UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY



Relaterede dokumenter
Grøn transport i NRGi

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

CYKELREGNSKAB

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Den nationale cyklistundersøgelse

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

Hvorfor stiller vi cyklen?

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September Capacent. Capacent

MOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne hos Odense Marcipan

Cyklens potentiale i bytrafik

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

Det er sundt at cykle

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE KALKVÆRKSVEJ 10 MEDARBEJDERNES TRANSPORT TIL OG FRA ARBEJDE

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Resultat af spørgeskemaundersøgelse udsendt til 144 borgere, som har lånt elcykler af Svendborg Kommune i 1-2 uger i 2017 (81 besvarelser)

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

Resultater transportundersøgelse Campus Køge 2017/2018

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * * 02 * 3 " #)

ELCYKLER FÅR PENDLERE UD AF BILEN. Birgit Berggrein, Randers Kommune Malene Kofod Nielsen, COWI A/S

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Transportvaneundersøgelser

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

MEDARBEJDERTRANSPORT I AARHUS KOMMUNE. Center for Byens Anvendelse Center for Byudvikling og Mobilitet Bolig og Projektudvikling

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Spørgeskemaundersøgelse

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Trængsel gør det svært at være pendler

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

BORGERPANELET VORES ODENSE

Elcykel Testpendlerforløb

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Side 2. Danskernes holdning til klima- og miljøvenlig transport

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Etablering af pendlerrute. Midttrafik/JA Rådgivning Jesper Andersen

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Kendte til Lokaludvalget i forvejen

Arbejdede hjemme. Mandag. Tirsdag. Onsdag. Torsdag. Fredag. Lørdag. Søndag

Den 31. oktober Cykelundersøgelse 2011

MOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne i Odense ZOO

2019 MOBILITET 2040 PB 1

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Nuværende. Fremtidige

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Mobilisten. Tegning: JP

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Transkript:

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen grund til at jeg ikke skal køre i min bil. Jeg vil gerne have mere asfalt og bedre forhold for bilister"

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER - VIRKSOMHEDER I SKEJBY Revision Udarbejdet af MTM Kontrolleret af TBN Godkendt af TBN Rambøll Olof Palmes Allé DK-800 Aarhus N T +4 8944 7700 F +4 8944 76 www.ramboll.dk

INDHOLD. Baggrunden for undersøgelsen 4. Læsevejledning 4. Konklusion. Samkørselsordning. Hjemmearbejdsplads. Transport i arbejdstiden 6.4 Mulige tiltag på virksomhederne internt eller i fællesskab 6. Respondenternes gode forslag 8 4. Antal besvarelser 9. Besvarelsesprocent 0 6. Køn 7. Alder 8. Postnummer 9. Afstand fra bopæl til arbejdsplads 4 0. Medarbejdere til stede på arbejdspladsen. En brugbar cykel til rådighed til transport til arbejde 6. En bil til rådighed til transport til Arbejde 7. Transportform til arbejde 8 4. Transportform til arbejde for virksomhederne 9. Transporttid mellem hjem og arbejdsplads samt arbejdstid 0 6. Vigtigste grunde til at køre på knallert/scooter/motorcykel til og fra arbejde 7. Vigtigste grunde til at køre i bil til og fra arbejde 8. Ærinde: Aflevere/hente børn eller indkøb 9. Ærinde: Sports- og fritidsaktiviteter 4 0. De vigtigste grunde til at benytte kollektiv trafik til og fra arbejde. De vigtigste grunde til at benytte cykel til og fra arbejde 6. Motivation for at benytte kollektiv trafik til og fra arbejde 7. Motivation for at benytte cykel til og fra arbejde 8

4. Samkørselsordning fra arbejdspladsen 9. Anvendelse af samkørselsordning fra arbejdspladsen 0 6. Motivation for at benytte samkørselsordning 7. Motivation for at foretage kombinationsrejser 8. Registrerede udfordringer/problemer til og fra arbejde 9. Hjemmearbejdsplads 4 0. Transport i arbejdstiden. Transportmiddelvalg ved arbejde ud af huset 6. Rejsetid i forbindelse med arbejde ud af huset 7. Benyttelse af cykel i forbindelse med arbejde 8 4. Benyttelse af bil/taxa i forbindelse med arbejde 9. Benyttelse af kollektiv trafik i forbindelse med arbejde 40 6. Afstand tilbagelagt med fly eller på mc/knallert/scooter i forbindelse med arbejde 4 7. Motivationsfaktorer for at flere Cykler mere i arbejdstiden 4 8. Motivationsfaktorer for at flere benytter kollektiv trafik i arbejdstiden 4 9. Firmacykler på arbejdspladsen 44 40. Lånebiler på arbejdspladsen 4 4. Benyttet transportmiddel i forhold til afstand til arbejdspladsen 46 4. Personer som har under 0 km til arbejde og som benytter bil / motorcykel / knallert / scooter 47 4. Afstand til arbejdspladsen i forhold til bil til rådighed 48 44. Afstand til arbejdspladsen i forhold til cykel til rådighed 49 4. Ønske om at arbejde hjemme i forhold til afstanden til arbejdspladsen 0 46. Personer som har under 0 km transport i arbejdstiden

4. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Denne Transportvaneundersøgelse er en del af Projekt Transport i Skejby, som er et af de projekter Aarhus Kommune har igangsat i forbindelse med klimaplanen. Projektets hovedformål er, at reducerer CO udledningen fra transport. Skejby er et område som primært består af erhverv, herunder Aarhus Universitetshospital, Skejby. Transportvaneundersøgelsen er gennemført for dels at give en status på hvilken transportform medarbejderne i området benytter i dag, og dels for at vurdere hvilke muligheder der findes for at ændre transportmønsteret. Rambøll og NRGi har i samarbejde med Aarhus Kommunes Klimasekretariatet udarbejdet spørgsmålene til undersøgelsen, som efterfølgende er gennemført og kommenteret af Rambøll. De deltagende virksomheder i transportvaneundersøgelsen er: AGRO Food Park DNU Energi Danmark Grontmij IKEA INCUBA Science Park NRGi Rambøll Aarhus Universitetshospital Vestas VIA University College Transportvaneundersøgelsen blev gennemført som et internetbaseret spørgeskema, der er udsendt til ca. 4.000 medarbejdere hos de deltagende virksomheder i september 0. Virksomhederne har selv distribueret en mails med et link til undersøgelsen, samt eventuelle rykkermails. Hver virksomhed har efterfølgende fået adgang til deres egne besvarelser.. Læsevejledning Denne rapport sammenfatter besvarelserne for alle respondenterne og beskriver de samlede tendenser for de virksomheder. På de efterfølgende sider er de vigtigste resultater af undersøgelsen gengivet. På hver side er vist et resultat fra undersøgelsen, som på samme side er kommenteret i punktform. Ønsker virksomhederne en grundigere analyse af sammenhænge, henvises de til at bruges deres adgang til dataene. Tal i parentes, antallet af respondenter, der har svaret på spørgsmålet. Fx: Der er ingen alternativer fx pga. mødetider () betyder, at respondenter har svaret dette. Hos Aarhus Universitetshospital, Energi Danmark og Vestas er også kommende medarbejdere i Skejby blevet bedt om at deltage. Disse medarbejdere er tydeligt blevet bedt om at svare, hvad de forventer, gælder, når deres arbejdsplads flyttes til Skejby. De åbne svarmuligheder, hvor respondenterne har kunnet skrive tekster, viser dog at enkelte respondenter formentlig har glemt at svare som Skejby-ansat. I det efterfølgende er der ikke taget hensyn til dette.

. KONKLUSION I alt har respondenter deltaget i transportvaneundersøgelsen. 884 respondenter har mindre end km til arbejde. I gennemsnit har kun hver tredje ansatte i Skejby over 0 km til arbejde. Potentialet for fx at få flere til at cykle til arbejde vurderes som stort. Der findes 4 respondenter, der har mindre en 0 km til arbejdspladsen, og som ikke råder over en cykel. Af disse bor 48 mindre end km fra arbejdspladsen og 8 mellem og 0 km fra Skeby. En firmacykelordning, som inkluderer privat transport kunne måske være særligt attraktiv for disse respondenter. En sådan vil med fordel også kunne indeholde elcykler. 4 ud af respondenter har en bil til rådighed, men ca. 000 anvender den ikke. Næsten halvdelen af alle respondenter i bil (4) begrunder deres bilkørsel, med den fleksibilitet bilen giver dem, og næsten lige så mange () angiver at kollektiv transport er for besværligt. Disse bilister er alle meget svære at flytte fra bilen. Potentielle bilister, der kan være lettere at påvirke til andet transportmiddelvalg er bilister, der kører af gammel vane (44) eller er utryg ved at cykle (9). 47 respondenter angiver at de oftest cykler til arbejde. 6 respondenter cykler under km til arbejde og 64 cykler mellem og 0 km til arbejde. Den altoverskyggende grund til at cykle er motion og frisk luft. Dette påpeger tre ud af fire cyklister. At cyklen er et hurtigt, billigt og fleksibelt transportmiddel angives af hver tredje cyklist. En mulighed for at motivere andre, er at få disse cyklister til at være ambassadører på arbejdspladsen, og fortælle deres historie. Den primære årsag til at ikke flere respondenterne cykler er afstanden mellem hjem og arbejde. 806 respondenter svarer således, at de ville cykle, hvis de boede tættere på arbejdspladsen. 4 respondenter svarer at motivationen for at cykle (mere) ligger i mere motion og et sundere liv. En vigtig motivation for at skifte transportmiddel/foretage kombinationsrejer er, at respondenten vil have en målbar gevinst fx med at spare tid eller penge eller ved at få motion. Skal den kollektive trafik være konkurrencedygtig, skal dette være den hurtigste transportform angiver ud af potentielle brugere. Dette kan nås med flere direkte forbindelser, stoppested lige ved arbejdspladsen og hyppigere afgange.. Samkørselsordning Under 8% af respondenterne kender til en samkørselsordning på arbejdspladsen. Der er således et meget stort potentiale for virksomhederne i at formidle, hvilke muligheder medarbejderne har for samkørsel til og fra arbejde. Der kunne samtidig være potentiale for evt. at etablere en fælles samkørselsportal for virksomhederne, derved kan der skabes flere samkørere fra oplandet til Skejby. Udsigten til at reducere transportudgiften kan også få 9 respondenter til at overveje en samkørselsordning, men den primære motivationsfaktorer for 076 respondenter er, hvis opsamlingsstedet ligger tæt på bolig og arbejdsplads skift i transportmidler er ikke ønsket.. Hjemmearbejdsplads 49% af alle respondenterne har mulighed for at arbejde hjemmefra i større eller mindre omfang. % af respondenterne ønsker i højere grad at arbejde hjemmefra end de gør i dag. Ønsket om øget arbejde hjemmefra vidner om et væsentligt potentiale for at udbrede og acceptere hjemmearbejdspladser og dermed reducere de enkelte medarbejderes transport til og fra Skejby, i det omfang det er muligt.

6 Der er et stigende ønske om øget brug af hjemmearbejdsplads i forhold til stigende afstand til arbejdspladsen. 4-4% af de der har mere end km til arbejde ønsker oftere at arbejde hjemmefra.. Transport i arbejdstiden 9% af respondenterne (04) har transport i arbejdstiden. For de fleste - 74 respondenter er transporten mindre end en dag om ugen. Det primære transportmiddel i arbejdstiden er respondenternes egne biler. Dette gælder for 60 respondenter, hvilket er over halvdelen af alle rejser i arbejdstiden. Den primære årsag til at anvende egen bil/taxa i arbejdstiden er, at dette opleves som det hurtigste. 6 rejser i bil/taxa var på 0- km og 60 rejser var på 6-0 km disse rejser kan være potentielle cykelture, hvis rejsens formål og virksomhederne giver mulighed for dette. Ca. % af respondenterne bruger egen cykel til transport i arbejdstiden. 69% af disse cyklisterne begrunder transportmiddelvalget med, at de generelt cykler til kortere afstande. Over halvdelen af cyklisterne tilbagelagde 0- km, mens en tredjedel cyklede 6-0 km. Dette illustrerer at rejser under 0 km tydeligt er potentielle cykelture. På Aarhus Universitetshospital eksisterer en intern transportordning, denne har 6 fremhævet. Den primære grund til at rejse med kollektiv er at respondenterne kan anvende rejsetiden til arbejde/mødeforberedelse. Økonomisk godtgørelse for brug af egen cykel i arbejdstiden vil være et incitament for 46 respondenter til at cykle mere i arbejdstiden. Virksomhederne har mulighed for at udbetale op til 49 øre/km skattefrit. Firma-cykler er et incitament for op til 46 respondenter, mens firma-elcykler foreslås af 8 respondenter. 88 respondenter er ikke bekendt med om deres arbejdsplads råder over firmacykler til udlån blandt medarbejderne og respondenter er ikke bekendt med om deres arbejdsplads råder over firmabiler til udlån blandt medarbejderne. Der er således en opgave i for virksomhederne at synliggøre og informere blandt medarbejderne om, hvilke muligheder virksomheden tilbyder. 79 respondenter ser et potentiale i hyppigere at anvende kollektiv transport i arbejdstiden, hvis de får lettere adgang til klippekort/billetter. 9 ønsker øget mulighed for at arbejde i transporttiden. Virksomhederne kan desuden blive bedre til at formidle afgangstider, forsinkelser mv. på intranet/informationsskærme. 64 respondenter rejste under 0 km, sidst de havde transport i arbejdstiden. Over halvdelen, 6 respondenter kørte i egen bil eller i firmabil, mens 47 kørte i taxa der er således et potentiale for at reducere biltrafikken, hvis virksomhederne giver respondenter mulighed for at vælge alternativer fx el-cykel eller almindelige firmacykler..4 Mulige tiltag på virksomhederne internt eller i fællesskab Virksomheder har mulighed for at udstikke vejledninger/retningslinjer for transportmiddelvalg til transport foretaget i arbejdstiden denne transportvaneundersøgelse kan således være startskuddet til at virksomhederne udarbejder egne mobilitetsplaner. Virksomhederne i Skejby anbefales i fællesskab at arbejde for bedre forhold for cyklister dvs. flere cykelstier og mere/bedre cykelparkering, etablering/udbredelse af samkørselsordninger og firmacykelordninger (både almindelige og el-cykler) samt øget mulighed for hjemmearbejdspladser for de medarbejdere, der ønsker dette, og hvor det er en del af virksomhedens politik.

7 Oplandet for arbejdspladserne i Skejby er stort. For nogle af de nærmeste oplandsbyer kommer et stort antal medarbejdere. En mulighed kunne derfor være at etablere direkte busforbindelser mellem virksomhederne i Skejby og disse byer fx Skanderborg, Hinnerup/Søften og Hadsten. En væsentlig barriere i forhold til ændret transportmiddelvalg er holdningsbearbejdning her har virksomhederne en afgørende rolle internt blandt egne medarbejdere men også en opgave, der kan løftes sammen fx ved udpegning af ambassadører, foredrag, konkurrencer vejledning i motion og sundhed.

8. RESPONDENTERNES GODE FORSLAG Alle besvarelser samlet Respondenternes forslag Antal respondenter Bedre forhold for cyklister fx flere cykelstier og mere/bedre cykelparkering 9 Flere parkeringspladser til biler 00 Arbejde for flere/bedre forbindelser med kollektiv trafik Arbejde for at vejnettet bliver opgraderet 6 Etablere samkørselsordninger / shuttlebusser 4 Etablere bedre bade/omklædningsmuligheder 6 Firmabil/(el)cykel Fleksible arbejdstider / mulighed for at arbejde hjemme 4 Informationer om muligheden for kollektiv transport/cykelruter/samkørselsordninger/kødannelser på vejene Betalt transporttid ved cykel og kollektiv trafik 4 Andet Figur : Respondenterne er blevet bedt om at angive forslag til, hvad arbejdspladsen kan gøre for at gøre transportforholdene bedst mulige for medarbejderne, både for cyklister, kollektiv brugere og bilister. Ovenstående tabel viser klart, at der er udviklingsmuligheder for at forbedre forholdene for cyklister, bilister og kollektiv trafik i Skejby. 9 respondenter har ønske om/forslag til at der i Skejby etableres bedre forhold for cyklisterne og 00 respondenter ønsker flere parkeringspladser. Det er forskelligt for de enkelte virksomheder, hvad medarbejderne ligger mest vægt på. Hyppigste forslag for de enkelte virksomheder er: AGRO Food Park (99), DNU (0), Aarhus Universitetshospital (4), Vestas (7) og VIA University College (4): Bedre forhold for cyklister Energi Danmark (): Fleksible arbejdstider så medarbejderne kommer og går på forskellige tider Grontmij (6) og NRGi (6): Arbejde for at vejnettet bliver opgraderet IKEA (6): Bedre parkeringsforhold for cyklister Rambøll (8): Flere/bedre forbindelser med kollektiv trafik

9 4. ANTAL BESVARELSER AGRO Food Park 484 DNU 97 Energi Danmark 9 6 Grontmij 74 IKEA 8 INCUBA Science Park 8 NRGi 8 Rambøll 0 Aarhus Universitetshospital 66 89 Vestas 48 440 VIA University College 0 I alt 46 60 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% 90% 00% Arbejder i Skejby Arbejdspladsen flyttes til Skejby Figur : Antal besvarelser. ansatte fra forskellige virksomheder har deltaget i undersøgelsen, heraf arbejder 46 i Skejby i dag. 6% af alle respondenter er ansat ved Aarhus Universitetshospital.

0. BESVARELSESPROCENT AGRO Food Park DNU Energi Danmark Grontmij IKEA INCUBA Science Park NRGi Rambøll Aarhus Universitetshospital Vestas VIA University College I alt % 6% % 9% 7% 6% 7% 87% 78% 9% 86% 48% 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% 90% 00% Figur : Besvarelsesprocenter for de deltagende virksomheder, udregnet i henhold til oplysninger fra Klimasekretariatet. I alt er spørgeskemaet udsendt til ca. 4.000 nuværende og kommende medarbejdere i Skejby. Den samlede besvarelsesprocent er beregnet til 7%, men dækker over store forskelle virksomhederne imellem. Vestas valgte efter udsendelsen af spørgeskemaet at trække sig fra deltagelse dette skyldes at spørgeskemaet var på dansk. Dette skyldes at en andel af virksomhedens medarbejdere ikke er danske, og at virksomheden generelt har engelsk som arbejdssprog. De indkomne besvarelser indgår på lige fod med alle andre. DNU Det Nye Universitetshospital tæller i dag en projektgruppe på ca. 0 medarbejdere Formentlig har flere af Århus Universitetshospitals medarbejder svaret DNU i stedet for Aarhus Universitetshospital, hvorfor besvarelsesprocenten for DNU er blevet 48%. Da alle respondenter er anonyme, har det ikke været muligt at sorterer evt. dobbelte besvarelser fra det er således muligt at enkelte har udfyldt spørgeskemaet mere end én gang.

6. KØN AGRO Food Park 47 7 484 DNU 4 7 97 Energi Danmark 8 6 Grontmij 74 IKEA 4 4 8 INCUBA Science Park 8 0 8 NRGi 6 8 Rambøll 07 0 Aarhus Universitetshospital 47 740 Vestas 0 7 440 VIA University College 48 8 0 I alt 486 69 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% 90% 00% Mand Kvinde Figur 4: Respondenterne fordelt på køn og virksomhed. Respondenterne fordelt på køn viser at 9% er mænd, 7% er kvinder For Aarhus Universitetshospital udgør kvinderne 8% af respondenterne, hvilket svarer til 740 kvinder. Andelen af mænd er størst i Grontmij og Vestas med hhv. 70% og 69%

7. ALDER AGRO Food Park 4 4 40 484 DNU 7 7 97 Energi Danmark 0 4 4 6 Grontmij 8 6 8 9 74 IKEA 8 0 6 8 INCUBA Science Park 7 6 8 NRGi 4 6 4 4 8 Rambøll 8 9 0 Aarhus Universitetshospital 89 87 98 987 9 Vestas 70 0 7 8 4 440 VIA University College 7 7 6 84 9 0 I alt 4 9 44 449 40 99 Figur : Respondenterne fordelt på alder og virksomhed. 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% 90% 00% Under 0 år 0-9 år 0-9 år 40-49 år 0-9 år 60 år eller derover Fordelt på alder er de tre grupper 0-9 år, 40-49 år og 0-9 år lige store med godt 400 respondenter i hver aldersgruppe, svarende til hver 8% af respondenterne. Aldersfordelingen mellem virksomheden varierer. IKEA's respondenter har den laveste gennemsnitsalder. På VIA University College og INCUBA Science Park er ca. 4% af respondenterne over 0 år.

8. POSTNUMMER De ansatte i Skejby kommer fra et stort opland I alt 8 forskellige postnumre dækker respondenternes hjemmeadresser. En stor andel af de ansatte er bosiddende i og omkring Aarhus. % af alle respondenter bor i 8000 Aarhus C Figur 6: Alle respondenter er blevet bedt om at angive deres postnummer på hjemmeadressen. Postnumrene er her gradueret efter antal respondenter. I zoom er angivet de eksakte antal respondenter samt postnummer for hvert område. De største oplandsbyer i forhold til Skejby er foruden Aarhus: 88 Hinnerup 8660 Skanderborg 870 Hadsten

4 9. AFSTAND FRA BOPÆL TIL ARBEJDSPLADS AGRO Food Park 4 4 76 7 4 484 DNU 7 0 7 7 6 97 Energi Danmark 4 9 6 Grontmij 6 8 0 74 IKEA 0 8 INCUBA Science Park 4 0 8 NRGi 4 9 4 9 4 8 Rambøll 78 6 0 Aarhus Universitetshospital 6 8 40 79 9 Vestas 66 9 0 6 0 440 VIA University College 6 8 77 0 I alt 884 0 80 40 78 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% 90% 00% Mindre end km -9,99 km 0-4,99 km -9,99 km 0 km eller mere Figur 7: Respondenterne fordelt efter afstand til arbejdspladsen i Skejby og virksomhedens navn. 884 af respondenter har mindre end km til arbejde, svarende til 7%. % af alle respondenter har mellem og 0 km til arbejde. Potentialet for fx at cykle til arbejde er således stort. I gennemsnit har kun hver tredje ansatte i Skejby over 0 km til arbejde. Rambøll er den virksomhed der har den største andel af medarbejdere med mindre end km til arbejde dette er 4% af de ansatte.

0. MEDARBEJDERE TIL STEDE PÅ ARBEJDSPLADSEN AGRO Food Park 9 0 484 DNU 8 97 Energi Danmark 8 6 Grontmij 49 4 74 IKEA 40 4 8 INCUBA Science Park 4 8 NRGi 7 0 8 Rambøll 6 7 0 Aarhus Universitetshospital 8 7 9 9 Vestas 6 4 9 440 VIA University College 86 9 0 I alt 7 9 08 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% 90% 00% Alle arbejdsdage -4 dage om ugen - dage om ugen Mindre end én dag om ugen Figur 8: Respondenterne fordelt efter, hvor ofte de er til stede på virksomheden i Skejby. 70% af alle ansatte er på arbejdspladsen alle arbejdsdage. 4% er på arbejdspladsen -4 dage om ugen., svarende til 4% af alle medarbejderne er i Skejby mindre end en dag om ugen. Energi Danmarks medarbejdere er oftest på arbejdspladsen 9% er på arbejdspladsen alle arbejdsdage. I Rambøll er det % af medarbejderne der er i Skejby alle arbejdsdage.

6. EN BRUGBAR CYKEL TIL RÅDIGHED TIL TRANSPORT TIL ARBEJDE AGRO Food Park 08 4 DNU 64 7 7 Energi Danmark 7 Grontmij 48 49 IKEA 7 0 47 INCUBA Science Park 7 8 NRGi 6 76 Rambøll 74 4 99 Aarhus Universitetshospital 990 9 84 Vestas 9 44 7 VIA University College 0 I alt 99 4 97 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% 90% 00% Ja, en cykel i min husstand Ja, en firmacykel Nej Figur 9: Alle 97 respondenter med mindre end 0 km til Skejby er spurgt om, hvorvidt de har en brugbar cykel til rådighed til deres transport til arbejdspladsen, besvarelserne er opdelt i forhold til virksomheder. Knap 000 respondenter med mindre end 0 km til arbejdspladsen har en cykel til rådighed til transporten. % af de respondenter, der har mindre en 0 km til arbejdspladsen, råder ikke over en cykel. En firmacykelordning kunne måske være særligt attraktiv for disse 4 respondenter. respondenter har svaret, at de har en firmacykel til rådighed, hvilket betyder at nærmest ingen virksomheder har firmacykler.

7. EN BIL TIL RÅDIGHED TIL TRANSPORT TIL ARBEJDE AGRO Food Park 9 48 4 484 DNU 76 97 Energi Danmark 8 7 6 6 Grontmij 67 74 IKEA 6 8 INCUBA Science Park 8 NRGi 89 4 8 Rambøll 6 4 0 Aarhus Universitetshospital 40 786 Vestas 6 7 440 VIA University College 8 4 0 I alt 0 940 7 088 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% 90% 00% Ja, en firmabil Ja, en bil i min husstand Ja, anden bil Nej Figur 0: Alle respondenter er spurgt om, hvorvidt de har en bil til rådighed til deres transport til arbejdspladsen, besvarelserne er opdelt i forhold til virksomheder. Næsten 4 ud af respondenter har en bil til rådighed til deres daglige transport til arbejdspladsen. 0 af disse er firmabiler. Et højt bilejerskab kan være en væsentlig barriere i forhold til at ændre transportvaner. 088 respondenter har ikke en bil til rådighed. Procentvis er andelen uden bil størst i IKEA, mens antallet er størst for Aarhus Universitetshospital, hvor 786 respondenter ikke har en bil til rådighed.

8. TRANSPORTFORM TIL ARBEJDE Jeg går (hele vejen) Jeg cykler (hele vejen) Jeg kombinerer cykel og kollektiv trafik (på samme rejse) Jeg kører med kollektiv trafik (hele vejen) Jeg kører bil som chauffør (hele vejen) Jeg kører bil som passager (hele vejen) Jeg kombinerer bil og kollektiv trafik (på samme rejse) Jeg kombinerer bil og cykel (på samme rejse) Jeg kører knallert, scooter eller motorcykel (hele vejen) Andet (angiv transportmiddel): Ved ikke 47 6 84 709 04 40 68 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% Figur : Oftest anvendt transportform mellem hjem og arbejdsplads. I alt 40% af respondenterne går, cykler og/eller kører med kollektiv trafik til arbejde. Sammenlignet med figur 0, er der således næsten 000 respondenter, der i dag har en bil til rådighed, men ikke benytter denne som sit primære transportmiddel til arbejde. 9% af alle respondenter angiver, at de cykler til arbejde, hvilket er 47 respondenter. % kører bil som chauffør og 8% kører med kollektiv trafik.

9 4. TRANSPORTFORM TIL ARBEJDE FOR VIRKSOMHEDERNE AGRO Food Park 80 9 70 6 7 484 DNU 8 97 Energi Danmark 6 7 6 Grontmij 0 0 74 IKEA 8 9 9 8 INCUBA Science Park 6 8 NRGi 9 9 8 Rambøll 74 9 04 6 0 Aarhus Universitetshospital 08 74 84 4 86 6 Vestas 86 8 9 97 440 VIA University College 7 9 9 0 I alt 496 84 6 8 08 76 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% 70% 80% 90% 00% Går & cykler Kollektiv trafik Kombinationsrejse: cykel og kollektiv Bil Kombinationsrejse med bil Andet Ved ikke Figur : Oftest anvendt transportform mellem hjem og arbejdsplads fordelt på respondenternes arbejdsplads. Andelen af cyklister og gående er størst blandt respondenterne på Aarhus Universitetshospital og DNU, hvor hver tredje går eller cykler til arbejde. Hos NRGi og INCUBA Science Park er det hvert 9. respondent der går eller cykler til arbejde. Andelen af bilister er størst hos INCUBA Science Park, NRGi og AGRO Food Park, hvor mere end 7% af respondenterne kører til arbejde.

0. TRANSPORTTID MELLEM HJEM OG ARBEJDSPLADS SAMT ARBEJDSTID 0- min 970 ; 0% 6-0 min 077-4 min 08 90; 7% 869; 7% 46-60 min 4 84; 6% >60 min 09 0% 0% 0% 0% 40% 0% Fast Flex Skiftende arbejdstid Ved ikke Figur : Oftest anvendt transporttid mellem hjem og arbejdsplads. 4.787 respondenter har besvaret dette. Figur 4: Ansættelsesforhold i forhold til arbejdstid 970 respondenter, svarende til 0% af alle respondenter bruger op til minutters transporttid. 4% bruger 6-0 minutters transporttid. 09 respondenter bruger over en times transporttid mellem hjem og arbejde. Mødetid for den enkelte kan også være afgørende for hvor lang transporttid, der anvendes. 7% af respondenterne har fast mødetid, 6% har flextid og tilrettelægger dermed selv sin mødetid og 7% har skiftende arbejdstider fx dag-, aften- og nattevagter.

6. VIGTIGSTE GRUNDE TIL AT KØRE PÅ KNALLERT/SCOOTER/MOTORCYKEL TIL OG FRA ARBEJDE Det er nødvendigt for at kombinere arbejdsturen med andre ærinder (fx indkøb eller Jeg bruger min knallert/scooter/motorcykel i forbindelse med mit arbejde (til møder, Kommentarer - Andet: Bil tager for lang tid, ingen p-pladser, offentlig transport passer dårligt med arbejdstider, cykler ikke mere pga. dårligt knæ. () Hvis jeg cykler er jeg helt svedig, og det er surt at arbejde med vådt undertøj. () Det er hurtigt Det er billigt Det er fleksibelt Jeg holder af at køre på knallert/scooter/motorcykel Det er gammel vane Det er nemt at finde en parkeringsplads Jeg har for langt til at kunne cykle Jeg er utryg ved at cykle Jeg gider ikke cykle Det er for besværligt at rejse med offentlig transport Jeg gider ikke rejse med offentlig transport Jeg har ingen bil Andet: Ved ikke 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% Figur : De respondenter der oftest kører på knallert, scooter eller motorcykel har angivet de primære årsager hertil. Respondenten har kunnet give op til begrundelser. De primære begrundelser for at kører knallert, scooter og motorcykel er, at det er hurtigt, og at det er nemt at fine en parkeringsplads. 4 9 9 6 0 6 De sekundære besvarelser er, at det er billigt og fleksibelt.

7. VIGTIGSTE GRUNDE TIL AT KØRE I BIL TIL OG FRA ARBEJDE Det er nødvendigt for at kombinere arbejdsturen med andre ærinder (fx indkøb Jeg bruger min bil i forbindelse med mit arbejde (til møder, kundebesøg etc) Kommentarer - Andet: Primær årsag: Der er ingen alternativer fx pga. mødetider () Det er for besværligt at rejse med offentlig transport Sekundære årsager: Dårlige forhold med kollektiv trafik (6) samt for at minimere tidsforbruget (4) Det er komfortabelt (6), Samkørsel med andre (), dårlige forhold for cyklister () Jeg har en bil til min rådighed Det er hurtigt Det er billigt Det er fleksibelt Jeg holder af at køre i bil Det er gammel vane Det er nemt at finde en parkeringsplads Jeg har for langt til at kunne cykle Jeg er utryg ved at cykle Jeg gider ikke cykle Jeg gider ikke at rejse med offentlig transport Andet: Ved ikke 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% Figur 6: De.9 respondenter der oftest kører i bil til arbejde har angivet de primære årsager hertil. Respondenten har kunnet give op til begrundelser. Næsten halvdelen af alle respondenter (4) begrunder deres bilkørsel, med den fleksibilitet bilen giver dem, og næsten lige så mange () angiver at kollektiv transport er for besværligt. 9% af bilisterne (89) kører fordi de har muligheden ved at have en bil til rådighed. Disse bilister er alle meget svære at flytte fra bilen de skal have et meget attraktivt alternativ for at overveje anden transport. 89 7 4 4 97 7 44 44 4 88 9 6 49 89 Den specielle/et potentiale: Jeg har ikke fået købt en cykel (, Rambøll) Potentielle bilister, der kan være lettere at påvirke til andet transportmiddelvalg er bilister, der kører af gammel vane (44) eller er utryg ved at cykle (9).

8. ÆRINDE: AFLEVERE/HENTE BØRN ELLER INDKØB Hver dag 746 Hver dag -4 dage om ugen - dage om ugen 67 77-4 dage om ugen - dage om ugen 97 64 Mindre end én dag om ugen 408 Mindre end én dag om ugen 97 Aldrig 98 Aldrig 404 Ved ikke 6 Ved ikke 7 0% 0% 40% 60% 80% 0% 0% 0% 0% 40% 0% 60% Figur 7: Respondenterne har angivet hvor ofte de afleverer/henter børn på vej til og/eller fra arbejde. Figur 8: Respondenterne har angivet hvor ofte de kombinerer transporten til og/eller fra arbejde med indkøb. Eventuelle ærinder i forbindelse med transporten til og fra arbejde er ofte afgørende for valg af transportmiddel, hvis respondenterne har flere alternative transportformer. Mindst 9 respondenter har ærinde i forbindelse med transporten til og fra arbejde hver dag heraf afleverer/henter 746 respondenter børn på vej til og/eller fra arbejde hver dag 8% afleverer/henter aldrig børn. Mindst 8 respondenter har ærinde mindst -4 dage om ugen, når alle ærindetyper ses under et. 60 respondenter har svaret at de aldrig har ærinder på vej til eller fra arbejde. Over halvdelen af respondenterne handler ind i forbindelse med arbejde - dage om ugen. 404 respondenter handler aldrig ind i forbindelse med arbejdet.

4 9. ÆRINDE: SPORTS- OG FRITIDSAKTIVITETER Hver dag 4-4 dage om ugen 6 - dage om ugen 9 Mindre end én dag om ugen 0 Aldrig 74 Ved ikke 6 0% % 0% % 0% % 0% % 40% 4% 0% Figur 9: Respondenterne har angivet hvor ofte de kombinerer tansporten til og/eller fra arbejde med sports- og fritidsaktiviteter. Kommentarer - Andre ærinder: Møde/besøge kunder (67) Halvdelen af respondenterne kombinerer transporten til og/eller fra arbejde med sports- og fritidsaktiviteter, hovedparten af disse har ærinde til sports- og fritidsaktiviteter - dage om ugen. 74 kører aldrig til og fra sports- eller fritidsaktiviteter i forbindelse med transporten til/fra arbejde. Private besøg (66) Hente/bringe andre (4) Andre ærinder fx læge mv. (7) Det

0. DE VIGTIGSTE GRUNDE TIL AT BENYTTE KOLLEKTIV TRAFIK TIL OG FRA ARBEJDE Det er hurtigt Det er billigt Jeg har ikke bil Det er for stressende at køre i bil Jeg har for langt til at kunne cykle Jeg er utryg ved at cykle Det er miljø/klimavenligt Mulighed for at arbejde/læse under transporten Gammel vane Det er svært at finde parkeringsplads til bil ved arbejdspladsen Der er dårlige parkeringsforhold for cykler Andet: Ved ikke 89 0 77 97 4 9 00 4 4 76 4 0% 0% 0% 0% 40% 0% Kommentarer - Andet: Der er kun en bil i husstanden () Det er komfortabelt () Figur 0: De 40 respondenter, der oftest tager kollektiv transport til arbejde, har angivet de primære årsager hertil. Respondenten har kunnet give op til begrundelser. De primære årsager til at køre med offentlig transport er at respondenten ikke har en bil og vurderer, at der er for langt til at cykle. Disse respondenter kunne således være interesserede i at skifte til fx firma-elcykler eller samkørsel. Pga. vejret (9)