Velkommen til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever

Transkript

1 Velkommen til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever

2 Indledning Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen til Kolding Sygehus. Formålet med pjecen er at forberede dit praktikforløb ved at give dig en introduktion til Kolding Sygehus som praktiksted. Pjecen indeholder to dele. Første del indeholder oplysninger, som vedrører selve praktikken, herunder hvem der uddanner elever/studerende, hvad vi forventer af dig, og hvad du kan forvente af os. Anden del indeholder praktiske oplysninger. På Kolding Sygehus uddannes social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende, jordemoder-, fysioterapeut-, ergoterapeut- og radiografstuderende. Derudover uddannes Falckredderelever, medicinstuderende, lægesekretærer samt portører, og endelig har flere folkeskoleelever erhvervspraktikophold på Kolding Sygehus. Denne pjece omfatter udelukkende praktikperioder på de somatiske afdelinger på Kolding Sygehus.

3 1. DEL: Praktikperioden Introduktion på KS Elever og studerende introduceres i henhold til de enkelte afdelingers introduktionsprogram. Social- og sundhedsassistenteleverne har en fælles introduktionsdag på deres første praktikdag. Her underviser social- og sundhedsassistenter, og eleverne introduceres bl.a. til Kolding Sygehus organisatoriske opbygning og til selve praktikperioden. Hvad kan Kolding Sygehus tilbyde uddannelsesmæssigt? Alle elever og studerende er tilknyttet 1-2 praktikvejledere. Det tilstræbes, at elever er tilknyttet en social- og sundhedsassistent, der er hovedvejleder. For de sygeplejestuderende tilstræbes det, at de er tilknyttet afsnittets praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske og herudover har en sygeplejerske med klinisk erfaring som vejleder. For både elever og studerende tilrettelægges vejledningen individuelt. Det tilstræbes, at der afsættes en time ugentligt med praktikvejleder med henblik på strukturering af læring i praksis, refleksion eller uddybende undervisning. Det vil være forskellige arbejdsopgaver, eleven/den studerende får del i alt afhængig af praktikafdelingens specifikke funktion og patientkategorier. Herudover vil der være varierende undervisningstilbud på de enkelte afsnit, som planlægges i samarbejde med eleven/den studerende i relation til den enkeltes uddannelses niveau og individuelle forudsætninger. Hvad kan elever/studerende forvente af praktikvejledere på Kolding Sygehus? Ud fra afdelingens muligheder tilrettelægger praktikvejledere sammen med eleven/den studerende et uddannelsesforløb, som svarer til elevens/den studerendes mål og uddannelsesniveau, og som tager hensyn til den enkeltes forudsætninger og ønsker.

4 Det er praktikvejlederens ansvar: At forholde sig reflekterende til egen praksis At undervise og vejlede i konkrete sygeplejeopgaver og konkrete patientsituationer At vurdere, hvilke aktiviteter og opgaver der er relevante for eleven/den studerende på baggrund af elevens/den studerendes forudsætninger og mål for praktikperioden At vejlede eleven/den studerende i valg og anvendelse af studiemetoder og redskaber til læring i praksis Kolding Sygehus forventning til elever og studerende Praktikvejlederne forventer, at eleven/den studerende aktivt er med til at planlægge praktikforløbet, og tager ansvar for sin egen uddannelse. Det er elevens/den studerendes ansvar: At være velforberedt til praktikforløbet og evalueringssamtaler At medbringe og anvende Uddannelsesbogen/Studiemappen At være opsøgende i forhold til at arbejde med egne uddannelsesmål og tage initiativ til at søge vejledning At tage initiativ til at undersøge og reflektere over læringssituationer At undre sig og stille spørgsmål til sig selv og faglige forhold At vælge studiemetoder og redskaber til læring i praksis Skriftligt at dokumentere egen læringsproces At lave en skriftlig evaluering af praktikforløbet forud for slutevalueringen

5 Hvordan lærer jeg i praksis? Læring Det er vigtigt først og fremmest at gøre sig klart, at der er grundlæggende forskel på læring i praksis og læring på skolen. På skolen kan man som underviser, kort sagt, beslutte sig for et tema, vælge undervisningsmetode og så formidle stoffet. I praksis kan man som praktikvejleder og elev/studerende også vælge et tema, en situation, eller en færdighed, og man kan planlægge, hvordan læringen skal ske: skal det være observation, eller skal eleven eller den studerende selv være aktiv. Men i praksis er sammenhængen ligeså vigtig som selve temaet. I praksis handler det ikke kun om formidling af et bestemt stof, men i lige så høj grad om at være en del af et fagfællesskab, hvor man lærer ved at følges med erfarne kolleger; at se, hvordan de håndterer forskellige situationer; at høre og opleve, hvordan de taler med patienterne; at se, hvordan de observerer og prøve at forstå, hvordan de skelner mellem væsentlige og mindre væsentlige observationer. Det er ikke nok at observere; der er også meget læring forbundet med at deltage i plejen, selv at være aktiv og høre, hvordan patienterne gerne vil hjælpes, og hvad der betyder noget for dem. Det er altså i samspillet med patienterne og kollegerne og i det daglige arbejde, der sker læring i praksis. Det er derfor vigtigt, at man som elev/studerende er åben overfor de muligheder praksis byder på og ikke blot fastholder det tema, eller den færdighed, man startede med at planlægge. Måske byder dagen på noget helt andet end det, man havde planlagt. Det kan i sig selv være meget lærerigt, at skulle omprioritere og tilpasse sig virkeligheden. De læringssituationer, der er i praksis, kan ikke genskabes på skolen; de skal opfanges, når man står midt i dem. Studiedage For sygeplejestuderende vil der i praktikperioden planlægges studiedage. Det er vigtigt, at du som studerende planlægger dine studiedage, så du får mest muligt ud af dem, og at de har en sammenhæng med dine praktikoplevelser og målene for praktikperioden. Det vil f.eks. være oplagt at bruge en studiedag på at læse eller repetere sygdomslære, teori om patientinformation, ernæring, kommunikation eller andet, der er direkte udsprunget af dine oplevelser i praksis. Studieda-

6 gene kan også med fordel bruges til et studiebesøg på enten operationsgangen, diabetesambulatoriet, smerteklinikken eller lignende, der igen kan relateres til praktikperioden og målene for praktikperioden. Aftal det med din praktikvejleder, hun kan også være behjælpelig med at lave aftaler med andre afdelinger. Tværfaglige samarbejdspartnere Der er i praktikperioden på Kolding Sygehus mulighed for at få indblik i flere tværfaglige samarbejdspartneres arbejdsområder bl.a. diætist, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, rygestopinstruktør og kapelbetjent. Dette aftales med de respektive afsnit. I TKS (den tværfaglige kliniske studieenhed) er der mulighed for at arbejde tæt sammen med andre faggrupper. Det er primært i praktikperioden i 5. semester, du får kendskab til TKS. Vagter Elevens/den studerendes arbejdsplan tilrettelægges med henblik på at få flest mulige dagvagter med praktikvejleder. Så vidt det er muligt tages hensyn til elevens/den studerendes ønsker. Aften-, natte- og weekendvagter forekommer. Deltagelse i vagter har til formål at give nogle andre rammer for læring, eksempelvis at få kendskab til patientens behov for søvn/hvile. Samtidig får eleven/den studerende indsigt i afsnittets døgnrytme. Uniformsetikette Uniformen er en del af en fagpersons professionelle fremtoning. Navneskilt/IDkort bæres synligt på uniformen. Uniformen skal udover at signalere professionalitet også signalere høj hygiejnisk standard; derfor er det vigtigt, at du skifter uniform dagligt, og også hvis du i løbet af dagen spilder på uniformen eller den på anden måde bliver snavset. Det er også vigtigt, at du har nogle gode, fornuftige arbejdssko på, det kan være sandaler eller træsko. Skoene må ikke være for glatte, og de skal have plastic-, gummi-, eller lædersål, der kan tørres af. Du må derfor ikke gå i eksempelvis espadrillos eller andre stofsko, der vil suge eventuel væske, der er spildt på gulvet. Skoene skal være indendørssko og helst med hælkappe eller rem, så du ikke glider baglæns ud af skoene fx i forbindelse med forflytning.

7 Af hygiejniske årsager må du ikke have smykker på håndled og fingre eller neglelak på fingerneglene, og dine negle skal være korte. Vi anbefaler, at du heller ikke har halssmykker på, da de kan genere patienterne, hvis du læner dig ind over dem. Langt hår skal være samlet eller sat op. Alt i alt kan man sige, at uniformsetikette handler om en fornuftig balance mellem hygiejne og professionel udstråling. Tiltaleform Det kan være svært i dag at sige noget generelt om tiltaleform på et sygehus. Nogle ældre mennesker vil måske forvente at blive tiltalt med De og efternavn, hvorimod mange yngre vil finde denne tiltaleform kunstig og distancerende. Nogle vil måske synes, man træder dem for nær ved at bruge deres fornavn ved tiltale, hvorimod de fleste yngre oplever det fremmedartet at blive tiltalt med efternavn. Som ansat bør man præsentere sig med sit fulde navn, hvilket også fremgår af ID-kortet. De fleste patienter vil tiltale dig med fornavn, men lad det være deres valg. På samme måde er det patientens valg, hvorvidt han eller hun ønsker at blive tiltalt med De, du, fornavn, eller efternavn. Spørg patienten, hvad han eller hun foretrækker. Det kan også være en god ide at spørge sig for i afdelingen; måske har man i afdelingens værdigrundlag beskrevet, hvordan man mener, patienterne skal tiltales. Tavshedspligt Alt personale på Kolding Sygehus er underkastet tavshedspligt. Det betyder, at man som elev/studerende ikke må videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, andre private forhold og andre fortrolige oplysninger uden patientens samtykke. Tavshedspligten gælder også mellem sundhedspersonalet indbyrdes fx på tværs af afdelingerne. Indenfor det enkelte afsnit må sundhedspersonalet, der varetager behandling og pleje af patienten naturligvis gerne udveksle helbredsoplysninger. Tavshedspligten er en afgørende forudsætning for, at der kan etableres et tillidsforhold mellem dig som elev/studerende og patienten. Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger er underlagt reglerne i Lov om patienters retsstilling.

8 Hvis det ikke går så godt. Hvis du har problemer med at nå målene for din praktikperiode, af faglige, personlige eller læringsmæssige årsager, drøftes dette mellem din praktikvejleder, den praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske og dig med henblik på afklaring af problemets årsag. Ud fra drøftelsen udfærdiges en skriftlig handlingsplan med aftaler om evaluering. Hvis du eller din praktikvejleder ønsker det, kan udviklingssygeplejersken og skolen medinddrages, alt afhængig af problemstillingen. Svarer afdelingens uddannelsesmuligheder ikke til dine forventninger, vil vi gerne, at du i første omgang skriver ned, hvilke faktorer der er problematiske, og at du drøfter det med din praktikvejleder, den praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske samt afdelingssygeplejersken. Forhåbentlig kan problemstillingen løses ud fra denne drøftelse. Igen kan udviklingssygeplejersken og skolen medinddrages, alt afhængig af problemstillingen. Kommer du undervejs i praktikforløbet i tvivl om, hvorvidt du skal fortsætte med eller ophøre din uddannelse, er det en god idé at kontakte skolens studievejleder/kontaktlærer. Vælger du at stoppe eller søge orlov, er det vigtigt for såvel dig som for afdelingen, og ikke mindst for din praktikvejleder, at I får afrundet praktikforløbet sammen. Er du i fare for at have for meget fravær, skal du og din praktikvejleder vurdere, om det er realistisk, at du vil kunne nå målene. Er dette tvivlsomt, inddrages udviklingssygeplejersken og skolen. Får du som elev ikke godkendt din praktik, eller består du som studerende ikke din interne kliniske prøve, skal du kontakte din kontaktlærer/studievejleder på skolen og drøfte dit videre uddannelsesforløb. Skolen vil desuden inddrages i forhold til ny praktik eller alternative muligheder.

9 Klagemuligheder Hvis du synes, der uddannelsesmæssigt har været kritisable forhold, som ikke er blevet løst ved den fælles drøftelse i afdelingen, kan du indsende en skriftlig begrundet klage over uddannelsen i praktikken til din skoleleder. Skolen træffer afgørelse om klagens videre forløb. Kopi af klagen afleveres til afdelingssygeplejersken og udviklingssygeplejersken. Klager vil ikke påvirke praktikvejlederens faglige vurdering af dig. Klager over ikke godkendt praktikperiode eller ikke bestået klinisk intern prøve skal indsendes skriftligt til skolen inden 14 dage efter afgørelsen.

10 2. DEL: Praktiske oplysninger ID-kort Alle elever og studerende skal have udleveret et personligt ID-kort i Administrationen. Praktikvejlederne vil hjælpe med at få dette arrangeret. Ved afslutning af praktikforløbet afleveres ID-kortet i Administrationen. Kantineforhold Sygehusets personalekantine (lige ovenfor forhallen) har åben kl samt Kantinen har lukket i weekender. De fleste afdelinger har en kaffekasse, hvor du kan blive medlem. Parkering Der er mulighed for at opbevare cykel i aflåste områder. Rygepolitik På Kolding Sygehus er det ikke tilladt ansatte at ryge i arbejdstiden. I Rygestopcaféen ved Videnscentret kan både patienter, pårørende og ansatte få rådgivning og hjælp til rygestop. Rygelokalet OS ASEN i forhallen er forbeholdt indlagte, oppegående patienter. Besøgende og ambulante patienter anmodes om ikke at ryge på sygehusets område. Uniformer/omklædning Der anvendes hvide kitler eller buksedragter i de fleste af sygehusets afdelinger. I børneambulatoriet og på de psykiatriske afdelinger går man i privat tøj. Rene kitler og buksedragter hentes i kitteldepot i kælderen. I kælderen findes også omklædningsrum med skabe samt bademulighed. Husk hængelås til dit omklædningsskab den første dag. Har du hud- og allergiproblemer, så du ikke tåler kunststoffer eller bruger du over størrelse 50 i tøj, skal du henvende dig til Linneddepotet tlf

11 Videnscentret Videnscentret er placeret ved indgang 6 i tilknytning til Fagbiblioteket. Her kan personale, patienter og pårørende søgeinformation om sundhed, sygdom og forebyggelse på internet, i tidsskrifter og i bøger. Personalet i Videnscentret består af sygeplejerske, bibliotekar og kontorassistent. Telefoner Du introduceres til afdelingens praksis vedrørende brug af telefoner, herunder brugen af mobiltelefoner i arbejdstiden

12 Kolding Sygehus Skovvangen Kolding Telefon: Pjecen er revideret december 2008 af gruppen af udviklingssygeplejersker, Kolding Sygehus Diverse Folder nr. 5 december 2008