Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018

Relaterede dokumenter
Vi har fortsat en høj trivsel på Nivå skole

Resultater af trivselsmåling

Trivselsmåling

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

Trivsel i folkeskolen, 2015

Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Vurdering og Handleplan

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Mølholm Skole Vejle Kommune. Trivsel, læring og sundhed 2017

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Kolind Centralskole Antimobbestrategi 2017

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

INDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE...

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Sejs Skole Silkeborg Kommune.

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Bryrup Skole Silkeborg Kommune.

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Frisholm Skole Silkeborg Kommune.

Elev APV Indledning

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING?

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune

Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016.

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Egebjergskolen, klassetrin Horsens Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

undervisningsmiljø 2014

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Øster Hornum Skole, klassetrin Rebild Kommune

BRANDERUP FRISKOLE 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Branderup Friskole, klassetrin Tønder Kommune

Trivselsevaluering 2010/11

Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014. Skole.

Kvalitetsanalyse 2015

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Isbryderen, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Rosenkilde Skole, klassetrin Slagelse Kommune

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Trivselsmåling 0. til 3. klasse

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

SINDING-ØRRE MIDTPUNKT

Antimobbestrategi for

Landsgrav Friskole UMV 2018

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Orientering om resultater af trivselsmålingen 2016/2017

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

Transkript:

Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018 Den nationale trivselsmåling gennemføres hvert år i alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Målingen sker i henhold til Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen. At øge elevernes trivsel er ét af målene med folkeskolereformen, da trivsel er en vigtig forudsætning for elevernes evne til at indlære. Den årlige måling har til formål at vise udviklingen af elevernes trivsel samt være et arbejdsredskab for skolerne til at forbedre trivslen og undervisningsmiljøet. Den generelle trivselsscore sammenfatter resultater for hhv. social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Det er eleverne, der besvarer målingen. Alle elever på alle årgange deltager. Opfølgning sker på alle niveauer, dvs. både på skole- og klasseniveau samt efter behov på individniveau. Evt. opfølgning på individniveau sker altid i samarbejde med forældrene. Opgaven med at følge op på individ- og klasseniveau ligger hos årgangs- /klasseteamet. Opgaven med at følge op på skoleniveau ligger hos skoleledelsen. Som afsæt for opfølgningen på skoleniveau udarbejdes hvert år en handle-/udviklingsplan. Handle-/udviklingsplanen offentliggøres hvert år primo oktober på skolens hjemmeside sammen med en resultatrapport på skoleniveau. Dette er handle-/udviklingsplanen for den seneste måling gennemført i skoleåret 2016/2017. På Kokkedal Skole har 93% af eleverne besvaret målingen.

Skolens resultater Fokuspunkt i skoleåret 16/17 At give/skabe vilkår, der gør at eleverne føler sig trygge. Evaluering Der er ikke på 0.-3. årgang et specifikt spørgsmål, der spørger til tryghed, men ser man på, om eleverne kan lide pauserne svarer 76% JA i 2017 mod 68% i 2016 altså en stigning på 8%. Ser vi, ligeledes for 0.-3. årg. på hvorvidt de føler sig alene i skolen svarer 71% aldrig i 2017 mod 63% i 2016. For 4.-9. årg. er der ikke nogen markant forskel fra målingerne i 2017 til målingerne i 2016. 80% svarer dog at de er helt enige /enige i, at de føler sig trygge i pauserne. Netop 4.-9.årgang har været med i en ekstra trivselsmåling umiddelbart før sommerferien. Vi har endnu ikke kunnet hente det samlede resultat fra denne undersøgelse, men vi har en formodning/forhåbning om, at trygheden i pauserne er øget, da alle elever på 4.-6. årg. siden marts har skullet skrive sig på en lærerstyret aktivitet i den store pause midt på dagen. Dette har vi fået mange positive tilbagemeldinger på fra såvel forældre som elever, der synes, det er rart og trygt at vide hvem man skal være sammen med, og hvad man skal lave. Indskolingen har gang i noget tilsvarende. Denne ordning med lærerstyrede aktiviteter har også medført, at vi har nedlagt vores Legepatrulje, da der ikke længere er brug for den i og med at alle eleverne er

aktiverede. At stoppe den oplevede mobning. Der bliver ikke på 0.-3. årg. spurgt specifikt til mobning, men i stedet om er der nogen, der driller dig?. Ligesom i 2016 svarer 49% aldrig og 43% en gang imellem. 4.-9.klassernes bliver spurgt til, hvor ofte de føler sig mobbet. Hertil svarede 77% aldrig og 12% sjældent i 2017, tal der til forveksling ligner dem fra 2016. Som tidligere nævnt afventer vi spændt de nyeste resultater fra juni 17. Vi har i år på hele skolen arbejdet med brug af digitale medier/digital mobning, såvel i lærer- som elev- og forældregruppen. Dette har medført at vi har udvidet dette punkt i vores antimobbestrategi, samt i vores oversigt over, hvilke områder der bør tages op til forældremøder på de forskellige årgange. At styrke elevernes medbestemmelse og motivation Der er på 0.-3. klasse en svag fremgang at spore, idet 72% siger, at de tit eller nogen gange er med til at bestemme, hvad der skal foregå i timerne mod 66% i 2016. På 4.-9. årg. er der ingen forskel at spore på målingerne i 2016 til 2017. Vi har talt en del med eleverne om dette, dels efter trivselsmålingsresultatet i 2016, dels forud for trivselsmålingen i 2017. Eleverne giver i disse snakke udtryk for, at når de svarer en gang imellem, er det egentlig ikke tænkt som en negativ vurdering, idet de finder det helt i sin orden, at læreren bestemmer i visse situationer. Disse snakke har også været med til, at vi som lærere er blevet mere bevidste om tydeligere at italesætte alle de situationer, hvor eleverne reelt har medindflydelse. Endvidere har vi i årets løb haft ekstra fokus på arbejdet med Mindset, især på 6.-9.

årgang. Men det er endnu så nyt, at vi ikke kan konkludere noget sikkert ud fra dette. Men vores oplevelse er, at det er vigtig ift. elevernes egenmotivation og lyst til og mod på at lære. Fokusområder Faglig trivsel i indskolingen Status/sammenhæng: Vi kan i trivselsmålingen se at især drengene - indskolingen scorer under gennemsnittet (3,6 gennemsnit kommunalt 3,8). Dette mener vi godt kan forbedres, især med øje for at den sociale trivsel ligger over gennemsnittet for kommunen. Vi vil gerne have at den faglige og sociale trivsel er sidestillet og at elevene også motiveres ved at opleve at de bliver mere vidende og mestrer nye fagligheder. Mål Tiltag Tegn Evaluering Dato for sidste Dato for næste Ansvarlig for redigering opfølgning opfølgning Faglig trivsel i At den faglige Elevsamtaler med At April Okt 2017 indskolingen trivsel øges i fokus på læring elevsamtal 2018, på indskolingen erne har matrikelm fokus på øder på læring i indskoling Arbejde med varieret bred en samt i skoledag fokus på forstand ledelsen. læring i mange At der i

sammenhænge Arbejde med Mindset hos små elever oplæg ved mellemtrin/udskolingsl ærere alle læringsforl øb arbejdes med en varieret skoledag At der begrebern e fixed mindset og growth mindset er kendt for alle lærere og elever Spændende/inspirerende undervisning i udskolingen Status/sammenhæng Vi kan i trivselsmålingen se at, 71% af eleverne synes at undervisningen en gang i mellem, tit eller meget tit er kedelig. Desuden at 57% synes at undervisningen at en gang i mellem eller sjældent er spændende. Vi er derfor optagede af at arbejde med at øge oplevelsen af spændende og inspirerende undervisning hos eleverne.

Under arbejdet med varieret skoledag arbejder vi blandt andet med de fem motivationsformer; Videns- mestrings-, relations-, involverings- og præstationsmotivation. Dette gør vi for at understøtte elevernes opfattelse af at undervisningen er meningsfuld, ved at lade dem erfare, hvad der ligger bagved det fagfaglige, altså en synlighed i læringsmål og formål. Vi arbejder også gennem mindset-baseret undervisning med at eleverne bliver motiveret for at tage ansvar og ejerskab for deres egen læring. Dermed håber vi fremadrettet at se en stigning i antallet af elever, der oplever undervisningen spændende og inspirerende. Mål Tiltag Tegn Evaluering Dato for sidste redigering Dato for næste opfølgning Ansvarlig for opfølgning Spændende/inspirere At Øget At der På Oktober, April, Ledelsen, nde undervisning i eleverne fokus på begre martriklemø 2017 2017 Kokkedal udskolingen i mindset berne der på skole udskolin baseret fixed udskolingen gen undervisn minds samt på oplever ing. et og ledelsesmø undervis growt der ningen h som minds spænde et er nde og kendt inspirere for nde. alle lærere og elever

Arbejde At der At eleverne med i alle oplever varieret læring mestring og skoledag sforlø involveringe fokus b n i deres på læring arbejd egen faglige i mange es udvikling. sammenh med (de fem æng en motivations varier former) et skoled ag At der At arbejdes man i med klasse synlig ru læring mmen e kan se hvad elever ne er

ved at lære, at elever ne til hver tid, ved hvad de laver og hvorfo r. Tryghed i skolen Status/sammenhæng Vi kan i trivselsmålingen se at det i indskolingen, som i 2016, stadig er vigtigt at arbejde med tryghed i skolen. Ved adspurgt om eleverne kan lide pauserne svarer 76% JA i 2017 mod 68% i 2016 altså en stigning på 8%, men stadig vigtigt at arbejde med. Ligeledes er vi optagede af, at der på 0.-3. årg. er 29%, der nogle gange eller ofte føler sig alene i skolen i 2017. Vores strukturerede elevpauser er et stort fokus på skolen. Vi har igangsat forløb på mellemtrinnet og er nu ved at samle de gode erfaringer til brug for hele skolen. Vi har stor forventning til at disse tiltag vil øge andelen af elever der er glade for pauserne lige så vel som andel af elever der ikke føler sig alene. Alt personale på skolen vil desuden deltage i et oplæg om relations pædagogisk kompetence som vi forventer vil styrke vores kontaktlærerordninger samt sætte fokus på den allerede gode gode udvikling i andelen af elever, der føler sig trygge.

Mål Tiltag Tegn Evaluering Dato for sidste redigering Dato for næste opfølgning Ansvarlig for opfølgning Tryghe At At pausetiden er Færre Løbende på Oktober April Ledelsen, d i andel struktureret af konflikter afdelings/matrikel 2017 2018 Kokkedal skolen af fastlagte aktiviteter mellem elever møder skole eleve med større eller i forbindelse r der mindre med pauser altid lærerinvolvering føler sig Mobilpolitik fortsættes Færre Løbende på trygg (elevene afleverer på elevkonflikter afdelings/matrikel e i alle klassetrin telefon på sociale møder skole hver morgen medier n udleveres igen efter øges endt undervisning) Kontaktlærerordning Alle elever Faste samtaler styrkes ved hvem der mellem er deres elev/kontaktlærer kontaktlærer. og oplever at have løbende

kontakt. Personalet arbejder Oplæg om I samarbejde endnu mere ud fra en relationspæda med AKT at følge relations pædagogisk gogisk op på oplægget tilgang kompetence og for alle implementering ansatte på af nye tiltag i skolen. denne forbindelse