Byder Silkeborg Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Silkeborg Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps
Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Silkeborg Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Silkeborg Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Silkeborg Kommunes udbud i 2015... 9 Silkeborg Kommunes udbudspolitik... 12 Silkeborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet... 12 Silkeborg Kommune i forhold til nabokommuner... 14 Baggrundsviden... 16 Investeringer pr. indbygger i kommunen... 16 SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder... 17 Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2
Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Silkeborg Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3
Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca. 30.000 virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på www.hvr.dk/7bud Metode i analysen af Silkeborg Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Silkeborg Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden 2012-2015 har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4
Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Silkeborg Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Silkeborg Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5
OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Silkeborg Kommune er der sket et fald fra 585 mio. kr. i 2015 til knap 230 mio. kr. i 2016. Af de i alt 21 udbud i 2016 blev 7 udbudt i fagentreprise. 8 udbud på tværs af udbudsformer var på 0-5 mio. kr., 4 var på 5-10 mio. kr., 7 på 10-25 mio. kr., og 2 var på 25-50 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf. 33 93 20 00 / 60 88 89 64. 6
Sådan bliver Silkeborg Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Silkeborg Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Silkeborg Kommune er en SMV-kommune 86 % eller 404 ud af de i alt 470 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Silkeborgs kommunegrænse, har under 10 ansatte. 93 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 17). Silkeborg Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Silkeborg Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 6.450 kr. pr. indbygger placerede Silkeborg Kommune sig øverst i tabellen sammenlignet med andre kommuner med mellem 70.000 og 120.000 indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignes med gennemsnittet på 1.587 kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Silkeborg Kommune således langt over dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Silkeborg Kommunes udbud I 2015 udbød Silkeborg Kommune i alt 28 opgaver, hvoraf de 18 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 585 mio. kr. udgjorde fagentrepriserne i alt 460 mio. kr. svarende til 79 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 4 % af den samlede udbudssum brugt på udbud på 0-5 mio. kr. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 21 udbud på tilsammen knap 230 mio. kr. blev 7 udbudt i fagentreprise, og de udgjorde 27 % af den samlede udbudssum. 8 af de 21 udbud var på 0-5 mio. kr. og dækkede godt 11 % af den samlede udbudssum. Silkeborg Kommunes udbudspolitik Silkeborg Kommune har ikke en nedskrevet udbudspolitik, men erklærede målsætninger om at være SMV-venlig og om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. (Se tabel 4, s. 12). Silkeborg Kommune anvendte i perioden 2012-2015 ikke rammeaftaler. Her er plads til forbedring i disse spørgsmål og grundlag for en dialog med Silkeborg Kommune. Åbenhed og gennemsigtighed Det trækker ned i regnestykket, at Silkeborg Kommunes ikke har en nedskrevet udbudspolitik og dermed heller ikke har en sådan på sin hjemmeside, samt at det ikke altid er det bedste tilbud, der vinder, selv om dette er bedre end Silkeborg Kommunes eget kontrolbud. Omvendt trækker det op, at der afholdes dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder, og at Silkeborg Kommune har en SMS- eller mailtjeneste vil varsling af kommende udbud. Silkeborg Kommune er således ikke entydigt åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik, hvilket kan tages op i en dialog med Silkeborg Kommune. (Se tabel 4, s. 12). 7
Sikkerhedsstillelse og klausuler Silkeborg Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på 500.000 kr. Her ligger Silkeborg Kommune godt 120.000 kr. under landsgennemsnittet og langt under de i alt 17 kommuner, der anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Silkeborg Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. Samme type forbedringer kan understøttes ved at hæve grænsen vedr. sikkerhedsstillelse efter AB92. Dvs. at der også her er plads til forbedring og grundlag for en drøftelse med Silkeborg Kommune. Hvordan gør Silkeborg Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Silkeborg Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Silkeborg Kommunes nabokommuner går flere ting igen. Modsat de 4 nabokommuner har Silkeborg Kommune ikke en nedskrevet udbudspolitik, og modsat de 4 samme nabokommuner er det ikke altid det bedste bud, der vinder, selv om det er bedre end Silkeborg Kommunes eget kontrolbud. Vedr. sikkerhedsstillelse efter AB92 ligger de 4 nabokommuner på 1 mio. kr., mens Silkeborg Kommune ligger på 500.000 kr. Dvs. at nabokommunerne kan levere masser af inspiration til en dialog herom med Silkeborg Kommune. (Se tabel 5, s. 14). 8
Silkeborg Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 460 18 Hovedentreprise 23 5 Totalentreprise 102 5 Samlet 585 28 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr. 700 600 500 400 300 200 100 0 460 23 Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 585 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 460 mio. kr., hovedentrepriser stod for 23 mio. kr., mens totalentrepriser stod for 102 mio. kr. 102 585 Figur 2: Entrepriseformer i antal 18 5 5 Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Figur 2 viser, at 18 af i alt 28 opgaver blev udbudt i fagentreprise, 5 blev udbudt i hovedentreprise, mens andre 5 blev udbudt i totalentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 79% 4% 17% Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Figur 3 viser, at 79 % af den samlede udbudssum på 585 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise, 4 % blev udbudt hovedentreprise og 17 % i totalentreprise. 9
0-5 mio. 26 18 5-10 mio. 39 5 10-25 mio. 25 1 25-50 mio. 29 1 >50 mio. 466 3 Samlet 585 28 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 28 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller 700 600 500 400 300 200 100 0 585 466 26 39 25 29 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. 25-50 mio. >50 mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 585 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 26 mio. kr. 39 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., 25 mio. kr. på udbud på 10-25 mio. kr., 29 mio. kr. på udbud på 25-50 mio. kr., mens 466 mio. kr. blev brugt på udbud på over 50 mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller 18 5 1 1 3 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. 25-50 mio. >50 mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 18 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr., 5 entrepriser på 5-10 mio. kr., 1 på 10-25 mio. kr., yderligere 1 på 25-50 mio. kr. og 3 på over 50 mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 4% 7% 4% 5% 80% 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. 25-50 mio. >50 mio. Figur 6 viser, at 4 % af den samlede udbudssum på 585 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr., 7 % på udbud på 5-10 mio. kr., 4 % på udbud på 10-25 mio. kr., 5 % på udbud på 25-50 mio. kr., mens 80 % blev brugt på udbud over 50 mio. kr. 10
Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Silkeborg Kommunes udbud foretaget i 2015. Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Silkeborg navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Raumavej Byggemodning af boliggrunde Hovedentreprise 2,60 Laven Etablering af støttemur Hovedentreprise 4,00 Bindslevs Plads Opførelse af parkeringskælder Totalentreprise 53,00 Marienlund Opførelse af nyt plejecenter Fagentreprise 283,00 Jysk Park Opførelse af idrætsfaciliteter Fagentreprise 130,00 Campus Bindslevs Plads Opførelse af campus Totalentreprise 29,00 Østre Højmarksvej Forlængelse af vej Hovedentreprise 6,20 Grauballe Opførelse af idrætsfaciliteter Totalentreprise 9,00 Sejs Skole Indvendig renovering etape 3 Fagentreprise 3,50 Gjessø Opførelse af idrætsfaciliteter Totalentreprise 9,00 Lysbro Kunst Opførelse af udstillingshal Totalentreprise 2,00 Resenbro Skole Renovering af skole Fagentreprise 25,00 Hårup Etablering af vej Hovedentreprise 8,00 Funder Etablering af boldbaner Hovedentreprise 2,20 Ulvedal skole Etablering af ventilation Fagentreprise 2,00 Bryrup Skole Renovering af skole Fagentreprise 7,00 Vestre skole Etablering af ventilation Fagentreprise 2,00 Thorning Skole Nedrivning af pavillon Fagentreprise 0,20 Kejlstrup Tværvej Nedrivning af boliger Fagentreprise 0,20 Krudttønden Nedrivning af børnehave Fagentreprise 0,30 Skellerupvej Nedrivning af boliger Fagentreprise 0,10 Kjellerup Rådhus Nedrivning af administrationsbygning Fagentreprise 3,20 Det gl. Kogeri Nedrivning af industri Fagentreprise 0,30 Them Materielgård Nedrivning af materielgård Fagentreprise 1,60 Falstersgade Nedrivning af boliger Fagentreprise 0,30 Venstre Ringvej Nedrivning af depot Fagentreprise 0,20 Vestre skole Nedrivning af skole Fagentreprise 0,30 Hårup Bygade Nedrivning af landbrugsejendom Fagentreprise 0,90 I alt 585,10 11
Silkeborg Kommunes udbudspolitik Silkeborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Silkeborg Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Silkeborg Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 28% 72% 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% 13 14 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr. 10.000.000 4.204.583 500.000 621.212 12
Tabel 4 viser en oversigt over Silkeborg Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Silkeborg Kommune har jævnfør spm. 1 ikke en nedskrevet udbudspolitik. Det har ellers 75 % af landets kommuner. Men Silkeborg Kommune har jævnfør spm. 2 og 3 erklærede målsætninger om både at være SMVvenlig og om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Det har 58 % henh. 40 % af landets øvrige kommuner også. Silkeborg Kommune anvendte ikke rammeaftaler i perioden 2012-2015 jævnfør spm. 4. Spm. 5, 6 og 7 er derfor ikke besvaret. Da Silkeborg ikke har en nedskrevet udbudspolitik, er det logisk, at der ikke er svaret på spm. 8. Silkeborg Kommune har jævnfør spm. 9 en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Selv om det er et udbredt ønske blandt bygge- og anlægsvirksomheder, har kun 17 % af landets kommuner en sådan tjeneste. Silkeborg Kommune afholder jævnfør spm. 10 dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder, ligesom 94 % af landets kommuner gør. Silkeborg Kommune har jævnfør spm. 11 en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. Det har 42 % af landets kommuner også på gennemsnitligt godt 4,2 mio. kr. jævnfør spm. 13. Grænsen i Silkeborg Kommunes tilfælde er på 10 mio. kr. Det vil ikke altid være en privat tilbudsgiver, der tildeles en opgave, selv om dennes tilbud måtte være bedre end Silkeborg Kommunes eget kontrolbud jævnfør spm. 12. På dette punkt har bare 23 % af alle kommuner en tilsvarende tilgang. Og Silkeborg Kommune ligger jævnfør spm. 14 på bare 500.000 kr., når det gælder grænsen for sikkerhedsstillelse efter AB92. Her er landsgennemsnittet godt 620.000 kr. 17 kommuner ligger på 1 mio. kr. eller derover. 13
500.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 10.000.000 10.000.000 1.000.000 10.000.000 100.000 Favrskov Horsens Skanderborg Viborg Silkeborg Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Silkeborg Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Nabokommuner Silkeborg Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x x 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x x x x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x x 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale byggeog anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14
Af Silkeborg Kommunes i alt 5 nabokommuner indgår her Favrskov, Horsens, Skanderborg og Viborg kommuner. Ikast-Brande Kommune har ikke svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Silkeborg Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 5 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Silkeborg Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune har jævnfør spm. 1 ikke en nedskrevet udbudspolitik. Det har alle 4 nabokommuner. Silkeborg Kommune anvendte jævnfør spm. 4 ikke rammeaftaler i perioden 2012-2015. Det gjorde Horsens og Viborg kommuner. Om det er SMV-venligt at anvende rammeaftaler, afhænger af måden, de håndteres på. De 2 nævnte nabokommuner gør det relativt SMV-venligt jævnfør spm. 5, 6 og 7. Som logisk konsekvens af, at Silkeborg Kommune ikke har en nedskrevet udbudspolitik, er denne jævnfør spm. 6 da heller ikke tilgængelig på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Alle 4 nabokommuner har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. I Silkeborg Kommune tildeles en opgave jævnfør spm. 12 ikke altid en privat tilbudsgiver, selv om denne har givet et bedre tilbud end Silkeborg Kommunes eget kontrolbud. Det omvendte er tilfældet i alle 4 nabokommuner. Og når det kommer til krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 jævnfør spm. 14, ligger Silkeborg Kommunes beløbsgrænse på bare 500.000 kr. I alle de 4 nabokommuner ligger grænsen på 1 mio. kr. 15
Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere 70.000-120.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Silkeborg 90.719 585,10 6.450 Sønderborg 74.737 314,06 4.202 Slagelse 78.140 178,50 2.284 Viborg 95.776 199,60 2.084 Esbjerg 115.748 184,10 1.591 Randers 97.520 119,00 1.220 Herning 87.593 102,20 1.167 Gentofte 75.350 79,30 1.052 Vejle 111.743 115,10 1.030 Roskilde 86.207 85,10 987 Kolding 91.695 66,80 729 Frederiksberg 104.481 69,45 665 Horsens 87.736 32,00 365 Næstved 82.342 12,00 146 Gennemsnit pr. indb. 1.279.787 2.142,31 1.674 Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem 70.000 og 120.000 indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Silkeborg Kommune er placeret øverst i tabel 6 med en investering på 6.450 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på 1.674 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på 1.587 kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 16
Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Silkeborg 2015 100 ansatte og derover 50-99 ansatte 2 3 20-49 ansatte 10-19 ansatte 27 34 5-9 ansatte 53 2-4 ansatte 118 1 ansat 233 0 50 100 150 200 250 Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Silkeborg Kommunes i alt 470 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 404 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 86 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 93 %. På landsplan har 87 % af landets ca. 30.000 bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Silkeborg Kommune adskiller sig ikke synderligt fra landsgennemsnittet med denne andel af byggeog anlægsvirksomheder med under 10 ansatte. Figur 7 understreger, at også i Silkeborg Kommune dominerer denne type virksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 17