Skatteberegning af fysiske personer Louise Søndergaard Nielsen Side 1 af 91
Indholdsfortegnelse Skatteberegning af fysiske personer 1 - Indledning...4 2 - Problemformulering...4 3 - Afgrænsning...6 4 - Målgruppen...6 5 - Metode...7 6 - Begrebsafklaring...7 7 - Hvem er skattepligtig til den danske stat...8 7.1 - Fuld skattepligt...8 7.2 - Begrænset skattepligt...8 7.3 - Skattepligtens indtræden og ophør...9 8 - Skatteberegningen...10 8.1 - Forskudsopgørelsen...10 8.1.1 - Frikort...12 8.2 - Selvangivelsen...12 8.3 - Årsopgørelsen...13 8.3.1 - Statsskatter...13 8.3.2 - Kommunale skatter...14 8.3.3 - Personfradraget...15 8.3.4 - Beskæftigelsesfradrag...15 8.3.5 - Samlede skat for året...16 8.3.6 - Restskat eller overskydende skat...16 8.3.7 - Skatteloft...17 8.4 - Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag...17 8.5 - B-indkomst...18 9 - Selvangivelsen...19 9.1 - Personlig indkomst...21 9.2 - Fradrag i personlig indkomst...29 9.3 Kapitalindkomst...31 9.4 - Fradrag i kapitalindkomst...36 9.5 - Ligningsmæssige fradrag...37 9.6 - Aktieindkomst...44 10 - Beskatning af aktieindkomst...45 11 - Ejendomsværdiskatten...47 11.1 - Beregning af ejendomsværdiskatten...47 12 - Skattekalender...49 13 - Underskud...50 13.1 - Underskud i den skattepligtige indkomst...50 13.2 - Underskud i den personlige indkomst...52 13.3 - Generelt om underskud...53 14 - Ægtefællers sambeskatning...54 15 - Analyse af skatteberegningernes problemstillinger...56 16 - Pjecen år 2004...59 17 - Har du styr på selvangivelsen?...60 18 - Sådan læses årsopgørelsen...73 18.1 - Årsopgørelsens indkomstopgørelse...73 18.2 - Årsopgørelsens skatteberegning...77 18.2.1 - Statsskatter:...77 18.2.2 - Kommunale skatter:...78 Louise Søndergaard Nielsen Side 2 af 91
18.2.3 - Personfradraget...78 18.2.4 - Ejendomsværdiskat...79 18.2.5 - Årets skat...79 18.3 - Årsopgørelsens skatteopgørelse...80 19 Test af pjece...82 Interview med skattechefen...83 20 Konklusion og resumé...84 21 - Tax calculations of the Danish taxpayers...87 21.1 - The leaflet...88 22 - Litteraturfortegnelse...91 Louise Søndergaard Nielsen Side 3 af 91
1 - Indledning Skatteberegning af fysiske personer Danmark er et af de lande i verden, hvor der betales mest i skat per indbygger. Skattesystemet er bygget op, således at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder, samtidig med at der tages hensyn til forskellige politikker som fordelings-, arbejdsmarkeds-, social-, ældre-, bolig-, erhvervssamt ligestillingspolitikker. Denne opbygning er mest samfundskorrekt, men til gengæld bliver skatteberegningen hermed også mere besværlig på grund af de mange regler og satser, hvor mange ændres årligt. Dette udsætter skatteberegningsreglerne for meget kritik fra både skatteyderen og skattepraktikeren, som beskæftiger sig professionelt med systemet. Samtidig er skattesystemet opbygget og beskrevet meget detaljeret, således at enhver tænkelig økonomisk situation har sin plads i skattesystemet, for på den måde at undgå huller i systemet. Ifølge Statistisk Årbog 2004 tabel 434 havde den danske stat modtaget 353.645 mio. kr. personlige indkomstskatter i år 2002 og 364.102 mio. kr. i år 2003, fordelt således: 2002 2003 mio. kr. Statslig indkomstskat 72.687 74.802 Amtskommunal indkomstskat 62.532 64.370 Kommunal indkomstskat 134.272 138.214 Kirkeskat 4.440 4.568 Arbejdsmarkedsbidrag 61.125 62.942 Ejendomsværdiskat 10.151 10.250 Andre personlige indkomstskatter 8.438 8.957 Men hvem skal betale hvad og hvor meget? 2 - Problemformulering I Danmark betaler vi meget i skat, og det er den enkelte borgers egen pligt og ansvar at beregne og indberette sin skattepligtige indkomst. Skatteberegningen er et kompliceret regnestykke og kan være meget uoverskuelig for den enkelte borger. Arbejdsgivere, banker, kreditforeninger og fagforeninger m.fl. har pligt til at indberette oplysninger om borgernes indkomst- og skatteforhold til Told & Skat, hvilket medfører, at en stor del af selvangivelsen er fortrykt. Mange borgere vælger at stole på, at den fortrykte selvangivelse er korrekt, og de risikerer derfor at gå glip af et fradrag eller mangle at indberette en indtægt. Mange Louise Søndergaard Nielsen Side 4 af 91
snyder sig selv og/eller staten uden at vide det. Det er derfor i alles interesse, at skatten bliver beregnet korrekt. Målet med denne afhandling er derfor at formidle, hvorledes skatteyderne skal reagere, når de modtager deres selvangivelse, og hvorledes de kan beregne årets skat og dermed kontrollere deres årsopgørelse. Der vil blive taget udgangspunkt i regler for skatteårene 2004 og 2005. Afhandlingen vil indeholde en forklaring af nedenstående hovedoverskrifter, for derved at kunne analysere, hvor skatteyderne oplever at problemstillingerne opstår. Hvem er skattepligtig til den danske stat Beregning af den personlige indkomst Beregning af kapitalindkomst Beregning af aktieindkomst Beregning af den skattepligtige indkomst Fradrag Beregning af ejendomsværdiskat Udover selve udfyldelsen af selvangivelsen og kontrollen af årsopgørelsen, kan skatteyderen blive udsat for adskillelige andre skattemæssige situationer, som kan volde forståelsesmæssige problemer. Jeg har udvalgt nedenstående situationer, som jeg ønsker at undersøge i denne afhandling: Regler for underskud i personskatteloven, herunder situationer hvor den skattepligtige indkomst eller den personlige indkomst er negativ. Sambeskatningsregler, hvis der indgås ægteskab mellem 2 skatteydere. Begge situationer er relevante og i tæt relation til selvangivelsen og årsopgørelsen. Louise Søndergaard Nielsen Side 5 af 91
3 - Afgrænsning Skatteberegning er et enormt område, hvorfor jeg har valgt at afgrænse denne afhandling til kun af behandle fysiske personer. Skatteberegninger for virksomheder af enhver art, vil ikke blive berørt, og elementer på den udvidede selvangivelse behandles ikke. Skattepligtige borgere betaler i gennemsnit ca. 50 øre i skat, moms og afgifter af hver krone, der tjenes i indkomster. Skatter som indkomstskat, gaveafgift og ejendomsskatter kaldes direkte skatter. Skatter som merværdiafgift (moms), told og forbrugsafgifter kaldes indirekte skatter. De indirekte skatter vil ikke indgå i denne afhandling. Specielle regler for bestemte persongrupper som sportsudøvere og ansatte på DIS færger (begrænset fart) vil ikke blive gennemgået i detaljer, da de kun udgør en meget begrænset del af afhandlingens målgruppe. Beskatning af CFC-indkomst behandles ikke i denne afhandling. Man kan modtage CFC-indkomst, hvis man kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk, finansielt selskab mv., der er lavt beskattet. Denne indkomst beskattes med 30% og nedsættes med den udenlandske betalte skat. CFC-skatning er kun for en snæver del af de skattepligtige borgere, og er derfor ikke relevant i denne afhandling. 4 - Målgruppen Denne afhandling omhandler fysiske personer med fuld skattepligt til den danske stat, og med interesse for forståelse af sin egen skatteberegning med henblik på at kunne udfylde sin selvangivelse korrekt og kunne læse/kontrollere sin årsopgørelse. Området skatteberegning for fysiske personer er meget bredt, og der er derfor behov for afgrænsning også afgrænsning af målgruppen fysiske personer. Målgruppen er fortrinsvis personer med almindelige lønmodtagerindkomst ikke selvstændige virksomhedsejere, som benytter den udvidede selvangivelse. Louise Søndergaard Nielsen Side 6 af 91
Ifølge Statistisk Årbog 2004 tabel 420 er 2001 2002 Danmarks befolkning ultimo året 5.368.000 5.384.000 heraf skatteydere 4.612.000 4.624.000 Ifølge Skatteministeriets publikation Skatteberegningsreglerne for personer før og nu side 89, betaler ca. halvdelen af samtlige skatteydere enten ikke skat eller betaler alene bund-, kommune-, amts-, kirke- samt evt. ejendomsværdiskat. Tillægges personer, som betaler mellem- og topskat (uden at være omfattet af særlige beregningsregler), er der tale om 4 ud af 5 skatteydere, som kan komme i berøring med disse basale skatteberegningsregler. Den sidste 1/5 af skatteyderne omfattes af særlige beregningsregler og underlægges komplekse regelsæt eksempelvis aktieindkomst, underskudsregler, virksomhedsskatteordning og skattereduktion for udenlandsk indkomst mv. Denne afhandling vil omhandle de basale skatteregler for 4/5 af skatteyderne og vil derudover inddrage aktieindkomst og underskudsregler. 5 - Metode Denne afhandling er hovedsagelig teoretisk, da den forklarer skatteberegnings reglerne for fysiske personer. Derefter foretages en analyse af problemstillingerne, som skatteyderne oplever, når de skal udfylde selvangivelsen og kontrollere årsopgørelsen. Herefter stilles der forslag til, hvorledes skatteydernes forståelsesproblemer kan løses. 6 - Begrebsafklaring Indkomstår = skatteår = kalenderår = 01.01.0X 31.12.0X. Skattevæsenet = Told & Skat Den skattepligtige = skatteyder = borgere Der kan i praksis være forskel, men i denne afhandling forudsættes lighed i disse begreber. Begreber forklares løbende. Louise Søndergaard Nielsen Side 7 af 91
7 - Hvem er skattepligtig til den danske stat Denne afhandling undersøger kun skatteregler for fuldt skattepligtige, hvorfor der er behov for en forklaring på begreberne fuld og begrænset skattepligt. 7.1 - Fuld skattepligt Som fuldt skattepligtig betales der skat af alle indtægter oparbejdet i Danmark og i udlandet. Ifølge Kildeskatteloven 1 er der fuld skattepligt, hvis man enten har bopæl i Danmark opholder sig (arbejder) i Danmark i mindst 6 sammenhængende måneder er dansk statsborger og arbejder på et dansk skib, medmindre man har bopæl i udlandet eller aldrig har haft bopæl i Danmark er dansk statsborger og udsendt af den danske stat eller kommune til tjeneste i udlandet. Dobbeltbeskatning Udenlandsk indkomst, der allerede er blevet beskattet i hjemlandet, underlægges også danske skatteregler, hvis skatteyderen har fuld skattepligt til den danske stat. Danmark har dog indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en lang række lande for at skatteyderen kan undgå denne ekstra beskatning. Den stigende internationalisering og de åbne grænser i EU medfører at dobbeltbeskatningsaftalerne bliver mere og mere vigtige at have kendskab til. 7.2 - Begrænset skattepligt Som begrænset skattepligtig betales der kun skat af den indtægt, der er oparbejdet i Danmark. Der er begrænset skattepligt, hvis man ikke har bopæl i Danmark opholder sig (arbejder) i Danmark i max 6 sammenhængende måneder I Kildeskatteloven 2 beskrives udtømmende, hvilke indtægter der er begrænset skattepligtige i Danmark for personer, der er hjemhørende i udlandet. Eksempelvis betingelsen for en lønindtægt er at den kommer fra en virksomhed med fast driftssted i Danmark. Skatten beregnes på næsten samme måde som ved fuld skattepligt. Statsskat, en gennemsnitlig kommune- og amtsskat samt arbejdsmarkedsbidrag. Som ved andre lønmodtagere gives der fradrag Louise Søndergaard Nielsen Side 8 af 91
for de udgifter, der direkte relaterer til den skattepligtige indkomst i Danmark eksempelvis transportudgifter, egenbetalte rejseudgifter og fagforeningsaftaler, derudover er der adgang til personfradrag Grænsegængere har begrænset skattepligt, og man kan blive betegnet som grænsegænger, hvis man har bopæl uden for Danmark og optjener mindst 75% af sin samlede indkomst fra arbejde i Danmark jvf. Kildeskatteloven 5A-D. Disse personer har samme fradragsret som fuldt skattepligtige danskere med bopæl i Danmark. Dette betyder at de også kan fradrage f.eks. renteudgifter vedr. boligen 7.3 - Skattepligtens indtræden og ophør Som udgangspunkt indtræder man som et selvstændigt skattesubjekt fra det øjeblik man bliver født, og skattepligten ophører først, når man afgår ved døden jf. Kildeskatteloven 11. Hvis der til- eller fraflyttes Danmark, skal man være opmærksom på Kildeskattelovens afsnit II 6-10. Hvis der erhverves en bopæl i Danmark, bliver der fuld skattepligt fra det tidspunkt der opholdes i Danmark i en længerevarende periode jf. 7. Ansøges der om opholdstilladelse, så indtræder skattepligten på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven. Opfylder man ikke længere betingelserne for fuld- eller begrænset skattepligt, ophører skattepligten til den danske stat. Ophører eller tiltræder skattepligten midt i et indkomstår, så omregnes den skattepligtige indkomst til et helt år jf. Personskatteloven 14. Indtægten i det indkomstår kan desuden risikere dobbeltbeskatning afhængig af, hvilket land der til/fraflyttes. Undtagelse: Ifølge Kildeskatteloven 4 indtræder nedenstående personer ikke i skattepligten Dronningen og hendes ægtefælle samt deres børn og svigerbørn Fremmede staters herværende diplomater samt deres familie og personale Ovenstående afsnit forklarer hvem der er skattepligtig til den danske stat, men hvordan skal skatten så beregnes? Dette forklares i det efterfølgende Louise Søndergaard Nielsen Side 9 af 91
8 - Skatteberegningen Skatteberegning af fysiske personer I henhold til afgrænsningen af denne afhandling, så behandles skatteberegninger ikke for virksomheder, selvom indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed er personlig indkomst. Nedenstående behandling af skatteberegning er derfor kun henvendt til fysiske personer, der er almindelige lønmodtagere, bistandsklienter, pensionister og lignende. Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 cirkulære om personskatteloven punkt 3.1.1. definerer forskellen mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsvirksomhed. I et lønmodtagerforhold modtages der vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. I et tjenesteforhold udfører indkomstmodtageren arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele taget for dennes regning. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. I praksis kan der forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at skelne imellem lønmodtager og selvstændig erhvervsvirksomhed, og den pågældende skattemyndighed må tage en afgørelse på grundlag af forholdet mellem, den der udfører arbejdet og den, arbejdet udføres for. 8.1 - Forskudsopgørelsen Hver november måned modtager alle skattepligtige en forskudsopgørelse fra deres skattekommune, beregnet automatisk på grundlag af oplysningerne på deres årsopgørelse fra året tidligere. Dette er en opgørelse over, hvad der forventes at være deres indkomster og fradrag det efterfølgende skatteår (kalenderår). På baggrund af forskudsopgørelsen beregnes automatisk et skattekort med de skattefri fradrag og trækprocenten, som arbejdsgiveren skal bruge ved hver lønudbetaling i skatteåret til beregning og indbetaling af skatten. Skattekortet, herunder hovedkortet og bikortet eller frikortet fremsendes sammen med forskudsopgørelsen, men skal kun afleveres til arbejdsgiveren, hvis det bliver ændret, ellers har arbejdsgiveren allerede fået oplysningerne på forhånd. Hvis skatteyderen har flere arbejdsgivere, skal hovedarbejdsgiveren have hovedkortet og de andre arbejdsgivere bikortet. Har den skattepligtige har væsentlige ændringer i indkomstforholdet eller fradrag eksempelvis: - Ny arbejdsplads med væsentlig højere/lavere løn - Ny arbejdsplads med væsentlig flere/færre km. mellem hjem og arbejde - Køb/salg af ejendom - Arbejdsløshed, pensionering eller efterløn - Store investeringer Louise Søndergaard Nielsen Side 10 af 91
bør dette meddeles til bopælskommunen til beregning af en ny forskudsopgørelse og et nyt skattekort. Dette kan minimere afvigelser, der medfører restskat eller overskydende skat. En bopælskommune er den kommune, hvor skatteyderen har fast bopæl den 5. september, og som administrerer skattebetalingerne det efterfølgende skatteår. Eksempel på en forskudsopgørelse: Kilde: Told & Skats pjece Forskud 2005 side 20 Louise Søndergaard Nielsen Side 11 af 91
8.1.1 - Frikort Skatteberegning af fysiske personer Hvis en skatteyders forventede A-indkomst efter AM-bidrag og SP-bidrag (SP-bidraget udgør 0% i år 2004 og 2005) er mindre end personfradraget, vil skatteyderen modtage et frikort i stedet for et hovedkort/bikort. Frikortet viser, hvor stort et maksimumbeløb skatteyderen kan tjene, uden at arbejdsgiveren skal trække skat af lønnen. Maksimumbeløbet er beregnet udfra personfradraget med tillæg/fradrag af andre skattepligtige indtægter og udgifter eksempelvis renter og befordring. Arbejdsgiveren skal ved hver lønudbetaling udfylde frikortets bagside med A-indkomst samt den akkumulerede A- indkomst for skatteåret. Hvis/når maksimumbeløbet overskrides skal arbejdsgiveren sørge for at trække skatteyderen i skat med trækprocenten fra frikortet. 8.2 - Selvangivelsen Hvert forår modtager alle skattepligtige en selvangivelse, hvor der skal angives indkomstforhold og fradrag fra året før. Fristen for angivelse af ændringer/tilføjelser er den 1. maj. Det er vigtigt at denne angivelse er korrekt, da den danne grundlag for den endelige årsopgørelse. Mange af oplysningerne til selvangivelsen er fortrykt på grund af. - at arbejdsgivere har pligt til at indberette lønforhold - at pensionsselskaber har pligt til at indberette pensionsforhold - at banker og sparekasser har pligt til at indberette renteforhold - at kreditforeninger har pligt til at indberette låneforhold - at investeringsforeninger har pligt til at indberette investeringsforhold - at fagforeninger har pligt til at indberette kontingent - Osv. osv. Skatteyderen vil i løbet af januar måned modtage oplysningssedler fra de indberetningspligtige, hvor der er angivet, hvilke oplysninger der er videregivet til skattevæsenet. Mange vælger at stole på at den fortrykte selvangivelse er korrekt, men dette er i flere tilfælde forkert. Skatteyderen risikere at snyde sig selv og/eller staten uden at vide det. Derfor er det i alles interesse, at skatten bliver beregnet korrekt. Desuden er det strafbart efter skattekontrolloven 16 at angive urigtige oplysninger på selvangivelsen. Udfyldelsen af selvangivelsens rubrikker gennemgås i kapitel 9. Louise Søndergaard Nielsen Side 12 af 91
8.3 - Årsopgørelsen Skatteberegning af fysiske personer Hvis skattevæsenet har en formodning om at skatteyderen ikke har supplerende oplysninger til selvangivelsen, vil årsopgørelsen blive fremsendt samtidig med selvangivelsen, dog er det stadig mulig at indsende selvangivelsen med korrektioner, og der vil herefter blive fremsendt en ny årsopgørelse. Modtages selvangivelsen alene, vil der umiddelbart kort tid efter tilrettelsen og godkendelsen af denne, blive fremsendt en årsopgørelse, som først indeholder en beregning af den skattepligtig indkomst. personlig indkomst fradrag PSL 3 Bund-, mellem- og topskat +/- kapitalindkomst fradrag PSL 4 - ligningsmæssige fradrag = skattepligtig indkomst Amts-, kommune- og kirkeskat + aktieindkomst PSL 4A og 8A Aktieindkomstskat Derudover indeholder årsopgørelsen en opgørelse over de indeholdte skatter i løbet af indkomståret, herunder også arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Derefter indeholder årsopgørelsen en skatteberegning og en skatteopgørelse, der ifølge Personskatteloven (PSL) beregnes efter nedenstående satser: 8.3.1 - Statsskatter Statsskatterne opdeles i bund-, mellem- og topskat, og kaldes en progressiv skat, hvilket betyder højere skatteprocent ved højere indkomst. Dette administreres ved hjælp af bundfradrag. Bundskatten beregnes med 5,48% i år 2004 og 5,50% i år 2005 af den personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst. Hvis skatteyderen er gift og dennes ægtefælle har negativ nettokapitalindkomst, kan dette fratrækkes skatteyderens egen positive nettokapitalindkomst inden beregning af bundskatten. Det er dog en betingelse at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. (PSL 6). Hvis de ligningsmæssige fradrag overstiger 80.000 kr. i år 2004 og 100.000 kr. i år 2005, fratrækkes det overskydende beløb i beregningsgrundlaget for bundskatten. Louise Søndergaard Nielsen Side 13 af 91
Mellemskatten beregnes med 6% (år 2004 + 2005) af den personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget på kr. 254.000 (år 2004) eller kr. 259.500 (år 2005). Hvis skatteyderen er gift og dennes ægtefælle har negativ nettokapitalindkomst, kan dette fratrækkes skatteyderens egen positive nettokapitalindkomst inden beregning af mellemskatten. Hvis den personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst er mindre end bundfradraget kan forskellen forhøje ægtefælles bundfradrag. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. (PSL 6a). Topskatten beregnes med 15% (år 2004 + 2005) af den personlige indkomst med tillæg af indskud til kapitalpension og til supplerende engangsydelse fra pensionskasser og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, Topskatten beregnes af beløbet, der overstiger bundfradraget på kr. 304.800 (år 2004) eller kr. 311.500 (år 2005). Den del af bundfradraget, som ikke bruges, kan ikke overføres til ægtefællen. (PSL 7). For personer, der bor i en kommune, der er omfattet af skatteloft, sker der en reduktion af topskattesatsen, således at den samlede skatteprocent ikke overskrider 59%. For ægtefæller gælder der særlige regler for beregning af topskatten af positiv nettokapitalindkomst, som opgøres for ægtefællerne under ét. Beløbet beregnes hos den ægtefællerne, der har den største personlige indkomst. Den beregnede skat af den positive nettokapitalindkomst fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive nettokapitalindkomst. 8.3.2 - Kommunale skatter De kommunale skatter opdeles i amt-, kommune- og kirkeskat og kaldes proportionale skatter, fordi skattesatsen er konstant uanset indkomstens størrelse. De kommunale skatter nedsættes også med værdien af personfradraget, som beregnes udfra summen af procentsatserne for amt-, kommune- og eventuelt kirkeskatten ganget med personfradraget. Amtsskatten beregnes med ca. 11,5% (afhængig af hvilket amt der tilhørers) af den skattepligtige indkomst. Skatteydere i København og på Frederiksberg samt Bornholms Regionskommune betaler ikke amtsskat, idet disse kommuner er deres egne amter. Derimod betaler disse skatteydere en tilsvarende forhøjet kommuneskat. Kommuneskatten beregnes med ca. 20% (afhængig af hvilken kommune der tilhøres) af den skattepligtige indkomst. Louise Søndergaard Nielsen Side 14 af 91
Kirkeskatten beregnes med ca. 0,7% (afhængig af hvilket kommune der tilhøres) af den skattepligtige indkomst, men beregnes kun hvis skatteyderen er medlem af den danske folkekirke, hvilket vil sige 85% af samtlige skatteydere. 8.3.3 - Personfradraget Summen af ovenstående statsskatter og kommunale skatter fratrækkes skatteværdien af personfradraget. Personfradraget er et det beløb, som skatteyderen må tjene uden at skulle svare skat af det. Regler fremgår af PSL 10 og 12. Personfradraget er i - år 2004 27.300 kr. for personer under 18 år - år 2004 36.800 kr. for personer over 18 år - år 2005 27.900 kr. for personer under 18 år - år 2005 37.600 kr. for personer over 18 år Gifte personer under 18 år har dog personfradrag som en person over 18 år. Ved personfradrages nedsættelse af bundskatten beregnes værdien som 5,48% af personfradraget. Ved personfradragets nedsættelse af de kommunale skatter beregnes værdien som summen af procentsatserne for amts-, kommune- og evt. kirkeskat ganget med personfradraget. Kirkeskatteprocenten medgår kun, hvis skatteyderen er medlem af folkekirken. En gift person kan overføre ubrugt personfradrag til ægtefællen. 8.3.4 - Beskæftigelsesfradrag Et beskæftigelsesfradrag er en del af de ligningsmæssige fradrag og nedsætter derfor den skattepligtige indkomst, som er beregningsgrundlaget for de kommunale skatter. Fra og med år 2004 får alle i beskæftigelse et fradrag på 2,5% af arbejdsindkomsten (AMbidragspligtig indkomst minus eventuelle bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger), dog max 7.000 kr. i år 2004 og 7.200 kr. i år 2005. Skattevæsenet beregner selv beskæftigelsesfradraget og den skattepligtige skal derfor ikke skrive beløbet på selvangivelsen. Louise Søndergaard Nielsen Side 15 af 91
8.3.5 - Samlede skat for året Skatteberegning af fysiske personer Til sidst tillægges ejendomsværdiskatten, som skal betales af de knap 1,8 mio. boligejere i Danmark. Beregningen af ejendomsværdiskatten forklares senere. Summen af ovenstående giver den samlede skat for året. Herfra fratrækkes den indeholdte A-skat altså den skat, som skatteyderen har betalt i løbet af året. Resultatet giver enten en overskydende skat eller en restskat. Eksempel på årsopgørelsens skatteberegning år 2004: Personlig indkomst 550.000 kr Kapitalindkomst -150.000 kr Skattepligtig indkomst 400.000 kr Bundskat 5,48% Af 550.000 30.140 Mellemskat 6,00% af (550.000-254.000) 17.760 Topskat 15,00% af (550.000-304.800) 36.780 Amtsskat 11,50% af 400.000 46.000 Kommuneskat 20,00% af 400.000 80.000 Kirkeskat 0,70% af 400.000 2.800 - Personfradrag, stat 5,48% af -36.800-2.017 - Personfradrag, Kommune 32,20% af -36.800-11.850 Ejendomsværdiskat 15.000 Årets skat 214.613 - Indeholdt A-skat 220.000 Overskydende skat 5.387 8.3.6 - Restskat eller overskydende skat Hvis årsopgørelsen 2004 viser, at der er betalt for lidt i skat (restskat), vil beløbet op til 16.100 kr. blive indregnet i forskudsopgørelsen år 2006 med et tillæg på 7%. Beløb over 16.100 kr. vil blive opkrævet i 3 rater i månederne september, oktober og november år 2005 + tillægget på 7%. Hvis der frivilligt indbetales restskatten senest den 1. juli 2005, undgås tillægget. Overstiger den frivillige indbetaling 40.000 kr. skal der dog betales et tillæg på 2% af det overskydende beløb ifølge Told & Skats pjece Betaling af restskat Hvis årsopgørelsen år 2004 viser, at skatteyderen har betalt for meget i skat (overskydende skat), vil beløbet blive fremsendt via check sammen med årsopgørelsen. Beløbet vil blive tillagt et skattefrit Louise Søndergaard Nielsen Side 16 af 91
tillæg på 2%. Overskydende skat under 100 kr. vil dog blive fremført til det efterfølgende indkomstår. Hvis skattevæsenet har fået oplysninger om ens bank kontonummer, vil beløbet under 40.000 kr. automatisk blive overført til kontoen. Hvis skatteyderen har anden gæld til det offentlige, vil gælden blive modregnet i den overskydende skat og evt. i ægtefællens overskydende skat. 8.3.7 - Skatteloft Der er et loft for, hvor meget skatteyderen maksimalt skal betale i skat. Dette skatteloft har de seneste år ligget på 59%. Summen af indkomstskatteprocenterne for bund-, mellem-, top-, kommune- og amtsskat, må ikke overskride skatteloftet. Overskrides skatteloftet nedsættes skatteprocenten for topskatten. Kirkeskat, AM-bidrag og SP-bidrag regnes ikke med under skatteloftet jf. PSL 19 Skatteloftet har derfor kun relevans for personer, som bor i en kommune med relativ høj amt-, og kommuneskat, og som har en høj personlig indkomst og/eller høj positiv kapitalindkomst. 8.4 - Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag Arbejdsgivere og pensionskasser mv. har pligt til at beregne, indeholde og indbetale arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og særlig pensionsbidrag (SP-bidrag) til Told & Skat inden lønmodtageren får sin løn udbetalt. Arbejdsmarkedsbidrag er en bruttoskat der beregnes som 8% af AM-bidragsgrundlaget og skal betales af alle erhvervsaktive, herunder også personer, som ikke betaler andre skatter på grund af at indkomsten er under personfradraget. AM-bidragsgrundlaget beregnes som: Lønindkomsten og honorarer mv. + den skattepligtige værdi af frynsegoder f.eks. fri bil - ATP egenbetaling - Pension egenbetaling Modtagere af udbetalinger fra pensions-, ulykkes- og livsforsikringsordninger, tjenestemandspension, arbejdsløsheds- og sygedagpenge, orlovsydelse, efterløn, sociale ydelser, f.eks. kontanthjælp og andre overførselsindkomster, stipendier fra SU-styrelsen, underholdsbidrag og børnebidrag samt aktieudbytter, renter og anden kapitalindkomst skal ikke betale Louise Søndergaard Nielsen Side 17 af 91
arbejdsmarkedsbidrag. AM-bidraget går til statens udgifter på arbejdsmarkedet, eksempelvis dagpenge (arbejdsløshed og sygdom), arbejdsmarkeds-uddannelser og orlovsordninger. Betaling af bidraget giver dog ikke automatisk ret til at modtage arbejdsmarkedsydelser. Særlig pensionsbidrag beregnes af 1% af AM-bidragsgrundlaget. Alle skattepligtige betaler SPbidrag undtagen unge under 17 år og personer over 66 år. SP-bidraget indsættes på en konto hos ATP og udbetales til lønmodtageren som pension, når pensionsalderen nås. Folketinget har dog vedtaget at ingen skal betale SP-bidrag i år 2004 og 2005. Det beregnede AM-bidrag og SP-bidrag er fradragsberettiget i den personlige indkomst. 8.5 - B-indkomst For A-indkomst betales der A-skat, og for B-indkomst betales der B-skat. B-indkomst er en indkomst, hvori der ikke skal tilbageholdes skat ved udbetaling og kan eksempelvis være: Overskud ved selvstændig virksomhed Honorar til forfattere og foredragsholdere Værdi af fri telefon Renteindtægter B-skat opkræves via indbetalingskort i 10 rater. Der er sket en ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, som betyder, at der fra og med indkomståret 2005 skal betales a conto arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af honorarer, løn til civile værnepligtige, indkomst ved privat dagpleje og hushjælp, fri telefon og vederlag fra foreninger mv. (B-indkomster). For tidligere indkomstår er AM-bidraget først blevet opkrævet på årsopgørelsen. Louise Søndergaard Nielsen Side 18 af 91
9 - Selvangivelsen Told & Skats hjemmeside indeholder alt, hvad skatteyderen kan have behov for at vide til beregning af sin skat, og den er ajourført med den nyeste skattelovgivning. Denne hjemmeside fremgår nærmest som Biblen for denne afhandling og nedenstående kapitler (personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og ejendomsværdiskat) er også udarbejdet med denne side som grundpille. http://www.tastselv.toldskat.dk/beregn2004/indberetservlet Samt Told & Skats pjece Selvangivelsen 2004 Nedenstående figur viser, hvordan selvangivelsen ser ud, når skatteyderen modtager den med posten. Den skal udfyldes og sendes retur til Told & Skat, således at den kan danne grundlag for årsopgørelsen. Nogle oplysninger er oplyst på forhånd. Selvangivelsen er opdelt i de forskellige indkomst- og fradragsgrupper, som igen er inddelt i rubrikker. Disse rubrikker vil blive gennemgået nedenfor i kronologisk rækkefølge, hvorefter det vil være muligt at identificere, hvor der kan være problemer for skatteyderen. Louise Søndergaard Nielsen Side 19 af 91