Strategi 2015: En situationsanalyse

Strategi 2015: En situationsanalyse

Indhold 1. Forord................................... 03 2. Danskerne dyrker idræt som aldrig før efterspørgslen efter idræt................ 04 - Den stille Revolution fortsætter - Børn og unge - Ældrebyrde eller ældrepotentiale - Danskerne målt med europæiske alen - Kendskab til DGI 3. Idrættens aktører dog undtaget DGI....... 10 - Danmarks Idræts-Forbund nye strategier - Firmaidrætten nyt image - De Danske Skytteforeninger for hele familien - Statslige og halvstatslige institutioner et voksende netværk - Kommerciel idræt et marked i vækst 4. Nedskæringer truer - idrætten i den offentlige sektor........... 14 - Kommunalreformen har styrket idrætten - Statens idrætspolitik en uoverskuelig mangel på fokus - Den Europæiske Union - ny traktat - Offentlige tilskud til idræt 5. Haller og nye rum til idræt................. 18 - Ny udbygningsbølge af haller - Byens rum og naturen - Faciliteter til eliteidræt - Ejerformer og partnerskaber 6. Livskvalitet og samfundsøkonomi motion som sygdomsforebyggelse........ 22 - M i KRAM - At føje liv til årene - 4 milliarder kan spares ved øget fysisk aktivitet - Barrierer for adfærdsændring - Idrætsforeningernes potentiale - Sundhed i DGI 7. Idrætten i uddannelserne en skyggetilværelse..................... 26 - Idræt: Et stort fag med dårlig kvalitet - Ungdomsuddannelserne - De videregående uddannelser og forskning 8. Idrætten i medierne et spørgsmål om opmærksomhed......... 30 - Kampen om opmærksomheden - DGI i medierne - DGIs egne medier - Sociale medier: En teenager bliver (mere) moden 9. Idræt og forretning passion og afkast...... 34 - Krisen har ramt sportssponsorater - Et stort potentiale - DGIs sponsorarbejde 10. Danske Idrætsforeninger foranderligt og blomstrende............. 36 - Foreninger i vækst - Næsten alle børn har prøvet at dyrke idræt i en idrætsforening - Voksne efterspørger motion - Ældre foretrækker foreninger - Medlemstyper - Foreningsudviklingen - Flere danskere end nogensinde er frivillige 11. Foreningernes udfordringer de menneskelige ressourcer............. 40 - DGIs foreningspanel - Menneskelige ressourcer efterlyses 12. DGIs medlemmer vækst og forskydninger. 42 - Medlemsvækst og aktivitetsforskydninger - Nye befolkningsgrupper i DGI - Forskydninger i landsdelsforeningerne 2006-2009 13. Foreningernes forventninger til DGI fællesskab og uddannelse............... 46 - Kendskab og forventninger 14. DGI s økonomi.......................... 50 - Landsforeningen - Landsdelsforeningerne - Medarbejdere, omsætning og medlemstal 15. Landsdelsforeningerne et broget billede med forskellige muligheder og resultater... 54 - Stor spændvidde - DGI Nordjylland - DGI Nordvest - DGI Vestjylland - DGI Midtjylland - DGI Østjylland - DGI Sydøstjylland - DGI Sydvest - DGI Sønderjylland - Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger - DGI Fyn - DGI Vestsjælland - DGI Nordsjælland - DGI Roskilde - DGI Storkøbenhavn - DGI Storstrømmen - DGI Bornholm 16. Kulturen i DGI typer og identiteter....... 70 - Den klassiske, den sociale og den moderne - Kulturer og traditioner - En sammenhængende organisation 17. Litteratur og kilder...................... 74 2

1. Forord - om søkort og strategier Eet er et Søe-Kort at forstaae, Eet andet, Skib at føre moraliserer Ludvig Holberg i slutningen af komedien Den politiske Kandestøber. Selvom udsagnet efterhånden er noget fortærsket, rummer det på mange måder essensen af det arbejde, der forestår med vedtagelsen og virkeliggørelsen af DGI s strategi mod 2015. Selve strategien kan billedligt talt sammenlignes med det at fastlægge en kurs på et søkort. Strategien indeholder et mål svarende til destinationen for togtet, og den kurs der skal føre til målet/destinationen kan sammenlignes med de delmål eller handlinger, en strategi skal indeholde. Men for at kunne lægge en kurs, skal navigatøren være helt sikker på sin nuværende position på sit udgangspunkt. Hvis ikke positionsbestemmelsen er præcis, kan en ellers rigtig kurs føre til en forkert destination. En situationsanalyse kan i dette billedsprog sammenlignes med en positionsbestemmelse. Situationsanalysen er et forsøg på at beskrive udgangspunktet for de handlinger, der skal føre til målet for strategien. Situationsanalysen er så at sige basis for fastlæggelsen af de målsætninger, der skal realisere visionen for strategien. Analysen fremlægges nu til kommentering og diskussion. Alt kan selvfølgelig kommenteres, men vigtigst er det at tage stilling til de udfordringer, der er identificeret. Er det de vigtigste udfordringer? Og er de formuleret på en måde, der kan danne grundlag for relevante handlinger? Som supplement til denne situationsanalyse er der også udarbejdet en situationsanalyse for hver idræt i DGI. Disse analyser kan downloades fra det fælles drev på DGI s server og indgår også i høringsfasen. Med henvisningen til Den politiske Kandestøber er det også antydet, at det ikke er tilstrækkeligt at forstå et søkort og at kunne lægge en kurs. Realiseringen af en strategi forudsætter et politisk håndværk og en kompetent ledelse. Og det var her, Holbergs figur den stakkels borgmester Herman fejlede. Han mestrede den politiske proces i teorien. Han havde læst alle de rigtige bøger. Men da det kom til praksis, var han ynkelig. En strategi får derfor også først værdi, når den føres ud i livet. Vi er overbeviste om, at DGI gennem foreningen af de ressourcer, de folkevalgte, de frivillige og de ansatte tilsammen kan mobilisere, vil være i stand til at undgå den fælde, som Holberg advarede imod. Nærværende situationsanalyse er et forsøg på at skabe et overblik over DGI s aktuelle udfordringer internt og eksternt. Vi har forsøgt at samle al relevant viden om mange af de faktorer, der kan have betydning for DGI s udvikling de kommende år. Beskrivelsen munder ud i et forsøg på at identificere en lang række udfordringer, som DGI står over for udfordringer, som skal danne grundlag for at fastlægge og prioritere målsætninger og handlinger i den kommende strategi. Vi ser frem til både at få fastlagt den rigtige kurs og at nå frem til destinationen. S2015 teamet Søren Brixen, Kirsten Harkjær Larsen, Jette Velling Lindholm, Karen Friis Nielsen og Søren Riiskjær. September 2010. I udarbejdelsen af analysen har vi gjort brug af en række meget forskelligartede kilder. Vi har forsøgt at samle de nyeste forskningsresultater, vi har gjort brug af en række forskellige databaser både de offentligt tilgængelige og de mere skjulte og vi har selv indhentet oplysninger, ikke mindst gennem det nyoprettede foreningspanel. 3

2. Danskerne dyrker idræt som aldrig før - efterspørgslen efter idræt Den stille Revolution fortsætter Idrætsdeltagelsen - og dermed efterspørgslen på idræt - er vokset eksplosivt de seneste årtier, og idrætsbilledet er blevet meget bredere og langt mere mangfoldigt. Andelen af voksne, der dyrker idræt, er firedoblet siden 1964. Samtidig er danskernes idrætsdeltagelse blevet mere alsidig og udfoldes i flere forskellige sammenhænge end tidligere. Aerobic, vandreture, jogging og styrketræning, er de aktiviteter, hvor idrætsdeltagelsen er steget mest de seneste tyve år. I 2007 udgjorde disse sammen med gymnastik, svømning, cykelsport, fodbold, badminton og spinning top ti i danskernes foretrukne idrætsvalg. Men også gammelkendte idrætsaktiviteter, som udfoldes i nye former, for eksempel mountainbike, beachvolley, futsal eller biathlon, har udvidet listen over danskernes aktivitetsmuligheder. Aktiviteterne opstår som kombinationer eller variationer af klassiske idrætsgrene. De mange valgmuligheder bidrager til forøgelsen i idrætsdeltagelsen. Dertil kommer, at idræt, motion, leg og bevægelse har fundet plads i nye arenaer. Det giver danskerne nye indgange til at være fysisk aktive. SFO en og computerspillet Wii er blot to eksempler. Også internettet og den nye teknologi giver anledning til nye former for udfoldelse i nye rammer. Et oplagt eksempel er aktiviteten geocaching, som findes på nettet på www.geocaching.dk og fremstår som en ny familievenlig aktivitet, der kan rumme både natur- og kulturoplevelser. De omfattende ændringer i danskernes idrætsdeltagelse kan sammenfattes i en række centrale punkter: Væksten i idrætsdeltagelsen er især båret af voksne over 40 år og af kvinder, primært med fitness og motionsaktiviteter (jf. fig. 01 og fig. 02). Teenagere og yngre voksne er for første gang registreret som mindre aktive, end de tidligere har været. Under halvdelen af de 30-39-årige er regelmæssigt aktive, mens seniorerne er mere aktive end nogensinde. Idrætsdeltagelsen er steget jævnt på alle uddannelsesniveauer siden 1975, og kløften mellem de dårligst uddannedes deltagelse og de bedst uddannedes er blevet mindre men den eksisterer fortsat. Det er ikke nyt, at forskellige aktiviteter appellerer til forskellige grupper med forskellige uddannelsesniveauer, men det er interessant, at aktiviteter kan ændre status (og karakter). Et eksempel er styrke- 60 70 60 1964 2007 50 40 mænd kvinder 50 40 30 30 20 20 10 10 0 1964 2007 0 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70 4 Figur 01: Andelen af den voksne danske befolkning, der dyrker idræt, fordelt på køn 1964-2007. Figur 02: Andelen af den voksne danske befolkning, der dyrker idræt, fordelt på alder 1964-2007.

træning, som i dag appellerer mest til personer med lange videregående uddannelser, mens aktiviteten for ti år siden var mere populær blandt faglærte end blandt personer med højere erhvervs-/uddannelsesniveau. Styrketræning har i samme periode ændret karakter fra ren muskelopbygning til en mere alsidigt forebyggende aktivitet. Det viser, at aktiviteter ikke er stationære, men at karakter, kultur eller image kan ændres. Ændringerne i idrætsdeltagelsen er karakteriseret ved en bevægelse væk fra sporten hen mod motion og fitness eller fra aktiviteter, der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, til aktiviteter, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter (jf. fig. 03). Idrætsaktive danskere sammensætter deres idrætsliv af flere aktiviteter. I dag deltager en idrætsaktiv person i gennemsnit i tre aktiviteter, mens det i 1975 og 1998 var hhv. 1,4 og 2,0 aktiviteter. I dag foretrækker voksne danskere motionsaktiviteter som vandring, jogging, styrketræning og gymnastik. Væksten er størst i aktiviteter, hvor den sundhedsmæssige og kropslige effekt er den primære, hvor bevægelsesmønstrene er enkle og dermed lettere at mestre, og hvor tilgængeligheden stor. Hvor aktiviteterne i 1970 erne flyttede ind i nyetablerede haller, er der i dag en tendens til, at flere og flere danskere søger ud i natur og byrum for at dyrke motion. Danskerne har typisk flere motiver til at dyrke idræt. Men det altdominerende motiv drejer sig om at komme i form, som næsten ¾ af danskerne peger på som deres væsentligste drivkraft. En stor andel træner eller dyrker idræt for at tabe sig (26 %), mens hver femte dyrker motion for at have det sjovt (22 %), koble af (22 %) eller for at være sammen med andre (22 %). Samlet kan man sige, at tilvæksten i idrætsdeltagelsen er sket, fordi flere befolkningsgrupper er begyndt at dyrke idræt, at de dyrker en meget bredere vifte af aktiviteter, at de har mulighed for at gøre det i flere arenaer end tidligere, og at bevæggrundene for at dyrke idræt udgør en meget bred vifte med sundhed som det dominerende tema. Det nye århundrede er med analytiker ved Idrættens Analyseinstitut Maja Pilegaards ord, en tid, hvor sport og motion er blevet en livsstil, der indgår som en del af ens identitetsdannelse i en travl hverdag. Figur 03: Andelen af den voksne danske befolkning, der dyrker forskellige idrætsaktiviteter 1975-2007. 30 25 1975 2007 20 15 10 5 0 Gymnastik Fodbold Badminton Svømning Håndbold Jogging Styrketræning Tennis Golf Rulleskøjter Motionscykling Aerobic Spinning 5

Børn og unge De seneste ti år er der sket en polarisering i idrætsdeltagelsen blandt børn og unge. På den ene side er idrætsaktive børn mere idrætsaktive end før. De bruger lige over en halv time mere om ugen på idræt end for ti år siden. På den anden side er flere børn inaktive, idrætsdeltagelsen topper tidligere og frafaldet blandt teenagere er større i dag end for ti år siden. Samlet set er der færre børn og unge, der dyrker idræt i dag end for ti år siden. Andelen af idrætsaktive børn og unge er faldet fra 89 % til 85 % - størst i aldersgruppen 10-15 år og større blandt drenge end blandt piger. Faktisk er de yngste piger blevet mere aktive. Lige over halvdelen af alle børn er aktive i mere end fire timer om ugen. Men den mindst aktive fjerdedel bruger blot to timer om ugen på idræt. Børn navnlig piger - af forældre, der begge er født i udlandet, er mindre idrætsaktive end børn af forældre med dansk oprindelse. Børn har i vid udstrækning fastholdt et traditionelt idrætsmønster med fodbold, svømning og gymnastik som de mest populære idrætsgrene. Håndbold og badminton er også populære, men er de seneste ti år rykket ned på hitlisten til fordel for trampolin (inkl. havetrampolin) og jogging/motionsløb. Desuden er børn i højere grad end voksne aktive i holdspil og individuelle aktiviteter med og uden bold. I teenageårene ændres idrætsmønstret i retning af flere individuelle aktiviteter. Forklaringen på polariseringen mellem aktive og inaktive børn kan ifølge Maja Pilegaard ligge i flere forhold. Det ene er, at børn og unge møder idræt i flere arenaer i dag end tidligere, og at de aktive vælger til, mens de, der ikke er aktive, vælger fra i alle arenaer. De har svært ved at bryde den onde cirkel alene. Det andet forhold er, at idrætsgrene opbygget om traditionel træningsstruktur stiller stigende krav til børn ikke mindst i sammenhæng med stigende alder. Her er et uopfyldt behov for ikke konkurrenceprægede motionsaktiviteter. Det giver større tryghed. Men den altafgørende forklaring på uligheden hænger sammen med forældrene, deres socio-økonomiske baggrund og deres idrætsinteresse. Det eneste der muligvis kan kompensere lidt for disse forhold er nærhed til faciliteter og andre rum til idræt og leg. Ældrebyrde eller ældrepotentiale Befolkningens alderssammensætning har siden 2. verdenskrig undergået markante ændringer ændringer, som ikke er set tidligere. Før det første var der i årene umiddelbart efter krigen et meget højt fødselstal. Denne såkaldte efterkrigsgeneration blev den første generation med en højt profileret ungdomskultur, og det er den generation, der i de kommende årtier vil tegne det, der ofte kaldes ældrebyrden. Omvendt betød ændrede familiemønstre, at fødselstallet faldt markant fra midten af 1960 erne frem til slutningen af 1980 erne. Det er den generation, der nu og i de kommende årtier vil udgøre den erhvervsaktive del af befolkningen. For idrætten og idrætsdeltagelsen får den ændrede befolkningssammensætning afgørende betydning. Tidligere blev idrætten med rette - udelukkende anskuet som en børne- og ungdomsbevægelse. Men i dag omfatter idrætsbevægelsen hvis man kan tale om en sådan - alle livsfaser og mange forskellige idrætsformer: fra små børns leg og bevægelse, til unges præstationssport, motion, fitness og adventure-aktiviteter til travle voksne, der forsøger at klemme fysisk aktivitet ind i en presset hverdag, og nutidens seniorer, som har både tid og ressourcer til at dyrke deres personlige idrætsinteresser. En fremskrivning af befolkningens alderssammensætning anno 2010 får kurverne til at vandre både op og ned. Nedslag med 15-års-intervaller i årgangene viser, at årgang 1940, som i dag er 70 år, består af knap 48.000 borgere. Men om fem år vil gruppen af 70-årige være vokset med 15.000 til knap 66.000. Derfra knækker kurven til knap 62.000 i år 2020. De kommende år må man således forudse et voksende behov for idrætsaktiviteter målrettet denne gruppe seniorer. 6

antallet af 55-årige vil ligge nogenlunde konstant fra 70.500 borgere i 2010 til 71.500 i år 2015. Derefter vil gruppen af 55-årige vokse kraftigt, dvs. med flere end titusinde til over 82.000 i år 2020. På sigt vil der derfor opstå behov for aktiviteter for udøvere i 50-erne. antallet af 40-årige vil ligge på status quo mellem 75-76.000 frem til år 2015. Derefter mindskes gruppen af 40-årige til under 67.000 i 2020. Der vil altså være færre travle børneforældre at aktivere, ligesom der vil være færre forældre at rekruttere som trænere og ledere for deres børns idrætsaktiviteter. mens antallet af 25-årige i dag kun lige kryber op over 61.000 i årgangen, vil antallet af 25-årige overstige 70.000 frem mod år 2015 og kurven vil fortsætte i opadgående retning de efterfølgende år. I dagens medlemsstatistikker fylder denne aldersgruppe ikke meget, men det næste tiår vil der være et medlemspotentiale for foreninger, som ønsker at involvere denne aldersgruppe i foreningslivet. i dag består årgang 2000 af 67.200 10-årige drenge og piger, men i 2015 vil der i den tilsvarende aldersgruppe, altså 10-årige drenge og piger, være 65.700 og i 2020 blot 64.100. Det er i disse årgange væksten i idrætsforeningerne har ligget de seneste år. Der er dog ikke i befolkningstallene udsigt til, at denne udvikling uden videre fortsætter. Danskerne målt med europæiske alen En måling fra Eurobarometeret af sport og fysisk aktivitet fra marts 2010 viser, at danskerne dyrker idræt oftere end gennemsnittet af EU-borgerne - både hvad angår regelmæssig idrætsudfoldelse i den organiserede idræt og fysisk aktivitet i hverdagen. 27 EU-lande er med i målingen, og Danmark indtager en tredjeplads efter Sverige og Finland, målt på ugentlig idrætsudfoldelse inden for den organiserede idræt. For begge nordiske broderlande gælder det, at 72 % af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de dyrker motion mindst en gang om ugen. Blandt danskerne trækker 64 % i idrætstøjet mindst en gang om ugen. I hele EU ligger gennemsnittet på 40 %. Rapporten udnævner da også de nordiske lande som de EU-lande, der tager idrætsudøvelse mest seriøst. Blandt alle 27 EU-lande er der blot syv, hvor mere end halvdelen af befolkningen dyrker motion en gang om ugen. I bunden ligger Grækenland, hvor to ud af tre svarer, at de aldrig dyrker idræt. I 15 lande svarer mere end 50 % af deltagerne, at de aldrig dyrker sport, eller at de er aktive mindre end en gang om måneden. Resultaterne for de meget aktive, altså folk, der dyrker idræt fem gange om ugen, sender Danmark ned på en syvendeplads, mens Irland ligger i top stærkt forfulgt af Sverige. Figur 04: Idrætsdeltagelse i Danmark og EU 60 50 Danmark EU 40 30 20 10 0 Dyrker idræt regelmæssigt Dyrker idræt af og til Dyrker sjældent idræt Dyrker aldrig idræt 7

Det er i øvrigt påfaldende, at de idrætsaktive i Danmark tillægger det større betydning end i andre lande, at idrætsdeltagelsen er sjov og social. Målt på motion i hverdagen, for eksempel cykling, vandreture eller havearbejde, indtager Danmark en andenplads i kategorien fem gange om ugen og en førsteplads på den mere moderate mindst en gang om ugen. DGI bliver opfattet som værende mangfoldig (48 %), synlig (32 %) og tidssvarende (27 %). Der er dog en tendens til, at flere mænd, flere højtuddannede og flere fra hovedstadsområdet synes, at DGI er gammeldags snarere end tidssvarende. Andelen, der mener, at DGI er synlig, stiger med alderen. Omvendt er der flere i aldersgruppen 18-34 år end i de andre aldersgrupper, der mener, at DGI er kvalitetspræget. 8 I målingen kalder man hverdagsmotion for uformel fysisk aktivitet, og 85 % af de 1.040 danskere, der deltager i undersøgelsen, oplyser, at de er fysisk aktive i dagligdagen mindst en gang om ugen. På andenpladsen følger Holland og Sverige med 84 %, og på tredjepladsen Slovenien med 80 %. 14 % af EU-borgerne siger, at de aldrig er fysisk aktive. Portugal, Italien og Cypern ligger i bunden med hhv. 36, 33 og 32 %, som angiver, at de aldrig er fysisk aktive. I Danmark er det blot 4 %. På EU-plan tilkendegiver 20 %, at de kun sjældent rører sig. I Danmark er tallet 11 %. En tilsvarende international undersøgelse fra 2005 viser, at europæiske mænd generelt dyrker mere motion end europæiske kvinder, og at idrætsdeltagelsen falder proportionalt med stigende alder. Man kan sige, at på begge disse områder har Danmark sammen med Sverige og Finland revolutioneret det traditionelle idrætsmønster. Kendskab til DGI Blandt voksne danskere er kendskabet til DGI generelt stort, og opfattelsen positiv. Det viser en kendskabsanalyse foretaget af Capacent i april 2010. I den tilkendegiver 93 %, at de har hørt om DGI. Kun Team Danmark ligger på samme niveau. DIF ligger et stykke under. Flere over 35 år end under har hørt om DGI. Det samme gælder kendskabet til DIF og Team Danmark. Færre, dvs. knap halvdelen mener, at de har en klar fornemmelse af, hvilke værdier DGI står for. Det gælder i højere grad for mænd end for kvinder, jo ældre man er og for folk uden for hovedstadsområdet. Færre endnu, dvs. cirka en tredjedel ved, hvilke konkrete tilbud DGI har. Over halvdelen af befolkningen har en positiv opfattelse af DGI. Dertil kommer 22 %, som har en delvis positiv opfattelse. Kun to procent har en negativ opfattelse af DGI. Udfordringer Efterspørgslen på idræt er stærkt stigende især blandt de voksne og blandt kvinder. Det klassiske foreningstilbud (faste træningstider, turneringsdeltagelse m.v.) matcher ikke behovet hos de voksne idrætsudøvere, der har båret den store tilvækst i idrætsdeltagelsen. Idrætsdeltagelsen udfolder sig på nye arenaer og under nye former. Nye idrætsaktiviteter, der ikke er baseret på regler og standardisering, vokser frem. Danskerne sammensætter nu deres idrætsdeltagelse af flere idrætsaktiviteter end før. Danskerne er i gennemsnit aktiv i 3,0 forskellige aktiviteter på én gang mod tidligere 1,4. Sundhed og fitness er afgørende drivkræfter for de voksne motionister. Unge er mindre idrætsaktive end før, og frafaldet er større end tidligere. Børn af udenlandske forældre er mindre aktive end børn af forældre med dansk oprindelse. I de kommende år vil aldersgruppen, der omfatter efterlønnere og pensionister, vokse betragteligt. Kendskabet til DGI er meget stort blandt danskerne, men der er en usikkerhed om, hvad DGI står for det gælder især de yngre og beboerne i hovedstadsområdet.

9

3. Idrættens aktører - dog undtaget DGI 10 Danmarks Idræts-Forbund nye strategier DIF er den nationale paraplyorganisation for 60 specialforbund, der hver især er organiseret ud fra en specifik idrætsdisciplin, hvorom der er opbygget et system af mesterskabsturneringer fra det lokale til det globale niveau. DIF omfatter godt 1,6 mio. medlemmer i ca. 10.500 klubber et tal, der har ligget rimeligt stabilt de seneste ti år. Specialforbundene forvalter de internationalt fastsatte regler, tilrettelægger turneringer og udtager landshold m.v. til deltagelse i internationale turneringer. Fokus i specialforbundenes arbejde vil ofte være rettet mod eliten. Ifølge den såkaldte KPMGrapport anvendte specialforbundene i 1999 i gennemsnit 60 % af deres ressourcer på elitearbejde. Intet tyder på, at denne andel skulle være blevet mindre tværtimod. Især i de større forbund er der de senere år gennemført en målrettet satsning i samarbejde med Team Danmark, som i stigende grad stiller krav om medfinansiering fra forbundenes side som forudsætning for tilskud fra Team Danmark. Specialforbundene modtager ca. 75 % af DIF s samlede indtægter. Det har længe været DIF s erklærede målsætning, at der på nationalt niveau dannes en enhedsorganisation for al idræt i Danmark med henblik på at afskaffe uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde og ressourcespild og med henblik på at stå stærkere i varetagelsen af dansk idræts interesser. Forsøgene på at skabe en sådan enhedsorganisation brød imidlertid sammen på grund af intern modstand i nogle af DIF s store specialforbund især hos DBU. På DIF s seneste årsmøde (maj 2010) advarede formanden i sin mundtlige beretning specialforbundene mod at tænke for snævert på egen idræt. Han opfordrede i stedet forbundene til at tænke på helheden i DIF og pegede i den forbindelse på en forstærket indsats over for voksne motionister, en styrkelse af den samfundsmæssige profil i form af en øget indsats inden for integration og skolesamarbejde samt en forstærket indsats med at brande DIF-familien. En satsning på disse områder er ifølge formanden nødvendig for at ruste DIF til den kommende analyse af den samlede idræts finansiering og organisering i Danmark en analyse, som skal sættes i værk forud for en revision af spillelovgivningen i 2014. Firmaidrætten nyt image Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) arbejder for at motivere arbejdspladserne til firmaidræt og sundhedsfremme. Forbundet omfatter 89 lokale firmaidrætsforeninger fordelt over det meste af landet samt en række såkaldte brancheforbund. DFIF har i alt 310.000 medlemmer et tal, der har været svagt faldende siden årtusindskiftet. I kølvandet på de forliste fusionsplaner mellem DIF og DGI i 2008 blev der gennemført en samtalerunde med DFIF med henblik på at afdække mulighederne for en sammenlægning af DGI og DFIF til en fælles breddeidrætsorganisation. Det stod imidlertid hurtigt klart, at DFIF på nuværende tidspunkt ikke ønskede at indgå i en forpligtende proces, der kunne lede frem til en egentlig sammenlægning. På den baggrund gjorde DGI det klart, at den hidtidige forståelse om, at DGI ikke ville udvikle tilbud om idræt på arbejdspladsen, ikke længere var gældende. Firmaidrætten (som den kaldes nu) har de seneste par år gennemgået en moderniseringsproces med henblik på at skabe en klarere profil og en mere markant branding. De Danske Skytteforeninger for hele familien De Danske Skytteforeninger (DDS) dannedes i sin nuværende form i forbindelse med etableringen af DGI i 1992. Skytteafdelingen i det daværende DDSG&I udskiltes i en uafhængig organisation, der modtager et fast tilskud af overskuddet fra Danske Spil via DGI svarende til 14,7 % af udlodningen til DGI. Men historisk kan trådene trækkes tilbage til etableringen af det, der også dengang hed De Danske Skytteforeninger i 1861. DDS har indgået en associeringsaftale med DGI. DDS har ca. 70.000 medlemmer i 762 medlemsforeninger. Medlemstallet har været svagt stigende de senere år. Aktiviteterne er opdelt i pistolskydning og geværskydning. På samme måde som DGI er DDS opbygget om 15 landsdelsforeninger. DDS lægger vægt på, at skydning er en idræt for hele familien og satser på bredden og på det sociale i alle arrangementer. Men DDS holder samtidig fast i, at skydning også er konkurrenceidræt, og de arrangerer Danmarksmesterskaber i alle discipliner - både indendørs og udendørs.

I 2009 indgik DGI og DDS en aftale om at integrere administrationen på de to landskontorer i Vingsted. Statslige og halvstatslige institutioner et voksende netværk I regi af Kulturministeriet er der gennem de seneste par årtier oprettet en række institutioner til varetagelse af forskellige idrætspolitiske områder. Team Danmark er oprettet ved lov og varetager den overordnede planlægning af eliteidrættens udvikling i Danmark. Institutionen modtager årligt ca. 80 mio. kr. af overskuddet fra Danske Spil. Dertil kommer en række sponsorindtægter, tv-indtægter, indtægter fra fonde m.v. Disse indtægter har gennem de seneste år været faldende. Som led i regeringens strategi for tiltrækning af internationale eliteidrætsbegivenheder modtager Team Danmark ekstraordinært 10 mio. kr. pr. år i fire år til udvikling af talenter. Udviklingen i international eliteidræt har foranlediget Team Danmark til at fokusere på og prioritere færre specialforbund med et åbenlyst potentiale for internationale resultater. Det har resulteret i en skærpet konkurrence blandt specialforbundene om at komme i betragtning til støtte fra Team Danmark med en yderligere prioritering af midler til eliteidræt i en række specialforbund til følge. Anti Doping Danmark (ADD) er også oprettet ved lov og skal i samarbejde mellem regeringen og idrættens organisationer bekæmpe brugen af doping og styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. ADD skal i samarbejde med WADA og internationale samarbejdspartnere skabe optimale rammer for at løse ADD s opgaver i overensstemmelse med Lov om fremme af dopingfri idræt og internationale regler på området. Indsatsen mod motionsdoping i ADD har ikke fulgt med udviklingen på området. Det må konstateres, at motionsdoping i dag udgør et langt større problem i Danmark end doping i eliteidræt. Men ADD prioriterer fortsat indsatsen mod doping i eliteidræt langt højere end indsatsen mod motionsdoping. En øgning af antallet af kontroller i motionscentre og mulighed for at indkalde personer under mistanke for dopingmisbrug til kontroller med kort varsel har gennem de senere år været et stadigt mere påtrængende ønske fra DGI. I de senere år er Fonden også begyndt at arbejde aktivt med den overordnede planlægning samt med ledelse og organisering af eksisterende anlæg. Lokale- & Anlægsfonden er oprettet i forbindelse med en revision af spillelovgivningen i begyndelsen af 1990 erne. Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Fonden stiller krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet. Fonden er dermed stærkt udviklingsorienteret. Det skyldes dels intentionen om at imødekomme de behov for fornyelse af idrætsanlæggene, som de store ændringer i befolkningens idrætsvaner de seneste årtier har affødt - en voldsom vækst i deltagelsen, forandret aktivitetsmønster, ændret aldersprofil, høj grad af selvorganisering og et aktivitetsniveau blandt kvinder på højde med mænds - dels intentionen om at prioritere fondens midler, så de skaber størst mulig effekt. Størstedelen af fondens midler i alt 64 % svarende til ca. 82 mio. kr. i 2009 - er anvendt på idrætsbyggeri i forskellige afskygninger. De senere år har især fornyelsen af den klassiske idrætshal været i centrum, men også nye rammer for vandkultur, skøjteløb, idræt i byrum og landskab samt en bred skala af faciliteter for bløde bevægelsesformer står centralt i fondens udviklingsarbejde. Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning støtter forsknings- og udviklingsopgaver på idrætsområdet. Udvalget råder over 4,9 mio. kr. af ministeriets tipsmidler og fordeler midlerne efter ansøgning til forskningsprojekter eller formidling af forskning. I udvalgets handlingsplan for 2008-11 lægger udvalget bl.a. vægt på at udvikle et tættere samarbejde med idrættens organisationer. Idrættens Analyseinstitut er oprettet af Kulturministeriet som en uafhængig institution, der har til opgave at skabe overblik over aktuel, samfundsorienteret forskning på idrætsområdet. Desuden skal instituttet analysere perspektiver ved idrætspolitiske initiativer og stimulere offentlig debat om centrale idrætspolitiske spørgsmål. Instituttet modtager godt 4 mio. kr. af Kulturministeriets tipsmidler og dertil indtægter fra projekter (forskning, evaluering, analyser m.v.) gennemført for eksterne opdragsgivere. Insti- 11