Notat. Begrønning af letbanens tracé. Hovedstadens Letbane. Gladsaxe Kommune. Kopi til: Dato:

Relaterede dokumenter
Tilkøb af spor. 11. januar Indledning

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2

Informationsmøde om letbaneprojektet

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

TEKNISK NOTAT. 1. Indledning

TM3 Cykelsti og afskærmning mod vej i skybrudsprojektet på overfladen af Strandboulevarden

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Sagsnr

Status for Letbane på Ring 3 Trafikkundepunkter V/ projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet 10. april 2014

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2

Notat I forbindelse med budgetlægningen

CYKELSTI. ved Hvidkilde Gods Skitseforslag. April <-- 4/100 <-- 4/200 <-- 4/300 <-- 4/400 <-- 4/500 <-- 4/600 <-- 3/900

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

ANLÆGSOVERSLAG FOR ETAPE 1 INDHOLD. 1 Baggrund 3. 2 Forudsætninger 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

NOTAT. 1. Indledning. Projekt Rundkørsel Grønnemose økonomi ved anlæg af signalreguleret kryds Kunde Assens Kommune Notat nr. 03

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Simon Pihl Sørensen Morten Normann Jørgensen Søren P. Rasmussen. Henrik Brade Johansen Anne Jeremiassen

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Nu bygger vi letbanen. information til virksomheder og medarbejdere

Paradigme for indstilling om principper for klimasikring af letbanen

1. Indledning Datagrundlag Sikkerhedsmålets anvendelsesområde Opgørelse af sikkerhedsmålet... 4

L3 VURDERING AF INDKØRSELSFORHOLD TIL VESTERVANGSKVARTERET INDHOLD

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

VALLØ KOMMUNE. Alternativ dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

OMBYGNING AF RINGSTED STATION UDSKUDTE LØSNINGER MED UDGANGSPUNKT I UDFØRT 0+-ALTERNATIV INDHOLD. 1 Indledning

1 Baggrund. 2 Forudsætninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

STIPROJEKT VED LØGSTØRVEJ I HOBRO VURDERING AF STIBROLØSNINGER

Ekstraordinær generalforsamling i husejerforeningen i Lyngbyvejskvarteret 25. februar kl på Lundehusskolen.

letbaneløsning langs Ring 3

Denne pdf-fil er flettet af filerne: 2015/ Tilkøb i forbindelse med anlæg af letbane langs Ring 3 Nikolai K. Hansen

7 spørgsmål vedr. placering af 3-sporet skole ved Sjællandsgade

Hvis du har nogle bemærkninger til den ændrede planlægning, skal du skrive til Silkeborg Kommune i perioden 3. november 2016 til 1. december 2016.

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift Øgede passagerindtægter Følsomhedsberegning for letbane 11

Supplerende tavletest

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Glostrup Kommune april 2017

Status på letbanen og trafikale investeringer i Gladsaxe Erhvervsby

Siden udredningen er der foretaget en detaljering af projektet, som nu har udmøntet sig i dispositionsforslaget.

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Gladsaxe Kommune juni 2017

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

ROHOLMSVEJ TRAFIKSANERING OG STØJREDUKTION

Til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr

L3 TILKØB UDVIDELSE AF GLADSAXE BOULEVARD INDHOLD. 1 Formål 2. 2 Resumé 3. 3 Basisløsning 4. 4 Grundlag for udarbejdelse af overslag for tilkøb 5

Trafikomlægninger. Udvidet teknisk direktørmøde 28. september 2016 Louise Høst

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

INDSTILLING OG BESLUTNING

Q&A om Hovedstadens Letbane opdateret 25. September 2017

Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Faxe cykelsti. Faxe Kommune. Projektforslag. Februar Faxe cykelsti Projektforslag. Udgivelsesdato : 4. marts 2015 Projekt :

The Danish Short Story!

Den nye bane København-Ringsted Amerika Plads København Ø. Version: 1.0

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner. Indledning. Forudsætninger og antagelser. Overordnede forudsætninger. Tekniske forudsætninger

Forskrift for miljøhensyn ved anlæg af Letbanen i Herlev Kommune

ANLÆGSOVERSLAG FOR ETAPE 1 - BILAG 1: LEDNINGSANLÆG INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Delstrækning 1, Depot Vesterbro 3

BILAG 2 NY VANDREHAL OG BRUUNS BRO. - beskrivelser, skitser og visualiseringer

Viborg Skøjtebane. Sagsfremstilling

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

Ring 3 Letbane eller BRT?

EKSTRA BEREGNINGER - RING 3 VEST OM ODENSE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Resultater 2. 3 Usikkerheder 5

Nordfyns Kommune. Rundkørsel ved Lunde. Etablering af firbenet rundkørsel

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

Håndbog om supercykelstier

1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften. 2 Projektbeskrivelse for omlægningen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

Forskrift for miljøhensyn ved anlæg af Letbanen i Glostrup Kommune

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Idéfasehøring. - April Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Notat nr. N Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr Kopi til : 1 INDLEDNING

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg

Vejdirektoratet. Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan Ulrik Larsen, Projektchef

Bilag 7 - Landsbykoncept. Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering

NOTAT. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold

Gennemførte udvidelser

Overordnet vurdering af rådgiveransvar

GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise HN-14 Broreparationsarbejder 2012

2 Linjeføring og standsningssteder

Sammentænkning af anlæg og drift VEJFORUM 2014 Områdechef Erik Birk Madsen

Transkript:

Notat Emne: Fra: Til: Begrønning af letbanens tracé Hovedstadens Letbane Gladsaxe Kommune Kopi til: Dato: 2015-06-12 Dette papir har til formål at understøtte Gladsaxe Kommunes videre overvejelser om begrønning af letbanens tracé, herunder evt. tilkøb af rilleskinnespor med græsbelægning. I det følgende beskrives først tilkøb af fast rilleskinnespor med græsbelægning. Herefter vises eksempler på grøn afskærmning i form af hækbeplantning. 1 Tilkøb af rilleskinnespor med græsbelægning Ejerne har i principaftalen aftalt, at anlæg af letbanen er omfattet af et tilkøbsprincip, der definerer anlæggets udformning, således som det er beskrevet i Udredning om letbane på Ring 3 som det nødvendige og tilstrækkelige. Såfremt staten, kommunerne eller regionen ønsker væsentlige ændringer i anlægget, vil denne part selv skulle finansiere den eventuelle merudgift, der er forbundet hermed, fuldt ud. I rapporten Letbane eller BRT? (COWI 2010), som var udgangspunkt for udarbejdelsen af udredningen, var det forudsat, at rilleskinnespor kun benyttes, hvor letbanen deler areal med vejtrafikken, det vil sige i kryds og på dele af strækningen gennem det centrale Lyngby, hvor busserne skal kunne benytte letbanens tracé. På øvrige strækninger er basisløsningen ballasteret spor og rilleskinnespor derfor et tilkøb. 1.1 Om rilleskinnespor En rilleskinnesporkonstruktion kan afsluttes på forskellig vis, eksempelvis asfalt, beton, græs eller sedum. Valg af belægninger har begrænset indflydelse på merprisen, specialbelægninger som fx brosten vurderes dog at være dyrere end andre belægninger. L3-X-TMP-JOE-0029 Version Side 1 af 6

Eksempler på opbygning af ballasteret spor (til venstre) og rilleskinnesporkonstruktion (til højre) Ballasteret spor har en relativ simpel opbygning, hvor skinnekonstruktionen er placeret oven på et lag af skærver. Ved rilleskinnespor er skinnerne typisk støbt ind i en betonkonstruktion, der kan udformes på forskellige måder. Rundt om skinnen tilføres ofte et isoleringsmateriale, der har til formål at optage vibrationer fra toget og derved beskytte konstruktionen samt begrænse støj og vibrationer. Øverst afsluttes med den ønskede belægning. For de ballasterede spor er det ballasten, der optager vibrationer fra toget og dermed begrænser støj og vibrationer til omgivelserne. En rilleskinnesporkonstruktion er således mere kompliceret i anlæg, hvorfor anlægsprisen er højere end for ballasteret spor. Eksempler på tilførsel af isoleringsmateriale (til venstre) og anlægsarbejde på Bybanen i Bergen (til højre)(billedmateriale: Hovedstadens Letbane og www.getzner.com) Nedenfor vises en visualisering fra Gladsaxe Boulevard med rilleskinnespor med græsbelægning. L3-X-TMP-JOE-0029 Version Side 2 af 6

1.2 Merpris for en rilleskinnesporkonstruktion Hovedstadens Letbanes rådgiver på transportsystempakken, Rambøll Arup J.V. (RAJV), har beregnet ekstraomkostningerne ved rilleskinnespor i stedet for ballasteret spor til ca. 20 mio. kr. pr. km dobbeltspor. Beløbet er inkl. tillæg for rådgivning, projektering, tilsyn samt øvrige bygherrerelaterede udgifter. Merprisen, der er lidt lavere end forudsat i COWIs rapport fra 2010, har været udgangspunkt for beregning af pris for ønsker til tilkøb af rilleskinnespor. Der er stillet spørgsmål til størrelsesordenen for merprisen ved rilleskinnespor med henvisning til Odense Letbane, der ifølge kommunens oplysninger har anslået en væsentligt lavere merpris. På baggrund af selskabets egne erfaringer er det selskabets opfattelse, at rådgivernes vurdering ligger i den rigtige størrelsesorden. Rådgivernes beregning af merprisen er opgjort som en gennemsnitspris pr. km. Der kan være en række usikkerheder i forhold til merprisen for de enkelte delstrækninger, hvor forhold såsom bl.a. længde, kurver, terrænets hældning samt basisløsning kan have indflydelse på den faktiske merpris. I håndteringen af ønsker til tilkøb har det været forudsat, at Hovedstadens Letbane beregner en fast pris på anlægsdelen. Da der er stillet spørgsmålstegn ved om merprisen for rilleskinnespor med mulighed for fx græsbelægning vil selskabet tage spørgsmålet op til drøftelse i bestyrelsen med henblik på at vurdere, om der kan findes en hensigtsmæssig fremgangsmåde, således at den usikkerhed, som ikke kan undgås på projektets nuværende stade, kan håndteres på en for både kommunerne og det samlede projekt tilfredsstillende måde. 2 Afskærmning med hække I dispositionsforslaget fremgår, at afskærmning af letbanen på udvalgte strækninger evt. kan udføres med hækbeplantning eller anden grøn afskærmning. I dette papir gives en kort beskrivelse af L3-X-TMP-JOE-0029 Version Side 3 af 6

mulighederne for grøn afskærmning med hække og der gives eksempler på, hvordan hække påvirker det visuelle udtryk af byrummet. Eksempel på indpasning af hække i tværsnit: Gladsaxe Boulevard, som et princip med ballasteret spor. Gladsaxe Boulevard, samme snit med hæk, med ballasteret spor. Der vil i nogle tilfælde være mulighed for at indpasse en grøn afskærmning i form af hæk i anlægget, hvor vejkasser og sporkasser afsluttes med kanter. Hække kan sættes hvor der i forvejen lægges muld i rabatter. Rabatter vil ofte have en bredde mellem vejbane og kørespor til placering af afskærmning eller autoværn og skilte. Hække kan evt. erstatte afskærmning, hvor der er forudsat hegning, men ikke hvor der forudsættes autoværn som følge af vejtrafikkens hastighedsbegrænsning. Det følger nedenfor to eksempler på den visuelle påvirkning af byrummet en visualiseringer fra Ring 3 og fotos fra S-banen. L3-X-TMP-JOE-0029 Version Side 4 af 6

Visualisering af Gladsaxe Boulevard med hæk placeret langs spor (øverst) og uden hæk (nederst) L3-X-TMP-JOE-0029 Version Side 5 af 6

Eksempel på afskærmning udført med stålgitter og bøgehæk ved S-banen. I eksemplet er hækken dog højere end på visualiseringen af Gladsaxe Boulevard. Køreledninger kan anes mellem trækroner. Google foto af Birkerød Stationsvej og ballasterede spor på S-banen til Hillerød. Merprisen for plantning af selve hækken vurderes at være i størrelsesordenen 350-400 kr. pr. løbende meter hæk. Hækafskærmning i begge sider vil beløbe sig til op mod 700-800 kr. pr. meter eller 700.000-800.000 kr. pr. km. Dertil skal lægges eventuelle ekstra anlæg af muldbede eller kanter. Driftsomkostningerne kan afhænge af den konkrete indpasning af hækken samt den valgte udformning. Driftsomkostningerne er ikke belyst nærmere. L3-X-TMP-JOE-0029 Version Side 6 af 6