17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større end under både de to oliekriser og de syv magre år, der fulgte i kølvandet på kartoffelkuren i 1986. Den store forskel i forhold til tidligere kriser er, at den private servicesektor under denne krise er blevet ramt langt hårdere end under tidligere kriser. På trods af de seneste positive vinde ventes kun hver 8. arbejdsplads at blive genskabt i de tre private hovederhverv frem mod 212. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted 7. april 211 Analysens hovedkonklusioner Beskæftigelsen i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, er under finanskrisen faldet mere end under både 1. og 2. oliekrise og de syv magre år. Under denne krise er der gået 169. arbejdspladser tabt (målt som årsgennemsnit) i de tre private hovederhverv (8,5 pct. af beskæftigelsen). Under 1. og 2. oliekrise faldt beskæftigelsen i de tre private hovederhverv med hhv. 93.6 (5,4 pct.) og 12. (6,3 pct.), og 111. (6,5 pct.) under de syv magre år. I bygge- og anlægssektoren er der gået 15,2 pct. af beskæftigelsen tabt, mens 16,5 pct. af beskæftigelsen er tabt i industrien. Jern- og metalindustrien har mistet hele 19,1 pct. af beskæftigelsen, mens føde-, drikke- og tobaksindustrien samt kemisk industri har mistet hver 1. arbejdsplads under krisen. I privat service har det især været transport og engroshandel, som har været hårdt ramt, hvor 9-1 pct. af beskæftigelsen er gået tabt. Forretningsservice har dog også mistet ca. 5,4 pct. af beskæftigelsen. Frem mod 212 ventes kun hver 8. af de tabte arbejdspladser at komme igen. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 5 eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Tabet af arbejdspladser overgår de 7 magre år og de to oliekriser Beskæftigelsestabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har overgået både 1. og 2.oliekrise samt de syv magre år, som fulgte i kølvandet på Kartoffelkuren i 1987. Det fremgår af figur 1, som viser faldet i beskæftigelsen i de tre private hovederhverv under de forskellige kriser. Som det fremgår af figuren, har jobtabet i de tre private hovederhverv under denne krise været på ca. 169. (målt som årsgennemsnit), mens faldet i beskæftigelsen i de tre private hovederhverv under første oliekrise faldt med 93.6 personer, 12. personer under 2. oliekrise og 111. personer under de syv magre år. Figur 1. Beskæftigelsestabet i de tre private hovederhverv under forskellige kriser -2-4 -6-8 -1-12 -14-16 -18 1. Oliekrise 2. oliekrise De 7 magre år Nuværende krise -2-4 -6-8 -1-12 -14-16 -18 I alt Anm.: Der ses på årsgennemsnit. Kriserne er afgrænset således: 1. oliekrise: 1973-1975, 2. oliekrise: 1979-1981, de 7 magre år: 1987-1994, finanskrisen:28-21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAMs databank og Nationalregnskabet. Tager man højde for, at arbejdsstyrken i dag er større end tidligere, holder konklusionen stadigvæk. Det fremgår af figur 2, som viser beskæftigelsestabet i pct. under de forskellige kriser. Under 1. og 2. oliekrise gik hhv. 5,4 pct. og 6,1 pct. af beskæftigelsen tabt, mens tabet var 6,5 pct. under de syv magre år. Ved denne krise har tabet af arbejdspladser i de tre private hovederhverv været på 8,5 pct. af beskæftigelsen. 2
Figur 2. Procentvis tab af arbejdspladser under forskellige kriser Pct. -1-2 -3-4 -5-6 -7-8 -9 1. Oliekrise 2. oliekrise De 7 magre år Finanskrise Pct. -1-2 -3-4 -5-6 -7-8 -9 I alt Anm.: Der ses på årsgennemsnit. Kriserne er afgrænset således: 1. oliekrise: 1973-1975, 2. oliekrise: 1979-1981, de 7 magre år: 1987-1994, finanskrisen:28-21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAMs databank og Nationalregnskabet. Den private servicesektor hårdere ramt end tidligere Ligesom ved tidligere kriser har det især været bygge- og anlægssektoren og industrien, som har tabt arbejdspladser. I bygge og anlæg samt i industrien er beskæftigelsen således faldet med hhv. 15,2 pct. (svarende til knapt 3. færre beskæftigede) og 16,5 pct. (svarende til ca. 65.5 færre beskæftigede). Den helt store forskel under denne krise i forhold til tidligere kriser har været, at den private servicesektor har været så hårdt ramt. Under tidligere kriser har det især været bygge- og anlægssektoren og industrien, som har tabt arbejdspladser, men under denne krise er ca. 74. arbejdspladser, svarende til 5,3 pct. af beskæftigelsen, gået tabt i privat service, som dækker transport, renovation, rengøring, rådgivning, handel, kommunikation, marketing mv. Den private servicesektor har ikke før oplevet en så stor nedgang i beskæftigelsen. Under 2. oliekrise faldt beskæftigelsen med 3,1 pct. Tabel 1 viser beskæftigelsesfaldet i hovedparten af den private servicesektors underbrancher. Som det fremgår af tabel 1, har de forholdsvis store underbrancher, transport og engroshandel undtagen med biler, mistet hhv. 9,3 pct. og 1,8 pct. af beskæftigelsen. De lidt mindre underbrancher, finansiering og forsikring samt autohandel, service og tankstationer, har mistet hhv. 8,6 pct. og 9,5 pct. af beskæftigelsen. Den største underbranche, forretningsservice, har mistet ca. 5,4 pct. af beskæftigelsen, men pga. af branchens store størrelse, svarer det alligevel til knap 18. færre beskæftigede. Den største underbranche, detailhandel og reparationsvirksomheder undtagen biler, har haft stort set uændret beskæftigelse igennem krisen. Det er dog en branche, som trendmæssigt er vokset med ca. 3
3. flere beskæftigede om året siden 199, hvorfor denne branche også har kunnet mærke krisen, selv om beskæftigelsen ikke er faldet. Tabel 1. Jobtab i privat service 28-niveau 28-21 Pct. Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 236.196 692,3 Post og tele 47.294-2.491-5,3 Udlejning og ejendomsformidling 52.652-3.2-6,1 Autohandel, service og tankstationer 6.971-5.82-9,5 Hoteller og restauranter 11.392-5.936-5,9 Finansiering og forsikring 95.144-8.223-8,6 Transport 142.954-133.46-9,3 Forretningsservice 329.374-17.94-5,4 Engroshandel undtagen med biler 187.882-2.329-1,8 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet 4. kvartal 21, revideret. Jern og metal har mistet hver 5. arbejdsplads Generelt har krisen været meget hård ved industrien, hvor mellem 1-2 pct. af arbejdspladserne er forsvundet i de enkelte underbrancher. I industrien har den største underbranche, jern og metalindustrien, i løbet af 28-21 mistet næsten 35. arbejdspladser, svarende til, at knap hver 5. arbejdsplads er gået tabt. Det fremgår af tabel 2, som viser beskæftigelsesfaldene inden for industriens vigtigste underbrancher. Tabel 2. Beskæftigelsesfald i industrien 28-niveau 28-21 Pct. Kemisk industri og plastindustri 52.298-5.268-1,1 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 66.84-6.872-1,3 Tekstil- og læderindustri 8.342-1.217-14,6 Træ-, papir- og grafisk industri 51.412-8.932-17,4 Jern- og metalindustri 182.926-34.91-19,1 Møbelindustri og anden industri 23.2-4.859-21,1 Sten-, ler- og glasindustri 16.492-3.486-21,1 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet 4. kvartal 21, revideret. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien samt kemisk industri og plastindustri, som er de to næststørste underbrancher, har mistet ca. hver 1. arbejdsplads, mens den 4. største underbranche, træ-, papir- og grafisk industri, har mistet 17,4 pct. af beskæftigelsen, svarende til næsten 9. arbejdspladser. 4
Kun hver 8. arbejdsplads af de tabte arbejdspladser kommer igen Det er et meget stort beskæftigelsestab, som skal indhentes de kommende år. Vejen tilbage bliver endnu længere af, at vendingen på arbejdsmarkedet tegner meget svag. De seneste beskæftigelsesindikatorer fra Danmarks Statistik peger på svag fremgang i industrien, og i den private servicesektor, men der ikke tegn på jobfest i nogen af de tre private hovederhverv. Væksten i industrien og den private servicesektor skønnes at blive stor nok til at kunne forhindre yderligere beskæftigelsesfald de kommende år, men ikke stor nok til for alvor at genvinde de tabte arbejdspladser. Det fremgår af figur 3, som viser AE s seneste beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv. Beskæftigelsen i industrien skønnes at vokse med 3. personer fra 21 til 212, mens beskæftigelsen i den private service sektor vokser med ca. 15. fra 21 til 212. I bygge- og anlægssektoren forventes de svagt stigende boliginvesteringer og de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer blot at kunne generere knap 2. arbejdspladser. Dermed forventes beskæftigelsen samlet at vokse med ca. 2. personer fra 21 til 212. Det skal holdes op imod, at der som nævnt er gået ca. 169. arbejdspladser tabt under krisen. Samlet indhentes de næste to år altså kun knap 12 pct. af de tabte arbejdspladser i de tre private hovederhverv, hvilket svarer til knap hver 8. af de tabte arbejdspladser. Figur 3. AE s beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv, 211-212 2 1-1 -2-3 -4-5 -6-7 -8 Bygge- og anlæg Industri Service 2 1-1 -2-3 -4-5 -6-7 -8 28-21 21-212 Anm.: Industrien er ekskl. forsyning af el og varme og den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Kilde: AE pba. ADAM. Det er i den private servicesektor, vi venter en beskæftigelsesfremgang, fordi der i den private servicesektor ikke kræves så høj vækst for at skabe arbejdspladser, som fx i industrien. Det skyldes, at produktivitetsvæksten i industrien er langt højere end i den private servicesektor, hvorfor det hurtigere er nødvendigt med flere medarbejdere i den private servicesektor, hvis produktionen stiger. En beskæftigelsesfremgang på 15. personer i den private servicesektor lyder måske af meget, men med tanke på, at beskæftigelsen i den private servicesektor under normale omstændigheder vokser 5
med 15-2. personer årligt, er en beskæftigelsesfremgang på 15. personer over to år ikke prangende - det er ca. halvdelen af, hvad der er normalt på to år. Beskæftigelsesfremgangen i den private servicesektor er de kommende år begrænset af, at produktiviteten i sektoren styrtdykkede fra 26-29, hvorfor der blev skabt et stort produktivitetsefterslæb, som skal indhentes. Dertil kommer, at begrænsningen af det offentlige vare- og tjenestekøb som følge af de offentlige besparelser, vil lægge en dæmper for vækst og beskæftigelse i den private servicesektor, og endelig ville den private servicesektor have stor gavn af, hvis der kom mere gang i byggeriet. Den private servicesektor leverer mange input til bygge- og anlægssektoren i form af rådgivning, transport mm., ligesom handel ville kunne profitere af den øgede aktivitet. Bygge- og anlægssektoren har fortsat tømmermænd oven på den bristede prisboble på boligmarkedet. Boligpriserne er faldet igen de seneste kvartaler, og situationen på boligmarkedet tegner meget usikker med udsigten til stigende renter. Der er derfor ikke udsigt til, at boliginvesteringerne kommer til at stige markant de kommende år. Arbejdsmarkedet ville ellers have stor gavn af en kraftigere medvind fra bygge- og anlægssektoren. Efter fx 2. oliekrise (1979-1981) kom der gang i boliginvesteringerne, hvilket var med til at trække arbejdsmarkedet i gang igen. Det samme var tilfældet efter de syv magre år (1987-1994) og efter den bristede it-boble (21-23). Som det fremgår af figur 4, forventes dog ikke nogen nævneværdig vækst i boliginvesteringerne de kommende år, hvilket vil lægge en dæmper på beskæftigelsen i de tre private hovederhverv. Figur 4. Boliginvesteringer og privat beskæftigelse Beskæftigelse () 2.1 Investeringer, mio. 2-kr. 9. 2. 75. 1.9 6. 1.8 45. 1.7 3. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 Privat beskæftigelse Boliginvesteringer Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank, Danmarks Statistik. 6