Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner



Relaterede dokumenter
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Resistensudvikling globalt og nationalt

Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Resistente mikroorganismer

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Resistente bakterier

Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden

Afholdt d. 4. december 2018

Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Rationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

Statens Serum Institut

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 16. juni 2017 Stillet af: Niels Høiby Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Antibiotikaforbrug på AHH

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Statens Serum Institut. Tlf:

Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby

/2017. November Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens generelt

Isolationsregimer og resistente bakterier

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Det mikrobiologiske svar

Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen

LKT antibiotika - Hvad har vi opnået? Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Introduktion til LKT vedr. rationel anvendelse af antibiotika. Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen

Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt.

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Afholdt d. 23. maj 2019

Status for LKT projekt 4. læringsseminar 6. juni Team: Regionshospitalet Viborg

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Årsrapport 2013 for det infektionshygiejniske område

HALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Virale luftvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Antibiotika til dyr i Danmark

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Infektionshygiejne og UVI

Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 2018

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

afholdt d. 5. maj 2014

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Antibiotika som driftsmål

Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv

Human risiko for infektioner med E. coli ESBL og CPE fra fødevarer

Antibiotikaresistens, hvad,er,landbrugets,rolle. John*Elmerdahl*Olsen Institut*for*VeterinærB og*husdyrvidenskab Københavns*Universitet

Antibiotikabehandling under pres nationale kliniske retningslinjer er nødvendige

Klinisk mikrobiologi

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika

Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika

CPO - temadag. 15. November 2018

Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit på plejehjem HALT 2

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Transkript:

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke på humane celler Eneste lægemiddelgruppe, som påvirker andre patienter end den, stoffet gives til

Antibiotika påvirker mikrofloraen i patienten Antibiotika og bakterier omgivelserne (fx. hospitalsmiljøet) andre patienter Antibiotikaforbruget er stigende, særligt forbruget af bredspektrede antibiotika Flere og flere multiresistente bakterier MRSA, ESBL, VRE, Carbapenemresistens

Nyttige bakterier Miljø Humus Spildevand Industri Fødevareproduktion Enzymer Antibiotika Livsvigtige bakterier Normalflora = mikrobiota

Mikrobiota mikroorganismer på og i kroppen Udgør 10 x flere celler end kroppens humane celler Mere end 1000 forskellige species biodiversitet Beskytter mod kolonisation og infektion med nye mikroorganismer Symbiose

Bakterier Den ældste livsform på Jorden Overlever under de mest ekstreme vilkår ph Temperatur Saltkoncentration Udtørring

Bakterier og resistens Menneske-generation: 20 år Bakterie-generation: 20 min Mutation: DNA- fejl ved formering Udveksling af gener

Væksthastighed 0 t 1 bakterier 1 t 8 bakterier 2 t 64 bakterier 3 t 512 bakterier 4 t 32.768 bakterier 5 t 262.144 bakterier 6 t 2.097.152 bakterier 7 t 16.777.216 bakterier 8 t 134.217.728 bakterier 9 t 1.073.741.824 bakterier E. coli

Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker alle modtagelige bakterier -ikke kun de sygdomsfremkaldende infektion normalflora

Udveksling af gener Optagelse af frit DNA fra døde bakterier Bakteriofager = bakterievirus Fra én levende bakterie til en anden Resistens- pakke Bakterier og resistens

Resistensudvikling Nyt gen Spørgsmål 1: Påvirker det nye gen bakteriens evne til at formere sig? Fordele? Resistens? Ulemper? Tab af fitness?

Resistensudvikling Nyt gen ANTIBIOTIKA => SELEKTION

Resistensudvikling Spørgsmål 2: Udkonkurreres de resistente bakterier når antibiotikabehandlingen ophører?

Infektioner hos hæmatologiske og onkologiske patienter Syddansk Universitetsforlag 2006

Kilde: CEI, Landsprævalensundersøgelse efterår 2014

Hecker et al. Arch Intern Med 2003; 163: 972-978

AB forbrug: AUH, HEH og RHR 500 450 Komb.penicillin Procentvis ændring 2010-2014 2013-2014 46,9 1,0 400 Andre 8,3 3,8 350 Glycopeptider 2,3-13,7 DDD* 1 0 0 0 300 250 200 Sulfa og Trim Makrolid+Clindamycin Aminoglycosider 173,1 15,8 18,7 0,0 6,4-10,8 150 Kinoloner Carbapenemer -20,0-10,2-9,7-0,4 100 Cephalosporiner -4,0 4,3 50 Penicilliner -18,1-3,9 0 2010 2011 2012 2013 2014 År

AB forbrug: AUH, HEH og RHR 500 450 Komb.penicillin Procentvis ændring 2010-2014 2013-2014 46,9 1,0 400 Andre 8,3 3,8 350 Glycopeptider 2,3-13,7 DDD* 1 0 0 0 300 250 200 Sulfa og Trim Makrolid+Clindamycin Aminoglycosider 173,1 15,8 18,7 0,0 6,4-10,8 150 Kinoloner Carbapenemer -20,0-10,2-9,7-0,4 100 Cephalosporiner -4,0 4,3 50 Penicilliner -18,1-3,9 0 2010 2011 2012 2013 2014 År

AB forbrug: AUH, HEH og RHR 500 450 Komb.penicillin Procentvis ændring 2010-2014 2013-2014 46,9 1,0 400 Andre 8,3 3,8 350 Glycopeptider 2,3-13,7 DDD* 1 0 0 0 300 250 200 Sulfa og Trim Makrolid+Clindamycin Aminoglycosider 173,1 15,8 18,7 0,0 6,4-10,8 150 Kinoloner Carbapenemer -20,0-10,2-9,7-0,4 100 Cephalosporiner -4,0 4,3 50 Penicilliner -18,1-3,9 0 2010 2011 2012 2013 2014 År

Antibiotikapolitik Rationelt antibiotikavalg Lokal instruks Regional antibiotikavejledning FØR antibiotika: Prøvemateriale fra til dyrkning og resistens Smal behandling når det er muligt Bred behandling når det er nødvendigt

Profylaktisk brug af antibiotika Antibiotika givet med det formål at forhindre infektion på et tidspunkt, hvor risikoen for infektion, men ikke infektion selv, er tilstede.

Infektionsprofylakse ved operationer Type Smitte Profylakse Rene Exogen Hygiejne Potentiel kontaminerede Fremmedlegeme indlagt Endogen (slimhinderelaterede!) Exogen (selv lavt inokulum = risiko!) Evt. antibiotika Hygiejne + Evt. antibiotika Jens K. Møller

Perioperativ antibiotikaprofylakse

Antibiotika givet før incision Antibiotika givet efter incision Jens K. Møller

Budskabet Bakterierne vil og skal altid være her, og de vil udvikle resistens overfor alle de stoffer, vi kan finde på. Vi får IKKE færre infektioner, selv om vi bruger mere og mere antibiotika. Tværtimod. (De bliver bare sværere at behandle) Resistensudvikling kan kun begrænses ved at begrænse antibiotikaforbruget.