Fremtidens Gellerup og Toveshøj



Relaterede dokumenter
Den 19. november Aftale om dispositionsplan

Fra boligområde til bydel

om Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj Onsdag Gellerup gentænkt Bliv klogere på Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel

26 nyopførte, utraditionelle rækkehuse i Aarhus nye bydel

Socialt udsatte boligområder

skræppebladet Læs indstik i Skræppebladet om Helhedsplanen. Beboermøder i Gellerupparken den 16. december og Toveshøj den 15. december.

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Helhedsplan Gellerup, politisk styregruppe

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Bilag 2: Interview med Trine Kyed Jansen

Indstilling. Dispositionsplan og byfornyelsesprogram for Gellerup og Toveshøj samt skitseprojektering af fase Resume

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Haveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Fra arbejderidyl til ghetto

Bydele i social balance

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Toveshøj mandag den 30. og Gellerupparken tirsdag den 31. maj

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

7 RÆKKEHUSE I AARHUS

7 RÆKKEHUSE I AARHUS NYE BYDEL

Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

21 nyopførte, attraktive rækkehuse i Aarhus

Spørgeskema. Voksne år. (Dansk)

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

De skiftende opfattelser af Gellerup og deres relation til skiftende grupper af indbyggere. Tom Nielsen

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

Historien om Ringparken

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER JOHAN GALSTER, PARTNER OG DIREKTØR 2+1 IDÉBUREAU / JG@2PLUS1.DK

Helhedsplan for. Viby Syd. Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

BEBOERINFO - GENHUSNING

Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen?

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Byfornyelsesprogram for områdefornyelse i Gellerupparken delområde Vest og Øst

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

KLAR TIL NÆSTE SKRIDT?

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Ørestadens arkitektur

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1058, Boliger og erhverv ved Gudrunsvej i Gellerup, samt Tillæg nr. 106 til Kommuneplan 2013.

Denne dagbog tilhører Max

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

Centrum.

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Nyt blandet byområde ved Edwin Rahrs Vej, Åby Ringvej, Gudrunsvej og Globus1 i Gellerup

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem

Tirsbæk Bakker. Bo midt i naturen - på toppen af Vejle. December 2015

Transkript:

Forår 2010 Fremtidens Gellerup og Toveshøj en attraktiv bydel i Århus Århus Kommune En plan for fremtidens Gellerup og Toveshøj er i høring nu

2 Kære læser Indtil 7. maj er en dispositionsplan for fremtidens Gellerup i offentlig høring. Vi håber, du vil deltage i debatten og sige din mening. Se hvordan på bagsiden. Her i avisen kan du læse om planen. Få svar på, hvorfor der skal ske forandringer, hvad det vil betyde for Gellerup og resten af byen, hvornår projektet begynder og meget mere. God fornøjelse. Venlig hilsen Århus Kommune og Brabrand Boligforening Århus Kommune Ambitiøs plan skaber en attraktiv bydel Århus Kommune og Brabrand Boligforening har i samarbejde med eksterne rådgivere lavet en plan for at forandre Gellerup og Toveshøj fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel. Nu har vi sendt en dispositionsplan i offentlig høring. Den beskriver overordnet de tiltag, der skal finde sted i området, og alle har mulighed for at kommentere den. Behov for forandringer Mange beboere er glade for at bo i Gellerup og Toveshøj, men der er en række udfordringer. Områdets struktur med lukkede veje og massive, ensartede boligblokke gør, at området virker lukket i forhold til resten af byen. Samtidig er mange af beboerne uden uddannelse og job. Erfaringerne viser, at de sociale indsatser ikke kan ændre de forhold alene. Derfor skal massive, fysiske forandringer være med til at bane vejen for en bydel, der både er attraktiv for beboerne og for resten af byen. Til gavn for beboerne og hele byen Fremover skal området ikke kun rumme boliger, men også erhvervsliv, arbejdspladser, butikker, kultur- og uddannelsesinstitutioner. Målet er at få flere i job og uddannelse og at skabe et mere levende og trygt miljø. Der bliver mulighed for at starte butikker og andet erhverv, og det vil skabe flere arbejdspladser. Ny arkitektur vil bryde den ensartede stil og gøre bydelen mere varieret. Samtidig vil bedre, grønne områder indbyde til aktivitet. Nye veje gennem området, en ny bygade, en ny grøn kile m.m. vil give flere muligheder og åbne området for resten af byen. Unikt i Danmark Projektet er det første og største af sin art i Danmark. Udenlandske erfaringer har allerede vist, at fysiske forandringer i et boligområde sammen med sociale indsatser kan skabe sociale forbedringer. Med planen vil vi skabe et bedre Gellerup til glæde for alle borgere i Århus. Verdenspladsen bliver Gellerup og Toveshøjs nye omdrejningspunkt. På Verdenspladsen findes bl.a. butikker og restauranter. Fra dispositionsplanen

3 Tryghedspakke sikrer beboerne Brabrand Boligforening og Århus Kommune har lavet en tryghedspakke for at sikre beboerne. Med tryghedspakken får alle beboere en garanti for, at de ikke skal fraflytte området mod deres vilje. Beboerne i de blokke, som planen vil berøre, vil alle blive tilbudt en anden bolig i området af samme størrelse og stand. Beboere, der hellere vil flytte fra området og få en bolig et andet sted i byen, vil få hjælp til det. Flyttehjælp Tryghedspakken indeholder også flyttehjælp i form af et flyttefirma, som flytter møbler og ejendele på en måde, så beboerne bliver generet mindst muligt. Boliggaranti Vi garanterer de beboere, der skal flytte til en anden lejlighed, at den som minimum er almindelig pænt vedligeholdt, og at huslejen er den samme. Beboerne kan også vælge at få den nye lejlighed totalt istandsat og så betale en højere husleje. Brabrand Boligforening garanterer, at der er boliger nok til de beboere, der ønsker at blive boende i området. Der er altså ingen, som bliver tvunget væk fra området mod deres vilje på grund af planen. Læs mere om tryghedspakken på Forandringer her og nu Planen for Gellerup og Toveshøj har et 20-årigt perspektiv. Men der vil hurtigt ske synlige ændringer i området. Allerede i år skal en række initiativer gøre områdets beboere mere trygge og samtidig markere, at der er forandring på vej. Der kommer bl.a. ny og kraftigere belysning, beskæring af træer og buske, en ny fodboldbane, nye grillsteder og kulturelle events. Altsammen initiativer, der skal gøre det mere sikkert og rart at færdes i området.

4 Planens elementer En ny bygade Bygaden vil strække sig fra City Vest i syd til Bazar Vest i nord og gå gennem bydelens nye hovedtorv Verdenspladsen. Gaden vil have et levende forretningsliv, hvor alle har mulighed for at starte butikker og andet erhverv. Erhvervs- og boligområde ved Ringvejen Der skal bygges på arealerne langs Åby Ringvej. Her vil der både være boliger og erhverv. Et nyt vejsystem En ny ringgade og nye tværgader vil binde bydelen sammen. Flere arbejdspladser 500 kommunale arbejdspladser vil flytte ind i bygaden. Grøn kile En grøn kile vil strække sig fra nord til syd og rumme sportspladser, grønne områder, stisystemer og løberute. Varierede boligformer Flere boligtyper som fx ejerboliger, andelsboliger, ældreboliger og ungdomsboliger vil sammen med de almene boliger give mere varierede boligformer. Nye kvarterer Bygaden og tværgaderne vil naturligt dele bydelen i mindre kvarterer, som hver får deres egne kendetegn. En renere og tryggere bydel Bedre oprydning, bedre belysning, nye kvarterer og vejsystemer vil gøre det rarere og mere trygt at bevæge sig rundt i bydelen. En stor social indsats Den store sociale indsats og arbejdet for at skabe uddannelse og jobs fortsætter og udvikles. Områdets nye strukturer med grøn kile, nye veje og nye kvarterer. Fra dispositionsplanen. 2010 11. marts 7. maj 2010 19. april 2010 kl. 19 21 27. april 2010 kl. 19 21 Beskæring af træer og buske, ny belysning, nye grillpladser, ny boldbane Dispositionsplan er i offentlig høring Borgermøde i Globus 1, Brabrand Borgermøde i Rådhushallen, Rådhuset

5 De tre forslag Som en del af planen for Gellerup og Toveshøj skal tre blokke rives ned, to omdannes og to sælges. Her ser du dispositionsplanens tre forslag til, hvilke blokke det skal være. Første forslag, som Brabrand Boligforening anbefaler, gennemfører den nye bygade fra City Vest til Bazar Vest i fuldt omfang. Andet og tredje forslag gennemfører en stor del af den nye bygade og åbner for et nyt varieret boligbyggeri mod enten Edwin Rahrs Vej eller Dortesvej. Medio 2010 Efterår 2010 Senest 2013 2030 Behandling af indsigelser Brabrand Boligforenings beboerdemokrati og Århus Byråd vedtager dispositionsplanen. Påbegyndelse af salg af lejligheder. Etablering af bygade, grøn kile, nye veje m.m. påbegyndes sammen med omdannelse af to blokke og nedrivning af tre blokke. 500 kommunale arbejdspladser flyttes til den nye bygade i Gellerup. Andelen af almene boliger er reduceret til 30 procent, og der er tilført et varieret udbud af boligformer.

6 Helle Hansen er formand for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse og har boet i Gellerup de sidste 37 år. Med helhedsplanen vil man ge af de forbedringer, vi ønsker, kunne lade sig gøre. Hvad mener Gellerupparkens bestyrelsesformand? Forandringer giver håb om et bedre ry Hvordan er det at bo i Gellerup? Her fra min lejlighed på syvende sal har jeg byens bedste udsigt i en lækker lejlighed, der er til at betale. Jeg har herlige naboer og opfatter Gellerup som min landsby. Mange herude har problemer, men samtidig har de mange ressourcer. Der er et godt naboskab, for vi har mere tid til at gøre noget med og for hinanden. Helle Hansen er formand for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse. Hun sidder i den politiske styregruppe for Helhedsplan Gellerup, som står bag den dispositionsplan, der nu sendes i høring. Hun har boet i Gellerup de sidste 37 år og håber, forandringerne vil give resten af byen et bedre syn på den bydel, hun elsker. Hvordan vil forandringerne påvirke området? Det største problem er vores image, så jeg håber, vi kommer til at opleve, at omverdenen får et andet syn på os. Som det er nu, skal man altid forsvare, at man bor i Gellerup. Forandringerne vil give et positivt fokus på området og få resten af byen til at forholde sig til andet end ballade og ildebrande. En ny bygade gennem området vil åbne bydelen og tiltrække folk udefra. Resten af borgerne i Århus vil finde ud af, at her er anderledes, end de forestiller sig. Vi lægger øre til mange fordomme, og den største udfordring bliver at ændre omverdenens syn på området. Vi, der bor her, synes jo, det er et dejligt sted. Jeg tror, flere folk med ressourcer vil flytte herud fremover, fordi de synes, her er spændende, og gerne vil være med til at opleve forandringerne og skubbe udviklingen i den rigtige retning. Hvad vil beboerne få ud af helhedsplanen? Mange af lejlighederne er nedslidte og dårligt vedligeholdte, fordi der er stor udskiftning i boligerne, så vi håber, forbedringerne vil være med til at hæve standarden. Flere af de små lejligheder skal slås Jeg glæder mig til at se resultatet og læse de positive overskrifter om Gellerup. sammen til større lejligheder, for så vil folk blive boende længere. Der er også behov for flere grønne områder og legeområder mellem blokkene, hvor vi som beboere kan hygge os sammen. Med helhedsplanen vil mange af de forbedringer, vi ønsker, kunne lade sig gøre uden at betyde en højere husleje. Det er meget positivt for os som beboere. Desuden vil den nye bygade give mere liv i området og gøre det mindre tomt mellem blokkene. Hvad synes I som beboere om helhedsplanen? Det er vigtigt for os at føle, vi har været en del af projektet, og at vi bliver inddraget i det videre arbejde med planlægningen. De fleste er spændte på, hvad der skal ske, og vil meget gerne have, at her bliver pænere. Der er problemer i området, men vi er også gode til at løse dem, hvis vi får hjælp til det. Derfor er det meget positivt, at der er en stor samlet interesse og en bred politisk enighed i byrådet om, at der skal ske noget herude. Jeg glæder mig til at se resultatet og læse de positive overskrifter om Gellerup.

7 Stadsarkitekt Gøsta Knudsen har det faglige ansvar for forandringerne i Gellerup. Hvad mener stadsarkitekten? Gellerup bliver et fantastisk sted Hvorfor er der behov for forandringer i Gellerup og Toveshøj? Da området blev opført i begyndelsen af 1970 erne blev det profileret som Europas bedste boligkvarter, men i dag har det udviklet sig til et udsat boligområde med et dårligt ry. Resten af Århus forbinder området med høj arbejdsløshed, utryghed, kriminalitet, brande og triste betonblokke. Det kan hverken Gellerup eller resten af byen leve med. Århus som helhed skal være et trygt sted, hvor alle områder er integreret og hænger godt sammen. Derfor er vi nødt til at sætte ind sammen med områdets beboere. Hvorfor skal nogle af de eksisterende blokke fjernes? Udenlandske erfaringer fra bl.a. England, Holland og Frankrig har vist, at hvis man virkelig skal forandre et boligområde, må man ændre de fysiske rammer radikalt. De sociale indsatser kan ikke stå alene, men skal støttes af markante fysiske forandringer, som vi bl.a. kan skabe ved at rive ned og bygge nyt. Spændende, ny arkitektur vil gøre bydelen attraktiv og mere varieret med forskellige boligtyper, der vil tiltrække flere ressourcestærke borgere. Det er ikke nok med vedligeholdelse af de nuværende blokke, for det ændrer ikke den grundlæggende struktur. Hvordan vil området se ud i fremtiden? Det bliver et laboratorium for moderne og eksperimenterende byggeri. Med en række ambitiøse arkitektkonkurrencer vil vi finde de bedste bud på ny, utraditionel arkitektur. Nye gader skal dele området op i kvarterer, som får deres eget særpræg, og en ny bygade bliver et spændende og anderledes handelscentrum. Bydelen har mange forskellige mennesker og kulturer og er det område i byen, der bedst udtrykker den øgede globalisering og internationalisering. Det må ikke gå tabt. Hvordan bliver det at bo i Gellerup og Toveshøj? De fysiske forandringer vil sammen med den sociale indsats være med til at fremme trygheden og sænke Både beboere og andre borgere har rig mulighed for at være med, når planerne skal føres ud i livet. kriminaliteten. I dag er der enorme fællesarealer, som ikke tilhører nogen, og det er med til at gøre området utrygt. De grønne områder skal forbedres og være knyttet til boligerne, så beboerne føler ejerskab til dem. I dag opfatter mange Gellerup som et område med begrænsninger, men i fremtiden vil vi fokusere på dets muligheder. Det bliver en magnet for kreative, unge iværksættere. Hvad betyder planen for resten af Århus? Gellerup bliver et fantastisk sted, som man vil forbinde med noget positivt. Vi læser altid om områdets problemer, men nu skal vi vænne os til at læse en ny historie. Både beboere og andre borgere har rig mulighed for at være med, når planerne skal føres ud i livet. Når vi får frigjort det kæmpe potentiale, der ligger i bydelen, bliver det byens hotteste kvarter - i stedet for at blive opfattet som problembarnet. Fremover vil vi alle sammen få glæde af områdets muligheder og kvaliteter. Gøsta Knudsen er stadsarkitekt for Århus og har det faglige ansvar for planen for Gellerupparken og Toveshøj. Gøsta Knudsen er også ansvarlig for Århus Kommunes kommnede arkitekturpoliti

Det er byens plan kom og vær med Fremtiden for Gellerup og Toveshøj som en attraktiv bydel berører selvfølgelig først og fremmest beboerne i området, men også alle andre borgere i Århus. Der er brug for, at området nu bliver en mere naturlig del af resten af byen. For beboere og borgere er det her en enestående chance for at komme til at bo i en bydel, som bliver et af de mest spændende og unikke her i landet. Vi håber, at du vil tage godt imod den plan, vi her præsenterer. Men vi har også brug for dine kommentarer og glæder os til en god dialog under høringsfasen. På Gellerup Bibliotek finder du et informationskontor, hvor du kan få information og hjælp til at skrive høringssvar. Du kan se dispositionsplanen og finde meget mere information på De bedste hilsner fra Borgmester Nicolai Wammen og formand for Brabrand Boligforening Jesper Pedersen Gellerup Light and Changes Mens dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj er i høring, vil lysinstallationen 'Gellerup Light and Changes' sætte spot på Gellerupparken. Bag værket står kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen. Lyset i Gellerup skal opfordre til debat om områdets fremtid i forbindelse med den offentlige høring. Samtidig får både beboere og borgere en flot oplevelse. Lyset kan ses fra store dele af Århus, men opleves bedst i Gellerupparken. Lyset omfatter blå gavle, en orange bro og en grøn laserlinie fra City Vest til Bazar Vest, der viser idéen om en ny bygade gennem området. Installationen er både energi- og miljøvenlig. Informationsavis udgivet at Århus Kommune og Brabrand Boligforening marts 2010 Ansvarshavende: Per Frølund Redaktion: Trine Kyed Jansen, Marianne Stenberg og Linda Michelle Handrup Layout: Kragelund Kommunikation A/S Foto: Flemming Jeppesen Illustrationer: JWH arkitekter Send os din mening Du kan kommentere dispositionsplanen ved at indsende et høringssvar inden 7. maj 2010 til: Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8100 Århus C E-mail: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Kontaktperson: Jette Bøjesen Tlf.: 8940 2603 Se hele planen på Informationskontor I hele høringsfasen kan du henvende dig med spørgsmål på vores informationskontor mandag torsdag kl. 12 17 på Gellerup Bibliotek, Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand. Her kan du også få hjælp til at lave et høringssvar. Tlf.: 2332 9065 E-mail: infogellerup@ba.aarhus.dk Borgermøder for alle: Mandag 19. april kl. 19 21 Globus 1, Gudrunsvej 3A, Brabrand Tirsdag 27. april kl. 19 21 Rådhushallen, Århus Rådhus Du er velkommen til at kontakte os Brabrand Boligforening Gudrunsvej 10A 8220 Brabrand E-mail: brabrand@bbbo.dk Tlf.: 8931 7171 Århus Kommune Gellerupsekretariatet Borgmesterens Afdeling Rådhuset, 8000 Århus C E-mail: gellerup@aarhus.dk Tlf.: 8940 2825 Århus Kommune