Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2
Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer mange af vores fødevarer. Over 60 % af Danmarks areal er dækket af landbrugsjord. Arbejdet i landbruget kræver stor indsigt i biologisk videnskab. Viden om biologi og landbrug har også stor betydning for vores valg af fødevarer. 2/22 B2
Opgave 1 Udviklingen i dansk landbrug Antallet af landbrug i Danmark er blevet meget mindre i løbet af de seneste 50 år. Markerne er dog blevet meget større, og i de fleste landbrug er det blevet almindeligt at bruge sprøjtegifte mod vilde planter og skadedyr. Foto: Keld Nørgaard Hvilken betydning har denne udvikling i dansk landbrug haft for de vilde planter og dyr i marken? Sæt 2 X Insekter, for eksempel biller, bliver lokket ud i marken af sprøjtegifte. De vilde planter spreder kun deres pollen væk fra marken. Artsdiversiteten blandt insekter og vilde planter bliver mindre. Sprøjtegiften smager så dårligt, at mange små dyr holder sig væk. De vilde planters mulighed for at sprede sig er blevet forringet. Markerne bliver for store til, at landmanden kan fange alle insekterne. 3/22 B2
Opgave 2 Forbedring af dyrkningsjorden En landmand har fået den idé, at hans kartofler vokser bedre på marken, hvis dyrkningsjorden er tilsat ekstra sand. For at teste sin idé bruger han to store urtepotter med kartoffelplanter. Den ene urtepotte ses på billedet herunder. Sollys Sollys Sand, jord og vand Sand, jord og vand Hvad skal han komme i den anden urtepotte, og hvor skal den placeres? A Sæt et X B C D E A B C D E 4/22 B2
Opgave 3 Kornblomst Kornblomst er en almindelig vild plante, der ofte vokser i kornmarker. Kornblomst i kornmark Foto: Keld Nørgaard Hvilket udsagn om kornblomst er korrekt? Sæt et X Kornblomst er en busk, en sporeplante og en karplante. Kornblomst er en karplante, en frøplante og en sporeplante. Kornblomst er en karplante, en urt og en frøplante. Kornblomst er en sporeplante, en frøplante og en vandplante. Kornblomst er en sporeplante, et græs og en karplante. 5/22 B2
Opgave 4 Gensplejsning Ved hjælp af gensplejsning kan vi få landbrugsafgrøder, som er modstandsdygtige over for sprøjtegifte. Ved gensplejsningen er et eller flere gener kunstigt overført til en fremmed organisme. Hvad er rigtigt om gener og gensplejsning? Sæt 3 X Overførsel af et gen fra en arts DNA til en anden arts DNA kaldes gensplejsning. Landmanden kan selv gensplejse sine dyr i sit laboratorium. Det er kun dyr og svampe, som kan gensplejses. Et gen udgøres af et lille stykke af DNA-strengen. DNA-strengen består udelukkende af sukkerstoffer. Et protein dannes ud fra koden af et enkelt gen. Ved respiration dannes mange gener i organismen. Generne sidder fast på nervecellernes udløbere. 6/22 B2
Opgave 5 Ukønnet formering Bladlus er små insekter, som kan være skadedyr i en kornmark. Bladlus er i stand til at formere sig ukønnet. Det betyder, at en hun kan lægge æg, der kan udvikle sig til nye bladlus, uden at blive befrugtet af en han. Bladlus Foto: Keld Nørgaard Hvilken betydning har ukønnet formering for bladlus? Sæt 2 X Alle bladlusenes unger vil udvikle sig til intetkøn. Ungerne bliver både hanner og hunner, såkaldte hermafroditter. Bladlusenes unger bliver kloner, da de får ens arvemasse. En han vil dø, hvis den forsøger at parre sig. Hele populationen af bladlus vil dø meget hurtigt. Mængden af bladlus kan meget hurtigt blive stor. Alle hunbladlusenes æg vil kun blive til hanbladlus. 7/22 B2
Opgave 6 Lærkers ungeproduktion Gennemsnitlige antal unger per rede Sprøjtede marker Usprøjtede marker 3,00 2,00 1,00 0,00 1992 1993 1994 1995 Alle årene Efter RAM på en Poul Palludan Müller (2000) s. 144. Se på figuren og brug din viden. Sæt streg under det rigtige svar i hver parentes På de usprøjtede marker var det i året (1992 1993 1994 1995 1999), at lærkerne fik flest unger. I året (1992 1993 1994 1995 1999) fik alle lærker på begge typer marker tilsammen flest unger per rede. Når lærker får færrest unger på de sprøjtede marker, skyldes det, at sprøjtegiftene dræber (slanger insekter krebsdyr krybdyr småfugle), som ellers skulle have været en vigtig del af føden for ungerne. Disse byttedyr kendes på, at de oftest har (0 2 4 6 8) ben. De fleste sprøjtegifte dræber kun de dyr, der tilhører en bestemt (dyregruppe alder farve størrelse landsdel). 8/22 B2
Opgave 7 Kulhydrat Kulhydrat (C 6 H 12 O 6 ) bliver opbygget, ved at planterne på marken udnytter sollyset til at lave fotosyntese. Korn Foto: Keld Nørgaard Hvad kan der ske med kulhydrat i kornplanterne? Sæt 2 X Kulhydrat siver ud gennem bladenes spalteåbninger til den atmosfæriske luft. Cellulose sammensættes af kulhydrater til opbygning af plantens cellevæg. Kulhydrat laves om til mitokondrier, som sættes sammen til proteiner. Bakterier ændrer kulhydrat til uorganisk kulhydrat, som lagres i planteroden. En del kulhydrat nedbrydes, så der kan frigøres energi til plantens vækst. Kulhydrater omdannes i proteinsyntesen til alene at danne arvemateriale. 9/22 B2
Opgave 8 sk viden Det er vigtigt at kunne skelne mellem forskellige slags argumenter. I diskussioner om landbrug og fødevareproduktion bruges ofte økonomiske eller politiske argumenter, men også biologiske argumenter kan bruges. ske argumenter bygger på biologisk viden, som er blevet til på baggrund af naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Hvilke af følgende argumenter bygger udelukkende på biologisk viden? Sæt 2 X Der er mange mennesker ansat i virksomheder, som eksporterer svinekød. Kornbladbiller er insekter, som kan hæmme kornets vækst ved at spise af bladene. Solceller på landbrugsbygningerne kan producere en del elektricitet til landbruget. På mange marker er store og effektive markredskaber nødvendige for arbejdet. Dyrkning af kornplanter på marken kræver både tilgængeligt vand og næringsioner. Da landbruget eksporterer for mange milliarder kr. hvert år, er det et vigtigt erhverv. 10/22 B2
Opgave 9 Nitrat i vandløb Mange landmænd gøder deres afgrøder med kunstgødning, som blandt andet indeholder nitrat (NO 3 - ). Det kan ske, at en del af nitraten siver fra marken ud i et nærliggende vandløb. Vandløb mellem marker Foto: Keld Nørgaard Hvad kan der ske, hvis der siver nitrat ud i vandløbet? Sæt 2 X Mange fisk vil kun spise nitrat og derfor ikke leve af almindelige byttedyr. Plantevæksten i vandløbet kan blive så voldsom, at vandet ikke kan løbe af sted. Vandløbets fisk vil bruge nitrat til at bygge skjulesteder langs bredden. Mange vandplanter kan vokse hurtigere, da nitrat er et næringsstof for planter. Sollyset vil ikke nå ned til bunden, da nitrat lægger sig på vandoverfladen. Nitrat vil sætte sig på fiskenes øjne, så de ikke kan finde føde. 11/22 B2
Opgave 10 Udnyttelse af næringsioner Kunstgødning anvendes af konventionelle landmænd som gødning på markerne. Hvilke organismer kan med det samme udnytte næringsionerne, der frigøres fra kunstgødningen? Sæt 4 X Majsplanter Store regnorme Valmueplanter Agersnegle Kartoffelplanter Græsser Encellede dyr Myrer 12/22 B2
Opgave 11 Organisk gødning Økologiske landmænd må ikke anvende kunstgødning. I stedet gøder de med organisk gødning, som for eksempel husdyrgødning eller kompost. Den organiske gødning skal nedbrydes og omdannes til næringsioner, før kornet kan optage den. Spredning af organisk gødning Foto: Keld Nørgaard Sæt 1 X i hver linje Næringsioner kan udvaskes til Næringsioner kan frigøres af Næringsioner optages gennem kornets rodnet. nedbryderorganismer. plantens cellekerner. atmosfærens CO 2. grundvandet. 13/22 B2
Opgave 12 Symbiose Nogle landmænd dyrker lucerne, som på rødderne kan have små knolde. Disse rodknolde indeholder mange bakterier. Lucerneplanten lever i symbiose med knoldbakterierne. Rodknolde Foto: Keld Nørgaard Hvad sker der ved symbiosen mellem lucerneplanten og bakterierne? Sæt 2 X Lucerneplanten opløser og æder alle bakterierne. Lucerneplanten leverer sukkerstof til bakterierne. Lucerneplantens vækst bliver hæmmet af bakterierne. Symbiose kan medføre fotosyntese i rodknoldene. Bakterierne leverer næringsioner til lucerneplanten Lucerneplanten bliver syg, visner og dør langsomt. 14/22 B2
Opgave 13 Arvelige egenskaber I landbruget bruges forskellige svineracer, som har forskellige arvelige egenskaber. Orne (hangris) Fotos: Keld Nørgaard So (hungris) Tag stilling til følgende udsagn: Sæt et X i hver linje Rigtig faktaviden Forkert faktaviden En holdning Kromosomer indeholder lange rækker af gener. DNA og RNA er store proteinmolekyler. Alle pattegrise er dejlige. I cellekernen findes DNA. I alle grisens levende celler er der DNA. En hungris arver kun sin mors gener. 15/22 B2
Opgave 14 Kønnet formering I Danmark produceres mange grise. Grise har kønnet formering. Kønscellerne hos grise og andre pattedyr dannes ved den særlige celledeling, som kaldes meiose. Smågrise Foto: Keld Nørgaard Hvad er resultatet af meiosen i de enkelte celler? Sæt et X Antallet af kromosomer bliver firdoblet. Kromosomerne har ændret alle generne. Kromosomerne bliver farvet blå. Antallet af kromosomer bliver halveret. Antallet af kromosomer forbliver det samme. 16/22 B2
Opgave 15 Proteiner Svinekød består blandt andet af proteiner. Når svinekød bruges som føde, bliver det ved fordøjelsen nedbrudt til mindre bestanddele. Hvad bliver proteiner nedbrudt til ved fordøjelsen? Sæt et X Hormoner Aminosyrer DNA Disakkarider Stivelse 17/22 B2
Opgave 16 Fedt i fødevarer Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser fødevarer med et begrænset fedtindhold. Hvad er rigtigt om fødevarer, fedt og menneskekroppen? Sæt 3 X Mange fedtstoffer er opbygget af lange kæder af proteiner med mange forgreninger. Menneskekroppen har ikke brug for sukker, og derfor skal man ikke spise sukkerholdig mad. Nogle fødevarer er light-udgaver med mindre energiindhold end andre tilsvarende fødevarer. Forbrænding af 1 g protein kan frigøre mere energi end forbrænding af 1 g fedt. Muskelstyrken øges, jo mere fedt man indtager med føden. Forbrænding af 1 g fedt frigør mere end dobbelt så meget energi som forbrænding af 1 g protein. Det er naturligt, at kvinder har mindre fedtdepoter på hofterne end mænd. Nerveimpulsen kan sendes hurtigere, når nervecellers udløbere er omviklet af fedtskeder. 18/22 B2
Opgave 17 Konservering af fødevarer Sæt streg under det rigtige ord i hver parentes Der er flere forskellige måder at konservere fødevarer på. En gammel metode er at binde vandet i fødevaren ved hjælp af (kul vand sand salt ler). En nyere konserveringsform er bestråling, som kan dræbe mikroorganismerne, ved at deres (lever arveanlæg hjerne bugspytkirtel nervesystem) ødelægges. Man kan også tilsætte konserveringsstoffer, som (belyser fremmer stimulerer underbygger hæmmer) mikroorganismernes vækst eller (opvarmer udvikler køler omslutter dræber) dem. 19/22 B2
Opgave 18 Opbevaring af mad Mange fødevarer opbevares i køleskab ved 5 C for at holde sig friske i et stykke tid. Hvad er baggrunden for, at fødevarer kan holde sig friske i køleskab? Sæt 2 X Ved en temperatur på 5 C vil alle bakterier formere sig hurtigt. Formering af forskellige mikroorganismer hæmmes i køleskab. Lyset i køleskabet vil sætte gang i bakteriernes respiration. Antallet af sygdomsfremkaldende virus vokser meget hurtigt. Alle mikroorganismer i køleskabets fødevarer laver mere fotosyntese. Væksten af bakterier i fødevarer sker langsommere ved 5 C end ved 16 C. Ved temperaturer under 5 C hæmmes bakteriers blodcirkulation. 20/22 B2
Opgave 19 Udskillelse af urin Kroppen kan afgiftes, ved at leveren tilbageholder skadelige stoffer, som man har spist med maden. Disse stoffer uskadeliggøres og gøres opløselige i vand, så de kan udskilles fra kroppen med urinen. Gennem hvilket organ udskiller kroppen urin? Sæt et X Spiserøret Lymfekirtlerne Nyren Tyndtarmen Leveren Bugspytkirtlen 21/22 B2
Opgave 20 Fordøjelsessystemet Menneskets fordøjelsessystem består af forskellige dele. Hver del har sin særlige funktion. Sæt et X i hver linje udskilles saltsyre (HCl). optages vand. optages kuldioxid (CO 2 ). findeles maden mekanisk. optages næringsstoffer. udskilles afføring. I munden I maven I tyndtarmen I tyktarmen Fra endetarmen 22/22 B2