Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder Eftervirkning af roetop på udvaskningen Klimagasser fra roedyrkning
Kvælstofudvaskning Krav til reduktion af kvælstofudvaskningen også omkring Sydsjælland, Lolland og Falster
Forsøgsarealerne er instrumenteret med sugeceller
Sådan virker sugecellen Vandbalancen beregnes og ganges med koncentrationen for at bestemme udvaskningen Udvaskningssæson går fra 1. april til 31. marts Vi kan måle kvælstofkoncentrationen i jordvandet, uden at forstyrre forsøgsparcellen
SEGES udvaskningsforsøg - Placering Kvælstofudvaskning.dk Typisk 0 300 kg N pr. ha, men også andre gødningsmængder Forsøg i sukkerroe sædskifte
Resultater - Guldborg Stigende kvælstofmængder 0 300 kg N pr. ha fastliggende Jordtype: JB7 Sædskifte: Vinterhvede (2015) Sukkerroer (2016) Vårbyg (2017) Vinterhvede: 50 kg medio marts, resten medio april, NS 27-4 Roer og vårbyg: Alt kvælstof tildeles før såning, NS 27-4 Sugeceller monteret efter høst 2015, dvs. målinger fra første år kun fra 1. december 2015 1. april 2016 Forsøg på JB1: Vinterhvede (2015) Vinterhvede ( 2016) Vintertriticale (2017)
Resultater nitrat koncentrationer i jordvandet Kvælstofkoncentration i jordvandet, JB7 Nitrat-kvælstof, mg kvælstof pr. liter 30 25 20 15 10 5 0 Spildkorn efter vinterhvede Sukkerroer Barjord Vårbyg 0N 100N 200N 300N
Timing af udvaskning Udvaskning, Guldborg Udvaskning (kg N pr. ha) 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Spildkorn efter vinterhvede Sukkerroer Barjord Vårbyg 0 10 20 30 40 50 60 70 Afstrømning/Nedbør (mm) Nedbør Afdræning Udvaskning 2015/2016 2016/2017 2017/2018
Udvaskning ved stigende kvælstofmængder Udvaskning, kg kvælstof pr. ha Kvælstofudvaskning - Guldborg 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 100 200 300 Tilført kvælstof, kg kvælstof pr. ha 2015 - Vinterhvede N.B. 2015 koncentrationer tilbageekstrapoleret fra 1/12-2015
Udvaskning ved stigende kvælstofmængder Udvaskning, kg kvælstof pr. ha Kvælstofudvaskning - Guldborg 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 100 200 300 Tilført kvælstof, kg kvælstof pr. ha 2015 - Vinterhvede 2016 - Sukkeroer N.B. 2015 koncentrationer tilbageekstrapoleret fra 1/12-2015
Udvaskning ved stigende kvælstofmængder Udvaskning, kg kvælstof pr. ha Kvælstofudvaskning - Guldborg 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 100 200 300 Tilført kvælstof, kg kvælstof pr. ha 2015 - Vinterhvede 2016 - Sukkeroer N.B. 2015 koncentrationer tilbageekstrapoleret fra 1/12-2015 Lavere udvaskning skyldes: Kvælstofkoncentrationerne i jordvandet er laver i vinteren efter roer Lavere afstrømning i 2016 end i 2015 Udvaskningen ville formentlig også være lavere, hvis afstrømningen havde mere ens i de to år År Nedbør, mm Afstrømning, mm 2015/2016 842 357 2016/2017 689 191
Udvaskning ved stigende kvælstofmængder Udvaskning, kg kvælstof pr. ha Kvælstofudvaskning - Guldborg 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 100 200 300 Tilført kvælstof, kg kvælstof pr. ha Udbytte, hkg sukker pr. ha 200 190 180 170 160 150 140 130 Sukkerudbytte 2016 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 17,5 17,0 16,5 120 16,0 110 15,5 100 15,0 0 100 200 300 Tilført kvælstof, kg kvælstof pr. ha Sukkerudbytte Sukker pct. Sukker, pct. 2015 - Vinterhvede 2016 - Sukkeroer N.B. 2015 koncentrationer tilbageekstrapoleret fra 1/12-2015
Udvaskning ved stigende kvælstofmængder Udvaskning, kg kvælstof pr. ha Kvælstofudvaskning - Guldborg 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 100 200 300 Tilført kvælstof, kg kvælstof pr. ha 2015 - Vinterhvede 2016 - Sukkeroer N.B. 2015 koncentrationer tilbageekstrapoleret fra 1/12-2015 Udvaskning, kg kvlælstof pr. ha Kvælstofudvaskning - sandjord 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0 100 200 300 Tilført kvælstof, kg kvælstof pr. ha 2016 - Vinterhvede 2016 - Majs - Enkelt tildeling 2016 - Majs - Delt tildeling, 9. juni 2016 - Majs - Delt tildeling, 23. Juni
Marginaludvaskning Marginaludvaskning = Andel af det sidst tildelte kg kvælstof der udvaskes Marginaludvaskning 20% Tildeling af yderligere 10 kg N pr. ha gør at udvaskning stiger 2 kg N pr. ha Roers marginaludvaskning er lav. 1-2% 2016 var et meget tørt år, derfor er marginaludvaskningen formentlig lidt højere men formentlig stadig væsentligt lavere end for korn Marginaludvaskning, pct. 25 20 15 10 5 0 Marginaludvaskning 0 100 200 300 Tilført kvælstof, kg kvælstof pr. ha JB1, 2016, Vinterhvede JB7, 2016, Sukkerroer JB7, 2015, Vinterhvede
Udvaskning fra sukkerroer - delkonklusion Udvaskningen fra roer er generelt lavere end fra kornafgrøder og majs Udvaskningen stiger kun lidt med stigende kvælstoftilførsel, og væsentlig mindre end i andre afgrøder Konklusionerne er dog påvirket af at afstrømningen i måleåret er meget lav
Kvælstofindhold i top Kvælstof tilført Rod Top Total Kg N pr. ha Kg N pr. ha 0 18 59 137 45 95 71 166 80 100 81 181 110 111 92 203 145 126 106 232 Christenson et al. 1993. N i top: Normal gødskning: ~110 kg N pr. ha Høj gødningsmængde: 215 kg N pr. ha Draycott and Christenson (2003) Udbytte, hkg sukker pr. ha 200 190 180 170 160 150 140 130 Sukkerudbytte 2016 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 17,5 17,0 16,5 120 16,0 110 15,5 100 15,0 0 100 200 300 Tilført kvælstof, kg kvælstof pr. ha Sukkerudbytte Sukker pct. Sukker, pct.
Eftervirkning af top 100 År % af N i top der frigives 0. År 0 1. År 40 2. År 15 3. År 7 0. år er optagningsår, efter Sørensen 2018. N frigivet, kg N pr. ha 80 60 40 20 0-20 0. år 1. år 2. år 3. år År efter optagning Vinterhvede, 20 kg N pr. ha Sukkerroer, 100 kg N pr. ha Sukkerroer, 20 kg N pr. ha Sukkerroer, 200 kg N pr. ha Gødningseftervirkning efter norm: 3 kg N pr. ha Foto: Sukkerroer.nu Formentlig vil toppen øge udvaskningen i efterfølgende afgrøde, fordi der mineraliseres kvælstof uden for dyrkningssæsonen og i større mængder end der indregnes som eftervirkning Sandsynlig merudvaskning i 1. år: 5 10 kg N pr. ha
Udvaskning fra sukkerroer - delkonklusion Udvaskningen fra roer er generelt lavere end fra kornafgrøder og majs Udvaskningen stiger kun lidt med stigende kvælstoftilførsel, og væsentlig mindre end i andre afgrøder Konklusionerne er dog påvirket af at afstrømningen i måleåret er meget lav Eftervirkningen fra kvælstof efterladt i roetop vil øge udvaskningen i de efterfølgende år. Effekten er i størrelsesordenen 5 10 kg N pr. ha i merudvaskning i første år efter roer
Roer og klimagasser Produktion af kvælstofgødning, lattergas fra gødning og afgrøderester dominere helt klimaaftrykket fra marken Direkte lattergasemission er 1% af tilført kvælstof i gødning og afgrøderester Lattergas fra underjordisk afgrøderest 3% Lattergas fra overjordisk afgrøderest 7% Lattergas fra ammoniakfordam pning og udvaskning 6% Korn JB7 Kvælstofgødning 29% Lattergas fra kvælstofgødning (direkte) 38% Andre hjælpestoffer 8% Brændstof 9%
Roer vs. korn Korn* Roer, 110 kg N pr. ha i top Kg CO 2 ækv. pr. ha Roer, top fjernet, 20 kg N pr. ha i top Kvælstofgødning (produktion) 599 424 424 Lattergas fra kvælstofgødning i marken 782 554 554 Lattergas fra overjordisk afgrøderest 136 458 83 Total 1516** 1436** 1061** *Vægtet gennemsnit af Vinterhvede, vårbyg og vinterbyg **Samlet for de tre poster for at få samlet klimaaftryk skal tillægges klimagasudledning fra brændstof, kalk, hjælpestoffer og indirekte effekter af kvælstofanvendelse Roer kan gøres mere klimavenlige ved at fjerne roetoppen fra marken. Det vil også reducere udvaskning. Kan evt. anvendes til biogas.
Miljøeffekter af sukkerroer Udvaskningen fra roer er generelt lavere end fra kornafgrøder og majs Udvaskningen stiger kun lidt med stigende kvælstoftilførsel, og væsentlig mindre end i andre afgrøder Konklusionerne er dog påvirket af at afstrømningen i måleåret er meget lav Eftervirkningen fra kvælstof efterladt i roetop vil øge udvaskningen i de efterfølgende år. Effekten er i størrelsesordenen 5 10 kg N pr. ha i merudvaskning i første år efter roer Udvaskningen kan formentlig mindskes en smule ved at fjerne toppen Klimaaftryk for roer er på niveau eller lidt lavere end for korn, men kan forbedres betydeligt ved at fjerne toppen
Spørgsmål Foto: KWS