kr fa magasinet et værdifuldt valg Nr. 2. 2012 ARBEJDSMAND gik i lære som 44-årig side 12 PLUS PÅ KONTOEN under uddannelsen side 14 TIDLIGERE TOPCHEF: Tal med andre om din fyring side 22 SKAL-SKAL IKKE - hæve efterlønnen side 27 Chris MacDonald: side 4 Lad dig smitte af det positive TEMA: UDDANNELSE SIDE 8-19
Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen 4 8200 Aarhus N Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200 www.krifa.dk Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn redaktion@krifa.dk tlf.: 7227 7007 Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: 191.900 Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 2/2012 er udgivet 17. april. Næste nummer udkommer 19. juni 2012. Forside: Chris MacDonald Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN 1901-5291 Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Invester i fremtiden tag en uddannelse Dengang en cykel hed en cikel, og mænd gik med blød hat, kunne de fleste gå lige ind fra gaden og få et job. På fabrik eller værksted, ved landbrug eller fiskeri, i butik eller på kontor. Men den tid er for længst forbi. Nutiden handler om kompetencer og uddannelser, og fremtiden gør det endnu mere. Alle undersøgelser viser, at fremtidens arbejdsmarked efterspørger faglærte medarbejdere og medarbejdere med en videregående uddannelse. Heldigvis er der i dag et væld af tilbud om efteruddannelse og videreuddannelse, og der er mulighed for at springe på uddannelsestoget, hvis man ikke kom med som ung. Som Chris MacDonald siger i en artikel her i magasinet: Uddannelse er en fantastisk mulighed. I dette nummer af Krifa Magasinet kan du læse om de muligheder, du har for at forbedre dine kompetencer, du kan møde mennesker, der har valgt at tage en ny uddannelse, og du kan få gode råd til økonomien, mens du uddanner dig. Samtidig er der tip til at søge det helt rigtige job og aktuel information fra a-kasse og fagforening. God læselyst Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: 2544 4008 info@ ÅBNINGSTIDER Mandag 10-16 Tirsdag-fredag 10-14 Telefonerne er åbne kl. 7-22 Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl. 8-16 AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4,8200 Aarhus N 7227 7800 ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA www.krifajura.dk 7227 7227 KRIFA FORSIKRING www.krifaforsikring.dk 8227 8228 KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, 1. 2750 Ballerup... 7227 7238 BORNHOLM...Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne... 5695 6715 BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, 1, 2605 Brøndby... 7227 7353 ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg... 7513 0822 FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ... 6611 0236 HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning... 9722 5700 HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød... 4826 7700 HOLBÆK...Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk... 5944 4590 KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding... 7550 3355 NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved... 5577 0505 RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ... 8643 6611 ROSKILDE...Ro s Torv, Københavnsvej 29-39, 4000 Roskilde.. 4632 0700 SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro... 7462 2560 THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted... 9792 1922 AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg... 9811 7000 ÅRHUS...Klokhøjen 4, 8200 Århus N... 8610 0711
04 10 15 21 22 25 ET SPØRGSMÅL OM ATTITUDE Hvis du vil ændre noget i dit liv, handler det om din egen holdning, siger Chris MacDonald UNDERVISNINGSMINISTEREN SVARER Christina Antorini vil hæve danskernes uddannelsesniveau FRA MATAS TIL MARKETING Stine har taget to uddannelser og er i gang med at efteruddanne sig SCOR DET NÆSTE JOB - brug Krifas online jobsøgning SLÅET HJEM Topchef blev fyret. I dag er han tilbage i job og deler ud af sine erfaringer KNAS PÅ JOBBET Krifas eksperter svarer på spørgsmål om jobbet Blus på kompetencerne LEDIGE PÅ KURSUS FÅR ET KOMPETENCELØFT SIDE16
INSPIRATION OG MOTIVATION Find din indre Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Foto: Highlight drivkraft Hvis vi vil ændre noget i vores liv, skal vi finde ud af, hvad vi gerne vil have ud af tilværelsen. Det kræver off-tid, hvor vi fokuserer på det positive. Det er noget af det, Chris MacDonald peger på, når det handler om motivation Chris MacDonald forsøger at få danskerne til at elske broccoli og spinat, lærer os at lave armbøjninger og minder os om at få nok søvn. Men Danmarks sundeste amerikaner forventer ikke, at man hovedkulds kan kaste sig ud i den slags sundhedsprojekter, og så kører det bare. Det kræver motivation. At finde drivkraften Motivation er noget, man kan arbejde med, og noget, man kan bruge i andre sammenhænge end bare til at smide et par overflødige kilo. - Motivation og inspiration hænger sammen, siger han. - Inspirationen kommer som regel udefra. Hvis man sidder fast, fordi man for eksempel er arbejdsløs, er det enormt vigtigt, at man har nogle mennesker omkring sig, som kan motivere en. Hjælpe en til at finde den drivkraft, der ligger i os alle. Han smager lidt på ordet og gentager med sin runde, amerikanske accent: - Driv-kraft. Fantastisk ord! - Det første skridt er at finde ud af, hvad man vil have ud af livet. Karrieren er kun en del af livet, men den fylder meget. Ofte spørger vi andre: Hvad laver du? Det kan være hårdt, hvis man ikke har et svar på det spørgsmål. Så det burde være motivation nok til at finde ud af, hvad man vil. Her er efteruddannelse interessant, for det er ofte gennem uddannelse, vi bliver inspireret og får kontakt til fag og informationer, der kan revolutionere vores liv. Selv finder Chris MacDonald motivation og inspiration i at læse og gå på kursus. Han husker stadig, hvad hans far sagde til ham, da han var teenager: Der er tre ting, der er vigtige i forhold til livsglæde og succes: uddannelse, uddannelse og uddannelse! - Man skal se uddannelse som en fantastisk mulighed. Og man skal være nysgerrig. Det er gennem nysgerrighed, vi fornyr os! At gøre en forskel - Hvad vil jeg have ud af livet og af mit arbejde? Løn er selvfølgelig vigtig. Men når man har den basale løn 4 KRIFA MAGASINET APRIL 2012
INSPIRATION OG MOTIVATION "Der er tre ting, der er vigtige i forhold til livsglæde og succes: uddannelse, uddannelse og uddannelse!" i kassen, er det ikke det, der driver ret mange. Det handler mere om at mærke, at man gør en forskel, mener Chris MacDonald og uddyber den lidt tyndslidte talemåde: - Det er godt at stille sig selv det spørgsmål en gang imellem: Hvis det her var min sidste dag i livet, har jeg så gjort noget særligt i dag? Hvis svaret er absolut nej flere dage i træk, er det et tegn på, at der nok burde ske en ændring i livet. - Jeg tror på et liv efter døden. Men jeg tror også på, at tiden lige nu er en gave. Hvis man ser sådan på det, burde man en gang imellem kunne sige: Hvis det her var min sidste dag, så har jeg faktisk gjort noget særligt i dag. Det handler om attitude Hvis vi vil ændre nogle vaner eller sætte os op til at gøre en indsats, handler det meget om attitude. Din attitude er den dialog, du fører med dig selv ifølge MacDonalds ordbog. Man kan hele tiden udfordre sig selv på, hvilken dialog man har med sig selv, og den dialog har stor indflydelse på, hvordan man lever, og hvad man vælger. - Da jeg var teenager, havde jeg rodet mig ud i et liv, der var meget langt fra det optimale. Jeg kunne godt finde nogle forklaringer, men i sidste ende havde jeg kun én person at takke for min situation: mig selv. Så det var min egen attitude, der var afgørende for, hvordan jeg kom videre, husker Chris MacDonald. Styr på tankerne - Vi har behov for at styre vores tanker. Dér skal vi huske, at vi har to afdelinger i frontallappen i vores hjerne: Afdeling 1 er min POT-afdeling: Afdelingen for Positivitet, Optimisme og Taknemlighed. Afdeling 2 er min evne til at se det, der mangler, og forudse, hvad der kan gå galt. - Begge afdelinger er fine, men det går ikke, hvis jeg kun har kanal 2 online. Der er ikke noget i vejen med at bekymre sig om, hvad der kan gå galt, så længe man også har noget positivitet ind over, erklærer Chris MacDonald og advarer mod at lade tankerne beskæftige sig for meget med det negative. - Køer bruger over 50 procent af deres tid på at tygge drøv. Vi skal (fortsættes næste side) APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 5
INSPIRATION OG MOTIVATION - Det er okay at sætte sig drømmemål. Men det, der kan revolutionere vores liv, er de små daglige mål, vi sætter os selv, mener Chris MacDonald. (fortsat fra forrige side) Chris MacDonald Født 1973 i Minnesota, USA. Boet i Danmark siden 1999. Uddannet cand.scient. i human fysiologi ved Københavns Universitet. Har medvirket i en række tv-programmer om sundhed og har udgivet bogen Du er ikke alene. passe på, at vi ikke kommer til at bruge lige så meget tid på at tygge drøv på bekymringer. Tid til stilhed - Det er en god ide at have noget tid hver dag, hvor man fokuserer på det positive, optimistiske og taknemlige. Nogle kalder det at meditere, andre kalder det at bede. For mig er det vigtigt med et pusterum. My prayertime skal ikke handle om at få løst en hel masse problemer. Det er lige så meget en tid til at sige TAK! Tak for livet. - Man skal skabe tid til kun at have afdeling 1 online. Mange mener ikke, de kan finde 20 minutter om dagen til positiv refleksion. Men alligevel kan den gennemsnitlige dansker eller amerikaner finde 3 til 5 timer om dagen til at se fjernsyn! Og 90 procent af de nyheder, vi hele tiden ser, er negative historier. Jeg tror ikke, vores hjerne er designet til at kunne klare at forholde sig til så meget negativt. - Det handler om at blive smittet med noget positivt i stedet for! insisterer Chris MacDonald, som selv er et skoleeksempel på, hvor meget drivkraft man kan få ud af at se på det positive. Chris MacDonald om: At sætte sig mål Mål skal være konkrete, ikke abstrakte. Sæt dig realistiske delmål. Hellere hver dag få ét simpelt mål i kassen end sætte dig fem mål og kun nå de tre. Viljestyrke Viljestyrke er en begrænset ressource. Ligesom en muskel. Så planlæg, hvad du vil bruge viljestyrke på. Sundhed Sundhed er et redskab, som kan hjælpe mig til at have så meget energi som muligt, hvis det bruges rigtigt og uden at være fanatisk. 6 KRIFA MAGASINET APRIL 2012
synspu n kt kr fa Efteruddannelse straf eller af lyst Af Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Ordet efteruddannelse, hvad får det dig til at tænke? Tænker du jubii, så har jeg mulighed for at lære noget nyt og blive dygtigere? Eller er det dårlige oplevelser fra den gamle skoletid, der kommer frem på tavlen? Eller måske lidt af begge dele? Det er skolen skyld I hvert fald er det et problem, hvis det generelt er sådan, at man tænker negativt om at efteruddanne sig. Men hvor ligger problemet egentlig? Hos dig eller skolen og efteruddannelsessystemet? Jeg vil tage dit parti og sige, at skolen og dem, der tilbyder efteruddannelse først og fremmest må tage skylden på sig. Det er dem, der har givet dig en negativ oplevelse af undervisning og uddannelse. Skolesystemet skal fornys Det betyder, at uddannelsesansvarlige og undervisere på alle niveauer og politikere med ansvar for uddannelsesområdet må se på at få vores skole- og uddannelses- og efteruddannelsessystem skruet sammen på en ny måde. "Skole- og efteruddannelsessystemet skal skrues sammen på en ny måde, så undervisningen giver mening" Giv os en folkeskole med mening Det begynder i folkeskolen. Her gælder det om, at undervisningen er på en måde, så eleverne kan se meningen med det, de skal lære. Kristelig Fagbevægelse mener, at det bl.a. kan ske ved at gøre det tydeligere for eleverne, hvad det, de lærer, kan bruges til. Helt konkret foreslår vi, at forældre inddrages ved at komme til nogle timer og fortælle om det, de laver, og om hvordan de i deres arbejde bruger det, de har lært i skolen. Hjælp de unge Det fortsætter ved overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Her gælder det om, at de unge kommer i gang med en uddannelse, og at det bliver netop den, der er den rigtige for dem. Til at hjælpe på det mener vi, at der, inden der vælges ungdomsuddannelse, kan være et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelsessteder. Et mere enkelt system Endelig er der behov for, at efteruddannelsessystemet bliver mere gennemskueligt, så det er til at finde ud af for den almindelige lønmodtager. Der er også behov for en forenkling af løn- og tilskudsmulighederne. Vi foreslår, at man skal have normal løn uanset efteruddannelse. Hvad mener du om efteruddannelse? Deltag på blog.krifa.dk APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 7
TEMA: UDDANNELSE Det danske arbejdsmarked har et problem: Der er for mange, der ikke har en uddannelse ud over folkeskole og gymnasium. Men det danske arbejdsmarked har også en fordel: Der er gode muligheder for efter- og videreuddannelse Tekst: Ove Klausen, ove@krifa.dk Det gør en forskel, om man har en uddannelse. - Hvis man ikke har en uddannelse, betyder det meget færre chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet og få et job. Jo højere uddannelse, jo større chance er der for at få et arbejde. Faglærte eller personer med en videregående uddannelse har 20-30 procent højere beskæftigelse gennem arbejdslivet end ufaglærte, siger Finn Sommer, der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet. Uddannelse giver job Uddannelse betyder mere i dag end tidligere. - Der er færre job end tidligere, som klares af ufaglærte. Vi har stadig mange ufaglærte job, f.eks. inden for hotel- og restaurationsbranchen og inden for landbruget. Tidligere var der også mange ufaglærte inden for industrien, forklarer Finn Sommer. Det er derfor et problem i forhold til udviklingen, at en stor gruppe på arbejdsmarkedet, over trekvart million, ikke har en uddannelse ud over folkeskole og gymnasium. Men Finn Sommer understreger, at det gode er, at vi sammenlignet med andre lande har gode muligheder og tradition for efteruddannelse, også for kortuddannede. Tænker for kortsigtet Finn Sommer ser dog et problem i, at der ofte bliver tænkt for kortsigtet omkring efteruddannelse. Lønmodtagere tænker umiddelbart kortsigtet på, hvad de skal lære for at klare eller beholde deres arbejde. Virksomheder tænker kortsigtet ved at se på, hvad de har brug for af kompetencer på kort sigt, og hvad deres ansatte kan, og trækker så de to ting fra hinanden for at finde ud af, hvad deres medarbejdere skal efteruddannes til. Uddannelsesinstitutionerne tænker kortsigtet ved at lade det, de tilbyder af uddannelser være efterspørgselsstyret. Det økonomiske overskud på et kursus kan betyde, om det oprettes, uanset kursets relevans for en branches eller en regions fremtid eller relevans på et fleksibelt og foranderligt arbejdsmarked. Problemet er, at kursusudbuddet bliver alt for smalt, siger Finn Sommer. Tag bestik af fremtiden - For at sikre en løbende kvalificeret arbejdsstyrke og muligheder for omstilling, har vi brug for, at lønmodtagerne tager bestik af fremtiden. Vi har brug for at virksomhederne planlægger efter, hvor de vil hen på længere sigt. Og uddannelsesinstitutionerne skal tilbyde bredere uddannelser end rettet mod ét bestemt stykke arbejde. Det vil give deltagerne større chance for varig beskæftigelse, fordi man så lærer noget, man kan bruge inden for andre områder end dér, hvor der lige er arbejde nu. Det giver større mulighed for mobilitet, siger Finn Sommer. I stedet for at lade uddannelse være efterspørgselsstyret af, hvad vi har brug for her og nu, opfordrer Finn Sommer til, at uddannelsespolitikken bliver styret af visioner og af at ville skabe nye muligheder. Som eksempler på udviklingsområder med nye muligheder nævner han turisme, øget innovation i danske virksomheder og intelligent, bæredygtigt byggeri. Formel uddannelse - Det meste af det, vi lærer, lærer vi på arbejdet, men det er ikke nok. Alt kan ikke læres gennem arbejdet i hverdagen på dagens arbejdsmarked. Vi har også brug for uddannelse, understreger Finn Sommer. Men den daglige læring og uddannelse skal supplere hinanden. - Der er en tendens til at se negativt på uddannelse. Som en nødvendig udgift for arbejdsgivere og samfundet 8 KRIFA MAGASINET APRIL 2012
TEMA: UDDANNELSE Lektor Sommer siger: Faglærte og folk med uddannelse har 20 30 procent højere beskæftigelse end ufaglærte Lønmodtagere bør tage bestik af situationen Man kan aldrig uddanne sig for meget i stedet for at betragte uddannelse som en nødvendig investering. Og som en trussel for den enkelte; som noget, man er tvunget til i stedet for at se uddannelse som et tilbud om at komme med sine reelle kompetencer. En uddannelse er en mulighed for at reflektere over sine kompetencer og udvikle sin viden på baggrund af det, man faktisk kan, siger Finn Sommer. Bare for meget? Men kan man uddanne sig for meget, når der også er mange højtuddannede, der er ledige, og som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har sagt bør søge job i Netto? - Nej, siger Finn Sommer og mener, at løsningen på akademikerledigheden ikke er at lade akademikere bliver kassemedarbejdere. - Det er spild af ressourcer at uddanne akademikere og så lade dem sidde som kassemedarbejdere i Netto. Det er der nok andre, der er bedre til. Men det kan godt være, at nogle akademikere ikke kan komme til at arbejde med det, de umiddelbart havde tænkt. Men det betyder ikke, at det er i Netto, de skal bruges. - Vi skal ikke underudnytte arbejdskraftens kompetencer. Tværtimod er det med akademikere som med kortuddannede, at vi har brug for at anvende deres kompetencer fornuftigt og fremadrettet. Vi har brug for at understøtte gode jobmuligheder og god konkurrenceevne og omstilling for virksomhederne og samfundet. Det kræver et løbende løft af arbejdsstyrkens kompetencer, så vi ikke sætter Danmarks uddannelsesforspring over styr, siger Finn Sommer. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 9
TEMA UDDANNELSE 5spørgsmål til ministeren Undervisningsminister n sminis iste Christine Antorini vil have flere unge i uddannelse. Og så skal det være lettere at få efteruddannelse Tekst: Erik Bertelsen og Anette Broberg Knudsen Foto: Jens Panduro Hvordan får vi et voksen- og efteruddannelsessystem, der giver de ufaglærte lyst til at efteruddanne sig? Christine Antorini: Vi skal have alle med på uddannelsesvognen! Der ligger en kæmpe udfordring i at sikre mere uddannelse til dem, der har fået mindst uddannelse, for at opkvalificere dem til nye jobmuligheder. Voksen- og efteruddannelsessystemet skal derfor levere tidssvarende og relevante uddannelser, som kan opkvalificere både ufaglærte og faglærte. De 13 VEU-centre rundt om i landet er kommet godt fra start, og flere kortuddannede får mulighed for løbende at uddanne sig. VEU-centrene rådgiver også om voksenog efteruddannelse. Hvad skal der til for at opfylde målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang får en uddannelse? Christine Antorini: 98 procent begynder på en ungdomsuddannelse. Men for mange falder fra undervejs på erhvervsskolerne er det 46 procent. Derfor sætter vi nu ind på flere fronter. For det første skal de unge have de nødvendige faglige kundskaber. Regeringen vil skabe en fagligt stærk folkeskole med særligt fokus på dansk og matematik. For det andet vil vi skærpe uddannelsesgarantien, så alle unge kan gennemføre deres erhvervsuddannelse. Alt for mange falder fra, fordi de ikke kan få en praktikplads. For det tredje vil vi etablere en fleksuddannelse, hvor uddannelsestilbud bliver skræddersyet til den gruppe af unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. For det fjerde vil vi gøre noget for de unge på erhvervsuddannelserne, som er uafklarede om deres karrierevalg, så de ikke ender med at falde fra. Vi vil blandt andet se på, om bredere grundforløb kan bidrage til at øge gennemførelsen. 10 KRIFA MAGASINET APRIL 2012
TEMA UDDANNELSE Skal undervisningen differentieres, så der bliver niveaudeling? Christine Antorini: Alle skal udfordres på så højt et niveau, de har potentiale til. Det betyder ofte, at undervisningen skal differentieres, og det kan sagtens foregå inden for klassefællesskabets rammer. Der er gode muligheder for at give meningsfulde udfordringer til både uddannelsessvage og uddannelsesstærke elever ved forskellige forløb til forskellige elever. Den her diskussion er også en del af regeringens ambition om at hæve kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Stig Hacker Kjær har kun fået positive reaktioner fra omgivelserne på, at han gik i gang med en ny uddannelse. Nogle får fuld løn, når de er på efteruddannelse, andre får VEU, og nogle får SVU. Kan alle ikke få fuld løn, hvis arbejdsgiveren så får en refusion? Christine Antorini: Vilkårene for voksen- og efteruddannelse er fastlagt i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det har givet os et unikt voksen- og efteruddannelsessystem, hvor der hvert år er mange danskere, der opkvalificeres og får videreudviklet deres kompetencer, også med fuld løn. Regeringen vil som led i trepartsdrøftelserne her i foråret drøfte vilkårene for deltagelse i efteruddannelse med arbejdsmarkedets parter. Hvad mener du om tanken med at bygge grundskolen og ungdomsuddannelserne sammen i et sammenhængende læringsforløb på 12-13 år? Christine Antorini: Der skal skabes bedre sammenhæng i overgangen fra grundskole og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. For eksempel er der indført de såkaldte 20/20-ordninger i 10. klasse. Her er de unge indskrevet 20 uger på både folkeskolen/ ungdomsskolen og på erhvervsuddannelsen. Dermed er 10. klasse i stedet for at være afslutningen på grundskolen begyndelsen på en ungdomsuddannelse. En investering i fremtiden Stig læser til byggetekniker. Han kunne ikke se sig selv klatre rundt som 60-årig tømrer på et tag Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Om et år kan Stig Hacker Kjær kalde sig byggetekniker, og en drøm som underviser er et skridt nærmere. - Jeg var sidst i 20 erne, da jeg tog uddannelsen som tømrer. Før den tid var jeg selvlært inden for it. Men jeg fandt ud af, at jeg gerne ville prøve noget andet. Min far var uddannet tømrer og kendte branchen. Og det blev også mit valg. Nye udfordringer Stig har prøvet meget inden for faget. - Men jeg kunne ikke se mig selv som 60-årig rende rundt på et tag. Noget af det, jeg godt kan lide ved tømrerfaget, er at have lærlinge. Mit mål blev at undervise på en teknisk skole. - Jeg har tidligere prøvet at vikariere som underviser. Og det er lige mig. Da jeg på et tidspunkt gik ledig, tog jeg nogle kurser i voksenpædagogik. Men for at blive lærer på en teknisk skole var det ikke nok at være tømrer. Stig gik derfor i gang med uddannelsen som byggetekniker for at blive opdateret på den teoretiske viden. Økonomien hedder SU Stig tager sin uddannelse på SU. Det har krævet, at familien har måttet tjekke økonomien grundigt igennem. - Man skal som familie ville det. Jeg får SU og har derudover taget et SU-lån. Men det har da konsekvenser på fx størrelsen af gaver og sommerferien. For vi ser min uddannelse som et kompetenceløft og en investering i vores fremtid, pointerer Stig, der kun har fået positive reaktioner fra omgivelserne på, at han gik i gang med en ny uddannelse. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 11
TEMA UDDANNELSE Lærling på 44 år Efter mange år som arbejdsmand får Henrik nu papir på en uddannelse og er dermed bedre rustet til jagten på de gode job. Økonomien var den største udfordring, men den fik han tjek på, inden han startede Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Henrik Jessen er en af dem, der altid har kunnet finde arbejde. Som ung blev han udlært som elektromekaniker, og siden har han haft job på fabrik og lager, som vicevært, som anlægsgartner og som ufaglært betonarbejder. Men for et par år siden gik han arbejdsløs i fem måneder, og der var ikke et eneste job at få. - Til sidst havde jeg helt mistet selvtilliden. Da begyndte jeg at tænke på at få en uddannelse. Jeg var jo kommet ud på et sidespor i forhold til mit oprindelige fag, siger han. Men så dukkede der et lagerjob op. Det tog han, selvom det var dødkedeligt. Men en dag ringede chefen fra det byggefirma, han sidst havde været på, og spurgte, om ikke Henrik kom ud til dem igen. - Så steg humøret lige 100 procent! Jeg kom derud og gik som arbejdsmand i et års tid. Skolen - Senere skubbede chefen på og spurgte, om ikke jeg skulle i gang som lærling, fortæller Henrik. - Jeg satte mig ned og regnede på økonomien og fandt ud af, at jeg ikke kunne klare mig for mindstelønnen. Men heldigvis tilbød chefen mig en højere timeløn, og så slog jeg til. Henrik underskrev en elevkontrakt i maj sidste år, og i august var han på det første skoleophold på teknisk skole i Aarhus. Efter tre år og otte måneder på skift på lærepladsen og på skolen kan han kalde sig bygningsstruktør. - Vi er to voksenlærlinge på holdet. De andre er unge fyre på 17-20 år. Jeg kommer altid i så god tid, at jeg kan nå en kop kaffe, men de unge kommer dalrende, når timen begynder. Men ellers er det fint at være sammen med dem, griner han. - Vi har almindelige skolefag som matematik, og det skulle da genopfriskes. Men jeg er positivt overrasket over, så hurtigt jeg kom efter det. Økonomien Økonomien var den største udfordring for Henrik. Han slæber rundt på noget gammel gæld, men det gik han til banken med og fik en bedre ordning for afdragene. Og så satte han sig ellers ned og skar på sit daglige budget. Hundredkroneseddel for hundredkroneseddel. - Der er flere steder, man kan spare, end man lige tror. For eksempel gik jeg fra den store tv-pakke til den lille, forklarer han. - I fagforeningen behøver jeg ikke betale kontingent, mens jeg er under uddannelse. Og a-kassen har jeg meldt mig ud af. Så kan jeg melde mig gratis ind igen et år før, jeg bliver færdig. Fremtiden Beskæftigelsen i byggebranchen svinger altid, men Henrik ser lyst på fremtiden: I Aarhus bliver der bygget meget for tiden. - Jeg kan rigtig godt lide det her arbejde. Der er en frihed i at gå derude. - Men jeg tager uddannelsen for at sikre fremtiden. En uddannelse kan også være et springbræt til noget mere. Jeg kan for eksempel videreuddanne mig til bygningskonstruktør eller ingeniør, hvis jeg vil. - Når jeg fortæller folk, at jeg er startet som voksenlærling, er der mange, der siger, at de også godt kunne tænke sig en uddannelse, siger Henrik og tilføjer: - Hvis jeg kan gennemføre det her, er der mange, der kan! Voksenlærling Hvis du er over 25 år, kan du blive voksenlærling. I stedet for elevløn får du mindstelønnen for ufaglærte inden for området, og din arbejdsplads kan få tilskud fra det offentlige. Forudsætningen for tilskuddet er, at din uddannelse står på en liste over uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder. Listen finder du på hjemmesiden fremtidenerfaglaert.dk. Hvis du har længere tids erfaring inden for området, kan du få merit og gennemføre uddannelsen på kortere tid. Uddannelsen foregår på tekniske skoler, handelsskoler, VEUcentre og SOSU-skoler. 12 KRIFA MAGASINET APRIL 2012
TEMA UDDANNELSE Som voksenlærling er Henrik Jessen skiftevis på sin arbejdsplads og på teknisk skole. Efter tre år og otte måneder ved han alt, der er værd at vide, om beton. "Jeg er positivt overrasket over, så hurtigt jeg kom efter matematikken. Bygningsstruktør En bygningsstruktør arbejder inden for byggebranchen, især med beton. Bygger fx kældre, trapper, mure, vejbroer og motorveje. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 13
TEMA UDDANNELSE Økonomiske muligheder under uddannelse Mens du uddanner dig, er der en række muligheder for økonomisk tilskud VEU og SVU Til visse uddannelser og kurser kan du få enten VEU (voksen efteruddannelsesstøtte) eller SVU (Statens Voksenuddannelse). Med VEU eller SVU får du udbetalt 80 % af dagpengesatsen. Det er uddannelsestypen og dit uddannelsesniveau, der afgør, om du får SVU og VEU. Dagpenge Det første halve år som ledig, kan du tage et selvvalgt VEU-kursus på op til seks uger på dagpenge. Har du været ledig i længere tid, skal kurset være skrevet ind i en jobplan. Du kan også tage en 8, 9 eller 10. klasse, eller du kan tage HF enkeltfag under 20 timer om ugen. Du skal selvfølgelig stå til rådighed og være jobsøgende samtidig. SU Oven i SU en kan du tage et SU-lån. Hvis du har børn, kan du få et supplerende SU-lån, og i nogle tilfælde kan du få et SU-tillæg. Voksenlærling Voksenlærlingeordningen er en genvej til en faglig uddannelse, hvis du er over 25 år. Under uddannelsen får du en løn, der svarer til mindstelønnen som ufaglært på området, mens virksomheden får tilskud til lønnen. Se listen over de uddannelser, du kan tage som voksenlærling på fremtidenerfaglaert.dk. Kompetencefonde Kompetencefondene er knyttet til forskellige overenskomster og giver mulighed for at søge tilskud til selvvalgt efter- og videreuddannelse. Læs mere på kompetencefonde.dk. Arbejder du under en af Kristelig Fagforenings overenskomster, kan du søge tilskud fra en kompetenceløftskonto via din arbejdsgiver. Tilskud fra Kristelig Fagforening Som kunde i Kristelig Fagforening kan du få 1000 kr. pr. år til kurser og materiale. Spar penge og få råd til at gå på skole Hvis du ikke vil risikere at ligge søvnløs på grund af økonomien under uddannelsen, skal du starte med at lægge et budget. Hænger indtægter og udgifter ikke sammen, er her nogle steder, du kan spare: 1. Hvis du har børn i daginstitution, kan du søge om en delvis friplads, hvis jeres husstandsindkomst ikke overstiger 485.000 kr. Er husstandsindkomsten under 156.301 kr. kan du få fuld friplads. Kontakt din kommune. 2. Du kan få nedsat kontingent eller frikontingent i fagforening og a-kasse, bl.a. afhængig af hvilken uddannelse du tager. Spørg i a-kassen. 3. Hvis du betaler til efterlønnen, kan du måske holde en pause med indbetalingerne. Det afhænger af, hvornår du er startet med at betale til ordningen. Spørg i a-kassen. 4. Drop bilen og tag bussen eller toget. Til videregående uddannelser kan du få et Uddannelseskort til kun 19,26 kr. pr. dag. Tjek uddannelseskort.dk. 5. Find de billigste løsninger på tv, internet og mobiltelefon. Sammenlign priser på telepristjek.dk eller mobiltjek.dk 14 KRIFA MAGASINET APRIL 2012
TEMA UDDANNELSE Fra Matas til marketing Stine er vild med at uddanne sig. Forandring ikke bare fryder, men er en nødvendighed. For man skulle jo nødig gå i stå, siger hun Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Stine Gregersen Søndergaard arbejder til dagligt som marketingkoordinator hos Kristelig Fagbevægelse. Hun er uddannet cand.ling.merc. i strategisk virksomhedskommunikation og er lige nu i gang med en IAA diplomuddannelse inden for markedsføring ved siden af jobbet. Men hun begyndte uddannelsesmæssigt et helt andet sted. Nærmest en tilfældighed Det var nærmest en tilfældighed, at Stine efter folkeskolen valgte at tage HHX på handelsskolen. Og drømmen var at blive statsautoriseret revisor. Men et job som juleassistance i Matas ændrede drømmen. - Jeg kunne godt lide kundekontakt og havde interesse for Matasfaget. Det blev så starten på min fantastiske Matas-karriere. Jeg var nemlig så heldig at få en elevplads, efter min HHX eksamen var i hus. Matas og så videre Personlig udvikling har altid fyldt meget hos Stine. Og selvom hun var glad for uddannelsen og tiden hos Matas, kom hun til et punkt, hvor hun havde lyst til flere udfordringer. - Jeg har lidt af en udbrydertrang, hvis jeg kommer i for låste rammer og for meget trummerum. På et tidspunkt skulle jeg bare videre. Men der gik et års tid, inden Stine fandt den rette uddannelse. - Jeg tog mit fjumreår her. Faktisk var det mit første uddannelsesmæssige pusterum siden børnehaveklassen! Stine valgte en bachelor i engelsk og kommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus. Her kunne hun lade sin kreative sans og lysten til at skrive slå igennem. - Planen var at tage de første tre år og så ud på arbejdsmarkedet det igen. Men jeg tog didat-uddannelsen en med. For jeg vidste, at det ville blive svært at komme tilbage på skolebænken igen- igen, hvis jeg først kan- fik et job. At Stine tog en ny uddannelse og skiftede branche, var der fuld opbakning til blandt lie og venner. Også selvom Stine fornemmede, at nogle tænkte: At hun gider. fami- Aldrig færdig - Jeg har ikke fortrudt mit skifte. Overhovedet ikke! Jeg er glad for, at jeg gjorde det og ikke mindst, at jeg tog alle fem år. Det har givet mig en masse petencer, som jeg ikke ville have kom- været foruden. På spørgsmålet, om hun nu som 33-årig er færdig med at uddanne sig, kommer svaret promte: - Nej. Det håber jeg aldrig, at jeg bliver. Jeg elsker at lære nyt, og jeg elsker at blive udfordret. Det værste, jeg kunne forestille mig, var at gå i stå. Lige nu er jeg i gang med min IAA diplomuddannelse i markedsføring. Det er med til at udvikle mig og gøre mig bedre til mit job. Jeg kan bedst lide at have mange bolde i luften, det er den måde, jeg holder mig i gang på. Det har også givet mig et stærkt netværk, som jeg stadig passer og plejer, så godt jeg kan. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 15
TEMA UDDANNELSE Kurser kickstarter kompetencerne Ketty Lang forsøger at forbedre sine chancer for et job ved at tage et svejsekursus. Hun er ufaglært og har senest arbejdet på en kølerfabrik. Ufaglærte Ketty Lang og murer Svend Åge Carlsen har begge valgt at efteruddanne sig på AMU-kurser for at få flere kompetencer og øge chancerne på jobmarkedet Tekst: Vivian A. Voldgaard Foto: Jesper Voldgaard Hjelmen sidder, hvor den skal, og visiret lukker helt af for 54-årige Ketty Langs koncentrerede panderynker, mens hun uden at ryste med elektroden i hånden TIG-svejser en vinkel i rustfrit stål. Da hun kort tid efter træder ud af svejseboksen og lader visiret glide på plads oven på hovedet, breder et stort smil sig i hendes ansigt. Hun synes, det er rigtig sjovt at svejse. Og hun synes selv, at hun er ret god til det. Hvor god vil vise sig, når hendes produkt bliver vurderet af fagfolk, der afgør, om hun rent faktisk består prøven i TIG-svejsning. Ketty Lang er på AMU-kursus på Learnmark Horsens, som er en erhvervsskole, der bl.a. udbyder AMU-kurser. Indtil for 14 dage siden arbejdede hun som ufaglært skaffer på virksomheden Nissens Kølerfabrik i Horsens. - Men jeg blev sagt op, fordi virksomheden flytter noget af produktionen ud af landet, fortæller hun. I opsigelsesperioden er Ketty Lang sendt på kursus. Hun måtte selv vælge, hvilket kursus hun ville gå på. - Jeg har altid gerne villet lære at svejse, for metal og håndværk interesserer mig. Jeg kunne intet, da jeg kom her. Men jeg håber, jeg kan blive så god, at jeg kan søge job inden for metalbranchen. Mine muligheder bliver i hvert fald større. Jeg får en bredere vifte af job, jeg kan søge, påpeger Ketty Lang. En perfekt chance Ketty Lang har gået på AMU-kursus i 14 dage og regner med at tage 14 dage mere. På den tid kan hun nå at lære det grundlæggende inden for TIG- og CO 2 -svejsning. - For hver dag bliver opgaverne sværere og sværere. Det er en udfordring, men det er dejligt, for jeg kan godt lide udfordringer, smiler hun. Hun mener, det er rigtig godt, at en virksomhed lader medarbejderne videreuddanne sig i opsigelsesperioden, når man bliver nødt til at afskedige nogen. - Det er en form for skub, som virksomheden giver de opsagte medar- 16 KRIFA MAGASINET APRIL 2012
TEMA UDDANNELSE Svend Åge Carlsen er i gang med et 17-dages modulopbygget IT-kursus på Learnmark Horsens. Han tager et modul ad gangen, så han kan springe fra undervejs, hvis han får job. AMU-kurserne foregår i et såkaldt åbent værksted, hvor kursisterne løbende kommer ind. De fleste skal have fornyet deres svejsecertifikater, men der kommer også kursister, der som Ketty Lang skal lære det fra bunden. Ketty Langs underviser er Carl Johan Mouritzen. "Det gælder jo bare om at få puttet noget på sit cv, når der er så mange arbejdsløse." bejdere, så de kan komme videre til et andet job. Og det synes jeg er alle tiders. Det er perfekt for mig at få en mulighed for at lære noget nyt, så jeg får øget mine kompetencer. Det gælder jo bare om at få puttet noget på sit cv, når der er så mange arbejdsløse, mener Ketty Lang. Fra murerske til pc-mus Det er en anden AMU-kursist på Learnmark Horsens helt enig i. 56-årige Svend Åge Carlsen sidder i en bygning uden røg og støj på en anden adresse og kigger ind i en skærm. Han forsøger at få sine fingre til at danse hen over tastaturet på en computer. Det kan godt være lidt svært at få de lidt stive fingre til at makke ret, når man har været murer i mange år. Svend Åge Carlsen kom i lære i 1973 og har arbejdet som murer lige siden. Men trods det tager han også imod sin undervisning med et smil. - Jeg går på kurset, både fordi jeg er blevet arbejdsløs, og af interesse, fortæller Svend Åge Carlsen, der har været ledig i en måned. Tiden skal udnyttes Det er ikke første gang, den erfarne murer må lade murerskeen ligge. Faget er sæsonafhængigt, så om vinteren er der tit nedgang i byggeriet. Derfor lader Svend Åge Carlsen sig heller ikke slå ud af, at han er blevet ledig. - Jeg udnytter tiden til at lære noget. Det er bare med at komme af sted på kursus. Sådan har jeg altid haft det, fortæller han og fortsætter: - Denne gang lærer jeg noget helt nyt, nemlig it. Sidste vinter, da jeg også gik ledig, var jeg på kursus i det nye byggeregulativ. Men denne gang ville jeg prøve noget, der ikke har med murerfaget at gøre. Og it er relevant, når jeg skal skrive og sende ansøgninger, men også hvis jeg vil søge job inden for andre brancher, påpeger Svend Åge Carlsen. De regler, der er for ledige om, at man skal søge bredt, afskrækker nemlig ikke den erfarne murersvend. - Der er mange tunge løft inden for byggeriet, og jeg bliver jo ikke yngre, så jeg kan godt forestille mig at søge over i en anden branche som f.eks. i industrien eller på et lager. Og hvis jeg skal have en chance for at få sådan et job, er det vigtigt at have papir på, at jeg har kendskab til it. Det kan jeg få her, så jeg regner med, at kurset øger mine chancer for at få et job, vurderer Svend Åge Carlsen. Ledige på AMU-kursus Ledige har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse i de første måneder, de er ledige. Et flertal i Folketinget har netop vedtaget, at prisloftet for alle kurser til og med erhvervsuddannelsesniveauet, herunder samtlige AMU-kurser, bliver fjernet fra 1. april 2012. Det betyder, at ledige fremover kan vælge kurser som selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, fx truckcertifikat og buskørekort, uanset hvad kurset koster. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 17
TEMA UDDANNELSE Find vej gennem uddannelsesjunglen Der er masser af muligheder for at dygtiggøre sig og får papir på en uddannelse. Og der er masser af steder, der guider gennem de mange tilbud Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk og Zinita Kviesgaard Poulsen Arbejdsmanden er en uddøende race. Der bliver færre og færre ufaglærte job, og det, der er brug for i fremtiden, er faglærte og folk med videregående uddannelser. Det viser alle undersøgelser. Så det kan sådan set kun gå få langsomt med at komme i gang med at uddanne sig. - Der er stadig mange, der arbejder som ufaglærte og gør det rigtig godt, siger Birgitte Stampe, der er udviklingschef på erhvervsskolen Learnmark Horsens. - Men det er de ufaglærte, der står forrest, når der skal fyres. Papir på kompetencerne I sit job på erhvervsskolen møder Birgitte Stampe mange, der gerne vil videre med en uddannelse. Hendes meget kontante opfordring lyder: - Henvend dig til en erhvervsskole, afdelingen for efteruddannelse. Tag med, hvad du har af eksamensbeviser, udtalelser fra tidligere job osv. Og skriv dit cv. Så laver vi en realkompetencevurdering, hvor vi ser på tre ting: Dine uddannelser, din praktiske erfaring og dine sociale kompetencer. Det sidste er der mange, der ikke regner for noget. Men hvis du for eksempel har været kasserer i den lokale boldklub, behøver du nok ikke et bogholderikursus. - Så får du et bevis på de ting, du kan, men ikke har papir på. Og vi laver en uddannelsesplan. Den er meget konkret og peger på de ting, du mangler for at have en hel uddannelse. Uddannelsesplanen bliver lavet i forhold til de mål, du selv er med til at sætte. - Vi vejleder ikke folk til at tage uddannelser uden muligheder. Der skal være et job i den anden ende. Det er det, vi målretter vores afklaring mod. Ikke farligt - Mange er lidt skræmte for at gå i gang. Men en uddannelse behøver ikke at betyde, at man skal sidde på skolebænken i tre år, understreger Birgitte Stampe. Mange, der får lavet en realkompetencevurdering, vil nemlig opdage, at de måske kun mangler nogle måneders praktik og en fagprøve for at have en hel uddannelse. Og noget af det, der foregår på uddannelsen, minder om det, man allerede har arbejdet med i hverdagen. - Det er vigtigt at holde sig for øje, at med en uddannelse går man fra ufaglært til faglært, ens løn stiger, og man er mere sikker i sin ansættelse, erklærer hun. Fokus på målet - Hvis man starter på en uddannelse, skal man ville det. Holde fokus på målet. Det er faktisk så lidt, man skal investere, i forhold til, hvad man får ud af det. Med en uddannelse er man meget mere attraktiv på arbejdsmarkedet. Birgitte Stampe er godt klar over, at det kan virke som et kæmpe bjerg at gå i gang med en uddannelse. Men hun opfordrer til, at man tager bjerget i små etaper. Det hjælper uddannelsesplanen også til, for den er bygget op med overskuelige delmål. - Og så vil jeg sige: Du skal fejre dine små succeser! Hver gang du kan vinge noget af på uddannelsesplanen, er det en succes, og du er godt på vej mod dit mål! 18 KRIFA MAGASINET APRIL 2012
TEMA UDDANNELSE Mere inspiration Merkonom-, teknonom- og akademiuddannelser er fleksible efteruddannelser inden for handel, kontor og teknik. Akademiuddannelserne tager typisk tre år på deltid; merkonom- og teknonomuddannelser varer to år på deltid. Fagene kan også tages som enkeltfag. Læs mere på merkonom-au.dk Voksenlærling er en mulighed for personer over 25 år for at få en faglært uddannelse. Svarer til den almindelige elev- eller lærlingeuddannelse, men i stedet for elevløn får man branchens mindsteløn for ufaglærte. Læs mere på fremtidenerfaglaert.dk Find relevante kurser til efteruddannelse på efteruddannelse.dk og veu.center.dk VUC-centrene tilbyder forberedende voksenundervisning og almen voksenuddannelse, hvor du kan supplere din folkeskole-uddannelse. Du kan også tage HF eller supplerende gymnasiefag. Læs mere på vuc.dk. Find din uddannelse Hjemmesiden ug.dk er en grundig guide til mere en 2000 uddannelser i Danmark, både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser. Siden har forskellige inspirationsværktøjer, for eksempel Jobkompasset og Uddannelseskompasset, der hjælper dig med at indkredse, hvad der kan være relevant for dig. Realkompetencevurdering Med en realkompetencevurdering kan du få papir på det, du faktisk kan. Realkompetencer er din samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan du har fået dem. Vurderingen foretages af forskellige uddannelsesinstitutioner, og dit lokale VEU-center kan formidle kontakten til relevante uddannelsessteder Et realkompetencebevis giver dig for eksempel mulighed for at få et uddannelsesbevis på en specifik uddannelse eller give dig adgang til en uddannelse, du ikke formelt opfylder adgangskravene til. Læs mere på veu-center.dk Muligheder via Krifa Mine muligheder. Et program, der giver inspiration til uddannelser og oversigt over økonomi under uddannelse. Find det på mine-muligheder.dk. Som kunde i Kristelig Fagbevægelse logger du på med brugernavnet krifa og passwordet elefant. Jobspor. Et program, der gennem en række spørgsmål pejler sig ind på, hvilke uddannelser eller erhverv, der passer dig. Du finder Jobspor på krifa.dk/selvbetjening og logger ind med NemID. Karriererådgivning. Som kunde i Kristelig Fagforening kan du få en times samtale med en professionel konsulent, der kan hjælpe dig med at se nye muligheder for uddannelse eller job. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 19
HAR DU BRUGT DIN FAGFORENING I DAG? Kristelig Fagforening er meget mere end overenskomster og retssager. Som kunde i Kristelig Fagforening får du rådgivning i hele dit arbejdsliv. Brug fagforeningen som sparringspartner Mange tænker først på fagforeningen, hvis det hele er gået i hårdknude på arbejdspladsen, og der skal føres en sag. Men faktisk kan du bruge din fagforening som sparringspartner til mange andre ting. For eksempel hvis du har spørgsmål til din ansættelseskontrakt eller vil have den læst igennem af en juridisk konsulent. Det kan også være, at du har brug for gode råd om løn og lønforhandling eller spørgsmål om din ret til barnets 1. sygedag. Vi har 70 advokater og juridiske konsulenter, der sidder klar til at hjælpe dig. Få inspiration til din jobfremtid Måske har du brug for at se nye muligheder i forhold til din jobsituation. Overvejer du en lederstilling, et brancheskifte eller en ny uddannelse? Det kan også være, at du er nervøs for at miste dit job, fordi mange arbejdspladser forsvinder i finanskrisen. Som kunde i Kristelig Fagforening kan du få personlig karriererådgivning, som kan hjælpe dig med at se nye muligheder. De fleste oplever, at karriererådgivningen giver ny energi og inspiration til karriereudvikling og eventuel jobsøgning. Læs mere på krifa.dk/karriere Er du ikke allerede kunde i Kristelig Fagforening? Send KF fagforening til 1241 og hør mere. Det koster almindelig sms-takst.