Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK
Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre it, der understøtter sundhedsområdets arbejdsgange, er ofte forbundet med svære valg og beslutninger. For at lette dette arbejde er der udarbejdet et sæt af nationale arkitekturprincipper [PRINCIP], der fungerer som ledetråde. Denne publikation rummer den delmængde af de nationale arkitekturprincipper, der er relevante i at støtte og lette en beslutningsproces specifikt ved anskaffelse af it-systemer. Publikationen henvender sig til it-chefer, projektledere og tekniske eksperter. Af hensyn til overskueligheden er arkitekturprincipperne inddelt i 5 hovedområder: strategi, forretning, information, applikation, samt teknologi. Figuren på næste side illustrerer de 5 arkitekturområder og sammenhængene imellem dem. Det bemærkes at ingen af de nationale teknologiprincipper er relevante for denne publikation og de er derfor udeladt. [PRINCIP], Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet, SDSDs Arkitekturenhed/L. Stefan Jensen, 21-06-2009, Version 1.0 Indledning
5 Hovedområder for de nationale arkitekturprincipper Strategi Definerer mål, strategier mm for Arbejder med konkret Forretning Understøttes it-mæssigt af Information Behandler Applikation Realiseres via konkrete valg af Teknologi Indledning
Indhold De strategiske principper Omhandler forretningens mål, strategier, forretningsomgivelser og forretningsdrivere. S. 1 Forretningsprincipperne Beskæftiger sig med forretningsgange og arbejdsprocesser. S. 2-6 Informationsprincipperne Rummer råd og vejledning indenfor forretningsbegreber, terminologier og data modeller. S. 7 Applikationsprincipperne Giver hjælp omkring it-applikationer og integrationer. S. 8-9
S2 Enhver it-løsning understøtter en eller flere forretningsprocesser Udviklings- og implementeringsprocesser sikrer at enhver it-løsning effektivt understøtter medarbejdernes gennemførelse af én eller flere veldefinerede forretningsprocesser, som inddrager borgere og patienter i hensigtsmæssigt omfang og sikrer dem god service It-løsninger skabes for at understøtte sundhedsvæsenets medarbejdere i deres daglige arbejde så det overordnede forretningsmål om god borgerservice imødekommes. Løsninger skal udvikles og implementeres så reel understøttelse af de ønskede forretningsprocesser sikres og ikke ud fra løsningernes tekniske udformning. Understøtter en løsning en ændret forretnings-proces bør dette skyldes et bevidst valg. Samtidigt skal det overordnede formål holdes for øje, således at snævre hensyn til effektive processer ikke kompromitterer borgerens oplevelse af et sundhedsvæsen, som er til for hans skyld. Det skal være helt klart hvilket forretningsområde en ny applikation understøtter, samt hvilke aktører der skal anvende den. Inddragelse af brugerne (medarbejdere, borgere, patienter) er en kritisk succesparameter for at opnå reel anvendelighed af et nyt it-system. Et nyt it-system skal enten forbedre arbejdsgange, oplevelsen af et sammenhængende sundhedsvæsen eller begge dele. Et nyt it-system må ikke forringe eksisterende arbejdsgange eller oplevelsen af et sammenhængende sundhedsvæsen. Understøttelse af et tæt samarbejde imellem borgere og patienter og sundhedsvæsenet sker bedst ved at borgere og patienter indtænkes som aktører i de processer, som vedrører deres behandling og pleje. Dermed bliver det et krav, at løsninger, som understøtter sådanne processer effektivt understøtter alle aktørers anvendelse af disse. Strategiske principper Med dette princip foregår udviklingen af itsystemer prioriteret efter vigtighed af de forretningsprocesser, som understøttes. 1
F2 Etablerede løsninger genbruges Internationale, nationale og lokale initiativer skal koordineres med henblik på genbrug af såvel nye som allerede etablerede løsningselementer, standarder og infrastruktur Nationale organisationers varetagelse af deres ansvarsområder tilsiger ofte udvikling af it-systemer, som skal integreres med lokale systemer og arbejdsgange. Ved koordination af initiativerne kan dette ske på en måde, som forenkler og dermed effektiviserer integration af lokale systemer og arbejdsgange via anvendelse af fælles standarder, metoder og infrastruktur. Lokale organisationers varetagelse af deres ansvarsområder kræver ofte udvikling af arbejdsgange og anskaffelse af systemer, som ligner hinanden ganske meget. Ved koordinering kan der forventes større effektivitet og kvalitet via deling af arbejde og investeringer. Internationalt standardiseres såvel arbejdsgange som terminologi, klassifikationer og tekniske løsninger. Ved at sikre, at danske initiativer sker indenfor rammerne heraf sikres det, at særlige danske forhold ikke begrænser adgangen til genbrug af og integration med internationale løsninger. Eksisterende it-systemer genbruges før nye itsystemer anskaffes. Hvis andre parter i sundhedssektoren har lignende behov undersøges det om der er itunderstøttelse herfor og i givet fald om dette med fordel kan adopteres. Alle parter skal være opmærksomme på deres ansvar, således at sub-optimale løsninger ikke etableres eller varianter over allerede etablerede lignende løsninger skabes med unødvendige udgifter til følge. Det sikres at nye it-systemer baseres på de facto standarder både nationale og internationale. Sammenhæng kan skabes mere effektivt, når forskellige internationale og nationale initiativer koordineres og etableres efter samme standarder og centrale principper Forretningsprincipper 2
F3 Lokale frihedsgrader respekteres Nærhedsprincip: Lokale frihedsgrader i opgavevaretagelsen respekteres Det er en fast forankret del af det danske sundhedsvæsen, også efter strukturreformen, at den enkelte offentlige organisation har vide beføjelser til at tilrettelægge eget arbejde så længe opgaverne løses. Når der etableres et nyt fokus på tværgående samarbejde med patienten/borgeren i centrum er det vigtigt, at såvel kvalitet som effektivitet og andre lokale målsætninger ikke lider unødigt under hensyn til det nationale perspektiv. Ansvaret for de lokale arbejdsgange fastholdes i forventning om, at dette sker med skyldig lokal hensyntagen til de tværgående arbejdsgange. Det er den enkelte organisations ansvar at koordinere nyanskaffelser af it-systemer med nationale initiativer. Forretningsprincipper 3
F5 Sundhedsvæsnets struktur skal tænkes serviceorienteret Sundhedsvæsenets struktur skal tænkes serviceorienteret både internt i forholdet mellem sundhedsvæsenets organisatoriske enheder og eksternt i forhold til borgeren En forretnings-arkitektur, som baserer sig på serviceorientering, sikrer, at de forskellige udbydere af ydelser inden for sundhedsvæsenet leverer dem på en måde, som er fleksibel og kan sammensættes med andre ydelser til komplekse ydelser, der adresserer et behov på et højere niveau. En behandling, som involverer både praktiserende læge, hospital og genoptræning, kan altså ses som én sammenhængende ydelse og ikke kun som et fragmenteret sæt af del-ydelser, som såvel det offentlige som patient skal forsøge at skabe sammenhæng i. Del-ydelser skal altså leveres ud fra en anerkendelse af, at de tjener såvel lokale som mere globale behov det handler således netop om sammenhæng og effektivitet på det overordnede niveau to helt centrale elementer i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Nyanskaffede it-systemer skal så vidt muligt trække på eksisterende services. Nyanskaffede it-systemer skal så vidt muligt udbyde forretningsservices til andre systemer. Der vil opstår større afhængighed mellem parterne i sundhedsvæsenet bl.a. med deraf følgende større krav til oppetid og skalerbarhed af services. Princippet kan være modstridende med Nærhedsprincippet i visse situationer. Under normale omstændigheder vil hensynet til helheden være højere prioriteret end det lokale hensyn men en konkret vurdering må foretages. Sikrer, at borgeren indtænkes i de samlede processer ikke som genstand for behandling alene men både som serviceaftager og som udbyder af en informationsservice om egne forhold Forretningsprincipper 4
F7 Afprøv nye områder i pilotprojekter Nye idéer og teknologier afprøves i pilotprojekter før de anvendes i større skala Konstant fokus på kortsigtet nytteværdi virker konserverende på eksisterende løsninger, mens banebrydende men også mere risiko-betonede løsninger ikke søges udviklet. Der skal således skelnes skarpt imellem implementering af velkendte, sikre løsninger og udvikling af nye, som først på længere sigt giver værdi og måske endda større, fordi de bryder med vante teknologier og vante måder at organisere arbejdet på; princippet sikrer, at også de langsigtede, banebrydende løsninger får plads sideløbende med at der skabes løbende nytteværdi. Nye løsninger afprøves i begrænset skala for at vurdere potentialet En vis fejlrate accepteres. Et langsigtet perspektiv på realisering af nytteværdi er nødvendigt for innovative løsninger Bidrag fra nationalt hold til modning af umodne teknologier og standarder er en nødvendig investering for at bringe produktmodne løsninger på markedet på sigt Balancering af investering i innovation og mere sikre, på kort sigt nytteværdiskabende projekter er nødvendig Innovation omfatter også nytænkning af etablerede arbejdsprocesser i modsætning til blot at sætte strøm til papiret via it-understøttelse af eksisterende, papirbaserede arbejdsgange. Forretningsprincipper 5
F8 It-værktøjer må ikke forringe arbejdet De primære arbejdsopgaver må ikke hindres eller forsinkes af understøttende it-værktøjer Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet nævner som én af tre hovedmålsætninger at understøtte kvalitet og produktivitet. Det er derfor vigtigt at de tiltag, som strategien afføder ikke blot skaber digital sammenhæng, men gør det på en måde, som rent faktisk bidrager til realisering af denne målsætning, og som opleves som sådan af alle typer af daglige brugere af de nye værktøjer. I EPJ-arkitektur II, Danske Regioners ITarkitekturgruppe,februar 2007 fremhæves en problematik vedr. lokal optimering på bekostning af global optimering som et centralt problem i den hidtidige i mindre grad koordinerede og styrede nationale sundhedsit-arkitektur som et stærkt argument for indførelse af national governance som værktøj til realisering af nationale målsætninger målsætninger som ikke kan vurderes isoleret set fra en enkelt parts synspunkt. Endelig påpeger Strategiske udviklingsveje for EPJ, Deloitte Business Consulting, april 2007 problemer med tidligere initiativer, som ikke i tilstrækkelig grad håndhævede et sådant princip. Såvel centrale initiativer som lokale forpligtes til at koordinere med påvirkede interessenter for at sikre systemers anvendelighed. It-systemer skal passe ind i de arbejdsgange de hører til eller nye arbejdsgange hvori it-systemerne indgår skal udarbejdes i samarbejde med systemets kommende brugere. Princippet kan være i konflikt med nærhedsprincippet, når tværgående arbejdsgange understøttes, da effekten i visse tilfælde tilkommer andre interessenter end dem, der oplever en vis, mindre hindring ifht. lokale processers gennemførelse i så fald prioriteres helheden som udgangspunkt højst. Princippet sikrer, at afhængigheden af understøttende itløsninger ikke er større end at de kritiske arbejdsgange kan gennemføres også uden systemunderstøttelse om fornødent. Forretningsprincipper 6
I4 - Data ejes ét sted, men genbruges på tværs af systemer Data tilstræbes opsamlet én gang og genanvendt i alle relevante sammenhænge i overensstemmelse med regler for visning og anvendelse Det er af afgørende betydning for såvel kvalitet som effektivitet, at allerede opsamlede, relevante data er til rådighed og genanvendes, hvor der er muligt og hensigtsmæssigt uanset, hvilken del af sundhedsvæsenet der oprindeligt har opsamlet dem og uanset hvor og af hvem de ønskes genanvendt. Patienter og borgere vil dermed opleve en bedre service fra et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor data flyder på tværs af organisatoriske grænser ligesom patienten selv gør det i et sammensat forløb, uden at information tabes undervejs. Tilgængelighed af data på tværs af sundhedsvæsenet forudsætter etablering af en fælles infrastruktur, som tillader alle parter at udstille og trække på data uanset hvor de findes. Data må gerne kopieres til andre systemer, men ved ændringer skal det sikres at disse foretages i det system der har masterdata. Medarbejdere i sundhedsvæsenet vil tilsvarende have adgang til alt behandlingsrelevant information uanset hvor og hvornår den måtte være blevet tilvejebragt og derigennem sikre det bedst mulige grundlag for en effektiv behandling af høj kvalitet. Patienter oplever en bedre service både via kortere forløb, færre gentagne undersøgelser og en oplevelse af, at sygehistorien er kendt af alle organisatoriske enheder, som bidrager til behand-lingen. Informationsprincipper 7
A1 Genbrug systemer før indkøb og nyudvikling Overvej genbrug af eksisterende systemer før indkøb af nye systemer, overvej indkøb af standardsystemer før udvikling af nye systemer, overvej fælles indkøb før individuelt indkøb, overvej opsplitning af store, komplekse systemer i mindre, simplere komponenter, der kan udvides på længere sigt I den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet er det et bærende princip, at den fremtidige nationale arkitektur i videst muligt omfang skal baseres på de komponenter og systemer, som allerede findes og som kan tilpasses til at indgå i en ny infrastruktur, hvor tværgående arbejdsgange understøttes hurtigt og effektivt. Princippet fastlægger en prioriteringsrækkefølge af alternative anskaffelsesstrategier for komponenter i arkitekturen. Decentrale parter skal forpligte sig til at orientere sig om andre parters erfaringer og løsninger mhp. muligt genbrug Ved indkøb af løsninger skal køber sikre sig, at der erhverves fornødne rettigheder til større udbredelse af løsningerne i sundhedsvæsenet Alle parter skal bidrage til et samlet overblik over genbrugelige komponenter, skabeloner mv. Der skal placeres et ansvar for at vedligeholde et let tilgængeligt samlet billede af genbrugelige løsningselementer. Det er nødvendigt at være opmærksom på at undgå genbrug eller indkøb af standardløsninger, som er utilstrækkelige til at løse problemerne. Princippet understøtter direkte målsætningerne om effektivitet ved at trække på såvel erfaringer som løsninger, der allerede har bevist deres værdi eller, såfremt sådanne ikke findes, at slå sig sammen om at indkøbe løsninger. Applikationsprincipper 8
A2 Applikationer og komponenter er byggesten Applikationer og komponenter skal kunne indgå som byggesten og serviceudbydere i en national service orienteret arkitektur Princippet er en applikationsarkitektur-mæssig følge af princippet vedr. den serviceorienterede forretning. Når en beslutning om en national SOA er taget, er det nødvendigt at sikre, at alle komponenter og applikationer, som konstrueres til og skal leve inden for rammerne af denne arkitektur, kan indgå som fuldgyldige medlemmer også selv om det ikke nødvendigvis sker fra dag ét. Et af de væsentligste argumenter for SOA er fleksibiliteten til at sammensætte data og funktionalitet på måder der ikke nødvendigvis er forudset. Forudsætningen for at dette kan realiseres er SOAparathed for alle komponenter i arkitekturen. Systemer skal hvor det giver mening udstille programmeringssnitflader som tillader adgang til data og funktionalitet. Der skal være en eksisterende eller kommende realistisk aftager til en programmeringssnitflade før den udstilles. Snitfladen skal dække de kendte aftageres behov, men bør så vidt muligt generaliseres så den kan genbruges af endnu ukendte aftagere. En SOA er forretningsdrevet, hvorved det sikres, at det ikke er teknologiske begrænsninger, der styrer forretningen men forret-ningen der stiller krav til itanvendelsen Applikationsprincipper 9