Gå på opdagelse: Kunst i det offentlige rum



Relaterede dokumenter
Kultur-og Fritidsudvalget

BAGERI & SANDWICH BAR

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter

ByBlioteket. - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Thorkild Hansen. Aktiv bl.a. i følgende foreninger:

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

REFERAT. Billedkunstrådet

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

Kvinden Med Barnet 1

KUNST SOM DYNAMO I BYRUMSUDVIKLING

Idékatalog. til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik

K O M M U N E P L A N

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

Formidling af fortidsminder i Vordingborg kommune. Naturnetværksmøde 29. februar 2012

Sådan bruger du Spor. Schultz

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen

På forkant med fremtiden

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Nyhedsbrev, september 2015 DET SKER NU!

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

Apotekets app Medicinhusker. Guide - version 2

Positiv skiltning Funktion og form

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde

klasse. Opgaveark ...

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

BILLEDSKOLEN HORSENS SOMMER/EFTERÅR 2016

Uge opgave 38, Rumlig form og billedmontage/collage

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Relationwise Oversigt Excelpræsentation NAVN Studieevaluering, PS forår 2013 PUBLICERET :29:31 BESKRIVELSE. Påbegyndt 14 Afsluttede 14

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Turismestrategi

10 principper bag Værdsættende samtale

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Idéer og input fra dialogmøder

Etablering af sansehave i Krumtappens Dagtilbud

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

SAMTALE OM KOST & MOTION

Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg og lokalplan (2. forelæggelse)

VIKTOR Viborgs animationsfigur. Designguide, Version 1.0

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU

Notat. Kunst i byens rum

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

KURSET: PRAKSIS: copyright all rights reserved hamsa yoga studio

vision 2020 for VejleMuseerne

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief

Halsstrækkende grafisk design

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

Pippi Langstrømpe. Malebog STOR BØRNESEKTION FIND FLERE GRATIS MALEBØGER PÅ

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

APPSCAFÉ FOR ALLE I AARHUS

Opfølgning på målbeskrivelse for budget 2017

Rundt om hjørnet / jeres byrum

K O M M U N E P L A N. Tillæg for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

Glostrup Shoppingcenter i moderne klæder

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

1. Valg af referent samt godkendelse af dagsorden Sanne Jaldorf Andersen blev valgt som referent

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Slagelse Kommunes Personalepolitik

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

KulturKANten Afrapportering - hvad faldt der af?

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Kulturarv i planlægningen

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

Fører dig hen, hvor dine ører ikke kan!

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Guide til digital børnetilmelding

5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Læseplan for faget samfundsfag

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl gøglerfestivalen.dk/seminar

fællesskab København

Transkript:

Gå på opdagelse: Kunst i det offentlige rum Liv i byens rum Når vi bevæger os rundt i byen er det ikke alene arkitekturen, der spiller ind på rumdannelsen. Kunstværker i det offentlige rum har en særlig rolle, da de bringer liv til pladser, gårde, gader og andre steder, hvor vi færdes. Samtidig er værkerne vidnesbyrd om den tid, de er blevet skabt i. Det gælder både fortidsminder, som hører til kulturarven, men i høj grad også den nyere billedkunst, som fortæller om den tid, vi lever i, i dag. Det er vores målsætning, at billedkunsten i byen bevares og placeres bedst muligt. Der kan være mange tilgange til, hvordan værker placeres, bl.a. ud fra deres synlighed og samspil med omgivelserne. Det er derfor vigtigt, at vi har fagfolk til at vurdere og gentænke værkernes placering i byrummet. Skal de være gemt i gårde og bag facader, så man bliver overrasket, når de træder frem? Eller skal de være synlige og fremstå som markører i byrummet? I Viborg har vi eksempler på begge dele, men vi vil gerne udvikle måden at bruge billedkunsten i byen på, så den kommer endnu mere til sin ret. Det der ikke kan beskrives med ord Billedkunst handler ikke kun om æstetik. Den må også gerne forstyrre, overraske, fabulere eller noget helt fjerde. Kunsten har en indbygget mulighed for at kommunikere det, vi ikke kan beskrive med ord. Kunst i det offentlige rum er for mange en markør af et særligt overskud. Her kan kulturen opleves af alle. Der ofte mange meninger om de enkelte værker, og kunsten kan være med til at debattere forskellige værdier i samfundet. Det ser vi som en positiv virkning, der signalerer engagement og interesse. Derfor skal vi værne om vores værker, men også bruge dem som talerør for stemninger, tanker og strømninger i tiden. At prioritere formidling Nogle gange er der brug for en indføring i de enkelte værkers univers, og derfor er det vigtigt at formidlingen prioriteres. Formidling kan foregå på mange niveauer. Man kan sætte skilte op med kunstnerens navn samt værkets titel og årstal. Man kan også bevidst lade være, således at det er op til beskueren selv, at finde historien bag. Det er muligt at sætte QR koder eller gps-koordinator op, så man via sin smartphone kan få information om kunsten, eller man kan dele kort og foldere ud forskellige steder i byen og på turistkontoret. Med Viborg bys historie er der nok at dykke ned i. Billedkunsten i det offenlige rum er med til at forbinde fortid og nutid for byens borgere såvel som besøgende udefra, der kommer hertil men interesse for kulturoplevelser af høj kvalitet. Faglig stillingtagen I dag er der ikke en klar rolle-og ansvarsfordeling i kommunen vedrørende kunst i det offentlige rum. Ofte er det Kulturforvaltningen og kommunens Kunstkomité, der varetager værkerne, men også Vej og Park er i spil. Ved at nedsætte et udvalg, der kan nytænke kuratering og placering, kan man fremhæve byens mange værker af høj kvalitet. Skal nogle eksempelvis flyttes, fjernes eller tilføjes, så der dannes nye dynamikker mellem værkerne? Udvalget kunne fungere som et Kunstråd, der i lighed med Arkitekturrådet skaber overordnede retningslinjer for billedkunsten i byen og tager stilling til indkøb, restauration og bevarelse af værker. Med et Kunstråd ville man have en faggruppe, som kunne tage sig af de mange opgaver, der i dag kun nødtørftigt løses. Gruppen kunne bestå af kunstnere og fagpersoner, der skulle administrere en særlig kunstpulje, som det også ses i andre steder i landet. Forslaget om et Kunstråd, udelukkende bestående af fagfolk, skal ses ud fra princippet om armslængde mellem den bevilgende og den udførende enhed.

Der kan også peges andre modeller, hvor fagforvaltningerne (K,S&E og T&M) og politiske repræsentanter indgår i et samarbejde med fagfolk, som det kendes fra den nuværende Kunstkomite. Målsætninger og Indsatsområder Viborg Kommune vil: arbejde for, at byens kunst i det offentlige rum bevares og placeres, så værkerne kommer til deres ret. fremme formidlingen, så borgere og udefrakommende gæster får en bedre oplevelse af byens kunstværker. sikre, at det er fagpersoner, der tager sig af opgaverne vedr. vedligeholdelse, indkøb og placering af byens billedkunst. Målene nås ved: at kuratere og gentænke placeringen af værkerne i det offentlige rum. at udvikle nye formidlingstiltag, f.eks. i form af digitale løsninger. at nedsætte et fagudvalg, f.eks. i form af et kunstråd, der kan varetage en særlig kunstpulje.