Globalisering, frygt og muligheder for fagbevægelsen



Relaterede dokumenter
Globalisering, jobbene og fagbevægelsens indflydelse

Fleksibilitet og sikkerhed. - blik på den nordiske arbejdslivsmodel og dansk flexicurity

Behovet for arbejdskraft fremover

Den nordiske arbejdslivsmodel. - og dens relevans for Europa

FLEXICURITY: Løsning på alle arbejdsmarkedsproblemer?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

STÅR LEDIGE I DIN KOMMUNE TIL RÅDIGHED?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

Dagens program. Svend Aage Madsen

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Vingernes tryghed : AMU og udviklingen på arbejdsmarkedet. Henning Jørgensen. Professor, CARMA, AAU

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Vejledning til indberetning af store debitorer

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Beskæftigelsespolitik og jobcentre

- Private

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Fattigdom i EU-landene

European Social Survey. Introduktion til ESS

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

Markedsprofil af Storbritannien

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

TABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents

List of selected projects Creative Europe - Media. EACEA Film Festivals

Virksomheden og arbejdsmarkedet

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

Maintenance Documentation for maintenance

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Udenlandske vandringer. External migration

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. maj /Lene Skov Henningsen

Vejledning til indberetning af store debitorer

Markedsprofil af Sverige

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

TABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Markedsprofil af Holland

Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vedvarende energi - rollefordelinger

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Plast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

Markedsprofil af Spanien

Livskvalitet og krisen i Europa

Cold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Markedsprofil af Rusland

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler

Arbejdsmarkedsstatistik

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

DANMARKS NATIONALBANK

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

MØDER MELLEM BORGERE

Transkript:

Globalisering, frygt og muligheder for fagbevægelsen Henning Jørgensen Aalborg Universitet henningj@socsci.aau.dk, HK Privat MidtVest, Pinenhus, 26.1.2008

Globalisering Over-national udviklingsramme Trans-nationalisering INTERNATIONALISERING NATIONALSTATEN DECENTRALISERING Initiativ Beslutningskompetence Deltagerrettigheder Resultatansvar 2

Globalisering i medierne: Naturlig og uundgåelig Skaber fælles betingelser overalt Er et fænomen, der først starter i 1990 erne Drives frem af teknologi og lønkonkurrence Virksomheder vil flytte til det sted, hvor der produceres billigt og med færrest mulige politiske hindringer Det går hurtigere og hurtigere 3

Globalisering i virkeligheden: Mange trends /processer Finanskapitalen søger at sætte sine interesser igennem overalt på kloden Produktionsmåder ændres Forbrug og kultur bliver mere ensliggjort (vestlig kultur-imperialisme) Neo-liberalismen som politisk ideologi vinder frem Der skabes større globale uligheder Der sker påvirkning af vores alles hverdag Men det er alt sammen ikke noget nyt 4

Hvad snakker vi om? GLOBALISERING Kapitaldreven med multinationale selskaber i nøglerolle Den økonomiske dagsorden støttes op af internationale organisationer Skal IKKE accepteres som en slags force majeure Kan IKKE klandres for, at fagbevægelsen mister medlemmer EUROPÆISERING Markedsintegration og institutionalisering af politisk indflydelse Mulig modvægt til markedskræfternes urimelige og destruktive virkninger Afbalancering af økonomiske og sociale hensyn (Lissabon 2000) Fordrer politisk lederskab ovenfra Fordrer aktiv indsats nedefra 5

Globalisering: ikke noget nyt og ikke reguleret 1850 1913: arbejdere udsat for (næsten) ureguleret kapitalisme industriel revolution begyndende (international) organisering af arbejdsbevægelser første offentlige reguleringer 1914 1970: kapitalisme reguleres nationalt lovgivning og overenskomster ILO 1919 (Philadelphia deklaration 1944) FN 1948 (Universel Deklaration) 1971 - : velfærdsstat og ny globalisering mere omfattende sikringsforanstaltninger adgang til uddannelse for flere finanskapitalens dominans verdensmarkedet dereguleringsforsøg siden 1980 erne arbejdsgiveroffensiv siden 1980 erne6

Rettigheder og realiteter i verden i dag Proklamerede rettigheder Alle har ret til at slutte sig sammen og organisere fredelig interessevaretagelse FN Art. 20 ILO konventionerne 87 og 88 Alle har ret til et arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige arbejdsbetingelser og til arbejdsløshedsbeskyttelse FN art. 23 Realiteter organisationsfrihed en undtagelse, begrænsninger i fagforenings-rettigheder flere hundrede fagforeningsfolk dræbes hvert år 160 millioner er registreret arbejdsløse 80% af alle arbejdere har ingen arbejdsløshedsbeskyttelse 250 millioner børnearbejdere (mellem 6-14 år) mange udbytningsformer uregulerede arbejdsforhold vokser 7

Rettigheder og realiteter i verden i dag Proklamerede rettigheder Realiteter Alle har ret til social sikkerhed FN art. 22 80% har ingen social sikring angreb på sikrings-systemer også i Vesteuropa Alle har ret til anstændig tilværelse FN 9. dec. 1975 Alle har ret til at søge og få asyl FN art. 13 Ret til fred FN art. 28 1 mia. lever for under 7 kr./dag 1,5 mia har ikke adgang til drikkevand 25.000 dør hver dag af sult 50 mio fattige i EU 2 mio. er hvert år ofre for slavehandel stigende modstand i Europa mod immigration militære og voldelige konflikter eskalerer terrorisme internationaliseret intolerance vokser 8

EU: modmagt gennem reguleringer giver rettigheder og muligheder, som man decentralt må lære at udnytte! Konkrete instrumenter til at få indflydelse Europæiske samarbejdsudvalg Medarbejderindflydelse i europæiske selskaber Information og høring i nationale virksomheder Social Dialog: parternes aftalemuligheder Lovgivning og kollektive aftaler er ikke modsætninger: de kan balanceret supplere hinanden 9

Social dialog på EU- og sektorplan Stærk formel anerkendelse Art. 138 i Traktaten Art. 139 i Traktaten Ny forfatningsudkast styrker social dialog 10

Social dialog styringselementer Direktiver Europen Work Councils Working information and consultation Sexual haressment Insolvency Asbestos Data protection Working time Forhandlede aftaler Parental leave Part-time work Fixed-term contracts Telework Stress at work / Herassment In proces Carcinogen substances EWC revision 11

Sektoral social dialog Oprindelig kreerede EU konsultationsgrupper Informelle grupper blev dannet i 1980 erne Nye fælles komiteer etableret i 80 erne og 90 erne 1998 harmoniserede EU systemet: + Sociale Dialog Komiteer (SSDGs) intended to promote dealogue between the social partners at European level 1998: 20 komiteer 2007: 34 komiteer 12

Problemer for social dialog Aftaler uden tvisteløsningssystem Aftaler afhænger af selvstyring Aftalepartnerne ikke stærke EU Kommissionen svag p.t. (også svag m.h.t. at true med direktiver) 13

Hjemlige problemer: hvad handler jobudflytninger om? nationalt internationalt Til anden virksomhed Hjemlig udlicitering Udenlandsk udlicitering kontrol I samme virksomhed Hjemlig OMFLYTNING Udenlandsk OFFSHORING 14

Direkte udenlandske investeringer, opdelt relativt 100% 80% 60% 40% 20% 0% 1992-1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 EU Kina Indien Andre 15

Danske og udenlandske direkte investeringer 140 120 100 Mia. kr. 80 60 40 20 0 1999 2000 2001 2002 2003 Danske investeringer i udlandet, netto Udenlandske investeringer i Danmark, netto Kilde: Nationalbanken

Direkte investeringer fra Danmark ultimo 2003, landefordelt Kilde: Nationalbanken, Direkte investeringer, branche- og landefordeling, ultimo 2003. 17

Direkte investeringer til Danmark ultimo 2003, landefordelt Kilde: Nationalbanken, Direkte investeringer, branche- og landefordeling, ultimo 2003. 18

Udlandets køb og tilbagesalg af danske aktier 1999-2003. 250 200 150 Mia. kr. 100 50 0 1999 2000 2001 2002 2003 Udlandets køb Udlandets salg Kilde: Nationalbanken, Finansielle betalinger til og fra udlandet, oktober 2004. 19

Opdeling af bruttoindtægterne på betalingsbalancen 800 700 600 Mia. kroner 500 400 300 Aflønning af ansatte, overførsler mm. Tjenester i alt 200 100 Eksport af varer (fob) 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Statistiskbanken. 20

Opdeling af bruttoudgifterne på betalingsbalancen. 800 700 600 500 Mia. kroner 400 300 Aflønning af ansatte, overførsler mm. Tjenester i alt 200 100 Import af varer (fob) 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Statistiskbanken. 21

Investeringer i Østlandene 1992-2003 Figure 1: Inflow of FDI into the 5 accession countries between 1993 and 2003 (in millions) Czech Rep. Hungary Poland Slovakia Slovenia 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Source: WIIW, (2004) 22

Udvikling i tekstil-industrien Koncepter Hvor udføres funktionen: OPT Outward Processing Traffic (1985-1990) CMT Cut, Make and Trim (1990-1995) SOD Sourcing from own Design (1995-2000) Design DK DK DK Logistik DK DK DK Metervareindkøb DK DK Udland Metervareforædling DK Udland Udland Opskæring DK Udland Udland Syning Udland Udland Udland Pakning Udland Udland Udland Kvalitetskontrol DK Udland Udland Markedsføring DK DK DK 23

Høj værditilvækst for de kreative aktiviteter Kreative og innovative opgaver Værdikæde F&U Logistik Produktion Salg Standardiserede og rutineprægede opgaver 24

Ribe Maskinfabrik RM Holding af 1997 ApS RM-Gruppen A/S Økonomi / IT/ Forretningsudvikling 6 ansatte Ribe Rimadan A/S Sourcing 23 ansatte Ribe Ribe Maskinfabrik A/S Produktion 80 ansatte Ribe / Rødekro RM-Group China ApS Holdingselskab Ripol Sp.z.oo Inspektion / Opfølgning 3 ansatte Gdynia Polen "Rimadan Tyrkiet" Inspektion / opfølgning 2 ansatte Istandbul / Tyrkiet RM-Group Ningbo Co. Ltd. Produktion / Sourcing 25 ansatte Bei Ou GongYe Yuan Qu 25

Kapløb om at vinde. Kreative og innovative opgaver Værdikæde F&U Logistik Produktion Salg Standardiserede og rutineprægede opgaver 26

Beskæftigelsesudvikling i Danmark og udlandet for danske virksomheder med globale aktiviteter 300 250 Index 1986 = 100 200 150 Ansatte i Danmark Ansatte i udlandet 100 50 1986 1990 1996 2002 Kilde: Etableringsundersøgelserne 27

ECCO medarbejderudvikling Ansatte i Ecco-koncernen 9000 6000 3000 Ansatte i udlandet Ansatte i Danmark 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 28

De store spørgsmål: Hvad gør, at vi i Danmark stadig kan klare os i den globale konkurrence? Hvad gør vi sammen for at sikre lønmodtagerinteresser i en globaliseret verden? Hvordan forenes europæisk og traditionel dansk regulering? 29

Flexicurity Jobbeskyttelse Lav Høj Social tryghed Lav UK USA Italien Høj Danmark Tyskland Frankrig 30

Arbejdsløshed Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Danmark Tyskland EU 31

Arbejdsløshedsprocenter i Norden 1995-2006 18 16 14 12 Percent 10 8 6 4 2 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Denmark EU (15 countries) Finland Norw ay Sw eden Source: Eurostat LFS-data 32

Beskæftigelsesfrekvenser 2003(%, 15-64 år) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 PL MT IT HU SK GR BE ES LT LV SI LU EE FR CZ DE IE PT FI AT CY UK SE NL DK EU 15 1999 Beskæftigelsesgrad 2003 Fuldtidsbeskæftigede 2003 Lisbon target 2010 EU 15 EU 25 BG RO Data source: Eurostat (2004d) 33

Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder, 2003 (%, 15-64 år) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 MT IT GR ES PL HU BE LU SK IE CZ FR SI LV LT DE EE CY PT AT UK FI NL DK SE EU 15 1999 EU 15 EU 25 BG RO Beskæftigelsesfrekvens 2003 Fuldtidsbeskæftigede 2003 Lisbon target 2010 Data source: Eurostat (2004d) 34

Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, 55-64 år) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 SI SK PL BE HU LU IT AT FR DE ES GR CZ LV LT NL IE FI CY PT EE UK DK SE EU 25 1998 ældre lønmodtageres beskæftigelsesgrad 2003 Lisbon target 2010 EU 25 EU EU 15 15 1998 BG RO Data source: Eurostat (2004d) 35

Det danske arbejdsmarkeds Flexicurity Høj mobilitet mange jobåbninger 800.000 skifter job hvert år 300.000 nye jobs hvert år 300.000 jobs forsvinder hvert år Generøst understøttelsessystem 180.000 får understøttelse høj kompensationsgrad 4 års varighed Aktive arbejdsmarkedsog uddannelsespolitikker kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests 36

Jobomsætning og ansættelsesskift 2001 Jobomsætning Jobskabelse Jobnedlæggelse Ansættelsesskift Nyansættelser Afskedigelser Antal lønmodtagere Antal jobs/ beskæftigelse Antal jobs 285.000 266.000 Antal personer 736.000 714.000 2379.000 Andel af jobs/ beskæftigelse Procent 12,1 11,4 Procent 30,8 30,2 Anm.: I tabellen er kun medtaget lønmodtagere der er knyttet til et arbejdssted i IDA. Kilde: AErådet på baggrund af IDA 37

Japan Portugal Italien Grækenland Gennemsnitlig anciennitet 14 12 10 8 6 4 2 0 38 År USA UK Danmark Holland Irland Finland Spanien Tyskland Frankrig Luxembourg Belgien Sverige 1992 2000 Kilde: Auer & Casez, 2003

Job-til-job mobility antal jobs pr. person 39

Og danskerne kan lide det! 40

Beskyttelse af ordinært ansatte 2003 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 41 Indeks USA UK Danmark Irland Belgien Italien Finland Grækenland Japan Frankrig Spanien Tysklan d Sverige Holland Portugal Kilde: OECD: Employment Outlook 2004

Holland Danmark 6 5 4 3 2 1 0 42 Belgien Økonomisk livstilfredshed Økonomisk livstilfredshed Portugal Græk enland Italien Spanien UK Frank rig Tyskland Irland Beskæftiget Arbejdsløs Kilde: Gallie & Paugam (2000)

Denmark Dagpengesystemet Nettokompensationsgrader 2002 100 80 60 40 20 0 43 Ita ly Greece Spain France Ireland Portugal Germany Austria Finland UK NRR Be lgium Luxembourg Ne therlan ds Sweden Kilde: OECD (2002)

Sikkerhed: Så går det bedre! 44

Udfordringer for det fleksible arbejdsmarked og AMPen Midlertidige indkomsterstattende ydelser samt førtidspension og efterløn, 1993-2004 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Efterløn og overgangsydelse Førtidspension Ledighedsydelse Orlovs ydels er Aktivering Kontanthjælp og revalidering Syge-/barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 45

46

47

48

49

Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik 2005 Denmark Netherlands Belgium Germany Finland France Sweden Spain Portugal Austria Switzerland Active Passive Norway Ireland Italy Canada UK Japan USA 0 1 2 3 4 5 Spending as percent of GDP 50

Problemer for dansk FLEXICURITY fremover Markedslogikken tager overhånd For dårlig integration National neddrosling af uddannelse Flere i arbejde og Strukturreform 2007: neddrosling af aktivering Svag hjælp til dem, der mister deres job Svagere fagforeninger 51

Fagforeningsmedlemsskab 1993-2003 (i 1,000) 1993 1998 2003 change % Austria 1.616 1.480 1.407-12,9 Belgium 2.865 3.013 3.061 6,8 Bulgaria 2.192 778 515-76,5 Denmark 2.116 2.170 2.151 1,7 Finland 2.069 2.084 2.122 2,6 Germany 11.680 9.798 8.894-23,9 DGB 10.290 8.311 7.363-28,4 DBB 1.079 1.184 1.224 13,4 CGB 311 303 307-1,3 Italy 10.594 10.763 11.266 6,3 Poland 6.500 3.200 1.900-70,8 Slovakia 1.583 854 576-63,6 Sweden 3.712 3.562 3.446-7,2 UK 8.804 7.852 7.751-12,0 Source: EIRO TUC 7.647 6.639 6.685-12,6 52

Niveauer for kollektive forhandlinger Intersectoral level Sectoral level Company level Intersectoral level Sectoral level Company level Belgium XXX X X Austria. XXX X Finland XXX X X Bulgaria X XXX X Ireland XXX X X Denmark X XXX X Slovenia XXX X X Germany. XXX X Cyprus X XXX Greece (XXX) XXX X Czech Rep. Estonia (XXX) X XXX X XXX Italy. XXX X Netherland s X XXX X Hungary (XXX) X XXX Norway X XXX X Latvia. X XXX Portugal XXX X Lithuani a (XXX) X XXX Spain X XXX X Malta X XXX Slovakia. XXX X Poland X XXX Sweden. XXX X Romania (XXX) X XXX Source: ETUI, European Works Councils database, June 2005 and EIRO UK X XXX France X XX XX 53

Kollektiv overenskomstdækning Slovenia < 100% Malta +/- 50% Austria 98%-99% Ireland* > 44% Belgium > 90% Hungary +/- 40% Sweden > 90% Poland +/- 40% Finland +/- 90% Slovakia +/- 40% France +/- 90% UK < 40% Italy +/- 90% Cyprus 27% Netherlands +/- 80% Bulgaria 25%-30% Spain +/- 80% Czech Rep. 25%-30% Denmark +/- 77% Estonia 20%-30% Norway 70-77% Latvia 10%-20% Germany +/- 70% Lithuania +/- 10% Greece 60-70% Source: ETUI, European Works Councils database, June 2005 and EIRO 54

Arbejdspladsrepræsentation i EU25 og Bulgarien ( ) = generally, but not always Economic INFORMATION AND CONSULTATION Sociooccupational RESOURCES FR Comité d entreprise Works council ( ) DE Betriebsrat Works council UK Shop stewards ( ) IE Shop stewards ( ) ( ) ( ) ( ) BE Conseil d entreprise Works council ( ) ( ) Comité mixte LU Joint works d'entreprise committee ( ) ( ) NL Ondernemingsraad Works council ( ) ( ) DK Samarbejdsudvalg Cooperation committee IT RSU Unitarian union representation ( ) ES Comité de empresa Works council ( ) Comissão de Workers' commission PT trabalhadores ( ) ( ) GR Workers' council ( ) ( ) AT Betriebsrat Works council SE Facklig Förtroendeman Shop stewards ( ) FI Shop stewards Cooperation committee PL Enterprise commission CZ Trade union committee or works council SI Works council SK Trade union committee or works council LV Trade union committee Trade union council/general Assembly of BG Employees HU Works council Source: European Commission et al. (1999), Infopoint ETUC 55(1998) Health and safety Welfare & cultural activities Claims Meetings Premises Hours Training Budget Experts

Dækning af Europæiske SU er (EWC) Of 2169 covered companies 737 have EWCs and they employ 13.1 million workers (64% of 20.83 million in Europe) Cirka 1/3 af de virksomheder, der er dækket, har et SU 737 companies with an EWC 34% 13.1 millioner arbejdere er repræsenteret i EWC workers represented in an EWC 64% 1432 covered companies without an EWC 66% workers from covered companies that still have to set up an EWC 36% Data source: Kerckhofs/Pas (eds) 56 (2004)

Sigtelinier for HANDLEMÅDER: Globalt udsyn Blive informeret, udvikle og sprede viden Videnscentre Permanent Globaliseringsråd Globaliseringsindeks Aktivere rettigheder ILO konventioner (179 lande) Europarådet (45 lande) EU s Sociale Charter (27 lande) National social lovgivning Kollektive overenskomster Europa som rollemodel Et socialt Europa Lissabon-strategien bredes ud Påvirkning af internationale organisationer Nye alliancedannelser 57

Forslag til indsatser omkring globalisering: social bæredygtighed Internationale rammevilkår og EU s rolle i den sociale dimension af globaliseringen Udvikle og udbrede flexicurity -modellen Jobskabende perspektiv i indsatser: flere og bedre jobs Uddannelse og livslang læring en hovedakse Forskning og innovation en anden hovedakse Aktivgørelse og konjunkturtilpasning af arbejdsmarkedsindsatser i nye policy-mix Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar (CSR) 58

Økonomisk sikkerhed og beskæftigelse employment rate 80 75 70 65 60 55 50 EE LT LV GR US CZ SK HU SI PL IT JP UK PT ES AT IE DE LU 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 FR BE NL DK FI SE y = 26.037x + 45.229 R 2 = 0.2793 economic security index Source: Andrew Watt: Transfer no. 4, 2004 59

Økonomisk sikkerhed og arbejdsløshed unemployment rate 20 15 PL SK y = -12.605x + 17.404 R 2 = 0.1608 10 CZ LV EE GR IT DE ES BE FR FI 5 US SI JP UK IE AT PT NL LU DK SE 0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Source: Andrew Watt: Transfer no. 4, 2004 economic security index 60

Pejlemærker for fælles indsats Frigøre innovative kræfter Sikre vedvarende konkurrencefordele Sikre alle retten til flexicurity Udvikle menneskelige ressourcer og mere ligelige arbejds- og livsbetingelser 61