AT VÆRE MIG SELFIE - OM IDENTITET OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om fænomenet selfies, som er en stor del af vores onlinekultur. Vi kommer omkring - Identitet og selviscenesættelse Hvad er identitet i bund og grund? Identitet er det, der kendetegner os og gør os forskellig fra andre. På mange måder svarer identitet til personlighed eller karakter. Vores identitet bliver dog ofte oplevet anderledes hos andre end hos os selv. Identitet kan forstås på flere niveauer. Indledning - Personen har en identitet, som består af en række egenskaber og færdigheder, der gør identitet en er forskellig fra andres. - Personen oplever at være den person på tværs af tid og udvikling. Dette kaldes også selvidentitet. - Personen tilhører forskellige grupper og har forskellige gruppeidentiteter og roller i forhold til de grupper vi indgår i. En selfie er et selvportræt ofte taget med den omvendte kamerafunktion, der findes på en smartphone. Siden 00 erne er fænomenet eksploderet og er især blevet et stort fænomen på sociale medier. Selfies handler ikke blot om at tage et hurtigt billede af sig selv for at vise andre, hvad man foretager sig lige nu og her. At tage en selfie har ofte til formål at give et bestemt udtryk og budskab om sig selv videre til andre, for at andre ser på én på en bestemt måde. Det handler om at indgå i fællesskaber med en bestemt identitet og budskab. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 1
Selfie - Et nyt eller gammelt fænomen? Undersøgelser viser, at et billede der viser et ansigt får 38 % flere likes i gennemsnittet end et billede uden ansigt på. Interessen for at se ansigter er dog ikke ny. Selvportrætter i malerier og skulpturer samt opfindelsen af spejlet vidner om denne interesse for at se og iscenesætte sig selv. Psykologer påpeger, at spejlbilledet helt fra barnsben er med til at man får en forståelse af, hvem man er. Vi kan se andres ansigter, men for at kunne se vores eget, er vi afhængige af spejle og kameraer. Selfien ser vi også på gamle fotografier. På billedet til højre se en dame i år 1900, der med datidens fremmeste teknologi - et transportabelt kamera - kunne tage et selvportræt. En selfie dengang og nu kan derfor ses som et slags spejl, hvor vi kan udforske os selv og danne en forståelse for, hvem vi er, hvem vi gerne vil være og hvordan vi gerne vil have andre ser os. Foto: Af ukendt. Wikimedia Commons Den upassende Selfie Hvil i fred bedstefar. Denne statusopdatering stod under den unge mexicanske blogger Francesca Fierros Selfie, hvor hun poserer foran kameraet med en kiste i baggrunden. Episoden fik mange til at skrive vrede kommentarer på de sociale medier over manglende respekt for de døde. Det er altså ikke alle steder og i alle situationer, det er lige accepteret at tage Selfies. Dette oplevede forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt også, da hun tog en Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 2
selfie med den daværende amerikanske præsident Barack Obama og den daværende britiske premierminister David Cameron. Selfien blev taget ved en mindeceremoni for den afdøde sydafrikanske præsident Nelson Mandela i december 2013. Begivenheden blev diskuteret heftigt i den danske og internationale presse, da mange kommentatorer fandt det upassende for statsledere at tage en selfie til en mindeceremoni for så stor en personlighed. Der findes altså situationer, der kan vise sig at være upassende, i forhold til at tage en selfie. eller lige før sengetid, hvor folk ofte har fri og kan tjekke sine profiler). Selfies - Jagten på anerkendelse Når vi tager en selfie og lægger det ud på sociale medier, viser vi hvem, vi gerne vil være. Den sexede, sjove, kunstneriske, kloge eller sunde person. Så det at tage en selfie handler derfor om at blive set, anerkendt af andre og vise vores unikke identitet. En anerkendelse kan bestå af et like, en emoji eller en kommentar fra omverdenen på lige netop det billede, vi har lagt op. Det er derfor ikke uden betydning, i hvilken sammenhæng selfien tages (til hverdag, fest, træning), eller hvornår den postes (om eftermiddagen Anerkendelse er en meget vigtig og fundamental del af det at være menneske. Det starter fra man er helt lille, hvor barnet søger moderens anerkendelse. Jagten på anerkendelse og det at give anerkendelse retur gælder hele livet. Det er en del af dét at være et socialt selv, dvs. at være noget i kraft af og sammen med andre. Selfies handler på samme måde både om selv at blive set, men også at se andre. På den måde kan vi spejle os i andre og deres aktiviteter og relationer og finde ud af, hvor vi selv hører til. Selfies er derfor også Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 3
en måde at blive anerkendt på i online fællesskaber. En selfie man f.eks. lægger op i en online sammenhæng er dog ikke det samme som et uredigeret øjebliksbillede. I mange tilfælde redigeres billederne med bestemte filtre, photoshop og bestemte vinkler for at gøre billedet og selvfremstillingen så perfekt som muligt. Ofte tages billedet om mange gange, før det rigtige shoot lægges op. Indimellem kan der derfor være langt mellem det iscenesatte jeg og den person, man er udenfor online-verdenen. Anerkendelsen man opnår og giver hinanden gennem online fællesskaber og profiler kan derfor i høj grad være baseret på et mere eller mindre redigeret billede af virkeligheden eller den person der har taget selfien. I dag findes der dog modtrends mod den perfekte selfie, eksempelvis bevægelser som #uglyselfie og Finstagram, sidstnævnte en sammentrækning af Fake og Instagram. Her er det en dyd at tage grimme uredigerede selfies, hvor man bevidst laver dobbelthage eller andre sjove ansigter. Helfies - jagten på den perfekte krop På de sociale medier bruges selfien i kommunikationen med hinanden. Det er en måde at indgå i fællesskaber og interessenetværk eksempelvis gennem hashtags og specifikke emnegrupper. Helfies er et eksempel på et netværk for folk, der interesserer sig for kroppen, kost, sundhed og træning. Typisk tager folk billeder af sig selv i træningssituationer, som manden på billedet til højre. Mange mener, at årsagen til, at vi har så stort fokus på det perfekte, hænger sammen med præstationssamfundet. Vinderen er i fokus, og det handler om at performe og præstere. Det perfekte og den perfekte krop betragtes i den Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 4
sammenhæng som det normale. Mange eksperter peger her på, at det skaber vrangforestillinger om, hvordan menneskekroppen ser ud, og giver især unge dårligt selvværd. Et studie fra University of Pittsburgh School of Medicine bakker op om dette. Studiet hævder, at sociale medier og meget tidsforbrug på sociale medier giver en negativ kropsopfattelse; personer, der bruger sociale medier mere end 121 minutter om dagen, har dobbelt så stor risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse eller en negativ kropsopfattelse, sammenlignet med personer, der kun bruger op til 30 minutter om dagen på de sociale medier. Tomlen op eller ned? Unges selfiekultur I 2015 foretog YouGov en undersøgelse, der viste, at hver femte unge i alderen 18-25 år har slettet billeder på sociale medier, der ikke opnåede nok likes. Noget kunne tyde på, at unge er en del af en like-kultur, og at det kan være med til at påvirke deres ungdomsliv. En anden undersøgelse foretaget blandt 510 gymnasieelever viser dog, at kun fem procent lægger billeder ud af sig selv på de sociale medier hver dag, mens 37 procent gør det hver uge, 35 procent gør det hver måned og 23 procent gør det aldrig. Så måske er fænomenet alligevel ikke så udtalt, som vi nogle gange går og tror. Blandt samfundsforskere er vandene delte. Nogle mener, at selfie -trenden er et udtryk for selvoptagethed, mens andre ser det som et vilkår, og en måde at udtrykke sig på i den moderne digitale verden. Nogle mener, at selfies er medvirkende til, at børn og unge lever med et dårligt selvværd, mens andre mener, at de sociale medier fungerer som de unges platform og frirum væk fra de voksne uden yderligere omkostninger for de unge. Vi har en tendens til at overanalysere og mene, at medier rummer en farlig påvirkning af børn og unge, og sådan har Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 5
det i øvrigt altid været, når en ny teknologi ser dagens lys, fremhæver Sofie Gotved fra IT Universitetet i København. Dog peger en del undersøgelser overordnet i retning af, at unge lever med et lavt selvværd, og det gælder især for piger. En undersøgelse foretaget i 2015 blandt skolebørn viser, at pigers selvværd i alderen 11 til 15 år falder med op mod 20 procent, hvorimod drenges selvværd ligger stabilt i samme alder. Bente Boserup fra Børns Vilkår vurderer her, at pigers lave selvværd hænger sammen med de mange smukke og polerede selvportrætter af piger, der findes på de sociale medier. kroppen kan have store omkostninger for unge. Hvis de unge oplever nederlag i form af manglende anerkendelse eller de føler sig ensomme, vil de være tilbøjelige til at vende kritikken indad. Forfatter Søren Schultz Hansen understreger her, at usikkerhed er udbredt blandt unge. Det er derfor en misforståelse at se selfies som selvoptagethed. I virkeligheden er det et udtryk for de unges manglende tro på sig selv. Afslutning Der er som vi har set ovenfor delte meninger om, hvad selfies og Likekulturen på de sociale medier gør ved de unge. Hvorvidt selfiekulturen er et udtryk for selvoptagethed, lavt selvværd eller en ungdomskultur, de voksne måske ikke helt forstår kan være svært at give et enkelt svar på. Niels Ulrik Sørensen fra Aalborg Universitet mener, at det store fokus på Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 6