Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
|
|
|
- Georg Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl bød alle elever velkommen til et nyt skoleår. Selvom det regnede, så holdt vi dog fast i den gode tradition med velkomst og fællessang i skolegården, men hvor det sidste år var solbriller og shorts, så var det i år mere paraply og gummistøvler. Nå pyt vi har alle sammen fået ladet batterierne op med masser af sollys hen over sommeren, så en regnbyge eller to kan ikke spolere det gode humør. Velkommen til såvel nye som gamle elever på Vestre Skole.
2 Nyt skoleår nye tiltag Med planlægningen af næste skoleår lægger vi op til nogle prioriteringer og ændringer, som vi gerne vil orientere jer om. Vi vil også tale med jer om det på forældremøderne i september, men du/i får her nogle informationer om, hvad vi har iværksat af ændringer. Elevpausen midt på dagen er blevet kortere Den lange elevpause, som i sidste skoleår var på en time, bliver i dette skoleår kortere. Elevpausen midt på dagen er på 45 minutter, hvoraf eleverne spiser det første kvarter. Hos de mindste elever sørger man for, at eleverne også kan spise formiddagsmad, hvis der er behov for det. Læringsbånd i skemaet Vi har i planlægningen af det nye skoleår lagt et læringsbånd ind i skemaet. Det vil sige, at der fra kl hver dag er et læringsbånd, hvor eleverne vil opleve forskellige aktiviteter. I skemaet kan man se det med forkortelsen LBÅ. Indholdet i disse lektioner kan være fælles aktiviteter på tværs af årgangen eksempelvis med trivselstemaer eller andre fælles fokusområder. Det kan også være læringsaktiviteter, som man på den enkelte årgang vurderer, at eleverne vil have gavn af i den pågældende periode. Læringsaktiviteter der understøtter forskellige tiltag, som vi ønsker for vores elevers læring og trivsel i det daglige skolearbejde. Tiden til læringsbåndet bliver taget fra den understøttende undervisning, så det er ikke de enkelte fag, der leverer timer til læringsbåndet. Løbende elevsamtaler lagt ind i skemaet Vi har i skemaerne planlagt med, at kontaktlærerne løbende kan afvikle elevsamtaler med eleverne. Vi har i samarbejde med skolebestyrelsen søgt om kortere skoledage ( 16b) mod konvertering til tovoksen-lektioner. Det vil sige, at vi forkorter skoleugen med to lektioner á 45 minutter (understøttende undervisning), mod at vi skemalægger med tilsvarende to ugentlige lektioner, hvor vi har to voksne (lærer eller pædagog) på lektionerne. Vi vil konkret anvende lektionerne til skemalagte ugentlige elevsamtaler, hvor kontaktlærerne kan styrke relationerne med alle elever via løbende og systematiske samtaler. I skemaet kan man se, at der i nogle lektioner står et fag og teksten elevsamtale. Det betyder, at den ene lærer har klassen, mens den anden lærer afvikler elevsamtaler med eleverne. Samtalerne kommer til at omhandle elevens læring og trivsel, og vi vil gå systematisk til værks, således at samtalerne gerne skulle give eleven støtte og hjælp til at arbejde med udviklingsprogression i forhold til læring og trivsel. Sagt med andre ord lærer og elev har en løbende dialog om, hvordan det går med elevens udvikling i såvel faglige- som trivselsmæssige sammenhænge, og læreren kan give den enkelte elev konstruktiv feedback på, hvad han/hun kan gøre for at tage de næste gode skridt i den udvikling, som vi sammen arbejder på at lykkes med. Der vil naturligvis komme et udbytte af disse elevsamtaler, som vi kan anvende konstruktivt også i dialogen med elevens forældre, således at forældrene også bliver mere bevidste om, hvad den enkelte elev arbejder på at opnå i sin skolehverdag med mulighed for at støtte op omkring den ønskede udvikling.
3 Understøttende undervisning / ikke længere så megen studietid Tidligere blev den understøttende undervisning anvendt til lektietimer (på Vestre Skole kaldet studietid) Vi har imidlertid valgt at prioritere muligheden for individuelle elevsamtaler højt, fordi vi ved, at det virker motiverende for eleverne at få feedback fra lærerne i det daglige arbejde med læring og i forhold til elevens trivsel. Vi har som nævnt også valgt at arbejde med et decideret læringsbånd 25 minutter om dagen alle ugens 5 skoledage. Lektioner hvor lærere og pædagoger omkring teamet sammen kan planlægge, hvad lektionerne skal bruges til. Det kan være faglige lektioner, hvor man arbejder med faglig opfølgning. Formålet med Læringsbåndet er at booste den varierende undervisning. Dette gøres med fokus på et eller flere af de følgende elementer; bevægelse, trivsel, sprog, fag-træning, timeløse fag m.m. Det korte af det lange er, at man ikke længere kan se så mange lektioner med studietid i skemaet, fordi vi altså anvender den understøttende undervisning til to andre ting, som vi prioriterer i forhold til den enkelte elevs læring og trivsel. At der ikke længere er så meget lektie/studietid i skemaet, som man på Vestre Skole har prioriteret tidligere det betyder naturligvis, at vi er nødt til at tænke vores læring, lektier m.m. på lidt andre måder. Vi skal internt på skolen have nogle faglige drøftelser omkring læring og lektier, og herunder hvordan vi kan sikre eleverne en skolehverdag, hvor de ikke bliver overbelastet med store mængder hjemmearbejde lige som vi kommer til at drøfte/evaluere på de nye tiltag, som vi igangsætter. Vi vil gå i dialog med jer forældre på de kommende forældremøder omkring vores samarbejde skole og hjem i forhold til elevernes skolearbejde og faglige udvikling. Hen over sommeren. Hen over sommeren har medierne også interesseret sig for folkeskolen. I Frankrig forbyder man mobiltelefoner i skolen. Skal vi også gøre det i Danmark? På Vestre Skole står vi også over for nogle beslutninger omkring vores tilgang og holdninger til mobiltelefoner og andre elektroniske devices. Vi skal have en plan for digital dannelse på Vestre Skole. Det kræver dog først nogle gode drøftelser og overvejelser, og det bliver et af emnerne, som den nye skolebestyrelse vil beskæftige sig med i den kommende tid. På skolen laver vi her fra skoleårets start et forsøg, hvor hele mellemtrinnet vil være mobilfrit i skoletiden frem til jul. Dette forsøg vil vi følge nøje, og vi vil se på fordele og ulemper i forhold til, hvad eleverne får ud af en skolehverdag uden mobiltelefonen. Vi vil her i efteråret igangsætte en proces, hvor vi med inddragelse af elever, forældre/skolebestyrelse og medarbejdere vil udarbejde en plan for, hvordan og hvad vi vil gøre i forhold til elevernes digitale dannelse, brug af mobiltelefoner m.m. i skoletiden.
4 Uge 27 og 32 på Vestre Skole intern kompetenceudvikling og klargøring til et nyt skoleår I uge 27 og 32 har lærere og pædagoger på Vestre Skole været i gang med forskellige spændende ting dels i forhold til planlægning og forberedelse af det nye skoleår, men også i forhold til intern kompetenceudvikling. Vi har på alle årgange påbegyndt arbejdet med at lave en social årsplan på årgangen. Med udgangspunkt i trivselsmålingen fra slutningen af maj samt den viden og de erfaringer, som lærere og pædagoger omkring en årgang har, så er der på alle årgange blevet opstillet nogle fokusområder og tiltag, som vi vil arbejde med i forhold til den gode trivsel i det nye skoleår. I vil få mere at vide om den sociale årsplan på forældremøderne i september. I uge 32 har vi på Vestre Skole startet et KRAP-kompetenceudviklingsforløb for alle pædagogiske medarbejdere. KRAP står for Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, og det handler både om et mindset i forhold til vores fælles og grundlæggende tilgang til arbejdet med børn, og derudover indeholder det en lang række nyttige værktøjer, som vi kan anvende i vores daglige arbejde/samarbejde omkring eleverne og de læringsaktiviteter, som vi sætter i gang. Alle pædagogiske medarbejdere på Vestre Skole får hen over efteråret 3,5 dage med KRAP-kursus/uddannelse. I uge 32 har vi også haft alle lærere og pædagoger på kursus i Professionelle Læringsfællesskaber (PLF) der drejer sig om optimering af vores teamsamarbejde om alle elevers læring og trivsel. Der er nogle forskellige elementer i PLF, og det går grundlæggende ud på, at vi styrker vores fællesskab og professionelle samarbejde i skolen. At vi i større grad lægger op til fælles refleksion over egen praksis med henblik på at udvikle vores arbejde med elevernes læring og trivsel. PLF handler også om, at man i et team får flere redskaber til at kunne anvende data af forskellig art i sit arbejde. Virker det, vi gør? Hvordan kan vi blive klogere på, hvad eleverne lærer, og hvad skal vi have fokus på i den proces? Vi har med KRAP og PLF startet et internt kompetenceudviklingsforløb op på Vestre Skole, og vi forventer på sigt, at vi dels får nogle gode værktøjer og systematikker i vores arbejde i hverdagen, men at vi derudover også får mulighed for styrke vores fælles værdigrundlag på Vestre Skole. Hvad bliver udbyttet for eleverne, kunne det jo så være relevant at spørge nysgerrigt ind til? Vi har i skolens ledelse stor respekt for vores medarbejderes gode kompetencer og erfaringer, men vi må også forholde os til, at vi lever i en tid med rivende udvikling og hyppige ændringer i krav og forventninger til det, vi skal levere i skolen. Der er ingen tvivl om, at opgaverne i folkeskolen ændrer sig løbende, og vi vil gerne udvikle både mindset og værktøjer til at kunne blive ved med at lave god skole på Vestre både nu og i fremtiden. Vi vil gerne skabe gode resultater i form af alle børn lærer noget samtidig med at de trives i fællesskabet. Vi arbejder på at styrke vores fællesskab omkring opgaverne med elevernes læring og trivsel, og vi vil med disse tiltag klæde vores lærere og pædagoger organiseret i årgangsteams godt på til også fremadrettet at kunne arbejde professionelt med alle elevers læring og trivsel. Ud over de nævnte aktiviteter har lærere og pædagoger i ugerne 27 og 32 naturligvis arbejdet med mange forskellige forberedelser til det nye skoleår herunder selvfølgelig også de faglige årsplaner på alle årgange.
5 Bygningsmæssige ændringer hen over sommerferien Vi har forud for dette skoleår valgt at organisere os i indskoling, mellemtrin og udskoling. I forhold til at skabe rammer, der understøtter det, så har vi hen over sommerferien haft håndværkere til at lave ændringer i bygning E. I Bygning E som før sommerferien rummede 4. og 5. årgang, er der blevet lavet to nye klasselokaler inden for de bygningsmæssige rammer, som vi havde og bygningen vil fremover rumme hele mellemtrinnet (4. 6. årgang). Mellemtrinnet er derudover med i et projekt omkring udvikling af gode læringsmiljøer, så vi forventer, der hen sidst på året også kommer til at ske nogle konstruktive ændringer i såvel fællesrum som i klasselokalerne. Det handler om inspirerende læringsmiljøer, og vi skal selvfølgelig nok orientere jer om det, når vi har noget mere konkret på det. Forældre- og personalearrangement vedr. samarbejdet om den gode trivsel Du/I vil i løbet af denne uge modtage en invitation til et forældre- og personalearrangement tirsdag d. 28. august kl Arrangementet vil blive afviklet i Sydbyhallerne, og vi har denne aften lavet aftale med Lisbeth Alnor fra VIA. Hun kommer og holder et oplæg, og hun vil efterfølgende facilitere en dialog mellem forældre og skolens pædagogiske personale. Temaet for denne aften vil være Fællesskaber, trivsel og mobning og herunder vigtigheden af vores samarbejde (forældre og skole) omkring den gode trivsel i skolen. Der vil være tilmelding via forældreintra. (nærmere information om dette følger) Afslutningsvis vil jeg gerne ønske alle elever, forældre og medarbejdere et rigtig godt skoleår 2018/19 på Vestre Skole. Venlige hilsner Lars Sørensen Skoleleder, Vestre Skole
Nyhedsbrev Vestre Skole 1. juli, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 1. juli, 2018 Ferie, ferie, ferie. Eleverne på Vestre Skole kunne fredag d. 29. juni synge den gode gamle sommerferiesang med det velkendte omkvæd Ferie, ferie, ferie, inden de
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: [email protected] www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Kære forældre. Om skolefusionen
Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN
1 TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i
Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet
Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet Faglighed og fællesskab Velkommen til Hellebækskolen Det er med stor glæde, at vi byder jer forældre og elever velkommen på
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b
Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b Børne- og ungdomsudvalget udsatte på sit møde den 27. april 2016 behandlingen af en række ansøgninger
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Antimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING
HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: [email protected] September 2016 Casen
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
SKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Blågård Skole Fokus på kommunikation og medier
Blågård Skole Fokus på kommunikation og medier Velkommen til en perle med plads, lys og grønt på indre Nørrebro Denne folder er til forældre på Blågård Skole. Her kan du blandt andet læse om det vi tror
Det brede læringsbånd
Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet
Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ
Mellemtrin indhold og fakta R Ø E N 2016/2017 N B Æ S L O Rønbækskolens kerneværdier I denne pjece vil vi fortælle dig om Rønbækskolens mellemtrin. Du vil kunne læse om vores pædagogiske værdigrundlag,
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Nyhedsbrev for. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Gårslev Skole Skoleåret 2012-2013 Udgave: Oktober Nyhedsbrev for Gårslev skole udsendes fem gange årligt: August: I forbindelse med skolestart Marts: Op til påskeferien Oktober: Op til efterårsferien
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Forældremøder & Forældresamtaler
Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Brande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
