Fra arbejderidyl til ghetto

Transkript

1 Fra arbejderidyl til ghetto Hvordan skabes igen velfungerende byområder? Byplanmødet Malmø, 5. oktober 2016 Tom Nielsen Professor By- og Landskabsplanlægning Arkitektskolen Aarhus

2 Vesterbro 1950erne, Boligkommisionens billedarkiv Fra fattigdomsghettoer til en bedre verden 1945 Baggrunden for vort Arbejde, er Billedet af en Verden, der lægger Planer. Der maa gøres en Indsats, for at Fremskridtene kan realiseres. Og den ivrige Planlægning for Fremtiden, der nu finder sted Verden over især i Arbejderbevægelsen kan vel ikke være andet end Udtryk for, at Demokratierne vil gøre denne Indsats at man tror på Menneskenes Muligheder. Hans Hedtoft (formand for Det danske Socialdemokrati, senere statsminister), på Socialdemokratiets 24. kongres i august 1945

3 Letchworth Garden City, Parker and Unwin 1905 Radburn N.J., Stein and Wright, 1929 Ville Radieuse, Le Corbusier 1930 Den moderne planlægnings to modeller: Maskin-byen og Have-byen

4 Skjoldhøjparken, 1968 Gellerupparken, 1969 I DK spillede vi på begge heste Statsstøttet almennyttigt byggeri Statslån og rentefradrag

5 Åbne marker og store ambitioner. Troen på at det gode liv kan skalaeres op

6

7 Maskin-alderens, oliens og forbrændingsmotorens by 8 forskellige boligtyper 2400 lejligheder (planlagt 6000) Alle rationaliseringsmuligheder taget i brug

8 Ny by, nyt landskab, nyt liv

9 Arbejder-paradis

10 Forbrugersamfundets by

11 Jeg vil hellere have revet min højre arm af end at bo i Gellerupparken. Teolog og tv-vært Jørgen Thorgaard i indledning til sit DRprogram Kirkeligt Forum i 1973 Oliekrisens og fremmedgørelsens by

12 1979: 527 beboere,12% i alt er udlændinge

13 Facaderenovering og trappetårne, Fra boligområde til bydel, : Bølger af nye beboere. De første forsøg på byfornyelse

14 URBANprojektet Helhedsplanen PLUSplanen Områdeorienteret fornyelse, større planer, helhedsplaner At få skabt et blivende bæredygtigt og velfungerende byområde, hvor selvhjulpenhed tillægges betydelig vægt, og hvor blandt andet nye former for borgerinddragelse og den etniske mangfoldighed er et væsentligt bidrag til nytænkning og kreativitet. Det er især målsætningen for byområdet at sætte fokus på bæredygtighed i en økonomisk og en socialkulturel forstand. Målsætning for URBAN-programmet

15 Som det første sted i landet er visionen, at gennemføre en massiv fysisk omdannelse af et stort alment boligområde. Den fysiske omdannelse vil bl.a. omfatte etableringen af en bygade med kontor- og erhvervsfaciliteter fra City Vest til Bazar Vest, etablering af nye kvarterer og boligformer i området, udflytning af kommunale arbejdspladser osv. Fra boligområde til bydel. Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj, 200? Helhedsplan, Aarhus kommune, Brabrand Boligforening, 2007

16 Bypark, Nye offentlige arbejdspladser Busbørn, Nedrivning, Grundlæggende og omfattende fysisk omstrukturering

17 Gellerupplanen lægges Afsnit Afsnit 4 (fragment) Nyttehaver Gavlmalerier Fra boligområde til bykavrter Bazar Vest Facaderenovering Afsnit 2 + trappetårne Byparken (konk) URBANprojektet Hasle Bakker PLUSplanen Helhedsplanen Nedrivning af blokke Nyt vejsystem Børneby Skiftende forståelsesrammer Forståelsesramme Optimisme. Arbejderparadis Fremmedgørelse Anvisningssted for sociale problemer Integration, identifikation og empowerment DKs fattigste bydel Ghetto og parallel-samfund Politisk styring Top down Radikale løsninger Projekter/planer

18 Hvordan skabes igen velfungerende byområder?

19 Løsning på byskala De udsatte boligområder er en del af et bysystem. Hvis man vil ændre noget grundlæggende må man se det i bysystemets skala. Et vigtigt spørgsmål er hvilket forståelse af by og bykvarter man anlægger når man transformerer. Er byen en større organisk enhed? Er den en række kvarterer hvis indbyrdes dynamik skaber byen? Får man den bedste by ved at bygge den i små bidder, eller skal der en overordnet plan til? Er en by tæt med gader? Er den landskabelig? Er forstaden som model stadig relevant?

20 Forståelsesrammerne skifter hurtigere end ting bliver bygget om Da Gellerup blev bygget var visionen allerede outdatet. Nogle former bliver overflødige. Andre får nye betydninger. Nogle problemer forbliver de samme. Nogle problemer går væk af sig selv.

21 Velfærdsarkitektur: Fra arbejderparadis til godt boligliv for de svageste? De store almene boligområder kan stadigvæk, ses som helt centrale i forhold til et velfærdspolitisk perspektiv. At løfte bundlinien. I dag er de fattigdomsområder mere end nogensinde.

22 Ghettoen som vigtig integrationsmaskine Gellerup som ghetto har været delvis succesfuld ved at fungere som en trædesten. Den lukkede karakter af parallel-verden har skabt tryghed blandt folk som var rodløse. 70 % af de huse der løbende handles i Skjoldhøjparken, et stort parcelhusområde ikke langt fra Gellerup købes af folk med anden etnisk herkomst end dansk. En (stor?) del af dem kommer fra Gellerupparken og andre ghettoer

23 Flertydig kulturarv Velfærdssamfundets bebyggelser er vigtig kulturarv. De er vidnesbyrd om en ide om fællesskab, og om den høje bundlinie der er central for velfærdsstaten. Der er grundlæggende 4 ting man kan gøre: Renovering, nedrivning, transformation og restaurering. Skal vi bruge hele paletten? Kan kulturarvs-perspektivet bidrage til at skabe den flertydige identitet som måske er nødvendig for at differentiere Ghetto -betegnelsen. Still fra musikvideo MARWAN, Min Blok, 2007 Still fra musikvideo MD, Kæmper, 2011 Still fra musikvideo Cha-D, Kaos, 2011