Bag masken. Ugens vers. Ros dig ikke over for kongen, stil dig ikke på de stores plads (Ordsp 25,6).



Relaterede dokumenter
6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

Jobs løser. Ugens vers

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Studie. Åndelige gaver & tjenester

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Lærdomme fra Jobs Bog

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

10 E N T O R N I K Ø D E T

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Den vigtigste og bedste gave

Septuagesima 24. januar 2016

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

FLERE FORFATTERE. Stress BIBELSTUDIE LOHSE

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

studie Frelsens erfaring

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/ Haderslev Domkirke / Dette hellige evangelium skriver

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Rødding Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

Indledning til åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Studie 18. Kristen adfærd

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept Lukas 17, Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Tjener eller tjenester. Hvor er vores fokus?

Udviddet note til Troens fundament - del 1

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4, Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kundskab vs. Kendskab

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

At vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3).

Påskedag den27. marts 2016 kl i Skelager Kirke.

#6 Den kristnes kilde til kraft

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan Tekst: Matt 2,1-12

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Hvad mener I om Mormons Bog?

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

1.1 Gud er... Check-in. Introduktion til denne Temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

GUDS ALLIANCE MED DE MINDSTE

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Fastelavns søndag II 2016 Strellev

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Kære 9. klasse kære dimittender.

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Noter til forældre, som har mistet et barn

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Prædiken til bededag, Matt 3, tekstrække

Transkript:

10 Bag masken TIL SABBATTEN 7. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Ros dig ikke over for kongen, stil dig ikke på de stores plads (Ordsp 25,6). Bag den blændende slange, som taler søde ord og synes at være så optaget af Evas lykke, gemmer fjenden sig og planlægger hendes død (1 Mos 3,1-6). Forklædt som en lysets engel udtænker Satan de farligste fælder for menneskene (2 Kor 11,14). Men endnu mere farlig og forførende er selvforstillelse; når vi hævder at være noget, vi ikke er, ender vi med at snyde både andre og os selv. Der er forskellige måder at forføre på. En af de mest almindelige er gennem ord. Nogle af ordsprogene i denne uge handler om ord løgneord, smigrende ord, smukke ord, der lyder godt og bruger elegante vendinger til at dække over grimme tanker og hensigter. Vi bør ikke alene være forsigtige med, hvad vi siger til andre, men også med, hvordan vi fortolker det, andre siger til os. Måske kan denne uges budskab opsummeres på følgende måde: Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer (Matt 10,16). Ugens tekster Ordsp 25,2-3; 26,11-12 1 Kor 1,20-21 Ordsp 26,13-16; 27,5-6 98

SØNDAG 1. MARTS 2015 Guds mysterium Livet er fuldt af mysterier. Fysikeren David Deutsch skrev, at hverdagshændelser er kolossalt komplekse, når de beskrives med udtryk fra grundlæggende fysik. Hvis du fylder en kedel med vand og tænder for den, vil alle jordens supercomputere, som arbejder på at udregne universets alder, ikke være i stand til at løse de ligninger, der forudsiger, hvad alle vandmolekylerne vil gøre, selv om vi til en vis grad kunne afgøre deres oprindelige tilstand og den tilstand, alle de ydre påvirkninger befinder sig i, noget der i sig selv ville være en vanskelig opgave. (David Deutsch (2011 07 21). The Beginning of Infinity: Explanations That Transform the World (Kindle Locations 1972 1975). Penguin Group. Kindle Edition). Hvis vi bliver forvirret over noget så dagligdags som vandmolekyler, hvordan kan vi da i det hele taget begynde at forstå det mysterium, Gud er? Ordsp 25,2-3 Hvad er forfatterens pointe, og hvordan kan vi bruge dette i en større sammenhæng? Det, der gør Guds ære eller herlighed forskellig fra en konges, er Guds gådefulde væsen og dermed underforstået vores manglende evne som mennesker til helt at forstå ham. Den hebraiske rod str (skjule, gemme), som vores ord mysterium kommer fra, bruges tit i de hebraiske skrifter til at kendetegne det, der gør Gud til den eneste sande Gud (Es 45,14-15). Der er sider ved Gud, som vi ganske enkelt ikke kan forstå. Samtidigt fastslås det, at det, der giver en konge ære, er hans villighed til at udforske og blive udforsket. Åbenhed og ansvarlighed bør være enhver leders første egenskab (5 Mos 17,14-20). Det er en konges pligt at udforske en sag, dvs. at give en forklaring på hvad der sker, og hvad han gør. Livet er fuldt af ubesvarede spørgsmål. Tilsyneladende tilfældige hændelser kan på et øjeblik komme til at betyde forskellen mellem liv og død. Nogle mennesker oplever den ene tragedie efter den anden, mens andre hele tiden har det godt. Alt dette bør få os til at indse, at vi har brug for at leve i tro. Hvad sker der i dit liv lige nu, som du er nødt til at acceptere i tro og tillid til Gud? Har du andre muligheder? 99

MANDAG 2. MARTS 2015 Tåben som vismand Selv om det ikke er en moderne opfindelse (især ikke i den vestlige verden), har ideen om, at sandhed er relativ, fået fodfæste inden for de seneste år. Det vil sige, at det, der er sandt for en bestemt person eller kultur, ikke nødvendigvis er sandt for en anden. Selv om dette i én forstand altid er rigtigt (i nogle lande kører man i højre side af vejen, i andre i venstre), er det på den anden side en farlig fejltagelse, når det drejer sig om moral og etik. Visse ting er rigtige og andre forkerte, uanset hvor vi bor, eller hvad vi personligt synes om. I den sidste ende er vi altid nødt til at underkaste vores synspunkter Guds Ord og de sandheder, vi finder deri. Guds Ord må være vores ultimative kilde til at kende forskel på rigtigt og forkert, godt og ondt. Ordsp 26,11-12 Hvad må vi alle vogte os for at gøre? Se også Dom 21,25; 1 Kor 1,20-21; 2,6-7; 2 Kor 1,12. Som vi kan se, er tanken om at gøre det, der er ret i egne øjne, ikke en ny ide. Men det var ligeså forkert den gang som nu. Som vi allerede har set, kan ingen af os forstå alt; faktisk forstår vi ingenting til fulde. Vi har alle områder, hvor vi har brug for at vokse og lære, så vi bør altid være åbne over for det faktum, at vi ikke har alle svarene. Når det gælder tåberne, som det fremgår af dette ordsprog, er grunden til bekymring den, at deres indflydelse rækker videre end kun til dem selv. De er nu endnu mere overbevist om deres visdom; de vil derfor gentage deres tåbeligheder. De er måske endda så overbevisende, at andre kommer til at tro, at de er vise og viser dem ære og søger råd hos dem, som kan føre til store problemer (Ordsp 26,8). Tåbeligheder vil brede sig; men når de kaldes visdom, er de langt mere ødelæggende. Desuden er de tåbelige så tåbelige, at de ikke er klar over deres egen tåbeligheder. Hvor tit har du været fristet til at gå på kompromis med det, du ved er grundlæggende værdier og sandheder? Hvad sker der, når visse grundlæggende værdier kolliderer med hinanden? Hvordan kan vi vide, hvilke der overtrumfer de andre? 100

TIRSDAG 3. MARTS 2015 Den dovne Den dovne stikker hånden i skålen, men er for træt til at føre den op til munden (Ordsp 26,15). På samme måde som nogle elever bruger mere tid og energi på at forberede sig på at snyde til en eksamen end på at studere, bruger dovne mennesker ironisk en masse energi på at finde undskyldninger for deres dovenskab! Ordsp 26,13-16 Hvad advares vi mod i disse vers? Det kan godt være, at den dovne har ret, når han siger, at der er en løve på torvene, (Ordsp 26,13). Derfor er det klogere at blive hjemme og ikke udsætte sig for fare. Men ved at gøre det, går vi glip af alle de muligheder, livet tilbyder os. Vi kommer aldrig til at nyde en roses skønhed, hvis vi ikke løber risikoen for at blive stukket af dens torne. Vi vil ikke være i stand til at gå fremad, hvis vi er bange for forhindringer. De, som ikke tør engagere sig, vil aldrig opleve, hvor rigt livet er. Læg mærke til nogle af de andre billeder i disse vers. Ligesom døren drejer på sit hængsel, men ikke går nogen steder, vender de dovne sig på sin seng; det vil sige, de skifter kun stilling, men kommer ingen vegne. Det andet billede i vers 15 er ret overraskende. De er i stand til at stikke hånden i skålen med mad, men er for dovne til at føre den tilbage og spise! Endnu værre er deres intellektuelle dovenskab, deres uigennemtrængelighed og skråsikkerhed mht. deres egne meninger. De har derfor altid ret og er visere end syv mænd (Ordsp 26,16) og vil aldrig være åbne over for andre synspunkter, som måske er visere end deres egne. De, som tror, at de har alle svarene, har det sjældent. I dommen vil menneskene ikke blive fordømt, fordi de oprigtigt troede en løgn, men fordi de ikke troede på sandheden, og fordi de forsømte anledningen til at lære, hvad der er sandhed. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 28). Hvordan skal vi forstå vores rolle i at give andre anledningen til at lære, hvad der er sandhed? Hvor går grænserne for vores ansvar? 101

ONSDAG 4. MARTS 2015 Vennen som fjende Hvis vi er mere skuffede over vores venner end over vores fjender, skyldes det, at vi forventer godt fra vores venner og ondt fra vores fjender. Men sådan går det ikke altid. Derfor advarer Ordsprogenes Bog om, at nogle gange opfører en ven sig som en fjende og en fjende som en ven. Ordsp 27,5-6 I hvilke situationer kan irettesættelse være et udtryk for kærlighed? Kærlighed handler ikke kun om kys og søde ord. Kærligheden tvinger os somme tider til at irettesætte vores ven eller vores barn, og den risikerer at virke ubehagelig, fordømmende og kritisk. Vi kan til og med komme til at miste en ven, hvis vi siger noget. Men hvad slags ven er vi, hvis vi ikke advarer vores venner om det, de gør, især hvis det kan skade dem? Åben irettesættelse er også et tegn på, at kærlighed ikke bygger på illusioner og forstillelse, men er baseret på sandhed og tillid. Ordsp 27,17 Hvad kan følgerne blive af en konfrontation mellem venner? Billedet med jern, der sliber jern, antyder en gensidig fordel. Et venskab, der prøves gennem en sand konfrontation, vil ikke alene forbedre kvaliteten af venskabet, men også stimulere og styrke begge personer. De respektive våben vil blive mere effektive. Resultatet bliver, at vi er bedre udrustet til fremtidige kampe. De, som kun søger tilflugt i sig selv og sine egne ideer og aldrig bliver konfronteret med udfordringen i andres synspunkter, vil ikke vokse i kundskab eller udvikle deres karakter. Er du nogen sinde blevet irettesat for noget, som virkelig kunne have skadet dig? Hvordan kunne det være gået, hvis du ikke var blevet advaret? Husk dette, hvis du har brug for at gøre det samme over for andre. Hvordan kan du gøre det på en opbyggende frem for en fordømmende eller kritisk måde? 102

TORSDAG 5. MARTS 2015 Fjenden som ven Ordsp 26,17-23 Skriv et resume af, hvad der siges i disse vers. Igen kommer Ordsprogenes Bog tilbage til ordenes magt. Denne gang handler det om den skade, bagtalelse og skænderier medfører. Mennesker, som bagtaler din fjende over for dig for at få dig til at tro, at de er på din side, er i virkeligheden ligesom kul : de nærer striden og drager dig ind i endnu mere strid (vers 21). På samme måde er det med brændende læber, som kan lyde veltalende, men skjule et ondt hjerte (vers 23). Politikeren som ønsker at blive valgt, sælgeren som ønsker at sælge sine varer, playboyen som ønsker at forføre en kvinde de kender alle til veltalenhedens magt. Lærdommen i dette afsnit er, at vi bør være mistænksomme over for pæne ord. De kan være farlige, netop fordi de er så pæne. Nogle mennesker er meget gode talere; de kan lyde så overbevisende, så oprigtige og så velmenende samtidigt med, at der foregår noget helt andet på indersiden. Selv om vi alle har været udsat for sådanne personer, hvem af os har ikke også på et eller andet tidspunkt været skyldig i at gøre det samme; sagt noget til en person samtidigt med, at vi tænkte eller følte noget helt andet? Ordsprogenes Bog taler her meget kraftigt imod en sådan falskhed. Alt, de kristne gør, bør være så gennemskueligt som sollyset. Sandhed kommer fra Gud; falskhed i alle dens mange afskygninger, kommer fra Satan Det er ikke enkelt eller let at sige sandheden helt nøjagtigt. Vi kan ikke sige sandheden, med mindre vi kender sandheden, og hvor tit forhindrer ikke forudfattede meninger, mentale fordomme, ufuldstændigt kendskab, fejlagtige bedømmelser en sand forståelse af det, vi har at gøre med! Vi kan ikke tale sandhed, med mindre vores sind hele tiden ledes af ham, som er sandhed. (Ellen White, Reflecting Christ, s. 71). Hvor åben og gennemskuelig er du i det, du siger? Hvor stor forskel er der, hvis der er nogen, mellem dine ord og tanker? Tror du virkelig, at denne form for dobbeltspil kan opretholdes i det uendelige? (Se Matt 10,26-27). 103

FREDAG 6. MARTS 2015 Læs Ellen White Guds ånds hjælp fjerner ikke nødvendigheden af at gøre brug af vores evner og talenter, men lærer os at bruge alle kræfter til Guds ære. Når menneskelige evner stilles under Guds nådes ledelse, er de i stand til at blive brugt til de bedste formål her på jorden. Uvidenhed fører ikke til større ydmyghed eller åndelighed hos en bekendende efterfølger af Kristus. Det guddommelige ords sandheder kan bedst værdsættes af en intellektuel kristen. Kristus kan bedst blive æret af dem, som tjener ham med forstand. Uddannelsens store hensigt er at gøre os i stand til at bruge de kræfter, Gud har givet os, på en sådan måde, at vi kan repræsentere Bibelens religion og fremme Guds ære. Vi står i gæld til ham, som gav os livet, for de talenter, som er blevet os betroet, og det er vores pligt over for vores Skaber at opøve og forbedre disse talenter. (Ellen White, Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 361-362). Spørgsmål til drøftelse 1. Drøft de mysterier, vi oplever i hverdagen, enten det er i naturen, i medmenneskelige forhold eller i spørgsmål vedrørende tro og frelse og Guds væsen. Det er en af livets store ironier, at jo mere vi lærer, jo mere indser vi, hvor lidt vi ved. Hvorfor gælder dette endnu mere, når det drejer sig om åndelige sandheder? 2. Giv eksempler på sandheder, som virkelig er relative, kulturelle og foranderlige. Hvordan kan vi skelne mellem dem og de sandheder, der er evige, universelle og uforanderlige? Hvorfor er det vigtigt at kende forskellen? Hvorfor er sammenblandingen af betingede sandheder og evige sandheder en af de store farer, vi kan møde? 3. Der er blevet sagt, at smarte mennesker holder deres venner nært og deres fjender endnu nærmere. Hvad betyder det? Hvordan bør vi som kristne forholde os til en sådan holdning? Måske kan Matt 10,16 være en hjælp. 104

DIALOG TIL SABBATTEN 7. MARTS 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord Uddybende spørgsmål Brug evt. denne sabbat til at besvare nogle af de spørgsmål, klassen har indsamlet. Inviter fx en ekspert eller lad et eller flere af klassens medlemmer bruge tid på at undersøge bestemte spørgsmål, I har rejst til bibelteksterne. Som leder viser Gud en forbavsende åbenhed. Han indbyder mennesker til at bringe deres argumenter (jf. Es 1,18). Han er villig til at lytte. - Hvilke andre træk finder du hos Gud, som menneskelige ledere kunne lære af? - Hvilke forskelle bør der være mellem Guds måde at styre og lede på og vores? Hvis Gud er et mysterium, hvordan kan vi da vide, at vi tror og gør det rigtige? Mødet med dagligdagen I dagens Danmark møder vi mennesker med meget forskellig kulturbaggrund. Vores samfund er mere internationalt end nogensinde. Det betyder, at mange dagligdags regler og rutiner opfattes og udføres anderledes. Forskellige kulturer har forskellige regler for, hvad man gør og ikke gør i forskellige situationer. Kan du finde eksempler på sådanne forskelle fra dine erfaringer eller fra mediernes beskrivelser? - Hvordan kan man afgøre, hvornår forskellene er af afgørende etisk betydning, og hvornår de kun er kulturelle? Hvornår er de acceptable, og hvornår er de ikke? - Bed evt. en person, der har opholdt sig i en anden kultur eller har en speciel baggrund i mission på tværs af kulturer, om at besøge klassen og dele eksempler og ekspertise. - Hvad kan vi som kristne lære af andre kulturer og mødet med dem, hvad enten det foregår herhjemme eller uden for landet? Personligt kristenliv Overvej hvad nyt du har lært inden for den sidste måned om Gud, om andre mennesker og om dig selv. Hvordan gik det til, at du lærte det? Hvad kan du gøre rent praktisk i dit daglige liv for at sikre dig, at du stadig lærer nyt og vokser i forståelse? 105

NOTER TIL SABBATTEN 7. MARTS 2015 Forstå det bedre Den, der mener at vide alt, kan intet lære. At Gud er et mysterium betyder ikke, at kristentroen er uforståelig. Det ligger i selve definitionen af Gud, at han er uden for alt skabt og uafhængigt deraf. Vi er ikke i stand til at finde frem til Gud ved vores egen menneskelige spekulation eller filosofi. Vi kender ham kun gennem hans åbenbaring. Vi kender ham som person i Jesus, og han har fortalt om sig selv i Bibelen. Vores liv som kristne må derfor indrettes efter den skabelsesorden, som Gud i sin nåde har fortalt os om. De græsk-romerske guder var anderledes. De havde en begyndelse; de var ikke skabere, og de var ikke almægtige. Det græsk-romerske livssyn var derfor ikke baseret på guddommelig åbenbaring og kærlighed, men på menneskers stræben efter selv at finde verdens kerne eller centret for al eksistens. NOTER 106

NOTER TIL SABBATTEN 7. MARTS 2015 107