Udbudsprocedure og vilkår for havvindmøller

Udbudsprocedure og vilkår for havvindmøller Rapport oktober 2002

Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 6 3. Et forslag til en samlet udbudsprocedure 11 4. Hvilken form for udbud, bør anvendes 14 5. Hvem er kvalificeret til at afgive tilbud 20 6. Krav til udbuddets indhold. 23 7. Kriterier for valg af bedste bud. 27 8. Krav og vilkår til projektet/koncessionshaveren 35 9. Forbrugerdeltagelse 39 10. Potentielle arealer til udbud 41 11. Systemmæssige konsekvenser 50 12. Scenarier for økonomi i havmølleparker 52 13. Erfaringer fra udlandet 58 ISBN: 87-7844-266-44

1. Indledning I 1998 gav den daværende miljø- og energiminister et pålæg til de danske elværker om inden 2008 at etablere fem demonstrationsanlæg i storskala svarende til 750 MW vindkraft på havet. Der var her tale om det første trin af den tidligere regerings energihandlingsplan Energi 21 som havde en målsætning om inden 2030 at etablere 5500 MW vindkraft hvoraf 4000 MW skulle være placeret på havet. Regeringen har i 2002 ophævet tre af disse fem administrative pålæg. Det drejer sig om havmølleudbygningen ved Læsø, Gedser og Omø i alt 450 MW. Regeringen ønsker i stedet at fremme en udbygning baseret på markedsorienterede vilkår. I Liberalisering af energimarkederne Regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra september 2002 fremgår det, at regeringen vil fremlægge et grundlag for udbud af den videre udbygning med havvindmøller. Strategien fremlægges af regeringen under overskriften mere miljø for pengene. Et forslag til hvordan udbygningen af havvindmøller kan ske gennem udbud fremlægges i tilknytning til regeringens udspil om klimaforpligtelsen. Ministeren har bedt Energistyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe om udbud af havvindmøller, der har fået til opgave at fastsætte rammer for kommende udbud af koncessioner for udnyttelse af vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Arbejdsgruppen blev nedsat den 21. marts 2002, og har arbejdet ud fra følgende kommissorium: Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. udbud af havvindmøller Energistyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af de systemansvarlige virksomheder og Risø til fastsættelse af udbudsprocedure og vilkår for havvindmøller. Arbejdsgruppen har til opgave at fastsætte rammerne for kommende udbud af koncessioner for udnyttelse af vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Ved en udbudsprocedure vil vilkårene for etablering være et konkurrenceelement for tilbudsgiverne, således at den mest økonomisk fordelagtige udbygning kan sikres. Samtidig vil også gennemsigtighed og ligebehandling via udbud blive tilgodeset. Arbejdsgruppen skal fastsætte form, indhold og betingelser for et kommende udbud for havvindmøller, samt tidshorisont for udbud set i forhold til opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser. Arbejdsgruppen skal afdække, hvilke koncessionsregler, der skal gælde, herunder i hvilket omfang erfaringerne fra udbudsrunderne på olie- og gasområdet kan overføres til havmølleområdet. Det økonomiske grundlag for etablering af parkerne, herunder den økonomiske sikkerhed, skal vurderes. Arbejdsgruppen skal endvidere vurdere udbudsbetingelserne i forhold til de tidligere gældende principper for demonstrationsprogrammet, som er afspejlet i Havmøllehandlingsplanen fra 1997. Det skal afklares, i hvilket omfang det hidtil fastlagte demonstrationsprogram omfattende miljømæssige-, økonomiske- og tekniske forhold skal indarbejdes i udbudsbetingelserne. Arbejdsgruppen skal færdiggøre sit arbejde inden 1. november 2002. 3

I arbejdsgruppen har deltaget Jørgen Munk Hansen (Eltra), Jens Peter Kjærgaard (Eltra), Annette Ikast (Elkraft System), Per Johansen (Elkraft System) og Poul Erik Morthorst (Forskningscenter Risø). Energistyrelsen ved Inga Thorup Madsen har varetaget formandskabet. Energistyrelsen har ligeledes varetaget sekretariatsfunktionen. Konkurrencestyrelsen er blevet hørt om de EU-retslige forhold beskrevet i rapporten og er enig i fortolkningen af udbudsreglerne for koncessioner. Baggrund Det første havmølleprojekt blev opstillet i 1991 ved Vindeby på Falster af Elkraft. Parken var et pilotprojekt på 5 MW. Et størrelsesmæssigt tilsvarende projekt blev opstillet ved Tunø Knob ud for Århus i 1995 af Elsam. Omkring årsskiftet 2001 blev et tredje pilotprojekt, nemlig Middelgrundens 40 MW vindmøllepark, idriftsat. Både de tekniske og de miljømæssige erfaringer fra de tre parker har været gode, og pilotprojekterne har givet anledning til international opmærksomhed. Ved udgangen af 2002 er der, incl. de havmølleparker der allerede er etableret, i alt godkendt ca. 422 MW 1. Elsam A/S er i øjeblikket ved at indkøre 160 MW ved Horns Rev, mens Energi E2 A/S står for etableringen af ca. 158 MW ved Rødsand. Som en betingelse for etablering og drift af disse to store havmølleparker, er der igangsat demonstrationsprogrammer for miljø, teknologi og økonomi. I demonstrationsprogrammet forudsættes det således, at bygherrerne indberetter oplysninger om teknologiske, økonomiske og miljømæssige aspekter til Energistyrelsen. På den baggrund forventer Energistyrelsen efter nogen tids produktion at kunne anvende disse oplysninger i forbindelse med et muligt, kommende udbud. Udover de to demonstrationsprojekter er der godkendt fire kystnære projekter, heraf 3 projekter i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg (Frederikshavn, Grenå og Rønland) og et projekt på Samsø som led i VE-ø-projektet. De økonomiske vilkår for havvindmøller, der enten er opført, eller hvortil der er givet anlægsgodkendelse, er angivet i boksen nedenfor. 1 Ved udgangen af 2001 var den samlede vindmølle kapacitet i Danmark godt 2550 MW. I et vindmæssigt normalår ville produktionen fra disse svare til ca. 15% af den samlede elforbrug. I 2001 producerede vindmøller ca. 12% af elforsyningen. 4

Gældende økonomiske vilkår for havvindmøller Efter gældende regler betaler ejeren af havvindmøller opstillet i de udpegede hovedområder det interne ledningsanlæg, mens transmissionsselskabet afholder omkostninger til nettilslutning fra land til et tilslutningspunkt i vandet ved selve mølleparken. Dette princip er gældende for de 2 demonstrationsparker ved Horns Rev og Rødsand. Elektricitet fra disse parker, som er opført af elværkerne som følge af pålæg, afregnes med et pristillæg, der tilsammen med markedsprisen udgør 35,3 øre/kwh. Derudover ydes et pristillæg på 10 øre pr. kwh, indtil VE-beviser udstedes. Elproduktionen er ikke omfattet af aftageforpligtigelsen. Ejerne skal selv forestå balancering. Markedsprisen er områdets spotpris i produktionstimen. Såfremt producenten skal betale en indfødningstarif, ydes et beløb på op til 0,7 øre/kwh i døgngennemsnit som kompensation herfor. Det er forudsat, at pristillægget ydes i 42.000 fuldlasttimer. Ejeren af anlæg, der ikke er placeret i de udpegede hovedområder, skal selv afholde omkostninger til nettilslutning fra land til et tilslutningspunkt i vandet ved selve mølleparken. For vindmøller opført af elværkerne på havet som følge af pålæg og nettilsluttet før 1. januar 2000 gælder, at disse afregnes med et pristillæg, der tilsammen med markedspris udgør 60 øre/kwh. Pristillægget kan dog højst udgøre 48 øre/kwh som gennemsnit over året. Elproduktionen er ikke omfattet af aftageforpligtigelsen. Ejerne skal selv forestå balancering. Det er forudsat, at pristillægget bortfalder, senest når kraftværksselskaberne har fået udbetalt den efter kraftværksaftalen fastlagte ydelse for produktion på miljøvenlige anlæg, hvilket forventes at ske senest i 2004. Herefter skal produktionen ifølge elreformaftalen ske på almindelige markedsbetingelser. Såfremt møllerne er nettilsluttet efter 1. januar 2000 og finansieret ved henlæggelser, ydes alene et pristillæg på 10 øre/kwh, indtil der udstedes VE-beviser Elproduktionen er aftagepligtig for øvrige havmølleparker. Den privatejede del at Middelgrunden afregnes efter de generelle bestemmelser for landvindmøller købt inden udgangen af 1999. Dvs. 60 øre/kwh indtil fuldlasttimeration på 12.000 timer er opbrugt. Såfremt havvindmøller, som er købt efter 1. januar 2000 og ikke opført af elværkerne, som følge af pålæg, nettilsluttes inden udgangen af 2002, vil den producerede elektricitet blive afregnet med 33 øre pr. kwh i 10 år. Derudover ydes et pristillæg på 10 øre pr. kwh, indtil VE-beviser udstedes. For så vidt angår afregningsbetingelserne efter udløbet af overgangsordningernes bestemmelser, forventes disse fastsat i forbindelse med udmøntning af energiaftalen af 19. juni 2002. 5

2. Sammenfatning Offentligt udbud Arbejdsgruppen anbefaler, at udbud af eneret til opstilling af havvindmøller og udnyttelse af vindressourcer på et givet område af søterritoriet eller den eksklusive økonomiske zone sker i form af et offentligt udbud. Denne udbudsform sikrer størst mulig konkurrence, da alle interesserede virksomheder har ret til at give tilbud. Set ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel må denne udbudsform derfor medvirke til, at der afgives det bedste tilbud. Hertil kommer, at der også er gode erfaringer med offentligt udbud ved udbud af koncessioner til udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen. Ansøgerens kvalifikationer Arbejdsgruppen vurderer, at der som udgangspunkt kan stilles de samme krav, som stilles til virksomheder, der skal have bevilling til elproduktion efter elforsyningsloven. Det betyder, at der stilles krav til ansøgerens finansielle og økonomiske formåen. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at ansøgeren skal kunne dokumentere erfaring med elproduktion ved vindmøller og erfaring med etablering af offshore anlæg. Samtidig finder arbejdsgruppen ikke grundlag for, at der stilles krav om specifik erfaring med anlæg og drift af havmølleparker, da det vil indsnævre kredsen af egnede ansøgere. Udbuddets krav Arbejdsgruppen foreslår, at der sættes et maksimum for parkens geografiske udstrækning indenfor det udbudte område og et minimum maksimum for vindmølleparkens samlede kapacitet. Det anbefales endvidere, at bygherren som udgangspunkt ikke pålægges restriktioner for så vidt angår valg af møllestørrelse mv. Dog vil visuelle hensyn kunne medføre visse restriktioner. For så vidt angår udbuddets indhold, er det centrale, at koncessionshaveren får viden om alle krav, inden han afgiver sit tilbud. Omvendt er Energistyrelsen kun forpligtet til at medtage tilbud i vurderingen, såfremt gældende krav er opfyldt. Arbejdsgruppen anbefaler endelig, at koncessionen tidsbegrænses, således at den meddeles for en periode af 25 år, at der stilles krav om, at havmølleparken skal være opført senest efter et nærmere fastsat antal år efter meddelelsen af koncessio- 6

nen, og at der stilles krav om sikkerhedsstillelse for nedtagningsomkostningerne for vindmøllerne. Og endelig anbefales det, at der stilles krav til koncessionshaveren om at betale for myndighedernes udgifter til miljøscreening, og for myndighedernes behandling af indkomne bud. Kriterier for tildeling af koncession På nuværende tidspunkt er det ikke klarlagt, om de internationale klimaforpligtelser kan opfyldes gennem generelle markedsmæssige tiltag som CO 2 -kvoter, joint implementation mm. Er sådanne tiltag ikke tilstrækkelige, skal der endvidere tages stilling til, om udbygning med havvindmøller er et økonomisk hensigtsmæssigt selvstændigt virkemiddel til opnåelse af CO 2 -reduktioner. De generelle rammer for den fremtidige udbygning med vedvarende energianlæg er på nuværende tidspunkt heller ikke fastlagt. Arbejdsgruppen har på den baggrund valgt at opstille 2 modeller. I den ene er opførelse af havvindmøller ikke et selvstændigt mål, og det er derfor markedskræfterne samt de til enhver tid gældende rammebetingelser for vedvarende energi, der afgør, om vindmøllerne bliver opført. Koncessionen kan eksempelvis i denne model gives til den virksomhed, der tilbyder den største modydelse for at få ret til at udnytte den samfundsmæssige værdi, som et areal på søterritoriet repræsenterer. I denne situation sker udbygningen på det tidspunkt, hvor investor skønner, at de økonomiske rammebetingelser gør en udbygning rentabel. I den anden model forudsættes det, at udbygning med havvindmøller ønskes anvendt som et selvstændigt instrument til nedbringelse af CO 2 -udslippet. I denne situation må de nødvendige økonomiske rammebetingelser for en udbygning sikres i forbindelse med udbuddet, for at give investorer et tilstrækkeligt incitament til at ansøge om koncession og foretage udbygningen. Der kan opstilles forskellige varianter af modellen, fx. fast miljøbonus i tillæg til markedspris, anlægstilskud, og fast afregningspris. Hvis der ønskes udbud efter denne model i en tidlig fase af havmølleudbygningen vurderer arbejdsgruppen, at der med fordel kan vælges en afregningsmodel med lav risiko for investorerne. Dette vurderes at ville give det største antal bud, hvorved en effektiv omkostningsmæssig konkurrence opnås. Dette vil alt andet lige føre til de laveste samfundsøkonomiske omkostninger, hvis det er denne model med et på forhånd fastsat mål for vindmølleudbygningen, man vælger. Krav til koncessionshaverens projekt Vinderen af koncessionen skal ifølge gældende regler søge om forskellige tilladelser og godkendelser, inden der kan etableres et elproduktionsanlæg, og inden der kan produceres elektricitet fra havvindmøllerne. Et krav efter de nuværende regler 7

er, at VVM-redegørelsen finansieres af bygherren. Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at princippet fastholdes. Det indebærer, at der først udarbejdes en VVMredegørelse, når der er udpeget en vinder af koncessionen. Arbejdsgruppen anbefaler imidlertid desuden, at det offentlige, inden udbuddet, foranlediger en miljøscreening af det (de) påtænkte udbudte områder, hvorved det sikres, at områderne er egnet til udbygning. Denne miljøscreening kan efterfølgende finansieres af vinderen af koncessionen, hvilket i givet fald bør være et vilkår i udbuddet. Forbrugerdeltagelse Ønskes det, at der stilles krav om forbrugerdeltagelse i forbindelse med et kommende udbud, vil der, for at sikre en bred forbrugerdeltagelse, kunne sættes en maksimal grænse for størrelsen af andelen, som den enkelte forbruger må eje. Denne grænse kan opgøres i kroner, ved en procentsats eller i form af en vis mængde MW. Der er endvidere mulighed for valg mellem forskellige ejerskabsformer. Egnede arealer for udbygning I havmøllehandlingsplanen fra 1997 blev der udpeget fem hovedområder for udbygning. Udgangspunktet for arbejdsgruppens anbefalinger for en fremtidig udbygning har været disse fem områder, som blev udpeget udfra en række forskellige arealinteresser i de danske farvande. På baggrund af opdateret viden om især vindforhold og transmissionsselskabernes beregninger af omkostninger til netforstærkning for udbygning på de fem hovedområder har arbejdsgruppen vurderet, at der er grundlag for at anbefale en første fremtidig udbygning på Horns Rev, forudsat at der ikke fremkommer vanskelige regionplanmæssige problemer i forbindelse med netudbygningen på land. I en eventuel anden runde anbefaler arbejdsgruppen, at der udbydes arealer ved Omø, Rødsand og Læsø. Det skal dog påpeges, at der for disse områder kan være behov for at stille yderligere krav til projektet betinget af miljømæssige eller visuelle forhold, samt at der gennemføres detaljerede beregninger af behovet for netudbygninger og -forstærkninger. Arbejdsgruppen anbefaler, at de forskellige områder udbydes i etaper af hensyn til konkurrenceforholdene for anlægsmateriel mv. Inden et konkret område udbydes bør en screening af en potentiel parks geografiske placering indeholde en vurdering af den forventede møllestørrelse i forhold til en forventet afstand fra kysten. I lyset af at vindmøller bliver stadig større som følge af den teknologiske udvikling bør mindsteafstanden til de nærmeste kyster i et udbud afstemmes med de potentielle vindmølledimensioner og afmærkningskrav. Dette vil kunne indebære, at også havmøllehandlingsplanens såkaldte supplerende områder vil kunne indgå i kommende udbud. 8

Elektriciteten sælges på markedsvilkår Arbejdsgruppen har i sit arbejde lagt til grund at der er et politisk ønske om, at der i lighed med princippet for de 2 første havmølleparker - ikke bliver pligt for elforbrugerne til at aftage elektriciteten fra møllerne. Havmølleproducenterne bør i et liberaliseret elmarked sælge den producerede elektricitet på markedsvilkår og afholde de udgifter, der er forbundet hermed. Netomkostninger Arbejdsgruppen har i sit arbejde lagt til grund, at de eksisterende regler fortsætter, hvorefter koncessionshaveren selv anlægger og finansierer nettilslutningen frem til et opsamlingspunkt ved havmølleparken, mens transmissionsselskabet anbefales at stå for anlæg og drift af eventuel transformerplatform og nettilslutning til det overordnede elforsyningsnet på land og evt. netforstærkninger heraf. Systemmæssige konsekvenser I relation til forsyningssikkerhed påpeger arbejdsgruppen endvidere, at havvindmøller i forhold til landvindmøller må betragtes som mere stabile elleverandører. I forhold til konventionel elforsyning bidrager havvindmøller dog i mindre grad til effekt-forsyningssikkerheden. De systemansvarlige transmissionsselskaber foretager en løbende vurdering af mulighederne for at indpasse øgede mængder vindkraft i elsystemet. Resultaterne af disse vurderinger fremkommer via de årlige systemplaner. 9

Scenarier for økonomi i havmølleparker To scenarier for økonomien i fremtidige havmølleparker er fremlagt i rapporten. Et scenario med møller på 3 MW og eet med møller på 5 MW. Det bemærkes i rapporten, at de gennemførte beregninger for scenarierne er behæftet med betydelig usikkerhed. Scenario med 3 MW-møller På baggrund af de gennemførte beregninger vurderes de rene produktionsomkostninger at ligge inden for intervallet på ca. 28-34 øre/kwh. Hertil kommer investorernes tillæg for højere finansieringsomkostninger, risiko mv. Scenario med 5 MW-møller Ved udbygning med 5 MW-møller vurderes de rene produktionsomkostninger at kunne nedbringes til ca. 26-31 øre/kwh. Det kan ikke udelukkes, at de erfaringer, der p.t. indhøstes gennem bygning og fremtidig drift af bl.a. Horns Rev og Rødsand, kan være med til at mindske størrelsen af investorernes krav til risikotillæg. Tidsplan Arbejdsgruppen fremlægger i rapporten et bud på en tidsplan. Tidsplanen indebærer, at såfremt ministeren måtte beslutte at iværksætte et udbud i løbet af 2003, vil der formentligt tidligst i 2007 kunne forventes at være opført og nettilsluttet en ny havmøllepark i Danmark. 10

3. Et forslag til en samlet udbudsprocedure Såfremt økonomi- og erhvervsministeren beslutter at åbne op for yderligere udbygning med havvindmøller gennem udbud, kan følgende procedure herfor anbefales: 1. Ministeren udvælger et eller flere områder af søterritoriet, som skal gøres til genstand for udbuddet. Ved udvælgelsen lægges vægt på bl.a. de kriterier, som er angivet i kap. 10 ( netomkostninger, vindforhold, mm.). 2. Ministeren offentliggør i Danmark en beslutning om, at det pågældende område påtænkes udbudt. Energistyrelsen gennemfører forud for udbuddet en række overordnede miljømæssige og sikkerhedsmæssige undersøgelser og vurderinger af området. Dette sker i samarbejde med relevante myndigheder. Formålet er at afklare, om der er grundlag for at antage, at en havmøllepark vil kunne opføres på det pågældende område af søterritoriet. Denne screening erstatter ikke en formel VVM-procedure jf. kapitel, se kap. 8 (om forholdet til vvmundersøgelser). 3. Ministeren udarbejder udkast til udbudsmateriale herunder: Tekniske og økonomiske krav til de ansøgere, som kan deltage i udbudsrunden, jf. kapitel 5. Generelle og specifikke krav for udbuddet, jf. kapitel 6. De generelle krav vedrører fx tilslutningsforhold og betaling herfor, oplysning om de tilladelser, der efterfølgende skal søges, koncessionens løbetid, tidsfrister, betaling for behandling af ansøgning mm. De specifikke krav kan vedrøre forhold som vindmølleparkens geografiske udstrækning og minimale kapacitet, mens mere projektspecifikke krav kan vedrøre vindmøllernes udformning, kapacitet og reguleringsevne, sikkerheds- og afmærkningskrav. Oplysning om de tildelingskriterier som vil blive afgørende, for hvem der vinder udbuddet, jf. kapitel 7. 4. Udbudsmaterialet drøftes med andre relevante ministerier, jf. kapitel 4 om EUkrav ved udbud. 5. Udbuddet offentliggøres i EF-tidende. Reglerne herfor er beskrevet i kapitel 4, se også tidsplan nedenfor. Udbuddet offentliggøres endvidere særskilt i Danmark. 6. Energistyrelsen behandler efter ansøgningsfristen de indkomne tilbud og udarbejder en indstilling til ministeren om udbuddets resultat og evt. om hvem, der 11

bør vinde udbuddet. Er der plads indenfor det udbudte geografiske område, kan flere bud på forskellige lokaliteter eventuelt vælges. Ved udvælgelsen sikres, at den eller de valgte ansøgere må antages at ville kunne opfylde de betingelser, som stilles for at kunne opnå de fornødne tilladelser. 7. Ministeren overvejer indstillingen og har mulighed for at orientere Folketingets Energipolitiske Udvalg, såfremt der skulle være behov herfor. jf., kap. 4. 8. Ministeren underretter herefter ansøgeren om udbudsrundens resultat. Denne erklærer skriftligt at ville modtage koncessionen på de aftalte vilkår, når eventuelle, nødvendige lovgivningsrammer er på plads. Såfremt en eller flere koncessioner tildeles, gives herefter tilladelse til forundersøgelser efter elforsyningslovens 13. 9. Såfremt VVM-proceduren ikke viser uventede, nye forhindringer for opførelsen, har ansøgeren krav på at modtage anlægs- og produktionsbevilling på de betingelser og vilkår, som i øvrigt gælder herfor, jf. kapitel 8 om disse krav i elforsyningsloven. 12

Mulig tidshorisont for en udbudsprocedure Tidsforløbet for en udbudsprocedure vurderes at kunne være følgende: Udvalgsrapport forelagt for minister November 2002 Udbudsmateriale udarbejdet incl. miljøscreening September 2003* Udbud forelagt for minister og evt. FEPU Oktober 2003 Udbudsmateriale udsendt til indrykning i EF-Tidende (til oversættelse mv.) Udbuddet offentliggjort i EF-tidende, Statstidende, øvrige presse og på Energistyrelsens hjemmeside November 2003 December 2003** Minimum 52 dages ansøgningsfrist udløbet Februar 2004 Indkomne tilbud vurderet Marts 2004 Udkast til koncessionskontrakt udarbejdet Juni 2004 Udkast til koncessionskontrakt drøftet med minister og evt. FEPU Juli 2004 Koncessionskontrakt accepteret af ansøger August 2004 Evt. forelæggelse af lovforslag til Folketinget Forundersøgelser og VVM-redegørelser for kabel og produktionsanlæg afsluttet Tidsforbrug ikke medtaget Juni 2005*** VVM-redegørelsens høringsperiode udløbet September 2005 Projektet godkendt December 2005 Frist for klage over godkendt projekt udløbet Januar 2006 Anlægsarbejde udbudt, detailprojekt godkendt, anlægsarbejde gennemført Bevillingstilladelse og produktionstilladelse opnået, møllerne i drift og nettilsluttet 2006-2007 *Såfremt udbuddet igangsættes efter juli 2004 vil der skulle påregnes mere tid til offentlighedsfase, idet SEA-direktivet som det fremgår af kapitel 8, formentlig på dette tidspunkt vil skulle følges. **Offentliggørelse i den nationale presse må ikke ske før offentliggørelse i EF-tidende. I praksis vil den nationale offentliggørelse ske et par dage efter. *** I det omfang, der allerede foreligger data for eksempelvis Omø og Læsø, vil varigheden af forundersøgelser kunne forkortes. 2007 Som det fremgår af tidsplanen for det videre forløb i forbindelse med udbud af havmølleparker, forventes der, såfremt udbudproceduren igangsættes i 2003, formentligt tidligst i 2007 at være opført og nettilsluttet en ny havvindmøllepark i Danmark. 13

4. Hvilken form for udbud, bør anvendes Offentligt -, begrænset eller udbud efter forhandling Den rettighed, som udbydes, må betegnes som en eneret til at opstille havvindmøller i et nærmere angivet område af søterritoriet under de i udbuddet angivne rammebetingelser og vilkår, samt en ret til at udnytte de på dette område værende vindressourcer til produktion af el på de økonomiske vilkår, som fastlægges i forbindelse med udbuddet. I forlængelse af elreformen fra 1999 blev der i lov om elforsyning indføjet regler om, at udbud skal anvendes ved etablering af fremtidige havvindmøller. Formålet var at sikre en udbygning, som på samme tid kunne udnytte arealressourcen på havet optimalt og sikre samfundsmæssige, herunder samfundsøkonomiske og planlægningsmæssige hensyn. Udgangspunktet var endvidere, at der ved udbud kunne sikres lige adgang og vilkår for alle interesserede parter. Inden for rammerne af EU-regler om udbud af koncessionskontrakter kan forskellige modeller for at udbyde denne eneret tages i brug. Nedenfor er kort beskrevet de vigtigste regler, der skal iagttages i forbindelse med et sådan udbud. Desuden er kort beskrevet de modeller, der i dag kan bruges til at udbyde koncessioner på olie/gasområdet. Gældende nationale og EU-regler om udbud Der findes allerede i dag en række regler, der regulerer havmølleområdet, ligesom der findes regler i EU-regi om udbud af koncessioner. Det drejer sig om følgende regelsæt: Elforsyningsloven EU-regler om udbud og koncessionskontrakter Elforsyningslovens regler om elproduktionsanlæg på havet Det kræver en tilladelse fra den danske stat at udnytte et bestemt areal på havet til at opstille anlæg, der udnytter vindenergien. Efter 2 i elforsyningsloven gælder loven også på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. De nærmere regler for at opnå tilladelse til at etablere vindmøller på havet findes i 13-19 i elforsyningsloven (bekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2002 af lov om 14

elforsyning). Desuden indeholder 59, stk. 4 og 5, nogle generelle regler om adgangen til at etablere vedvarende energianlæg efter licitation. Retten til at gennemføre forundersøgelser og udnytte vindenergien på havet kan efter 14 i elforsyningsloven kun gives efter offentlig indkaldelse af ansøgninger, eller efter at en modtaget ansøgning er offentliggjort, og andre interesserede parter er opfordret til at ansøge. Den såkaldte åben-dør-procedure. Til denne hovedregel findes dog tre undtagelser. Reglen gælder ikke for anlæg, som opføres efter pålæg, eller for anlæg, hvor der allerede er meddelt foreløbig eller endelig tilladelse efter den tidligere gældende elforsyningslov. Endelig gælder udbudskravet ikke ansøgningen om tilladelser til havvindmøller, der er fremsendt til Energistyrelsen inden den 30. december 1999, jf. overgangsreglerne i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen (nr. 1126 af 29. december 1999). Nye udbygninger på havet vil således skulle ske efter offentlig indkaldelse af ansøgninger eller efter en åben-dørproceduren. Direktivfastsatte EU-regler om udbud og koncessionskontrakter EU-regler og principper, der skal følges i forbindelse med udbud af havressourcer findes i bygge- og anlægsdirektivet og i selve traktaten, men er også udledt af domstolens retspraksis på området. Formålet med reglerne er at sikre størst mulig konkurrence og gennemsigtighed i udbudsproceduren. Herved sikres at en koncessionskontrakt kan tildeles uden forskelsbehandling og gives til den interesserede virksomhed, der kommer med det bedste tilbud. Reglerne bidrager således sammen med de nationale regler til at fastlægge, hvad koncessionsgiveren (myndigheden) har pligt til at følge ved udbud af havressourcer. Når der tildeles en koncession, der giver en virksomhed adgang til at opstille havvindmøller på et bestemt område af søterritoriet, skal bygge- og anlægsdirektivets regler om koncession følges. I bygge- og anlægsdirektivet (art. 1, litra d) er en koncessionskontrakts kendetegn, at vederlaget ved det arbejde, der skal præsteres, enten udelukkende består i en ret til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet, eller i denne ret sammen med en betaling af en pris. Det vigtigste særkende ved en koncessionskontrakt om et bygge- og anlægsarbejde består således i en ret til at udnytte det færdige bygge- og anlægsarbejde som vederlag for dets opførelse. 15

Ministeren er forpligtet til at følge bygge- og anlægsdirektivets regler om koncession. Det betyder, at en koncessionskontrakt om retten til at opføre havvindmøller på et bestemt sted på søterritoriet skal offentliggøres i EF-tidende, jf. art. 3 og art. 11, stk. 3, 6, 7 og 9-13, og art. 15, såfremt koncessionskontrakten mindst er på 5.000.000 euro. Endeligt skal udbuddet udformes i overensstemmelse med koncessionsproceduren, der er beskrevet i direktivets bilag V, jf. art. 11, stk. 6. (se nedenfor). Bilag V til direktivet indeholder en model over bekendtgørelsen af koncessionskontrakten, der skal indeholde følgende oplysninger (koncessionsproceduren): 1. Den ordregivende myndigheds navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse og telex- og telefaxnummer: 2. a) Udførelsessted: b) Koncessionskontraktens genstand samt ydelsernes art og omfang: 3. a) Sidste frist for indsendelse af ansøgninger: b) Adresse, hvortil de skal sendes: c) Det eller de sprog, de skal være affattet på: 4. Personlige, tekniske og finansielle krav, som ansøgeren skal opfylde: 5. Kriterier, der vil blive lagt til grund ved tildeling af kontrakten: 6. I givet fald mindste procentdel for de arbejder, der overdrages til tredjemand: 7. Andre oplysninger: 8. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen: 9. Dato for modtagelse af bekendtgørelsen i Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer: Dette betyder derfor, at der udover koncessionsproceduren i bilag V ikke er krav om, at nogen bestemt udbudsform skal følges. Udbuddet af koncessionskontrakten kan således tilpasses og suppleres af andre fremgangsmåder, der passer til havmølleområdet. Hovedforskellen på offentligt udbud, begrænset udbud og udbud efter forhandling er kredsen af virksomheder, som er berettiget til at afgive tilbud. Ved offentligt udbud har alle virksomheder ret til at give bud, mens det ved begrænset udbud og udbud efter forhandling kun gælder udvalgte virksomheder. En anden forskel er, at koncessionsgiveren ved udbud efter forhandling ikke alene har en ret, men også har pligt til at forhandle med alle udvalgte virksomheder. Ved både offentligt og begrænset udbud er der absolut forbud mod at forhandle med tilbudsgiverne. 16

EU-regler og principper, der følger af traktaten EU-regler, der følger af traktaten er angivet i boksen nedenfor. Koncessionsgiveren skal i forbindelse med afviklingen af udbuddet og særligt i forbindelse med vurderingen og sammenligningen af tilbud og tildeling af koncessionskontrakten følge traktatens regler og de principper, der er udledt af Domstolens retspraksis. Det drejer sig især om principperne om ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet og gensidig anerkendelse. Nedenfor er disse principper gennemgået. I forhold til koncessionstildelingen betyder ligebehandling, at udbudsproceduren og udbudsbetingelserne skal være kendt af og ens for alle potentielle koncessionshavere. alle tilbud skal være i overensstemmelse med udbudsbetingelserne for at sikre mulighed for en objektiv sammenligning af bud, der afgives. (Hvis der f.eks. tages hensyn til ændringer i det oprindelige tilbud fra en enkelt tilbudsgiver, vil denne begunstiges i forhold til konkurrenter) alle tilbudsgivere skal have lige chancer ved formuleringen af deres tilbud. udvælgelsen af ansøgeren skal ske på et objektivt grundlag. Gennemsigtighed betyder, at der skal ske en offentliggørelse af statens hensigt om at tildele nogen en koncession indeholdende tilstrækkelige oplysninger til, at en virksomhed kan vurdere, om den er interesseret at deltage i udbuddet (f.eks. udvælgelseskriterier og tildelingskriterier mv.). emnet for koncessionen samt arten og omfanget af de ydelser, der forventes af koncessionshaveren angives. Proportionalitet betyder, at udvælgelseskriterier og fordelingskriterier skal være nødvendige og passende i forhold til genstanden eller indholdet af koncessionen. koncessionens varighed skal forene konkurrencehensyn og finansiel bæredygtighed. Gensidig anerkendelse betyder, at tekniske specifikationer, kontrolforanstaltninger, beviser, attester fra andre medlemsstater skal sidestilles med dem, der kræves i Danmark. Erfaringer fra olie/gasområdet Koncessioner vedrørende efterforskning og indvinding af olie og gas tildeles i henhold til lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002 om anvendelse af Danmarks undergrund, som har implementeret Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, kaldet koncessionsdirektivet. Direktivet er en speciel anvendelse for olie/gasområdet af EF-traktatens regler om konkurrence og tilbudsgivning. Det følger af direktivet, at udbuddet skal offentliggøres i EF-tidende med minimum 90 dages ansøgningsfrist. Når Kommissionen har modtaget meddelelsen om udbuddet, skal den oversættes til alle EUsprogene. Det kan tage ca. 2-3 måneder. Indtil da kan indholdet af meddelelsen med de angivne vilkår ikke offentliggøres, idet alle ansøgere i EU har ret til samme varsel. 17

På olie/gasområdet kan koncessionsarealer i henhold hertil udbydes på 3 forskellige måder, der alle har karakter af offentligt udbud. Den ene metode, kaldet rundeproceduren, kræver en offentlig indkaldelse af ansøgere i EF-Tidende, Statstidende og pressen med minimum 90 dages ansøgningsfrist og anvendes kun i de mest attraktive arealer i den vestlige del af Nordsøen, hvor der forventes at være konkurrence om de udbudte arealer. Det offentlige udbud har her til formål at tiltrække flest mulige kvalificerede ansøgere og de bedst mulige arbejdsprogrammer for de begrænsede arealer, der udbydes. Efter ansøgningsfristens udløb indkaldes alle ansøgere til et møde i Energistyrelsen, hvor de redegør for deres ansøgning og hvor dennes indhold nærmere belyses og eventuelle tvivlsspørgsmål afklares. På denne baggrund afgør Energistyrelsen hvilken ansøgning, der er bedst i forhold til de valgte udvælgelseskriterier, og det pågældende selskab/konsortium indstilles til ministeren, der udsteder koncessionen efter forinden at have forelagt en redegørelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg om resultatet af runden og valget af ansøgere. Den anden metode betegnes åben dør proceduren og anvendes på mindre attraktive områder i resten af Danmark, hvor der ikke kan forventes konkurrerende ansøgninger. Princippet er, at det udvalgte område åbnes ved en offentlig indkaldelse her i form af en bekendtgørelse i EF-tidende og særskilt i Danmark om, at området er åbent for ansøgninger. Områderne kan åbnes enten permanent eller for en bestemt periode. Den nuværende procedure indebærer, at døren er åben fra 2. januar til 30. september hvert år. Derefter lukkes døren, således at Energistyrelsen kan vurdere, om vilkårene eventuelt skal ændres, inden døren åbnes igen eller proceduren måske lukkes. Loven åbner desuden mulighed for at anvende minirunder. En minirunde kan åbnes, hvis der kommer en uinviteret ansøgning uden for en runde, som man alligevel ønsker at fremme. I så fald skal andre potentielle ansøgere gennem offentlig indkaldelse have 90 dage til at fremsende en ansøgning. Systemet har ikke været brugt endnu. Arbejdsgruppens konklusioner I forbindelse med udbud af en ret til at udnytte vindens ressourcer på et bestemt sted på søterritoriet kan ministeren frit vælge model. Kravet er dog, at koncessionsproceduren skal følges, hvilket indebærer, at ministerens hensigt om at ville indgå en koncessionskontrakt skal offentliggøres i hele fællesskabet. Således finder bygge- og anlægsdirektivets øvrige regler ikke tvungen anvendelse, herunder valg af tildelingskriterier. Imidlertid skal proceduren altid være i overensstemmelse med fællesskabsretten, og det skal på forhånd være oplyst, hvilken procedure, der skal følges. Ministeren kan derfor følge den procedure, 18

der gælder ved offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud efter forhandling, eventuelt suppleret med andre fremgangsmåder, der passer til havmølleområdet. Arbejdsgruppen anbefaler at udbuddet sker i form af et offentligt udbud. Denne udbudsform sikrer størst mulig konkurrence, da alle interesserede virksomheder har ret til at give tilbud. Set ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel må denne udbudsform derfor medvirke til, at der afgives det bedste tilbud. Det er ikke vurderingen, at der vil være et så stort antal virksomheder, som vil give tilbud, så formen ikke kan anbefales. Endelig er der også gode erfaringer med offentligt udbud ved udbud af koncessioner til udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen. Ministeren har efter de gældende udbudsprincipper også mulighed for at foretage et udbud efter forhandling efter afholdelsen af et offentligt udbud, hvis det skulle vise sig, at ingen ønsker at give bud, eller disse er uinteressante. Fordelen ved denne udbudsform, som kun sikrer begrænset konkurrence, kan være den ret og pligt, der er til at forhandle med og modtage bud fra alle prækvalificerede virksomheder. Der er således mulighed for at finde mere fleksible løsninger, hvor vilkår for tildeling af koncessionskontrakten kan præciseres. Ulempen kan være, at det ved forhandlingerne mellem myndigheder og koncessionsansøgere kan være sværere at sikre en gennemsigtig proces, hvor lighedsprincippet respekteres. Om et sådant udbud efter forhandling kan komme på tale, må efter arbejdsgruppens opfattelse afhænge af forløbet af de foreslåede udbud i form af offentligt udbud. 19

5. Hvem er kvalificeret til at afgive tilbud Til brug for en første grovsortering af ansøgerne skal der i bekendtgørelsen om udbuddet oplyses om de kvalifikationsbetingelser, som ansøgere eller bydende skal opfylde. Betingelserne kan dels bestå i nogle økonomiske og tekniske mindstekrav, som skal være opfyldt og nogle udelukkelsesgrunde. Ved begrænset udbud eller udbud efter forhandling anvendes betingelserne i forbindelse med prækvalifikation, hvor kun de prækvalificerede får adgang til at give bud. Ved offentligt udbud er der ikke en forpligtelse til tage stilling til modtagne tilbud fra bydende, der ikke opfylder kvalifikationsbetingelserne. EU-regler om udvælgelseskriterier Ministeren er som nævnt efter bygge- og anlægsdirektivet alene forpligtet til at følge de regler, der vedrører koncessionsproceduren. Af pkt. 4 i bilag V til byggeog anlægsdirektivet kan det udledes, at der består en forpligtelse til, i forbindelse med udbuddet af koncessionskontrakten, at oplyse om de personlige, tekniske og finansielle krav, som ansøgeren skal opfylde, samt oplyse om de bevismidler, som skal benyttes til at dokumentere disse betingelser. Art. 26 og 27 i anlægsdirektivet, som ministeren ikke er tvunget til at følge, kan bruges som inspiration til at fastlægge de dokumentationsmåder, hvorpå en virksomhed, der ønsker at give bud på en koncessionskontrakt, kan godtgøre, at virksomheden har finansiel, økonomisk og teknisk formåen. Finansiel og økonomisk formåen kan dokumenteres ved relevant erklæring fra bank, fremlæggelse af virksomhedens balance, erklæring om virksomhedens samlede omsætning eller enhver anden form for dokumentation, som ministeren finder egnet. Teknisk formåen kan godtgøres ved studie- eller kvalifikationsbevis for virksomhedens ledere, liste over udførte arbejder ledsaget af attester for god udførsel af arbejder, erklæring om disponibelt udstyr, materiel og teknisk udrustning, erklæring om antallet af beskæftigede og ledere de sidste 3 år eller erklæring om, hvilke teknikere eller tekniske organer, som virksomheden kan disponere over til udførelsen af det udførte arbejde. Ministeren er forpligtet til i udbuddet at angive, hvordan teknisk formåen kan dokumenteres. I forhold til de personlige krav, som ministeren skal oplyse i bekendtgørelsen, har ministeren fri adgang til at fastsætte de udelukkelsesgrunde, som giver ministeren adgang til at ansøgere eller bydende udelukkes, forudsat at disse grunde er i overensstemmelse med den øvrige fællesskabsret. De personlige udelukkelsesgrunde 20

kan f.eks. være at ansøgere eller bydende er under konkurs eller lign., ved dom er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om faglig hæderlighed, ikke har betalt offentlige betalingsforpligtelser (skatter, afgifter og sociale sikringsordninger), har begået en alvorlig fejl i forbindelse med sin erhvervsudøvelse eller har afgivet svigagtige oplysninger til ministeren. Erfaringer fra olie/gasområdet Som gennemgået ovenfor angiver EU-reglerne nogle retningslinier for, hvordan ministeren i forbindelse med et udbud kan vurdere, om ansøgerne er kvalificeret til at varetage opgaven. Disse retningslinier er for olie/gasområdets vedkommende fastsat i det tidligere nævnte EU-koncessionsdirektiv, der er implementeret i undergrundsloven og fastlægger de kriterier, Energistyrelsen kan anvende til udvælgelse af ansøgere, der byder på koncessioner til udnyttelse af olie- eller naturgasressourcer i den danske undergrund. I undergrundslovens 5, stk. 2 fremgår det, at tilladelser kun kan meddeles til ansøgere, der skønnes at have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, og som kan forventes at udøve virksomheden således, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. I praksis vil langt de fleste ansøgere dog opfylde disse krav. Normalt søger grupper af selskaber, og bedømmelsen af ansøgeren går så på, om gruppen som helhed kan bedømmes som kvalificeret, og at specielt operatøren for gruppen er erfaren og solid. Økonomiske og faglige minimumskrav til ansøgerne Om de økonomiske bundliniekrav til ansøgerens soliditet på olie/gasområdet er opfyldt afgøres først og fremmest gennem den dokumentation, som ansøgeren selv fremlægger i ansøgningen (årsrapporter, resultatopgørelser mv.). I tvivlstilfælde indhenter Energistyrelsen yderligere oplysninger eller beder om f.eks. revisorerklæringer eller udtalelser fra konsulenter til underbygning heraf. Det sker sjældent, fordi den fremlagte dokumentation normalt vil være tilstrækkelig, da der er tale om større selskaber, der evt. også kan være børsnoterede. Det afhænger af den samlede konstellation i ansøgergruppen, om de økonomiske kvalifikationskrav er opfyldt. F.eks. kan en mindre ikke helt velkonsolideret partner måske godt accepteres, hvis blot konsortiet som sådan er solidt, specielt at operatøren opfylder kravene. Erfaring og kendskab til virksomhed indenfor olie og gas Som udgangspunkt kræver Energistyrelsen som nævnt, at ansøgere til koncessioner indenfor olie/gasområdet har en fornøden teknisk ekspertise og erfaring med at drive olievirksomhed. Men der er eksempler på, at selskaber, der ikke er olievirk- 21

somheder kan indgå i et konsortium og tilføre dette viden eller kapital. Som eksempel herpå kan nævnes, at Energistyrelsen har accepteret, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) går med i et konsortium. Det afgørende for Energistyrelsen har været, at operatøren og de øvrige deltagere opvejer det pågældende selskabs manglende tekniske ekspertise og erfaring med olie/gas-virksomhed. Et selskab med begrænset operatørerfaring på olie/gasområdet kan efter omstændighederne også accepteres. Det afhænger dog af de forpligtelser, der skal udføres, f.eks. boringernes dybde og risikoforhold, eller den bistand, som den mindre erfarne operatør kan skaffe sig, f.eks. ved at indgå en bistandsaftale med et mere erfarent selskab, evt. selskabets eget moderselskab, om bistand til udførelse af arbejdsprogrammet. Arbejdsgruppens konklusioner For så vidt angår de krav, som må stilles til ansøgerens finansielle og økonomiske formåen, anbefaler arbejdsgruppen, at der som udgangspunkt stilles samme krav, som stilles til virksomheder, som skal have bevilling til elproduktion efter elforsyningsloven. Baggrunden herfor er den, at virksomheder, der opfylder bevillingskravene til at drive elproduktion, også må antages at have fornøden økonomisk kapacitet til at kunne opføre eller drive en havmøllepark. Desuden vil havmølleparkerne som udgangspunkt ofte være større end 25 MW, og bygherren vil derfor skulle have bevilling efter elforsyningsloven til drift af parken. Ved at stille samme minimumskrav sikres, at den, som vinder udbuddet også vil kunne opfylde de økonomiske betingelser for at modtage elproduktionsbevilling. Med hensyn til minimumskravene til teknisk formåen, finder arbejdsgruppen ikke, at der bør stilles krav om, at ansøgeren har tidligere erfaringer med anlæg og drift af havmølleparker. Et sådant krav vil i praksis udelukke mange potentielle ansøgere. Til gengæld anbefaler arbejdsgruppen, at der stilles krav om, at ansøgeren kan dokumentere at have erfaringer med elproduktion ved vindmøller og erfaring med etablering og eventuel drift af off-shore anlæg. Ansøgeren skal følgelig kunne dokumentere, at der i virksomheden er en ekspertise indenfor disse områder. Ekspertisen kan eventuelt dokumenteres ved bindende kontrakter med virksomheder, som har en sådan ekspertise. I praksis betyder dette, at der også for så vidt angår de tekniske krav, ikke stilles større krav end de, som kræves for at få bevilling til elproduktion med havvindmøller efter elforsyningsloven. 22

6. Krav til udbuddets indhold. Udbuddet skal udover de oplysninger, der følger af koncessionsproceduren, indeholde oplysninger om de krav, der stilles til projektet og alle informationer, der er nødvendige for, at den potentielle koncessionsansøger kan tage stilling til, om han ønsker at afgive et bud. Myndighederne kan således som udgangspunkt ikke efterfølgende stille nye krav til koncessionsansøgeren, med mindre der er tale om lovbundne krav. Udbuddet skal endvidere indeholde oplysninger om hvilke kriterier, der vil være afgørende for, hvem der vinder udbuddet. Det nærmere indhold af kravene til udbuddet må fastlægges i forbindelse med den konkrete udbudsrunde. Nedenfor er imidlertid angivet en række krav og oplysninger, som vil være relevante at vurdere i forbindelse med afholdelse af udbuddet. Krav til udformningen af det konkrete projekt Selvom den detaljerede udformning af vindmølleparken først kan finde sted i forbindelse med udformning af detailprojektet, skal udbuddet indeholde oplysninger om de generelle krav, der stilles til vindmølleparken. Disse krav omfatter bl.a.: Krav til vindmølleparkens samlede kapacitet. Krav til vindmølleparkens maksimale geografiske udstrækning. Krav til vindmøllernes udformning og reguleringsevne mm. Minimumskrav til møllernes type (typegodkendelse). Sikkerhedskrav og afmærkningskrav. Krav om udarbejdelse af VVM-redegørelse. Krav om gennemførelse af overvågningsprogrammer for natur- og miljøtilstanden i parkområdet. Krav om indrapportering af miljøforhold til Energistyrelsen. Økonomiske vilkår for elproduktionen og nettilslutningen Disse vilkår indeholder bl.a: Oplysninger om den eventuelle økonomiske støtte til elproduktionen i det omfang de økonomiske rammebetingelser er fastlagt ved udbuddets afholdelse. Er størrelsen af den økonomiske støtte til elproduktionen et konkurrenceparameter, jf. kap. 7, oplyses dette. 23

Oplysning om i hvilket omfang den producerede elektricitet er aftagepligtig for elforbrugerne eller om denne skal afsættes på markedsvilkår, hvilket indebærer, at producenten også har balanceansvaret for den producerede el. Oplysninger om til hvilket punkt i elnettet, koncessionshaveren selv skal anlægge og finansiere nettilslutningen. Oplysninger om hvorvidt det er koncessionshaveren eller transmissionsselskabet, der skal anlægge og drive eventuel transformerstation og sørge for nettilslutning til det overordnede elforsyningsnet på land. Reguleringskrav ved nettilslutning mv. Der bør endvidere opstilles en række tilslutningsbetingelser eller minimumskrav ved tilslutning, som skal opretholdes gennem hele vindmølleparkens levetid. Formålet hermed er at sikre de egenskaber, som er væsentlige for elsystemets drift for så vidt angår forsyningssikkerhed, driftssikkerhed og elkvalitet. Det drejer sig især om følgende: Krav til vindmølleparkens produktionsregulering. Det skal være muligt at kontrollere produktionen fra mølleparken, så produktionen ikke overstiger en bestemt produktionsgrænse. Krav til vindmølleparken ved start og drift ved afvigende spændings- og frekvensforhold samt krav om reaktiv effektkompensering og spændingskvalitet. Krav om at vindmølleparken under og efter en fejl i elsystemet skal forblive i drift og hjælpe til at stabilisere systemet. For at sikre at vindmølleparkerne overholder tilslutningsbetingelserne, bliver der i etableringsfasen simuleret et samspil mellem elsystem og vindmøllepark. Når parken er etableret, registreres eventuelle fejl, og disse oplysninger afleveres til den systemansvarlige. Generelle koncessionskrav Oplysninger om at koncessionen først kan udnyttets til et konkret projekt, når de fornødne tilladelser og godkendelser er givet, jf. kapitel 8. Oplysning om at vinderen af en udbudsrunde har krav på at modtage de nødvendige tilladelser, hvis kravene i udbuddet og i elforsyningsloven opfyldes. Oplysninger om hvorvidt der stilles krav om sikkerhedsstillelse for nedtagning af havvindmøllerne, når disse tages ud af drift. Oplysninger om hvorvidt der skal ske betaling for myndighedernes behandling af indkomne bud, jf. elforsyningslovens 13, stk. 5. 24

Oplysninger om hvorvidt der skal ske betaling for myndighedernes udgifter til miljøscreening. Oplysninger om at der vederlagsfrit skal ske indrapportering af relevante data vedrørende produktionsforhold til Energistyrelsen. Vilkår om tidsbegrænsning af koncessionen mv. Oplysninger om længden af koncessionsperioden. Oplysninger om, at havmølleparken skal være opført inden for et vist tidspunkt efter meddelelse af koncessionen. Oplysninger om eventuelle krav om at koncessionshaveren skal betale dagbøder eller lignende, hvis ikke havmølleparken er opført inden et vist tidspunkt. Arbejdsgruppens konklusioner For så vidt angår de økonomiske vilkår for elproduktionen og for nettilslutningen, er der tale om forhold, som der må tages stilling til og derefter fastlægges i forbindelse med udbuddet. Arbejdsgruppen har i sine drøftelser forudsat, at der anvendes samme overordnede principper som for de to første store havvindmølleprojekter, som opføres af Energi E2 A/S og Elsam A/S. Dette indebærer, at den producerede elektricitet afsættes på markedsvilkår, og at den producerede elektricitet dermed ikke er aftagepligtig for elforbrugerne. Producenten vil dermed tillige vil have balanceansvaret for den producerede elektricitet. Det indebærer desuden, at elektriciteten vil kunne sælges på markedet, hvorfor der i udbuddet skal tages højde for, at der ikke opnås miljøbetaling fra flere lande. I drøftelserne har det ligeledes været forudsat, at de gældende tilslutningsregler anvendes, hvilket indebærer, at koncessionshaveren selv anlægger og finansierer nettilslutningen frem til et opsamlingspunkt ved havmølleparken, mens transmissionsselskabet anbefales at stå for anlæg og drift af eventuel platform og nettilslutning til det overordnede elforsyningsnet på land og evt. netforstærkning heraf. Med hensyn til vindmølleparkens udformning mm, foreslår arbejdsgruppen, at der fastsættes et maksimum for parkens geografiske udformning indenfor det udbudte område. Det vil herved sikres, at arealerne og dermed vindressourcerne udnyttes mest effektivt. Der bør endvidere fastsættes et minimum og et maksimum for vindmølleparkens samlede kapacitet. Det anbefales endelig, at bygherren som udgangspunkt ikke pålægges restriktioner for så vidt angår valg af møllestørrelse mv. jf. dog de visuelle hensyn, der omtales i kap. 10. 25