SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst]
4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 7 3.1 Politiske visioner for skolevæsnet... 7 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 9 5 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER... 10 6 RESULTATER... 11 6.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?... 11 6.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen... 16 6.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen)... 19 7 INKLUSION... 26 8 KVALITETSOPLYSNINGER... 28 8.1 Organisatorisk kvalitet... 28 8.2 Faglig kvalitet... 29 9 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER... 32 9.1 Samlet status... 32 9.2 Inklusion... 32 9.3 IT/digitalisering... 33 9.4 Læring... 33 9.5 Samlet status på kommunale mål... 34 10 KOMMUNALBESTYRELSENS UDTALELSE... 35 SVENDBORG KOMMUNE 2
1 FORORD Lov om folkeskolen 40 stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 er grundlaget for kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau. I bekendtgørelsen listes en række områder op, som skal indgå i kvalitetsrapporten. I overskrifter er minimumsindholdet i kvalitetsrapporten resultater på følgende områder: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver er defineret nærmere i bekendtgørelsen Resultatet af nationale test i dansk og matematik er defineret nærmere i bekendtgørelsen Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse er defineret nærmere i bekendtgørelsen Resultatet af den obligatoriske trivselsmåling måleapparatet er ikke tilgængeligt for skolerne endnu Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Kvalitetsrapporten er digital og skal anvende data fra Styrelsen for IT og Læring (Ledelsesinformationssystemet LIS), som er baseret på skolernes indberetninger, Danmarks Statistik eller tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. De nødvendige data i LIS til udarbejdelse af årets kvalitetsrapport blev tilgængelige sent i december, hvilket har givet skolerne og administrationen et meget kort tidsrum til at producere kvalitetsrapporten i. For 10. kl. og specialskoleområdet er der stadig data, der ikke er tilgængelige, og det betyder, at rapporterne fra specialskolerne er mindre end de normalt vil være. Skolerne er pålagt at gennemføre en obligatorisk trivselsmåling, som en naturlig del af arbejdet med kvalitetsrapporten. Ministeriet har udviklet dette materiale, og skolerne gennemfører målingerne i perioden 26. januar til 20. marts 2015. Processen for behandlingen af kvalitetsrapporten er præsentation af skolerapporterne i skolebestyrelserne, politisk behandling i Udvalget for Børn og Unge med høring før den endelige indstilling i Byrådet senest den 31. marts 2015. Svendborg Kommune har entreret med Rambøll i udarbejdelsen af denne kvalitetsrapport. SVENDBORG KOMMUNE 3
2 LÆSEVEJLEDNING 2.1 Formål med kvalitetsrapporten Formålet med kvalitetsrapporterne er at give kommunalbestyrelsen et grundlag at vurdere skolevæsenets og den enkelte skoles niveau på. Med folkeskolereformen og ændring af loven om folkeskolen i 2014 er det nationale niveau beskrevet: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De tre nationale mål tager afsæt i følgende kvantificerbare måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. I et kvalitetsperspektiv er der krav til, at 95% af undervisningen gives af lærere med undervisningskompetence. Med Kvalitetsrapporten for 2013 2014 produceres en baseline, som kommende rapporter kan forholde sig til. 2.2 Rapportens opbygning Skoleåret 2013 2014 bar præg af, at nye mål og rammer for folkeskolen var på vej, men ikke trådt i kraft endnu. Perioden fra august 2014 til december 2014 satte realiseringen for alvor ind. Kvalitetsrapporten bærer derfor præg af paradigmeskiftet, hvor vi sprogligt bruger termer og forståelser fra henholdsvis før og efter ændringer i de formelle krav. Vi ser, forstår og vurderer skoleåret 2013/14 i et reformperspektiv. Kvalitetsrapporten er fokuseret på resultater i forhold til ovenstående nationale og lokale mål. ( se side 7/8) Den udgør en evaluering af det, der er sket. Når data analyseres og vurderes på skolerne, vil det naturligt medføre, at der udstikkes perspektiver på fremtiden. Det har skolerne mulighed for at beskrive i egne rapporter. Når resultaterne vurderes på skoleniveau, er det vigtigt at have den enkelte skoles særlige profil for øje: Er det en almenskole eller specialskole? Er det en almenskole med eller uden specialklasser? Er det en børneskole eller ungeskole? Elevsammensætningen på skolerne er forskellige. Skolerne kan ikke umiddelbart sammenlignes på resultatniveau. Kvaliteten på den enkelte skole skal derfor vurderes i forhold til progressionen i egen udvikling. SVENDBORG KOMMUNE 4
Om nationale test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år i foråret. I løbet af et skoleforløb skal en elev igennem ti obligatoriske test. Eleverne skal gennemføre de obligatoriske test i de fag og på de klassetrin, som følger: Dansk: 2., 4., 6. og 8. kl. Matematik: 3. og 6. kl. Engelsk: 7. kl. Geografi: 8. kl. Biologi: 8. kl. Fysik og kemi: 8. kl. Dansk som andetsprog: 5. og 7. kl. Tidligere blev tilbagemeldingerne alene givet på en normbaseret skala: elevresultat i kategorier fra 1. 5. eller elevresultat 1-100. Efter reformen gives tilbagemeldingen også på en kriteriebaseret skala i dansk og matematik: Fremragende præsentation, rigtig god præsentation, god præsentation, jævn præsentation, mangelfuld, ikke tilstrækkelig præsentation. Denne skala træder dog først i kraft i 2015, men er anvendt i nærværende kvalitetsrapport. Det er ministeriet, der står for omregningen fra en 5 trins skala til en 6 trins skala. Der er konstateret regnefejl i omregningen på nogle skoler. Det stiller spørgsmål til validiteten i tabellerne. Det skal bemærkes, at der i tabellerne er resultater fra specialskolerne, men at disse ikke er medregnet i kommuneopgørelsen. På almenskoler med specialtilbud kan der ikke skelnes mellem resultater fra henholdsvis almenbørn og børn med særlige behov. De kommunale mål - og indsatsområder I seneste kvalitetsrapport blev folkeskolereformen og lovændringer forudset. Det gav anledning til, at dette perspektiv blev udtrykt i følgende indsatsområde: Mål, læring og resultater: Den åbne skole Ledelse Inkluderende læringsmiljøer Læringsmiljø og trivsel Digitalisering og medialisering I administrationen har vi valgt at evaluere på de sidste tre punkter. Evalueringen kan læses på side 32 og frem under overskriften De kommunale mål- og indsatsområder. I vurderingen er der anvendt en spørgeguide fra Rambøll. Guiden bygger på forskningsresultater, som Undervisningsministeriet, Danish Clearing House for Uddannelsesforskning og Rambøll har stået for. Forskningen er publiceret i "Anvendelse af digitale læremidler", "Forskningskortlægning af Læseforståelse og Læsefaglige Kompetencer" og "Forskningskortlægning af Matematik" Skolerne har på en skala fra 1-5 vurderet praksis. Besvarelserne er efterfølgende bearbejdet til gennemsnit på skole - og kommuneniveau. SVENDBORG KOMMUNE 5
Rambøll har udviklet den disposition, som kvalitetsrapporten er bygget op omkring: introduktion til skoleområdet her gives en oversigt over skolerne og specialtilbud opfølgning på eventuelle handleplaner. Kvalitetsrapporten fra 2012 2013 gav ikke anledning til handleplaner resultater i forhold til det faglige niveau (nationale test og prøveresultater) og overgangen til ungdomsuddannelserne inklusion i forhold til antal elever i specialtilbud med videre kvalitetsoplysninger omkring elevantal, udgifter pr. elev, faglig kvalitet dækning af undervisningskompetence kommunale mål og indsatsområder, som er opfølgning på indsatserne fra seneste kvalitetsrapport i forhold til inklusion, it/digitalisering og læring kommunalbestyrelsens udtalelse. Denne kan dog først skrives efter behandling den 31. marts. SVENDBORG KOMMUNE 6
3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET I Svendborg Kommune er der i det pågældende skoleår 11 almenskoler og 2 specialskoler. På nogle almenskoler er der etableret specialundervisningstilbud. I 2010 blev der gennemført en innovativ strukturændring. Antallet af skoler ændredes fra 19 til 11. Skoledistrikter blev ændret, mange ledere og medarbejdere skiftede arbejdsplads. Skolerne blev større og den faglige kvalitet blev understøttet af lokalt forankret kompetenceudvikling de første 2 år efter ændringerne. Samtidig med og efterfølgende har skolelederne taget diplom i ledelse og gennemført kursus sammen med TR ere og Ø-havets Lærerkreds i konstruktive forhandlinger. Skolelederne har endvidere over to år arbejdet intensivt med det personlige lederskab. Skole- og kulturudviklingen baserer sig på tre sæt af værdibeskrivelser, som er udviklet i respekt for folkeskolereformen og ændringen af loven om folkeskolen: Vision for læring og dannelse for de 0 18-årige i Svendborg Kommune Mod, mening og muligheder. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne og Ungepolitik frem mod 2017 Ambition, styrke, samarbejde og kreativitet. Vision for folkeskolen Alle børn og unge skal blive den bedste udgave af sig selv Løftet af læring og trivsel. Der forestår en stor spændende opgave med at nedbryde visionen for folkeskolen i operative mål. (Dette regner vi med at få god hjælp til gennem deltagelse i Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling, som Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling står for. 11 andre kommuner deltager også i det 4- årige projekt, som er støttet af A P møllerfonden med 21 mio. kr.) 3.1 Politiske visioner for skolevæsnet Vision: Alle børn og unge skal blive den bedste udgave af sig selv - Løftet af læring og trivsel Formål: Alle børn og unge udvikler den livsduelighed, der skal til for at skabe et rigt liv som deltager i et demokratisk samfund. Mål: Alle aktiviteter i skolen tilrettelægges ud fra et mål om at opnå en øget læringseffekt Alle børn og unge oplever, at der er progression i de enkelte fag i forhold til egen læring Alle børn og unge oplever, at der er progression i udviklingen af de sociale - og personlige kompetencer, og at disse bidrager til fællesskabets trivsel Alle børn og unge bliver fagligt dygtigere og udvikler deres potentiale maksimalt Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger frem mod 95 % eller højere Medarbejderne trives i en kultur med høj social kapital. Der er en oplevelse af retfærdighed, tillid og samarbejde i hverdagen SVENDBORG KOMMUNE 7
Hvordan gør vi? Lærere og pædagoger arbejder med ambitiøse og tydelige læringsmål, giver feedback og dokumenterer effekten af disse. Eleverne inddrages og indgår i dialog med lærerne om undervisningen og deres læring. Skolerne gør brug af lærernes og pædagogernes faglige viden og kompetencer, herunder viden fra forskning. Lærere og pædagoger tager udgangspunkt i de nationale test, elev- og undervisningsevaluering og samspillet med forældre for at opnå en høj læringseffekt hos alle elever. Elevplanerne og uddannelsesplanerne udvikles og operationaliseres. SVENDBORG KOMMUNE 8
4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale test Kvalitetsundersøgelsen for samtlige af kommunens folkeskoler viser andelen af elever, som er gode til læsning og matematik i de nationale test i tabel 6.1.1.1. Vi kan konkludere, at der er udviklingspotentiale. Tabel 6.1.2.1 om andelen af de 'allerdygtigste' er steget, har givet anledning til analyse og drøftelser på den enkelte skole. Man har set bag om procentopgørelserne, og der er skabt usikkerhed omkring rigtigheden af henholdsvis ja'er og nej'er. Det er ministeriet, der står for omregningen. En enkel elevs dårlige eller gode præstation kan rykke hele billedet af skolens niveau/progression. Det er ikke de samme børn, der testes to år i træk og resultater af indsatser for udvikling af læringsmiljøet kan ikke umiddelbart aflæses i tabellen. Det er iøjnefaldende, at det er skoler uden specialtilbud, der har mere end 80% elever der er gode og én skole, hvor der scores højt både i matematik og læsning. Det er ligeledes markant, at 6. kl. på Byhaveskolen har mere end 80% på dette høje niveau. Andelen af de allerdygtigste elever er steget 2013/14 ift. 2012/13 på flere skoler, men der er udviklingspotentiale. Tabel 6.1.2.2. I oversigten over andelen af elever med dårlige resultater er den faldet 2013/14 ift 2012/13. Tabel 6.1.3.1. Der skal være opmærksomhed på matematik i indskolingen. Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen, ligger på landsgennemsnittet i dansk og lidt under i matematik. tabel 6.2.1.1. Dreng/pige-problematikken træder tydeligt frem i forskelle mellem præstationsniveauet i tabel 6.2.2.3. Piger præsterer bedst i dansk og drenge bedst i matematik. Når skolernes gennemsnit holdes op mod hinanden i tabel 5.2.2.4 er det tydeligt, hvilke skoler, der har specialtilbud/klasser eller Centerafdeling. De socioøkonomiske referencer i tabel 6.2.3.1 viser et overvejende match. Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Der er udviklingspotentiale i forhold til at nå målsætningen. I tabel 6.3.2.8 ses at Svendborg Kommune matcher landsgennemsnittet i forhold til gennemført ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. kl. I Svendborg er der tradition for at mange elever vælger et år på efterskole i stedet for 9. eller 10. kl. i folkeskolen. Det betyder, at eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse senere. Hvilket kan registreres i flere tabeller i afsnittet. Inklusion Andelen af børn, der er segregeret til specialundervisning ligger over landsgennemsnittet. Der arbejdes på at kvalificere almentilbuddet under arbejdstitlen "Udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber" og gennem udvikling af ny resursetildelingsmodel for specialundervisningen. SVENDBORG KOMMUNE 9
Kompetencedækning Tabel 8.2.1 viser, at Svendborg Kommune placerer sig flot ift. landsgennemsnittet. Den kommunale kompetenceudviklingsplan er dynamisk og tilrettelægges ud fra årlige opgørelser. Kommunale mål og indsatser Der er tilfredsstillende niveau i arbejdet med inklusion, it/digitalisering og læring. 5 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Seneste kvalitetsrapport gav ikke anledning til at udarbejde handlingsplan. SVENDBORG KOMMUNE 10
6 RESULTATER 6.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 6.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80%, 2013/14, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Byhaveskolen - - Ja - - - Den nye Heldagsskole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Issø-skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nymarkskolen - - - Nej - - Rantzausminde Skole Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skårup Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Stokkebækskolen Nej Ja Nej Nej Nej Nej Thurø Skole Ja Ja Nej - Ja Ja Tved Skole Nej Nej Nej - Nej Nej Tåsingeskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Vestermarkskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Vestre Skole Nej Nej Ja - Nej Nej Ørkildskolen Nej Nej Nej - Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Generelt vurderes det, at der er udviklingspotentiale. SVENDBORG KOMMUNE 11
6.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er 'gode' til at læse ved de nationale test, kommuneniveau Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Tabellen viser positiv og negativ udvikling over to på hinanden følgende år, og der er tale om gennemsnitstal for hele kommunen. Der er meget store udsving. Den enkelte skole må give graferne opmærksomhed og lægge strategi for den fortsatte udvikling. Det er forskellige klasser, der måles eller testes de to år, så pædagogiske indsatser kan ikke umiddelbart aflæses i tabellen. 6.1.1.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, kommuneniveau Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Her er tale om gennemsnitstal for hele kommunen. Der er meget store udsving. Den enkelte skole må give graferne opmærksomhed og lægge strategi for den fortsatte udvikling. SVENDBORG KOMMUNE 12
6.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test 6.1.2.1 Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Byhaveskolen - - - - - - Den nye Heldagsskole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Issø-skolen Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nymarkskolen - - - Ja - - Rantzausminde Skole Nej Nej Ja Nej Ja Ja Skårup Skole Nej Ja Ja Ja Nej Nej Stokkebækskolen Nej Ja Nej Nej Nej Nej Thurø Skole Nej Nej Nej - Nej Ja Tved Skole Ja Nej Ja - Nej Ja Tåsingeskolen Ja Nej Ja Ja Nej Ja Vestermarkskolen Ja Nej Ja Nej Nej Nej Vestre Skole Nej Nej Ja - Nej Nej Ørkildskolen Ja Ja Nej - Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På kommuneplan er det positivt at 'de allerdygtigste' til læsning på 8. kl. er steget siden sidste år. Det er ligeledes positivt at niveauet i matematik er steget 2 år i træk. Generelt set er der udviklingspotentiale blandt de 'allerdygtigste' både i dansk og matematik. 6.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er markant forbedring på 8. klasseniveau. SVENDBORG KOMMUNE 13
6.1.2.3 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, kommuneniveau Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er en særlig udfordring i udviklingen af indskolingsmatematik. 6.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 6.1.3.1 Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Byhaveskolen - - - - - - Den nye Heldagsskole Ja Ja Nej Nej Ja Nej Issø-skolen Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nymarkskolen - - - Nej - - Rantzausminde Skole Nej Nej Ja Nej Ja Nej Skårup Skole Nej Ja Ja Ja Nej Ja Stokkebækskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej Thurø Skole Nej Nej Nej - Nej Nej Tved Skole Nej Ja Nej - Nej Nej Tåsingeskolen Ja Ja Nej Ja Nej Nej Vestermarkskolen Ja Ja Ja Ja Nej Ja Vestre Skole Nej Ja Ja - Ja Nej Ørkildskolen Nej Nej Nej - Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nej Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af elever med 'dårlige' resultater er faldet på flere klassetrin i både dansk og matematik. Det skal bemærkes, at andelen er faldet 2 år i træk på 4. kl. og 8. kl. i læsning. SVENDBORG KOMMUNE 14
6.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen viser en positiv udvikling generelt, men at matematik i indskolingen er en udfordring. 6.1.3.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, kommuneniveau Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen viser en generel negativ udvikling. SVENDBORG KOMMUNE 15
6.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 6.2.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse 6.2.1.1 Andel af 9. klasseelever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning I forhold til landsgennemsnittet er det positivt, at der er 4% flere der har aflagt afgangsprøve i Svendborg Kommune. 6.2.1.2 Andel af 9. klasseselever, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse i skoleåret 2013/14, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Det er positivt, at i tre skoler har 100% af eleverne aflagt alle prøver. 6.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 6.2.2.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøvefag og -discipliner, kommuneniveau Dansk Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk orden Dansk retskrivning Dansk skriftlig Kommunen, 2013/14 6,7 6,3 7,9 5,9 6,6 Kommunen, 2012/13 6,9 6,6 7,6 6,5 6,7 Kommunen, 2011/12 6,6 6,6 7,5 5,7 6,6 6,5 Landstal, 2013/14 6,7 - - - - - Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Prøveresultaterne i Svendborg Kommune matcher det nationale niveau, men der er generelt set sket et mindre fald i karakterniveauet. SVENDBORG KOMMUNE 16
6.2.2.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøvefag og -discipliner, kommuneniveau (fortsat) Matematik Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2013/14 6,2 5,7 6,6 7,5 6,7 Kommunen, 2012/13 6,6 6,1 7,1 7,2 6,5 Kommunen, 2011/12 6,6 6,1 7,1 7,5 6,1 Landstal, 2013/14 6,5 - - 7,6 6,5 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Prøveresultatet matcher det nationale niveau. Dog ligger resultatet matematik/problemløsning i år under gennemsnittet. 6.2.2.3 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Kommunen, 2012/13 6,2 7,5 6,6 6,7 6,4 7,2 Kommunen, 2011/12 6,0 7,3 6,6 6,6 6,2 7,1 Landstal, 2013/14 6,0 7,4 6,7 6,3 6,4 7,1 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Oversigten viser, at der er forskel på pigers og drenges præstationer i henholdsvis dansk, matematik og bundne prøvefag. Pigernes karakterer i matematik er faldet et helt point fra 12/13 til 13/14. Generelt et lille fald over hele linjen - negativ progression, som kan skyldes at opgaverne dette år var sværere end sædvanligt. En forskel, der kan undersøges på de enkelte skoler. Alle må følge udviklingen. 6.2.2.4 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag, 2013/14, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag Issø-skolen 5,8 6,4 5,9 Nymarkskolen 6,8 6,2 6,8 Rantzausminde Skole 7,1 6,4 6,9 Skårup Skole 6,6 6,0 6,9 Stokkebækskolen 6,3 6,1 6,4 Tåsingeskolen 6,7 5,8 6,6 Vestermarkskolen 6,4 6,2 6,4 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Landstal, 2013/14 6,7 6,5 6,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Resultater, der matcher landsgennemsnittet. Skolernes resultater kan ikke umiddelbart sammenlignes, da elevgrundlaget er forskelligt fra skole til skole. SVENDBORG KOMMUNE 17
6.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 6.2.3.1 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2013/14 2012/13 2011/12 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Issø-skolen 5,9 6,0 6,7 6,6 6,8 6,6 Nymarkskolen 6,8 6,8 6,5 6,7 7,0 6,7 Rantzausminde Skole 6,9 7,1 6,7 7,0 6,9 6,8 Skårup Skole 6,9 6,8 6,9 6,6 5,4 6,1* Stokkebækskolen 6,4 6,6 7,5 7,1 6,9 6,7 Tåsingeskolen 6,6 6,9 7,2 6,9 7,0 6,8 Vestermarkskolen 6,4 6,4 6,7 6,8 6,4 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Der er overvejende match. 6.2.4 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik 6.2.4.1 Andel af 9. klasseselever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Set i forhold til landsgennemsnittet er Svendborg Kommune placeret tilfredsstillende. 6.2.4.2 Andel af 9. klasseselever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2013/14, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Issø-skolen og Skårup Skole skiller sig positivt ud i denne sammenligning. SVENDBORG KOMMUNE 18
6.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 6.3.1 Uddannelsesstatus 6.3.1.1 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, at Svendborg Kommune ligger under landsgennemsnittet. Forskellen kan ligge i, at mange elever er et år på efterskole og vælger 10. kl. I forhold til køn er der en stigning i drenge, der afbryder deres ungdomsuddannelse i den første periode efter, at de har forladt 9. kl. Pigerne forbliver i uddannelsen. SVENDBORG KOMMUNE 19
6.3.1.2 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Efter 10. kl. matcher Svendborg Kommune landsgennemsnittet, når det handler om at være i gang. Der er dog færre, der afbryder forløbet. Der er færre drenge, der afbryder ungdomsuddannelserne. I 2011/12 er der ingen drenge, der afbryder uddannelsesforløbet, mens 6% af pigerne gør det. SVENDBORG KOMMUNE 20
6.3.1.3 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Flere piger er fastholdt i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter endt 9. kl. Dette er en landstendens. Drengenes andel er lavere end landsgennemsnittet. 6.3.1.4 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tabellerne 6.3.1.3 og 6.3.1.4 viser, at elever fra 10. kl. i højere grad gennemfører ungdomsuddannelse end elever fra 9. kl., især drengene. SVENDBORG KOMMUNE 21
6.3.2 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 6.3.2.1 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Uddannelsesstatus efter 15 måneder er ikke tilgængelig for årgang 2013. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af unge der forventes at gennemføre ungdomsuddannelse 6 år efter 9. kl. ligger under landsgennemsnittet. 6.3.2.2 Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tabellen viser store forskelle mellem landsgennemsnittet og Svendborg Kommune. En forklaring kunne være, at elever i Svendborg Kommune i meget høj grad vælger et efterskoleophold i 9. eller 10. kl. SVENDBORG KOMMUNE 22
6.3.2.3 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 15 måneder efter 9. kl. kan det iagttages, at vi ligger under landsgennemsnittet, når det gælder gymnasiale uddannelser, lidt over ift. erhvervsfaglige uddannelser og lidt over i STU. Samlet set er 87,1% i gang med en ungdomsuddannelse i Svendborg Kommune og 86,5% på landsplan. 6.3.2.4 Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. SVENDBORG KOMMUNE 23
6.3.2.5 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Årgang 2013 Årgang 2012 Byhaveskolen 50,0% Issø-skolen 21,4% 92,9% Nymarkskolen 25,8% 89,1% Rantzausminde Skole 24,4% 90,2% Skårup Skole 20,3% 95,0% Stokkebækskolen 26,3% 92,1% Tåsingeskolen 28,7% 91,1% Vestermarkskolen 40,4% 75,6% Kommunen 26,4% 87,1% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Der er store udsving skolerne i mellem. Her spiller det ind, at mange elever vælger efterskole/10. kl. 6.3.2.6 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 10. klasse, skoleniveau Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse på en af kommunens folkeskoler. Kilde: Kommunens indberetning, december 2014 LIS har ikke tallene parate endnu. 3 måneder 15 måneder Årgang 2013 Årgang 2012 6.3.2.7 Andel af elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Der kan iagttages en positiv udvikling. SVENDBORG KOMMUNE 24
6.3.2.8 Andel af elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse er ikke skilt ud. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Svendborg Kommune ligger over landsgennemsnittet ifht at have gennemført en ungdomsuddannelse. SVENDBORG KOMMUNE 25
7 INKLUSION 7.1.1.1 Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Svendborg Kommuneligger under landsgennemsnittet. Der er ikke taget højde for, at der i Svendborg er en stor andel af børn, der går på friskole eller privatskole. 7.1.1.2 Antal elever, der modtager specialundervisning i alt, kommuneniveau Antal elever Procent Kommunen, 2013/14 481 8,6% Kommunen, 2012/13 509 9,0% Kommunen, 2011/12 547 9,7% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Der er en faldende tendens. 7.1.1.3 Antal elever, der modtager specialundervisning i alt, 2013/14, skoleniveau Antal elever Procent Byhaveskolen 124 100,0% Den nye Heldagsskole 52 100,0% Issø-skolen 32 7,4% Nymarkskolen 52 7,6% Skårup Skole 17 4,0% Tåsingeskolen 94 11,7% Vestermarkskolen 14 4,1% Ørkildskolen 66 9,5% Kommunen, 2013/14 481 8,6% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Specialundervisningen er fordelt på 8 skoler, og 5 skoler har kun almenundervisning. Inklusionsområdet har de senere år været drøftet i forhold til øget inklusion og Udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber. SVENDBORG KOMMUNE 26
7.1.1.4 Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2013/14 2012/13 2011/12 Kilde: Kommunens egen indberetning Der har ikke været klager. SVENDBORG KOMMUNE 27
8 KVALITETSOPLYSNINGER 8.1 Organisatorisk kvalitet 8.1.1 Elevtal 8.1.1.1 Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, kommuneniveau Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Kommunen, 2013/14 5.565 96,1% 3,4% Kommunen, 2012/13 5.629 95,2% 4,6% Kommunen, 2011/12 5.636 94,4% 3,1% Landstal, 2013/14-96,3% 4,7% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Elevtallet er faldende, men der er flere og flere elever med bopæl i kommunen, der er indskrevet på kommunens skoler. 8.1.1.2 Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 2013/14, skoleniveau Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Byhaveskolen 124 53% 68% Den nye Heldagsskole 52 97% 93% Issø-skolen 434 98% 100% Nymarkskolen 683 99% 97% Rantzausminde Skole 533 96% 98% Skårup Skole 421 98% 96% Stokkebækskolen 507 99% 99% Thurø Skole 302 97% 97% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Tved Skole 342 97% 99% 20,8% 12,1% Tåsingeskolen 806 93% 97% Vestermarkskolen 344 91% 90% Vestre Skole 323 98% 99% 13,9% 12,1% Ørkildskolen 694 97% 97% 11,2% 10,7% Kommunen, 2013/14 5.565 96% 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Elever, der modtager dansk som andetsprog, går hovedsaligt på tre skoler. SVENDBORG KOMMUNE 28
8.1.2 Økonomi 8.1.2.1 Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, kommuneniveau Udgifter pr. elev 2013/14 2012/13 2011/12 Kommunen 65.524 64.666 65.789 Note: Nøgletallet beregnes som regnskabstal på funktion 3.22.01, 3.22.07 og 3.22.08, og udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Antallet af elever i beregningen stammer fra kommunernes indberettede budgetforudsætninger. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Udgiften pr. elev er svagt stigende. 8.2 Faglig kvalitet 8.2.1 Undervisning og kompetencedækning 8.2.1.1 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er stigende og ligger over landsgennemsnittet. Grafen er genereret ud fra de seks skoler, der har anvendt TRIO (et elektronisk administrationsværktøj). Undervisningsministeriet så bort fra de skoler, der ikke indberettede i TRIO i forbindelse med seneste skoleår. Det er vores vurdering, at gennemsnittet viser det generelle niveau i kommunen. SVENDBORG KOMMUNE 29
8.2.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det er bemærkelsesværdigt, at Svendborg Kommune er science-kommune, når kompetencedækningen iagttages. I indeværende skoleår gennemføres der et komprimeret undervisningskompetenceforløb i samfundsfag, historie og kristendom. 42 lærere blev screenet, og nogle få går direkte til eksamen, medens andre har behov for et fuldt linjefag. 37 gennemfører et komprimeret undervisningsforløb. Der er dannet et partnerskab mellem kommunen og interessenterne i forhold til kompetenceudvikling med henblik på at opstille pejlemærker for kompetenceudvikling frem mod 2020 en kommunal kompetenceudviklingsplan. Der er fremadrettet opmærksomhed på, at flere får undervisningskompetence i matematik. Dansk og matematik er de fag, der måles på i den nationale test. Det har indflydelse på, hvilke kompetenceforløb der gennemføres. De nye fag madkundskab og håndværk og design skal understøttes med undervisningskompetence. SVENDBORG KOMMUNE 30
8.2.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Der er en tendens til, at dækningen er bedst dækket ind i overbygningen, og at Svendborg Kommune overvejende ligger over landsgennemsnittet. På 5. kl. og 10. kl. ligger kommunen under landsgennemsnittet. 8.2.1.4 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, 2013/14, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning, december 2014. Når der kun figurerer seks skoler i tabellen, skyldes det, at indberetningen skulle ske via TRIO, som de resterende skoler ikke anvendte i det pågældende år. SVENDBORG KOMMUNE 31
9 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 9.1 Samlet status 9.1.1.1 Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema, november 2014. Gennem de seneste år har der været opmærksomhed på inklusionsarbejdet. Skolestrukturen gav anledning til at se på såvel antallet af tilbud som den pædagogiske kvalitet og resursetildelingen. Der har været stor opmærksomhed på sproget omkring inklusion. Historisk har vi talt om specialundervisning, vidtgående specialundervisning, rummelighed, omstilling til øget inklusion, integration og senest "Udvikling af deltagelsesmuligheder". Sproget afspejler engagement og ønsket om at skabe gode inkluderende læringsmiljøer for alle børn. Der er en god stemning omkring arbejdet på dette område. 9.2 Inklusion 9.2.1.1 Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema, november 2014. Det er ikke overraskende, at det er omkring værdier, at der er mindst fokus set i lyset af de forandringsprocesser, som gennemføres disse år. SVENDBORG KOMMUNE 32
9.3 IT/digitalisering 9.3.1.1 Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema, november 2014. I kommunen har vi arbejdet på at klargøre til BYOD (bring your own device) pr. 1. august 2014. Det er en udfordring at få den pædagogiske kvalitet udviklet i takt med, at mulighederne eksploderer. Vi har netop afsluttet kurset Web2beviset i matematik, med 20 deltagere. Evalueringen viser meget stor tilfredshed og ønske om, at alle lærere får mulighed for at udvikle den digitale undervisning. 9.4 Læring 9.4.1.1 Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema, november 2014. Udviklingsmulighederne ligger oplagt i udviklingen af læringsmålstyret undervisning. Graferne afspejler, at man er optaget af at realisere læringsreformen, men at alt naturligvis ikke er på plads endnu. Fra august 2015 er de nye forenklede mål færdige til brug, i løbet af foråret lanceres den nye kriteriebaserede skala i de nationale test for dansk og matematik. Der er således behov for udvikling omkring elevcentreret ledelse. Med deltagelsen i A P Møllerprojektet vil vi blive hjulpet rigtig godt på vej. SVENDBORG KOMMUNE 33
9.5 Samlet status på kommunale mål 9.5.1.1 Samlet status på kommunale mål opdelt på skoler, 2014, skoleniveau Inklusion IT/ digitalisering Læring Byhaveskolen 3,9 3,3 3,8 Den nye Heldagsskole 4,4 3,8 4,0 Issø-skolen 3,7 3,4 3,2 Nymarkskolen 3,9 4,1 3,7 Rantzausminde Skole 4,3 4,6 3,9 Skårup Skole 3,6 3,1 3,3 Stokkebækskolen 3,3 3,2 3,5 Thurø Skole 3,9 3,5 3,3 Tved Skole 3,4 3,4 3,2 Tåsingeskolen 4,4 4,2 3,8 Vestermarkskolen 3,2 2,9 3,1 Vestre Skole 3,8 3,9 3,9 Ørkildskolen 3,6 3,5 3,9 Kommunen, 2014 3,8 3,6 3,6 Note: Skoler, der ikke fremgår af tabellen, har ikke svaret på spørgeskemaet. Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema, november 2014 Grafen giver anledning til at drøfte forskelle og ligheder skolerne imellem med henblik på erfaringsformidling. SVENDBORG KOMMUNE 34
10 KOMMUNALBESTYRELSENS UDTALELSE SVENDBORG KOMMUNE 35