Hvad er strategisk forskning? præsentation af Det Strategiske Forskningsråd www.fivu.dk/dsf
Hvad er strategisk forskning? Strategisk forskning bidrager gennem tværfaglighed til løsning af væsentlige og komplekse samfundsudfordringer. Det er Folketinget, der prioriterer de brede områder, inden for hvilke Det Strategiske Forskningsråd giver bevillinger. Det Strategiske Forskningsråd fungerer som katalysator i det dynamiske samspil, hvor forskning omsættes til værdiskabelse i form af uddannelse og innovation baseret på brugerinddragelse. Det Strategiske Forskningsråds vision Det Strategiske Forskningsråd vil styrke forskning med høj international gennemslagskraft, som har fokus på væsentlige samfundsudfordringer, og som potentielt kan bidrage til velstands- og velfærdsudvikling. Det Strategiske Forskningsråds bevillinger er desuden kulturbærere, fordi rådet fremmer samarbejde på tværs af institutioner, mellem offentlig og privat forskning og mellem danske og udenlandske forskere.
Hvad støtter Det Strategiske Forskningsråd? Det Strategiske Forskningsråd giver støtte til større og længerevarende forskningsaktiviteter. Den gennemsnitlige bevilling er på ca. 20 mio. kr. og varer typisk 3 7 år. Forskningsmidlerne udbydes i åben konkurrence. Hovedparten af midlerne slås op i et årligt opslag, der normalt offentliggøres i første uge af marts. Opslag vedrørende Det Strategiske Forskningsråds deltagelse i internationalt samarbejde offentliggøres løbende på rådets hjemmeside. Aktiviteter, der modtager støtte, vil normalt omfatte flere offentlige og private aktører fra Danmark og udlandet og fra forskellige faglige discipliner. Forskningshøjde Det strategiske kvalitetsbegreb Det Strategiske Forskningsråd vurderer ansøgningers kvalitet ud fra tre ligeværdige kriterier: forskningens relevans, den potentielle effekt og forskningshøjden. Relevans vurderes ud fra forskningsemnets overensstemmelse med de samfundsmæssige udfordringer, som Folketinget har afsat forskningsmidler indenfor. Effekt vurderes på grundlag af forskningens potentielle effekt for offentlige og private brugere, det vil sige forskningens potentiale til at bidrage til den fremtidige velstandsudvikling og udvikling af velfærdssamfundet. Relevans Strategisk kvalitet Effekt Forskningshøjde vurderes på grundlag af ansøgningens originalitet og forventede præstationer vurderet ud fra en international målestok.
To eksempler på strategisk forskning REWIND Billigere og mere driftsikker vindenergi De bevægelige dele af moderne vindmøller udsættes for kolossale belastninger. Og de store kræfter stiller høje krav til vindmøllens maskinrum, hvor vinden omsættes til elektrisk energi. I dag bruges adskillige milliarder kroner om året på drift og vedligeholdelse af vindmøller. Målet for det strategiske forskningscenter REWIND er at genopfinde vindmøllens maskinrum og gøre fremtidens vindenergi mere driftsikker og dermed billigere. Forskere, producenter og aftagere har indgået et samarbejde, der samler en hidtil uset gruppe af kompetencer inden for vindmøller. SULIM Bedre helbred blandt indvandrere Indvandrere og efterkommere af indvandrere lider i højere grad af dårligt helbred end resten af befolkningen. Det er et stort problem både for de berørte og for samfundet. Men der mangler viden om effektiv forebyggelse. Det strategiske forskningsprojekt SULIM laver som det første forskningsprojekt i Europa en stor undersøgelse af, hvordan en forebyggende indsats omkring sundhed, motion og ernæring til netop denne gruppe får større effekt, end tilfældet er i dag. I projektet deltager bl.a. skoler, læger, kommuner og sprogskoler, som er dem, der har den daglige kontakt til indvandrerne.
Tværfaglighed Strategisk forskning er rettet mod løsning af særligt prioriterede samfundsudfordringer. Disse er oftest komplekse og tværgående i deres natur, og de kan derfor bedst løses ved en interdisciplinær indsats. Principper for strategisk forskning Samspil mellem forskning og innovation For at øge anvendelsen af forskningsresultaterne ønsker Det Strategiske Forskningsråd at fremme offentligt-privat samarbejde og samspillet mellem forskning og innovation. Derfor lægger rådet vægt på, at forskningsaktiviteterne gennemføres i samarbejde mellem offentlige og private aktører og ved inddragelse af de potentielle brugere af forskningens resultater. Internationalt samarbejde Det Strategiske Forskningsråd ønsker at fremme internationalt forskningssamarbejde med førende forskningsmiljøer, fx i de nye vækstlande og i de øvrige lande i EU. Dette kan bidrage til at styrke dansk forskning yderligere. Forskeruddannelse For at sikre vidensopbygning på højt niveau lægger Det Strategiske Forskningsråd vægt på at støtte uddannelse af yngre forskere (ph.d.er og postdocs) samt uddannelse af nye kompetente forskningsledere. Formidling De forskningsaktiviteter, Det Strategiske Forskningsråd støtter, skal være præget af åbenhed og synlighed. Der skal således løbende være en aktiv kommunikation om resultater til den brede offentlighed.
Hvem er Det Strategiske Forskningsråd? Det Strategiske Forskningsråd består af en bestyrelse og et varierende antal program- komiteer. Kontakt Medlemmerne af bestyrelsen udpeges af uddannelsesministeren. Medlemmerne skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige, som repræsenterer brugerinteresser. Bestyrelsen udpeger medlemmerne af programkomiteerne, der skal være anerkendte forskere. Rådet betjenes af et sekretariat i Styrelsen for Forskning og Innovation. Det Strategiske Forskningsråds sekretariat Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K Telefon 3544 6200 Fax 3544 6201 dsf@fi.dk www.fivu.dk/dsf Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø Bestyrelsen Programkomiteen for Individ, Sygdom og Samfund Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier Programkomiteen for Transport og Infrastruktur Programkomiteen for Fred og Konflikt