40 år på Holbækvej
> Indhold > 40 år og tre grundlæggende værdier 2 > i stedet for et gymnasium kom der... et gymnasium 4 > Hvordan går det så med Gydda? 10 > Det første år glemmer man aldrig 12 > Rektor med besvær 16 > Rektorerne på Holbækvej 18 > German teachers hate stuffed birds 20 > Krig og fred gennem 40 år 22 > Fra sprit til bit 26 > Det første julesold blev den bedste erindring 30 > I Danmark er jeg født eller Internationale 32 > En gevaldig lussing 38 > Næste stop 2049 40
> 40 år og tre grundlæggende værdier > Af: Rektor Claus Niller 2 > Claus Niller i Tivoli som nyslået student i 1973. Kirsten Thomas larsen Ved et tilfælde stødte jeg for et par år siden på et kort smalfilmklip fra Katedralskolen på Holbæk vej anno 1969. Ved første øjekast blev jeg slået af, hvor meget skolen ligner sig selv. Og ved nærmere eftersyn forbavsedes jeg over alt det, der er sket på de 40 år. Set i relation til en skoles dagligdag er 40 år lang tid. For en skole, der snart er 1000 år gammel, er 40 år derimod ingenting. For os, der har kendt skolen siden 1969, er der tale om en fantastisk udvikling. Båret af værdier, som sætter fagligheden højt, som skaber et enestående skolemiljø, og som sikrer, at her er plads til alle. Værdier skabt af dygtige medarbejdere, fremsynede politikere og ikke mindst de 8.000 elever, der siden 1969 har gennemført deres gymnasie- eller hf-forløb her på Katedralskolen. Det er en daglig fornøjelse at opleve en skole, hvor eleverne trives og udfolder deres hverdag i tre af de vigtigste år af deres liv. Og eleverne spiller med deres energi og engagement en helt afgørende rolle for det gode miljø på skolen. I dette jubilæumsskrift forsøger vi at give et kalejdoskopisk vue over de 40 år ved hjælp af billeder, interviews og beretninger fra nogle af de personer i hvis liv, Katedralskolen har spillet en vigtig rolle. Jubilæumsskriftet beretter om både de lyse og de konfliktfyldte stunder. De lyse stunder har der været flest af. Men især i de første år på Holbækvej blev stemningen ødelagt af gentagne konfrontationer. Når jeg kigger tilbage på den tid, er det derfor også med beklagelse over, at tingene udartede. Det kan godt være, at institutionen og samfundet forekom nogle elever at være stive og utilnærmelige størrelser. Men for mig at se lå en stor del af forklaringen på konfrontationerne også hos en lille gruppe af elever, der egentlig ikke ønskede at være en del af fællesskabet. Det var ikke kun et problem på Katedralskolen, men også mange andre steder i samfundet. Når historien om de tumultariske år derfor har en plads i dette skrift, er det også for at kvittere for senere generationers mere konstruktive indsats. Elevernes engagement og mod til at have meninger sammenholdt med deres respekt for demokratiet er en vigtig årsag til, at vi med rette kan kalde Roskilde Katedralskole for en rummelig skole. Der er grund til optimisme. Skolen har nu 900 elever og 100 medarbejdere, og vi påbegynder i tilknytning til jubilæet opførelsen af en ny idrætshal. Der er fortsat meget at se frem til og glæde sig over på RKS.
bennie hansen, billedbutikken 3 > Det er en daglig fornøjelse at opleve en skole, hvor eleverne trives og udfolder deres hverdag i tre af de vigtigste år af deres liv.
4 > I stedet for et gymnasium kom der et gymnasium > Af: Carsten Sivertsen Tag en katedralskole, der ikke ligger ved katedralen, og tag så et gymnasium, der netop ligger ved katedralen, men ikke hedder noget med katedral. Dette gymnasium blev der plads til, efter at katedralskolen måtte flytte, fordi der ikke var plads til at drive et moderne gymnasium ved katedralen. Sådan var elementerne kort fortalt da Roskilde Katedralskole smed fortøjningerne og rykkede til Holbækvej. Den, der skriver disse linjer, var en af de årgange, der nød godt af at glide ind som det tynde øl i de bygninger, Katedralskolen havde forladt. Ved foden af Roskilde Domkirke, med udsigt over fjorden, midt i byens liv. Masser af atmosfære og harmoni. Det gode spørgsmål var: Hvordan Søren kunne Roskilde Katedralskole bare kappe trosserne og flytte ud på en mark? Det var der naturligvis en god forklaring på. En primær kilde er i den sammenhæng de ikke udgivne erindringer fra daværende rektor på Roskilde Katedralskole G. Tolderlund-Hansen. Han var centralt placeret i den proces, der førte Katedralskolen bort fra den historiske placering i byens midte.
Roskilde Tidende 5 > Translokationen mandag den 17. juni 1968 blev den sidste i de gamle bygninger. Traditionen bød, at første realist og første student var med ved flaghejsningen, og sådan var det også det år. Rektor Tolderlund blev bistået af Birthe Olsen (senere Harrild), der havde taget realeksamen, og af årets første student, Flemming Bahner.
> Modsatte side: Og dér lå den nye skole med masser af plads og tidssvarende faciliteter. Dengang sidste stop før markerne mod Svogerslev. I dag mere centralt placeret mellem boliger, center og institutioner. 6 Pladsen blev for trang Det var pladsmangel, der førte til rokaden og til, at Tolderlund kom til at regere på to gymnasier. Men det skete ikke med hans gode vilje. I sine erindringer skrev Tolderlund om udflytningen: Det skete på tværs og på trods af, hvad jeg havde ønsket og gennem lang tid arbejdet for. At have levet i en årrække på selve Domkirkepladsen i Roskilde, at have færdedes dagligt i de idylliske stræder, på Tuttesti og i parkerne går ikke sporløst hen over en. Næsten 1000 år på samme sted Allerede i 1961, hvor forhandlingerne om løsningen af Katedralskolens pladsproblemer havde stået på i nogle år, skrev Tolderlund til undervisningsministeriets chefforhandler (det var staten, der ejede Katedralskolen): I anledning af de forhandlinger, som føres om opførelse af en ny Katedralskole i Roskilde, vil jeg gerne, at man under overvejelse af kravet om overdragelse til Roskilde kommune af en del af statens arealer ved Holbækvej tager i betragtning, hvad det betyder, at der kan skaffes en anden statsinstitution, Katedralskolen, mulighed for at forblive på det sted, hvor den har hørt hjemme i næsten 1000 år. Brevet fortsatte med en detaljeret gennemgang af, at den historie, der var startet omkring 1020, ville blive grundigt rystet ved en flytning. Og Tolderlund afsluttede brevet med disse ord: Der er således mange grunde til, at vi fra skolens side må henstille, at man under overvejelserne tager så vidtgående hensyn til skolens tarv som muligt. Man kan ved at værge statens interesser på ét område komme til at skade dem på et andet. For en skole kan det være helt afgørende, at værdifulde traditioner ikke brydes. I Roskilde har vi mulighed for, at det ikke sker. Resultatløse forhandlinger Årene gik med forhandlinger, og en af mulighederne var at bygge nyt vest for domkirken i Rektorboligens have og at inddrage arealer fra Brøndanstalten og nogle private ejendomme. Desuden skulle Lille Maglekildestræde som en del af disse planer nedlægges. Men planerne gik i vasken, fordi kommunen kædede en ellers positiv holdning sammen med et ønske om at overtage de statsejede arealer ved Holbækvej. Årene gik, og forhandlingerne førte ingen vegne. Køge Gymn a sium var etableret, men aflastningen var ikke stor nok, og Katedralskolen tiltrak fortsat mange elever.
RKS 7
> Undervisningsdirektør Sigurd Højby var en af talerne ved indvielsen den 17. september 1969. At indvielsen først fandt sted på det tidspunkt skyldtes formentlig, at en ceremoni før sommerferien ville have kollideret med eksamensaktiviteterne. 8 RKS
Ud af dødvandet I 1964 valgte undervisningsministeriet at skære igennem og foreslå opførelse af en ny skole på statens arealer ved Holbækvej. Som alternativ foreslog ministeriet at udnytte et tilbud fra Tåstrup om at købe en grund, hvor der kunne bygges et nyt gymnasium til aflastning af Katedralskolen. Tolderlund uddyber i sine erindringer ikke forslaget om Tåstrup-løsningen, men det ligner unægtelig et eksempel på vaskeægte kanonbådsdiplomati fra et ministerium, der ønsker at få et projekt ud af dødvandet: Hvis I ikke makker ret, kan vi da bare bygge nyt i nabokommunen! Det endte med, at Roskilde sagde ja til en løsning på Holbækvej, og dermed var kursen sat mod det, der blev det RKS, vi kender i dag. Nye elever på Domkirkepladsen Og skæbnen ville så, at datidens udfordringer med mange ansøgninger til gymnasiet nødvendiggjorde, at de rømmede lokaler igen blev fyldt op med elever. Det nye gymnasium i den gamle katedralskoles lokaler kom til at hedde det noget flade Roskilde Kommunale Gymnasium. Senere blev det til Amtsgymnasiet i Roskilde og i dag Roskilde Gymnasium. I de fleste af årene dog bedst kendt som Amtet. Tanken om at lokalerne kun midlertidigt skulle anvendes til gymnasium, blev snart opgivet. I midten af 60 erne blev der ellers luftet planer om at bygge et nyt gymnasium i østbyen, og det kom da også nogle år senere med opførelsen af Himmelev Gymnasium. Men inden da var søgningen til gymnasium og HF blevet så stor, at bygningerne på Domkirkepladsen endegyldigt var blevet permanent hjemsted for det kommunale gymnasium. En moderne skole For Roskilde Katedralskoles elever og ansatte var det dog ikke kun et smerteligt farvel til midtbyen. Den nye skole på Holbækvej havde al den plads og de moderne faciliteter, som de gamle bygninger manglede. Måske var udflytningen oven i købet en saltvandsindsprøjtning til en 1000 år gammel institution? I 2009 er Roskilde Katedralskole under alle omstændigheder et af de gymnasier, der oplever størst søgning af samtlige danske gymnasier. Med eller uden katedral. 9
> En rks er fortæller > Hvordan går det så med Gydda? > Af: Lise Svenstrup, formand for Roskildenser-Samfundet 10 bennie hansen Som formand for skolens gamle elevforening vil jeg på alle 700 medlemmers vegne sige et hjerteligt til lykke med 40-års udflytningen af skolens bygninger fra Domkirkepladsen til Holbækvej. Både før og efter 1969 har vores forening hvert år arrangeret en jubilarfest med det formål, der står først i vores vedtægter, nemlig at vedligeholde forbindelsen og styrke sammenholdet mellem gamle elever fra RKS. Jamen er det dig? De sidste mange år har vi nydt godt af rektor Claus Niller Nielsens gæstfri tilbud om at holde festerne på skolen. Her er der god plads til de ca. 350 deltagere. Vi i bestyrelsen er enige om, at vi ved den lejlighed får valuta for vores anstrengelser vinteren og foråret igennem med at finde frem til jubilarerne ved at overvære gensynsglæden og forbavselsen ved mødet mellem de gamle kammerater. Den første time fyger det gennem luften med udbrud som: Jamen, er det virkelig dig..., hold op, hvor du ligner dig selv fra dengang..., nej, dig kunne jeg altså ikke kende, undskyld, men er du ikke...? kan I huske dengang... og det er ligegyldigt, om det drejer sig om 10-, 20-, 25-, 30-, 40-, 50-, 60-, 70-, eller 75-års jubilarer. Det er fantastisk at se, hvor folk lynhurtigt falder tilbage i de roller, de havde dengang, de var i 17-18 års alderen. De hygger sig, synger, danser, historier udveksles, og måske genopfriskes gamle romancer. Båndet blev knyttet igen For to år siden fortalte to 50-års jubilarer os deres historie: De havde været bedste venner i gymnasietiden, men havde derefter tabt forbindelsen, da den ene flyttede til Australien. I forbindelse med 40-års jubilæet havde ham, der blev her i Danmark, kontaktet ambassaden derude og havde der fået at vide, at der fandtes en dansk forening i det område, han mente, vennen boede i Foreningen kendte godt en dansker med det navn og gav ham hans telefonnummer. Han ringede, og de talte sammen, som om de havde talt sammen dagen før. Efter lidt tid spurgte ham i Danmark: Hvordan går det så med Gydda? og svaret lød: Hun ligger da ovenpå og sover. Men sig mig, hvordan kunne du vide, at hun var her, og vi var gift? Jo, svarede ham i DK, det kunne da ikke blive anderledes, sådan som I sværmede i gymnasiet!
> Lise Svenstrup er et af 700 medlemmer i Roskildenser-Samfundet. Det blev stiftet i 1916 for at styrke sammenholdet mellem gamle elever. Foreningen uddeler desuden legater og studie- og uddannelseslån til medlemmerne. Her ses hun i 2006 sammen med 70-års jubilaren Børge Fleischer. Læs mere på www.roskildensersamfundet.dk De har besøgt hinanden siden da og samledes så til 50-års jubilæet med resten af klassen det er bare én af mange dejlige historier. Frisk 70-års jubilar Jeg har ligeledes haft fornøjelsen af at have en ualmindelig frisk 70-års jubilar til bords regn selv ud, hvor gammel han så må være! Han havde det nyeste digitale udstyr med i mobiltelefon og kamera og tog billeder under middagen og holdt en fin tale. Der er også mange klasser med et stærkt sammenhold, som har mødtes år efter år, lige siden de gik ud, og som holder styr på hinandens adresser, så vi i Roskildenser-Samfundet kan få en komplet liste tilsendt inden næste jubilæum. Det er selvfølgelig meget populært i vores bestyrelse at få kontakt med netop de klasser, der letter os i arbejdet. Virkeliggør drømmene Udover jubilarfesterne uddeler vi rejselegater til et antal nye studenter hvert år ved dimittendfesten i juni, hvor vi hjælper med til at virkeliggøre deres drømme og planer om at rejse ud i verden og opleve og samle erfaringer med et studie-relevant formål. Lad os håbe, at Roskilde Katedralskole i mange årtier ud i fremtiden vil befinde sig på Holbækvej i stadig vækst og udvikling såvel åndeligt som bygningsmæssigt. 11
> En rks er fortæller > Det første år glemmer man aldrig > Af: Esben Andreasen 12 I forsommeren 1970 var de sidste eksaminer bestået, og så skulle jeg finde et job. Valget blev Roskilde, som havde opslag i mine fag, både på det kommunale gymnasium og på Katedralskolen. Jeg valgte først Katedralskolen, og dagen efter ansøgningen nåede frem, blev jeg ringet op af rektor Tolderlund-Hansen. Ville jeg komme ned og besøge skolen så kunne vi tale om en eventuel ansættelse? Fremme på skolen et par dage senere fik jeg en fin modtagelse. Tolderlund viste skolen frem med synlig stolthed skolens andet år på marken sproglaboratoriet, som dengang forekom at være selve nøglen til fremtidens sprogundervisning, og det gamle bibliotek i kælderen som det absolut ældste. RKS Også yngre lærere Så kom frokosten, og jeg havde ingen mad med. Jeg blev sat ved Tolderlunds bord og fik et par stykker smørrebrød fra hans madpakke. Andre lærere hilste på, blandt andre Ib Lumholt, som sagde, at jeg skulle vide, at der også var yngre lærere på skolen. Han forekom mig nu ikke at være helt ung selv. Og så præsenterede Tolderlund mig for forsamlingen, som en mulig ny kollega.
> Modsatte side: Året er 1974, og Esben Andreasen står på talerstolen ikke i hverken tweed eller cowboyjakke, men i skindjakke. Tilbage på hans kontor foreslog han en ansættelse og jeg sagde, at jeg ville da også ansøge det kommunale gymnasium. Men, sagde Tolderlund, det ville han ikke tilråde. Og derved blev det. Senere talte jeg med Else Pade, som fik jobbet på det kommunale gymnasium. Hun var udsat for det samme, så mon ikke de to rektorer havde clearet det i forvejen? Tweed til en engelsklærer I sommerens løb købte jeg mig en tweedjakke, engelsklærer-uniformen, for en sådan gik både Lumholt og Victor Møller med. Men det gik den på samme vis som Brier s stiløvelser, fordi jeg ikke kunne se den praktiske nytte af at oversætte sætninger som Hold min høje hat, mens jeg vasker mig. Tweeden blev skiftet ud med en cowboyjakke. The hos fru Smedegaard Til de indledende manøvrer hørte også en invitation til the hos fru Smedegaard, som jeg erstattede i engelsk. Hun indførte mig i elevernes skolemæssige baggrund, og hver kommuneskole fik sit prædikat. Det var nu svært at benytte for en ung lærer, som hellere læste beat-generation digte, Bob Dylan og Mandela s No Easy Walk to Freedom end bogkælderens The British Spirit og On England and America. Er skolen en smittekilde? Pædagogikum gik for sig på den måde, at jeg i frikvartererne på 10 minutter cyklede til det kommunale gymnasium, frem og tilbage. Ved juletid bestod jeg engelsk, ved forårstid religion, og så var der to prøver i teoretisk pædagogikum. Den skriftlige skrev en 10-15 stykker af os på Københavns Universitets konsistorialkontor, fordi vi ikke havde tid til at sidde den af ved at gå til forelæsninger. Den mundtlige i skolehygiejne foregik samme sted, og jeg fik som spørgsmål: Er en skole en mulig smittekilde i tilfælde af en epidemi? (det tør siges!) og Er filttæpper lettere at holde bakteriefrie end linoleum? Det sidste spørgsmål dummede jeg mig på. Med nye vaskemidler, fik jeg forklaret, er filttæpper at foretrække så blev jeg så meget klogere. Det koster en kasse øl En helt uforglemmelig dag opstod, da mit første barn blev født meget tidligt om morgenen. Jeg kom i skole ret euforisk, og selvfølgelig fik mine daværende elever lokket årsagen ud af mig. Det 13
14 bennie hansen, billedbutikken plejer at koste en kasse øl, sagde de, og i mit glade humør gik jeg med på ideen. Vi gik over Holbækvej til det lille vandtårn, to elever gik hen til købmanden, og i skjul nød vi så en øl hver i den dejlige morgenstund. Så sneg vi os usete tilbage. Et par dage efter blev jeg passet op af inspektor Børge Damstedt, som venligt forklarede grønskollingen, at der altså ikke var en sådan sædvane. Rød i hovedet kunne jeg jo godt se, at den gik ikke! Optræk til ballade På skolen var der optræk til ballade. Eleverne var ved at organisere sig i DGS og ønskede at overnatte på skolen for at få organisationsformen gennemdiskuteret. Baggrunden må have været en central opfordring fra DGS, for jeg husker, at jeg i min sympati for sagen på et lærermøde nævnte, at man på det gymnasium på Frederiksberg, jeg selv var student fra, havde fået lov. Ja, men sådan gør vi ikke her! var Tolderlunds korte svar. Det kom til afstemning, og vi var fire ud af samtlige lærere, som gik ind for overnatningen. Så blev det torsdag, og Tolderlund, som i mellemtiden havde indhentet byens brandinspektørs forbud som eleverne totalt ignorerede tog det sidste stik: Over højttalerne i hvert eneste klasselokale lød det, at skolen aflyste al undervisning efter kl. 12, og at eleverne skulle forlade skolen. De fleste elever blev taget på sengen. De havde regnet med at skulle tage hjem for at hente soveposer. Nu stod skolen fast, en inspektør ved både hoveddøren og indgangen til cykelkælderen sørgede for, at alle elever kom ud hurtigt og så blev skolen aflåst! Konflikten ulmede Konflikten mellem de oprørske elever og skolen ulmede, og elevrådsformandens hævn bestod i en tale ved translokationen, hvor han i lignelser talte om skolen som en grisefarm. Et lille stykke tid sad lærerne vantro og påhørte grisetalen. Så begyndte de at udvandre alle og nogle forældre tog sig for at tale eleven fra at fuldende sin uendelige tale. Lærerne kom tilbage, og translokationen fortsatte. Mistede lysten Mon ikke året havde taget på Tolderlunds lyst til at være rektor? Han meddelte i hvert fald, at han havde opsagt sin stilling for at blive studielektor på Det tyske Gymnasium i Åbenrå. Forinden fik vi dog sagt pænt farvel til hinanden, da Tolderlund inviterede til en flot middag og festligt samvær på Svogerslev Kro. Tolderlund iført et postbuds uniformsjakke og med en af ham skrevet lejlighedssang som jeg desværre ikke kan finde og hvis indhold jeg kun svagt husker fra det første år, som man aldrig glemmer. > Året er 2009, den 25. februar, og der er religion på skemaet i 3.g
> Bægeret var fuldt Den episode, der omtales af Esben Andreasen i forbindelse med translokationen, fik følgende ord med på vejen af Dagbladet: 15 Det var i sin natur en meget bemærkelsesværdig ting, der skete ved translokationen på Roskilde Katedralskole fredag aften. Vi tænker ikke på dette, der må føles som en pinlig episode, at en elev valgt af de andre elever til at holde en tale til dimittenderne i anledning af deres farvel til skolen benyttede lejligheden til at misbruge talerstolen til klovnerier (som med at søge forvirret i sine lommer efter manuskript, læste op af et forkert manuskript og til sidst talte om svineavl i historisk belysning) Nej, det bemærkelsesværdige lå i, at et så stort antal dimittender fandt spøgen for grov og formen så udæskende, at de valgte at rejse sig fra deres pladser midt i salen og udvandre. Tilmed var en kvindelig student så modig for mod hører der til foran talerstolen at bringe skolen en undskyldning og forklare de mange tilstedeværende forældre, at sådan var de fleste studenter ikke. Skribenten fortsatte: Det aktivistiske oprør som den officielle taler havde lagt op til, blev et opgør med modsat fortegn. Det blev et oprør mod den ånd og den tone og den holdning, som alt for ofte hidtil har været antaget at være den herskende mellem vores dages studenter og andre unge. Det var en magtfuld demonstration fra det tavse flertal, som her fandt lejlighed til at sige, at nu kunne det være nok. Nu var bægeret fuldt.
> Den 13. december kunne Kurt Zimmermann ånde lettet op og se frem til en fastansættelse på Katedralskolen. (Artikel fra Dagbladet). Den 12. december 1990 gav folketingsvalget Socialdemokratiet en kraftig fremgang på 14 mandater. Poul Schlüter fik et hak i tuden med fem færre mandater, men dannede alligevel en ny regering sammen med Venstre, der godt og vel havde hentet ind, hvad de konservative tabte. I Kalundborg-kredsen var der genvalg til socialdemokraten Jytte Hilden, og det gav så at sige nyvalg til en rektor på Katedralskolen. Kurt Zimmermann havde på det tidspunkt været konstitueret rektor i mere end syv år, fordi Jytte Hilden som medlem af Folketinget havde haft orlov fra rektorstillingen siden 1984. Kritik for at blokere Jytte Hilden havde nået at være fungerende rektor et år fra januar 1983 til januar 1984, og hun holdt sin rektorpost indtil 1990, hvor valget sikrede hende en ny periode på tinge. Hilden var i den mellemliggende tid blevet kritiseret for at blokere posten, men hun kunne med fuld ret henvise til, at loven gav hende mulighed for at fastholde stillingen, mens hun passede sit job i Folketinget. I 1988 sagde hun således til Dagbladet: Reglerne er jo ikke lavet af hensyn til mig, men fordi en politisk tilværelse er meget usikker. Faktisk kunne jeg ønske mig, at langt flere havde de samme orlovsmuligheder som tjenestemænd. Lærerrådsformand Marie-Louise Holm, der var medlem af Skolerådet, repræsenterede flertallet i rådet, da hun over for avisen gav udtryk
17 > Rektor med besvær > Af: Carsten Sivertsen for, at det var vigtigt for langtidsplanlægningen, at der sad en fast ansat rektor på skolen. Men regler var regler, og amtet kunne ikke gøre andet end at henholde sig til dem. Fast job til Zimmermann Men så kom valget i 1990, og Jytte Hilden havde inden da aftalt med Roskilde Amt, at hun kunne vende tilbage til rektorjobbet, hvis hun ikke blev valgt til Folketinget. Men valgt blev hun, og en tilfreds Kurt Zimmermann blev kort efter fastansat i den stilling, han havde bestredet i syv år. Han havde dog også søgt den stilling, der var blevet ledig på det daværende Amtsgymnasium efter Knud Hemmingsen, men allerede dagen efter det socialdemokratiske succesvalg sagde Zimmermann til Dagbladet: I det øjeblik det ligger fast, at jeg kan få stillingen på Katedralskolen, trækker jeg min ansøgning fra Amtsgymnasiet tilbage. Den fjerde i kongerækken Sådan gik det til, at Kurt Zimmermann blev den fjerde rektor på skolen på Holbækvej efter Tolderlund-Hansen, Henrik Lange og Jytte Hilden. I 1999 blev han afløst af den nuværende rektor Claus Niller, som i øvrigt fuskede lidt med historien ved at ændre på navnetavlen med rektorerne siden Reformationen. Dermed fik Kurt Zimmermann den placering, han fortjente, og det blev klart for eftertiden, at han rent faktisk sad som skolens chef allerede fra 1984.
> Rektorerne på Holbækvej 18 Skolen har haft fem rektorer, mens adressen har været Holbækvej 59. Det er: G. Tolderlund-Hansen: indtil 1971 Henrik Lange: 1971-1982 Jytte Hilden: 1983-1984 Kurt Zimmerman: 1984-1999 Claus Niller: fra 1999.
> Claus Niller ved tavlen med navne over rektorer siden Reformationen. Da skolen er grundlagt i ca. 1020, er tavlen langt fra fyldestgørende. bennie hansen, billedbutikken 19
> En rks er fortæller > German teachers hate stuffed birds > By: Kent Valentine 20 Stine Larsen, Polfoto
> Gunnar Stig tried to squeeze some German into my feeble mind, but alas, it just dribbled out the other side. Class photo with birds from 1998. easy photo Dear RKS, I have fond memories of you; you re where I learned Danish, and where I learned absolutely no German, despite studying it for 6 months. To begin with, I wasn t even very good at English. Sure, it was my first language, but I passed through the Australian school system during a brief period in the 80s when the government didn t think that children needed to learn grammar. As a result, in my RKS English class, I was ranked 4th, despite being the only native speaker. 21 All this is only background for the folly that was Kent trying to learn German... in Danish. Learning a second language is difficult, but learning a third language via a second language is a challenge for people with brains bigger than mine. Gunnar Stig tried to squeeze some German into my feeble mind, but alas, it just dribbled out the other side. Did I learn Danish? Jo. Did I learn German? Nein. Did I team up with my class-mates, gather as many stuffed birds as possible from the science rooms and put them on Gunnar Stig s desk before he came to class? You bet I did! Ahh RKS, you might not have taught me German, but you sure taught me how much a German teacher hates stuffed birds. Kent Valentine is a critically acclaimed, Australian, stand-up comedian.
> En rks er fortæller > Mikkel Vedby Rasmussen forlod RKS som student i 1991. Allerede dengang var hans interesse for samfundsforhold stor. 22 Ungdomsoprør, kold krig, oliekrise, Murens fald, Sovjets kollaps, månelanding, Muhammedkrise, terrorangreb, kz-lejrenes genkomst i Europa, diktaturernes fald i Spanien og Portugal, højkonjunktur, kartoffelkur, autonome optøjer, Irak krig, it-boble, pc, mobiltelefon, genteknologi, 3 Mile Island og Tjernobyl, nedskydning af Palme, indmeldelse i EF... Jo, der skete noget i perioden mellem 1969 og 2009! Plads i bevidstheden Der skal noget til at trænge sig vej ind i en hormonpåvirket teenagers hjerne. Her står kampen nemlig mellem nære faktorer som det modsatte køn, den næste fest og pensum til den forestående eksamen. Men for Mikkel Vedby Rasmussen, student fra 1991, var Murens fald og Golfkrigen nogle af de begivenheder, der også placerede sig stærkt i bevidstheden. Og det var en type af begivenheder, som senere blev yderst relevante for det, der blev hans arbejdsområde militære studier og sikkerhedspolitik. Med de to historiske begivenheder fik vi i de år verdenspolitikken tæt ind på livet. Som unge troede vi, at verden kunne forandres, og med Murens fald så vi, at det også var muligt. Danmark er i krig I dag er Mikkel Vedby Rasmussen chef for DIMS Dansk Institut for Militære Studier, og han residerer på Svanemøllens Kaserne. Når en dansk soldat er dræbt i Afghanistan eller på en anden mission, går kasernens flag på halv stang. Det er et af de synlige beviser på, at verden er blevet mindre, og at Danmark er i krig. Meget har ændret sig på 40 år: Vietnam krigen var langt borte, og den kolde krig kunne vi ikke gøre noget ved alligevel. Det var konflikter, som ganske vist prægede debatten og holdningerne for 40 år siden, men Danmark stod udenfor og kiggede på begivenhederne. Siden blev hændelser ude i verden mere konkrete og vedkommende for os danskere. Sikkerhedspolitikken kom tættere på. Måske en arbejdsskade Mikkel Vedby Rasmussen tager hver dag metroen og S-toget til og fra arbejdet, og han tænker altid på, hvad en terrorhandling kunne føre til: Det er måske en arbejdsskade. Men de farer, der eksisterer, trænger sig mere på end det nukleare ragnarok, der prægede den kolde krig. Globalisering og integration har bragt os nær
> Krig og fred gennem 40 år > Af: Carsten Sivertsen 23 bennie hansen, billedbutikken
> Det er måske en arbejdsskade. Men de farer, der eksisterer, trænger sig mere på end det nukleare ragnarok, der prægede den kolde krig. mere den europæiske og globale virkelighed. Medlemskabet af EF i 1972 var ekstremt vigtigt, fordi vi blev mindre nordiske og mere europæiske. Der kom nye temaer i debatten. Sagt på en anden måde blev Cuba mindre interessant, mens Portugal blev mere interessant. 24 Forholdet til USA Da Reagan kom til som præsident i 1981, skærpede han USA s retorik over for den kommunistiske verden, og det skabte splid mellem Europa og USA: Reagan talte om det gode og det onde. Du kan kalde ham den tids George W. Bush. På den anden side stod den europæiske holdning, som var præget af, at tingene ikke nødvendigvis var sorte og hvide. Det var sådan noget, vi diskuterede i gymnasiet. Her 25 år efter kan Mikkel Vedby godt forestille sig en situation, hvor den skarpe retorik fra amerikansk side kunne have fristet Sovjetunionen til at trykke på knappen: Man kan ikke se helt bort fra, at Sov jetunionen kunne have tænkt, at så kan det også være lige meget. Nu skete der i stedet det, at Sovjetunionen forsvandt under fødderne på Gorbatjov. Og vi fik heldigvis ikke konflikten. bennie hansen, billedbutikken Optimismen forsvandt Derimod var der konflikt i Ex-Jugoslavien, og den fik meget af optimismen fra Jerntæppets fald til at forsvinde: Vi blev konfronteret med en ondskab, som vi ikke troede på stadig eksisterede i Europa. En af konsekvenserne var, at Danmark begyndte at føre en mere aktivistisk udenrigspolitik. Denne aktivisme er fortsat, og kommende studenter, der melder sig til forsvaret, kan regne med, at de som aktive i Danmarks forsvar kan blive sendt til mange forskellige brændpunkter.
De næste 40 år vil på mange måder ligne de sidste 20 år mere end de første 20 år. Globaliseringen har gjort en afgørende forskel. Skarpt ekko Jeg har et yndlingscitat fra en engelsk forsker, der i 1900-tallets begyndelse talte om begivenheder i fjerne egne, der gav et skarpt ekko over hele verden. Det er blevet endnu mere sandt, end det var dengang. Tingene går ekstremt hurtigt. Det så vi fx, da Jyllands-Posten trykte nogle tegninger. Sikkerhedspolitik er kommet ind alle steder. Det gælder flygtningedebatten, og det gælder fx også debatten om råstoffer, energi og forurening. Hvordan påvirker det danskerne? I disse år er der mange, som laver vognborge mod forandring. Der er flere typer af vognborge. I den ene ende er der Dansk Folkepartis vognborg, hvor tingene helst skal være som i 1959. I den anden ende er der den socialdemokratiske, hvor det handler om at beskytte velfærdsstaten. Det er naturlige reaktioner på forandringer, men heldigvis er der også mange, som er gode til at forme deres liv efter forandringen. Åbent sind Og her vender forskeren og institutlederen tilbage til det punkt, som han selv stod på i 1991: Der er masser af trusler, men netop derfor er det en god ting at være 18 år og have et åbent sind. Den 18-årige er på Facebook og snakker måske med en, der sidder i Tokyo. Den 18- årige rejser og lærer andre lande at kende. Det giver nogle anderledes muligheder for fredeligt samvær og forståelse end dem, vi tidligere har kendt. Det giver håb. > Der er masser af trusler, men netop derfor er det en god ting at være 18 år og have et åbent sind, siger Mikkel Vedby her på skolebilledet fra 1.e i 1988. Mikkel Vedby Rasmussen er 36 år og ph.d. i statskundskab. Han har været ansat på Dansk Institut for Internationale Studier og på Københavns Universitet, inden han blev udpeget til at opbygge Dansk Institut for Militære Studier. easy photo 25