Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF, VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Stx (studenterkursus) og hf-e Filosofi C Charlotte Husted Ryberg 2GFi Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Etik klassiske positioner Bioetik og argumenter Eksistentialisme Politisk filosofi Side 1 af 6
Titel 1 Etik klassiske positioner Bentham: af En indføring i princip. for moral og lovgivning, i Troelsen: Moralen og dens begrundelse, Systime (1997), p. 40-46. Kant: af Grundlæggelse af moralens metafysik, i Troelsen: Moralen og dens begrundelse, Systime (1997), p. 47-54. Kant: Grundlæggelse af moralens metafysik, Hans Reitzels Forlag, (1993)1785, s. 54-57 Nietzsche: af Moralens genealogi i Troelsen: Moralen og dens begrundelse, Systime (1997), p. 55-61. Zander-Hagen: Eksistens og ansvar, Gyldendal (1999) s. 34-43 (om Kant og Bentham), 113-122 (om Nietzsche). Film: Filosofiske spørgsmål (fra DR2) om henholdsvis Kant (udsendelse nr. 8) og Bentham (udsendelse nr. 7). Introducerende øvelse om moralske intuitioner i relation til dyreetik samt drøftelser af diverse etiske dilemmaer. PPT om kritik af etiske teorier og etisk argumentation Særlige fokuspunkter Ca. 45 moduler af 25 minutter. Forløbets formål har været på baggrund af en gennemgang af en række klassiske etiske teorier at kunne kvalificere en diskussion af implikationerne ved de forskellige moralfilosofiske positioner. Vi har især fokuseret på utilitarisme/konsekvensetik vs. deontologi/pligtetik og Nietzsches herre-/slavemoral. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg, klassesamtale, gruppearbejde, diverse CL-øvelser. Side 2 af 6
Titel 2 Bioetik og bioteknologi Nissen og Gjerris: Liv og Magt, Systime, 2012, s. 7-23 Dette var den fælles baggrund for et gruppeprojekt, hvor eleverne arbejdede med filosofiske dilemmaer i relation til bioetiske cases om fosterdiagnostik, cyborgs, genmodificerede dyr og stamceller. Grupperne anvendte relevante dele af Nissen og Gjerris: Liv og magt, Systime, 2012 (s. 69-130) som udgangspunkt for arbejdet og fandt selv supplerende materiale. I forlængelse af dette forløb arbejdede vi med argumentationsteori dels fra Zander-Hagen: Erkendelse og sandhed - Teoretisk filosofi, Gyldendal (2000) s. 13-29, dels på baggrund af uddrag fra Kasper Lippert-Rasmussen: Moralen som teknologiens nidkære grænsedrager fra: Der må da være en grænse, s. 11-36, Museum Tusculanum, 2003. Slutscenen fra filmen Extreme Measures (1996) med Grant og Hackmann, som oplæg til drøftelse af etiske dilemmaer i kunst og populærkultur. Klip om forbedring af mennesket med henholdsvis lektor i filosofi Thomas Søbirk og formand for Etisk Råd Jacob Birkler fra etik.dk (via www.youtube.com) Argumentationsteoretiske øvelser om vaghed, cirkelargumentation, naturlighedsargumentet, den naturalistiske fejlslutning, forsigtighedsargumentet, generalisering/den induktive fejlslutning og moralske analogier. Ca. 15 moduler af 25 minutter. Særlige fokuspunkter Dette forløb, som har projektarbejdet som omdrejningspunkt, lå direkte i forlængelse af det foregående forløb om etiske positioner, men her var fokus på elevernes selvstændige arbejde med utilitaristiske henholdsvis pligtetiske/deontologiske vurderinger af moderne bioteknologier. I forlængelse af disse diskussioner beskæftigede vi os med argumentation i filosofi, herunder gængse argumenttyper i relation til bioetik. Væsentligste arbejdsformer Primært projektarbejde som mundede ud i mundtlige fremlæggelser støttet af elevproducerede PPT er, men vi benyttede tillige klassesamtale og lærerforedrag. Side 3 af 6
Titel 3 Eksistentialisme Kierkegaard: Diapsalmata fra Enten-Eller (1843) Kierkegaard: Vekseldriften fra Enten-Eller (1843) Kierkegaard: Af Ligevægten fra Enten-Eller (1843) Sartre: Eksistentialisme er humanisme (fra: Nielsen (1990) p. 28-33) Zander-Hagen: Eksistens og ansvar (1999) s.103-113 (om Kierkegaard) og s. 122-129 (om Sartre). Anne Wivels film: Kierkegaard (1994) (uddrag) Foredrag af Johannes Møllehave om Kierkegaard fra DK4 Kierkegaard og hans tid film om Kierkegaard fra www.youtube.com. Særlige fokuspunkter Ca. 45 moduler af 25 minutter Via Kierkegaards analyse af æstetikeren og etikeren og Sartres undersøgelse af eksistens- og essenskategorierne at indkredse spørgsmålet: Hvad vil det sige at være menneske? Formålet har været, med udgangspunkt i henholdsvis en kristen og en ateistisk livsfilosofi, at diskutere begreber som valg, ansvar og frihed. Livsfilosofiske (fx hvad kendetegner den menneskelige eksistens? ) og metafysiske spørgsmål (fx findes der en gud? Har vi en fri vilje?) er inddraget undervejs. Væsentligste arbejdsformer Klassesamtale, gruppearbejde med fremlæggelser via den netbaserede platform www.padlet.com, lærerforedrag, pararbejde, cl-øvelser. Side 4 af 6
Titel 4 Politisk filosofi Platon: Hulelignelsen (fra: Jessen (1993), p. 18-21 (l. 230)) Platon: 2. uddrag fra Staten om Den retfærdige stat og den retfærdige borger, fra Michelsen: Politisk filosofi, Forlaget Falcon, 2007. Thomas Hobbes: Af Leviathan (1651), fra Michelsen: Politisk filosofi, Forlaget Falcon, 2007. John Locke: Af Anden afhandling om styreformen (1690), fra Michelsen: Politisk filosofi, Forlaget Falcon, 2007. John Rawls: Af Retfærdighed som fairness (1971), (fra Michelsen: Politisk filosofi, Forlaget Falcon, 2007. Zander-Hagen: Erkendelse og sandhed, Gyldendal (2000), s. 43-49 (om Platons idelære) Zander-Hagen: Eksistens og ansvar, Gyldendal (2000), s. 73-76 (om Hobbes) og s. 80-85 (om Rawls) Larsen m.fl.: Grundbog til filosofi Mennesket i verden, Systime, 2013 (s. 108-135). Film: Filosofiske Spørgsmål (fra DR2) om Hobbes, Locke og Rawls. Avisartikel om perspektiver på Hobbes Leviathan: Mennesker er nogle begærlige slubberter af Lise Schmidt Søgaard fra Kristeligt Dagblad, d. 27. december 2012. Avisartikel: Hobbes og tigeren i os alle af Lise Schmidt Søgaard fra Kristeligt Dagblad, d. 27. december 2012 (om hvordan tegneserien Steen og Stoffer er inspireret af Hobbes filosofi). Særlige fokuspunkter Ca. 25 moduler af 25 minutter. Forløbet har fokuseret på to spørgsmål: Hvad er den retfærdige stat? og Hvad er statens formål?. Vi har læst tekster fra antikken, 1600-tallet og moderne tid, idet vi har sammenlignet 4 filosoffers menneske- og samfundssyn, herunder deres opfattelse af forholdet mellem individ og fællesskab. I relation til Platon har vi tillige beskæftiget os med erkendelsesteoretiske spørgsmål som: Hvad er viden? og Hvad er virkeligheden? (idelæren). Væsentligste arbejdsformer Klassesamtale, gruppearbejde med tilbagemelding fx via det netbaserede program Padlet.com, elevfremlæggelser, diverse CL-strukturer. Side 5 af 6
Side 6 af 6