Fælles specialiserings-/valgmoduler Efterår 2019

Relaterede dokumenter
Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fordybelsesmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Håndværk og design KiU modul 2

Billedkunst. Kompetenceområder

Dansk, klassetrin

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen Praktiske oplysninger

Læreruddannelsen i Skive

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Læreruddannelsen i Skive

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Læreruddannelsen i Skive

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Er de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen?

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

Uddannelsesplan praktikniveau III

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Læreruddannelsen i Skive

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

Læreruddannelsen i Skive

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

1. Studieplan for bevægelsesprofilen på pædagoguddannelsen i Svendborg

Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiutinut Sammiveqartumik Ilinniartitsisussatut Ilinniartitaaneq. Grønlands Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud

Læreruddannelsen i Skive

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitution Under Egen

Forord. og fritidstilbud.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Billund Builds Nature

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Forløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

BILLEDKUNST, KUNSTMUSEET OG LÆREMIDLER ILLEDKUNST KURSUSFORLØB I VEJLE KOMMUNE 2018/2019

Transkript:

Fælles specialiserings-/valgmoduler Efterår 2019 Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling Læreruddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Stationsvej 4. 7300 Jelling Tlf. 6318 3000. ucl.dk

Indhold 1. Om modulerne...3...4 2.1 Aktiviteter og læring i eksterne læringsrum...4 2.2 Læringsmiljøer med leg Playful learning - Målgruppe: ældste i dagtilbud og yngste i skolen...7 2.3 Musik i skole, førskole og SFO....9

1. Om modulerne 1. Om modulerne De tre moduler, der er beskrevet i dette hæfte kan vælges af følgende studerende på Lærer- og pædagoguddannelsen: Læreruddannelsen: Studerende på årgang E16, E16T og 17T Pædagoguddannelsen: PUJ-E16 Modulerne afvikles på fuld tid i ugerne 35 37 dog vil der blive taget højde for at traineestuderende på læreruddannelsen skal kunne deltage i undervisningen. Der vil komme en mail til jeres ucl-mail, hvor I har mulighed for at vælge deadline for valget er 24. juni kl. 12.00 3/10

2.1 Aktiviteter og læring i eksterne læringsrum 5 ECTS, efteråret 2019 Modul ansvarlige: Henrik Ottosen (heot@ucl.dk) og Lars Kjær Larsen (lkla@ucl.dk) Kort beskrivelse af modulet Hvordan kan børn lære, hvor høje Jelling højene er, eller hvor stort et bygningsværk Jelling Monumenterne er? Hvordan kan kultur formidles til børnehavebørn? Det kan gøres på mange gode måder. Man kan fortælle om højene og monumentområdet og lave spændende opgaver om dem. Børnene kan tage på besøg i højområdet og se på højene - måske gå på Kongernes Jelling og få noget at vide om højene og området. Man kan også arrangere forskellige lege på højene, så børnene mærker at højene er så høje, at man bliver forpustet, når man skal løbe op på toppen, eller det kildrer i maven, når man lader sig rulle ned ad højsiden. Hvis det handler om lidt ældre børn og unge, skal de selvfølgelig lege, opleve og bruge kroppen på en måde, som er afpasset deres alder f.eks. gennem rollespil eller lignende. Specialiseringsmodulet vil fokusere på, hvordan man som lærer eller pædagog eller sammen planlægger aktiviteter og forløb, hvor kroppen, oplevelse og sansning er væsentlige dele af rammesætningen af børnenes udviklings- og læreprocesser, og hvor kulturinstitutioner, spor i omgivelserne, lokalområdet m.m. kan bruges som materialer og læremidler i disse processer. Modulet henvender sig til alle pædagog- og lærerstuderende og går på tværs af fag eller fagligt fokus. I modulet skal der arbejdes med alternativer til både institutionen og klasserummet. Ikke fordi klasserummet og institutionen er dårlige rammer for børns hverdag, men når det er relevant, er det vigtigt at kunne sprænge de traditionelle rammer for udvikling og undervisning og kunne arbejde med omgivelserne på en konstruktiv og inspirerende måde. I modulet indgår besøg, udeliv og aktiviteter i samarbejde med Give Egnens Museum, Jernaldermiljøet Vingsted, Kongernes Jelling evt. økolariet i Vejle. Teoretisk vil vi dykke ned i fænomenet læring gennem oplevelse, embodiment og I vil blive introduceret til en didaktisk tænkning kaldet GLO, som er velegnet både til planlægning, gennemførelse og evaluering af udviklings- og læreprocesser, hvor omgivelserne, oplevelse, kroppen og sansning er væsentlige elementer. 4/10

Modulet afsluttes med et projekt i samarbejde med, GiveEgnens Museum, Jernaldermiljøet Vingsted, Kongernes Jelling og lærere og pædagoger fra Jelling, Egtved og Give. I projektet skal I i grupper udarbejde forslag til aktiviteter med tilhørende materialer, som lever op til specialiseringsmodulets tema og dermed modulets kompetence-, videns- og færdighedsmål, og som de tre museer/oplevelsescentre kan tilbyde institutioner og skoler, der besøger området. Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet Der vil i specialiseringsmodulet blive arbejdet med at udvikle de studerendes didaktiske kompetence, og målet vil være, at den studerende alene eller i samarbejde med andre kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læreprocesser for børn og unge, som inddrager kulturinstitutioner, spor i omgivelserne, lokalområdet m.m. i undervisningen, og som bygger på didaktiske principper om læring gennem oplevelser og sansning. Specialiseringsmodulet knytter sig til alle undervisningsfag og flere LG moduler. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget for modulet bygger dels på national og international forskning og teoridannelse, dels på praksisbaseret erfaring og viden. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål, Den studerende... har viden om pædagogik og didaktik i relation til læring og undervisning i uderum har viden om pædagogik og didaktik i relation til, hvordan børn og unge lærer og motiveres gennem oplevelse og sansning. Færdighedsmål, Den studerende... kan beskrive, analysere og anvende pædagogik og didaktik i relation til læring i uderum kan beskrive, analysere og anvende pædagogik og didaktik i relation til at styrke elevernes legende læring. har viden om digitale læremidler i relation til at kunne bruge disse læremidler i uderum og i forhold til at skabe oplevelser for eleverne i deres læreproces. kan gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme elevernes oplevelse og sansning i læreprocesser. har viden om læring, dannelse og didaktisering af kulturformidlende uderum kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisnings- og læreprocesser i uderummet på et begrundet og reflekteret grundlag. Arbejdsformer i modulet 5/10

De 5 ECTS point fordeles efter studieaktivitetsmodellen. Fordelingen fremgår af modulplanen. Det vil blive arbejdet konkret i relevante uderum og kulturformidlende institutioner med en høj grad at studenteraktivitet, der vil arbejdes med teoretisk fordybelse ud fra tekster og oplæg og undervejs i og som afslutning på modulet arbejdes der med udvikling af konkrete aktiviteter for læring gennem oplevelse og sansning. Modulgodkendelse Modulet godkendes ved at det afsluttende projekt godkendes (nærmere retningslinjer fremgår af projektbeskrivelsen) og ved at deltagelsespligten, som fremgår af modulplanen er opfyldt. Der vil være mødepligt til den afsluttende fremlæggelse af de studerendes delprojekter. 6/10

2.2 Læringsmiljøer med leg Playful learning - Målgruppe: ældste i dagtilbud og yngste i skolen 5 ECTS, efteråret 2019 Modul ansvarlige: Martha Lagoni (mala@ucl.dk) og Kirsten Bech Feddersen (kife@ucl.dk) Kort beskrivelse af modulet Forskning viser at børn i børnehave, førskole og indskoling på mange måder kan profitere af en legende og eksperimenterende hverdag. Derfor er modulets fokus at kommende lærere og pædagoger, behersker grundlæggende kropslige, legende og dramabaserede metoder og teknikker. Dette gør det muligt på en gang at arbejde med børns alsidige udvikling, differentierede og varierede læringsmiljøer, børne og klassefællesskabet og et eller flere faglige temaer. Studier af praksis viser at børn, som lærer på denne måde, udvikler tillid til egne evner, lærer at fordybe sig alene og sammen med andre og husker det lærte bedre. Samtidig har dette fokus et særligt inklusionspotentiale, idet børn på kanten eller udenfor det frie legefællesskab får en mulighed for at være en del af et trygt legende fællesskab og derigennem lære legens koder at kende. Dermed får de nye og styrkede muligheder for deltagelse i de frie fællesskaber. Kompetenceområder og mål studerende Målet er at lærer og pædagogstuderende opnår kompetencer, der gør dem i stand til at rammesætte varierede læringsmiljøer med leg, hvor børnene er medskabende i læringsrummet. Modulet sætter fokus på, hvordan man som lærer og pædagog gennem leg kan arbejde med udvikling af børns sociale, emotionelle, kognitive og kropslige kompetencer. Kompetenceområder og mål i forhold til kommende praksis For børnene er det en lystfyldt, kropslig og kognitivt udfordrende måde at lære på. Et nyt tema/temaer kan præsenteres på en måde, så børnenes nysgerrighed vækkes og de får lyst til at lære mere. Børns egne forståelser og erfaringer kan på naturlig vis inddrages i arbejdet. Formen appellerer til, at børnene lærer at tage ansvar for sig selv, fællesskabet og egne læreprocesser. Modulets vidensgrundlag Der introduceres et teorigrundlag, der repræsenterer mangfoldige og varierede perspektiver på leg, kropslighed, kognition, bevægelse, legende dramaturgiske fiktioner og drama som læringsform. 7/10

Modulets videns- og færdighedsmål Færdighedsmål: Den studerende kan At kunne igangsætte, lede og guide varierede legende fællesskaber Vidensmål: Den studerende har viden om Voksnes positioner i leg, leg som aktivitet og legestemninger Grundlæggende metoder, der kan rammesætte læringsmiljøer og hjælpe kommende lærere og pædagoger med at guide og deltage i børns læreprocesser Identificere og analysere læringspotentiale i børns leg Med afsæt i bevægelse at udvikle, planlægge og anvende bevægelse i læringsrum så børn og elevers trivsel, sociale kompetencer og motivation for læring understøttes Med afsæt i drama som læringsform at udvikle, planlægge og anvende dramapædagogiske metoder og teknikker i læringsrum så børn og elevers trivsel, sociale kompetencer og motivation for læring understøttes Børns legkultur og perspektiver samt det brede læringssyn Bevægelse som læringsunderstøttende element Betydning af kropslighed i børns læringsmiljøer Grundlæggende metoder i drama som læringsform Effekter af legebaserede dramaforløb Arbejdsformer i modulet I modulet arbejdes der konkret med metoder og teknikker, som giver inspiration til at rammesætte, guide og igangsætte legebaserede læringsmiljøer. På modulet får du introduktion til grundlæggende kropslige, leg- og dramabaserede forløb og aktiviteter, som kan danne ramme om både sociale fællesskaber og fagligt indhold. Kriterier for godkendelse af modulet / opfyldelse af deltagelsespligt. Aktiv deltagelse i undervisning, studieøvelser samt fremlæggelser. Der udarbejdes gruppevis et afsluttende portfolio som skal præsenteres og godkendes. Modulets relation til praksis Modulet vil være tværfagligt, tværprofessionelt og praksisnært. Undervisningen vil bestå af oplæg, øvelser, refleksioner og videndeling, hvor deltagerne inddrager erfaringer fra deres praktik og praksistilknytning. 8/10

2.3 Musik i skole, førskole og SFO. 5 ECTS, efteråret 2019 Modul ansvarlige: Martha Lagoni (mala@ucl.dk) og Poul Kjær Lauridsen (pokl@ucl.dk) Kort beskrivelse af modulet Modulet henvender sig til den kommende lærer eller pædagog i folkeskole, daginstitution, friskole eller efterskole, der gerne vil skabe læringsrum med musik. Der indgår fortløbende spil på guitar og/eller klaver med henblik på at lære at spille til fællessange Egne Vokale aktiviteter indgår (fællessang, sangteknik, let kor...) Metoder til sang med børn og unge (live samt brug af digitale hjælpemidler) I mindre omfang undervises der teoretisk i musik som kunstform, og børn og unges faglige og alsidige udbytte af kunstbaserede læringsformer. Musiklege/rytmelege, stomp, boomwhackers indgår. Den studerende indgår i grupper, der i løbet af modulet fremfører musikindslag ved f.eks fællesamlinger. Digitale medier og redskaber inddrages f.eks video, lydproduktion mv. Kompetenceområder - og Mål Målet er at udvikle lærerstuderendes egne kompetencer indenfor musik og deres viden om musik og andre kunstformers betydning for børn og unge. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musik som kunstbaseret læringsform. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen, musikkens betydning for barnets udvikling samt international forskning om kunstbaserede læringsformer udgør et centralt grundlag for modulets videns- og færdighedsmål. Desuden relaterer modulet til det aktuelle projekt Legekunst I dele af modulet kan den studerende udvælge og specialisere sig indenfor modulet videns- og færdighedsmål. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 9/10

Anvende egen stemme funktionelt som hjælpemiddel og arbejdsredskab i musikalske aktiviteter med børn og unge Lede sang med børn og voksne på didaktisk, reflekteret grundlag Akkompagnere fællessang på guitar og/eller klaver eller ved brug af digitale hjælpemidler Lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for børn og unges potentialer og forudsætninger Planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse Deltage i og lede musikalske rytmeaktiviteter som f.eks stomp Kunne argumentere for og reflektere over kunstbaserede læringsformers varierede muligheder i institutionelle sammenhænge Stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen stemme Indstuderingsformer. Tale og sangstemmens fysiologi og dennes betydning for sang. Valg af akkompagnementsrytme Toneomfang ift. Børns stemmer Kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring Metoder til musiklytning Sammensætning og udførelse af rytmer spillet på percussion instrumenter/stompinstrumenter Kunstbaserede læringsformers betydning for børn og unges udvikling, læring og trivsel Arbejdsformer i modulet Underviseroplæg Workshops indenfor forskellige af modulets Værktøjer Evt. Ekskursioner arrangeret af underviser eller af studerende selv Evaluering af modulet Der er mødepligt til hele modulet Den studerende afleverer ét interaktivt dokument, der med links til f.eks video og andre materialer og refleksioner skal kunne dokumentere aktiv deltagelse i hele modulet. Dette gøres ved at udføre de aktiviteter, der indgår i modulplanen og under lektionerne. Modulets relation til praksis Evt. Ekskursion til skoler, institutioner mv., der arbejder med musik og drama/teater. 10/10