Herstedøster Skole Velkommen til Herstedøster skole! Velkomstpjece. Forældrehåndbog. Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund 43687300

Relaterede dokumenter
Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej Albertslund T

Cykler stilles i cykelparkeringen bag gymnastiksalene. Der afholdes cyklistprøve i 5. eller 6.kl.

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Fåborgvej Vester Skerninge Tlf.: Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.:

Velkommen til. SFO Firkløveren. Skolen på la Cours Vej Emil Chr. Hansensvej 2

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Skoleåret på Nordskovens friskole.

Landsbyordning ved Hou Skole Nørregade 9, Hou 9370 Hals Tlf: Mobil:

Beskeder: Det er vigtigt at være opmærksom på beskeder i skoleintra, det er også her, man informeres om evt. arrangementer.

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Trivselspolitik for Vejlebro

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

MELLEMTRINNET årgang

Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen!

Nyttige telefonnumre.

Herstedøster Skole. Forældrehåndbog Skolens dannelsesprofil. Trippendalsvej Albertslund Tlf. nr

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Velkommen til Ejby Skole

Velkommen til Hørby-Dybvad Skole ABC for Team B

Højvangshaven er præget af glæde, læring og udvikling. Vi ser muligheder og er nytænkende.

Skolestart På Abildgårdskolen

Alt hvad der er værd at vide om UCS10!

Kildegård Klubben. For yderligere information er du velkommen til at kontakte: Fritidsleder Sus Creutzberg, tlf.:

Velkommen til Hals skoles DUS

Velkommen til Herlev Byskole SFO

VELKOMMEN til. Mini-SFO SOLSTRÅLEN

Velkommen til Birkerød Skole

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Herstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober

Velkommen til fritidsklubben Krudtuglen

a) Formanden: Der er kommet trafikoptegninger på Rungstedvej. På Stolbergsvej sker der også noget.

Rævehøjvej 40 et godt sted at blive større

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Velkommen til Egholmskolens Skolefritidsordning

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Velkommen til Børnehuset Kærnen

Velkommen til Børnehaven Vængebo

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

HØNG SKOLES SFO TREKLØVEREN består p.t. af 3 teams/huse:

Velkommen til Trørødskolen

Rødkilde Fritidshjem & Klub (Rødkilde skoles KKFO)

Velkommen til Th. Langs. Telefon numre til SFO en SFO. Kontoret (med omstilling til SFO en)

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Velkommen i. Menighedsvuggestuen Østergade 67, 7620 Lemvig

Børnehuset Tommeliden Vuggestuen Kontakt : Mogens : Vuggestuen : Mail : mbd@viborg.dk

INFORMATION OM TRIVSELSORDNING PÅ PARKVEJENS SKOLE

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Forældrerådsarbejde i Thorsager Skole og Børnehus

Velkommen til Børnehaven Søløven.

Velkommen til. Med denne folder vil vi gerne byde jer velkommen samt give en kort introduktion til vores børnehave.

Velkommen til vuggestuen

Kære forældre. 2. september 2013

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Kaspo fritidshjem og Klub - info

Velkommen til Sfo Hulen.

Eftermiddagsklubben i Lem

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

VELKOMMEN TIL DAGPLEJEN. i Odense Kommune

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

DETTE ER KUN EKSEMPELTEKST DEN ER FORÆLDET OG SKAL UDSKIFTES I DEN RIGTIGE VERSION

Mælkebøtten - Børn i bevægelse. Velkomstfolder. Mælkebøtten - Børn i bevægelse

Indholdsfortegnelse. Velkommen til Limfjordsbørnehaven 2. Personalet 3. Dagsrytmen 4. Når I starter i børnehave 5. Traditioner 6. Temauger 8.

Velkommen til HAVBAKKESKOLENS FRITIDSORDNING

Skolereform & skolebestyrelse

DesignBørnehuset SanseSlottet

Klub Krogen. Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød strand. Tlf.:

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

SFO Stjernehuset byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til, at hilse på Jer og lære Jer at kende.

Sådan samarbejder vi

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen

Velkommen. til Fjelsted Harndrup Skole

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

Skolefritidsordningen ved Filial Bredebro

Ulkebøl Skole. Indskolingens profil

til Nordbyskolens SFO

Nogle af de begreber vi har i fokus på, når vi tænker idræt, er :

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Oversigt over fravalgt lektiehjælp og skolernes orientering om lektiehjælp Fravalgt lektiehjælp Skole Antal elever I %

Velkommen til Skildpadderne Vuggestuen i afdeling Puff Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Velkommen i Dagplejen

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Kost- og ernæringspolitik

Krabber og Søstjerner

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Velkommen til Asgård

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Kærlig hilsen din SFO

Velkommen til Kongevejens Skole

Måneds-nyt oktober 2014

Nyhedsbrev nr Nørreskov-Skolen, den 17. november Udviklingsplanen er nu vedtaget

Måneds-nyt december 2014

Velkommen til vort nye barn og forældre i Børnehaven SVALEN

Højboskolens trafikpolitik

Transkript:

Herstedøster Skole Velkommen til Herstedøster skole! Velkomstpjece Forældrehåndbog 2015 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund 43687300

Velkommen til Herstedøster Skole! Indholdsfortegnelse Generelt om Herstedøster Skole... 3 Samarbejde og kontakt mellem skole og hjem... 4 Trivsel... 7 Forældrenetværk og den åben skole.... 8 Praktiske informationer generelt for skolen... 8 Praktiske informationer for SFOèn... 12 Praktiske informationer for udskolingen... 15 1

Kære nye forældre og elever på Herstedøster skole Vi vægter højt, at I får en god start på skolen, og det er vigtigt for os, at I hurtigt lærer skolen at kende og ved, hvilke rammer skolen danner, og hvilke forventninger vi har til hinanden. I denne forældrehåndbog har vi derfor samlet en række vigtige informationer om skolen. På Herstedøster Skoles hjemmeside kan I læse meget mere om skolen, og det er generelt sådan at størstedelen af den løbende information og kommunikation sker på hjemmesiden og via ForældreIntra: http://herstedosterskole.skoleporten.dk/ I er til enhver tid velkomne til at kontakte de forældrevalgte i skolebestyrelsen eller skolens ledelse. Kontaktoplysningerne kan findes på skolens hjemmeside. I kan også altid kontakte skolens kontor på tlf. nr.: 43 68 73 00 eller mail på e-mail: herstedosterskole@albertslund.dk Mange hilsener Tina Lindeloff Skolebestyrelsesformand tina@lindeloff.dk Birgitte Pilgård Skoleleder birgitte.pilgaard@albertslund.dk 2

Generelt om Herstedøster Skole Herstedøster Skole er en folkeskole med 0. 9. klasse beliggende i Albertslund Kommune. Der er ca. 1000 elever og 120 pædagogiske medarbejdere. Skolen er som udgangspunkt med 4 spor og rummer desuden 2 specialklasser fordelt på 6 AB grupper for børn med autisme og 3 XY grupper for børn med emotionelle udfordringer. Derudover er der 3 SFO er samt 1 fritliggende SFO, hvor der er tilmeldt samlet omkring 320 børn. Skolen er bygget i 1963 og husede først Roholmskolen og siden tvillingeskolen Teglmoseskolen/Roholmskolen. I 2008 blev Teglmoseskolen og Roholmskolen slået sammen til Herstedøster Skole. Skolens værdier og målsætninger På Herstedøster skole har vi et værdigrundlag baseret på følgende værdier: Tryghed skolen skal være et godt sted at være og et godt sted at lære. Ansvar ansvar for hinanden, for skolen og for egen udvikling. Trivsel glæde ved at færdes på skolen og respekt for fællesskabet og for individet. Demokrati involvering af både voksne og børn i ligeværdig og åben dialog. Udvikling alle elever skal være i god social og faglig udvikling. Skolens målsætninger er: Alle elever på Herstedøster skole skal blive så dygtige de kan og alle eleverne skal opleve, at de er i god trivsel. På skolens hjemmeside (http://herstedosterskole.skoleporten.dk/) kan man finde mere om værdier og målsætninger. Opdeling og organisering Skolen er delt i tre afdelinger: Indskoling (0. 3. klasse), mellemtrin (4. 6. klasse) og udskoling (7. 9. klasse). Hver afdeling har sin egen leder, egne medarbejdere og dedikerede områder af skolens areal. Man vil typisk opleve, at der ved overgang mellem afdelingerne sker udskiftning af klassenes medarbejderteam. Ved overgang fra 6. klasse til 7. klasse sammensættes klasserne på ny. Klasserne vil desuden skifte fysisk placering undervejs. De starter i SFO-afdelingerne i den nordlige ende af skolen (Gl. Landevej) og rykker undervejs i skoletiden længere og længere mod syd (Trippendalsvej). Til skolen er der tilknyttet 4 SFO-afdelinger. Hjerter 2, Bifrost og Kastanjehuset ligger på skolens område. Storagergård ligger ca. 100 m fra skolen og er kombineret SFO og klub. Alle 0. klasser har klasseværelse i forbindelse med de SFO erne på skolens område. Ledelsesteamet på skolen består af en skoleleder, 3 pædagogiske afdelingsledere og en administrativ afdelingsleder. Skolelederen har sammen med ledelsesteamet fokus på helheden på skolen og sikre, at overgangene mellem afdelingerne forløber bedst muligt og med overlevering af relevant information om den enkelte klasse og elev. De enkelte afdelingsleder har ledelsesansvaret for de forskellige afdelinger og står for den daglige ledelse. De vil være at træffe ved udvalgte forældremøder og arrangementer. 3

Skolebestyrelsen Herstedøster Skoles skolebestyrelse består af 7 forældrevalgte repræsentanter, et ikke fastsat antal suppleanter for de forældrevalgte, 2 elevrepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter. Derudover deltager skolelederen samt yderligere en repræsentant fra ledelsen. Der er valg af forældrevalgte til skolebestyrelsen hvert 4. år, mens der vælges nye elev- og medarbejderrepræsentanter hvert skoleår. Formand og næstformand konstitueres af og blandt de forældrevalgte i bestyrelsen. Skolebestyrelsen udarbejder de overordnede principper for skolen i samarbejde med skoleledelsen. Principperne kan findes på skolens hjemmeside. Skolebestyrelsen fører desuden tilsyn med skolens drift og diskuterer efter behov emner af generel karakter. Man er altid velkommen til at kontakte medlemmer af skolebestyrelsen. Kontaktoplysninger kan findes på skolens hjemmeside. Skolebestyrelsen mødes en gang om måneden (juli måned undtaget). Referater udsendes via ForældreIntra og kan findes i arkivet på Skoleporten. Samarbejde og kontakt mellem skole og hjem Kontaktmedarbejderteamet Til hver klasse er der knyttet kontaktlærer/pædagog. Dette er typisk de pædagoger og lærere, der har størstedelen af lektionerne med klassen. Ved skoleårets start laver kontaktmedarbejderne et opslag på ForældreIntra forside, hvor man kan se den enkelte elevs kontaktperson.. Information og ForældreIntra Skolen har som mål, at man som forælder er informeret om, hvad der sker på skolen. Der udsendes derfor en række informationer af både specifik og generel karakter. De fleste informationer sendes ud via ForældreIntra, og det er derfor vigtigt at sikre sig adgang og løbende følge med her. Ved start på skolen får man login og vejledning i at logge på ForældreIntra. Hvis det giver problemer, bedes man kontakte skolens kontor hurtigst muligt. I enkelte tilfælde sendes desuden sms (for eksempel ved ændringer af undervisning med kort varsel). Det er vigtigt at sikre, at de angivne kontaktoplysninger er opdaterede. Som forælder kan man forvente, at man løbende bliver informeret fra skolens ledelse om generelle skoleforhold og også om specifikke forhold omkring den enkelte klasse. Man kan desuden forvente, at klassens medarbejderteam løbende informerer om undervisningen og trivslen i den enkelte klasse, herunder praktisk information om ture mm. Der vil blive afholdt to klassearrangementer pr. skoleår med deltagelse af repræsentanter fra medarbejderteamet. Heraf er det ene arrangement altid et forældremøde, der afholdes i starten af året, hvor en forældre repræsentant fra skolebestyrelsen deltager. En nærmere beskri- 4

velse af, hvad man kan forvente omkring information og skole/hjem-samarbejde er at finde i retningslinjer for skole/hjem-samarbejde som er at finde på skolens hjemmeside. Skole-hjem-samarbejdet og kontakten mellem skole og hjem Samarbejdet og kontakten mellem skole og hjem er af afgørende betydning for at sikre læring og trivsel for den enkelte elev. Skolen understøtter et godt skole/hjem-samarbejde ved at tilbyde to årlige skole-hjem-samtaler og en løbende dialog omkring elevens læring og trivsel, jfr. retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet. Henvendelse til skolen sker bedst til elevens kontaktlærer/pædagog, der kontaktes via ForældreIntra. Man kan ved skriftlig kommunikation via beskedsystemet på ForældreIntra forvente svar indenfor to arbejdsdage. Har man behov for at tale med en af kontaktmedarbejderne pr. telefon, kan man sende en besked via ForældreIntra, hvori man beder om at blive ringet op. I det tilfælde vil man typisk blive ringet op senest dagen efter. Har man akut behov for at komme i kontakt med skolen, bedes man ringe til skolens kontor. Har man behov for at kontakte skolens ledelse, kan man finde kontaktoplysninger på skolens hjemmeside, eller man kan kontakte skolens kontor og bede om at blive kontaktet efterfølgende. Husk altid, at I som forældre er dem, som kender jeres børn bedst. Skolen har en række professionelle medarbejdere, men det er i samarbejdet mellem forældre og skolens medarbejdere, at vi når de bedste resultater for jeres børn. Det er derfor vigtigt, at I som forældre supplerer den faglige viden med jeres personlige viden. Kontakt altid medarbejderteamet omkring klassen, hvis I er bekymrede eller har spørgsmål. Forventninger til hinanden På Herstedøster Skole mener vi, at det er vigtigt med afstemte forventninger, og vi har nedenfor opsummeret de vigtigste. I kan forvente af klassens medarbejderteam: At de informerer omkring, hvad der sker af aktiviteter og arrangementer. At de løbende informerer om undervisningen og trivslen i klassen. At de inviterer forældre og elever til åben dialog om læring og trivsel, blandt andet ved elevsamtaler, skole/hjem-samtaler og forældremøder. At de kontakter forældrene, hvis der opstår bekymring omkring elevens trivsel eller faglige udvikling. At de kontakter forældrene, hvis eleven har været involveret i konflikter udover de almindelige dagligdagskonflikter eller har overtrådt skolens regler. 5

Vi forventer af eleverne: At de overholder skolens ordens- og samværsregler samt antimobbe- og trivselsplanen. At de er velforberedte til undervisningen og medbringer relevant materiale (Chromebooks/iPad, bøger, skriveredskaber, idrætstøj mm) At de er klar til at modtage undervisning, når lektionerne starter Vi forventer af forældrene, at I: Hjælper eleven med at sikre, at eleven er veludhvilet, har fået morgenmad og har madpakke med. Støtter eleven i at medbringe idrætstøj, bøger, PC, skriveredskaber mm Støtter eleven i at møde velforberedt til timerne. Hjælper eleven med at have tøj og fodtøj med til udeaktiviteter og cykel og cykelhjelm klar til cykelture. Hjælper eleven med at være på skolen og klar til at modtage undervisning kl 8.10. Kontakter skolen, hvis der sker noget derhjemme, der har betydning for barnets trivsel. På den måde kan skolen bedst i samarbejde med hjemmet hjælpe det enkelte barn. Støtter op om skolen og dens medarbejdere. Hører I noget, I ikkeforstår, så kontakt skolen. En sag har altid flere sider. Støtter op om hinanden og hinandens børn. Forældre er rollemodeller, og god dialog mellem forældre smitter af på børnene, ligesom omsorg for hinandens børn gør det. Kontakt hinanden, hvis I oplever noget i relation til hinandens børn. Deltager i arrangementer skole/hjem-samtaler, forældremøder og sociale arrangementer. Ved at deltage viser I engagement og interesse for elevens skolegang og sociale liv på skolen. Holder jer orienteret om, hvad der sker på skolen via ForældreIntra. Omkring de enkelte klasser er det en god idé i samarbejde at udbygge ovenstående forventningsafstemning. Lektier Det kan forventes, at eleverne vil have hjemmearbejde afhængigt af klassetrin. Ved skoleårets start vil lærerne informere jer om, hvor I som forældre kan se hvilke lektier jeres barn har for. Nogle klasser laver en ugeplan, nogle skriver det i bogen og andre gør noget andet. Som forældre er det vigtigt at I ved hvor I kan se lektierne og at i støtter jeres barn i sin skolegang. Dvs. at være nysgerrig på hvad barnet har lavet i løbet af skoledagen, hvad der er lavet i de forskellige bøger eller på it enheden m.m. Dit barn vil have rigtig stor udbytte af at I læser med dem 20 minutter hver dag, gerne som en fast ritual. 6

Trivsel Trivsel på Herstedøster Skole er et fælles ansvar. Det betyder at alle både elever, forældre og medarbejdere arbejder sammen. Der er udarbejdet en antimobbe- og trivselsplan, der kan ses på hjemmesiden under mere information. Vi tror på, at vi ved at sikre trivslen for børn og voksne på skolen kan være med til at forebygge mobning. Dette sker bl.a. ved aktiviteter på tværs af klasser/afdelinger/hele skolen (ex. temauge, trivselsdage, holddeling). En vigtig parameter i arbejdet med trivsel og mod mobning er ligeledes forældreinddragelsen. Trivselstiltagene er det, vi konkret gør. Dette kan læses i de skemaer vi har aftrykt på de følgende sider, der tilsammen udgør skolens Trivselsplan. Ud over disse tiltag, der er beskrevet i Trivselsplanen, arbejder skolens Udviklingsgruppe med Det gode frikvarter bl.a. på baggrund af dokumentet Det gode tilsyn. Endelig udgør skolens ordensregler de samfærdselsregler, som skolebestyrelsen har fastlagt. Vi opfordrer til, at forældre støtter op om skolens arbejde med trivsel både ved at bakke op om skolen og skolens aktiviteter, ved selv at tage initiativ til sociale arrangementer og ved at møde øvrige elever og forældre på en åben og positiv måde. Konflikter vil ind imellem opstå mellem elever, og vi opfordrer til god og åben dialog mellem de involverede forældre for at støtte op om at løse konflikten og lære eleverne at omgås hinanden på en god måde. Det er altid vigtigt at huske at en sag har mange sider, og det kan være en god idé at gå åben ind i at lytte og forsøge at forstå både ens eget barn og relationen, inden man drager forhastede konklusioner. Samtidig skal man huske, at skolen rummer mange forskellige familier med forskellige værdier og ressourcer. Der er mange måder at vise ansvar og engagement på, og den ene måde er ikke nødvendigvis mere rigtig end den anden. Tal positivt om skolen og om hinanden både som elever og forældre. Kontaktforældre (trivselsforældre) Kontaktforældrene er bindeleddet til skolebestyrelsen og kan derigennem sikre, at klassens synspunkter kommer med i de overvejelser, skolebestyrelsen gør sig i forbindelse med skolebestyrelsens daglige virke og arbejde hen mod den bedste skole. Kontaktforældrene holder møde med klasselærerne en eller to gange årligt og her planlægges det overordnede forældresamarbejde. Kontaktforældrene tager initiativ til arrangementer for klassen, fx klassefester og afslutning efter 9. klasse. Et velfungerende forældrenetværk betyder: At forældrene lærer hinanden at kende At forældrene lærer hinandens børn at kende At forældre, børn og lærere samarbejder om løsning af konkrete opgaver som har med hele klassen at gøre. At problemer af generel karakter løses i dialog mellem lærer og kontaktforældre 7

Når forældrene har et godt samarbejde og kender hinanden, er man med til at sikre, at børnene har det godt sammen, og eventuelle konflikter løses dermed hurtigere og bedre. Kontaktforældrene kan I samarbejde med klasselæreren planlægge klassens skole/hjem samarbejde indenfor de givne rammer. Kontaktforældrene kan: Foreslå fælles retningslinjer for afholdelse af fødselsdage, fester o.l. Arrangere sociale arrangementer såsom fest, teaterture o.l. Fremlægge synspunkter til skolebestyrelsen. Søge indflydelse på skolebestyrelsens arbejde i forbindelse med høringssvar o.l. Kontakte skolebestyrelsen, hvis der er problemer i klassen af generel karakter som ikke løses via dialog. Blandt klassens forældre vælges ved første forældremøde et par kontaktforældre, der varetager denne funktion. Se i øvrigt kontaktforældrepjecen på skoleporten. Forældrenetværk og den åben skole. Forældrenetværk. På Herstedøster Skole ser vi alle samarbejdspartnere som ressourcer også forældre, bedsteforældre og andre med tilknytning til skolen. Et forældrenetværk er under etablering, så skolen modtager meget gerne information om, hvad I som forældre kan bidrage med i vores fælles arbejde omkring læring og trivsel for eleverne. Vi er på skolen meget optagede af, hvordan vi skaber et fælles ejerskab omkring skolen og sammen udvikler på den. Idéer og input modtages meget gerne! Kontakt gerne Skolebestyrelsesformand Tina Lindeloff. Kontaktoplysninger står på side 2. Den åbne skole Herstedøster Skole samarbejder med andre kommunale institutioner (ex. Musikskole og billedskole), det lokale foreningsliv og erhvervsliv. Dette samarbejde er til fælles glæde og bidrager til varieret og spændende undervisning samtidig med, at det øger elevernes kendskab til foreningsliv og erhvervsliv. Skolen vil meget gerne udbygge dette samarbejde, og kender I til muligheder for dette må I meget gerne kontakte skolen via skolens kontor. Det kan være foreninger, der gerne vil udbrede kendskab til deres aktiviteter og derfor inviteres indenfor i undervisningen. Det kan også være det lokale erhvervsliv, der tilbyder forskellige forløb relevant for undervisningen, praktikophold, mulighed for at arbejde for at tjene penge til klassekassen mm. Praktiske informationer generelt for skolen Hvordan kan man forvente at blive modtaget i en ny klasse. 8

Når dit barn har fået plads på Herstedøster skole kan du forvente at blive kontakt af dit barns kommende kontaktlærer eller pædagog. I aftaler sammen det praktiske med opstart, information til de øvrige elever og forældre m.m. Kontaktlærer/pædagog vil ligeledes informere dig omkring klassens skema, hvordan du kan se når dit barn har lektier for, hvad du kan forvente ift. s/h samarbejdet, hvornår der er forældremøder m.m. Skolens kontor sørger for at du oprettes på ForældreIntra og at du får udleveret en kode dertil. Afdelingslederen vil vise jer rundt på skolen, ved indskrivning informere jer om skolens værdigrundlag, skolens ordenregler m.m. så du føler dig godt klædt på til at dit barn starter på Herstedøster skole. Ferieplan for skoleåret 2015/2016 (nævnte dage inkl.) Efterårsferie: Lørdag den 10. oktober - søndag den 18. oktober 2015 Juleferie: Lørdag den 19. december 2015 - søndag den 3. januar 2016 Vinterferie: Lørdag den 20. februar - søndag den 28. februar 2016 Påskeferie: Lørdag den 19. marts - mandag den 28. marts 2016 St. bededag: Fredag den 22. april 2016 Arbejdernes kampdag: Søndag den 1. maj 2016 Kristi Himmelfart: Torsdag den 5. maj - søndag den 8. maj 2016 Pinse: Søndag den 15. maj - mandag den 16. maj 2016 Grundlovsdag: Søndag den 5. juni 2016 Sommerferie start: Lørdag den 25. juni 2016 Start efter sommerferie i 2016: mandag den 8. august 2016 Ferieplan for skoleåret 2016/2017 (nævnte dage inkl.) Efterårsferie: Lørdag den 15. oktober - søndag den 23. oktober 2016 Juleferie: Onsdag den 21. december 2016 - mandag den 2. januar 2017 Vinterferie: Lørdag den 18. februar - søndag den 26. februar 2017 Påskeferie: Lørdag den 8. april - mandag den 17. april 2017 Arbejdernes kampdag: Mandag den 1. maj 2017 St. bededag: Fredag den 12. maj 2017 Kristi Himmelfart: Torsdag den 25. maj - søndag den 28. maj 2017 Pinse: Søndag den 4. juni - mandag den 5. juni 2017 Grundlovsdag: Mandag den 5. juni 2017 Sommerferie start: Lørdag den 24. juni 2017 Start efter sommerferie i 2017: mandag den 7. august 2017 9

SFO åbningstider på skolefridage. Mandag til torsdag: 07.00-17.00 Fredag: 07.00-16.30. Udvidet morgenåbning (søges ekstraordinært): 06.00-07.00 SFO lukkedage. Alle helligdage, 1.maj, fredag efter Kristi Himmelfart, Grundlovsdag, dagene mellem jul og nytår samt de tre hverdage før påske. Fravær Vi forventer, at man holder ferie indenfor skoleferien. Hvis ikke det er muligt, skal man søge om fri på blanketten som ligger på skolens hjemmeside. Er eleven syg bedes forældrene meddele dette til kontaktlærer/pædagog via ForældreIntra samme dag. Lektiehjælp og faglig fordybelse For skoleåret 2015 er der nye regler om lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse er fremover en del af den samlede skoledag. Lektiehjælp er fremover obligatorisk. Vi har som skole mulighed for at organisere skoledagen, så det passer bedst for eleverne på Herstedøster skole. Der ikke længere et krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer, eller at det skal ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal bruges, så både fagligt stærke elever og fagligt svage elever bliver udfordret, og får den nødvendige tid og hjælp til at lære og forbedre sig fagligt. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan have forskellig karakter og kan lægges enten som en del af den understøttende undervisning eller som undervisning i fagene. Det er skolelederen på den enkelte skole der vurderer hvad der er mest hensigtsmæssigt. Når vi som skole giver eleverne hjemmearbejde eller lektier det vil sige opgaver, der skal gennemføres eller færdiggøres efter skoledagen har vi som skole en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil, for eksempel ved en mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Denne type lektiehjælp vil mest oplagt kunne indgå som del af den understøttende undervisning, hvor også andre end lærere kan undervise. Øvelser eller opgaver, der ellers ville være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier, kan også udføres som fællesaktiviteter. I så fald vil lektiehjælp og faglig fordybelse kunne være en del af undervisningen i fagene. Vi skal som skole inden for lektiehjælp og faglig fordybelse tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, for eksempel ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Faglig fordybelse kan blandt andet være at give eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner deres niveau i det pågældende fag, eller tilbyde turboforløb, så eleverne gennem intensive fag- eller opgavespecifikke forløb kan nå 10

et alderssvarende niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning. Om denne form for aktiviteter skal lægges som en del af undervisningen i fagene eller som understøttende undervisning, afhænger af en konkret vurdering. Da lovgivningen først er besluttet efter at skoleåret er planlagt starter Herstedøster skole op med lektiecafe i ydertimerne om eftermiddagen. Det pædagogiske personale vil sammen med ledelsen sammen drøfte hvad der giver bedst mening ift. jeres børns læringsprogression fremover og tilrette de nuværende skemaer derefter. I vil blive orienteret når dette sker. Idræt Idræt er en obligatorisk del af skemaet på alle klassetrin. Elever kan undtagelsesvis fritages hvis de har en seddel med fra en af forældrene eller lægen. Typisk vil der i perioden indtil efterårsferien og efter påske foregå idræt udendørs. I denne periode medbringes udendørssko og -tøj. I perioden mellem efterårsferien og påske medbringes indendørstøj og -sko. Vi forventer at alle elever medbringer skiftetøj og håndklæde til idræt. Vi forventer, at man skifter tøj før og efter idrætsundervisningen og at man bader efter idræt. Omklædning foregår kønsopdelt. IT For indskoling udleveres fra skoleåret 2015/2016 Tablets/IPads til alle elever. I mellemtrinnet og i udskolingen udleveres Chromebooks. Det er elev og forældre der har ansvar for at passe på udstyret (jfr. udleveret kontrakt). Udstyr skal medbringes i undervisningen og være klar til brug. Skolen anbefaler, at man anskaffer taske, sleeve eller lignende til udstyret til transport og opbevaring. A Food/Mad bod Skolen tilbyder i samarbejde med A-Food et sundt og varieret frokosttilbud. Opret en konto på www.afood.dk og se her menuplanen og bestil maden. Der er i mindre grad mulighed for at købe mad i løssalg, men det anbefales at bestille maden på forhånd. For indskolingen bringes bestilt mad ud i frokostpausen, mens øvrige elever selv henter maden i kantinen. Eleverne fra 6. klasse hjælper til i madboden som en del af den obligatoriske undervisning. Skolemælk Skolen tilbyder i samarbejde med Mejeriforeningen skolemælksordning. Tilmelding og betaling sker via: http://www.skolemaelk.dk/foraeldre/netbutik/login/ Man kan tilgå siden via skoleporten hvor der også står kontaktinformationer. 11

Vikardækning Det er en kvalitet, når der foregår relevant undervisning eller understøttende undervisning i alle vikartimer, og udgangspunktet er, at den daglige undervisning skal fortsætte. Vikardækning skal dog også overholde den økonomiske ramme, og der er derfor udarbejdet principper og retningslinjer for vikardækning, der kan findes på Skoleporten. SSP-samarbejdet Herstedøster skole har en repræsentant i SSP-samarbejdet. SSP-samarbejdet er et koordinerende samarbejde, der forebygger kriminalitet blandt børn og unge mellem 6 og 18 år. SSP er samarbejde mellem Skoler, Socialforvaltning og Politi. I Albertslund Kommune er det Børn, Kultur & Velfærd, der står for Socialforvaltningens del af SSP samarbejdet. Formålet med SSP-samarbejdet er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge mellem 6 og 18 år. SSP-samarbejdet arbejder især med børn og unge, der: Er på vej ud i noget kriminelt. Det kan eksempelvis være tyveri, ved at sælge stoffer, true andre, eller begå vold eller hærværk Er på vej ud i et misbrug. Eksempelvis ryger hash, tager stoffer eller drikker meget alkohol Hvis du er bekymret for at dit barn er ved at udvikle sig i negativ retning har du mulighed for at kontakte Herstedøster skoles repræsentant igennem skolens kontor. Temauger m.m. På Herstedøster skole er der forskellige traditioner. Der er hvert år en temauger på tværs af alle årgange. Praktiske informationer for SFOèn SFO Se separat velkomstfolder for SFO, der rummer en lang række praktiske oplysninger. SFO afdelingerne i ferien. I skoleferierne slår vi SFO afdelingerne sammen (dog ikke Storaggergård). I vil som forældre blive informeret nærmere om hvordan vi organiserer os, når ferierne nærmer sig. SFO traditioner. De fire SFO-afdelingerne har forskellige årlige tilbagevendende traditioner (se afdelingernes årsplaner(udleveres i august måned): Hockey turnering, Rollespil, Børnefestuge, forældrekaffe, Lucia, aftenåben, sommerfest og afslutning for 3. klasserne. I vil høre nærmere om de enkelte arrangementer fra jeres barns SFO afdeling. SFO - rollespil. To gange om året deltager SFO afdelingerne sammen med de øvrige SFO-er i Albertslund Kommune i det store rollespil i Vestskoven. Rollespillet strækker sig over 3 dage ( uge 37 og uge 15) og foregår i samarbejde med skolen, da det rækker ind i skoletiden. 12

SFO - børnefestuge. Indskolingen deltager sammen med SFO afdelingerne i Albertslunds Børnefestuge ( uge 24 ). Børnefestugen afholdes tirsdag, onsdag og torsdag og I skal som forældre selv aflevere og hente jeres børn, de tre dage festugen finder sted. SFO afdelingerne har forældre spisning og overnatning i Børnefestugen. I vil som forældre høre om de praktiske deltaljer når festugen nærmer sig. SFO sommercamp. To uger i skolesommerferien tager vi på sommercamp, hvor børnene bliver præsenteret for forskellige sportsgrene. I vil blive orienteret nærmere. Praktiske informationer for indskolingen Middagsmatiné. I indskolingen afholder vi middagsmatinè alle børn og alle voksne samlet hver fredag 12.20-12.40. Hver årgang har yderligere 1 dag om ugen hvor klasserne samles i vores fællesrum. Vi synger, giver beskeder, fejrer begivenheder, fremviser små projekter og meget andet. Fastelavn. Hvert år afholder vi fastelavn med udklædning, tøndeslagning og optog igennem hele skolen. Motionsdag. Fredag inden efterårsferien afholdes motionsdag i Vestskoven. Mange forældre deltager sammen med børn og personale og løber runder. Efterfølgende uddeler vi vandrepokaler i afdelingen til de årgange i indskolingen der har løber flest runder. Juleafslutning. Fredag inden juleferien holder vi fælles juleafslutning i indskolingsafdelingen en helt særlig dag hvor vi får besøg af Frøken Rudolf og hendes nisseklasse. Børnefestugen. Se afsnittet: SFO børnefestuge. Farvel til 3. klasserne. Torsdag inden sommerferien synger hele indskolingsafdelingen vores 3. klasser videre op i mellemtrinnet. 13

Velkommen til 0. klasserne Dagen efter første skoledag byder vi velkommen til de nye 0. klasser og her har 3. klasserne en helt særlig opgave. Praktiske informationer for mellemtrinnet Svømning Svømning er obligatorisk del af skemaet i 4. og 5. klasse. Svømmeundervisningen foregår i svømmehallen syd. Eleverne cykler frem og tilbage. I 4. klasse er svømmeundervisningen placeret i starten af dagen, og eleverne mødes med svømmelæreren ved svømmehallen kl 8.10. De skal således selv fragtes derned, og det anbefales, at man i de enkelte klasser etablerer cykelgrupper. Efter svømmeundervisningen følges eleverne med svømmelæreren tilbage til skolen. I 5. klasse er svømmeundervisningen efter spisepausen kl. 12.20. Eleverne mødes med svømmelæreren på skolen og følges på cykel til svømmehallen. Hvis svømmeundervisningen ligger i de sidste lektioner ender skoledagen ved svømmehallen og eleverne transporterer sig selv hjem og ellers cykler eleverne tilbage til skolen sammen med svømmelæreren. Når Badesøen er åben foregår svømmeundervisningen her. Legepatrulje Skolen har en frivillig legepatrulje, det er typisk elever fra mellemtrinnet som i frikvartererne leger med eleverne fra indskolingen, de sætter fælles lege og aktiviteter i gang. Lejepatruljen får hjælp og gode ideer af en indskolingslærer. Madbod Efter juleferien er det elever fra 6. klasse, som hjælper til i boden. Eleverne hjælper med at anrette og udlevere maden fra A-food og bringer maden ud til eleverne i indskolingen. Lucia I december øver pigerne fra 5. klasserne Luciasang og d. 13. december eller en dag umiddelbart op til, går de i Luciaoptog gennem skolen. Drengene øver nisserap, som de optræder med i indskolingen mens de venter på Luciaoptoget. Forældre er velkommen til at overvære Luciaoptoget, som altid foregår fra morgenstunden af. Musical 6. klasserne laver hvert år musical. Musikundervisningen samles til et intensivt forløb, som bliver til en musical, der opføres for øvrige elever på mellemtrinnet og for elevernes familier. 14

Praktiske informationer for udskolingen Terminsprøver Der afholdes terminsprøver på 8. årgang (uge 16) og 9. årgang (uge 50) Afgangsprøver Skriftlige prøver 2. maj til 13. maj 2016 Mundtlige prøver 30. maj til 21. juni 2016 Projektopgave Der laves projektopgave på alle årgange i udskolingen. 7. årgang (uge 4) 8. årgang (uge 24/25) 9. årgang (uge 13/14) Valgfag Valgfag vil i år blive afviklet som to valgfagsuger som ligger i ugerne 41 og 11. Det er årgangsteamene der arrangerer og afvikler ugerne for årgangen. Der lægges vægt på at inddrage den åbne skole i ugerne. Mulighed for at forlade skolen Eleverne i udskolingen har mulighed for at forlade skolen i spisefrikvarteret. Dette kræver dog særlig tilladelse fra forældrene. Sidste skoledag Sidste skoledag for 9. årgang er fredag den 27. maj. Her er der særskilt program hvor flere af skolens øvrige elever inddrages, og der er flere traditioner som holdes i hævd. Lektiehjælp. Der er lave en ny struktur til lektiehjælpen. Eleverne har mulighed for at vælge mellem fire lokaler hvor de vil arbejde den pågældende dag de har lektiehjælp. De har mulighed for at vælge mellem disse fire destinationer som har fået farverne rød, gul, grøn og pink/lyseblå. Rød= Stille zone, for de elever som målrettet ved hvad de vil arbejde med. Gul = Arbejd zone, for de elever der har brug for/eller vil arbejde i gruppe. Grøn = Relax zone, her er der højere til loftet og mulighed for sludren og grine undervejs i arbejdet. Lyserød/lyseblå = puslezonen for elever som ikke kan finde ud af at bruge de andre rum, og som derfor bliver placeret i rummet. Lærerne cirkulerer rundt blandt eleverne. 15