ERHVERV Vandmiljøplan og økologi skærper grovvarekrigen Grovvareselskabernes elendige indtjening bliver presset endnu mere i bund af den nye vandmiljøplan og flere økologiske landsbedrifter - Det gør konkurrencen endnu hårdere - Regnskabernes generelt dårlige kvalitet gør det umuligt at sammenligne selskabernes resultater - Produktudvikling, nye forretningsområder og strukturrationalisering helt afgørende Mens dansk erhvervsliv slår nye indtjeningsrekorder, er der ikke meget at feste for i de store grovvareselskaber. DLG, KFK, P.P. Hedegaard og andelssammenslutningen Den lokale Andel præsterede sidste år endnu engang en stærkt utilfredsstillende indtjening: Ud af en samlet omsætning på godt 20 milliarder kr. blev indtjeningen på mindre end 300 millioner kr. Samtidig er der udsigt til, at den nye vandmiljøplan, et stigende antal økologiske landmænd og en fortsat opskruet indbyrdes konkurrence mellem selskaberne vil presse indtjeningen endnu mere i bund i de kommende år. Figur 1: Med en afkastningsgrad på 2,5 pct. har KFK branchens absolut dårligste indtjening. men Efter flere års overlevelseskamp er det kun kredsens David, det børsnoterede Peder P. Hedegaard, som kom gennem 1997 med en nogenlunde acceptabel afkastningsgrad på 7,1 pct. Den performance giver karakteren C i Mandag Morgens ratingsystem, mens det kun kan give D, at andelsgiganten DLG bare forrentede de operative aktiver med 4,3 pct. Det børsnoterede KFK lå helt i bund med en afkastningsgrad på kun 2,5 pct. Helt specielle forhold i de 35 erklærede non-profit-andelsselskaber, som sammenslutningen Den lokale Andel består af, betyder at dette selskab ikke kan rates. Den lave rente og en god indtjening i landet burde være en god basis for grovvareselskaberne. Men en række andre forhold har altså i stedet resulteret i en alt for lav indtjening:! Overkapacitet: Det faldende antal land og den stigende effektivitet har betydet, at der er alt for stor overkapacitet til både at producere og sæl ge gødning, foder, plantebeskyttelse m.v. Det har ført til en benhård konkurrence, som har presset prisen helt i bund. Samtidig forsøger nogle af selskaberne at vinde markedsandele ved at bygge nye fabrikker, som øger overkapaciteten og dermed prispresset endnu mere.! Stagnerende for: Strukturudviklingen og den stigende miljøbevidsthed har lagt en bremser på landmændenes for af grovvarer. Den nye miljøplan og det stigende antal økologiske bedrifter, forbuddet imod vækstfremmere m.v. reducerer efterspørgslen yderligere.! Beskeden produktudvikling: Grovvareselskaberne har ikke været gode til at udvikle produkterne og tilpasse dem til de nye krav fra det omkringliggende samfund. Ligesom i slagterierne og mejerierne tilpasningen meget fodslæbende.! Lavt afkastkrav: Ejerne af grovvareselskaberne er åbenbart villige til at acceptere den Nr. 14 6. april 1998 1
Figur 2: DLG har forbedret informationsværdien i det finansielle regnskab fra D sidste år til nu C. Samtidig er koncernen på vej med en etisk/social erklæring og har for første gang offentliggjort en miljøredegørelse. meget lave indtjening - af forskellige årsager. En af dem er, at mere end halvdelen af omsætningen sker igennem andelsselskaber, som er ejet af landmænd, der også har interesse i billige produkter.! Manglende EU-indtægter: Indtil for tre år siden tjente de store grovvarekoncerner hvert år tocifrede millionbeløb på at lægge lagerkapacitet til EUs bugnende kornlagre. Efter indførelsen af nye pris- og støttesystemer skæpper disse lettjente penge ikke længere i kassen. Hul i hovedet at bygge nye foderfabrikker Der er nogenlunde enighed om i branchen, at de ovennævnte punkter er hovedforklaringerne på den pressede indtjening. Men de stridende grovvaredirektører er til gengæld ret uenige om, hvad der vejer tungest: Når mere end halvdelen af grovvarehandelen sker gennem selskaber, som er sat i verden for at sælge produkterne billigst muligt og ikke for at tjene penge til ejerne, så er det klart, at indtjeningen bliver presset, siger administrerende direktør for P.P. Hedegaard, Finn V. Nielsen. men Det er helt hul i hovedet, at der stadig bygges foderfabrikker, når der i forvejen er en overkapacitet på omkring 30 pct., siger andelsselskabet DLGs administrerende direktør, Asbjørn Børsting. il gengæld siger forretningsfører Jørgen Lund Christiansen fra Den lokale Andel: Vi bliver ved med at bygge nye anlæg, fordi det er forudsætningen for, at vi kan overleve i konkurrencen. Set fra mit skrivebord er det DLG og KFK, der har overkapaciteten. Spørgsmålet er, hvor længe selskabernes ejere vil finde sig i at se på de magre resultater i en tid, hvor de fleste andre brancher melder om rekordindtjening. De landmænd, der ejer andelsselskaberne DLG og Den lokale Andel, kan selvfølgelig glæde sig over de pressede priser. Men de må til gengæld sørge for, at soliditeten i de ikke alt for velkonsoliderede selskaber undgår at blive endnu lavere. De privatejede børsnoterede koncerner P.P. Hedegaard og KFK har en stor kapitalbase at tære på. il gengæld kan aktionærerne i KFK - og især storaktionæren Norsk Hydro - ikke blive ved med at se på, at børskursen falder dramatisk, mens andre selskaber holder børsfest. Det sidste år er kursen på KFK-aktier faldet mere end 50 pct. i forhold til det øvrige danske aktiemarked. Efter at KFK for ca. et år siden opgav et uvenligt take over af P.P. Hedegaard, er der ikke udsigt til de helt afgørende strukturrationaliseringer på tværs af virksomhederne. Herefter er der tre veje til en bedre økonomi:! Effektiviseringer i de enkelte selskaber.! Produktudvikling.! ilkøb eller udvikling af nye forretningsområder ved siden af grovvareområdet. Umuligt at gennemskue regnskaberne Den evige rivalisering og kamp om landmændenes gunst fører til, at de nye regnskaber ustandseligt sammenlignes og vurderes. Men sandheden er, at det ikke er muligt for uden- 2 Nr. 14 6. april 1998
forstående på baggrund af de officielle regnskaber at få et overblik over, hvem af de fire der er bedst og dårligst til at drive grovvarevirksomhed. Ud over at ingen af regnskaberne kan rates som specielt informative, skyldes det en række forhold:! Manglende segmentering: Regnskaberne indeholder ikke tilstrækkelig mange segmentoplysninger til at udskille grovvareforretningerne på en måde, som alle i branchen mener er fair.! Andelsselskaber over for privatejede: Andelsselskaberne betaler betydeligt mindre i skat end de privatejede. il gengæld er deres formål ikke kun, som de privatejede, at optimere indtjeningen.! Regnskabspynt: Regnskaberne skal korrigeres for en række forhold for at blive indbyrdes sammenlignelige. Det gælder f.eks. DLGs sale and lease back-forretninger, som betyder lave afskrivninger, men store udgifter til leasing.! Finansielle instrumenter: En meget betydelig del af grovvareselskabernes forretningsgrundlag består i at handle meget store partier korn, soya m.v. på de mest fordelagtige tidspunkter til de bedste pris- og valutaforhold. Det sker ved hjælp af finansielle instrumenter som terminssikring, futures, optioner m.v. Det drejer sig meget ofte om enorme spekulationsgevinster og -tab, som ikke fremgår tydeligt af de officielle regnskaber. Spekulation kan flytte bjerge i den her branche, siger Finn Nielsen. Problemet er, at virkningerne af sådanne transaktioner ofte kan vise sig i form af tab eller gevinster i fremtidige regnskabsår. Figur 3: P.P. Hedegaard har den bedste indtjening, som lige nøjagtigt ligger over markedsrenten men Netop på det punkt har specielt DLG givet flere oplysninger end sædvanligt. Det er et af elementerne i et forsøg på at foretage et generelt løft af informationsniveauet, som Mandag Morgen sidste år ratede som dårlig. På plussiden tæller også, at DLG er begyndt at aktivere og afskrive koncerngoodwill i stedet for at nedskrive over egenkapitalen som de øvrige i branchen. Sammenligningstallene er dog ikke rettet tilbage i tiden, som regnskabsstandarderne foreskriver. Den korrekte metode reducerer DLGs overskud med knap 20 millioner kr - en eftervirkning af en betydelig koncerngoodwill i forbindelse med købet af Superfos Grovvarer. il gengæld har DLG forbedret pengestrømsanalysen, forklaret bedre om leasing og forskning og udvikling, givet en erklæring om, at transaktioner mellem afhængige parter sker på markedsvilkår, og endelig forbedret beskrivelsen af koncernens miljøforhold. På minuslisten er dog stadig en række forhold: Ingen segmentering af indtjening og omsætning de forskellige forretningsområder, ingen systematisk oversigt over forretningsrisici, hovedtal for de seneste fem år mangler, intern indregning af IPO-tillæg for varelagre, urealiserede kursgevinster på værdipapirer føres stadig over egenkapitalen m.v. Nr. 14 6. april 1998 3
Figur 4: Forholdene i sammenslutningen Den lokale Andel er så specielle, at det ikke giver mening at rate den økonomiske performance. Den lokale Andel vokser mest Drejer det sig om koncernernes samlede omsætning inklusive sideforretningerne, erobrede KFK den gule førertrøje fra DLG allerede i 1996. Siden er afstanden konsolideret, så KFK sidste år havde en omsætning på 9,4 milliarder kr. imod DLGs 8,3 milliarder kr. Drejer det sig kun om grovvarer, er det dog DLG, der er størst. Som nævnt er der stor uenighed om, hvad der skal tælles med. Og markedsandelene er meget svingende fra produkt til produkt. men Der er dog ikke mange, der tvivler på, at det er Den lokale Andel, som har ekspanderet mest og dermed hugget flest markedsandele fra konkurrenterne set over de senere år. Den erklærede nonprofit-sammenslutning af 35 lokale andelsselskaber bliver af konkurrenterne betragtet som havkatten i hyttefadet, der oftest fører an i udmarvende lokale priskrige. Hvad det har betydet for andelsselskabernes og sammenslutningens økonomi, er vanskeligt at gennemskue. Det skyldes blandt andet, at der opereres med et eksternt regnskab med en omsætning på 1,8 milliarder kr., mens ledelsen ikke forsømmer nogen lejlighed til at orientere om, at den samlede omsætning i de enkelte medlemsselskaber kan opgøres til 6,1 milliarder kr. Behov for større produktudvikling Selvom grovvareselskaberne spiller en meget central rolle i debatten om miljø og etik i landet, er det ikke noget de forholder sig til i deres officielle regnskaber. DLG fører an ved for første gang at bringe to siders redegørelse om koncernens miljøforhold i det nye regnskab. Det er en udmærket begyndelse, men der mangler stadig meget, før offentligheden kan få et troværdigt billede af selskabets ressourcefor, udledninger, miljøpolitik m.v. Samtidig har DLG ifølge Asbjørn Børsting planer om at udarbejde en officiel social/etisk erklæring i løbet af i år. KFK, P.P. Hedegaard og Den lokale Andel har derimod hverken offentliggjort en redegørelse for miljø eller for selskabernes sociale og etiske værdier. For at komme ud af grovvarebranchens indtjeningsklemme satser både DLG, KFK og P.P. Hedegaard på at opbygge helt nye forretningsområder ved siden af. KFK har især satset på at udvikle BioMar til en af Europas største fiskefoderproducenter med en omsætning på 1,3 milliarder kr. Foreløbig er det lykkedes at vende et underskud på 52 millioner kr. i 1996 til et tilnde overskud i 1997. il gengæld er der stadig et underskud på 9,5 millioner SEK i det svenske foderstofselskab Svenska Foder, som koncernen købte for halvandet år siden. Det gælder også for en række nebengeschäfter som dyrefoder-fabrikken Best Friend Gruppen, Sydjysk ørrestation og Knud Møllebjergs Rugeri. P. P. Hedegaard har noget mere held med indtjeningen i de to satsninger uden for grovvareområdet: rinol, som skal udvikles til Hedegaard Miljøsikring, og Farm-æg, som skal være hovedhjørnestenen i divisionen Hedegaard Fødevarer. Heri skal også indgå et nyt pasteri og koncernens nyeste investering fra sidste uge: Slagteriet Kalkungaarden. Ifølge Finn V. Nielsen er konceptet at imødekomme den stigende efterpørgsel efter produkter fra fritgående høns og kalkuner - produceret under dyre-etiske forhold og garanteret fri for salmonella. 4 Nr. 14 6. april 1998
Ifølge Asbjørn Børsting arbejder en tredjedel af de 1.809 medarbejdere i DLGkoncernen nu med røgrensning, kartoffeldyrkning og andre aktiviteter uden for grovvareområdet. Disse aktiviteter står nu for to tredjedele af indtjeningen. DLG har også oprettet et specielt økologisk DLG-center. abel 1: Branchens mindste - P.P. Hedegaard - præsterede den bedste indtjening. Grovvarebranchen 1997 Hoved- og nøgletal for de fire grovvareselskaber Nøgletal DLG 1 KFK P. P. Hedegaard Den lokale Andel 2 Omsætning i millioner kr. 8.272,1 9.373,6 1.006,0 1.842,9 Primært resultat i millioner kr. 131,9 94,7 23,5 - Nettoresultat i millioner kr. 56,6 106,3 14,5 - Egenkapital i millioner kr. 961,1 2.395,1 196,3 - Antal medarbejdere 1.809 2.165 211 - Overskudsgrad i pct. 3 1,6 1,0 2,3 - Afkastningsgrad i pct. 4 4,3 2,5 7,1 - Soliditet i pct. 25,3 51,4 55,1 - Note 1 : DLGs regnskab bør korrigeres for manglende afskrivning af en koncerngoodwill på 200 mio. kr. i forbindelse med køb af Superfos, hvilket reducerer overskuddet med knap 20 mio. kr. Note 2 : Det giver ingen mening at beregne nøgletal for Den lokale Andel. Note 3 : Primært resultat i pct. af omsætning. Note 4 : Primært resultat af de gennemsnitlige operative aktiver. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen Men selvom der er mange initiativer i gang, erkender Asbøjrn Børsting, at hele grovvarebranchen har været for langsom til at tilpasse sig de nye tider: Det gælder nok for os alle sammen, at vi har t for få midler til produktudvikling. Sidste år te DLG 25 millioner kr. på forskning og udvikling. Ikke specielt imponerende ud af en omsætning på 8 milliarder kr. Med den hårde priskonkurrence og det samfundsmæssige fokus, der er på landet og fødevareområdet, er der meget der tyder på, at der skal betydelig mere kreativitet og nytænkning til for at afslutte den udmarvende og efterhånden meget langvarige grovvarekrig. Nr. 14 6. april 1998 5