Jerseykvå get pa Ga rdboga rd l896-l906, af J rgen Larsen, marts l907.

ScanImage04.jpg

Jerseykvå get pa Ga rdboga rd l896-l906, af J rgen Larsen, marts l907. Da det formentlig kan have nogen interesse for foreningens medlemmer at h æ re lidt om jerseykvå get her pa ga rden, efter at det nu har vå ret her i 10 a r, skal jeg nedenfor i korte trå k give nogle oplysninger for dette tidsrum. Det spæ rgsma l rettes ofte til mig, hvad grunden var til, at jeg anskaffede en beså tning af jerseykvå g; det var vel nå rmest et sammentrå f af forskellige omstå ndigheder. I a rene fra l886-95 holdt jeg fedekvå g, men de sidste a r var priserne sa springende, at det nå rmest blev lotterispil, og jeg var derfor pa det rene med, at jeg ma tte ga over til mejeridrift. Det var dog min faste beslutning, at jeg ville have en tuberkelfri beså tning. Jeg indkæ bte derfor allerede i l893-l895 a rlig ca 100 kvier og kæ er, som jeg lod tuberkulinpræ ve, hvorefter jeg fedede de reagerende og beholdt dem, der havde besta et, men af disse faldt sa igen en betydelig del a ret efter, sa ledes at jeg efter 3 a rs forlæ b, og efter at have fa et undersæ gt over 300 dyr, kun havde 25-30 tuberkelfri dyr, - intet opmuntrende resultat. - Derefter indledte jeg underhandling om ræ dt kvå g fra Fyn med garanti for tuberkelfrihed, men det var den gang meget vanskeligt at kæ be kvå g med denne garanti. Pa dette tidspunkt traf jeg tilfå ldigvis i Hjæ rring en god ven, proprietå r Ifversen, Lunderga rd, der havde hæ rt, hvorledes det var ga et mig, og han tilra dede mig, inden jeg tog endelig bestemmelse, at tage til Sverige og se 2 Jerseybeså tninger pa Torreby og Udevalla og Svartingstorp ved Kalmar, som han havde hæ rt fordelagtigt omtale. Jeg fulgte ra det, og i marts og april l896 besa jeg disse 2 beså tninger, kæ bte pa Torreby efter lange forhandlinger 6 kviekalve, 6-8 ma neder gamle, for 300 kr. pr. stk., men ma tte for hver kviekalv tillige kæ be en 1Ø a r gl. tyr og betale 325 pr. stk. for disse; dette var de fæ rste jerseydyr, der kom til Ga rdboga rd. Pa Svartingstorp fandtes intet hundyr til salg. Efter min hjemkomst skrev jeg til statskonsulent Faber i England for at erholde oplysninger om forholdene pa Jersey, og igennem ham kom jeg i forbindelse med sekretå ren for landboforeningen pa Jersey og den salgsmand, Fr. Le. Brocq, der i de pa fæ lgende 10 a r, sammen med sine flinke sæ nner har vå ret os en pa lidelig og god hjå lper ved vore indkæ b. I eftera ret l896 rejste jeg til Jersey og kæ bte den fæ rste ladning kvå g, 81 stk. kvier og 3 tyre, der ankom hertil i oktober ma ned. I juni l898 hentede jeg den nå ste ladning 121 stk., hvoraf 45 kvier og 2 tyre indgik i Ga rdboga rds beså tning, senere er beså tningen udelukkende vedligeholdt ved eget tillå g, med undtagelse af enkelte dyr af afvigende farver, der er importeret for at vise, at jerseykvå get ogsa kan vå re sort og hvidt sa velsom ræ dt, gra t og sortbroget. I de forlæ bne 10 a r har beså tningen ikke vå ret hjemsæ gt af nå vnevå rdige uheld, mere end hvad der indtrå ffer i enhver beså tning, nogen kalvedæ delighed og kastning, denne sidste mest blandt 2-kalvskvierne. Eftera ret l898 fik vi dog et temmelig stå rkt angreb af lungeorm, en sygdom der var meget lidt kendt og pa agtet her pa egnen og som må rkeligt nok slet ikke kendes pa Jersey, 70-80 individer blev angrebet, og dyrlå gen behandlede i begyndelsen sygdommen som lungebet å ndelse. Det var kun de om fora ret l898 indfæ rte dyr og ungkvå get af eget tillå g, der blev angrebne; der dæ de 4 kvier - der lige havde kå lvet og 2 kalve. Efter at professor Bang havde oplyst sygdommens art og behandlingsm a den med tjå redampe, kom de angrebne dyr sig hurtigt, og senere har vi ikke mistet noget dyr eller har vå ret generet af denne sygdom. Behandlingen af Jerseykvå get har ikke i nogen ma de vå ret afvigende fra den,

der så dvanlig gives vore hjemlige racer. Beså tningen sta r her så dvanlig 6 a 6Ø ma ned pa stald, kommer pa grå s de sidste dage i april eller fæ rst i maj, kommer i maj ma ned pa stald om natten, juni, juli og august ligger den ude dag og nat, kommer sa ind om natten i september og oktober og bindes ind i sidste halvdel af oktober, ligeso m vejret er. I sommerma nederne gives intet tilskud af kraftfoder. Om vinteren er foderet 50 pd. roer, turnips eller ka lrabi, 8 a 10 pd. pr. ko pr. dag. Da der pa Jersey tidligere kun undtagelsesvis fodredes med kraftfoder, og mange landm å nd der slet ikke giver kraftfoder, gav vi kun lidt kraftfoder at begynde med, sa ledes det fæ rste a r gennemsnitlig 2 pd., derefter 3 pd., 3Ø og 4 pd., de senere a r har vi givet 4Ø pd. gennemsnitlig, og derved agter jeg forelæ big at blive sta ende. Opdrå ttet Kalvene fa r de fæ rste dage efter fæ dselen Ø pot sæ d må lk 3 gange daglig, derefter til de er 14 dage 3 potter daglig, fra 14 dage til ca 5 uger ga s der over til skummet må lk, hvoraf de hæ jst fa r 6 potter daglig, de fa r derefter må lk til de er 5 a 6 ma neder gamle, ligesom der haves forra d til, samtidig gives roer eller grå s og hæ efter behag og Ø -1 pd. kraftfoder, besta ende af halvt klid eller havre og halvt hæ rfræ kager. Efter min erfaring gå lder det om - ved god og kraftig ernå ring og god pleje - at fa kalvene til at vokse og trives vel, til de er 9 a 10 ma neder, efter den tid kan de næ jes med et tarveligt foder af grå s, roer, halm og hæ, na r der sa kun atter drages omsorg for, at kvien er i god foderstand, til den skal kå lve. Udbyttet Med hensyn til det æ konomiske udbytte, da har jeg kun grund til at vå re tilfreds. Det ville sikkert have vå ret mig ganske umuligt herhjemme, til nogenlunde rimelig pris, i sa kort tid at sammenkæ be en beså tning, der blot tilnå rmelsesvis ville have givet samme udbytte, aldeles bortset fra, at beså tningen pa 11te a r er helt fri for tuberkulose. Da beså tningen de 2 fæ rste regnskabsa r - fra oktober l896 til 31. september l898 - udelukkende bestod af 1ste og 2den kalvs kvier og langtfra var fuldtallig, fæ rste a r omfatter kun ca 40 stk, har jeg ikke medtaget disse 2 a r i nedensta ende tabel, men skal kun oplyse, at udbyttet gennemsnitlig var ca. 200 pd. smæ r pr. kvie. Beså tningen har fra 1ste januar l897 vå ret under Forsæ gslaboratoriets kontrol og er det fremdeles. Undersæ gelserne blev de fæ rste 5 a r foretaget hver 10de dag og er de sidste 5 a r, fra 1. oktober l901, foretaget hver 14de dag. Beså tningens gennemsnitlige a rsudbytte, kvier, kastere og overlæ bere iberegnet, har for de 8 a r - fra 1. oktober l898 til 30. september l906 - vå ret fæ lgende: a r levende antal pd. Pct. for- pd. gns. kæ er må lk fedt brug smæ r vå gt l898-99 666 107.5 4563 4.91 18.1 252 l899-00 683 123.8 5095 5.11 17.8 289

l900-01 675 131.2 4781 4.92 18.0 265 l901-02 664 139.0 5190 5.00 17.7 293 l902-03 675 136.1 5044 5.12 17.3 292 l903-04 689 131.7 5165 5.06 17.5 295 l904-05 681 127.7 4847 5.15 17.2 282 l905-06 673 126.0 5242 5.18 17.1 307 Gns. for de 8 a r 127.9 4980 5.06 17.5 284 Gns. sidste 5 a r 132.1 5098 5.10 17.4 294 Kæ erne er vejede ved begyndelsen og slutningen af hvert halva r. For at undga misforsta elser, skal jeg oplyse, at der for alle a r er regnet med 0.15 Pct fedt tilbage i den sk. må lk. Ved tidligere offentliggjorte oplysninger om smæ rudbytte, har dette vå ret angivet noget lavere for de fæ rste a r. Grunden dertil er, at det den gang blev udregnet efter 0.22 Pct. fedt tilbage i den sk. må lk. Som det vil ses af tabellen, er det et ganske godt, jå vnt stigende udbytte, sa vel hvad må lkemå ngden, som dennes fedtindhold anga r, og na r hensyn tages til, at det, som oplyst, er en pa kort tid sammenkæ bt beså tning, og at det er sma kæ er, der gennemsnitlig ikke vejer 700 pd. levende vå gt, kunne det vå re ganske interessant at fa oplyst, om der blandt landets samtlige kvå gbeså tninger skulle findes en eneste pa 100 kæ er eller derover, der kan opvise det samme gennemsnitsudbytte for de sidste 8 eller 5 a r. Beså tningen her er som nå vnt fra l898 vedligeholdt ved eget tillå g, desforuden er der i disse 8 a r som avlsdyr af eget tillå g solgt 22 stambogstyre, 22 tyre over kalve og 59 tyrekalve, yderligere er der af de i beså tningen indsatte importerede dyr som avlsdyr atter solgt 30-40 stk. En del af de solgte dyr, er ga et til Rusland og Norge, men stæ rstedelen er blevet her i landet. Sm rret Ja, sa kommer vi til smæ rret, der var sa meget omdisputeret for et par a r siden, herom vil jeg sige, at jeg altid har fa et hæ jeste pris for dette, mange anerkendelser ved udstillinger og å resprå mie m.m. Sa siges der: Men der har altid ved deres mejeri vå ret iblandet må lk af dansk kvå g, hvortil svares, da jeg fik å resprå mie var der kun sa megen danske må lk iblandet, der svarede til 1/7 af det udstillede smæ r. I slutningen af a ret l905 opgav jeg få llesmejeridriften og producerede efter den tid smæ r udelukkende af jerseymå lk; jeg fik samme gode pris for smæ rret som hidtil, uden klager fra kæ beren, og har ogsa med dette rene jerseysmæ r ved Forsæ gslaboratoriets udstillinger vå ret i bedste tredjedel. Dette skulle man synes ma tte vå re tilstrå kkeligt bevis for, at der kan laves ligesa godt og fint smæ r af ren jerseymå lk som af må lk af dansk kvå g, men da jeg nu i eftera ret sa min fordel ved at så lge min må lk til en må lkeforsyning var straks en af disse velvillige sjå le pa få rde med en udtalelse som:"hva sa'e jeg, nu kan han ikke lave ordentlig smæ r, derfor ma han så lge må lken". - Men det ga r med anken mod smæ rret, ligesom det er ga et med alle de mange andre da rligheder, der har vå ret pa duttet jerseykvå get, den falder til jorden af sig selv, og hvorfor skulle man ikke kunne lave ligesa godt smæ r af jerseymå lk som af anden må lk. - jeg pa sta r nu, det kan laves bedre og mere holdbart deraf.

Da interessen for jerseykvå get trods al modstand og alle spa domme stadig er stigende, er det ret underligt, at man endnu - selv af ledende m å nd indenfor kvå gbruget - kan hæ re fremsat den pa stand, at jerseykvå get ikke her i landet kan bevare sine gode egenskaber, så rlig ikke evnen til at give fed må lk. Na r der her henvises til forsæ gene pa Tranekå r, skal det straks om disse siges, at resultat aldeles ikke foreligger endnu og temmelig sikkert vil falde ganske anderledes ud, end hidtil antaget, thi jersey kvå get dernede har arbejdet under yderst uheldige forhold, der formentlig er ved at g a i orden. Endelig turde hossta ende tabel, der omfatter 25 stk. af eget tillå g i a r i min beså tning indga ede kvier (alle have vå ret mindst 100 dage i beså tningen efter at have kå lvet), belyse netop dette spæ rgsma l, om der er grund til at frygte tilbagegang ved det her i landet affæ dte jerseykvå g. Hvad anga r akklimatiseringen af jerseykvå get, da trå ffer man vist kun fa kvå gracer, der er sa bæ jelige for alle forhold som denne. Jerseykvå get ma efter sit hjemsted kaldes hæ jlandsrace, og ga rdens grå sgange her er absolut lavland, men iæ vrigt trives den vel pa Fyns og Sjå llands gode jorder og mildere klima, som den befinder sig vel pa Jyllands magre jorder og i klitterne lige ud til Vesterhavet, den trives lige sa godt i husmandens trange stald, som i de nye, flottere stalde ved st æ rre ga rde. Jerseykoen er så rlig taknemmelig for en blid behandling, og det betaler sig altid at give den en sa dan. Ga rdboga rd i marts l907. Jæ rgen Larsen

Nogle Landbrugsforhold pa en Jersey. Foredrag i det kgl. Landhusholdningsselskab den 31. marts 1897 af godsejer J. Larsen, Ga rdboga rd. [Tidsskrift for Land konomi 1897]. Jersey, den stæ rste af de engelske kanalæ er, ligger c. 5 danske mil fra den nå rmeste franske kyst er c. 2 danske mil lang og 1 mil bred. Dens areal regnes til c. 21.000 danske td. ld, heraf er ca. 15.000 td. ld. under kultur. àen er inddelt i 12 sogne og har c. 60.000 indbyggere, hvoraf over halvdelen bor i byen St. Helier, en by pa sydsiden af æ en med en stor og god havn. Pa samme side af æ en ligger sma byerne Gorey og St. Aubin, begge med mindre havne, som dog er uden betydning. Sproget er pa landet fransk, i byerne engelsk. Fra nordsiden falder kysten, som er temmeli g flad; langs denne er anlagt en jernbane i æ ens hele lå ngde. àen gennemskå res fra nord til syd af flere frugtbare dalstræ g. Jordbunden besta r af et mere eller mindre sandblandet ler, overalt med klippeundergrund; pa de fleste steder findes mellem lerlaget og klippen et grovere gruslag, der virker som en naturlig drå ning. Den æ stlige del af æ en regnes for at have den bedste jord; pa vestsiden findes klitter bevoksede med klittag, fuldstå ndig som pa Jyllands vestkyst og langs stranden findes store, flade sandstrå kninger. Landejendommene er sma, fra 15-20 td. ld., kun ganske enkelte er stæ rre, pa indtil 40 td. ld.; alle markerne er indhegnede med jorddiger bevoksede med bromb å r blandet med tornblad; disse diger afgiver udmå rket hegn og lå. Ved ga rdene findes som regel temmelig store, gamle frugthaver, der tillige benyttes til afgrå sning. Nogen regelmå ssig rotation anvendes nu ikke mere pa æ en, idet alt så ttes ind pa avlen af tidlige kartofler til London, hvorom udfæ rligere senere. En å ldre rotation var: 1ste og 2det a r turnips, kartofler og andre rodfrugter, 3die a r hvede, isa et klæ ver, 4de og 5te a r grå s til slet og afgrå sning. Pa en ga rd af c. 15 td. l.s stæ rrelse vil nu c. 8 tdr. l. blive benyttede til rodfrugter, 2 tdr. l. til hvede og 5 tdr. ld. til grå s. Pa en sa dan ga rd er beså tningen i almindelighed: 2 heste, 6 kæ er 6 ungkvå g og 6-8 svin. Hveden sa s almindelig inden midten af januar, kartofler og pastinakker plantes og sa s i februar og marts, runkelroer i april, guleræ dder i maj og turnips i juli. Hæ hæ sten falder midt i juni. Hveden hæ stes i august og 2den slet hæ i oktober. Roerne optages i november og december. I disse ma neder plantes den store koka l, som pa Jersey na r en hæ jde af indtil 8 fod og afgiver et godt goder for svin og kvå g; desuden anvendes stammen til at fabrikere spadserestokke af, der så lges som souvenirs. Na r prisen pa jord er sa hæ j, som den er, nemlig 5 ` 7000 kr. pr. td l. og forpagtningsafgiften 2 ` 300 kr. pr. td. ld, da skyldes dette udelukkende den meget læ nnende avl af tidlige kartofler til London; denne avl er Jerseys specialitet og skal derfor nå rmere omtales, da det mulig kan have eller fa betydning for landbruget pa Sjå lland og æ erne. Lå ggekartoflerne komme som regel fra England og forhandles fra forretninger i St. Helier; de betales med kr. 4.50-7.00 pr. 100 pund. I s å rlig dertil konstruerede praktiske sma trå kasser (der koste 22 æ re pr. stk.) lå gges kartoflerne i et lag uden jord og henså ttes i oktober ma ned til spiring pa et lyst og tæ rt sted, de ville da i læ bet af kort tid spire; det bruges ogsa undertiden at så tte dem til spiring i september, men man ma da svå kke spiringsenergien ved at borttage spirerne indtil i oktober, pa hvilken tid man passer at hver kartoffel har 2 ` 3 blade. Sa ledes hensta de da vinteren over, men ma omhyggelig vogtes for frost; de opbevares som oftest i vå relser i va ningshuset, hvor kasserne stables oven pa hinanden langs vå ggene fra gulv til loft, sa at luft og lys har

rigelig adgang. I februar og marts ma ned, na r faren for nattefrost er forbi, udplantes kartoflerne omhyggelig i den dertil tilberedte jord i en indbyrdes afstand af 8-9" og 16-18" afstand mellem raderne. De då kkes med 2 ` 3" jord enten med ha nd eller plov; derefter behandles de som hos os med ha ndhakke og hyppeplov. Allerede i maj ma ned ville de ved kysten i den lettere jord have en stæ rrelse som valnæ dder eller derover og er tjenlige til salg. I den svå rere jord er de fæ rst tjenlige i juni og juli. Optagningen sker pa akkord af franske arbejdere fra Normandiet og Bretagne, som hvert a r i optagningstiden komme til Jersey i et antal af 5-6000 må nd og kvinder. For optagningen betales 57 kr. pr. td. ld. Tæ nderne er amerikanske meltæ nder, der rummer c. 160 pd. (de koster 91 æ re pr. stk. og veje c. 20 pd.) Pa de arealer, der hæ stes i maj ma ned, avles c. 10.000 pd. pr. td. ld., senere stige afgræ derne til 250-350 centner pr. td. ld., ja, der haves endogsa eksempler pa indtil 500 centner pr. td. ld. 20-30 engelske grossister, som have store pakhuse pa Jersey, komme i optagningstiden derover for at opkæ be kartoflerne og betale disse med 14 ` 18 kr. pr. centner i maj ma ned; senere falder prisen jå vnt i læ bet af juni og juli ma neder ned til 2 ` 4 kr. pr. centner. Sa lå nge optagningen varer, drejer alt pa æ en sig kun om kartofler, og at det ikke er sma summer, det gå lder, ses af den a rlige beretning, som det kgl. Jersey Ager- og Havebrugsselskab udgiver. Udfæ rselen andrager nemlig fra 6Ø -9 millioner kr. a rlig; enkelte uger i juni udfæ res over 100.000 tdr.. Ifæ lge beretningen er prisen ogsa fæ rst i maj ma ned noget hæ jere end ovenfor opgivet; i 1895 var den 1ste uge i maj 40-32 æ re pr. pund. Udfæ rselen belæ ber sig for hele æ ens samlede areal til 400 kr. pr. td. land, og na r man regner, at c. en trediedel af det dyrkede areal benyttes til kartofler, til c. 1600 kr. pr. td. ld., som dyrkes m ed kartofler. Fragten fra Jersey til England er 27 kr. pr. tons. Den kartoffelsort, som stadig pa Jersey hå vder sit ry som den tidligste og sikreste, er Royal Jersey Fluke. Anga ende jordens behandling til kartofler er intet så rlig at bemå rke, derimod nok om gæ dningen. Pa Jersey gæ res der en meget udstrakt brug af tang sa vel til kartofler som til grå smarker; pa grund af den store forskel pa ebbe og flod (indtil 41 engelske fod), er der nem adgang til at fa den; et lå s pa c. 1 kubikfavn har dog en vå rdi af 18 kr. Af kunstgæ dning anvendes til kartofler 15 ` 1800 pd. pr. td. ld. og der menes, at dette fordobler udbyttet. Recepten pa den mest anerkendte kartoffelgæ dning er fæ lgende: 200 pd. svovlsur ammoniak 300 pd. 18 Pct. superfosfat, 100 pd. gibs, til mager jord tilfæ jes yderligere 50 pd. blodgæ dning. Alt dette blandes godt og henligger derpa mindst 3 ma neder godt tildå kket, sa at luften har sa lidt adgang som muligt. Derefter sigtes den, og klumperne knuses; den udkæ res og nedbringes til 3 ` 4 tommers dybde. Denne gæ dning vil koste 4,50 kr. pr. 100 pund. Efter at kartoflerne er optagne sa s runkelroer, turnips, sjå ldnere atter kartofler, byg, grå s og klæ ver. Som regel hæ stes der gode afgræ der af runkelroer og turnips eller kartofler, hvorimod de andre ovenfor nå vnte afgræ der ofte mislykkes. Pa Jersey hæ stes langtfra tilstrå kkeligt stra foder til beså tningernes vinterfoder og der indfæ res derfor store partier hæ og halm, hovedsagelig fra Frankrig. En anden specialitet har Jersey i sit kvå g, som verden over er bekendt for sin fede må lk. Det er sma, fine, ensartede dyr af en legemsvå gt pa 6-800 pd. for kæ er og

8-1200 pd. for tyre. Farven er gul, sæ lvgra, mæ rk sodet, med lysere ryg. Mulen er sort med en lys ha rkrands. Na r kalven fæ des, henså ttes den i regelen i et lille rum i en krog af kostalden og bindes som oftest efter nogle fa dages forlæ b. De fæ rste dage fa r den modermå lken, derefter sæ d må lk i 14 dage, skummet må lk i 2 ` 3 uger og efter den tid kun hæ og undtagelsesvis lidt klid. Om sommeren komme de pa grå s i en tidlig alder. Opdrå tningen er i det hele meget tarvelig, og kalvene se som oftest magre og forsultne ud, sa man ma undres over, at der kan blive sa smukke og gode dyr af dem. Der holdes imidlertid stå rkt pa, at opdrå t ningen ikke ma vå re for kraftig, da det antages, at dyrenes næ jsomhed, stæ rrelse og fine bygning ellers ikke kan bibeholdes. Kvå get er som regel pa grå s 8 ` 10 ma neder, ja, det er endog sket, at de have vå ret pa grå s a ret rundt; de komme ud sa snart vejret blot er nogenlunde godt og blive pa ingen ma de forkå lede. Sundhedstilstanden er god; kalvekastning kendes ikke og tuberkulose er en stor sjå ldenhed; derimod kan kalvedæ delig- heden til tider vå re meget ondartet. Na r undtages de tidligere omtalte frugthaver findes der sa godt som ingen grå smarker, der er å ldre end 2 a r. Pa stald fodres kvå get med roer, hæ og halm, fæ rst pa vinteren tillige med roetop; og navnlig roses pastinaktop for at give fed m å lk, ligesom selve pastinakken af de ledende må nd anbefales som et udmå rket foder. Af kraftfoder anvendes kun undtagelsesvis lidt klid, som gives en kort efter kå lvningen. Der malkes efter kå lvningen 3 gange, men efter kort tids forlæ b kun 2 gange daglig. Kvå get bindes og tæ jres ved en kå de, som er anbragt om hornene; læ s drift bruges sa godt som aldrig. I staldene findes ingen krybber; kreaturerne sta bundne mod vå ggen. For at give hornene en passende form anbringes almindelig pa disse under fremvå ksten en sa kaldet hornskrue, hvormed man kan bæ je hornene og give dem den retning, man æ nsker. Må lken behandles i almindelighed pa gammel vis; kun pa enkelte ejendomme haves Lavals Kolibricentrifuge. Pa æ en findes 2 dampmejerier; det ene ejes af 3 landmå nd, som kæ ber må lken og betaler den pr. 2 liter med 35 cent om sommeren o g 40 cent om vinteren, leveret til meje- riet. Skummetmå lken fa s tilbage for 5 cent pr. liter. Det andet mejeri ejes af et engelsk selskab, som dog gæ r da rlige forretninger, grundet pa at det har pa taget sig at afhente må lken hos leverandæ rerne. Smæ rret betaltes i oktober 1896 med kr. 1.50-180 pr. pd.; det så lges for en stor del til Guernsey; hver landbruger skal anbringes sit må rke pa smæ rret, og er derved ansvarlig for det. Pa Jersey findes c. 12.000 kreaturer, deraf henved 7000 malkek æ er, resten opdrå t; fra æ en eksporteres a rligt 1000-1200 stkr. kreaturer, nå sten udelukkende kå lvekvier. Kæ er kunne kun undtagelsesvis fa s til kæ bs og da til hæ je priser. Gode kå lvekvier koste nu ¼ 12-18 pr. stk.; prå miedyr koste alt muligt derover; tyrene er snarere billigere end dyrere. For 8-10 a r siden var priserne betydeligt hæ jere, da Amerika gjorde store indkæ b; der blev den gang betalt indtil ¼ 1000 for en kvie. Pa æ en opfedes intet kvå g; den fa r sin kæ dforsyning fra England, hvorfra der ugentlig over Southhampton kommer c. 30 stkr. slagtekvå g; disse nedslagtes pa havnen, da der eksisterer et gammelt forbud mod indfæ rsel af levekvå g. Prisen pa kæ d er fra 60-80 æ re pr. pd. Ved dyrskuerne sker bedæ mmelsen efter et mindst 40 a r gammelt pointeringssystem med 33-36 poster, som i a renes læ b ikke er underga et anden forandring, end at man tidligere beregnede 1 point for hver post, medens man nu til de samme poster tilsammen anvender 100 points. Ved skuerne skulle tyrene v å re ledsagede af deres mæ dre, og disse bedæ mmes sammen med tyren; deres points tå lles

sammen, og opna de ikke mindst 150 points, kan tyren ikke prå mieres. Ved dyrskuet findes ogsa prå mier for smæ rkæ er, og deraf fremga r det, at det så dvanlige forbrug af må lk til 1 pd. smæ r ligger mellem 14 og 20 pd. Den bedste ko ved skuet maj 1895, 12 a r gammel, gav 170 dage efter kå lvningen daglig 46 pd. må lk, hvoraf kå rnedes 3Å pd. smæ r, og forbrugtes altsa c. 14 pd. må lk til 1 pd. smæ r. Samme ejer havde udstillet en 8 a rs ko, som 94 dage efter kå lvningen gav 44Ø pd. må lk, hvoraf kå rnedes 3 pd. smæ r, altsa et forbrug af c. 15 pd. må lk. Til Ga rdboga rd indfæ rtes i oktober 1896 direkte fra Jersey 80 kvier, 1 ko og 3 tyre; denne beså tnings gennemsnitlige forbrug har hidtil vå ret 18 pd. må lk til 1 pd. smæ r. Heste- og svineavlen er uden interesse.

Ga rdboga rd foto af Erik Christensen.jpg

Ga rdboga rd 1898 af J rgen Larsen. Ga rdboga rd ligger i en ufrugtbar egn, omtrent 3 mil sydvest for Skagen, Danmarks nordligste punkt. Dens vigtigste jordtilliggende er den udtæ rrede Ga rdbosæ, der oprindelig havde en stæ rrelse af ca. 900 tdr. land. I 1854 lod de omboende lodsejere sæ ens aflæ b uddybe pa en kortere strå kning og senere har vandet pa grund af jordens læ se beskaffenhed lidt efter lidt yderligere uddybet a læ bet, hvorved vandspejlet i sæ en blev så nket, sa ledes at der i 1880 var tæ rlagt ca. 250 tdr. ld.; dette areal bestod dog udelukkende af sandjord. Sæ ens areal blev derefter kun ca. 650 tdr. ld. Efter at der i 1880 var fæ rt forskellige underhandlinger med lodsejerne, afgav disse deres ret til sæ nen mod at fa et bå lte af 300 alens bredde langs deres ejendomme. Ved en landvå senskommissionsforretning, som afholdtes i A lbå k den 4de novbr. 1880 blev udtæ rringen vedtaget og samtidig afsluttedes kæ bet af 2 ga rde, Næ rre- og Sæ ndre Ga rdbo, som havde en a lekisterettighed i Knasborg a, sæ ens aflæ b. Den 1ste maj 1881 pa begyndtes udtæ rringsarbejdet af undertegnede ejer af anlå gget af ca. 14.000 alen lang, 6 alen bred kanal uden om hele sæ en, den sa kaldte landkanal. Denne landkanal optager dels vandet fra den sydfra tilstræ mmende Nors A, dels alt det tillæ bende vand; den gæ r desuden nytte ved at vandet i den, for- og eftera r opstemmes og benyttes til at overrisle og befugte det bå lte af sandjord, som ligger mellem Landkanalen og selv dyndarealerne. Sæ en havde en dybde af indtil 9 fod og det laveste punkt ligger ca. 14 fod over dagligt vande i Kattegat. Efterat Landkanalen var fuldfæ rt, pa begyndtes udvidelsen og uddybningen af Knasborg A, pa en strå kning af ca. 18.000 fod. I april 1882 var dette arbejde sa vidt fremskredet, at sæ en tildels kunne tæ rlå gges og anlå gget af hovedkanalen gennem sæ realet pa begyndes. Allerede den 1ste maj kunne besa ningen med grå sfræ begynde, hertil anvendtes en blanding af: 16 pd. Engrå vehale 8 pd. alm. rapgrå s 8 pd. engsvingel eller 16 pd. engrå vehale 4 pd. alm. rapgrå s 4 pd. timothe Besa ningen foregik pa dyndsko, 2 ` 3 alen lange, 9" brede brå dder, der spå ndes pa fæ dderne som ski, og udfæ rtes pa den ma de, at der fæ rst blev revet eller harvet med 2 alen brede, temmelig svå re jernriver, der blev trukne af en mand. Herved frembragtes i det noget sejge Dynd Riller med ca. 3" mellemrum. Ved udsa ningen faldt en stor del af fræ et i disse riller, der ved den fæ rste regn jå vnedes, hvorved fræ et fik en passende då kning og hurtig kom til at spiring; vå ksten var sa frodig, at der allerede fæ rst i september samme a r kunne hæ stes den fæ rste afgræ de. Bjergningen heraf voldte dog nogen vanskelighed, da bunden endnu var for bl æ d til at kunne bå re trå kdyr og vogne. Hæ et blev derfor dels ba ret i land, dels kæ rt pa sa kaldte hæ bæ re; disse bestod af en let tremmefadding, hvilende pa en tremmecylinder, ca. 1Ø alen lang 1 alen i diameter, som hjul; dels benyttedes ogsa pramme for de arealers vedkommende som la i nå rheden af den gravede hovedkanal; der hæ stedes ca. 300.000 kilo hæ. For den yderligere tæ rlå gning af arealerne blev der anlagt talrige parallellegræ fter

med 100 alens afstand, som udmundede i Hovedkanalen. Endvidere anlagdes 2 vejee n i nord og syd, e n i æ st og vest; ved anlå gget af disse brugtes som underlag faskiner, hvorover et lag lyng og derpa fyldtes et 6 tommer tykt sandlag. Omtrent samtidig udma ltes det forannå vnte 300 alens bå lte til lodsejerne og en 4 alens skelkanal mellem dette og hovedparcellen blev gravet. Hovedparcel len udgjorde herefter ca. 400 tdr. ld. Hele dette areal besta r af ferskvandsdynd af udmå rket beskaffenhed i en tykkelse af fra 2 til 8 fod, hvorunder igen findes sa kaldt moseler. I fuldstå ndig tæ r tilstand udvise analyserne af 2 dyndpræ ver et indhold af No.1 No.2 Organiske og bortglæ delige stoffer... 36,20 63,41 Kalk... 0.95 1.76 Fosforsyre...... 0.34 0.24 Svovlsyre... 0.25 0.30 Jernilte & lerjord... 6,13 5.95 Andre oplæ selige stoffer... 2,65 1.94 I saltsyre uoplæ selige stoffer... 53.48 26.40 100.00 100.00 Heri kvå lstof... 1,80 2.34 Præ ve nr. 1 er taget pa det laveste areal. no. 2 pa arealer, som ligger ca 4 ` 5 fod hæ jere. Undergrunden (moseleret) indeholdt i fuldstå ndig tæ r tilstand Organiske og andre bortglæ dige stoffer*).. 8,53% Kalk... 2,85% Magnesia... 2,16% Fosforsyre... 0,13% Jernilte og lerjord... 6,72% Kulsyre etc... 2,45% Ler... 27,85% Sand... 49,31% 100,00% Heri kvå lstof *)...0,27 Eftersom sæ bunden udtæ rredes trak det fede dynd sig sammen og der fremstod derved i a renes læ b et utal af uregelmå ssige revner af indtil 18 tommers bredde og 1Ø alens dybde. Disse revner vanskeliggjorde i hæ j grad indbjergningen af afgræ derne, da hverken trå kdyr, vogne eller hæ stmaskiner kunne anvendes, ligesom de ogsa fora rsagede tab ved at en del hæ faldt i dem. Det blev derfor næ dvendigt at fa dem fjernede og samtidig at omkultivere arealerne hvilket kun lod sig gæ re ved ha ndgravning. Ved a rlig med en bekostning af ca. 70 kr. pr. td. ld. at grave fra 15 til 40 tdr. ld til 12 tommers dybde er man nu na et til at have behandlet ca 350 tdr. l, hvorved bjergningen af afgræ derne er lettet betydeligt. Forinden det gravede pa ny udlagdes blev der taget 2 havreafgræ der eller 1 roe- og 1 havreafgræ de. En stæ rre del af arealerne blev udlagt med rene grå ssorter til fræ avl, hovedsagelig med Alopecurus pratensis, hvoraf anvendtes en udså d af 25 til 30 kilo fræ pr. td. l. I nogle a r avledes af Alopecurus pratensis meget store partier fræ, ca. 20.-30000 kilo a rlig. Af denne fræ sort kan der avles ca. 300 kilo pr. td. ld., men

gennemsnitlig opna s pa stæ rre arealer kun 150-200 kilo. Af andre fræ sorter er avlet Festuca pratensis, Pleum pratensis, Poa trivialis og i de senere a r Poa fertilis. Grå sfræ avlen er dog nu dels pa grund af de faldende priser dels pa grund af galdemyggens angreb pa Alopecurusfræ et sa godtsom ophæ rt, sa ledes er der i de senere a r kun a rlig hæ stet 1-2000 kilo fræ. Indhæ stningen af fræ et forega r pa en ikke almindelig benyttet ma de, idet toppen af grå sset, na r fræ et er modent af kvinder og bæ rn afskå res og indsamles i så kke, hvorefter det kæ res hjem og til de dertil indrettede fræ lofter, hvor det tæ rres for senere at tå rskes og renses. I de forlæ bne 16 a r sæ en har vå ret tæ rlagt have arealenre uden til skud af gæ dning af nogen sort a rlig givet 2 hæ afgræ der, den fæ rste sidst i juni og fæ rst i juli den anden i september, henholdsvis 3000 og 1500 kilo gennemsnitlig pr. td. ld. Af afgræ derne så lges a rlig ca. 100 td. land pa roden. Samtidig med dyndjordens tæ rlå ggelse og kultivering blev der arbejdet pa at så tte den til ga rden hæ rende sandjord i kultur. Denne besta r for det fæ rste af henved 100 tdr. ld. strandjord, det vil sige den gamle sæ brink mellem Landkanalen og dyndarealet. Ved at fugtighedsforholdene ved hjå lp af vandet fra Landkanalen er blevne regulerede og ved delvis overrisling samt anvendelse af kompost, kainit og thomasslakker, har man omdannet denne jord til ganske god gr å sningsmark, som pa grund af sin nå re beliggenhed ved ga rden er af udmå rket nytte til heste og ungkvå g. Til ejendommen hæ rer endvidere 250 tdr. ld. hede og klit, som er udlagt til plantage og hvoraf ca. 150 tdr. ld. allerede er beplantet, dels med na letrå er, bjergfyr og hvidgran, dels med læ vtrå er, hovedsagenlig ræ del og birk. Plantningen sta r i frodig vå kst, na r henses til den simple jordbund. Desforuden er ca. 70 tdr. ld hede og k å r, opdrevet og benyttes nu som agermark. Den oprindelige tanke med foretagendet var udelukkende at basere dette p a avl af hæ til salg. Men eftersom forholdene have forandret sig, sa at der opstod vanskelighed ved at afså tte de store hæ afgræ der til læ nnende priser er det blevet næ dvendigt at ga over til at drive ejendommen som et almindeligt landbrug. Af den grund er der lidt efter lidt bygget de til et sa dant stæ rre landbrug næ dvendige bygninger. Disses beliggenhed og a rstallene for deres opfæ relse vil ses af vedfæ jede plan. Hovedbygningen blev i a ret 1893 bygget, efter tegning af arkitekt Martin Borch i Kæ benhavn, i nederlandsk renaissancestil af ræ de sten med sandstensornamenter. Der holdes nu pa ejendommen en beså tning af 20 jyske heste, tildels fæ lhopper, og ca. 30 fæ l og plage, 160 stk. malkekvå g, 40 stk. ungkvå g samt 150 svin. Ved kvå gbeså tningen bemå rkes at den udelukkende besta r af den for sin fede må lk bekendte jerseyrace, der i a rene 1896-98 er indkæ bt og indfæ rt direkte fra æ en Jersey og er den eneste beså tning af denne race i Danmark. For at konstatere, hvorvidt jerseyracen ved overflytning hertil landet ville bevare sine udmå rkede egenskaber, er beså tningen fra 1ste januar 1897 underkastet Landboh æ jskolens Forsæ gslaboratoriums kontrol og en assistent herfra kommer derfor hver tiende dag og undersæ ger hver enkelt kos må lkemå ngde og dennes fedtindhold. I de forlæ bne a r har må lken haft et gennemsnitlig fedtindhold af 5% hvilket svarer til et forbrug af 18 pd må lk til 1 pd. smæ r. De indkæ bte dyr var alle kvier, der efter 1ste kalv gennemsnitlig det fæ rste a r gav ca. 3700 pd. må lk = ca. 205 pd. smæ r. Da kæ erne er sma og næ jsomme, har det æ konomiske resultat vå ret så rdeles godt, idet de have produceret 1 pd. smæ r for gennemsnitlig 60 æ re pr. pd. Kviernes

gennemsnitsvå gt var det fæ rste a r kun lidt over 600 pd. og de have altsa gennemsnitlig produceret en trediedel af deres egen levende vå gt i smæ r, hvilket nå ppe nogen anden kvå grace i en beså tning af lignende stæ rrelse har na et. Svinebeså tningen pa ga rden er af Foreningen af Jyske Landboforeninger anerkendt som avlscenter for Yorkshiresvin under kontrol af foreningernes husdyrudvalg. Til behandling af ga rdens må lk er der indrettet et nyt og tidssvarende dampmejeri, ligesom ga rden i sin helhed er forsynet med alle nutidens nyeste og bedste maskiner og landbrugsredskaber. Til ejendommen er de senere a r kæ bt ca 140 tdr. mosejord, god formuldet hæ jmose, med gode afvandingsforhold, hvilken nu opdyrkes ved benyttelse af blandkultur. Ga rdboga rd 1898 J rgen Larsen

mols.jpg

Sma trå k om Jerseyk erne under mit ophold pa Ga rdboga rd fora ret 1898-1907. Ellemosevej 53, Hellerup. Eftera ret 1952. J rgen M ller. [Indledning: Ga rdboga rd pr. A lbå k Ga rdboga rd, Frederikshavn den 1. Novbr. 1904 Jæ rgen Mæ ller fra Hinnerup har vå ret ansat her pa ga rden i ca 6Ø a r i forskellige stillinger som sekretå r, forvalter og fodermester. Mæ ller har ualmindelig interesse for alt, hvad der vedræ rer dyr og husdyrbrug, hvilket han havde god lejlighed til at vise i stillingen som fodermester, som han varetog i 4Ø a r, han fæ rte hele regnskabet vedræ rende kvå g og svinebeså tningen, bedå kningslister, kalvebæ ger, stambæ ger og kontrolregnskabet og er en så rlig dygtig opdrå tter. Foruden den anbefaling den lange tjenestetid giver, er det mig en glå de at meddele, at han stedse i de forskellige stillinger har udfæ rt sin gerning til min tilfredshed, hvorfor jeg kan medgive ham min bedste anbefaling. og fra maj 1905- novbr. 1907 Jæ rgen Larsen] Jerseybeså tningen pa Ga rdboga rd begyndte med indkæ b af nogle fa kvier fra Sverige, men der blev ikke noget så rligt ud af dem; derimod kom den fæ rste import fra Jersey, gennemga ende på ne men uensartede dyr, og fra denne sending, stammer de bedste avlsdyr. En skuffelse for Jæ rgen Larsen var hans indkæ b af en 1. prå mie ko temmelig kraftig bygget, med et stort yver, men den svarede langt fra til forventningerne, kun e n gennemsnitsko, ligeledes gik det med indkæ b af en 1. prå mie kvie, meget smuk, men malker blev den ikke. Yverne pa denne import var gennemga ende på ne, patterne af nogenlunde stæ rrelse, kun enkelte med meget sma patter. Den anden import svarede langtfra til 1 import, mindre dyr, meget uensartede og med meget sma patter, ingen reklame for Jersey, de besæ gende landmå nd gav straks bemå rkning derom. Da vi begyndte pa Ga rdboga rd stod vi jo pa bar bund med hensyn til at udtage de tyre, der kunne hå ve sa vel fedt % som må lkemå ngde, vi udtog tyren "Bravo", som ogsa viste sig at vå re den bedste af de importerede tyre. Da vi sa fik tillå g af egne kvier, begyndte vi at udstille pa Ungskuerne i Jylland med samlinger af kvier og enkelte tyre, de blev ikke set pa med venlige æ jne af landmå ndene (gedebukke), fæ rst senere da vi udstillede i Grena og mæ dte med a rsregnskab pa mæ drene og vi fik tilkendt flere 1. prå mier, begyndte landmå ndene at fa æ jnene op og fik Jerseydyrene en mildere dom. Jeg har oplevet mange diskussioner anga ende Jerseykvå g, kontra jysk kvå g og her indfletter jeg en lille tildragelse pa Malling Landbrugsskole. Jeg tog der et fora rskursus, for at fa bevis for, at jeg var uddannet som kontrolassistent, havde ellers lå rt alt af Ga rdboga rds kontrolassistent fra Forsæ gslaboratoriet; ; da forstanderne [H.P. Larsen og K. Bak] hæ rte det, lod de mig for de andre nyankomne demonstrere en pr æ vemalkning med undersæ gelse af må lken og fremvise det den gang brugte foder og må lkeregnskabet og derefter havde jeg frie hå nder, sa jeg kunne fæ lge landbrugselevernes undervisning, og der kom det fæ rste lille sammenstæ d med forstander [K. Bak], der den dag havde fodringslå re ved min ankomst i ensilage og det

endte med, at han ikke ville anbefale de unge mennesker at befatte sig dermed, da det han havde oplevet var mislykkedes; da kunne jeg dy mig l å ngere, gjorde indsigelse, og ma tte op pa katederet og forklare, hvorledes vi lavede ensilage pa Ga rdboga rd, og hvorledes ensilagen aflæ ste roerne. Derefter inviterede forstander Bak mig til en diskussion anga ende Jerseykvå g kontra jysk malkekvå g. Jeg udbad mig nogle dages frist, da jeg manglede nogle tal, jeg fæ rst skulle have sendt fra Ga rdboga rd. Da jeg modtog dem, gik jeg til forstander Bak i hans private bopå l, fremviste mine oplysninger og derefter afslog han diskussionen med mig i skolen. Jeg havde taget en del fotografier af Jerseykæ erne med mig pa skolen, som jeg slog op pa vå ggen i mit vå relse, og der var daglig valfart for at udspæ rge og se pa billederne af de circa 80? elever. Det gav sikkert stæ det til, at forstander Larsen anskaffede Jerseybeså tning Det forbavsede mig til at begynde med, at Jerseydyrene kunne ta le det til tider noget barske klima pa Ga rdboga rd. Jæ rgen Larsen ville altid have kæ erne pa grå s fæ r maj og de ma tte ikke komme pa stald fæ r november og sa snart vejret var nogenlunde skulle malkekæ erne ligge ude om natten, og det var koldt, selv i den varme tid, at vi kom ud pa malkepladsen ved 3 tiden om morgenen, var det som at komme i en isk å lder, men kæ erne befandt sig vel. Grå sset pa sæ bunden gav kæ erne tilbæ jelighed til læ s affæ ring. Af sygdom havde vi en overgang ved de sidste importerede Lollands Syge [Paratuberkulose], fæ rste import gik fri for sygdommen; af andre sygdomme havde vi en sommer Miltbrand med flere dæ dsfald, en sommer Lungeorm ogsa med flere dæ dsfald. Dyrlå gen erklå rede de syge dyr af Lungeorm angrebet af Lungebetå ndelse og de arme dyr stod med varme omslag, der skete flere dæ dsfald; sa satte Jæ rgen Larsen sig i forbindelse med professor Bang gennem telefonen, han var straks klar over, at d et ma tte vå re Lungeorm, vi gravede en dæ d ko op, og ganske rigtig, luftkanalerne fyldt med de sma hvide Lungeorm. Vi begyndte straks med dampning af finsk tjå re og i læ bet af kort tid var beså tningen rask igen og ingen af de nå vnte sygdomme havde vi kun en gang. Forsæ gslaboratoriets kontrolassistent kom hver 10 dag til præ vemalkning, han havde tillige ga rdene Asdal, Langholt og Sæ nder Elkjå r, men de sma Jerseykæ er klarede sig stolt over for det store jyske kvå g. Fæ rste gang vi pa Ga rdboga rd havde et gennemsnitligt a rsudbytte af 309 pund smæ r med 5% fedt var nok en oplevelse og alle kæ er var iberegnet. Kraftfoderblandingen bestod gerne af 8-9 forskellige slags, og malkekæ erne fik efter må lkemå ngde, til 18 pund må lk gaves 4 pund kraftfoder = 1 pund smæ r. Fedt% hos de importerede dyr svingede en del, vi havde en enkelt ko der brugte 14 pund må lk til et pund smæ r og en der brugte 21 pund, men gennemsnittet holdt sig omkring de 5% fedt. Ga rdboga rd var et glimrende lå rested for virkelig interesserede unge mennesker, vi havde mange forsæ g af alle slags, så rlig var det ensilage, der interesserede mig mest, ensilagen blev lavet af grå s fra sæ bunden uden syre, den blev paket op i fritsta ende stakke og na r temperaturen blev passet ved presning til en bestemt varmegrad, f ik det en mæ rkebrun farve. Kæ erne a d det gerne og erstattede roerne. Diskussionen blandt landmå ndene er jo som den dag i dag, en udmalket ko koster jo

intet na r den ga r til slagtebå nken og kæ det var til at begynde med nå rmest uspiseligt. Det morede mig, na r landmå nd spiste pa Ga rdboga rd, hvor de selvfæ lgelig altid fik Jerseykæ d, de ville til at begynde med nå sten ikke tro det, sa godt smagte det dem. Jæ rgen Larsen erklå rede: "at na r vi havde en stå rkt malkende ko i flere a r, og den var udmalket, havde vi ogsa ra d til at give den en hå derlig begravelse. Jeg tog Jæ rgen Larsen pa ordet, den mindste ko nr. 98 stå rkt ydende gennem flere a r, blev syg, jeg fremviste stambæ ger og fik tilladelse til at aflive den; nå ste dags formiddag, var jeg oppe hos Jæ rgen Larsen for at fa stamtavlen underskrevet og da trak Jæ rgen Larsen min dagseddel frem - Mæ ller! her sta r, at ko nr. 98 er aflivet, men skindet sta r der ikke noget om, hvor er det? Jo! undskyld mig, jeg gik ud fra, at til en hå derlig begravelse, skulle dyret begraves med hud og ha r - Jæ rgen Larsen tog sig et billigt grin og erklå rede, at der tog jeg ham pa ordet. Jæ rgen Larsen tog mig flere gange med til Kæ benhavn til professor Bang og hans fæ rste assistent Stribolt, det var interessante ture, der blev dræ ftet og diskuteret om mange ting dyrene anga ende. Professor Bang havde mig som præ veklud til mange ting, fæ rst fik jeg 롒 stkalistå nger udleveret til afpræ vning med fjernelse af horn, det jeg tog ud, bruges den dag i dag. Sa fik jeg besked om at fa lavet en luftpumpe til brug mod kå lvningsfeber (nu har jeg i min tid haft meget med kå lvningsfeber at gæ re, fæ rst fra mit barndomshjem, hvor vi havde flere tilfå lde, altsa fæ r vi begyndte med pumpning af luft og senere pa Vå ddelæ bsbanen, hvor jeg havde 3 Jerseykæ er og ikke sa fa gange kå lvningsfeber og altid om de var nok sa da rlige altid kureret med luftpumpning. Efter hjemkomsten med luftpumpen til Ga rdboga rd, fik vi et meget slemt tilfå lde med kå lvningsfeber og der stod professor Bangs teori til, efter to timers forlæ b, begyndte koen at komme til sig selv igen. Sa taltes der om smittefaren ved kastning, jeg har altid hå vdet, at i den stald, der er smitsom kastning, ma rengæ ringsmanden ikke med det fodtæ j, han har pa under rengæ ringen ga op pa fodergangen foran kæ erne, da han derved let bringer smitte til andre kæ er og dette gav professoren mig ret i, for de havde i Forsæ gsstaldene sta ende 6 eller 8 kæ er med kalv, hvoraf de halve blev penslet pa bæ ren med kastningsbaciller, de reagerede ikke, hvorimod de andre fik bacillerne i foderet, og de beredte sig til kastning alle. Der var ogsa tale om inseminering, vi blokkede fæ rst kæ erne op og derefter spræ jtedes så den ind, det lykkedes med befrugtning i flere tilfå lde, men det var for mig en uhygiejnisk ma de. Det var interessante samtaler der fæ rtes og mange gode ra d tog vi med os hjem. Siden jeg rejste fra Ga rdboga rd, har jeg næ je fulgt Jerseykæ ernes fremgang gennem a rene, og det var for mig en oplevelse at som gå st, at overvå re Jerseyskuet i Horsens og forbavsedes over de mange dygtige opdrå ttere der fæ rte deres fine dyr frem. En så rlig tak til Jerseyforeningen, der ganske uventet af mig, udnå vnte mig til å resmedlem. Na r jeg tå nker tilbage pa de ni a r, jeg tilbragte pa Ga rdboga rd, bæ jer jeg mig i dyb taknemmelighed til etatsra d Jæ rgen Larsen, han var mig en god principal, han lå rte mig meget og jeg tæ r nok sige at jeg blev hans betroede mand i alt. (롒 re vå ret hans mind) Ellemosevej 53, Hellerup, eftera ret 1952 Jæ rgen Mæ ller

foto.jpg

Den konomiske jerseyko. Mundheld af J rgen Larsen, Ga rdboga rd. Na r en af vore kæ er dæ r, sa har vi ra d til at begrave hende, og endda betale musik til begravelsen, hun har selv betalt den. [efter Viggo Buck]. Ifæ lge Den originale stambog for DJ. [elitekæ er] ko nr. 98 Dewdrop nr. 55. Gul jersey fæ dt 10.2. 1896 pa Jersey. Optaget i elitestambogen som nr. 13 20.8. 1903. Begravet med honneur sta r der faktisk at lå se i smæ rstambogen, sa J.L. lod altsa ord fæ lge af handling. Hun kå lvede fæ rste gang pa Jersey og fik sin sidste kalv 3.11. 1905. Hendes gennemsnit 5726 pund må lk, 5.53 % fedt og 359 pd smæ r ialt 2966 pd smæ r i livsydelse.

Etatsra d J rgen Larsens erindringer. Optegnet 1903 og 1923 til Ordenskapitlet pa Amalienborg i K benhavn, hvor originalen findes. Undertegnede Jæ rgen Wendelboe Larsen til Ga rdboga rd er dæ dt den 10. juli 1851 pa Sct. Jæ rgensbjerg ved Roskilde, kom med mine forå ldre i a ret 1857 til Kæ benhavn, hvor min fader Jæ rgen Larsen efterha nden som entreprenæ r oparbejdede sig en god solid og anset forretning. Fra 1858 til 1866 frekventerede jeg Mariboes Skole, derefter gik jeg pa teknisk skole og lå rte landma ling og nivellering samtidig med, at jeg assisterede i min faders forretning, så rlig ved anlå gget af Næ rrebros Sporvej. Da min hu imidlertid fra barndommen af altid har sta et til landvå senet erholdt jeg endelig efter mange bæ nner min faders tilladelse til at lå re landvå senet, og i a ret 1868 kom jeg i huset hos forpagter Bjerager Ræ devejr Mæ llega rd ved Glostrup, men allerede a ret efter ma tte jeg atter forlade landvå senet. Min fader havde nemlig efter at have afsta et sin forretning i Kæ benhavn sammen med kammerra d Grove kæ bt en part af retten til at udtæ rre Tastum sæ ved Skive og han æ nskede, at jeg skulle tage dertil for at lede arbejdet ved sæ ens udtæ rring. Fra februar 1869 til 1873 var jeg beskå ftiget hermed, kun med den afbrydelse, at jeg i a ret 1870 aftjente min vå rnepligt ved ingeniæ rregimentet i Kæ benhavn. I a ret 1873 stiftedes entreprenæ rfirmaet Hans & Jæ rgen Larsen og af dette var jeg sammen med min farbroder Hans W. Larsen indehaver i 20 a r til a ret 1894. I dette tidsrum udfæ rte firmaet mange stæ rre stenhugger, brolå gnings- vandlednings- og havnearbejder m.m., sa vel for staten som kommuner og private og forretningen beskå ftigede ret ofte 3-400 mand. Af stæ rre stenhuggerarbejder skal kun nå vnes til Jesuskirken i Valby, Kunstmuseet, Glyptoteksbygningen, Hvidtfeldts Monument p a Langelinje. Personlig ledte jeg i a rene 1874 til 1876 reparationen og ombygningen af havnene pa Bornholm, der var blevet æ delagt ved Stormfloden i 1872, sa ledes ved Nexæ, Svaneke, Allinge Sandvig og Hasle havne. I begyndelsen af a ret 1881 kæ bte jeg retten til at udtæ rre Ga rdbo Sæ i Vendsyssel og samtidig dermed 2 bæ nderga rde i dennes nå rhed. Det arbejde der her er udfæ rt vil vel nok vå re det, hvortil mit navn lå ngst vil vå re knyttet og blive mindet. Ga rdbo Sæ der var beliggende 2Ø mil nordvest for Frederikshavn havde et vand areal svarende til ca. 650 tdr. land og af det udt æ rrede areal erholdt jeg de 400 tdr. land medens de tilstæ dende lodsejere for at afgive deres rettigheder erholdt resten. Arbejdet med udtæ rringen af sæ en fuldfæ rtes i læ bet af 2 a r og ejendommen er derefter i a renes læ b blevet bebygget med passende og tidssvarende landbrugsbygninger, ligesom der efterha nden er blevet tilkæ bt forskellige arealer der enten er opdyrkede eller tilplantede sa ledes at der nu til Ga rdboga rd, hvilket navn ejendommen har fa et, hæ rer fæ lgende arealer: 400 tdr. land udtæ rret sæ bund 100 tdr. land strandeng 80 tdr. land agerjord 270 tdr. land plantage i god vå kst ialt ca 850 tdr. land forhen land og vandareal, der var sa godt som uden vå rdi. Efter som a rene gik og arbejdsforholdene der ligesom over hele landet blev vanskeligere, krå vede ejendommen mere og mere min personlige n å rvå relse, og jeg opgav da i a ret 1894 min forretning i Kæ benhavn og flyttede med min familie til Ga rdboga rd.

I a rene 1895 til 1900 kæ bte jeg i det nå rliggende Tversted sogn en del ra uopdyrket Lyng, mose ialt ca. 160 tdr. ld - disse er nu helt opdyrkede og 1900-1901 har j eg bygget ga rden Kjå rholt derpa, der holdes nu der, en beså tning af 8 heste og 60 kreaturer. I a ret 1876 å gtede jeg min hustru Engeline Margrethe Thorn, datter af proprietå r P. Thorn, Hammersholm ved Allinge. I vort å gteskab have vi haft 3 bæ rn: Anne Johanne Elisabeth Larsen 1901 gift med premierelæ jtnant i artelleriet P. Edv. Frydenberg Ingeborg Marie Larsen 1903 gift med grosserer Kaj Quaade Schjæ rring, indehaver af firmaet N.A. Schjæ rring Jæ rgen Larsen for tiden landbrugsstuderende ved Landboh æ jskolen. Af offentlige hverv jeg beklå der skal jeg nå vne: Formand for Landboforeningen "Vendsyssel" siden 1895. Formand for R A bjerg kommunes sognera d siden 1897. Formand i bestyrelsen for Eskjå r-slynge Mergelbane siden 1896. Formand i bestyrelsen for Frederikshavns Eksportslagteri fra det tr a dte i virksomhed i a ret 1901. Formand for Eksportforeningen "Nordjylland" 1902. Medle m af bestyrelsen for jyske Haveselskab 1900. Medlem af de jyske Landboforeningers planteavlsudvalg 1900. Reprå sentant i Haglskadeforsikringen Vendsyssel, Fjerkrå avlerforeningen m.fl. Medlem af bestyrelsen for flere private aktieselskaber. Tilsynsfæ rende med driften af ejendommen Sæ vang ved Skive 1600 tdr. land. Formand for Kvå gavls- og Opdrå tterforeningen "Jersey" op.r 1902. Ga rdboga rd den 30 marts 1903 Jæ rgen Larsen Til Ordenshistoriografen, hr. professor dr. phil Troels Lund. K. Dm p.p Amalienborg i bestyrelsen for Eskjå r-slynge Mergelbane siden 1896 Ordenskapitlet Siden min sidste indberetning fortsatte jeg som formand for Landboforeningen Vendsyssel til 1913, da denne forening og Hjæ rring Amts Landboforening blev sammensluttede under navn af Hjæ rring Amts Landæ konomiske Selskab. Af dette selskabs bestyrelse var jeg medlem fra 1913 til 1919, da jeg efter eget æ nske fratra dte. Ved generalforsamlingen 1920 blev jeg valgt til å resmedlem af selskabet. Jeg fortsatte ligeledes som formand for Frederikshavns Exportslagteri og Konservesfabrik, da jeg efter eget æ nske fratra dte. Fortsatte som formand for Ra bjerg sognera d til 1913, da jeg ikke æ nskede genvalg pa grund af, at jeg i 1910 var indvalgt i Hjæ rring Amtsra d, hvoraf jeg vedblivende er medlem. Landvå senskommisså r fra 1914. Medlem af skoledirektionen for Horns herred fra 1915. Er vedblivende medlem af og vicefor mand for jyske Landboforeningers planteavlsudvalg og er formand for den af jyske Landboforeninger 1918 oprettede grå smarkssektion. Fortsatte som medlem og viceformand i bestyrelsen for det jyske Haveselskab til 1921, da jeg efter eget æ nske fratra dte, blev derefter af reprå sentantskabet valgt til å resmedlem. Var medlem af bestyrelsen for de samvirkende danske Haveselskaber fra 1913 til 1921. Fortsatt e som