Kronikere Tværfaglighed og kronikere Tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter gør det muligt at opdyrke en mere specialiseret ergoterapi over for de voksende grupper af kronisk syge Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen Der kan både være livskvalitet for patienterne og økonomi i det for samfundet ved en intensiveret ergoterapeutisk indsats overfor de voksende grupper af kroniske syge. Det påpeger ergoterapeut Ellen Hausted Laugesen, Horsens Brædstrup Sygehuse. Udgangspunktet er erfaringer, der viser, at en specialiseret og tværfaglig indsats kan gøre mange kronikere mere selvhjulpne og dermed mindre plejekrævende. Det gælder ikke mindst for den store gruppe af lungepatienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL. Det vil sige mennesker med store åndedrætsproblemer og deraf følgende massive aktivitetsproblemer. Hvor det eksempelvis kan være et problem at have luft nok til at tage tøj på, til personlig hygiejne og til madlavning. Argumentationen tager udgangspunkt i arbejdet i nye tværfaglige behandlerteams, som nu har kørt et år på nogle afdelinger i sygehusfællesskabet, blandt andet Medicinsk Afdeling på Horsens Sygehus, som Ellen Hausted Laugsen er tilknyttet. Tværfaglighed Med den nye tværfaglighed er ergoterapeuterne blevet trukket ind i hospitalets indercirkel som sideordnede deltagere i tværfaglige behandlerteams sammen med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Omdrejningspunktet er to ugentlige tværfaglige konferencer, hvor patientbehandlingen bliver planlagt og koordineret de fire faggrupper imellem. Vores daglige tilknytning til afdelingen og til det tværfagligt team har styrket den faglige udveksling, siger Ellen Hausted Laugsen. Arbejdet i teams har gjort det lettere for ergoterapeuterne at få viden og information om såvel patientgrupper, som den enkelte patient, supplerer ledende ergoterapeut, Lene Lange. En af fordelene ved den tværfaglige informationsudveksling er, at den giver mulighed for en bedre og mere målrettet ergoterapeutisk behandling af specielle og forskelligartede kronikergrupper, siger Ellen Hausted Laugesen. Kronikere Den store kronikergruppe, KOL, udgør 20% af indlæggelserne på Medicinsk Afdeling, svarende til omkring 1000 indlæggelser om året. Andre kroniske patienter kan være hjertepatienter, cancerpatienter og mennesker med gigtlidelser, sukkersyge og osteoporose. Overordnet er målet med en udvidet ergoterapeutisk indsats at give de kronisk syge redskaber og træning til at lære kunsten at mestre deres egen sygdom. Det handler om at give dem et grundlag for at forblive så aktive og selvhjulpne så muligt, så længe som muligt. 20 l ergoterapeuten l juni 2006
For KOL-patienterne gælder det, at åndedrætsbesværet kan virke så aktivitetshæmmende, at den deraf følgende inaktivitet i sig selv bliver del af en ond cirkel af stigende fysisk svækkelse. Noget der kan blive cementeret af frygten for den angst og det ubehag, det giver at føle, at man ikke kan få luft nok, når man laver noget. En del af den ergoterapeutiske indsats går på at lære mennesker med KOL, der måske ikke har haft behov for at tænke i de baner, at planlægge og prioritere deres dag ret stramt med fokus på, få, vigtige aktiviteter, som de så fuldfører. Hvilket også indebærer at man stramt udelukker en række andre mindre vigtige aktiviteter, oplyser Ellen Hausted Laugesen. Det er kendetegnende for mange KOL- og andre kronisk syge patienter, at de må opgive den ene aktivitet efter den anden, og det giver store praktiske problemer i dagligdagen. Pauser Det handler også om at træne patienterne i at udføre opgaverne i veldisponerede trin med indbyggede pauser, hjulpet af at patienten har lært at benytte sig af åndedrætsteknikkerne fra den fysioterapeutiske lungetræning under aktivitet. Også i pressede situationer, siger Ellen Hausted Laugesen. Vi kan instruere og instruere, men der, hvor patienterne virkelig kan mærke forskellen, hvor de lærer noget, er, når vi træner tingene ud fra en aktivitet, de er vant til at lave. En del af tilgangen kan være at sige, at hvis du får hjælp til den her del af det, kunne du så klare noget af det andet selv. Så holder man bedre patienterne i gang. De mister heller ikke så let selvværdet, og dermed evnen og viljen til at tage hånd om deres egen situation. Ellen Hausted Laugsen tilføjer, at de ergoterapeutiske tilgange overfor kronikerpatienter er ret velbeskrevne internationalt. Hvis vi skal arbejde mere målrettet på at få KOL-patienten til at mestre egen sygdom, er vi som ergoterapeuter afhængige af, at få patienterne diagnosticeret rigtigt, og afhængige af at vide, hvad der ligger i diagnosen. Den type viden og informationer har vi lettere adgang til via det nære tværfaglige samspil med læge, sygeplejerske og fysioterapeut. Eksempelvis er det i orden at presse KOL-patienter, hvad man ikke må med patienter med interstitielle lungesygdomme, da deres iltning falder for meget. Case En ældre dame, en KOL-patient, er indlagt på Intern Medicinsk afdeling under diagnosen akut forværring i KOL. Som ergoterapeut er Ellen Hausted Laugesen ved at hjælpe hende med at gå i bad, som led i ADL-vurdering og træning. Patienten har kun kortvarigt været uden ilt, og derfor medbringes ilt og saturationsmåler, iltmætningsmåler, under træningen. Patienten monitoreres under aktiviteten hvor hun får ergoterapeuten l juni 2006 l 21
Kronikere 22 l ergoterapeuten l juni 2006
et hosteanfald, og bliver bange for ikke at kunne få luft. Det er almindeligt for disse patienter. Saturationsmåleren sættes på patientens finger og patienten instrueres i at anvende korrekte vejrtrækningsteknikker. I stedet for kun at afrapportere verbalt til lægen og de andre i teamet på den tværfaglige konference, kan Ellen Hausted Laugesen supplere med objektive tal for iltningen under aktivitet fra satuarationsmålingen, og lægen kan anvende disse data til vurdering af, om patienten kan undvære ilten. Ellen Hausted Laugesen anvender nu målingen til at formidle den oplysning til patienten, at hun ikke faldt i iltning under hosteanfaldet, sådan som patienten selv troede det. Frygten for at blive kvalt under et hosteanfald kan dermed manes i jorden. Selv om hosteanfaldene er nok så ubehagelige, så ilter lungerne faktisk godt derved. Resultatet er, at angstdelen ved episoder af den art bliver mindre, hvilket i sig selv giver mere luft. De objektive tal kan her være det afgørende for patientens selvtillid og gå på mod med hensyn til at lære gamle aktiviteter på en ny måde, understreger Ellen Hausted Laugesen. Hun vil i denne sammenhæng gerne pege på værdien af, at ergoterapeuter ser med friske øjne på brug af flere tekniske hjælpemidler, såsom saturationsmåleren til iltmåling. Den giver en let betjent perifer måling af blodets iltmætning via en løs klemme på en finger. Hun vil også gerne understrege værdien af samspillet med det tværfaglige team som illustreret i casen. Temaet får løbende oplysninger og viden fra de andre faggruppers ekspertområde, og det gør ergoterapeuten også. Det politiske I en situation med omlægning i sundhedsvæsenet ligger der fra ergoterapeutside også en udmelding rettet mod politikerne: Hvad nu hvis Sundhedsstyrelsens udmeldinger om at kronikere i større grad skal mestre deres lidelse, og lære at tage ansvaret for egen sygdom, i værste fald ikke bliver fulgt op af mere træning og uddannelse heri? Så står kronikerne i en situation, hvor de blot skal klare sig selv noget mere uden en øget ergoterapeutisk og tværfaglig ballast, der giver dem redskaberne hertil. Det vil lade patienterne i stikken. Flere vil falde hen i plejekrævende passivitet, med hyppigere genindlæggelser under diagnosen akut forværring, fordi de ikke kan styre deres sygdom, og ikke mestrer den særligt godt. Hvilket både er et tilbageskridt for de syge og for samfundsøkonomien. Faglig oprustning I udmeldingen fra ergoterapeuterne ligger der også en appel om at tage teten internt. At ergoterapeuterne satser på at op- ergoterapeuten l juni 2006 l 23
Navnet er forandret - men vi tænker stadig Mini Crosser... Mini Crosser bliver til Mini Crosser A/S bliver fra d. 1/4 2006 opdelt i 2 selvstændige selskaber: Produktionsselskabet Mini Crosser A/S og et nyt handelsselskab med navnet Vores adresser er også i fremtiden: Hovedkontor/Jylland Langvadbjergvej 3 7400 Herning Tlf. 70 10 17 55 Sjælland: Ådalen 9 4600 Køge Tlf. 70 10 17 55 Fyn: Sivlandvænget 6 5260 Odense S Tlf. 70 10 17 55 Baggrunden for at oprette det selvstændige selskab er ønsket om at styrke kompetencerne, salg, rådgivning og marketing ved at samle dem under én hat. Vore kunder vil primært opleve det i form af et kraftigt udvidet sortiment omfattende alt lige fra de kendte Mini Crosser elscootere og Jazzy elkørestole til handicapcykler, arbejdsborde, stole, senge, ramper og hygiejneartikler. maj 2006 175x121 15/05/06 10:55 Side 1 Børneplejeseng Olaf Senge til børn med særlige behov Vi har et bredt udvalg af specialsenge, der kan dække de fleste behov Olaf 98 Nordic Den første indstillelige barneseng, der lever op til de Nordiske Kravspecifikationer. NYHEDER 2006 Ring eller mail for et gratis og uforpligtende konsulentbesøg eller en produktdemonstration Børneplejeseng Emma Emma Altid den samme sengehesthøjde Velegnet til kørestolsbrugere Lav indstigningshøjde, god plejehøjde Meget alsidig robust seng, især velegnet til institutioner Solidt håndværksarbejde i massivt elletræ. Et hav af funktionelle tilpasningsmuligheder! Know-how siden 1978. Danmark Tlf. 73 74 40 73 info@kayserbetten.dk www.kayserbetten.dk 24 l ergoterapeuten l juni 2006
Kronikere ruste fagligt for at kunne yde en intensiveret og specialiseret rehabiliterende indsats målrettet de forskellige kronikergrupper, med det formål for øje, at patienterne lærer at mestre deres egen sygdom. Her må vi også turde være novicer. At turde træde ned i stand og blive lærlinge, sådan at vi er klar til at modtage ny information. Det kan godt være svært, hvis man måske har arbejdet mange år, og mener at sådanne ting, burde man vide, siger Ellen Hausted Laugesen. En forudsætning er et godt netværk. Det har vi fået her på Intern Medicinsk Afdeling via de tværfaglige teams. På den anden side er den gode tværfaglighed også noget af det, vi må arbejde aktivt for. Der er ikke noget der er lyserødt, heller ikke her hos os. Læs også Tværfaglighed giver bedre patientforløb side 26. KOL KOL-patienter er typisk i aldersgruppen over 50 år og op. 90-95 procent har en baggrund som rygere. 5-10 procent er erhvervsbetinget. Det er karakteristisk for patienterne, at de hyppigt bliver genindlagt med forøgede vejrtrækningsproblemer i forbindelse med luftvejsinfektioner, eller efter at have overbelastet sig selv. Ofte indlægges under diagnosen akut forværring. Indlæggelse strækker sig typisk over fem dage, hvor de første par dage inden stabilisering er præget af så meget åndenød, at patienterne har svært ved at tale. KOL-patienter har omfattende problemer inden for de daglige aktiviteter og mestring heraf i forhold til deres sygdom. Sygdommen er karakteriseret ved ikke fuldt reversibel nedsættelse af lungefunktion, som med tiltagende sværhedsgrad nedsætter funktionsevnen. Tiltagende åndenød og forværringer i sygdommen, giver ofte patienter som fanges i en ond cirkel, med angst og nedsat fysisk udfoldelse og isolation. Luftvejsobstruktionen er både progredierende og associeret med et abnormt inflammatorisk respons i lungerne overfor skadelige partikler såvel som røg og dampe. Sygdommen kan forebygges og behandles. Dokumentation Hvis der virkelig skal flyttes noget hos politikere og beslutningstagere, skal der være dokumentation i form af objektive undersøgelser, der kvantificerer hvorvidt, og hvor meget, en målrettet, veltrimmet, ergoterapeutisk indsats over for kronisk syge vil kunne spare samfundsøkonomisk. Dette vil også være en indikator for trivsel, livskvalitet, eller det modsatte hos disse mennesker. Enhver faggruppe kan jo komme og sige, at mere kvalitetsindsats fra deres side vil være til gavn for patienterne og for samfundsøkonomien. Men tal herfor frembragt på basis af uangribelige undersøgelser er noget andet, når man som politiker skal prioritere mellem forskellige gruppers berettigede ønsker om en styrket indsats. Hvad angår anden dokumentation for at en sådan indsats nytter, henviser Ellen Hausted Laugesen umiddelbart til flere artikler, herunder i, Ugeskrift for Læger, såsom, KOL- Rehabilitering er Billig og Effektiv. Hun henviser også til de evidens-baserede internationale retningslinier. Blå bog Ellen Hausted Laugesen har arbejdet i 16 år som ergoterapeut. Det sidste år på Horsens Brædstrup Sygehuse. Inden da i tre år som projektleder på et børnehjem i Vietnam. Tidligere både i primær- og sygehussektoren. I Vietnam var hun leder af opstarten på en rehabiliteringsenhed for børn, der i 3. generation bliver født med skader, som tilskrives virkninger af det Agent Orange-afløvningsmiddel, som amerikanerne spredte fra fly over jungleområder under Vietnamkrigen. Ellen Hausted Laugesen har afsluttet den sundhedsfaglige diplomuddannelse fra Syddansk Universitet. Vi skal samarbejde KOL-patienter har i mange år har været lidt af en opgivet patientgruppe. Det var rygerlunger, og de var selv var ude om det. Man kunne alligevel ikke gøre noget ved det, siger ergoterapeut Ellen Hausted Laugesen: Reelt kan man gøre noget med en specialiseret ergoterapeutisk indsats. Den kan forlænge deres aktive periode, hvis man får fat i dem tids nok. Hvis vi fagligt vil udvikle specialiserede indsatser over for forskellige grupper af kronikere, såsom KOL, handler det også om, at vi tør at stå frem som faggruppe. Som ergoterapeuter skal vi byde os ind på de områder, vi mener vi kan bidrage til med en god indsats, og ikke vente på, at vi bliver hentet til opgaverne. Det handler om, at vi er villige til at indgå et samarbejde og alliancer med de andre faggrupper, læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. At man som ergoterapeut også finder det vigtigt at kunne bidrage med sparring, så de andre faggrupper kan se, at vi er der. At vi også er indstillet på faglig forandring og udvikling. Hvis det også handler om at bruge mere teknik, såsom at få satuarationsmålinger ind, som de andre faggrupper efterlyser tal fra, ja, men hvorfor så ikke gøre det. Vi må fire lidt på det, vi plejer at gøre, og høre lidt efter, hvad det er, der bliver spurgt om, og så prøve at honorere det. Også som led i at synliggøre hvad det er, vi kan bidrage med, siger Ellen Hausted Laugesen. ergoterapeuten l juni 2006 l 25