Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin November 2017 Juni 2018. Institution Uddannelse Handelsgymnasiet Ribe HHX Fag og niveau Samfundsfag C. Lærer e-mailadresse Hold Agnes Fall Nielsen. an@handelsgymnasietribe.dk 1A og 1B Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Semester Periode Titel Undervisningsforløb/emner Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Samfundsudvikling og socialiseringsmønstre. Politiske forhold. Internationale forhold. Samfundsøkonomi. Oversigt over gennemførte flerfaglige forløb disse hentes via hjemmesiden Semester Periode Titel Undervisningsforløb/emner Titel 1 Samfundsudvikling og socialiseringsmønstre. Side 1 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Samfundsudvikling og socialiseringsmønstre. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Grundforløb i samfundsfag: Eleverne har gået i forskellige klasser i grundforløbet. Samtlige klasser har læst flg. kapitler i Henrik Kureer, Mads Beyer og Claus L. Frederiksen: Samfundsfag C. 3 udgave. Systime 2017: kap. 1, 2, 3 og 4. Kap 8 Socialisering og identitetsdannelse Kap 9: Kulturelle fællesskaber Kap 10 Livsformer og familie Kap 11 Sociale mønstre og levevilkår Supplerende stof: Unge skal præstere på alle arenaer (Jyllands-Posten 17.1.2018) Et nøgenbillede på nettet kan føles som et seksuelt overgreb uden udløbsdato (Jyllands-Posten 28.1. 2018). Anita turde dårligt besøge Fakta i Flemløse (28.1. 2018). Børn møder kun sociale kopier af sig selv. (Politiken 1.2. 2018). Vi ser på livet som i 50erne. (Politiken 18.3. 2016) Kønsforsker: Unges blufærdighed vidner om en skizofren tid (DR1 8.1. 2017). Tidlig indsats kan bryde den sociale arv (Politiken, tillægget International økonomi 19.3. 2017.) Y erne kommer. (Politiken, tillægget International økonomi 19.3. 2017.) Nu tager generation Y (snart) over. (Politiken, tillægget International økonomi 19.3. 2017.) Hvis det ikke er digitalt, findes det ikke. (Politiken, tillægget International økonomi 19.3. 2017.) Hvis erhvervsledere ikke forstår de unge, er de færdige. (Politiken, tillægget International økonomi 19.3. 2017.) Livet skal være fleksibelt. (Politiken, tillægget International økonomi 19.3. 2017.) Jobbet skal skiftes ofte. (Politiken, tillægget International økonomi 19.3. 2017.) Penge betyder ikke alt. (Politiken, tillægget International økonomi 19.3. 2017.) Side 2 af 11
Ekspert: Svært for firmaer. (Politiken, tillægget International økonomi 19.3. 2017.) Livet er noget rod sådan har det nærmest altid været (Politiken 18.3. 2016) Temaprogrammet Selvoptaget: Gud, gør mig millionær. (Uddrag DR3 2014.) 100 års barndom 1960 1970 Undervisningsministeriets Mediesektion og DR 1997. (Uddrag) Christensen, Lone Rahbek Den strukturelle livsformsanalyse Sådan er de andre (interviewuddrag og tv udsendelse, DR) De skabte Danmark (Bonden - om landbrugssamfundet) DR. Extrem Trang til opmærksomhed. 2014. DR 2. Hjemme i Danmark (om livsstile og livsformer) TV2. 2015. De røde på udebane (DR1 2016). Ung, nøgen og udstillet (DR2 2016). Projekt perfekt (Nrk 1, 2014). Hjemløs på Instagram (DR3 2018) Simona overlever (DR3 2018) De perfekte piger I (DR3 2018). Omfang Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål og progression: At forklare sociale og kulturelle mønstre og forandringsprocesser Formulere samfundsmæssige spørgsmål og dokumentere Formidle, argumentere og indgå i faglig dialog Modeller, tabeller og diagrammer Samfundsmæssige problemstillinger og løsninger Side 3 af 11
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Individuelt arbejde, klasseundervisning, par arbejde, forelæsning, foredrag. Side 4 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Politiske forhold. Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression At eleverne opnår en grundlæggende viden om: Det danske politiske system Samfundets indretning og institutionelle opbygning Egen rolle i det politiske system Tilblivelsen af politiske løsninger Samfundsmæssige problemer og løsninger Kernestof: Kap. 1: Ideologi Kap.2: De politiske partier Kap. 3: Politisk deltagelse og vælgeradfærd. Kap. 4: Styreformer Kap. 5: Grundloven og magtens tredeling Kap. 6: Medier Kap. 7: Magt. Supplerende stof: Tekster og materiale fra grundforløbet: Bliv klædt på til efterårets største politiske slagsmål (Jyllands-Posten 6.8. 2017). Socialdemokratiet dykker og bringer rødt flertal i fare. (Jyllands-Posten 22.8. 2017). DF ere vælger side i spillet om borgmesterposterne. (Jyllands-Posten 20.9. 2017). Kampagne: Flere jævne arbejdere i byrådene (Jyllands-Posten 25.9. 2017). Forskellen på DF og S bliver skåret ud i pap. (Kristeligt Dagblad 18.9. 2017). Rigdom og adfærd (Lederartikel, Jyllands-Posten 25.7.2017). Alle er lige nogle mere lige end andre. (Klumme/ kommentar, Jyllands-Posten 25.7.2017). Side 5 af 11
David Trads: De rige er rædsomme arrogante over for de fattige. (23.7. 2017 www.avisen.dk). Joachim B. Olsen: Økonomisk ulighed er folks eget valg. (23.7. 2017. www.dagens.dk) Sådan vil regeringen lette skatten for 23 mia. kr. (Jyllands-Posten 30.8. 2017). Undervisningsfilm på www.ft.dk og www.restudy.dk I forbindelse med fejringen af reformationsjubilæet hørte eleverne 12.10.2017 et foredrag om velfærdsstaten og konkurrencestaten ved professor Ove Kaj Pedersen, CBS. Tema: Offentlig overenskomst: Schrøder: Fire ting, der kan ske nu i de højspændte forhandlinger. (DR1 Online, 10.4. 2018). Den danske model (DR-nyheder 12.03. 2018) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Individuelt arbejde, klasseundervisning, par arbejde, forelæsning, foredrag. Side 6 af 11
Titel 3 Indhold Internationale forhold. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Grundforløb i samfundsfag: Eleverne har gået i forskellige klasser i grundforløbet. Samtlige klasser har læst flg. kapitler i Henrik Kureer, Mads Beyer og Claus L. Frederiksen: Samfundsfag C. 3 udgave. Systime 2017: kap. 1, 2, 3 og 4. Kernestof: Kureer, Henrik og Claus L. Frederiksen: Samfundsfag C. 3. udgave. Systime 2017. Kap 20 Den Europæiske Union (EU) Eleverne arbejdede i forbindelse med det samfundsfaglige projekt og fordybelsestimerne med EU og Brexit. Supplerende stof: I forbindelse med det samfundsfaglige projekt anvendtes et artikelkompendium med nedenstående artikler: Målinger: Briterne fortryder ikke deres afsked med EU. (Jyllands-Posten 15.1. 2018). Brexit skræmmer: Danskernes opbakning til EU stiger (Berlingske Tidende 11.7. 2017). Ydre trusler får EU til at finde selvtilliden (Analyse i Berlingske Tidende 11.7. 2017). Danskerne slår ring om EU-medlemsskabet (Børsen 6.2. 2017). Brexit-folk er ikke globaliseringstabere (Politiken 9.1. 2017). Leave-land: Vi stemte for at få kontrol, men alt er stadig kaos (Politiken 9.1. 2017) Opbakningen til EU i tigerspring efter brexit (Børsen 12.8. 2016). Det siger tre danskere om EU-afstemning (Børsen 12.8. 2016). Ungdommen er blevet frarøvet fortidens muligheder (Information 27.6. 2016). Verden efter Brexit (tidsskriftet RÆSON august 2016) Side 7 af 11
Vesten svarer igen mod Putins Rusland (Jyllands-Posten 27.3. 2018). Er verdensdelene på kollisionskurs? (Politiken 2/5 2006) Clash of civilizations uddrag af Global Politik af Hans Branner. Den nye verden (DR 2 udsendelse om verdensordenen efter 2. verdenskrig og den kolde krig). Hjemmesider: www.eu-oplysningen.dk http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/eurostat/home www.ft.dk Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål og progression Forståelse af globaliseringen som begreb set ud fra økonomiske, kulturelle og politiske perspektiver. Forståelse af og indsigt i internationale relationer og det politiske samarbejde på baggrund af den internationale udvikling siden 1945. At etablere og forankre en viden om og indsigt i den nyere historiske udvikling siden 1945, den stadig mere globaliserede verden og internationale forhold Side 8 af 11
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Individuelt arbejde, klasseundervisning, par arbejde, forelæsning, foredrag. Side 9 af 11
Titel 4 Indhold Samfundsøkonomi. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Grundforløb i samfundsfag: Eleverne har gået i forskellige klasser i grundforløbet. Samtlige klasser har læst flg. kapitler i Henrik Kureer, Mads Beyer og Claus L. Frederiksen: Samfundsfag C. 3 udgave. Systime 2017: kap. 1, 2, 3 og 4. Kernestof: Kureer, Henrik og Claus L. Frederiksen: Samfundsfag C. 3. udgave. Systime 2017 Kap 12 Samfundsøkonomiske mål. Kap. 13 Økonomiske grundbegreber. Kap. 15 Den offentlige sektor Kap 16 Velfærdsmodeller Kap. 17 Betalingsbalance og konkurrenceevne. Kap. 18 Økonomisk politik. Økonomisk politik med fokus på s. 270-276. Supplerende stof: Finansministeriets film om finansloven: Hvad er finansloven? http://www.fm.dk/temaer/et-staerkere-faellesskab/hvad-er-finansloven Det finanspolitiske år kalender: http://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/finanslov-mv Finanspolitisk ordbog: http://www.fm.dk/borger/fagordbog Overblik: 500 sider og 700 mia.kr.: Finansloven er Danmarks budgetkonto. (DR Nyheder Online 9.12. 2017). Lægeformand begraver Den danske model men det er for tidligt, mener ekspert. (DR Nyheder 12.3. 2018) Vi er slet ikke i mål endnu (Jyllands-Posten 27.3. 2018) I 1960erne var 6 % på offentlig forsørgelse (Jyllands-Posten 27.3. 2018) Økonomi for dummies, 1, 2 og 4. (DR 2012). Side 10 af 11
Omfang Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål og progression Grundlæggende viden om og indsigt i samfundsøkonomien, økonomiske spørgsmål og prioriteringer. Grundlæggende forståelse af samfundsøkonomiske spørgsmål, det økonomiske kredsløb, velfærdssamfundets udvikling og økonomisk politik. Formulere samfundsfaglige spørgsmål og dokumentere Samfundsmæssige problemer og løsninger Samfundsøkonomiske prioriteringer Tilblivelsen af politiske løsninger Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Individuelt arbejde, klasseundervisning, par arbejde, forelæsning, foredrag. Side 11 af 11