Beskrivelse af det kliniske. undervisningssted



Relaterede dokumenter
Beskrivelse af det kliniske. undervisningssted

Beskrivelse af det kliniske. undervisningssted

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktiksteds- beskrivelse

Beskrivelse af det kliniske. Undervisningssted

Praktiksteds- beskrivelse

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus Organisatoriske og

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Ortopædkirurgisk afdeling O. Slagelse Sygehus. juni 2014

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Præsentation af Afsnit M5

Lærings - og praktikstedsbeskrivelse for øre, næse og halskirurgisk afsnit

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Ortopædkirurgisk Ambulatorium Slagelse Sygehus.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Introduktionsprogram

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Kirurgisk Afdeling Afsnit A33

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KARDIOLOGISK AFDELING, SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL, ROSKILDE OG KØGE

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Beskrivelse af det kliniske. Undervisningssted

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Velkommen til ortopædkirurgisk afdeling. O1 og O2. Slagelse Sygehus, Indgang 50 Se oversigtkortet på bagsiden

6. Social- og sundhedsassistent

Velkommen til Hæmatologisk Sengeafsnit

Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Hæmodialyseafdelingen er en satellitafdeling af dialyseafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) Skejby i Region Midt.

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Beskrivelse af klinisk undervisningssted og kliniske undervisningsforløb. Kirurgisk afsnit 09-5 Holbæk Sygehus

Praktiksteds- beskrivelse

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Velkommen til afdeling 242

Velkommen til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Praktikstedsbeskrivelse Sygeplejestuderende Center for Socialpsykiatri Døgnboligen, Grimstrupvej 101C, 4700 Næstved

Den akut indlagte patient - til operation

Klinikmappe modul 6. Klinikperiode:

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN ORGANISATORISK PLACERING FYSISK PLACERING FYSISKE RAMMER PERSONALE GRUPPEN

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Fagprofil - sygeplejerske.

Velkommen til Akut Afdelingen 24 timers afsnittet Slagelse Sygehus

Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anæstesiologisk Intensiv Afdeling I, Afsnit 20, 30 og 40

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Kirurgisk afdeling 251

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE BØRNEAFDELINGEN 640

Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42

Organkirurgisk Afdeling Velkommen til Organkirurgisk Sengeafsnit

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Til sygeplejestuderende på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Beskrivelse af klinisk uddannelsessted

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Generel klinisk studieplan. på Hospitalsenheden Horsens. Afdeling; Hæmodialysen Modul 12

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript:

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Kardiologisk afsnit B2 Slagelse Sygehus Sygehus Syd 1

1.0 Organisatoriske forhold: Kardiologisk afsnit B2 er en del af Medicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus, der sammen med sygehusene i Ringsted, Næstved, Nakskov og Nykøbing F.udgør organisationen Sygehus Syd i Region Sjælland. 1.1 Præsentation af kardiologisk afsnit B2: Kardiologisk afsnit B2 består af et sengeafsnit hvor den kliniske uddannelse primært foregår, samt et dagsafsnit og et ambulatorium. Sengeafsnittet: Sengeafsnittet har 24 sengepladser og både stationær og akut funktion. Der modtages akutte patienter hele døgnet gennnemsnitlig 8 pr døgn. Patienterne indlægges enten direkte i afsnittet fra hjemmet, vagtlæge eller egen læge, eller overflyttes internt fra akutafdelingen eller andre afdelinger på sygehuset grundet nytilkomne hjerteproblemer. Desuden modtages indkaldte patienter - primært til medicin-regulering og DC-konvertering (elektrisk stød på hjertet). Afdelingen har mulighed for trådløs overvågning (telemetri) af 24 patienter. 5 sengepladser er semiintensive overvågningspladser til akutte hjertepatienter.mange af indlæggelserne på B2 er af kortere varighed, hvilket medfører et højt patientflow (antal indlæggelser og udskrivelser/døgn). Dagafsnit og ambulatorium: Dagsafsnittet modtager patienter fra sengeafsnittet, som endnu ikke er færdigbehandlet medicinsk og derfor har behov for tæt opfølgning. Det drejer sig primært om patienter med hjertesvigt og/eller AKS (Akut Koronar Syndrom), der er behandlet medicinsk og/eller med invasive indgreb som KAG (koronararteriegrafi), PCI( KAG med indsat stent =metalgitter) eller CABG (bypass-opr.). I et tæt samarbejde med fysioterapeuter, læger, diætist og sygehuspræst tilbyder dagafsnitssygeplejerskerne rehabilitering til disse hjertepatienter og deres pårørende; specialiseret genoptræning. I dagafsnittet udføres desuden diagnostiske undersøgelser som arbejdsekg (cykeltest), ekkocardiografi (ultralydsscanning af hjertet) samt blodtryksregulering. Ambulatoriet modtager patienter henvist fra sengeafsnittet og praktiserende læger til medicinsk udredning eller opfølgning i form af ex. medicinreguleringer, døgnblodtryksmålinger, Holtermonitorering (døgnhjerte-overvågning i hjemmet) samt arbejdsekg og ekkocardiografi. I ambulatoriet findes desuden en forskningsenhed. 1.2 Personalesammensætning Kardiologisk afsnit B2 s afdelingsledelse er: Afdelingssygeplejerske Dorthe Lech Bjarnholt (spl., i gang med diplomuddannelse i ledelse) Specialansvarlig overlæge Jens Chr. Toft (kardiolog) I den daglige ledelse samarbejdes tæt med 2 klinisk ansvarlige sygeplejersker med ledelsesfunktion: Steen Larsen (på sengeafsnittet) & Karen Birgit Bruun (i dagsafsnittet). På sengeafsnittet er ansat ca. 40 sygeplejersker og 2 SSA-ere til varetagelse af patientplejen og der er en god fordeling af erfarne og mindre erfarne sygeplejersker i personalegruppen. De fleste af de erfarne sygeplejersker har kardiologisk efteruddannelse. 2

Der er ansat en klinisk ansvarlig sygeplejerske: Mette Lørup, som bl.a. arbejder med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i afsnittet Via oplæring og undervisning tilegner sygeplejerskerne på sengeafsnittet sig en øget fagkompetence, som bl.a. betyder at de må iværksætte former for medicinsk og instrumentel behandling før vagthavende læge kontaktes. I dagsafsnit og ambulatorium er ansat i alt 7 sygeplejersker som arbejder meget selvstændigt i deres patientkontakt med mulighed for lægefaglig bistand, samt 2 projektsygeplejersker, der varetager den sygeplejemæssige del af de medicinske projekter afsnittet deltager i. 1.3 Sygeplejefaglig udvikling: Sygeplejefaglig udvikling har en høj prioritering på kardiologisk afsnit B2, og det tilstræbes at såvel nyansatte/nyuddannede som erfarne sygeplejersker tilbydes undervisning/ kurser til fortsat udvikling af fagkompetencer såvel indenfor kardiologien og andre relevante fagområder. Til fortsat udvikling af kerneområder indenfor sygeplejen i afsnittet er der p.t. flg. arbejdsgrupper i gang: - Kontinuerlig revidering af igangværende rehabiliterings-program til patienter med iskæmisk hjertesygdom og/eller hjertesvigt. - Implementering af Prioriteringsmodellen (PM) pr januar 2012; PM er et redskab, der skal benyttes som hjælp til at vurdere hvilke sygeplejefaglige opgaver der skal prioriteres når forholdet mellem opgaver og ressourcer, gør at ikke alle opgaver kan udføres bedst muligt. - Aktionslæring : en metode til udvikling af situeret læring i praksis, med varierende emner som fokusområde. - Deltager i projektet FUI: Forebygge Utilsigtede Indlæggelser et samarbejdsprojekt mellem primær og sekundær sektor. 1.4 Præsentation af de kliniske vejledere: Der er ansat 3 kliniske vejledere i kardiologisk afsnit - heraf 1 som ansvarlig klinisk underviser (AKU) med ansvaret for den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende, erhvervspraktikanter, (falck)- behandler- samt paramedicinerelever. AKU Charlotte Pedersen har flere års klinisk erfaring, kardiologisk og intensiv efteruddannelse samt en sundhedsfaglige diplomuddannelse med fokus på sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Klinisk vejleder Johnny Børding (i sengeafsnittet) har kardiologisk efteruddannelse og klinisk vejledermodulet i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Klinisk vejleder Jenni Petersson (i sengeafsnittet)- uddannet som klinisk vejleder sept. 2011. Til fortsat udvikling af pædagogiske/funktionsrelevante kompetencer tilstræber vejlederteamet at afholde frokost-møder (gerne x 1/md) og 2 temadage årligt i afsnittet samt deltage i relevante kurser/temadage udenfor afsnittet. Vejlederteamet har p.t. i deres vejledningsarbejde ekstra fokus på den studerendes læringsudbytte i døgnets 3 vagttyper samt introduktion til afsnittet organiseret i en studieunit. 3

På sengeafsnittet deltager også andre spl. og SSA-ere med vejledningserfaring/-interesse i den kliniske vejledning af de sygeplejestuderende via supervion/ i et tæt samarbejde med AKU. 2.0 De sygeplejefaglige forhold Nedenstående værdigrundlag og målsætninger er gældende for alle dele af kardiologisk afsnit B2. Efterfølgende sygeplejefaglige forhold er primært beskrivende forholdene på sengeafsnittet. 2.1 Værdigrundlag og målsætninger: Kardiologisk Afsnit B2 har ikke udarbejdet et eget værdigrundlag, men arbejder ud fra Region Sjællands værdier for personalet, som bygger på: Professionel og faglig mod, omtanke og vilje, Respekt og tillid, Omsorg og sammenhæng. 2.1.1 Målsætning for sygeplejen: I sygeplejen prioriteres aktiv inddragelse af patienten/pårørende i planlægningen og tilrettelæggelsen af det individuelle forløb, som typisk vil indbefatte pleje og behandling, undersøgelser samt vejledning i forhold til livsstilsændring. Målet er, at patienterne udvikler en solid handlekompetence således at de får de bedste muligheder for at skabe sig et velfungerende liv med deres hjertesygdom. 2.1.2 Rygepolitik: Slagelse Sygehus er en røgfri arbejdsplads, hvilket efterleves af personalet på B2. Studerende i klinisk praktik på afd. B2 repræsenterer personalegruppen, hvorfor man som studerende ikke kan/må ryge tobak i arbejdstiden ej heller i frokostpausen, idet tobakslugten hænger ved tøj og hår. Afdelingen kan tilbyde nikotinsubstitut (Nicorette tyggegummi/plaster) såfremt der er behov herfor. 2.1.3 Uniformspolitik: Omklædning: Studerende klæder om i de studerendes rum i kælderen under afdeling G1. Rene uniformer til studerende afhentes i linneddepotet (åbent hverdage kl. 10-12) hvis der ønskes jakke/buks. Kjoler forefindes i de studerendes omklædningsrum. Uniformsetikette: Da langt den største smittespredning på sygehuse sker via personalet er hverken ens hænder eller påklædning et privat anliggende, når man arbejder på et sygehus. På afdelingen bærer alle uniform. Uniformen skiftes dagligt eller ved mistanke om forurening for at undgå overførsel af mikroorganismer via personalets påklædning.. Ved langt hår skal dette sættes op/samles til max. skulderlængde. Negle skal være korte og rene. Det er ikke tilladt at bærer fingerringe, armbåndsure og løsthængende smykker, når man deltager i patientplejen. Ovennævnte er jf. gældende hygiejniske retningslinjer på Slagelse Sygehus. 2.2 Patientgrupper: Patienter indlagt på kardiologisksengeafsnit kan (for overskuelighedens skyld) inddeles i 4 grupper: 4

Patienter til observation for/behandling af IHS (Iskæmisk HjerteSygdom) = iltmangel til hjertemusklen) enten nyopstået (Akut Koronar Syndrom) eller forværring af kendt (UAP= Ustabil Angina Pectoris= hjertekramper) Patienter til observation for/behandling af inkompenseret cordis (hjertesvigt) Patienter til observation for/behandling af hjerte arymier (rytmeforstyrrelser) Patienter indlagt til observation for/behandling af betændelsestilstande ved hjertet (endocarditis, myocarditis, pericarditis) De kroniske hjertepatienter har ofte mere end en af ovenstående diagnoser samt følgesygdomme/årsager til hjertepåvirkningen (typisk KOL, DM) Som en del af medicinsk afdeling modtager afsnit B2 desuden patienter med andre/almene medicinske sygdomme når pladsforhold/det samlede patientantal i medicinsk afdeling fordrer det. 2.3 Sygeplejefaglige opgaver: Flere af patienterne har mange genindlæggelser, hvilket betyder, der opstår et tæt forhold til dem og deres pårørende. Aldersfordelingen er stor (20-100 år) men de fleste af patienterne er mellem 50 og 80 år. Igennem de sidste 5 år har antallet af indlagte hjertesvigtspatienter på B2 været stigende, hvilket har medført at sygeplejefaglige opgaver af grundlæggende karakter i dag skal varetages hos en større del af afsnittets patientgruppe. Plejebehovet hos patienterne indlagt på B2 er meget varierende fra akut dårlige patienter med lungeødem eller AKS til patienter med behov for hjælp til personlig pleje, ernæring, mobilisering (= grundlæggende sygeplejebehov) samt social planlægning til kriseramte patienter, med primær behov for psykisk støtte og vejledning. Disse komplekse og varierede plejebehov afspejler sig i de sygeplejefaglige opgaver i afsnittet som derfor indeholder såvel akut/behandlingsorienterede, som grundlæggende sygeplejehandlinger og pædagogiske/kommunikative /samarbejdende og koordinerende opgaver. Overordnet set anses dette at kunne modsvare de uddannelsesmæssige krav om læringsudbytter beskrevet i modulbeskrivelserne for modulerne 1., 4., 11. og 12 på flg. måde: 1.modul: Den studerende vil via observation og interaktion i samarbejde med en sygeplejerske få mulighed for at opnå kendskab til: Relationen mellem sygeplejerske og patient på en kardiologisk afdeling. Hvordan en kardiologisk afdeling er opbygget og fungerer. Den studerende vil eksempelvis opnå kendskab til fysiske rammer, døgnrytme og rutiner samt arbejdsgange. Sygeplejerskens virksomhedsområde på en kardiologisk afdeling. Den studerende vil eksempelvis få et indblik i sygeplejerskens mange og komplekse arbejdsopgaver som beskrevet ovenfor. 4.modul: Den studerende vil (udover pkt. beskrevet under 1. Modul) efter deltagelse i studiunitten få mulighed for at opnå kendskab til/viden om : 5

Sygeplejerskens mange samarbejdspartnere (beskrevet i pkt 2.5). Den studerende vil i slutningen af perioden under vejledning selv forestå samarbejdet med en eller flere samarbejdspartnere i forbindelsen med at anlægge et patientperspektiv. Kommunikation mellem patient og sygeplejerske. Hjerte-karsygdomme er angstprovokerende og ofte livsstilsbetinget med pludselig og uventet debut, hvorfor kommunikation/vejledning er en stor del af sygeplejen til hjertepatienter. Afsnittets meget benyttede undersøgelser: EKKO, arb-ekg, LFU etc., hvor den studerende kan følge tildelte patient til undersøgelsen. Med stigende selvstændighed vil den studerende på 4. modul deltage i og selvstændigt udføre: observationer og sygeplejehandlinger i forhold til den aktuelle patientgruppes behov, herunder hjælp til personlig hygiejne, instrumentelle sygeplejeopgaver, monitorering af værdier etc. at vurdere en patients ernæringstilstand, -behov og sygeplejen hertil. Den studerende vil få kendskab til ernærings- og kostscreening samt afsnittets/sygehusets forskellige kosttilbud. dokumentation af sygeplejehandlinger såvel til internt som eksternt brug. at udføre sine sygeplejehandlinger efter gældende hygiejniske retningslinier. Ovenstående kompetencer tilegnes sammen med daglige vejledere/aku. Desuden tilstræbes 2-3 dages klinik, hvor den studerende i samarbejde med AKU udfører plejehandlinger og bagefter sammen reflekterer over patientens samlede tilstand og behov med brug af studieredskabet: en Mindman. 11. modul: Den studerende vil efter studieunitten primært følges med sin kliniske vejleder og i samarbejde med ham/hende få opdateret grundlæggende sygeplejehandlinger til deres tildelte patientgruppe samtidig med den studerende lærer sengeafsnittets rytmer at kende, som bl.a. indbefatter: 1-2 dage som Modtagesygeplejerske sammen med sin vejleder. Deltage ved undersøgelser: ex. ECCO, Arb-EKG Efter et par uger vil den studerende med stigende selvstændighed skulle planlægge, udøve og evaluere sygeplejen til en (evt to) komplekse hjertepatienter. Den studerende vil derved få mulighed for at: Organisere og udføre plejen af patient(er) herunder: administrere medicin, udføre instrumentelle opgaver (venflon skyl og evt-anlæggelse, opsætte væsker, evt KAD-anlæg, måle BG etc.),kontakt med div. samarbejdspartnere, dokumentere i sygeplejepapirerne, informere pt. og pårørende, overflytte/udskrive pt., give kortfattet rapport ved vagtskifte og ved perioden afslutning EVT forestå den sygeplejefaglige del af stuegangen. 12. modul: Hvis du ikke har været her som 11. modul vil de første to uger foregå med introduktion til afsnittet, hvor vi sammen finder ud af hvor du er rent fagligt før læringsudbyttet for 12. modul søges opfyldt. Herefter vil perioden præges af, at den studerende under vejledning med stigende selvstændighed vil varestå eller administrere uddelegering af de sygeplejefaglige opgaver ved 1-2 patienter, hvilket udover arbejdsopgaver beskrevet under modul 4. & 11. vil omfatte flg: - den sygeplejefaglige del af stuegangen; samarbejdet med lægen, bestille blodprøver, rekvirere ønskede undersøgelser, informere patient og pårørende, kontakt til primær sektor m.m. 6

Det tilstræbes endvidere at den studerende er 1-2 dage i kardiologisk dagsafsnit/ deltager i afsnittets rehabiliteringstilbud. Dette aftales individuelt mellem AKU og studerende. Studerende på 11. & 12. modul tilbydes EKG-undervisning v. AKU, idet de som led i at kunne varetage alle sygeplejehandlinger på B2, skal kunne genkende hjerterytmerne Sinusrytme & Atriflimren. (Specialekrav på B2, hvilket den studerende informeres mere om i det skriftlige velkomstmateriale.) 2.4 Plejeform/døgnrytme: Sengeafsnittets plejeform er kontaktsygepleje, som i dagvagten er organiseret i teams på 2(3) personaler. Der arbejdes i 3 skift med overlap på 15 min til akut rapport til næste vagthold. Dagvagt: mellem kl. 7.00 til 15.15 Aftenvagt: 15.00 til 23.15 Nattevagt : 23.00 til 07.15 Sengeafsnittets døgnrytme er beskrevet i bilag 1. I dagvagten møder personalet lidt forskudt (ml. kl.7.00-8.00) og der er en senvagt : (kl. 11-18) til modtagelse af akutte patienter. Som studerende er dagvagten primært kl 7.00-15.00. Som studerende på B2 skal du forvente at skulle deltage i vagter (aften, nat og weekend) idet der også er stort læringsudbytte at opnå i disse vagter, især for studerende på 4. og 11. modul. 2.5 Tværfagligt samarbejde Personalet på sengeafsnittet har dagligt stor kontakt med mange samarbejdspartnere: Læger, sekretærer, sygeplejersker i dagafsnittet/amb., portører, fysioterapeut, laboranter, røntgen afd. og køkkenet samt ofte kontakt med andre sengeafsnit, intensivafdeling, socialrådgiver, diætist, præst, ergoterapeut og blodbank samt primærsektoren i de omkringliggende kommuner og kard. Lab på Roskilde Sygehus/kardiologisk visitation og afdelinger på Rigshospitalet. 3.0 Uddannelsesmæssige forhold Kardiologisk afsnit B2 aktuelt godkendt som klinisk praktiksted for sygeplejestuderende på 1., 4., 11. & 12. modul. 3.1 Organisering af den kliniske vejledning Den studerende modtager ca. 2 uger før start på kardiologisk afsnit B2: Velkomstbrev med navne på tildelte kliniske/daglige vejledere og dato for studieplanlægningssamtalen samt forslag til forberedelse hertil. Tjenestetidsplan for de første 2-3 uger. Specialerelateret litteratur tilpasset uddannelsesniveauet. Den studerende tilknyttes 1 klinisk vejleder, som sammen med den ansvarlige kliniske vejleder (AKU) er ansvarlig for at tilrettelægge og forestå den kliniske vejledning. Da kliniske vejledere arbejder i 2- eller 3-vagtsskifte, vil det ikke være muligt, at den studerende altid følger sin vejleder, hvorfor AKU typisk planlægger 1-2 andre daglige vejledere (sygeplejerske/ vejledningserfar SSA) til hver studerende. 7

3.1.1. Mødeplan for den studerende Den studerendes vagtplan planlægges af AKU ud fra et læringshensyn og med størst mulig kontinuitet i forhold til vejledere. Der tages naturligvis også hensyn til den studerendes ønsker/relevante forbehold. Den studerende vil overvejende være i klinisk praktik i dagvagter på hverdage, men skal også være indstillet på deltagelse i enkelte aften-, weekend og evt. nattevagter med henblik på indsigt i plejeopgaverne i disse vagter. Tilstedeværelsen i afsnittet er gennemsnitlig 30 timer pr. uge. 3.1.2. Introduktion - studieunit Der starter oftest studerende fra 4.modul & 11./12. modul samtidig, og de introduceres sammen til kardiologisk afsnit B2 ved AKU Charlotte Pedersen med en dag med generel information om afsnittets vejledningstilbud m.m. Herefter introduceres de studerende (oftest) til afdelingen i en studieunit sammen med 2-3 vejledere i 3-6 dage. I studieunittet introduceres bl.a. til afsnittets opbygning og arbejdsgange, de forskellige monitoreringsformer der benyttes,personalegruppen etc. Desuden planlægges der om eftermiddagen refleksion/ undervisning relevant for patientgruppen i studieunitten 3.1.3. vejledningssamtaler Den studerende vil modtage vejledning og evaluering fra sine tilknyttede daglige/kliniske vejledere kontinuerligt i praktikperiodens løb - der tilstræbes at efterleve kravet om ugentlige samtaler. Endvidere afholdes studieplanlægningssamtale samt evalueringssamtale midtvejs og ved afslutningen af den kliniske praktikperiode med deltagelse af AKU. Undervejs og ved slut inddrages udfyldelse af kompetencekort i evalueringssamtalen. Ved afslutningen af den kliniske undervisning evalueres forløbet som helhed og her forventes det, at den studerende udarbejder en skriftlig evaluering af afsnittes studiemuligheder og vilkår som afleveres til AKU. Den studerende skal desuden udfylde et elektronisk evalueringsskema på UCSJ s og Slagelse Sygehus s hjemmeside. 3.3 Kardiologisk afsnits forventninger til den sygeplejestuderende Til samarbejdet med den studerende har vejlederteamet flg. forventninger: At den studerende er velforberedt inden han/hun starter praktikken. Det være sig i forhold til hvilke forventninger han/hun har til forløbet, skriftligt såvel som mundtligt. At den studerende har teoretisk viden svarende til pensum i forudgående moduler. At den studerende har udarbejdet og medbringer en portfolio At den studerende har læst Beskrivelsen af det kliniske undervisningssted At den studerende er opsøgende/nysgerrig mhp læring svarende til læringsmål 4.0 Opdatering af Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Beskrivelsen af det kliniske undervisningssted og kliniske undervisningsforløb på B2 er udarbejdet af Ansvarlig Klinisk Vejleder (AKU) Charlotte Pedersen, cpes@regionssjaelland.dk,kardiologisk afsnit B2/Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 18, Slagelse. Tlf: 5855 9512. - og godkendt af afdelingssygeplejerske Dorthe L. Bjarnholt d. 15.maj 2012 8

BILAG 1: Døgnrytmen på sengeafsnittet i kardiologisk afsnit B2 Nedenstående døgnrytmeplan er en beskrivelse uden modtagelse af x-antal akutte patienter samt akutsituationer, hvilket døgnet rundt naturligt påvirker rytmen. DAGVAGTEN: 7.00 7.30 Nattevagten giver kort rapport om akutte forandringer ved indlagte ptt. Hver enkelt sygeplejerske læser herefter sygeplejepapirer på egne ptt., evt sammen med anden sygeplejerske/ssa eller sygeplejestuderende (spl-stud). 7.30 8.30 Sygeplejersken/SSA/spl-stud præsenterer sig for tildelte ptt. Ptt. vejes, tilbydes morgenmad, får udlev. medicin samt udført venflonpleje (medicinæsker doseres i nattevagten, men administreres ofte af sygeplejerskerne i dag/aftenvagt). Sygeplejersken aftaler fordeling af arbejdsopgaverne hos tildelte patientgruppe og forbereder sig til stuegang samt dagens øvrige opgaver. 8.30 9.00 Sygeplejemøde (med kaffe og brød): her tilstræbes at have sygeplejefaglig konference med undervisning 1-2 gange pr. uge. Desuden benyttes tidsrummet til at få nyt fra afdelingsledelsen, drøfte komplekse patientforløb, mv. 9.00-9.15 Planmøde: afsnittets læger og spl. der forestår stuegangsfunktionen, konfererer kort i samlet forum om 1-2 komplekse patientforløb. 9.00 11.45 Stuegang, patientpleje, modtagelse af akutte og indkaldte patienter, oprydning på afdelingen. 11.45 Timeout : Al sygeplejefaglig personale mødes i vagtstuen til kort briefing: hvor godt er vi med?, hvad mangler vi at udføre af opgaver for formiddagen? Hvordan hjælper vi bedst hinanden? 12.00 12.15 Uddeling af middagsmad og evt. medicin. 12.15-13.15 Afvikling af frokost i personalegruppen (oftest i 2 hold) 12.30 13.00 Indsamling af bakker samt hjælpe patienter i seng til middagshvile. 13.00 14.00 Middagshvile for patienterne. Opfølgning på/fra stuegang. 14.00 15.00 Uddeling af eftermiddagskaffe. Mobilisering af patienterne. IV-medicin gives. Kateter- poser tømmes/afmåles og noteres på BOS-skema.. Aflæsning af overvågning( tele- metri). Der måles værdier på udvalgte ptt.(udfra BOS-værdi og diagnose/klinik) 15.00 15.15 Der gives kort rapport til aftenvagten. 9

AFTENVAGTEN: 15.00 15.15 Dagvagten giver kort rapport om akutte forandringer ved indlagte ptt. Aftenvagten læser selv resten om patienterne i sygeplejepapirerne. 15.30 Aftenvagten præsenterer sig for egne patienter. Opfølgning på hænge-partier fra dagvagten. Sygeplejersken gennemgår patienterne og vurderer om eventuelle problemstillinger skal konfereres med en læge(medicinsk bagvagt). 17.00 17.30 Uddeling af aftensmad og evt. medicin. 17.30 18.00 Indsamling af bakker, patientpleje. 18.00 18.30 Pause personalet/ Evt. modtage nye patienter- hvilket kan foregå resten af vagten. 18.30 20.00 Patientpleje, patient-pårørende information, mobilisering og opfyldning Ca. 20.00 Fra 21.00 Uddeling af kaffe Natte patienterne. Uddeling af natmedicin. Der tømmes skraldespande og ryddes op på afsnittet. Kateterposer tømmes og noteres på BOS-skema. Aflæsning af telemetrier. Værdier måles på relevante ptt. 22.30 23.00 Dokumentation i sygeplejepapirerne. 23.00 23.15 Rapport til nattevagten. NATTEVAGTEN: 23.00 23.15.Aftenvagten giver kort rapport om akutte forandringer ved indlagte ptt. Nattevagten læser selv resten om patienterne i sygeplejepapirerne. 23.30 24.00Tilsyn af patienterne. 24.00-05.00 Væskeskemaer opgøres kl. 24.00. Ophældning af medicin i medicinæsker til alle patienterne. Bestilling af medicin, kontorartikler mm. Opfyldning på badeværelser og skyllerum. Opfyldning af procedurebakker. Tilsyn til patienterne og modtage nye. 5.00 7.00 Aflæsning af telemetrier, måling af værdier, IV-medicin gives(kl 6). Kateterposer tømmes og noteres på obs-skema. Dokumentation i sygeplejepapirerne. 7.00 7.15 Rapport til dagvagten. Revideret 15.05.2012/Cp. B2 10