NR 2 APRIL 2002 ÅRSBERETNING 2001 MØDREHJÆLPEN

NR 2 APRIL 2002 ÅRSBERETNING 2001 MØDREHJÆLPEN 1

MØDREHJÆLPEN Nr. 2 April 2002 Årgang 2 Redaktion: Hanne Simonsen (ansv.) Susanne Svenningsen (redaktør) Lene Byriel (journalist, DJ) Inge Schmidt Layout: Hanne Wood/Svend Hansen,MDD Fotos: Sonja Iskov, scanpix/nordfoto s. 12, Svend Hansen s. 9. Tryk: Handy Print A/S, Skive MØDREHJÆLPEN sendes til bidragydere samt en række nøglepersoner i social- og sundhedssektoren. Artikler kan citeres med kildeangivelse. ISSN nr. 1601-0256 Udgivet af: Mødrehjælpen Studiestræde 21 1455 København K Telefon 3312 2080, lok 267 Fax 3312 4080 Email info@mhj1983.dk www.mhj1983.dk Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra Formand: Anette Wolthers Direktør: Hanne Simonsen Mødrehjælpens formål er at hjælpe, rådgive og vejlede enlige forsørgere, gravide og børnefamilier for at sikre deres børn en bedre opvækst og levevilkår. Mødrehjælpen, der er en selvejende institution, er økonomisk afhængig af fondsmidler, gaver og bidrag fra velvillige bidragydere. Gironr. 318-2010. Fondsreg. nr. 000 608 Indbetalinger medfører fradragsret iflg. Ligningslovens 8A, som Mødrehjælpen er godkendt efter. INDHOLDSFORTEGNELSE Leder... 3 Af Anette Wolthers, formand for Mødrehjælpens bestyrelse Fremtidens velfærd for hvem?... 4 Interview med Jørn Henrik Petersen, leder af Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet De mentale Krak-vejvisere... 6 Interview med Jette Pio Trampe, direktør for Social- og psykiatriforvaltningen, Frederiksborg Amt Nye Projekter 2001... 8 Årets gang 2001... 10 Mødrehjælpens retshjælp... 14 Interview med advokaterne Dorthe Fuglsang og Peter de Neergaard Sæt ord på volden... 16 Boliggruppen... 17 Regnskabsberetning... 18 Regnskab... 19 Bestyrelsen... 20 Oversigt over modtagne bidrag i 2001... 20 Næste nummer: Udkommer august 2002 Redaktionen sluttes 3. maj 2002

Mødrehjælpen 2001 status og perspektiver Mødrehjælpen blev grundlagt i 1983 som en privat, selvejende organisation efter en forudgående periode i 1960'erne og 1970'erne, hvor hovedmønstret i velfærdspolitikken var, at det offentlige skulle stå for al hjælp til borgerne. Den direkte anledning til oprettelsen var det offentliges "svigt" over for opgaven specielt at hjælpe enlige forsørgere og trængte familier da man nedlagde den gamle statslige Mædrehjælp og indførte Bistandsloven 1976. "Forestillingen om et gennemkoordineret, planlæggende professionelt offentligt socialvæsen holdt ikke i mange år efter bistandslovens ikrafttræden( ). Dog kom den første skelsættende politiske markering fra daværende socialminister Ritt Bjerregaard i en tale med titlen "Fra stabsarbejde til græsrodsplan" ved OECD's konference om fremtidens socialpolitik i 1980" 1. Konferencen havde fokus på værdier som decentralisering, selvhjælp og brugerdemokrati samt en åbning for nye muligheder for frivillige organisationer. Ritt Bjerregaard forudså, at socialpolitikken i de kommende årtier ville miste sin politiske funktion, så pengene skulle bruges på græsrodsplanet, på almindelige mennesker, men de professionelle ville yde modstand, idet de gennem deres levebrød i den sociale sektor ville hævde, at de "ville vide bedst at tage sig af de fattige, de syge, de gamle, de svage osv." Dette nye signal blev fulgt op af en masse andre tiltag i 1980'erne og 1990'erne, hvor offentlige driftsmidler kunne udbydes til private. Dette skabte et nyt rum og en ny nødvendighed for etablering af frivillige organisationer. For enlige forsørgere og familien var der som sagt nu et tomrum. De professionelle oplevede på området ikke ud fra synsvinklen "at ville vide bedst", men ud fra den manglende omsorg og det manglende perspektiv at resultatet nu var ved at vise sig. For eksempel var der nu ingen ret til som enlig forsøger at få hjælp til uddannelse ud fra netop dette sociale kriterium - denne sociale kategori var forsvundet! Man skulle nu revalideres på grund af sygdom og andre kriterier. I dette lys skabtes Mødrehjælpen af 1983. I de første år i Mødrehjælpens historie som en privat, selvejende organisation var perspektivet, at mødrehjælpsarbejdet igen kunne blive en del af det offentlige velfærdssamfunds ydelser - dvs. at gentage historien (den statslige Mødrehjælp 1939-1976 blev etableret på baggrund af et privat hjælpearbejde på feltet helt fra midten af 1920'erne) om, at private måtte tage initiativet, og derefter måtte staten tage over og udføre opgaven. Dette perspektiv ser vi ikke mere.vi er dog glade for og afhængige af offentlige midler, dels gennem en fast bevilling på Finansloven, bevillinger fra puljer og betaling fra den kommunale sektor for det arbejde, vi gør for at hjælpe for eksempel unge gravide og enlige forsørgere. Men der er stadigvæk et kæmpebehov for Mødrehjælpen som en selvstændig organisation, der kan levere andre synsvinkler/diskurser, hjælp, parterapi og rådgivning om problemer i familien. Hvad er det så for problemer i familien, vi ser tusinder af hvert år? En af vore bidragydere til denne årsberetning, professor Jørn Henrik Petersen, siger i interviewet: "Hele forsikringstanken kan jo f.eks. ikke bringes i anvendelse på det at blive enlig mor - det kan man ikke forsikre sig imod, for det er en situation, man jo i høj grad selv er herre over." Denne udtalelse er vel på en måde symptomatisk på synet i den nuværende socialpolitik, at man selv kan bestemme sin familiesituation. Det står i modsætning til de oplevelser, som Mødrehjælpen har med for eksempel ganske unge gravide, som "opdager" eller "offentliggør" deres graviditet for sent til, at de kan få abort og deres kærester eller mænd forlader dem, når graviditeten indfinder sig. At par får problemer, og resultaterne kan blive skilsmisse, at der opstår vold i familien, hvor kvinder og børn må flygte osv. Det kan man ganske rigtigt ikke forsikre sig imod - men at man selv er herrer og fruer over disse ting, det er vi uenige i. Livet som enlig forsøger er i dagens samfund ikke nogen dans på roser økonomisk set, da hele den gennemsnitlige levefod i samfundet for almindelige mennesker kræver to indtægter for at overleve. Det er i sandhed nogle sociale, menneskelige, juridiske og økonomiske udfordringer, som sådanne borgere må have hjælp til at klare. Det er kun i vores magt at hjælpe et udsnit af befolkningen, som får disse problemer. Og enhver håndsrækning - også fra private - til dette arbejde er velkomment, ikke mindst for børnenes skyld, for de bliver de største tabere i dette spil. Vi siger derfor tak til alle, som i 2001 har støttet Mødrehjælpen og håber på støtte fremover. 1 Peter Bundesen, Lars Skov Henriksen og Anja Jørgensen: "Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering - frivillige organisationer i dansk socialpolitik 1849-1990'erne, Odense Universitetsforlag 2001, side 390. 3

FREMTIDENS VELFÆRD FOR HVEM? Noget for noget i stedet for noget for ingenting Jørn Henrik Petersen er leder af Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet i Odense. Han har gennem årene været medlem af en række råd, udvalg og bestyrelser, bl.a. Socialforskningsinstituttets tænketank om Velfærdssamfundets fremtid. Han er medlem af ledelsen for Center for Velfærdsstatsforskning. Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Jeg tror, velfærdsstaten bliver ændret på en række felter. Dens grundstruktur vil stå fast, men vil ikke blive udbygget. I stedet vil der komme nogle nye tilvækster, der lægges oveni eller ved siden af. Der vil komme flere markedslignende elementer, blandt andet i forbindelse med en større anvendelse af brugerbetaling, som så bliver en integreret del af det velfærdsstatslige system. Vi vil få en mere udstrakt brug af forsikring. Det kan være privat sygeforsikring, som for eksempel fagforeningerne vil engagere sig i på medlemmernes vegne, eller som enkeltpersoner kan engagere sig i. I det hele taget vil vi se flere private arrangementer, hvor folk søger at sikre sig på den ene eller anden måde. Det hænger sammen med, at der sker en individualisering i samfundet, hvor man fokuserer meget på, hvad der er sammenhængen imellem det, den enkelte betaler ind og får ud. Man forlader det grundlæggende noget for ingenting princip og erstatter det med et noget for noget princip. Hvor kommer de tendenser fra? Mange siger, at velfærdsstaten er en socialdemokratisk opfindelse, men det er den kun på overfladen. Efter min mening er det kristendommen, der er indfældet i de samfundsmæssige institutioner. I kristendommen er vi alle lige for Gud. Vi er altså alle lige for hinanden, så vi skal alle behandles på samme måde. Man har et ansvar for sit medmenneske. Så længe de verdsliggjorte rester af kristendommen er dominerende i vores tankegang, så længe vil vi fastholde noget for ingenting princippet. Med et vigende engagement i den kristne tankegang bliver det måske vanskeligere at fastholde de elementer som bærende i velfærdsstaten. I det øjeblik, de glider ud, når vi til en anden betragtningsmåde: Du får løn som forskyldt, enhver er sin egen lykkes smed, og du må klare dig selv. Det er den grovkornede individualisme, der afløser den verdsliggjorte kristendom som det bærende i folks forståelse, tolkning og tydning af livet. Det har altså intet at gøre med, hvilken regering vi har. Vi sidder i et spøjst tidehverv. Nu har noget for ingenting domineret dansk tænkning i 1900-tallet. Noget kunne tyde på, at vi er på vej over i, at vi vil have noget tilbage for det, vi yder. Det er i hvert fald de tendenser, jeg fornemmer, når jeg ser på udviklingen de seneste 10-15 år. Hvad vil det betyde for socialpolitikken? Jeg tror, den eksisterende struktur i vid udstrækning kommer til at stå som en form for basissikring. I stedet for, at vi bygger den ud, bygger vi oven på den. De bedrestillede vil udvikle supplerende systemer, og det eksisterende system vil ligge som en bund under disse suppleringssystemer. Om det så på det lange sigt vil betyde, at det velfærdsstatslige system vil gå i opløsning, det ved jeg ikke, det afhænger af mange ting. Men hvis tilpas mange begynder at føle, at det, de laver selv, giver dem den fornødne sikkerhed, så er der en vis risiko for, at man havner i et system, hvor enhver klarer sig selv, og fanden tager de sidste. Hvis jeg har ret i nogle af de udvik- 4

lingstendenser, jeg beskriver, så kommer man tilbage i en mekanik, hvor en meget stor del af befolkningen vil have egne, selvstændige ordninger og derfor kun i mindre grad vil være afhængige af basis. Og det betyder, at basis meget let optræder som noget underlødigt. Det kommer måske også til at betyde, at basis i visse situationer kan tænkes at være det område, hvor man holder tilbage eller skærer ned. Vi skal jo ikke være blinde for, at selv den største fattigrøv lever under væsentligt bedre vilkår i dag, end vedkommende ville have gjort for 50 eller 100 år siden. Og det gør selvfølgelig, at der er nogle tegn i tidsånden på en tilbagevenden til tanken om, at nu har man det egentlig så godt, så socialpolitikken i en vis forstand godt kan dø ud. Hvad skal vi med den? For set i et globalt perspektiv er selv den værst stillede i dette land privilegeret. Og derfor følger let tanken om, at vi alle må klare os selv. Men den tanke kan være meget problematisk for de, der har vanskelighederne. Vi risikerer også at vende tilbage til der, hvor vi begyndte en gang i slutningen af 1800- tallet nemlig at det at få basisydelserne bliver en stigmatiserende foranstaltning. Det er i hvert fald den samme tankeverden, der ligger nedenunder. Hvad vil denne udvikling betyde for Mødrehjælpens målgruppe? I det store og hele vil de være henvist til basissikringssystemet. Og for deres vedkommende må man så håbe, at det vil bevare sin eksistens og sin struktur. Hele forsikringstanken kan jo for eksempel ikke bringes i anvendelse på det at blive enlig mor det kan man ikke forsikre sig imod, for det er en situation, man jo i høj grad selv er herre over. Et andet problem i forbindelse med risikoen for, at man udvikler et system, hvor enhver må klare sig selv, er, at de, der alene er henvist til det offentlige system, bliver en slags bund i mekanikken. I og med at man bevarer basissystemet, så vil der også være noget for dem, men det vil være på et niveau, som er lavere end det, andre mennesker har. Hvis vi ser det i absolutte størrelser, så bliver situationen sandsynligvis uændret for de dårligt stillede, og så er der nogle, der har fået det bedre. Men hvis vi anskuer tingene relativt, så betyder det, at nogle har det uændret, og at nogle har fået det bedre, at de, der har det uændret, har fået det relativt ringere. Det afhænger af, hvilket perspektiv man anlægger. Din hjælp skaber tryghed for børn Hjælp os med at hjælpe At få et barn er ikke alene livets største glæde, det er også den største opgave. Men ikke alle kan løfte den opgave uden hjælp. Mange enlige mødre og børnefamilier har ikke ressourcer til at skabe en tryg ramme om børnenes opvækst. Børnene er en del af samfundets fremtid, derfor er der brug for Mødrehjælpen. Alle, der kommer i Mødrehjælpen, ønsker en værdig og selvstændig tilværelse. De skal bare have chancen. Den kan du være med til at give dem ved at støtte Mødrehjælpen med et bidrag - der betyder hjælp til selvhjælp. Du kan som privatperson blive støttemedlem for 250 kr. årligt. Du modtager som tak fire numre pr. år af tidsskriftet MØDREHJÆLPEN. Insttutioner/virksomheder kan tegne et abonnement som omfatter fem eksemplarer af hvert nummer, Prisen er 500 kr. årligt. Tak for din forståelse og opbakning. MØDREHJÆLPEN Indbetalinger medfører fradragsret iflg. Ligningslovens 8A som Mødrehjælpen er godkendt efter. 5

DE MENTALE KRAK-VEJVISERE Vi skal udfordres Jette Pio Trampe er direktør for Socialog psykiatriforvaltningen i Frederiksborg Amt. Hun har ofte blandet sig i den offentlige debat om velfærdssamfundet og har været medvirkende til, at Frederiksborg Amt igennem årene har arbejdet aktivt med inddragelse af brugerne. Hvordan ser du velfærdssamfundet her og nu? Vi har indrettet et samfund, som er skruet sådan sammen, at de ydelser, man kan få, ikke afhænger af, om man kan betale den faktiske pris for dem. Betalingen og det at få del i ydelserne er altså skilt ad, men det betyder ikke, at ydelserne er gratis dem betaler vi over skatten. Nogle kalder det en slags forsikringsmodel, hvor man solidarisk betaler til noget, som man forhåbentlig ikke får brug for. Hvis man anlægger en egoistisk synsvinkel, så handler det om at gardere sig, hvis man kommer ud i nogle livsbegivenheder, som vælter en. Der er nogle, der mener, at vi ikke kan styre velfærdssamfundet. At der er en tendens til, at efterspørgslen vil blive uendelig, fordi der allerede er betalt for ydelserne. Men jeg er nu ikke så sikker på, at kunderne bare vil have mere og mere. Jeg tror for eksempel ikke, at folk er vilde med at blive ved med at være kunder i det sociale system. At der ikke er nogen sammenhæng på betalingssiden betyder efter min mening ikke nødvendigvis, at velfærdssystemet ikke kan styres. Hvis man politisk og administrativt klart fokuserer på, hvad det er, man vil, hvad det er, man kan, hvordan man lærer sig at kunne det, man vil, og at man virkelig vil det så tror jeg, det er et spørgsmål om prioritering. Så kan man rent faktisk styre ydelserne i velfærdssamfundet. For tiden er der mange, der er utålmodige der er andre ved den kasse, de skal ekspederes ved. Og når der er køer, blomstrer snakken om de alternative ruter. Der bliver talt om to helt forskellige indfaldsvinkler: Den ene er ens for alle, og den anden er en langt mere individualiseret tilgang. Jeg synes ikke, man kan nøjes med nogen af dem. Dybest set er det ikke nok bare at stå og vente alle sammen i den samme kø, ligesom det er umuligt at fare rundt i hver sin retning. Jeg mener godt, at man kan parre et generelt tilbud med et individuelt tilbud, for eksempel ved at individualisere en række basisydelser og stille op med mange forskellige typer tilbud til de forskellige behov. Ideen er, at et alment princip altid skal ledsages af en individuel vurdering og en individuel 6

Besøg Mødrehjælpen på www.mhj1983.dk tilrettelæggelse. Den dobbelthed er væsentlig. Hvor tror du, velfærdssamfundet er på vej hen? I det offentlige er vi blevet gode til at samarbejde på tværs. Men jeg tror, vi kan blive endnu bedre til det både inden for det offentlige, men også mellem det offentlige og det private. Jeg oplever, at vi heldigvis er på vej væk fra enten-eller diskussionen, når det drejer sig om det offentlige og det private. Det handler om at få leveret nogle ydelser, der fungerer for den enkelte, og som er til at betale. Og der er nogle spændende former for partnerskaber mellem det offentlige og den private sektor på vej. Der er nemlig masser af det, vi laver, som bedst kan lykkes i samarbejde med den private sektor. Jeg tror, det bliver lidt mere tumultisk og lidt mindre enkelt at se, hvilken vej udviklingen går. Vi kan lige så godt vænne os til at manøvrere i kaos, og at usikkerhed er normaltilstanden. Det vil give flere udfordringer. Hvad betyder den udvikling for borgerne og systemet? For borgerne tror jeg, at det på den ene side vil kunne lette opfattelsen af, hvem man er i forhold til resten af systemet, og hvordan man fungerer. Men jeg tror på den anden side også, at det vil kunne komplicere det. Hvis man står i en situation, hvor man har brug for støttesystemet, tror jeg, man vil være meget glad for, at systemet ikke er lavet sådan, at der kun er én form for støtte, som så skal passe til alle. Udfordringen for de samarbejdende systemer er så at give brugeren en så tilstrækkelig gennemsigtighed, at det ikke opfattes som kaos, men at den enkelte kan finde en vej. Vi skal være de mentale Krak-vejvisere. Vi skal kunne informere ordentligt om, hvad vi laver, så de borgere, der har brug for informationerne, kan forstå dem. Og det er jo spændende at skulle fortælle andre om, hvad man laver forudsat at det, man laver, har en mening og er båret af ønsket om at præstere frem for blot at producere. Og hvis ambitionen er at gøre den berømte forskel, er det ikke en uoverkommelig opgave. Borgerne har efter min mening en pligt til at prøve at agere i systemet. Jeg synes, at det, der tidligere blev formuleret som retten til at være passiv er den mest skrækkelig ret, man kan prakke et menneske på. Retten til at være aktiv, spørgende, tvivlende og kritisk skal være brugerens privilegium, og den ret skal vi hjælpe brugerne med at dyrke retten til at være et aktivt menneske i forhold til systemet. Og det er i virkeligheden den største udfordring for både de offentlige og private serviceudbydere at lade være med at passivisere kunderne, at lade være med at holde dem hen med snak. Den højeste målsætning er, at vi overflødiggør os selv. Det sker nok ikke lige på lørdag, men det skal ikke afholde mig fra at have målsætningen. Og det, der skal overflødiggøres, er jo ikke, at der er et hjælpesystem for dem, der har brug for det. Det er opfattelsen af, at hjælpesystemet skal være, som det hele tiden har været. Vi skal ikke bare give det, der efterspørges, men det, der virker. Det er ikke altid blid og blød eftersnak, der skal leveres. 7

NYE PROJEKTER I 2001 Nyt Mødrekollegium Mødrehjælpen vil gerne tilbyde en bred og helhedsorienteret støtte til unge enlige mødre. Baggrunden er mange års erfaring med grupper af unge mødre, som tilbydes udvidet fødselsforberedelse og senere mødregrupper. Her har det vist sig, at de unge mødre ofte er isolerede og sårbare. Kun et fåtal har en uddannelse, og flertallet er på kontanthjælp både før og efter fødslen. Gentagne forløb i kommunale aktiveringsprojekter bringer dem ikke nærmere en erhvervsmæssig tilknytning. Det er sjældent, at de unge gennem kommunen får egen bolig, og de har svært ved at få plads i daginstitution. Det forsinker processen med at komme i gang med en uddannelse eller i job. Derfor opfører Mødrehjælpen et kollegium med plads til 11 unge mødre med børn. I disse rammer skal enlige unge mødre med børn få mulighed for med støtte at gennemføre en uddannelse og blive selvforsørgende. En bevilling fra fire store fonde om finansiel støtte til ombygningen af et nedlagt plejehjem gjorde det muligt for Mødrehjælpen i 2001 at igangsætte det længe nærede ønske om at opføre Mødrekollegiet. I sommeren 2001 blev de første spadestik taget, idet kollegiet opføres i et nu nedlagt plejehjem i Folehavekvarteret i Valby, København - tæt på indkøbsmuligheder, offentlige transportmuligheder og dagsinstitutioner. Alle boliger får altan, tekøkken og eget bad. Der bliver i alt 11 lejligheder på gennemsnitligt 52 m2. Der vil i gangarealerne blive legerum til børnene og computer/studierum til mødrene. Herudover er der en stor samlingsstue og fælleskøkken samt en lederbolig og kontor. I et fællesrum på 1 sal ønskes der etableret en stue, hvori frivillige medarbejdere kan varetage pasning af småsyge børn. Der vil i stueetagen være gæsteværelse, som kan anvendes til overnattende gæster og samvær for fædre og børn. Kollegiet skal byde på støtte, råd og vejledning gennem uddannelsen. Det gælder både til selve uddannelsesforløbet og dets indhold samt til mor-rollen og de sociale og personlige problemer, som den enkelte mor måtte stå i. På kollegiet vil der være en leder, som bor på stedet og som varetager den daglige drift og omsorgen for mødrene og deres børn. Et korps af frivillige medarbejdere vil bistå med opgaver som lektiehjælp, pasning af småsyge børn, voksenvenner, hjælp til praktiske gøremål som madlavning, vask, budgetlægning samt meget andet. Tilskud fra Den Europæiske Socialfond, København- og Frederiksberg kommune er med til at sikre driften for foreløbig de næste to år. Mødrehjælpen håber at projektet, som opføres som et pilotprojekt, vil danne model for lignede kollegier andre steder i landet. Kollegiet forventes indviet i foråret 2002. 8

Rådgivning til kvinder i tvivl Projekt Graviditet Fødsel eller Provokeret Abort Abort eller ikke abort er det sværeste valg for enhver kvinde, der kommer ud i disse overvejelser. Der er et stort behov for, at kvinden i denne situation har let adgang til rådgivning, så hun har mulighed for at træffe det for hende rigtige valg. Det er baggrunden for, at Mødrehjælpens Rådgivning i Odense i 2001 blev vært for et nyt modelprojekt, som har til opgave at løfte en af hovedopgaverne i regeringens handlingsplan for nedbringelse af antallet af provokerede aborter Aborthandlingsplanen. Projektet, der er et konkret samarbejde mellem stat, amt, kommune og Mødrehjælpen, skal udvikle en model for det tværfaglige samarbejde om den gravide kvindes problemer og særlige behov. Ideen er at sikre den gravide kvindes adgang til rådgivning og efterfølgende handlingsforslag, der tager udgangspunkt i netop hendes situation. Målet er, at enhver gravid kvinde får det bedst mulige grundlag at træffe beslutning på, hvad enten det bliver abort eller fortsat graviditet. Dette gælder altså for gravide kvinder, som vælger at gennemføre deres svangerskab, og det gælder kvinder, som er i tvivl samt kvinder, som vælger en provokeret abort. Allerede ved første besøg hos lægen skal kvindens situation drøftes. Det sker med udgangspunkt i et særligt skema, som kommer til at rumme oplysninger, som kvinden og lægen mener, kan belyse de forhold, der har betydning for at træffe beslutning om gennemførelse af svangerskabet eller provokeret abort. Skemaet synliggør kvindens eventuelle behov for støtte og er samtidig et kommunikationsmiddel mellem de fagpersoner, som den gravide kvinde kommer i kontakt med. De gravide kvinder, der er i tvivl, sikres henvisning til rådgivning hos socialrådgiver eller psykolog i Mødrehjælpen. Og de, der vælger at gennemføre svangerskabet, sikres i samarbejde med jordemoderen mulighed for henvisning til en socialrådgiver, der er udstationeret i jordemodercentret. Projektet tilbyder samtidig de nu lovbefalede støttesamtaler før og efter provokeret abort. Projektet, begyndte 1.9.2001, og afsluttes 30.4.2003. Det støttes af Sundhedsministeriet, Fyns Amt, Odense Kommune og Helsefonden. Til projektets evaluering er der givet tilsagn om støtte fra Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Samarbejdet med Odense Kommune har resulteret i en særlig pjece skrevet i fællesskab af Odense Kommune og Mødrehjælpen rettet til gravide kvinder om muligheder og rettigheder som gravid og forældre. 9

Å R E T S G A N G 2 0 0 1 KØBENHAVN Unge gravide/mødre grupper Vi fik planmæssigt opstartet to nye unge gravide grupper og tilsvarende to nye mødregrupper Mødrecafe-arrangementer Som opfølgning har vi for kvinder, der tidligere har deltaget i unge gravide/ unge mødre grupperne holdt flere arrangementer i form af mødrecafeer i årets løb. Det har givet en god lejlighed til at følge op på, hvordan det er gået den enkelte mor, efter at hun er stoppet i Mødrehjælpen. Den voldsramte kvinde og børnene To grupper af voldsramte kvinder og to børnegrupper med børn fra voldsramte familier blev etableret og gennemført med gode resultater. Netværksaktiviteter Vi har i løbet af året haft flere slags netværksaktiviteter såsom syværksted, udflugtsture til bl.a. BonBon Land samt netværkscafeer, hvor enlige mødre kan møde andre ligesindede. Sommerferieophold Vi fik tilrettelagt og afviklet sommerferieophold i to uger på Lalandia for nogle af de enlige forsørgere, som havde særligt brug for en god sommerferieoplevelse Julefest-arrangement for husets brugere I december holdt vi julefest for husets brugere. 80 voksne og 135 børn deltog i en masse veltilrettelagte og spændende aktiviteter. Børnestafetten Børnestafettens medarbejdere brugte over 4.000 frivillige arbejdstimer på at sælge velholdt brugt børnetøj og børneartikler. Hertil kommer, at Børnestafetten havde en stand ved 1. maj arrangementet i Fælledparken, Åh Abe koncerten Valby Parken i juni og ved Gadefesten i Indre By i august samt deltog i åbent hus arrangement i forbindelse med Kulturnatten i oktober. ODENSE Rådgivning Det første år i det nye årtusinde bragte ikke nedgang i antallet af henvendelser til rådgivningen i Odense. Vi har de ressourcer, vi har, og det betyder ofte en ventetid på en samtale på to-tre uger. For nogle er dette for lang tid, og de må så hjælpes til at finde andre veje.vi forsøger at løse nogle af de akutte problemer gennem daglig telefontid, og her kan socialrådgiverne lytte, bistå med akut vejledning og aftale tid til en senere samtale eller henvise til andre steder. Parterapi Vores tilbud om parterapi har været ved at drukne i egen succes, og det betød, at vi to gange i 2001 blev nødt til at lukke for yderligere tilgang, fordi ventelisten blev så lang, at yderligere ville være uansvarligt. Der findes intet andet tilbud på Fyn udover enkelte privatpraktiserende psykologer og terapeuter, og de fleste, der henvender sig i Mødrehjælpen, har ikke mulighed for at betale prisen hos disse. Det er værd at huske, at de forældre, der henvender sig om problemer i parforholdet, gør det for at gøre en indsats for ikke at splitte familien. De ved om nogen, at deres konflikter med hinanden går hårdt ud over børnene. Vi håber derfor meget, at vores arbejde med at gøre indsatsens nødvendighed og relevans kendt vil føre til oprettelse af flere tilbud såvel i offentligt som privat regi. Abortrådgivning Fra 1. september 2001 gik abortrådgivningsprojektet ind i den afprøvende fase, der løber til og med april 2003. I slutningen af året søgte vi Sundhedsstyrelsens pulje til støttesamtaler og fik bevilliget midler til også at koble denne del på. Projektets hovedmål er udvikling af en model for det tværfaglige samarbejde omkring gravide kvinder, som er i tvivl om gennemførelse af svangerskab eller valg af provokeret abort. Både de praktiserende læger i Odense Kommune og jordemødrene i Odense Jordemodercenter henviser kvinderne til rådgivning hos den socialrådgiver, der er ansat i projektet. Samarbejdet har resulteret i en særlig pjece skrevet i fællesskab af Odense Kommune og Mødrehjælpen rettet til gravide kvinder om muligheder og rettigheder. Læs mere om projektet på side 9 Genbrugsbutikken Genbrugsbutikken, som er et uundværligt ansigt udadtil, har igen haft et godt år med salg af brugt børnetøj. Vi ved, at mange godt kan lide at komme i butikken, fordi tøjet altid er i orden, prisen særdeles overkommelig og betjeningen altid venlig og imødekommende. De mange frivillige, der tager sig af denne 10

indsats, havde derfor fuldt fortjent Mors Dag Legatet, som de modtog i 2001. Andet Vi har glædet os over udgivelsen af Mødrehjælpens bog Et nyt liv om indsatsen i forhold til de unge gravide og unge mødre. Det har stor betydning på denne måde at kunne videregive erfaring og viden. Installation af edbudstyr har gjort det daglige arbejde lettere. Det har betydet mindre tid brugt på administrativt arbejde for den enkelte og den tid er der jo så rigeligt brug for til rådgivning. ÅRHUS Flytning af genbrugsbutik I april flyttede Mødrehjælpens genbrugsbutik i Århus med tøj og udstyr til børn til større og nye lokaler i Frederiks Alle 136. Butikken, som åbnede i august 1999 på Frederiks Alle 176, viste sig hurtigt at være en så stor succes, at pladsen var alt for trang. Butikken drives udelukkende med frivillig arbejdskraft. Fædreprojekt - ret til to forældre Verdens dejligste baby og jordens største terrorist har ret til to forældre er titlen på et projekt for unge forældre, som Mødrehjælpen i Århus har afviklet igennem de sidste to år. Når de unge gravide kvinder kommer til Mødrehjælpen, er de som oftest i et parforhold, og de glæder sig sammen med kæresten til det barn, de har valgt at sætte i verden. Når de halvandet år senere forlader Mødrehjælpen, er de som regel alene: Det var ikke muligt både at holde på kæreste og barn og samtidig klare rolleskiftet fra ung til en ung voksen med ansvar for et lille barn. Derfor var ideen at lave et tilbud, der især rettede sig mod de unge fædre. De unge forældre skulle tilbydes støtte. Og hvis parrene gik fra hinanden, skulle de støttes i at lave samværsordninger, der var gavnlige for børnene. Det var langt vanskeligere end forventet. Fælles for alle fædrene var en dyb skepsis over for systemet og en del fordomme om, hvad Mødrehjælpen er for en størrelse. De unge mødre var heller ikke specielt interesseret i, at fædrene deltog i det rum, som bliver skabt i Mødrehjælpens tilbud til unge gravide og unge mødre. De unge fædre var ganske vist interesseret, men det var vanskeligt at fastholde dem i tilbudet. Der var dog en lille gruppe, som fulgte gruppetilbudet, og de gav alle udtryk for at have fået stort udbytte. De har blandt andet fået en forståelse for de forandringer, en fødsel betyder for såvel mor som dem selv. Generelt er erfaringerne vigtige og lærerige og viser nødvendigheden af at inddrage fædrene i langt højere grad. Samtidig er området også meget sårbart, da de unge også skal klare deres vanskeligheder selv og selv få livserfaringer. Projektet er støttet af Socialministeriets puljer og Århus Kommune. Rapporten om projektet kan fås ved henvendelse til Mødrehjælpen i Århus, eller til informationsafdelingen. Randers Satelitten Mødrehjælpen i Århus afsluttede i 2001 et to årigt projekt med gruppeforløb for unge gravide og unge mødre i Ran- ders. Arbejdet forventes videreført i de kommende år men med større vægt på den generelle rådgivning. Voldsprojektet Med hjælp fra Århus Kommunes forsøgspulje og forskellige fonde blev det muligt at iværksætte et pilotprojekt til familier, der var præget af vold. Tilbudene i projektet var: Gruppeforløb for kvinder, der havde levet i voldelige forhold Individuelle terapiforløb for kvinder, der ikke kunne profitere af gruppetilbud Parsamtaler til familier, der ønskede at ændre adfærd i forhold til vold Individuelle samtaler med mænd, der ønskede at ændre deres voldelige adfærd Støttesamtaler, der havde fokus på at hjælpe forældre til at tale med børn, som havde oplevet volden. Mødrehjælpen afsluttede pilotprojektet midt i beretningsåret og erfaringerne viste sig så gode, at det er besluttet at fortsætte med indsatsen. Der vil altså fremover også være gruppetilbud til kvinder, der lever i voldelige forhold. Abort Mødrehjælpens afdeling i Århus har ofte henvendelser fra kvinder eller par, der får problemer efter en abort. Parforholdet belastes voldsomt og går måske i opløsning, eller kvinden, der har fået en abort, får det rigtig skidt. På den baggrund har Mødrehjælpen i samarbejde med Århus Kommune søgt midler fra Regeringens Aborthandlingsplan og fået bevilget støtte. Det betyder, 11

Å R E T S G A N G 2 0 0 1 at der i de kommende år vil være særlige tilbud til dem, der får det dårligt efter aborten: Der vil være mulighed for psykologsamtaler og rådgivning hos socialrådgivere, og de praktiserende læger vil kunne henvise patienter til projektet. Projektet vil blive evalueret, og erfaringerne vil blive offentliggjort i relevante tidsskrifter ERLANGHUS Mødrehjælpen har besluttet at nedlægge behandlingscentret Erlanghus på Amager. Erlanghus har siden 1987 været en del af Mødrehjælpen og har i hele perioden været drevet uden klager af nogen art. Der har i årene siden 1987 gennemsnitligt været indskrevet ni familier på Erlanghus, og der er til stadighed venteliste. I maj 2000 ændrede Folketinget 94a i Lov om Social Service således, at alle private botilbud for voksne skal godkendes af den amtskommune, som de er beliggende i. Da Mødrehjælpens behandlingsinstitution Erlanghus er et boog behandlingstilbud for forældre med børn, skulle det derfor også godkendes efter nu gældende lov. Godkendelsen skulle være givet af Amtskommunen senest ved beretningsårets udgang. Imidlertid er de krav, Københavns Kommune stiller i forbindelse med en godkendelse efter Servicelovens 40 stk. 2 nr. 4, af en sådan karakter, at en videreførelse af Erlanghus ikke skønnes forsvarlig set ud fra brugernes behov og de ansattes mulighed for at udføre et kvalificeret stykke arbejde. Hertil kommer, at en urimelig lang sagsbehandlingstid har betydet, at medarbejderne på Erlanghus har søgt og fået andet arbejde, hvorfor Mødrehjælpens ekspertise på dette område ikke længere eksisterer. Da der er tale om et tilbud til nogle af de allersvageste familier i Danmark, er det med stor bekymring, at Mødrehjælpens bestyrelse har truffet denne beslutning. INFORMATIONSAFDELINGEN I slutningen af 2000 vedtog Mødrehjælpen en strategisk plan for det fremtidige informationsarbejde. Denne har i sit hovedsigte to formål: At synliggøre Mødrehjælpens sociale og humanitære arbejde gennem en flerstrenget indsats. Det vil sige gennem et løbende oplysningsarbejde at henvende sig dels til specifikke målgrupper med en faglig relevans og generelt til interesserede borgere med det formål at skabe en viden om og indsigt i det vigtige og nødvendige arbejde, som Mødrehjælpen varetager. Gennem synlighed og troværdighed at oparbejde et økonomisk grundlag fra fonde, legater, bidragydere med flere til vedligeholdelse af det løbende rådgivningsarbejde og igangsætning af nye aktiviteter. Kort sagt at oparbejde de nødvendige økonomiske ressourcer baseret på en større viden i befolkningen om organisationen Mødrehjælpen. 2001 blev det første år, hvor dette arbejde blev synligt for omverdenen. Det skete blandt andet ved udgivelsen af tidsskriftet MØDREHJÆLPEN, som udkom fire gange, hvoraf det ene nummer var årsberetningen 2000. De øvrige numre var temabaseret med følgende temaer: Vold i familien, separation/skilsmisse samt bolig og uddannelse. Sideløbende blev der etableret en hjemmeside på www.mhj1983.dk udgivet adskillige foldere og pjecer om Mødrehjælpens aktiviteter og projekter. En bogudgivelse, samarbejde med pressen, tilstedeværelse ved større arrangementer og afholdelse af temadage var yderligere tiltag som led i at fremme støtte- og synlighedsaktiviteter for beretningsåret. Alt informationsmateriale kan bestilles i Mødrehjælpens informationsafdeling. Oversigten for materiale findes på hjemmesiden www.mhj1983.dk 12

Støtteforeningen i Næstved Støtteforeningen i Næstved kunne i marts åbne sin frivillige sociale rådgivning og vejledning, hvor socialrådgiver Kate Sørensen en time hver onsdag eftermiddag har rådgivning og vejledning for enlige forsørgere eller familier. Antallet af henvendelser viser, at der er behov for den frivillige sociale rådgivning og vejledning: Der har i gennemsnit været en henvendelse pr. gang enten personligt eller telefonisk, og det er helt passende i forhold til at kunne give brugerne en fornuftig og tilfredsstillende rådgivning og vejledning. Yderligere er der fortsat god gang i de velkendte aktiviteter: Sommerlejren blev afholdt for 12. gang, og det var igen vore to madmødre, Vivi Nøttrup og Ellen Larsen, der sørgede for, at de syv mødre og deres 14 børn fik fem dejlige dage i DUI-hytten i Karrebæksminde som sædvanlig i herligt sommervejr. Det er gratis at deltage i sommerlejren, og det kan kun lade sig gøre takket være den store lokale økonomiske opbakning om lejren. I Cafe-Butikken sørgede vore to frivillige og tre medarbejdere i aktivering for det største salg nogensinde målt i kroner og ører trods stigende konkurrence fra andre genbrugsbutikker. Vi sælger både voksen- og børnetøj, og der er også stor rift om børnemøbler, kravlegårde og barnevogne. Igen i år kunne vi udlevere 31 gratis babypakker til nybagte mødre. Babypakkerne består af alt det nødvendige udstyr til babys første fire-fem måneder. Langt de fleste afleverer baby-pakken efter brug, så tøjet fortsat kan cirkulere til gavn og glæde for nybagte mødre. Støtteforeningen i Slagelse År 2001 blev et godt salgsår, hvor vi fik øget salget i Mødrehjælpens genbrugsbutik. Vi fik drøftet og udvekslet ideer og erfaringer med personalet fra Mødrehjælpens genbrugsbutik i København, Børnestafetten, til stor glæde for alle. Vores lokaler trængte til en opfriskning, og det blev gjort med maling af vægge og lofter, så de nu atter fremstår indbydende. Personalemæssigt er vi otte frivillige og desuden to kontanthjælpsmodtagere, som er i aktivering fra Slagelse Kommune. Vi har haft flere aktiviteter i årets løb, herunder et besøg af elever fra FOF Daghøjskolen, hvor vi fortalte om Mødrehjælpens arbejde. I november havde vi en temaaften med emnet Hvad nu, hvis skilsmisse ikke er den rigtige løsning om barnets ret til to forældre hvor afdelingsleder Inge Schmidt fra Mødrehjælpens afdeling i Odense stod for oplægget. Fremmødet var ikke så stort som forventet, men dem, der kom, viste stor interesse. Vi har lært, at te- maftener ikke skal placeres lige midt i et kommune- og folketingsvalg. Ny støtteforening i Horsens Mødrehjælpens bestyrelse besluttede i 2001 at åbne endnu en støtteforening, og med denne har Mødrehjælpen i alt tre støtteforening i landet. Den nyeste vil komme til at ligge i Horsens, og i tilknytning hertil vil der blive åbnet en cafe/genbrugsbutik i Borgergade 1. Støtteforeningens opgave er som for Mødrehjælpens øvrige støtteforeninger i Næstved og Slagelse at fremme forståelsen for Mødrehjælpens arbejde gennem oplysning og hvervning af støttemedlemmer. Foreningen planlægger at afholde lokale arrangementer og indsamlinger og forventes derfor at kunne komme børnefamilier og enlige i Horsens til gavn gennem julehjælp, tøjhjælp o.m.a. Cafeen/genbrugsbutikken bliver Mødrehjælpens sjette butik, hvorfra der vil blive salg af billigt brugt børnetøj og udstyr. Der vil desuden være mulighed for at møde andre mødre, få en snak samt benytte pusle- og ammeplads. Genbrugsbutikken skal udelukkende beskæftige frivillige, ulønnede medarbejdere. Den nye støtteforening og cafe/genbrugsbutik åbnes 1. marts 2002, og initiativet er taget af en privat gruppe kvinder, alle med tidligere tilknytning til Sundhedstjenesten i Horsens. 13

MØDREHJÆLPENS RETSHJÆLP Mødrehjælpen i København og Århus tilbyder gratis retshjælp til de forældre, der har brug for juridisk assistance i forbindelse med forældremyndighed, samværsret, separation, skilsmisse m.m. Mød her to af de advokater, der arbejder i Mødrehjælpens retshjælp. Dorthe Fuglsang, København: Jeg er beskikket advokat i København, og en dag var der en, der spurgte mig, om det kunne have interesse for mig at sidde i Mødrehjælpens Retshjælp. Og det ville jeg da gerne, da det ligger inden for det felt, jeg normalt beskæftiger mig med. Familieretten er et af mine hovedområder. Jeg er udlært på et meget lille kontor, hvor vi har haft både strafferet og familieret. Fordi jeg er beskikket advokat i København, handler en stor del af mine sager også om forældremyndighed, ægteskabssager og alt, hvad der er relateret til dem. Jeg kan godt lide at arbejde i Mødrehjælpen. Der er rart at komme, og stemningen er utrolig positiv. De klienter, jeg møder i Mødrehjælpen, er meget anderledes, end dem, jeg normalt møder som beskikket advokat. De personer, der kommer i Mødrehjælpen, har tænkt sig om: Jeg har et problem, hvordan skal jeg forholde mig til det? og så søger de hjælp et sted. Når jeg får en sag fra Byretten er det jo sjældent noget, de har tænkt over. De typiske sager i Mødrehjælpen er forældremyndighedssager, at børnene er væk, eller at forældrene skal skilles. Det, jeg så kan, er at gelejde forældrene igennem systemet så godt som muligt. Og på den måde får jeg da også noget ud af det er en både faglig og personlig tilfredsstillelse at kunne hjælpe dem. Advokat Peter de Neergaard, Århus: Lige fra min studietid har jeg syntes, at familieret var et spændende retsområde, så det har jeg arbejdet med, siden jeg blev færdig. Separation, skilsmisse, forældremyndighed og papirløse samlivsformer er mine hovedarbejdsområder. Det er et interessant retsområde, der er overset blandt mandlige advokater, og det har måske ikke den store stjernestatus, men der ligger utroligt mange interessante arbejdsopgaver og problemstillinger i det. Familieret er anderledes end al anden jura - man kommer tæt på mennesker og deres følelser og møder folk i pressede situationer. Men man oplever også, at man kan gøre en forskel for dem. Familieretten er jo Mødrehjælpens kerneområde, så derfor ville jeg gerne arbejde i Retshjælpen. Mange af dem, jeg møder her, ved ikke noget om juraen i de problemer, de står med, men jeg kan på den korte tid, der er, få nogle ting sat på plads, så de går lettede herfra og har fået nogle myter af vejen. Jeg er vant til at sidde med den slags sager, så jeg kan med det samme give dem en køreplan for, hvad der for eksempel skal ske i forbindelse med en separations-, skilsmisse- eller forældremyndighedssag. Jeg føler, at jeg gør en forskel, så jeg får også noget ud af det, når jeg kan se, at de går herfra og er glade for den rådgivning, de har fået. Jeg lægger stor vægt på at give en ærlig og objektiv rådgivning, de kan bruge i deres beslutninger jeg vil ikke stikke dem blår i øjnene ved for eksempel at sige, at de har en smaddergod sag, de bare skal køre. Hvis de så taber den, bliver de jo endnu mere skuffede. 14

15

SÆT ORD PÅ VOLDEN Børn kan få skader på personligheden af vold i familien Angst for næsten alt og alle. Indadvendthed, ensomhed og isolation. Lavt selvværd og manglende evne til at knytte sunde kontakter til andre børn og voksne. Det er nogle af de følger, det kan få at vokse op i en familie med vold, hvis børnene ikke får lejlighed til at bearbejde deres oplevelser. Børnene oplever nogle ting, der er så uforståelige for dem, at de bliver utroligt bange for eksempel for at far skal slå mor ihjel. Hvis ikke der bliver sat ord på disse følelser, kan de efterhånden blive til en diffus angst, så de også bliver bange for en række andre ting. Mødrehjælpen har en mangeårig tradition for at støtte voldsramte kvinder, men erfaringerne viser, at det ikke altid er nok. Mødre i voldelige forhold har sjældent overskud til at tage sig af både børnene og sig selv. Det kan gøre børnene ekstra udsatte og give kvinderne store skyldfølelser, blandt andet fordi de ofte har svært ved at støtte og tale med deres egne børn om det skete. Derfor gik socialrådgiver Bente-Lykke Thingvad og psykolog Jette Jebens, København, i efteråret 2000 i gang med at arbejde med en lille gruppe børn i alderen 3-7 år fra voldsramte familier. Dette tilbud fortsatte i 2001, hvor ti børn modtog hjælp. Mødrehjælpen tilbyder børnene hjælp til at sætte ord på de ubehagelige oplevelser, de har været udsat for, så de kan få bearbejdet dem. De tilbydes hjælp i børnegrupper med blandt andet eventyrmetoden, som giver børn og mødre en mulighed for at tage hul på de svære ting. Eventyrmetoden taler til børnenes ubevidste, og flere af de mødre, der har haft deres børn i gruppen, melder tilbage om, at børnene nu er begyndt at tale direkte om volden, de har oplevet. Erfaringerne fra Mødrehjælpens københavnske afdeling viser, at det kan nytte at arbejde målrettet med også de helt små børn. Tilbudet fortsætter derfor, så længe der er økonomisk grundlag til det. The Savage Rose: Pigestemmer The Savage Rose har indspillet en hyldestsang Pigestemmer til KAD s medlemmer i anledning af deres 100 års jubilæum i 2001. Indtægterne fra salget af cd-singlen såvel som honoraret på 100.000 kr. for deres optræden på KAD s kongres har de valgt at donorer til Mødrehjælpens arbejde med at opføre et kollegium for unge gravide og unge mødre. Salget af cd-singlen var så godt, at det udløste en guldplade. Faktisk var guldet hjemme kun få måneder efter jubilæet, og Pigestemmer nærmer sig nu stærkt platin, som er hædersprisen for 10.000 solgte cd er - en guldplade kræver 5.000. Cd en kan købes hos Kvindeligt Arbejderforbund, tlf. 32 83 83 83, Inger Wagner, eller på www.kad.dk Prisen er kr. 39,50 inkl. porto. 16

BOLIGGRUPPEN Boligsituationen i specielt København og omegn er alarmerende. Derfor besluttede Mødrehjælpen og Boligfonden for enlige mødre og fædre sammen med nogle af de andre deltagere på et årligt møde i Egmont Fonden at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle være med til at sætte fokus på de problemstillinger, de forskellige organisationer hver især mødte i deres dagligdag. Gruppen mødtes første gang i november 2000 og har siden bestået af repræsentanter fra: Boligfonden for enlige mødre og fædre Mødrehjælpen Krisecentret Den Åbne Dør Roskilde Kvindekrisecenter Kvindehjemmet (København) Boligselskaberne KAB og 3B Gruppen har siden forsøgt at gøre opmærksom på følgerne af den praktiserede politik på boligområdet og har siden været til møder med daværende By- og Boligminister, Jytte Andersen, efterfølgeren Lotte Bundsgaard, embedsmænd i det tidligere Boligminsterium, Boligselskaberne KAB og 3B, Ejendomsforeningen Danmark, den ansvarlige borgmester i Københavns Kommune kort sagt gjort et reelt forsøg på at råbe alle relevante parter op angående problemstillingen med manglende boliger i København og omegn. Senest har Boliggruppen fået Socialpolitisk Forening For Hovedstadsområdet til at foretage en høring om boligproblemerne specielt i Hovedstadsområdet. Gruppen arbejder fortsat videre, da alle involverede tror på, at det gør en forskel at være med til at holde fokus på problemstillingen og debatten i gang. Et nyt liv - en brugsbog om unge mødre Hvor går man hen, når virkeligheden ikke står mål med drømmen om at få et barn? Hvem kan man søge støtte hos, hvis ens nærmeste ikke kan hjælpe? Det er nogle af de spørgsmål, man kan hente svar på i bogen om unge mødre "Et nyt liv", som i februar 2001 blev udgivet af Mødrehjælpen og Komitéen for Sundhedsoplysning i fællesskab. "Et nyt liv" er skrevet på baggrund af Mødrehjælpens mangeårige erfaringer i arbejdet med at hjælpe og støtte unge gravide og teenagemødre. Erfaringerne viser, at de unge ofte står alene, og at deres største ønske er at blive gode forældre. Så gode, at de kan gøre det bedre, end deres egne forældre magtede. Men i virkeligheden har de ofte begrænsede forudsætninger for at kunne indfri dette mål. "Et nyt liv" beskriver teenage-mødrenes tanker, følelser, baggrund og situation, og den fortæller om nogle af de unges erfaringer med at blive forældre i en ung alder. Bogen veksler mellem Mødrehjælpens erfaringer fra arbejdet og de unge kvinders egne historier. Den indeholder også en oversigt over råd og redskaber, der er tænkt som en praktisk støtte og vejledning til unge gravide og unge mødre - og til de professionelle i behandlersystemet. Bogen kan købes hos Mødrehjælpen for kr. 125,- incl. adminstrationsog forsendelsesomkostninger. 17

REGNSKABSBERETNING Det er Mødrehjælpens målsætning, at indtægter og udgifter set over flere år skal balancere. Årsregnskabet for 2001 viser imidlertid et driftsoverskud for året på kr. 619.667 og en egenkapital pr. 31. december 2001 på kr. 6.624.358. Årets indtægter er positivt påvirket af, at Mødrehjælpen i 2001 har modtaget andel i Tips- og Lotto puljemidler for to år, idet der er modtaget puljemidler for såvel 2000 som 2001. De tildelte puljemidler beregnes på grundlag af kriterier fastlagt af Den Sociale Sikringsstyrelse, og i beregningen indgår en række tal, der fremgår af det senest aflagte årsregnskab. I 2001 har Mødrehjælpen modtaget såvel det tilskud, som er beregnet på grundlag af årsregnskabet for 1999, som det tilskud, der er beregnet på grundlag af årsregnskabet for 2000. Tilskuddene er på henholdsvis kr. 662.222 og kr. 1.035.128. I hvert af de kommende år forventes det, at der modtages tilskud for kun et enkelt år. Året har især været påvirket af, at Mødrehjælpen i 2001 har etableret et mødrekollegium. Mødrekollegiet er etableret i lejede lokaler, men Mødrehjælpen har afholdt væsentlige udgifter til ombygning af disse. Den totale ombygningsudgift, som vil andrage omkring 9,5 mio. kr., er finansieret ved bidrag fra en række fonde. Udgifterne til driften af kollegiet i de kommende år søges ligeledes dækket af indsamlede midler, og der er på nuværende tidspunkt opnået tilsagn, der vil kunne dække driftsudgifterne i de kommende to år. Mødrekollegiet indvies officielt i april 2002 af Mødrehjælpens protektor, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra. Mødrehjælpens ejendom Ellenhus på Djursland, der har været anvendt som ferieopholdssted for mødre og børn, blev solgt i 2001. Den regnskabsmæssige fortjeneste ved salget, som andrager kr. 364.987, er overført til kapitalkontoen og har ikke påvirket årets resultatopgørelse. I løbet af sommeren 2001 besluttede Mødrehjælpen at lukke Åbenrå-rådgivningen. Bestyrelsen vurderede, at behovet for en rådgivningsafdeling var større i eksempelvis Esbjerg eller Kolding. Bestyrelsen skal i 2002 tage stilling til, hvor og i hvilket omfang, der skal etableres nye rådgivninger. I efteråret 2001 oprettede Mødrehjælpen en ny lokalafdeling i Horsens. Lokalforeningen har til formål ideelt og økonomisk at støtte Mødrehjælpens landsdækkende arbejde, blandt andet ved hjælp af en genbrugsbutik. Mødrehjælpen har i lighed med tidligere år udført et omfattende støttearbejde for enlige mødre og børnefamilier. Dette gælder ikke mindst støtten til unge gravide og voldsramte familier. Samtidig har Mødrehjælpens socialrådgivere, jurister og læger efter en behovsmæssig vurdering ydet støtte og rådgivning til socialt svagt stillede mødre med børn og børnefamilier. Mødrehjælpens udgifter til rådgivningsaktiviteter ligger i det væsentlige på samme niveau som det foregående år. Udgifterne til informationsaktiviteter er øget, idet det anses for vigtigt at synliggøre Mødrehjælpens arbejde, dels for at udbrede kendskabet til Mødrehjælpen, og dels for at kunne øge omfanget af støtteaktiviteter. Aktiviteterne inden for salg af genbrugstøj er øget, og det økonomiske resultat heraf har været tilfredsstillende. Stigningen i projekttilskud og projektindtægter skyldes etableringen af Mødrekollegiet, som indgår under Mødrehjælpens projekter. Mødrehjælpen har et væsentligt behov for udførelse af nogle nødvendige vedligeholdelsesarbejder vedrørende ejendommen i Studiestræde. Endvidere er Mødrehjælpens edb-udstyr af så ældre dato, at udstyret er forældet, hvorfor en fornyelse heraf er påkrævet. En del af det regnskabsmæssige overskud foreslås derfor henlagt til vedligeholdelse af ejendommen og anskaffelse af nyt edb-udstyr. Årets driftsresultat foreslås disponeret således: 2001 2000 Årets driftsresultat 619.667 720.572 Overførsel til henlæggelse til vedligeholdelse og fornyelse 400.000 Overførsel til rådighedsbeløb 219.667 720.572 I alt: 619.667 720.572 18

REGNSKAB Mødrehjælpens indtægter var i 2001 kr. 31.598.422, som fordelte sig således: Offentlige Tilskud og arv fra private Fonde og organisationer m.v. Støtteaktiviteter m.v. Ejendomsindtægter Mødrehjælpscentre Nødboliger Projekttilskud Finanseringsindtægter 3% 2% 2% 1% 1% 10% 10% 23% 48% Mødrehjælpens udgifter var i 2001 kr. 30.978.755, som fordelte sig således: Rådgivninger Administration og information Ejendomsudgifter Mødrehjælpscentre Nødboliger Projektudgifter Drift af genbrugsbutik 1% 1% 5% 4% 9% 26% 54% Driftsresultat i 2001 overskud på kr. 619.667 (Driftsresultat 2000 overskud på kr. 720.572) Balance pr. 31. december 2001 Aktiver: Passiver: Anlægsaktiver 7.959.204 Egenkapital 6.624.358 Omsætningsaktiver 11.253.714 Gæld ialt 12.588.560 Aktiver ialt 19.212.918 Passiver ialt 19.212.918 19

Bestyrelsen 2001 Formand for bestyrelsen: Anette Wolthers, Direktør Næstformand: Dorthe La Cour, Kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlem Bestyrelsesmedlemmer: Erik Wilhelmsen, Redaktionssekretær, Berlingske Tidende Frank Ebsen, Leder, Den Sociale Højskole, Forskningsafdelingen May Olofson, Overlæge, Hvidovre Hospital, Familieambulatoriet Jane Korczak, Næstformand, Kvindeligt Arbejder Forbund Jens Gehl, Advokat, Advokatfirmaet Lindh, Stabell & Horten Allan Ludvigsen, Afdelingsleder, Mødrehjælpen København Birte Fangel Poulsen, Projektleder, Mødrehjælpen Odense Birthe W. Andersen, Frivillig medarbejder, Mødrehjælpens genbrugsbutik Århus. Mors Dag Legat - en gave som tak for en frivillig indsats Mors Dag Legatet gik i 2001 til de frivillige medarbejdere i Mødrehjælpens genbrugsbutik i Odense for deres meget store indsats og engagement. Når æreslegatet tilfalder de frivillige medarbejdere, skyldes det ikke blot alt det, de giver Mødrehjælpen, men også den varme, venlighed og glæde de udviser over for de forældre og børn, som kommer i butikken. Gaven, som bestod af et legat på kr. 5.000 samt chokoladeæsker, er skænket af Dansk Is- og Konfektureforening. Oversigt over modtagne bidrag over kr. 500,- i 2001 Fonde & Legater: K. Andersen og Hustru E. Andersens Legat... 10.000,00 N.O. Andersens Legat... 25.000,00 Anonym... 5.000,00 Anonym Mrk. "25/11"... 20.000,00 Antonius Fonden... 15.000,00 Det Arnstedtske Familiefond... 25.000,00 BG Fondene... 10.000,00 Otto og Gerda Bings Mindelegat... 10.000,00 Sally Behrends Legat... 75.000,00 Otto Bruun's Fond nr. 2... 20.000,00 Enkefru Juliane Buntzens (født Köhler) Mindelegat 3.600,00 Carl F. J. Carlson og Hustru Camilla Carlsons Legat.. 3.000,00 Konsul, grosserer Osvald Christensens Mindefond, Vejle... 2.500,00 Købmand Aage Christensen... 5.000,00 Grosserer Andreas Collstrup og søns Mindelegat... 25.000,00 Margrethe og Johs. F. la Cours Fond, Pindstrup... 1.000,00 Fabrikant Knud Johan Danielsen og hustru... 25.000,00 Aase og Ejnar Danielsens Fond... 100.000,00 Danisco's Fond... 10.000,00 Den Danske Banks Fond... 10.000,00 Steen Daugaards Fond... 20.000,00 Egmont Fonden... 108.504.75 Direktør J. P. A. Espersens og Hustru Dagny Espersens Fond... 10.000,00 A/S Fehr & Co's Fond... 40.000,00 FLS Industries A/S' Gavefond... 10.000,00 Tømmerhandler Johannes Fogs Fond... 25.000,00 Enkefru Sophie Fonnesbechs (født Maag) Legatfond 10.200,00 Frimodt-Heinike Fonden... 20.000,00 Torben og Alice Frimodt Fond... 10.000,00 Glunz og Jensen Fonden... 7.000,00 Hannes Fond... 25.000,00 Alfred Hansens Legat... 8.000,00 Tømrermester Martin Hansens Legat... 5.000,00 Sagfører H. Møller Hansens Legat... 5.000,00 Georg og Johanne Harders Legat... 2.000,00 Brødrene Hartmanns Fond... 25.000,00 Ville Heises Boliglegat... 17.000,00 Den Hoeckske Mindefond... 15.000,00 Ernst & Viggo Husmanns Fond... 25.000,00 Grosserer Harald Jensens og Hustrus Fond... 4.000,00 Heinrich og Laurine Jessens Fond... 102.635,00 Sarah E. Kielbergs Legat... 5.000,00 Ingeniør N. M. Knudsens Fond... 30.000,00 Kong Christian den Tiendes Fond... 10.000,00 Frederik og Emma Kraghs Mindelegat... 50.000,00 Lagonis Fond... 3.000,00 Thorv. Larsen og Ingeborg Skovs Legat... 30.000,00 20