OFFENTLIGE CHEFER I DJØF DEN 26.04.2019 Formandens mundtlige beretning 2019 Kære repræsentanter, medlemmer og offentlige chefer, hjerteligt velkommen til dette års repræsentantskabsmøde. Jeg har glædet mig rigtig meget til at møde jer alle i dag og jeg vil gerne lægge ud med en stor tak til netop jer: - For jeres engagement i at gøre en forskel for offentlige chefer og vores rammebetingelser. - For at I vil være med til at gøre offentlig ledelse til en del af løsningen, som det hedder i Djøfs strategi. - Og for at være med til at vise omverdenen, at vi Djøf ere rent faktisk ER en del af løsningen. I dag ser vi tilbage på mit første år som formand for bestyrelsen for Offentlige Chefer, og det har været et rigtigt spændende år. Det glæder jeg mig til at berette om. Men inden da, vil jeg gerne præsentere de bestyrelsesmedlemmer, der er her i dag: De to næstformænd: Helene Rasmussen Mikael Sjöberg De øvrige medlemmer: Bjarne Pedersen Kristian Jacobsen Anne Højer Simonsen Peter Lauritzen Katrine Nissen Elisabeth Kjeldsen
Niels Ågesen Tak til jer for et godt samarbejde! Jeg vil også gerne præsentere mig selv. Når jeg ikke lige optræder som formand for Offentlige Chefer er jeg Arktisk ambassadør i Udenrigsministeriet. I tæt samarbejde med Grønland og Færøerne og sammen med de syv andre arktiske stater arbejder vi på at fastholde Arktis som en stabil region, hvor alle de nye udfordringer og muligheder håndteres gennem dialog og gensidig respekt. Som formand for Djøfs offentlige chefer bestræber jeg mig på at tage nogle af de værdier med fra diplomatiet og er glad for, at netop de værdier også indgår i Djøfs strategi. Her tænker jeg på at skabe sammenhængskraft, række ud og skabe resultater i partnerskab med andre og at sætte dialogen i højsædet. Sammen med bestyrelsen går jeg efter konstruktiv dialog og samarbejde samt brede og nye partnerskaber. Jeg vil gerne bidrage til at bygge bro og skabe sammenhæng både internt i Djøf og udad til. Som sagt har det første år været spændende og det har været intensivt. Første nedslagspunkt var Folkemødet sidste år, hvor Offentlige Chefer var medsponsor til Ledelsesscenen og vi var med i en række spændende debatter om temaer som fx Hvad kan offentlig og privat ledelse lære af hinanden?, Ledelseskommissionens anbefalinger og Tilliden til djøferne. Offentlige Chefer var med andre ord synlige, og vi markerede os på vores indsatsområder, som er En stemme i samfundsdebatten, Ledelse i den offentlige sektor og Offentlige chefers image. Dog syntes jeg at debatterne og Ledelseskommissionens anbefalinger for den sags skyld godt kunne have givet den lidt mere gas på ligestillingen. Det vil vi gøre noget ved på dette års Folkemøde, hvor vi igen satser på en aktiv Djøf deltagelse på Ledelsesscenen og rundt omkring på debatterne. Det med manglen på kvinder i offentlig ledelse vender jeg tilbage til. Personligt var jeg rigtig glad for at deltage på Folkemødet, fordi jeg fik lejlighed til at tale med politikerne fra de andre delforeninger og de andre faglige 2
organisationer. Det har jeg haft glæde af siden, og det er et samarbejde, jeg vægter højt. I kølvandet på Folkemødet anmeldte Offentlige Chefer Ledelseskommissionens anbefalinger. Det blev til fire ud af fem hjerter. Fire hjerter, fordi jeg savnede mere i anbefalingerne om medarbejdernes indsats og om personaleledelse, trivsel, anerkendelse og motivation. For som offentlig chef kan du selvfølgelig ikke lykkes uden medarbejdernes store indsat. Det var også en pointe, som Helene - vores bestyrelsesrepræsentant i Ledelseskommissionens følgegruppe har lagt vægt på sammen med anstrengelserne for at understøtte offentlige chefers ledelsesrum. Ledelse står ikke alene, men sker i et samspil med netop medarbejdere og andre aktører. Det er også en del af det samarbejde og fællesskab, som jeg talte om før. Jeg kom ind i rollen som formand kort tid efter OK18. Jeg havde fulgt de komplicerede forhandlinger som bestyrelsesmedlem, og vi var oppe mod en statslig arbejdsgiver, der var udfordrende. Men det lykkedes som bekendt at nå et resultat. Og når vi kigger fremad, så tænker jeg, at det er vigtigt, at Offentlige Chefer frem mod OK 21 fortsætter med at udvikle dialogen med de offentlige arbejdsgivere, herunder også på statens område. Vi har eksempelvis drøftelser om en fælles ledelseskonference til efteråret. Det er godt at lave den type aktiviteter i fredstid, så er det lettere at tale sammen, hvis forhandlingerne strammer til, når vi skal skabe et OK-resultat for offentlige chefer. Hvis vi kigger generelt på offentlige chefer image, er det hele jo ikke fryd og gammen. Lønninger til offentlige chefer og fratrædelsesvilkår er ofte et tema i medierne. Vel og mærke med det fokus, at vi har for gode vilkår. Vi bliver ofte bedt om at stå på mål for vores vilkår, men man fristes til at tænke og tit sige ingen kommentarer for ikke at kaste nyt ved på bålet. Hvis embedsmænd har lavet fejl, skal vi selvfølgelig stå ved det og tage ansvar, men man sidder næsten altid tilbage med et billede af en heksejagt, hvor det 3
gælder om at finde en eller flere embedsmænd, som politikerne eller medierne kan give skylden. Jeg vil derfor også lige kort berøre et tema, der fik en kort opblussen i medierne her i det tidlige forår. Jeg tænker på formanden for Folketingets forslag om parlamentariske høringer. Djøf var på banen og tror jeg fik nuanceret debatten og refleksionerne i Udvalget for Forretningsordenen. I hvert fald er der nu tilsyneladende en konsensus om, at der skal være et rum for politikformulering. Men lige nu er debatten gået lidt i sig selv igen, og vi forventer ikke, der sker noget før efter valget. Sikkert er det i alle fald, at Djøf selvfølgelig har fokus på retssikkerheden for de offentlige chefer, der i givet fald vil blive involveret. Heldigvis er er der også mere positive vinkler på, hvad der optager os i Offentlige Chefer. Vi har nemlig i løbet af efteråret lagt stor energi i de dele af regeringens Sammenhængsreform, der vedrører afbureaukratisering. Her har vi fx deltaget i Djøfcasten For fire milliarder kr. bureaukrati. Her talte jeg med chefredaktør Nick Allentoft om, hvordan vi for det første kan bidrage til at skabe merværdi for borgeren og for det andet, hvordan vi kan skabe mere meningsfulde dokumentationskrav, så de ikke virker absurde for medarbejderne. Og vi har i pressen og på de sociale medier sat fokus på balancen mellem enklere styring af den offentlige sektor og et fleksibelt bureaukrati, der indrettet på den rigtige måde, er med til at sikre sammenhængskraft i samfundet og retssikkerheden for den enkelte borger. Netop Ledelseskommissionens borgerperspektiv er noget, som vi har taget til os, og gerne vil arbejde mere med. 4
Jeg vil også nævne Offentlig ledelse sat på spidsen. Det var en række debatter, én i hver region, som blev tilrettelagt i partnerskab med KL, Danske Regioner, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA og Kommunaldirektørforeningen. Det var Offentlige Chefer, der tog initiativ til denne brobygning mellem både arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer. Og med fælles fokus netop på ledelse. Jeg oplevede, at arrangementerne gav mulighed for, at organisationernes politikere og topembedsmænd havde lejlighed til at tale sammen på tværs, og jeg oplevede, at vi virkelig fik involveret medlemmer fra Offentlige Chefer. Det glædede mig også, at der på alle fem arrangementer var bestyrelsesmedlemmer med i debatterne. Tak fordi I stillede op til debat! Jeg selv var på Ålborg Hospital, i debat med formænd fra Yngre Læger, FOA, DSR og med en kommunaldirektør og en regionsdirektør. Der var også en bred repræsentation af de øvrige parters medlemmer og fra andre faglige organisationer. Det var virkelig en givende debat. Arrangementerne gav mulighed for dialog blandt vores medlemmer, og de betød, at Offentlige Chefer var med til at skabe rammen for dialog og at række hånden ud til fagprofessionelle og andre af vores interessenter måske endda til nogle af dem, der til tider sætter pris på at bashe djøferne. Som sagt tror jeg på og arbejder for at samtale fremmer forståelsen og ofte er vejen frem til bedre løsninger. Det fornemmede jeg også var tilfældet ifm. dette initiativ. I hvert fald samlede formændene for de parter, som jeg lige nævnte, en række pointer i en fælles kronik til Politiken. Vi publicerede den i tilknytning til regeringens lancering af Ledelses- og kompetencereformen i starten af det nye år. Vi oplistede otte opmærksomhedspunkter til regeringen om god offentlig ledelse. Blandt andet, at den offentlige sektor skal tales op, og at offentlige ledere skal have mulighed for kompetenceudvikling. Det partnerskab, som vi fik etableret gennem debatter og kronikken, rækker videre frem. Vi har nemlig aftalt at fortsætte debatten på Ledelsesscenen på Folkemødet i juni. Det ser jeg frem til. 5
Offentlige Chefer stod også i spidsen for et andet debatarrangement med et tema, der stiller store krav til Offentlige Chefer. Nemlig reformer i den offentlige sektor og ikke mindst tempoet af reformer. Anledningen til dette OC-arrangement var, at Djøf-forlaget havde lanceret Jørgen Grønnegård og Peter Bjerres sællert om Historien om det nye SKAT Overmod og afmagt. Jeg kan godt forstå, at temaet trak fulde huse. Den debat, vi havde om Overmod og afmagt rammer nemlig lige ind i djøfernes sjæl. Vi er jo det embedsværk, der under skiftende regeringer skal levere reformforslag, politiske analyser og beregninger. På mange måder handlede bogen om os djøfere og vores samspil med det politiske system. Og vel at mærke et politisk system, hvor hastigheden er blevet sat op. Det gælder både mediernes arbejdsform og de sociale mediers kraft til at sætte dagsordener i et rekordhøjt tempo. Og det gælder politikernes krav om hurtigt at vise resultater af den ene reform nogen gange før vi har nået at implementere den forrige. Disse nye rammevilkår for offentlig ledelses satte vi i øvrigt også fokus på under sidste års Chefkonference. Jeg mener, at vores politiske system risikerer at betale en dyr pris for den hast. Det er ikke gratis, hverken for det embedsværk, der higer efter at levere det solidt faglige, eller gratis for skatteborgere, der er bedst tjent med velfungerende offentlige institutioner. Og det er heller ikke gratis for de chefer og medarbejdere, der efterfølgende må forklare og forsvare. Det er heller ikke gratis for tilliden til det politiske system. På sigt risikerer vi at svække sammenhængskraften i samfundet. Men i stedet for at ende som prygelknaber, skal vi djøfere af og til stoppe op og bringe realismen ind i billedet. På samme måde som vi fx engang i mellem siger: det her holder ikke juridisk. Så skal vi også kunne sige: Det her holder ikke implementeringsmæssigt. Og vi skal også sige Her er der brug for at inddrage flere af dem, der ved hvor skoen trykker inden en ny reform rulles ud. Ansvarligt reformtempo er faktisk en del af Djøfs spritnye forvaltningspolitik. Offentlige Chefer har netop i det forgangne år taget initiativ til, at Djøf på linje med de andre politikker skulle have en forvaltningspolitik. Vi har haft nogle rigtig gode drøftelser om politikken på vores bestyrelsesseminar, og I vil alle få den tilsendt efter mødet i dag. 6
Jeg vil gerne allerede nu nævne et par af de andre temaer, som vi som offentlige chefer skal holde os for øje. Her tænker jeg på forvaltningsdyderne og Kodeks VII. Pligterne åbner op for nogle dilemmaer, og afvejninger der kan udfordre de offentlige chefer, men overholdelsen er afgørende for kvaliteten af vores arbejde. Dermed er de også afgørende for, at embedsværkets arbejde opfattes som troværdigt og tillidsfuldt af politikerne, medierne og ikke mindst borgerne. Det handler dermed også om synet på djøferne og grundlaget for at tegne et anderledes billede af os. Jeg nævnte ligestilling i min indledning. Det tema kommer jeg tilbage til nu. Det er glædeligt at det i den offentlige sektor går fremad med kvinders andel på især kontorchef- og vicedirektørniveau. Men så meget desto mere problematisk er det, at kvinder fortsat glimrer ved deres fravær i topstillingerne. Kun 3 ud af 19 departementschefer er kvinder og blot 15 ud af 98 kommunaldirektører er kvinder. Bl.a. derfor ligger Danmark under OECD-gennemsnittet for kvindelige ledere. Det fremgår bl.a. af det såkaldte Global Gender Gap Index, at er Danmark placeret på en 13. plads. De øvrige nordiske lande er alle i top 5. Det skal vi kunne gøre bedre. Derudover har Danmark forpligtet sig til at leve op til FN s 17 verdensmål. Mål nr. fem omhandler netop ligestilling mellem mænd og kvinder. Andelen af kvinder i ledelse er én af indikatorerne, som Danmark vurderes på. Her står det sort på hvidt, at kvinder skal sikres lige muligheder for lederskab på alle niveauer. Djøf lancerede i sidste måned Ligestillingsløftet, som er underskrevet af en lang række folketingskandidater. Jeg glæder mig til at følge udviklingen. Derfor også glad for, at vores Djøf formand Henning Thiesen kommer ind på det emne i sin beretning lidt senere i dag. Inden jeg runder af, vil jeg kort fortælle om fire ting bestyrelsen arbejder med lige i øjeblikket: 7
- For det første, årets chefkonference, hvor I allerede nu gerne må sætte et kryds i kalenderen den 19. september. Nogle af fokusområderne bliver rammebetingelser for ledelse i en ny politisk virkelighed og fremtidens ledelse. - For det andet, Folkemødet og Ledelsesscenen sig endelig til bagefter, hvis I allerede har planer om at komme derover, så kan vi fortælle lidt om de planlagte Djøf aktiviteter. - For det tredje de aktiviteter vi planlægger i relation til den kommende valgkamp. Her er vi gået sammen i et måske overraskende partnerskab med FOA om at holde en fælles valgfest. Vi vil sammen fejre demokratiet på valgdagen, og vi har sammen lavet nogle anbefalinger til den kommende regering om at gennemføre reformer med omtanke. - Og for det fjerde og vigtigste nemlig jer; selve repræsentantskabet. I bestyrelsen har vi talt om, at vi gerne sikre en mere løbende videndeling med jer. I kan derfor forvente at få mails engang i mellem med information om artikler, initiativer eller andet, som vi arbejder med. Det første vi sender til jer, vil være den nye forvaltningspolitik. Vi har også talt om, at vi gerne vil øge medlemmernes kendskab til repræsentantskabet og åbent opfordre dem til at stille op. Jeg vil derfor sende en mail til alle Offentlig Chef medlemmer, hvor jeg informerer om vores møde i dag, fortæller at der er opstået en ledig plads i repræsentantskabet og opfordrer dem til at stille op. Med dette korte kig fremad, vil jeg nu runde min beretning af med en invitation til at deltage aktivt i de gruppedrøftelser, som vi starter op nu. I bestyrelsen vil vi meget gerne have jeres input til en række spørgsmål: - Mener I for eksempel, at der er nogle aktører vi særligt skal række ud til? - Er der særlige initiativer, som I ønsker bestyrelsen skal iværksætte eller fokusere på? - Har I forslag til justering eller særlig betoning til indsatsområderne? - Andre forslag? De emner, som jeg lige har nævnt samt bestyrelsens indsatsområder ligger omdelt på bordene. I får nu 10 minutter til drøftelserne, hvorefter dirigenten vil samle op i plenum. Med disse ord vil jeg sige tak for ordet og jeres tillid; og ønske jer et fortsat godt repræsentantskabsmøde. 8