M ÅLGR U P P E P L A N BORGERCENTER BØRN OG UNGE 2016-2017
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 OM BORGERCENTER BØRN OG UNGE 4 1. VI HAR AMBITIONER FOR BØRN OG UNGE DER ER SOCIALT UDSATTE! 5 VI ER TÆT PÅ FAMILIEN 5 VI UNDERSTØTTER ET ALMINDELIGT BØRNE- OG UNGDOMSLIV 6 VI SÆTTER TIDLIGT IND 6 VI SAMARBEJDER BREDT MED FÆLLES MÅL 6 VI SAMSKABER OG TÆNKER NYT 7 VI ER EN MODIG OG FLEKSIBEL ORGANISATION 7 VI FØLGER OP PÅ VORES MÅL OG INDSATSER 7 2. FAGLIGE SPOR 9 2.1 SAMARBEJDE MED FAMILIERNE 9 2.2 TIDLIG OG HELHEDSORIENTERET INDSATS FOR DE 0-6 ÅRIGE 10 2.3 SUNDHED 11 2.4 SKOLE, UDDANNELSE OG JOB 12 2.5 RUSMIDLER 13 2.6 KRIMINALITET 14 2.7 OVERGANGE 15 2.8 SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE ORGANISATIONER 16 2.9 ORGANISATION 17
Børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen har gennemgået en rivende faglig udvikling de seneste år. Under overskrifter som tidlig forebyggende indsats, den løsningsfokuserede tilgang, familierettede indsatser, inddragelse af borgerens perspektiv og programbaserede tiltag, har vi skabt et solidt fagligt fundament, hvorfra vi fortsat kan udvikle vores indsatser. Parallelt med den socialfaglige udvikling arbejder vi systematisk med sikker drift, lovoverholdelse og opfølgning på resultatmål, hvilket er forudsætningen for, at vi løbende skaber den størst mulig positive forandring for socialt udsatte børn, unge og deres familier i København. Senest har vi med Tæt på Familien igangsat en ambitiøs omstilling af ungeområdet, som også skal udbredes til børneområdet. Socialstrategien skaber en god ramme for det videre arbejde, og med denne Målgruppeplan fortsætter vi ad samme spor. Med etableringen af Borgercenter Børn og Unge (BBU) har vi fået gode kort på hånden for at kunne levere en endnu bedre og mere sammenhængende indsats for og med de socialt udsatte københavnske børn, unge og deres familier, der har brug for støtte. Det skal komme borgerne til gode i form af et tættere samarbejde og en styrket indsats. Vi tror på, at det er muligt. Det er hele BBUs Målgruppeplan; uanset om man er pædagog på en institution i Valby, gadeplansmedarbejder i Tingbjerg, sagsbehandler i Bispebjerg, familie- eller ungerådgiver på Nørrebro, familiebehandler på Amager, psykolog på Østerbro, lærer på et dagbehandlingstilbud i Brønshøj eller noget helt ottende. Det er en fælles opgave at gøre planen til virkelighed, og hvad enten man er leder eller medarbejder, har man en vigtig rolle at spille. BBUs arbejde spænder vidt og rummer stor variation i opgaveløsningen; fra de indgribende foranstaltninger i de mest udfordrede familier med tunge og komplekse problemstillinger til de forebyggende og rådgivende samtaler, der får en familie på ret køl igen. Målgruppeplanen samler hele området om en fælles retning. Selvom vi råder over en stor og kompetent organisation, kan og skal vi ikke løse opgaven alene. Målgruppeplanen rækker derfor udover vores eget regi og involverer de mange samarbejdspartnere og aktører i og uden for Socialforvaltningen og Københavns Kommune. Målgruppeplanen er BBUs udmøntning af Socialstrategien på børneområdet. Derfor står den på Socialudvalgets fire principper for, hvad rammen skal være for vores arbejde: Høj kvalitet i indsatsen og god dialog med københavnerne Fokus på forebyggelse og tidlig indsats Aktivering af københavnernes ressourcer og netværk Mere samskabelse Målgruppeplanen understøtter naturligvis også Socialudvalgets pejlemærker for effekten af forvaltningens arbejde. Vi håber, at Målgruppeplanen både er inspirerende og retningsgivende for arbejdet og samarbejdet og vil tjene som et godt afsæt for udviklingen af de lokale Centerplaner. Centerplanerne beskriver den konkrete socialfaglige praksis, hvor vi møder borgeren. Det er her, Målgruppeplanen bliver omsat til virkelighed. God læse- og arbejdslyst! FORORD Anne Steenberg Borgercenterchef Poul Ertner Borgercenterchef BORGERCENTER BØRN OG UNGE SIDE 3
OM BORGERCENTER BØRN OG UNGE BBU yder støtte til københavnske børn og unge i alderen 0-18 år og deres familier, som har særlige behov for støtte pga. sociale eller psykiske udfordringer. I særlige tilfælde kan der ydes støtte til og med de unges 22. år i form af efterværn, hvor der særligt arbejdes proaktivt med personlig udvikling, sundhed, uddannelse og et selvstændigt voksenliv, så de socialt udsatte unge opnår samme muligheder som deres jævnaldrende. Organisatorisk består BBU af lokale børnefamilieenheder, der tilsammen dækker byen, og centre, som organiserer over 50 specialiserede institutioner og rådgivningstilbud. Børnefamilieenhederne har ansvaret for myndighedsopgaven og omfatter forbyggende foranstaltninger og forposter i form af kontaktpersoner, familiebehandlingshuse, skolesocialrådgivere mm. Centrene indeholder døgninstitutioner, dagbehandling, gadeplansarbejde mv. Derudover samarbejder BBU også med et stort antal plejefamilier. Det borgerrettede arbejde bliver understøttet af en central stabsenhed. NØGLETAL Årligt har vi registreret kontakt med omkring 10.000 børn og unge. I 2015 modtog vi 9.800 underretninger på ca. 6.300 unikke børn og unge. Af dem fik 1.950 lavet en børnefaglig undersøgelse. Vi har knap 3.500 aktive sager på børn og unge i alderen 0 til 22. år. Af disse børn og unge er ca. 500 over 18 år. 850 børn og unge i alderen 0 til 22 år er anbragt uden for hjemmet. Udover sagerne har vi et større antal rådgivningsforløb. Arbejdet bliver udført af godt 1.800 medarbejdere indenfor et budget på 1,6 mia. kr SIDE 4 BORGERCENTER BØRN OG UNGE
1. VI HAR AMBITIONER FOR BØRN OG UNGE, DER ER SOCIALT UDSATTE! I Socialforvaltningen ønsker vi at øge udsatte københavneres sociale mobilitet. På børneområdet starter dette arbejde ideelt set tidligt i livsforløbet. Vi insisterer på, at alle børn og unge skal være en del af et positivt fællesskab. Vi ønsker, at også dem som har haft en kaotisk opvækst, skal have en god barndom og lære at stå på egne ben, så de på samme måde som andre københavnere kan bidrage til samfundet, når de bliver voksne og få et godt og meningsfuldt liv. Børn og unge, der er socialt udsatte, skal have de samme fremtidsmuligheder som deres jævnaldrende. Det er det, vi arbejder for. Det er vores ambition. Det er i mange tilfælde meget lettere sagt end gjort. Det ved vi alt om. De børn og unge, vi møder i Borgercenter Børn og Unge, kommer ofte fra hjem med massive sociale problemer, og for mange af børnene betyder det afbrudt skolegang, manglende uddannelse, kriminalitet, psykiske vanskeligheder og misbrugsproblemer. Det er helt afgørende for disse børn og unges fremtid, at de møder voksne, der evner at indgyde håb, og som insisterer på og støtter, at børnene og de unge har ambitioner med deres liv. Vi er den slags voksne. Vi tror på dem og vil arbejde for, at de også selv gør det og at deres omgivelser gør det. Det er forudsætningen for, at vi kan øge den sociale mobilitet blandt børn og unge, der er socialt udsatte i København, og det er den fornemmeste opgave, vi har i BBU. Mangfoldigheden blandt de børn, unge og familier, vi møder i BBU, er stor. Derfor har vi også en bred vifte af tilbud, som på forskellig vis kan hjælpe børnene, de unge og familierne på vej. Vi har både fokus på børn og unge, som har behov for mere intensive forløb, og ikke mindst børn, unge og familier, der er i risikogruppen for at blive socialt udsatte, og som derfor har behov for en forebyggende samtale eller to til selv at kunne klare udfordringerne. Uanset om der er tale om rådgivning, forebyggelse eller foranstaltning, eller der er tale om længerevarende eller kortere forløb, har vi i BBU klare visioner for, hvordan vi gerne vil arbeje. VI ER TÆT PÅ FAMILIEN Alle mennesker har ressourcer og kan bidrage. Også socialt udsatte. Børnene, de unge og deres familier skal ikke kun høres; de skal inddrages aktivt og være en del af løsningen. Det kræver gensidig tillid og kendskab til hinanden, familien og forvaltningen imellem. Borgerne skal opleve en åben og tilgængelig forvaltning med institutioner, plejefamilier, rådgivningstilbud og sagsbehandling, hvor børne- og forældrearbejdet er et naturligt omdrejningspunkt. Gennem en øget dialog, tættere kontakt og en løsningsfokuseret tilgang bliver det muligt at aktivere både barnets eller den unges, familiens og netværkets ressourcer, så vi sammen kan finde de løsninger, der virker i netop deres liv. Vi vil tidligt ind i familierne, så vi sammen tager tingene i opløbet og justerer indsatserne rettidigt. Øget kvalitet og effektivitet i indsatserne går hånd i hånd. BORGERCENTER BØRN OG UNGE SIDE 5
VI UNDERSTØTTER ET ALMINDELIGT BØRNE- OG UNGDOMSLIV Alle børn og unge har ret til et godt liv, som minder så meget som muligt om et almindeligt børne- og ungdomsliv. Derfor har vi fokus på, hvordan socialt udsatte børn og unge så vidt muligt kan blive i deres nærmiljø og bevare tilknytningen til familien, den lokale skole, venner og fritidsliv. For de børn og unge, som af forskellige årsager ikke kan forblive i deres nærmiljø, skal vi have fokus på, at de bevarer relationerne til lokalmiljøet. Hvis det ikke er muligt eller formålstjenstligt, skal de have adgang til de samme muligheder for fritidsliv og skolegang, som ikke-anbragte børn, uanset om de er anbragt i netværkspleje, i en professionel plejefamilie eller på en institution. De specialiserede foranstaltninger som f.eks. dagbehandling, familiebehandling, døgnanbringelser skal ses som afgrænsede indsatser i et intensivt forløb, der får barnet eller den unge tilbage til almenområdet og familien. Vi vil satse på en bedre udnyttelse af vores rådgivnings- og forebyggelsestilbud, kortere og mere fokuserede anbringelsesforløb samt øget brug af netværks- og familiepleje. Dette kræver et tæt tværprofessionelt samarbejde i hele BBU og en familiefokuseret indsats, hvor børnene, de unge og forældrene er aktivt med. VI SÆTTER TIDLIGT IND Vi ved, at jo hurtigere man tager fat på et barns, en ungs eller en families udfordringer, jo større er muligheden for, at udfordringen ikke udvikler sig til et alvorligt problem. Derfor vil vi fortsætte med at styrke vores fokus på tidlig indsats. Det betyder både, at vi tidligt i barnets liv opsporer, om det befinder sig i en udfordret familie, men også at vi griber tidligt ind i udviklingen af et problem uanset barnets alder. Uanset hvilken udfordring det drejer sig om, så er en af vores vigtigste opgaver sammen med børnene, de unge og familierne tidligt at identificere udfordringerne og hurtigt tilbyde rettidig og relevant støtte. Vi vil blive ved med at udvikle nye tilgange og indsatser, som understøtter den tidlige opsporing. VI SAMARBEJDER BREDT MED FÆLLES MÅL Børn og unges udfordringer udspiller sig i mange forskellige arenaer, og et levet liv er ikke delt op i målgruppe- og forvaltningsområder. Der er ofte tale om komplekse problemstillinger, som kræver, at der etableres hjælp og støtte på flere fronter. Ofte samtidig. Derfor er en tværprofessionel indsats helt afgørende. Vi samarbejder på tværs af BBU om bl.a. tilpasning og udvikling af egne tilbud, men helt naturligt også med andre borgercentre i SOF på tværs af forvaltninger og med eksterne samarbejdspartnere. Borgerrådgiveren og Ankestyrelsen er særlige vigtige samarbejdspartnere for at skabe læring og høj kvalitet i vores arbejde. Et velfungerende tværgående samarbejde kommer dog ikke af sig selv. Det kræver koordination, forventningsafstemning, klar rammesætning og formulering af fælles mål for arbejdet. Det forudsætter, at vi investerer i samarbejdet, skaber gensidig forståelse og respekt på tværs af funktioner og fagligheder, og at vi holder samarbejdet ved lige og løbende justerer det efter behov. SIDE 6 BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Barnet, den unge og familien skal være med i forløbet og have medindflydelse på den fælles indsats. Det giver en fælles retning for vores professionelle samarbejde. Målet er, at de familier, vi møder, skal have en oplevelse af én kommune, der leverer en sammenhængende og virkningsfuld indsats. VI SAMSKABER OG TÆNKER NYT Samskabelse er et af de bærende principper i den nye Socialstrategi. Det betyder, at vi ikke tror, vi nødvendigvis selv har det bedste svar på en udfordring; de gode løsninger skabes ofte sammen med andre aktører. Det kræver, at BBU og vores institutioner og enheder er åbne overfor det omkringliggende samfund og inviterer erhvervslivet, skoler, idrætsforeninger og frivillige foreninger ind i vores sociale arbejde på nye måder. Det kan være i form af samarbejde med virksomheder, frivillige organisationer og NGO er om konkrete aktiviteter, udvikling af nye tilbud og fælles løft af velfærdsopgaverne. Vi skal også i højere grad invitere til og facilitere, at byens øvrige borgere påtager sig et socialt ansvar og bidrager til at skabe positive forandringer i børnenes og de unges liv. Vi skal medvirke til, at københavnerne åbner byen op for socialt udsatte børn, unge og deres familier, så de får mulighed for at indgå i positive fællesskaber. Det vil give flere deltagelsesmuligheder, så socialt udsatte børn og unge kan være aktive medborgere. Det gælder også ift. den sociale indsats, hvor et konkret eksempel kan være tidligere socialt udsatte børn og unge, som er frivillige overfor andre socialt udsatte børn og unge. De forskellige former for samskabelse inddrager meget forskellige perspektiver og åbner derfor op for den løbende nytænkning, der er nødvendig for, at vi kan løse vores opgaver bedst muligt. VI ER EN MODIG OG FLEKSIBEL ORGANISATION Barnet, den unge og familien skal opleve, at indsatserne er skræddersyede efter netop deres behov, eventuelt med flere indsatser samtidig. Vi ønsker, at støtten skal foregå så tæt på hjemmet, som familiens sociale problematik tillader. Det kræver en modig organisation, der tør gå nye veje. Det kræver også en fleksibel organisation, hvor der tænkes ud over standardvarer på hylderne, og hvor børnene, de unge og familierne har en aktiv rolle i, hvordan støtten tilrettelægges og udøves. Vi skal blandt andet udnytte de muligheder, den digitale udvikling giver os for at møde og hjælpe børn og unge på nye måder og inddrage familierne som aktive medspillere. Det stiller nye krav til sagsbehandlernes, rådgivernes og institutionsmedarbejdernes evne til løbende at tilpasse og udvikle deres socialfaglige praksis, hvilket skal understøttes af et skarpt fokus på læring på tværs af organisationen. Det stiller også krav til lederne, der med afsæt i SOF s ledelsesgrundlag skal skabe et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø med fleksible arbejdsforhold, hvor der er tillid til, at medarbejderne kan løse deres kerneopgave kvalificeret. VI FØLGER OP PÅ VORES MÅL OG INDSATSER Vi er en videns- og effektbaseret organisation. Derfor er opfølgning på mål og effekten af vores arbejde BORGERCENTER BØRN OG UNGE SIDE 7
et helt naturligt fokus. For at sikre at børnene, de unge og familierne tilbydes de rette typer rådgivningsforløb og indsatser, vil vi løbende følge op på, om indsatserne er virkningsfulde, og om forløbene har den ønskede effekt. Vi har allerede nu en række socialfaglige værktøjer og systemer, som kan understøtte dette, men vi skal også have blik for, om der er behov for at udvikle nye måder at følge op på. På nuværende tidspunkt følger vi op på de pejlemærker, som er knyttet til børneområdet, og det arbejde fortsættes og udbygges de kommende år. Derudover vil vi også i forbindelse med opfølgningen på vores mål gøre brug af de løbende resultater fra evalueringen af omstillingen Tæt på Familien, når den foreligger. Vi vil også anvende forandringskompasset til at få mere viden om, hvordan de socialt udsatte børn og unge udvikler sig over tid, og hvilke forandringer indsatserne skaber. I forbindelse med opfølgningen på målene og indsatserne vil vi arbejde med baselines, således vi fremadrettet kan følge udviklingen ift. de konkret opsatte mål og indikatorer. Vi har endvidere et stort ønske om, at flere borgere oplever et godt samarbejde med Borgercenter Børn og Unge, og derfor vil en af vores tilgange til at få mere viden om vores arbejde og kvaliteten heraf være flere brugerundersøgelser. Børnene, de unge og familierne har vigtige stemmer, som vi skal lytte nøje til, når vi udvikler børne- og ungeområdet. SIDE 8 BORGERCENTER BØRN OG UNGE
2. FAGLIGE SPOR For at realisere Socialstrategien og indfri vores visioner, har vi udvalgt en række spor i vores arbejde, som skal have særligt fokus de kommende år. I realiteten går problemstillinger og tematikker naturligvis på tværs af disse fokusområder, og det, der falder uden for sporene, skal selvsagt ikke glemmes. Sporene skal ses som et ønske om at sætte ekstra kul på udvalgte områder, så vi sammen med de socialt udsatte børn, unge og familier får skabt det bedst mulige afsæt for at øge deres sociale mobilitet. Nogle af sporene relaterer sig til et eller flere af Socialudvalgets pejlemærker. 2.1 SAMARBEJDE MED FAMILIERNE Uden aktiv deltagelse fra børnene, de unge og deres familier kan vi meget lidt. Et tæt samarbejde med familierne er altafgørende for, at indsatserne lykkes, og derfor skal vi som led i den sociale indsats aktivere både børnene, de unge, familierne og netværkets ressourcer. De skal inddrages, ansvarliggøres og være aktive medspillere. Det fordrer, at vi som forvaltning fortsat arbejder på at skabe transparens i sagsbehandlingen og tør dele ansvaret og opgaven med borgerne. Vi skal i BBU arbejde med, hvordan vi med digitalisering og velfærdsteknologier kan finde nye måder at inddrage borgeren i egen sagsbehandling og møde borgeren på de digitale platforme, børn og unge bruger i hverdagen. Vi arbejder blandt andet med redskaber til at styrke kommunikationen mellem borger og professionel ved hjælp af skærmkommunikation og dialogapps. Et andet indsatsområde er apps, der aktiverer borgeren i egen behandling eller kan styrke borgerens færdigheder og selvstændighed i eget liv. Vi skal have øget fokus på, hvordan vi støtter børnene, de unge og familierne i at hjælpe sig selv. Erfaringen viser nemlig, at hvis vi sætter tidligt ind, så har familierne ofte selv de gode løsninger. De skal lyttes til og støttes ved hjælp af vejledning og konkrete værktøjer, således de på sigt bliver i stand til at klare sig selv. Samarbejdet med borgerne handler i høj grad om, at de skal være aktive medskabere af løsninger frem for passive modtagere af ydelser. BORGERCENTER BØRN OG UNGE SIDE 9
MÅL Flere københavnere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen Flere børn, unge og forældre, der har en sag i BBU, oplever, at de bliver hørt og medinddraget INDIKATORER Flere børn, unge og familier, der har en sag i BBU, oplever, at de bliver lyttet til og forstået Flere børn, unge og familier, der har en sag i BBU, oplever, at deres ressourcer og netværk inddrages i indsatsen Flere børn, unge og familier, der har en sag i BBU, oplever, at deres løsninger bruges aktivt i indsatsen Flere børn, unge og familier, der har en sag i BBU, oplever, at indsatsen er fleksibel og tilpasset barnets og familiens behov Flere børn, unge og familier, der har en sag i BBU, er tilfredse med den iværksatte indsats og med samarbejdet med Socialforvaltningen HVORDAN MÅLER VI? Børnene, de unge og forældrenes tilfredshed med samarbejdet med Socialforvaltningen måles en gang årligt i Brugertilfredshedsundersøgelsen De unge og forældrenes oplevelse af alle indikatorerne indgår i evalueringen af Tæt på Familien, og måles medio 2016, 2017 og 2018 2.2 TIDLIG OG HELHEDSORIENTERET INDSATS FOR DE 0-6-ÅRIGE En god start på livet har stor betydning for, hvordan livet udfolder sig for den enkelte. Derfor har vi igennem flere år haft fokus på den tidlige og helhedsorienterede indsats for de mindste børn. Det er vores ambition, at den gennemsnitlige alder for børnene ved opstart af børnefaglig undersøgelse og iværksættelse af foranstaltninger skal længere ned. Derfor er det helt afgørende, at vi fortsat arbejder på at sætte så tidligt ind som muligt, og i nogle tilfælde også før barnet er født. Vi ønsker at øge fokus på børnenes forældre, og vi vil sørge for, at de via øget inddragelse ansvarliggøres. På den måde vil vi i højere grad kunne igangsætte de rette, helhedsorienterede foranstaltninger fra starten. Vi vil også have fokus på et fortsat tæt, insisterende og forpligtende samarbejde med jordemødre, sundhedsplejersker, læger, PPR, daginstitutioner og andre aktører, som møder børnene og forældrene i andre regi. Disse samarbejdsrelationer skal løbende udvikles, og det skal BBU også medvirke til via projekter, samarbejdsaftaler mm. SIDE 10 BORGERCENTER BØRN OG UNGE
MÅL Flere udsatte 0-6-årige børn og deres familier skal have en tidligere og helhedsorienteret støtte og indsats INDIKATORER Antallet af underretninger fra jordemødre, sundhedsplejersker og vuggestuer er konstant eller stigende Børnenes alder, ift. hvornår vi igangsætter en 50-undersøgelse, falder Børnenes alder, ift. hvornår der første gang iværksættes foranstaltninger, falder HVORDAN MÅLER VI? Trækning i centrale registre (CSC) ved udgangen af hvert år 2.3 SUNDHED Mistrivsel, psykiske udfordringer, over- eller undervægt og dårlig tandhygiejne. Det er alt sammen sundhedsmæssige problemer, der kan have store konsekvenser for børnenes og de unges indlæring, selvværdsfølelse, livskvalitet og samvær med andre. Fysisk og mental sundhed er vigtigt for, at børn og unge klarer sig godt også i voksenlivet. Derfor vil vi styrke vores fokus på, hvordan vi gennem tværfagligt samarbejde med tandlæger, sundhedsplejen, læger, børne- og ungdomspsykiatrien og andre relevante aktører kan sikre en tidlig opsporing og støtte til børn og unge med fysiske og mentale udfordringer. Vi vil også arbejde med fortsat opkvalificering af vores egne medarbejderes viden om børn og unges sundhed og medicinindtag, så de er klædt på til at opspore og arbejde med børn og unge med sundhedsproblematikker. Udover tidlig opsporing og støtte vil vi også understøtte børnenes og de unges brug af brug af byens fritidstilbud. Et aktivt fritidsliv er en af de vigtige beskyttelsesfaktorer for at få et sundt børne- og ungeliv. MÅL Flere børn og unge, som har en sag i BBU, skal have en god trivsel, og deres sundhedstilstand skal være på niveau med andre børn og unge INDIKATORER For børn og unge, der har en sag i BBU, sker der en generel forbedring af deres samlede sundhedstilstand HVORDAN MÅLER VI? Forbedringen af børn og unges generelle sundhedstilstand måles ved udgangen af hvert år via data fra forandringskompasset BORGERCENTER BØRN OG UNGE SIDE 11
2.4 SKOLE, UDDANNELSE OG JOB Uddannelse og fritidsjob er nogle af de vigtigste redskaber til at understøtte den sociale mobilitet. Flere socialt udsatte børn og unge er udfordret på, at deres forældre har haft en mangelfuld og dårlig skolegang. Disse børn og unge har derfor ikke nødvendigvis en rollemodel i deres liv, som sikrer opbakning til skolen, eller som skaber de nødvendige hverdagsstrukturer, som hjælper børnene og de unge med at komme af sted om morgenen, lave lektier mm. En vigtig opgave er derfor at skabe et godt fundament for, at forældrene støtter op om deres børns skolegang og modvirke fravær via forskellige tiltag såsom forældrekurser mm. Vi har de seneste år sat målrettet ind, så det i dag er langt de fleste børn, der gennemfører 9. klasse. Vi vil fortsætte dette arbejde ved at udvikle fleksible indsatser, så ingen børn og unge har pauser i deres skoleforløb. Det skal bl.a. ske ved fortsat at styrke samarbejdet med BIF og BUF via Triangelsamarbejdet og ved at ruste forældrene til at tage ansvar og del i deres børns skolegang. Men vi skal skridtet videre. Vi vil arbejde for, at de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, så de får en tilknytning til uddannelses- og jobmarkedet. Det vil ruste dem til voksenlivet. Nogle af de unge har brug for ekstra støtte til at kunne fastholde et uddannelsesforløb eller job. Den støtte vil vi give dem, men vi vil samtidig arbejde på, at netværket omkring den unge er i stand til at støtte op om den unges udvikling. MÅL Flere skoleelever, som har en sag i BBU, har en stabil skolegang Flere børn og unge, som har en sag i BBU, kommer i uddannelse eller beskæftigelse INDIKATORER Skolefraværet blandt børn og unge, som har en sag i BBU, falder Flere unge, som har en sag i BBU, gennemfører 9. eller 10. klasse Flere unge, som har en sag i BBU, gennemfører 9. eller 10. klasse med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Flere børn og unge, som har en sag i BBU, opnår en generel forbedring af deres skolegang (fagligt og socialt) Andelen af unge, som har en sag i BBU, og som gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger Andelen af de unge, som deltager i Triangelsamarbejdet, og som er i et forløb via Jobcentret eller gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger HVORDAN MÅLER VI? Skolefravær samt gennemført 9. eller 10. klasse måles ved udgangen af hvert år via Pejlemærkerne Opgørelser ift. antal unge i Triangelsamarbejdet Vurderinger af forandringer i børn og unges skolegang måles ved udgangen af hvert år via data fra forandringskompasset SIDE 12 BORGERCENTER BØRN OG UNGE
2.5 RUSMIDLER Et problematisk forbrug af rusmidler hos unge kan få store konsekvenser: mangelfuld skolegang, dårlig sundhed og et ødelagt familie- og fritidsliv. For nogle kan det føre til problemer, som de må kæmpe med resten af livet. Vi skal sætte helhedsorienteret ind, fordi et bekymrende forbrug af rusmidler aldrig er et isoleret problem. Måske er det slet ikke det største problem i den unges liv. Men vi vil ikke desto mindre tage hånd om rusmidlerne, så de ikke ødelægger den unges liv og fremtidsmuligheder. Det betyder, at uanset hvor bekymrende forbruget er, så skal vi turde blande os og italesætte det over for den unge og familien. Vi vil også rådgive og støtte dem, der arbejder med børn og unge i klubber, på skoler og døgninstitutioner, så de kan reagere på tegn på bekymrende forbrug af rusmidler. Børn, der vokser op i familier med rusmiddelproblemer, er en målgruppe, som vi vil have særskilt opmærksomhed på. Dels er de særligt disponerede for selv at udvikle et bekymrende forbrug af rusmidler, og dels har de øget risiko for at udvikle andre psykiske og/eller sociale problemer. Det er derfor afgørende, at disse børn og familier tilbydes den rette støtte og hjælp til at kunne håndtere sådanne problematikker. MÅL Flere unge, der har en sag i BBU, stopper eller reducerer deres rusmiddelforbrug Flere børn og unge, der ikke selv har et forbrug af rusmidler, men som vokser op i familier med rusmiddelproblematikker, modtager støtte og relevante tilbud. INDIKATORER Flere unge, der har en sag i BBU, oplever, at de har modtaget støtte og relevante tilbud til at reducere eller stoppe deres forbrug af rusmidler Flere unge, der har en sag i BBU, oplever, at deres forbrug af rusmidler er reduceret eller stoppet Flere børn og unge, som oplever rusmiddelproblematikker i familien, modtager støtte og relevante tilbud HVORDAN MÅLER VI? Der foretages centrale målinger via undersøgelser og registreringer fra bl.a. U-Turn De unges oplevelse af, hvorvidt de har modtaget støtte og relevante tilbud, samt hvorvidt de har reduceret eller stoppet deres forbrug af rusmidler, indgår i evalueringen af Tæt på Familien og måles medio 2016, 2017 og 2018 BORGERCENTER BØRN OG UNGE SIDE 13
2.6 KRIMINALITET Kriminalitet er ødelæggende for unges muligheder for at klare sig i livet. Derfor vil vi sætte tidligt ind, så vi forebygger, at de unge udvikler en kriminel løbebane. På trods en tidlig indsats vil der altid være unge, der ender i kriminalitet, og her skal der en anden indsats til. Vi ved, at nogle af de største beskyttelsesfaktorer i forhold til at ende i kriminalitet er familie, venner, skolegang eller beskæftigelse samt fritidsaktiviteter. Derfor vil vi hele tiden insistere på, at der er gode alternativer til kriminalitet i form af uddannelse, job, fritidsaktiviteter og sunde fællesskaber. Vi vil reagere hurtigt og insisterende allerede første gang, de unge begår kriminalitet. Vi vil inddrage deres familier og gennem et styrket samarbejdet med bl.a. SSP og lokalsamfundet arbejde for, at de unge integreres i prosociale fællesskaber. Hvis de unge udvikler en kriminel løbebane, vil vi fastholde fokus på at få dem i en anden retning igen. Det kan ske gennem tætte opfølgninger og ved at stille krav til den unge og familien, bl.a. ved insisterende indsatser samt anvendelse af unge- og forældrepålæg. MÅL Færre københavnske børn og unge begår kriminalitet INDIKATORER INDIKATORER Andelen af københavnske børn og unge, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, falder Det gennemsnitlige antal af sigtelser, blandt de børn og unge der sigtes, falder Andelen af børn og unge, der har en sag i BBU, og som sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, falder HVORDAN MÅLER VI? Der foretages centrale målinger omkring kriminalitet ved udgangen af hvert år via pejlemærkerne samt via data fra Forandringskompasset SIDE 14 BORGERCENTER BØRN OG UNGE
2.7 OVERGANGE Skift og overgange er et grundvilkår i et børne- og ungdomsliv, men for de børn og unge, vi møder, kan det være en særlig udfordring. Det kan både være i forbindelse med overgangen fra daginstitution til skole, fra specialiseret skoletilbud til et alment skoletilbud, fra en foranstaltning til en anden samt i overgangen til voksenlivet. Mange børn og unge bliver utrygge og usikre i disse skift, fordi de ikke føler sig parate til det nye og måske heller ikke helt er klar over, hvad der forventes af dem. Etableringen af BBU har medvirket til et styrket samarbejde på tværs af BBU i forbindelse med overgange. Det kan eks. være i forbindelse med en hjemgivelse af et barn, hvor døgninstitution og myndighed i tæt samarbejde med barnet, familien og netværket udarbejder en helhedsorienteret plan for hjemgivelsen samt sikre tæt opfølgning herpå. Der er allerede nu mange gode erfaringer på tætte samarbejdsflader ift. børnenes overgange til nye tilbud mv. For at sikre, at børnene og de unge oplever gode overgange, er det vigtigt, at vi vedbliver med at være ambitiøse, har positive forventninger til dem og inddrager, forbereder og ansvarliggør dem i planlægningen af overgangene. Vi vil involvere familien og netværket aktivt, så de kan være med til at skabe gode overgange. Vi vil sørge for, at de unge får de nødvendige tilværelseskompetencer, så de kan mestre fx de krav, der er i voksenlivet, og vi vil støtte dem i at kunne navigere rundt i voksensystemet, så de finder den rette hjælp, hvis der er behov for det. Vi vil fortsætte med at skabe kvalificerede efterværnstilbud og fleksible løsninger, hvor børnene og de unge oplever, at der er kontinuitet i forhold til de medarbejdere, som hjælper dem i overgangen til voksenlivet. Dermed kan vi medvirke til at forebygge hjemløshed og social deroute. MÅL Flere børn og unge, der har en sag i BBU, skal have en hverdag og et ungdoms- og voksenliv med samme muligheder som andre børn og unge INDIKATORER Andelen af børn og unge, der har en sag i BBU, og som oplever overgange fra et tilbud til et andet eller til voksenlivet, oplever i højere grad en sammenhængende og koordineret indsats Andelen af unge, der har en sag i BBU, og som oplever, at de har de nødvendige tilværelseskompetencer til at mestre overgangen til voksenlivet, stiger HVORDAN MÅLER VI? Børn og unge, som har en sag i BBU, og deres forældre spørges i den årlige Brugertilfredshedsundersøgelse, hvordan de har oplevet overgange De unges oplevelse af overgange, hvorvidt indsatsen har været sammenhængende og koordineret samt opnåelse af tilværelseskompetencer indgår i evalueringen af Tæt på Familien og måles medio 2017 og 2018 BORGERCENTER BØRN OG UNGE SIDE 15
2.8 SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE ORGANISATIONER Frivillige møder borgeren fra en anden position end den professionelle socialarbejder. Det giver et andet perspektiv på udfordringer og muligheder, og det giver mulighed for en anden type relation, som mange socialt udsatte børn, unge og familier værdsætter. Det er på flere måder et godt supplement til vores professionelle møde med borgeren. Derfor skal BBUs samarbejde med frivillige organisationer udvikles gennem gensidigt forpligtende samarbejder og partnerskaber. Partnerskaber, som både kan indgås bydækkende og lokalt. Det er en effektiv måde at involvere frivillige på, da organisationerne både har frivillige kræfter til rådighed og en ekspertise i, hvordan man bedst leder og motiverer de frivillige. Samtidig kan organisationerne selv indgå som givende partnere i udviklingen af nye tilbud til udsatte børn og unge. MÅL Flere børn og unge skal opleve sig som aktive medborgere og som en del af fællesskabet i København INDIKATORER Antallet af formelle partnerskabsaftaler mellem frivillige organisationer og BBU er stigende Antallet af socialt udsatte børn og unge fra tre af de mest belastede områder i København (Tingbjerg, Urbanplanen og Mjølnerparken), som bevilges økonomiske midler til fritidsaktiviteter i organiserede klubber, stiger Antallet af frivillige, der involveres i forløb omkring unge, der har en sag i BBU, stiger HVORDAN MÅLER VI? Antallet af formelle partnerskaber med frivillige organisationer opgøres ved udgangen af hvert år (BBU Staben) Antallet af bevilgede økonomiske tilskud til fritidsaktiviteter opgøres ved udgangen af hvert år (BBU Staben) Antallet af frivillige der involveres i forløb omkring de unge, der har en sag i BBU, indgår i evalueringen af Tæt på Familien, og måles medio 2017 og 2018 SIDE 16 BORGERCENTER BØRN OG UNGE
2.9 ORGANISATION For at lykkes med ambitionerne og målene i de spor, vi har udvalgt, er det essentielt, at vi har den rette organisation, og at vi hele tiden tilpasser den, så den afspejler borgernes behov og samfundsudviklingen. BBU skal skabe sammenhæng for borgerne på tværs af myndighed, tilbud og institutioner; det er ikke borgernes opgave at oversætte mellem parterne i organisationen. Med et fælles BBU er der skabt gode forudsætninger for at udvikle fælles indsatser, definere fælles mål sammen med borgerne og ikke mindst arbejde sammen om indsatserne. VI ER ÉT BBU Myndighed, tilbud og institutioner skal fremstå og agere i et tæt forpligtende og kollegialt samarbejde om fælles mål, og der skal være sammenhæng i indsatsen for borgerne. Vi er ét center, og vi skal handle som sådan. Det betyder, at vi samarbejder med borgerne fra start til slut. F.eks. skal der defineres fælles udviklingsmål af barn og familie, når et barn anbringes, og i forbindelse med hjemgivelse skal der være tæt samarbejde, hvor institutionspersonale eller plejefamilie ikke slipper barnet, men medvirker til at sikre den gode overgang for barn og familie. Med de fælles mål sikres barn og familie den bedst mulige støtte. Det tætte forpligtende samarbejde om fælles mål skal foregå på alle niveauer i BBU. UDVIKLING Der skal udvikles fælles metodiske tilgange til arbejdet, videndeles og udveksles erfaringer. Vi arbejder for en fælles kultur og forståelse af organisationen, dens rammer og vilkår, og det understøttes løbende med fælles kompetenceudvikling, fælles faglige arrangementer og konferencer, fælles budgetprocesser og fælles udvikling af området; herunder både udvikling af større områder og tilpasning af centrene. ORGANISERING AF KERNEOPGAVEN I hele BBU er der særligt fokus på, hvordan vi i fællesskab udvikler borgercentret med inddragelse af medarbejdere og ledere, så vi sikrer sammenhæng mellem mål, kerneopgaven og resultaterne. BBU-stabens opgave er at understøtte opgaveløsninger på tværs af organisationen og andre forvaltninger samt understøtte driften. Vi arbejder målrettet på at tegne en ny organisering af arbejdet i BBU, og der vil naturligvis løbende ske organisatoriske justeringer i takt med ændrede behov. Det vigtigste er, at en ny organisering af det samlede center understøtter kerneopgaven bedst mulig; også i fremtiden. Vi skal derfor tænke os godt om og sikre, at der kontinuerligt arbejdes med organiseringen af BBU. BORGERCENTER BØRN OG UNGE SIDE 17
MÅL En professionel og effektiv organisation, som arbejder for at sikre social mobilitet for udsatte børn og unge i København En organisation som kan skabe fleksible og sammenhængende forløb, som skaber forandringer for og giver tilfredshed hos borgerne INDIKATORER Medarbejdere og ledere vurderer, at organisationen har et stærkt samarbejde på tværs af myndighed og foranstaltning Medarbejdere og ledere oplever at organisationen er blevet bedre til at skabe fleksible og sammenhængende forløb for borgerne Unge og forældre, der har en sag i BBU, oplever en professionel og sammenhængende indsats Medarbejdere og ledere oplever en højere grad af tilfredshed med deres arbejde HVORDAN MÅLER VI? Medarbejdere og lederes oplevelse af organisationens evne til at samarbejde på tværs og skabe sammenhængende og fleksible forløb evalueres årligt i en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet til formålet af BBU. Unge og forældres oplevelse af samarbejdet på tværs samt fleksibiliteten og sammenhængen i de iværksatte forløb indgår i evalueringen af Tæt på familien og medio 2017 og 2018 Medarbejdere og lederes tilfredshed med arbejdet måles i Københavns Kommunes Trivselsundersøgelse hver andet år. I BBU vil vi supplere denne med en intern trivselsmåling, således der er årlige trivselsmålinger. SIDE 18 BORGERCENTER BØRN OG UNGE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge 2016