JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent i 2009, hvilket er en væsentlig nedgang i forhold til den gennemsnitlige vækst på 5,6 procent i perioden 2002-2007. Nedgangen har været drevet af et generelt fald i såvel indenlandsk som udenlandsk baseret efterspørgsel, som følge af den globale recession, samt af en fortsat presserende indenrigskpolitisk uro. Eksport udgør godt 60 procent af økonomien, hvorfor udsving i den globale efterspørgsel gør derfor ekstra ondt. I 2009 forventer Dansk Erhverv et fald i eksporten på 13,8 procent. På årsbasis har den thailandske økonomi oplevet et fald i væksten på -4,8 procent i de første tre kvartaler af 2009, men pga. forventning om positive nøgletal i fjerde kvartal, forventer Dansk Erhverv samlet en mindre negativ vækst. Der vil dog ikke være tale om nogen hurtig tilbagevenden til højere vækstrater, da urolighederne i april 2009 holder hånden over fremgang i turisme og eksport. I 2010 forventes hjulene igen at rulle under den Thailandske økonomi, efterhånden som den indenlandske efterspørgsel genvinder momentum. Således forventer Dansk Erhverv en fremgang på 3,3 procent i 2010. Prognosen er imidlertid forbundet med usikkerhed som følge af skrøbelig tegn på forbedring af den internationale økonomi, ustabilitet på den indenrigspolitiske scene og en sårbar finanspolitisk stilling. - 1 -
Nøgletal, vækst i procent BNP Import Eksport Privatforbrug Bruttoinvesteringer Inflation Arbejdsløshed 2008 2009 2010 2011 2,5-3,2 3,3 4,1 8,5-22,3 15,8 8,6 5,1-13,8 6,6 6,7 2,7-1,7 2,0 3,1 1,2-7,6 5,7 7,5 5,5-0,8 2,4 1,9 1,4 1,9 2,0 1,9 Kilde: EIU og egne beregninger Økonomien Selvom Thailand endnu ikke har mærket effekten af finanskrisen på arbejdsløsheden har regeringen valgt at stimulere økonomien med DKK 18 mia. over en 6 måneders periode. Den thailandske regering har fokuseret på at subsidiere befolkningen og dermed købekraften og de private investeringer i 2008-2009 med pakken 6 measures for 6 months, der bl.a. indeholder subsidier på forbrugsomkostninger, såsom vand, el og transport. Dette er blevet efterfulgt af en større pakke, Strong Thailand, som er blevet fordelt ved udgangen af 2009. Programmet løber indtil 2012 og fokuserer primært på projekter, der vedrører udvikling af infrastruktur, samt uddannelses-, turismeog sundhedsområdet. Med fokus på forbrugeren har regeringen sammensat en stimuluspakke, der består af nedsat indkomstskat og højere overførselsindkomst. Regeringen hævder, at sidstnævnte pakke vil bidrage til at skabe grundlaget for en tilbagevenden til bæredygtig vækst og skabe op til 1,5 mio. arbejdspladser over de kommende tre år. Virkningerne er imidlertid fortsat uklare. Selvom foreløbig tilgængeligt data om den økonomiske aktivitet indikerer, at det værste af den økonomiske afmatning er overstået, er det reelle vækstbidrag ved pakkerne svært at vurdere. Væksten er derimod blevet stimuleret af en stigning i nettoeksporten som følge af et sammenbrud af importen og en fremgang i den internationale efterspørgsel efter thailandske varer. Det er dog klart, at den offentlige stimulus har medvirket til at forhindre en endnu mere markant nedgang i de samlede investeringer. Inflation Efter en gennemsnitlig inflation på 4,2 procent i perioden 2005-2008, forventes Thailand at opleve et år med deflation på -0,8 procent i 2009. Der synes dog ikke at være nogen risiko for, at landet vil blive fanget i en deflationær spiral med faldende priser og lønninger. Det forventes, at forbrugerpriserne vil stige med gennemsnitligt 2,4 procent i 2010, efterhånden som den indenlandske efterspørgsel genvinder momentum og de internationale priser på olie og andre - 2 -
råvarer tiltager. Det forventes dog ikke, at inflationen vil vende tilbage til det ni-års højdepunkt, som den nåede i 2008, hvilket til dels skyldes opskrivningen af baht en mod den amerikanske dollar, der vil dæmpe inflationspresset. Fremadrettet forventes det, at presset på forbrugerpriserne vil lette, efterhånden som de globale råvarepriser stabiliseres. Markedspotentiale Ifølge Verdensbankens Doing Business 2009 Report anses Thailand som værende et af de bedste steder i Asien at gøre forretning kun overgået af Singapore på ASEAN niveau og Singapore, Hong Kong og Japan i Asien-Pacific regionen. I den forbindelse har danske virksomheder særligt gode forudsætninger for at bidrage med produkter og knowhow til det dynamiske thailandske marked inden for adskillige sektorer. Thailand forventes at ville investere betydelige midler i miljø- og energisektoren for derved at fastholde og styrke sin konkurrenceevne og leve op til sine internationale forpligtelser. Danske virksomheder står over for interessante muligheder inden for områder som vedvarende energi, energibesparende foranstaltninger, behandling af spildevand, bæredygtig affaldshåndtering, kunstvandingsudstyr m.v. Ligeledes inden for pharma og medico sektoren kan danske virksomheder bidrage med højteknologiske produkter. Der er udsigt til en markant udvikling indenfor sektoren i de kommende år, eftersom den thailandske regering ønsker at forbedre det offentlige sundhedssystem gennem øgede investeringer, samt bedre samarbejde med den private sektor. Det anslås, at 20 procent af befolkningen i 2025 vil være over 60 år en befolkningsgruppe, som i stigende grad får behov for medicinalvarer. Sundhedssektoren er blandt industrierne i fokus i stimuluspakken "Strong Thailand" som regeringen har lanceret i 2009. Den thailandske befolkning er desuden i gennemsnit blevet mere velhavende, og levestandarden er steget betydeligt siden slutningen af 1990 erne. Et voksende marked i landet med gode muligheder for danske firmaer er luksus- og livsstilsprodukter, idet efterspørgslen på luksus- og livsstilsprodukter er forøget. Også som en del af stimuluspakken "Strong Thailand" har regeringen sammensat et infrastrukturprogram for at afbøde et investeringsfald og stimulere efterspørgslen efter arbejdskraft. Det vil primært være vandings-, vej- og tognet, der får tildelt kontrakter, og sektoren er således af særlig interesse de kommende år. Der vil derfor være øgede afsætningsmuligheder for danske virksomheder. Andre muligheder for danske virksomheder findes bl.a. indenfor højteknologisk udstyr til fjerkræog svinesektoren. Svinesektoren, der endnu i eksportmæssig forstand er i sin begyndelse, forventes i de kommende år at ville efterspørge en bred vifte af udstyr, teknologi og knowhow. Endvidere er - 3 -
Thailand en af verdens største og mest avancerede producenter af forarbejdede fødevarer. Forbedringer af sanitære forhold har været i fokus det sidste årti, og standarderne er således i front på det asiatiske marked, hvor 80 procent af råvarerne til fødevareforarbejdning produceres lokalt. Korruption Thailand bliver anset som en investeringsvenlig økonomi, som erhvervslivet nyder godt af. I flere år har det været et attraktivt land at investere i, da Thailand modsat sine naboer har været god til at beskytte investeringerne. Korruptionen i Thailand er dog stigende, hvilket især skyldes den usikre politiske scene, hvor flere er blevet dømt for magtmisbrug og bestikkelse. Således placerer Transparency International Thailand på en 84. plads i dets årlige korruptionsindeks sammen med El Salvador, Indien, Guatemala og Panama. Korruptionen findes både i den offentlige og private sektor. Det er således ikke unormalt, at det er nødvendigt at bestikke repræsentanter fra bureaukratiet for at opnå den ønskede service. Asien Development Bank vurderer, at korruption fordyrer kontrakter med 20 procent. Korruption opleves ofte i forbindelse med offentlige udbud, told og andre forretningsmæssige transaktioner. Dansk Thailandsk samhandel Dansk Erhverv forventer, at den danske eksport til Thailand vil falde med 15,3 procent i 2009. Dette følger efter en massiv vækst i 2008 på 18,4 procent, der især var drevet af eksport af næringsmidler og levende dyr, bearbejdede varer samt maskiner og transportmidler. I løbet af de første ni måneder af 2009 er den samlede eksport faldet med 17,6 procent i forhold til samme periode året før. Dansk Erhverv forventer imidlertid at en generel forbedring i den thailandske økonomi vil trække eksporten op i det sidste kvartal af 2009. Danmarks eksport til Thailand faldt forholdsvist kraftigt under Asien-krisen i 1998 og 1999 og genvandt momentum i 2000 efter krisens afslutning. Eksporten til Thailand er dog samlet set beskeden og enkeltordrer kan derfor give årsag til store udsving. Det er derfor også vanskeligt at forudse tendenser inden for de enkelte hovedgrupper. Således placerede Thailand sig som Danmarks 46. største aftagermarked i 2008, hvor landet aftog ca. 0,31 procent af den samlede danske eksport. Eksporten til Thailand forventes at rette sig allerede i 2010, hvilket forventes at være drevet af en generel bedring inden for stort set alle kategorier. Det er vigtigt at huske på, at en stor procentuel eksportfremgang let følger efter en tilbagegang af den størrelsesorden, som opleves i 2009. Udviklingen vil dog til dels afhænge af, hvordan den indenrigspolitiske situation arter sig, og hvorvidt regeringens reformpakker formår at sætte skub i efterspørgsel og investeringer igen. - 4 -
Mio. kr. Samhandel 3000 2750 2500 2250 2000 1750 1500 1250 1000 750 500 250 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 Export Import Kilde: DST og egne beregninger Eksporten af maskiner og transportmidler har altid domineret den danske eksport til Thailand og udgjorde i 2008 39,4 procent af den samlede eksport. Væksten i samme år var på 10,7 procent og var drevet af en markant stigning på 50 procent inden for maskiner og tilbehør til industrien, som repræsenterer ca. en fjerdedel af den samlede eksport inden for hovedgruppen. Gennem de første tre kvartaler af 2009 er denne stigning dog næsten blevet udtæret med et fald på 43 procent. Også inden for de andre dominerede undergrupper specialmaskiner og elektriske maskiner og apparater, som udgør hhv. 24 og 42 procent af den samlede eksport, er leverancerne til Thailand faldet mærkbart. Samlet set forventer Dansk Erhverv, at eksporten af maskiner og transportmidler kan falde op til 27 procent i 2009, såfremt efterspørgslen ikke vender. Allerede i årets første ni måneder er eksporten faldet med 25,8 procent. I 2010 forventes de forbedrede økonomiske forhold at føre til en stigning på 13,8 procent. Den næststørste hovedgruppe er kemikalier og kemiske produkter, som udgjorde 18,4 procent af eksporten i 2008. Som den eneste hovedgruppe er væksten i eksporten tiltaget med 15,8 procent og andelen er vokset fra 18,4 procent i 2008 til 27,9 procent gennem de første ni måneder af 2009. Det er især medicinske og pharmaceutiske produkter, der fylder meget i denne gruppe med en andel på ca. 60 procent af den samlede eksport inden for gruppen. Den positive vækst forventes at fortsætte i 2010. Den tredje største hovedgruppe er bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata, som udgør 14,6 procent og har haft en imponerende vækst på 36,1 procent. Det er specielt tekstilvarer, der - 5 -
eksporteres til videresalg, der repræsenterer denne gruppe med en andel på ca. 10 procent. Thailand huser en stor tekstilindustri, og mange danske tekstilvirksomheder får produceret deres varer her. Lønnen er lav og erfaringen stor, hvilket gør det til et attraktivt sted at få produceret. Importen Den primære import fra Thailand udgøres af diverse forarbejdede varer samt fodtøj med andele på hhv. 25,8 og 22,5 procent af den samlede import. Importen til Thailand landede i 2008 på DKK 2,89 mia., og der var tale om en stigning i importen på 16 procent i forhold til 2007. Danmark har haft et kronisk underskud på betalingsbalancens løbende poster til Thailand siden 1997, og de sidste års kraftige stigning i importen har betydet en væsentlig udvidelse af dette. Således havde Danmark i 2008 et underskud på DKK 1,56 mia. Eksportsammensætning 2008 Jan-sep 2009 Prognose Andel Vækst 2009 2010 I alt (1000 kr.) 1.333.623 100,0% 100,0% -17,6% -15,3% 16,3% Maskiner og transportmidler 524.946 39,4% 34,0% -25,8% -27,2% 13,8% Forarbejdede varer, i,a,n 151.582 11,4% 11,7% -6,3% -12,4% 17,6% Kemikalier og kemiske produkter 245.551 18,4% 27,9% 15,8% 28,7% 16,4% Næringsmidler og levende dyr 173.340 13,0% 12,1% -25,3% -21,4% 18,8% Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata 194.465 14,6% 12,9% -29,4% -25,6% 15,9% Kilde: DST og egne beregninger For yderligere oplysninger, kontakt Ascha Lychett Pedersen på asp@danskerhverv.dk - 6 -