggelse og anvendelse langs Ring 3 forventes at blive et hovedemne i den kommende Planstrategi 2007 og i den efterfølgende Kommuneplan 2009. Bestående produktionsvirksomheder skal dog fortsat have mulighed for at udvikle sig, hvis dette kan ske på en miljømæssigt tilfredsstillende måde. Gladsaxe Kommune vil principielt foretrække en metroløsning til forbedring af den kollektive trafik. Gladsaxe Gladsaxe Erhvervskvarter er kommunens ældste erhvervskvarter. Gladsaxe Erhvervskvarter har i de seneste år har været inde i en tiltrængt omdannelses- og fornyelsesproces fra traditionel industri i retning af mindre miljøbelastende virksomheder inden for højteknologi og kontor- og serviceerhverv. Dette skyldes blandt andet., at de ændrede planbestemmelser i det særligt afgrænsede området omkring Gladsaxe Trafikplads har muliggjort en omdannelse til kontor- og serviceerhverv. Der er en del bilsalgsvirksom- 4

heder centralt i området, og især i den østlige del langs Gladsaxevej er der kommet flere butikker, der ikke handler med biler men med anden, pladskrævende detailhandel. Store dele af området er stadig præget af ældre og i nogle tilfælde udtjente produktions- og lagervirksomheder, og kvarteret har stadig et stort behov for fornyelse. Det er byrådets mål, at der fortsat skal ske omdannelse og fornyelse i Gladsaxe erhvervskvarter. Det skal ses i sammenhæng med de muligheder, som regionplanen nu åbner op for langs Ring 3, der kan få meget stor betydning for erhvervskvarteret fremtidige udvikling. Eksisterende produktionsvirksomheder skal have mulighed for at udvikle sig, og Gladsaxe Kommune vil i samarbejde med virksomhederne sørge for, at dette kan ske på en miljømæssigt tilfredsstillende måde. Bagsværd Bagsværd Erhvervskvarter er stationsnært beliggende og må forventes at blive et vigtigt emne i den kommende Planstrategi 2007 og i den efterfølgende Kommuneplan 2009. Bagsværd erhvervskvarter, der ligger nær stationen, fastholdes til erhvervsformål. Gladsaxe kommune vil sikre mulighed for en fortsat fornyelse og omdannelse af området på en miljømæssig tilfredsstillende måde. De etablerede biotech og medico virksomheder i området skal fortsat sikres mulighed for udbygning, og der skal skabes attraktive, grønne, rekreative omgivelser. Området planlægges med henblik på fornyelse og omdannelse med boliger, kontor- og serviceerhverv samt butikker i det udvidede centerområde syd for Vadstrupvej. Mørkhøj Mørkhøj Erhvervskvarter er kommunen nyeste erhvervskvarter. Området har en grøn karakter. Mørkhøj er et område til produktions- og lagervirksomheder med væsentlige behov for halbyggeri samt særligt pladskrævende detailhandel. Mørkhøj Erhvervskvarter ønskes fastholdt med de retningslinier, der er vedtaget for området. Gyngemose Park (TV-byen) På de hidtidigt ubebyggede arealer bliver der i øjeblikket bygget boliger. Resten af området kan anvendes til boliger, ungdomsboliger, kontor- og serviceerhverv, såsom offentlig- og privat service, liberale erhverv, undervisning, forskning, højteknologiske virksomheder, laboratorier, hospitaler, klinikker, hotel- og konferencevirksomhed samt finere produktionsvirksom- 5

hed og lager. Herudover kan der etableres dagligvarebutikker til den lokale forsyning af området. TV-byen skal omdannes og udvikles til en ny, levende bydel med boliger og en bred vifte af erhvervsformål. ERHVERVSSERVICE OG ERHVERVSFREMME Gladsaxe Kommune har en veludbygget infrastruktur med nærhed til motorveje, togstationer og lufthavn og har kun få minutter til Københavns centrum. Kommunen har en central geografisk placering i forhold til det øvrige Skandinavien, Nordeuropa og til de Baltiske lande. Der er i Gladsaxe Kommune klynger af virksomheder, specielt indenfor biotech, pharma og informationsteknologi, og med en veluddannet og internationalt orienteret arbejdsstyrke og nærhed til universiteter, forsknings- og undervisningsmiljøer. Erhvervsservice i Gladsaxe Kommune udføres af Erhvervssekretariatet og består af information, vejledning og kontaktformidling til privat og offentlig ekspertise. Gladsaxe Kommune vil udvikle en ny arbejdsdeling mellem kommunens erhvervsservice og det regionale iværksætterhus, der tager sig af mere specialiserede opgaver. Målet er, at der er én indgang til den kommunale erhvervsservice ved elektronisk, telefonisk og personlig henvendelse. En løbende dialog med det lokale erhvervsliv skal sikre, at erhvervsservicen kan leve op til de krav og ønsker, som erhvervslivet forventer af en lokal erhvervsservice og af et iværksætterhus. Udadtil vil Gladsaxe Kommune gerne være kendt som en god erhvervskommune med gode lokaliseringsmuligheder og med en hurtig sagsbehandling. Gladsaxe Kommune samarbejder med Copenhagen Capacity, der har til opgave dels at markedsføre regionen internationalt og dels at rådgive udenlandske virksomheder, der overvejer at etablere sig i regionen eller udvide eksisterende aktiviteter. Gladsaxe Kommune samarbejder med en række relevante erhvervsfremmeaktører lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det regionale vækstforum og Hovedstadsregionens iværksætterhus Som led i kommunalreformen bliver der oprettet et nyt, regionalt vækstforum med deltagelse af politikere og erhvervsliv. Det regionale vækstforumskal blandt andet sikre samarbejde mellem kommunerne om regional udvik- 6

ling, erhvervsfremme og service på erhvervsområdet. Der oprettes også et Hovedstadsregionens iværksætterhus, som forvalter de hidtil statslige midler til erhvervsfremme i regionen. Gladsaxe er ligesom de øvrige kommuner med til at stifte den fond, der driver iværksætterhuset. Gladsaxe Kommune vil søge at få størst mulig indflydelse på det nye, regionale vækstforum og på iværksætterhuset Kommunen vil søge at deltage aktivt i en formulering af en erhvervsstrategi for Region Hovedstaden i samarbejde med erhvervsliv, politikere og uddannelsessteder på tværs af kommunegrænserne. Gladsaxe Kommune vil deltage i relevante projekter, og derved få del i regionens erhvervsudviklingsmidler samt midler fra Social- og Regionalfonden. Gladsaxe Erhvervsråd Gladsaxe Erhvervsråd er et samarbejdsforum mellem Gladsaxe Byråd og det lokale erhvervsliv. Erhvervsrådet består af repræsentanter fra Byrådet, erhvervsorganisationerne, fagbevægelsen og erhvervslivet i Gladsaxe. Gladsaxe Erhvervsråd drøfter aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål og bistår Byrådet i emner af relevans for erhvervsudviklingen i Gladsaxe Kommune. Erhvervsrådet står desuden for en væsentlig del af kontakten til erhvervslivet gennem afholdelse af erhvervskonferencer og temamøder. Gladsaxe Kommune vil fortsat fremme erhvervsudviklingen i kommunen i tæt dialog med Gladsaxe Erhvervsråd. Gladsaxe Kommune vil løbende drøfte oplæg til fysiske ændringer indenfor by- og miljøområdet. Tværkommunalt samarbejde Kommunalreformen lægger op til større samarbejde mellem kommunerne på erhvervsområdet. På lokalt niveau ønsker Gladsaxe Kommune at indgå i et tværkommunalt samarbejder med relevante nabokommuner med henblik på at afholde iværksætteraktiviteter og udvalgte tema-møder. Venskabsbyer Gladsaxe Kommune har 17 venskabsbyer. Gladsaxe Kommuner vil markedsføre kommunen som erhvervskommune overfor udvalgte venskabsbyer. Den kommunale markedsføringsindsats i venskabsbyerne vil primært foregår elektronisk. Arbejdsmarked, beskæftigelse og integration Gladsaxe Kommunes udgangspunkt for administrationen af reglerne om aktivering, kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, hjælp til indvandrere m.v. er, at der stilles krav om en aktiv medvirken fra arbejdsstyrken. 7

Der satses på hurtig sygedagpengeopfølgning og en hurtig aktivering eller placering i ordinært erhverv. Gladsaxe Kommune vil tilstræbe, at så mange som muligt er arbejdsmarkedsparate og styrke samarbejdet med virksomhederne om tilbud om arbejde til de personer, der ikke - eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Endvidere vil kommunen motivere virksomhederne til et samarbejde om det sociale ansvar. Kommunen og virksomhederne skal i samarbejde få flest mulige ledige ud på arbejdsmarkedet. Uddannelse Gladsaxe Kommune har vedtaget i sin Kommunestrategi og Skolepolitikken 2007 2011, at arbejde for at alle unge i folkeskolen sikres lysten til og forudsætningerne for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Undervisningen i Gladsaxe Kommune skal bidrage til, at eleverne er i stand til at vælge, hvilken uddannelse de har interesse i og kompetencer til at påbegynde og gennemføre. Målet er, at 95% af eleverne i Gladsaxe Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal sikres at undervisere og uddannelsesvejledere i folkeskole, gymnasium og erhvervsskoler har et godt kendskab til erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutioner, vejledere og virksomhed skal i en tæt dialog om virksomhedernes tilbud og behov. Skolen skal i sin dagligdag så vidt muligt inddrage det omkringliggende samfund både kulturelt og erhvervsmæssigt. Miljø Gladsaxe Kommune ønsker en høj miljøstandard blandt virksomhederne i kommunen. Der udføres regelmæssige og hyppige tilsyn på virksomhederne for at etablere og bevare en god kontakt. Miljøafdelingen tilstræber, at virksomhederne har en fast person som sagsbehandler på miljøområdet. Gladsaxe Kommune vil arbejde for at erhvervsvirksomhederne i endnu højere grad integrerer miljø- og affaldshåndtering i den daglige organisering af arbejdet og forsat vil arbejde på at fremme en bæredygtig udvikling. 8