Aktivitetshæfte. indsamling kulturmøde rettigheder

Aktivitetshæfte indsamling kulturmøde rettigheder

Hvem er med i U-TURN UGANDA udvalget? Jeanet Flørnæss Fischer, formand Tine Lykke Stenum, sekretær Thomas Heie Nielsen, fotograf Bettina Alveen Line Bram Pedersen Therese Stage Alling Louise Marie Haubro Kasper Linné Semine Sigaard Øvrige Astrid Myrup, komponist og tekstforfatter Dan Schier, layout Frederik Mogensen, layout Få mere information her U-TURN UGANDAs hjemmeside: FDF.dk/u-turn Facebook: www.facebook.com/fdfuturnuganda Du er velkommen til at kontakte U-TURN UGANDAs sekretær Tine Stenum på uganda@fdf.dk Indholdsfortegnelse FDFs missionsprojekt 2012-2014, U-TURN UGANDA... 5 Sådan bruger du hæftet... 7 Ugandas historie og udfordringer... 8 Fakta om Uganda vs. Danmark... 9 Ugandisk er 58 forskellige sprog... 10 Opskrifter fra Uganda... 12 Posho (majsgrød)... 12 Pilao... 14 Ugandisk peanut-kylling... 14 Chapati (usødede pandekager)... 15 Ristede jordnødder... 15 Ugandisk te... 15 Lege fra Uganda... 16 Stammekamp... 16 Fange køer... 17 Puslinge- og tumlingemøde - Barbara bor i Uganda... 19 Andagt om drømme... 21 Puslinge- og tumlingemøde - Du har ret, men også pligt... 23 Andagt om uretfærdighed... 26 Pilte- og væbnermøde - Rene hænder giver længere liv... 27 Andagt om at blive vasket... 28 Fra pilte til seniorer - Fight for your rights... 30 Andagt om at kæmpe... 32 Seniormøde - Fra lavest i hierarkiet til en ægte fighter... 34 Andagt om selvtillid... 36 Kredsmøde - Uretfærdighedsløb... 38 Kredsandagt om at gøre andre glade... 40 U-TURN UGANDA spillet... 42 Folkekirkens Nødhjælps sultkaravane... 42 Papirperler fra Uganda en kreaaktivitet... 43 Indsamlingsaktiviteter... 45 Lederandagt om forskel på mænd og kvinder... 47 Lederandagt om statements... 49 Vi vender vinden nu - U-TURN UGANDA sangen... 51 2 3

FDFs missionsprojekt 2012-2014, U-TURN UGANDA FDF har fået et nyt missionsprojekt med navnet U-TURN UGANDA. Navnet refererer til, at du kan gøre en forskel ved aktivt at handle og tage del i missionsprojektet. FDF ønsker at sende et signal om, at din hjælp gør en forskel i de projekter som FDF engagerer sig i. U-TURN UGANDA handler ikke kun om at samle penge ind. Det handler om at inspirere, øge forståelsen og skabe bæredygtighed i projekterne. U-TURN UGANDA har fået en støttesang Vi vender vinden nu, som skal være med til at sætte fokus på, at vi sammen kan gøre en forskel. Det håber vi, at du vil være med til, så vi sammen kan hjælpe og vende vinden i Uganda. Formålet med U-TURN UGANDA U-TURN UGANDA er FDFs missionsprojekt for de næste to år. I denne periode vil projektet oplyse og give FDFere en større forståelse for, hvordan man som barn, ung og voksen kan kæmpe for egne og andres rettigheder. U-TURN UGANDA vil inspirere FDFere til aktivt at tage ansvar for både eget og andres liv, i Danmark såvel som i resten af verden. Inspirationen vil komme gennem kulturmøder og dialog og vil forhåbentlig skabe større forståelse for egne og andres rettigheder. U-TURN UGANDA vil inspirere FDFere til at deltage i demokratiet, såvel i kredsen, som i skolen og i resten af verden og herigennem hjælpe sig selv og andre til et bedre liv. U-TURN UGANDA sætter fokus på, hvordan børn og unge kan gøre en forskel uanset om de bor i Danmark eller i Uganda. Alle børn har ret til at leve, alle børn har ret til at lege og alle mennesker har ret til at være, dem de er. Gennem Folkekirkens Nødhjælps rettighedsbaserede arbejde sætter FDF fokus på, hvordan vi kan kæmpe for egne og andres rettigheder og hvordan vi kan få selvtillid nok til at tro på, at selvom vi er små, så kan vi gøre en stor forskel for andre og for os selv. Mål for U-TURN UGANDA FDFs missionsprojekt U-TURN UGANDA 2012-14 har som mål, at børn, unge og voksne i FDF får en større kulturforståelse gennem mødet med andre kulturer. at børn, unge og voksne i FDF får en større forståelse for lokale, nationale og globale rettigheder og derigennem hvordan man aktivt kan gøre brug af disse rettigheder. at FDF gennem forskellige indsamlingstiltag, kirkekollekt, arrangementer og salg af merchandise indsamler 400.000 til støtte for Folkekirkens Nødhjælps rettighedsbaserede arbejde i Teso-regionen i Uganda. Hvad støtter U-TURN UGANDA? FDF samler ind til Folkekirkens Nødhjælps rettighedsbaserede arbejde i Teso-regionen i Uganda. Det betyder, at FDF støtter en bred vifte af projekter, der arbejder for at fremme befolkningens rettigheder med særligt fokus på børn og unge og projekter, der arbejder med at formidle befolkningens rettigheder. FDF har særligt fokus på det, der i fagsprog kaldes empowerment. Empowerment kan oversættes til myndig- og mægtiggørelse. Det betyder, at FDF er med til både at oplyse befolkningen om deres rettigheder, men sam- 4 5

tidig også med til at vise dem, hvordan de gør brug af disse rettigheder. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med mange forskellige projekter i regionen, blandt andre: Uddannelse af frivillige monitorer (ambassadører): Folkekirkens Nødhjælp uddanner monitorer, der rejser rundt til landsbyerne for at høre om befolkningens problemer og herefter hjælper med at løse dem. Det kan være et utæt tag på landsbyens skole, alkoholiserede skolelærere, huller i vejen og meget andet. De regionale monitorer hjælper også landsbyerne med at vælge deres egne lokale monitorer, som efterfølgende har ansvaret for at lytte til landsbyens beboere, engagere sig i problemerne og prøve at finde løsninger på dem. Oplysning om jordrettigheder: Folkekirkens Nødhjælp støtter oplysning om jordrettigheder til familier, der har boet i flygtningelejre, så de kan vende tilbage til deres ejendomme igen. Ofte er huse og jord overtaget af andre og det kan være svært at kræve sin ejendom tilbage. Dette hjælper projektet med. Det gælder hele familier, men også forældreløse børn. Projektet hjælper også nomader til at slå sig ned på steder, hvor de ikke generer den oprindelige befolkning. At nomaderne slår sig ned, giver myndighederne mulighed for at mindske udbredelse af sygdomme samt tilbyde børnene skolegang. Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps rettighedsbaserede arbejde her. Sådan bruger du hæftet Du sidder nu med aktivitetshæftet for U-TURN UGAN- DA. Aktivitetshæftet er tænkt som både baggrundsmateriale og aktivitetsmateriale til FDFs kredse. Aktivitetshæftet kan også downloades fra FDF.dk/u-turn. Målgruppe: Møderne er hver især udarbejdet til en primær gruppe, men kan sagtens anvendes til andre aldersgrupper end de anførte, hvis blot du som leder justerer niveauet. Dette gælder både mødeaktiviteterne og andagterne. Støtte til forældreløse børn: Folkekirkens Nødhjælp støtter forældreløse børn og unge. I Uganda bliver man betragtet som forældreløs, selvom man kun har mistet den ene forælder. Ofte tager andre familiemedlemmer ansvaret for barnet, men barnet efterlades uden rettigheder over forældrenes ejendomme og mister muligheden for skolegang. Projektet oplyser børnene om deres rettigheder og arbejder med at give dem selvværd og selvtillid. Den tro, de får på sig selv og kendskab til deres rettigheder gør, at de kan gennemføre skolen og således kæmpe for deres ret til at beholde forældrenes ejendomme. Medier: Som supplement til flere af aktiviteterne og andagterne er der mulighed for at vise film. Filmene kan I finde ved enten at anvende den viste QR kode eller finde dem på U-turn Uganda-DVDen. Mærkerne: U-TURN UGANDA opfordrer dig som leder til at bruge aktiviteterne, som led i mærkestrukturen. Mange af aktiviteterne kan sagtens indgå som elementerne, når I tager mærker med børnene. Eksempelvis kan I lege Stammekamp, når I tager legemærket, lave ugandisk mad, når I tager madmærket osv. Se endvidere mærkedatabasen og legedatabasen på leder.fdf.dk. Støtte til enlige kvinder: Folkekirkens Nødhjælp Vi vender vinden nu : U-TURN UGANDAs sang, støtter enlige kvinder, så de kan kæmpe for egne rettigheder. som er med til at skabe opmærksomhed om projektet Når manden dør, efterlades enken ofte uden hedder Vi vender vinden nu. Sangen sætter fokus på, viden om sine rettigheder. Det betyder, at mandlige familiemedlemmer at det går den rigtige vej for Uganda, men at landet og overtager enkens ejendom. Projektet befolkningen stadig har brug for hjælp. Lær den sam- fokuserer på, at oplyse kvinderne om deres rettigheder men og syng med. Sangen kan høres ved at scanne QR og hjælper dem med basale afgrøder, så de kan klare koden eller på March og Lejr CDen 2013. egen husholdning. Projektet indeholder også mikrolån, hvor kvinderne U-TURN UGANDAs FDF.dk/u-turn og Facebook: får mulighed for at låne penge til at udbedre huset, Hold løbende øje med hjemmesiden. Her vil nye akti- sende et barn i skole, købe afgrøder eller starte små viteter, videoer og konkurrencer være at finde. virksomheder op. God fornøjelse! 6 7

Ugandas historie og udfordringer Uganda er en tidligere britisk koloni, men opnåede selvstændighed i 1962. Siden har landet været plaget af en mængde interne uroligheder, der ikke mindst har skyldtes landets meget forskelligartede kulturelle og etniske sammensætning. Da England i sin tid definerede Ugandas grænser, blev et bredt register af kulturer samlet under ét navn, men landet har siden skulle etablere sin egen nationale identitet. Ni år efter Ugandas uafhængighed begyndte Idi Amins berygtede diktatorregime, der varede i otte år og forårsagede mere end 300.000 dødsfald. Siden krævede guerillakrige og menneskerettighedsovertrædelser under Milton Obote yderligere 100.000 liv. Se evt. filmen The Last King of Scotland, der fortæller historien om en diktator og hans regime. Den er bl.a. finde i U-TURN UGANDA aktivitetskassen, der kan bestilles på uganda@fdf.dk. Selvom Uganda i dag har set forbedringer i økonomien og stabiliteten, er landet stadig plaget af interne uroligheder. I FDF har vi valgt at fokuserer på Tesoregionen. I Teso har der i de seneste 20 år været usikkert for befolkningen af to årsager. For det første er der store konflikter mellem etesoerne og befolkningen i deres naboregion, Karamoja, pga. deres forskellige kulturer og levevis. Karamojongerne bor ikke et fast sted, men er nomader. De vandrer ind over Teso-regionen, hvor folk lever af landbrug, for at finde mad og vand til deres kvæg. Karamojongerne mener, at de oprindeligt har ejet alt kvæg i hele verden, og de stjæler derfor ofte etesoernes køer og gør det meget utrygt for befolkningen i Teso i deres voldsomme jagt efter flere køer. Konflikten blev kun værre, da karamojongerne fik adgang til de våben, der kom i omløb under Idi Amins styre. For det andet har LRA, Lords Resistance Army, i mange år skabt frygt med mord og bortførelser. LRA er egentlig en oppositionsgruppe til Ida Amin, men LRA kom ikke til magten. De fungerede som guerillahær i det nordlige Uganda, kidnapper børn og spreder død og ødelæggelse. LRA er blevet presset af Ugandas hær de sidste mange år, og har derfor flyttet deres aktivitet ud af landet. De befinder sig nu fortrinsvis i Sydsudan, men er hele tiden i bevægelse, hvilket også gør det sværere for militæret at finde og standse dem. Heldigvis har det internationale samfund fokus på at få stoppet Joseph Kony, som er leder for LRA. Den usikre hverdag for etesoerne gjorde, at regeringen valgte at oprette flygtningelejre for befolkningen, så militæret kunne beskytte dem. Fordi LRA har flyttet deres aktiviteter ud af landet, og regeringen samtidig har indsat soldater i et bælte mellem de to regioner for at undgå kvægplyndringerne, er etesoerne så småt begyndt at flytte ud af flygtningelejrene efter 20 års ophold. Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Afrika siden 1960érne. I dag er FKNs kerneopgave i Uganda at støtte landets fattigste i kampen mod sult. Det gør FKN ved at støtte lokale og ofte kirkelige hjælpeorganisationer, som kender befolkningen og de vilkår de lever med. Lokale hjælpeorganisationer støtter igennem nødhjælp, udviklingshjælp og rettighedsbaseret arbejde. Kilder: Folkekirkens Nødhjælp og Børnefonden Fakta om Uganda vs. Danmark Uganda vs. Danmark Land 197.100 km² Vand 43.938 km² 8 9 Ugandas flag Størrelse Land 42.434 km² Vand 660 km² 35.873.253 Indbyggere 5.534.738 Kampala Hovedstad København 0 km Kystlinje 7.314 km Margherita Peak på Mount Stanley 5.110 m Danmark Højeste punkt Uganda Møllehøj ved Ejer Bavnehøj 171 m Kristne Religion Kristne Engelsk (Officielt), luganda og swahili. I alt 58 forskellige Sprog Dansk sprog. 15,1 år Gennemsnitsalder 40,9 år 66,8 % Personer over 15 år som kan læse og skrive 99 %

Ugandisk er 58 forskellige sprog I Uganda findes der ikke et enkelt sprog, som alle kan tale sammen på. Engelsk er det sprog, der kommer nærmest et fælles sprog for alle. Undervisningen fra 6. kl. og til slutningen af gymnasiet (Secondary School) foregår på engelsk. Alle der har gennemført Secondary School kan altså kommunikere med hinanden, men derudover findes der omkring 58 forskellige sprog, der tales rundt omkring i Uganda. I hovedstaden Kampala taler de fleste det sprog, der kaldes Luganda, mens der i Teso-regionen, hvor FDF er engageret, tales Ateso. Hold tungen lige i munden og se om du kan følge med. Dansk Ateso Luganda Hej Yoga Ki kati? Hvordan går det? Ijai biai Oli otya? Fint. Hvad med dig? Ejokuna, arai ijo? Gyendi Hvad hedder du? Ingai bo ekon kiror? Erinnya lyo ggwe ani? Mit navn er.. Eka kiror Erinnya lyange nze. Vi ses Awanyunos bobo Tunaalabagana Tak Yoga Weebale Dansk Ateso Luganda 1 ediope emu 2 iyarei bbiri 3 iuni ssatu 4 ioηon nnya 5 ikany ttaano 6 ikany-kape mukaaga 7 ikany-kaare musanvu 8 ikanykauni munaana 9 eikanykaoηon mwenda 10 itomon kkumi Der er ikke plads til alle børnene på skolerne. Derfor sidder børn i de mindste skoleklasser uden for og lærer at skrive i sandet 10 11

Opskrifter fra Uganda Som i mange andre afrikanske lande er fattigdommen stor i Uganda og adgangen til råvarer begrænset. Det afspejler sig også i de ugandiske madtraditioner, hvor måltiderne kan virke lidt ensformige for os. Retterne baserer sig på, hvilke råvarer der er tilgængelige, og det er derfor ofte underordnet, hvilken slags kød, der kommer i, og om der overhovedet er kød i retterne. Der er i det hele taget god plads til at improvisere og være kreativ med de ingredienser, man har. I Uganda spiser man i høj grad for at overleve. Ugandas befolkning er dybt afhængig af deres afgrøder, men klimaforandringer betyder, at høsten ofte slår fejl pga. voldsom regn og forskydning af regntiden. Som familie kan man sagtens spise majsgrød en hel måned i træk uden andet tilbehør. Forestil dig, at du skulle spise havregrød uden sukker og mælk bare i en uge. Det vil de fleste nok hurtigt finde meget trivielt og kedeligt. Maden i Uganda laves primært over åben ild, og det er derfor oplagt at lave disse retter over bål, men de kan selvfølgelig også laves i et køkken. Posho (majsgrød) Posho er ikke en stor kulinarisk oplevelse, men det er ikke desto mindre en stor del af mange uganderes almindelige kost og derfor oplagt at bruge som en del af kulturformidlingen til et FDF møde. Posho laves af majsmel og kogende vand. Det er hurtigt og simpelt at lave. Posho har en konsistens, der minder lidt om tyk kartoffelmos. Man spiser det ved at tage et stykke ca. på størrelse med det yderste led af tommelfingeren og rulle det til en kugle mellem fingrene. Hvis der er sovs, dyppes poshoen i sovsen, før den spises. Posho spises altid med fingrene. Portionen er en fin størrelse til, at en gruppe på ca. 10 kan smage eller lidt flere kan smage lidt mindre. Ingredienser 3 dl vand 450 g majsmel Fremgangsmåde Bring vandet i kog i en tykbundet gryde. Hæld 100 g mel i det kogende vand mens det står på blusset og pisk det grundigt så alt melet opløses. Når melet er opløst hældes det resterende mel i, ca. en skefuld ad gangen så det hele bliver opløst i vandet. Skru ned for varmen og varm brødet under omrøring i 10-15 minutter. Husk at være opmærksom på, at brødet ikke brænder på i bunden. Skru helt ned for varmen og saml brødet. Det skal stå i gryden i ca. 3 minutter. Vend brødet ud på en tallerken og server. 12 13

Pilao Antal: 4 personer Pilao er en risret, der er meget almindelig i Uganda. Den kan laves med eller uden kød, alt efter hvad man har råd til. Det har en god smag og er fint at lave over bål. Ingredienser 2-400 g kød i tern af okse, ged, får eller kalv 1 løg i grove tern 2-3 kartofler i kvarte eller madbananer i stykker på 3 cm. 2 gulerødder i skiver 3 tomater i skiver 4 dl ris 5 dl vand 250 g ærter Olie Salt 1-1½ spsk. krydderiblanding af lige dele stødt peber, stødt kanel, stødt koriander, stødt kardemomme, stødt kryddernelliker, stødt ingefær 2 fed hvidløg Fremgangsmåde Svits løgene. Tilsæt hvidløg, krydderier og kød. Brun kødet. Tilsæt kartofler, tomater, gulerødder, vand og ris. Det hele koges under omrøring til kødet er mørt. Ærter koges med i de sidste 3 minutter. Vær opmærksom på, at vandmængden muligvis skal forøges. Ugandisk peanut-kylling Antal: 5 personer En dejlig ret, der er nem at gå til og samtidig fin at lave på bål. Smagen vil passe de fleste godt. Ingredienser 3 løg 1 kylling på 1200-1400 g 1 dåse flåede grofthakkede tomater 3-4 spsk. tomatpuré 1 frisk rød chili 150-200 g jordnøddesmør 1 dl usaltede jordnødder (saltede jordnødder kan også bruges vær blot opmærksom på ikke at tilsætte for meget salt til retten) 1 1/2 dl Basmati-ris + 5dl ris som tilbehør Salt og peber Fremgangsmåde Hak løgene groft. Rens kyllingen og del den i 6-8 stykker. Svits kyllingestykkerne og tag dem op. Svits løgene til de er klare. Kom kyllingestykkerne ned til løgene og tilsæt tomater og hæld vand på til det dækker og ikke mere. Kom lidt salt og peber i. Kog kyllingen i 1/2 time. Hak helst jordnødderne fint med en kniv eller kom dem i blenderen. Kom de hakkede jordnødder, jordnøddesmørret og 1 1/2 dl ris i gryden. Kog retten ved svag varme i yderligere 1/2 time. Server med ris til. Chapati (usødede pandekager) Antal: 8 stk. Chapati kan man finde i små boder mange steder i byerne og langs vejene i Uganda. Det er meget almindeligt som tilbehør til mad og som snack. Ingredienser 225 g. mel 50 g olie 1 dl. vand 1 knivspids salt Fremgangsmåde Bland mel og salt i en skål. Varm olien op og hæld i melet. Bland det. Tilsæt lunkent vand og ælt dejen omhyggeligt. Del den i små kugler og rul dem ud til en cirkel, der passer med din pande. Varm panden op og hæld lidt olie på. Steg pandekagen på panden. Vend den flere gange og steg til den er lysebrun på begge sider. Chapati serveres varme til bønner, ærter eller en anden ret med sovs. Ristede jordnødder Der findes også lækre snacks, som man ofte får i Uganda. En af dem er ristede jordnødder, som vi herhjemme oftest køber færdige som peanuts. Her er opskriften på, hvordan I kan lave dem selv. Det er nemt og simpelt og smager virkelig godt. Fremgangsmåde Kom olie på en pande og læg de rå jordnødder i olien med det samme. Varm langsomt op indtil nødderne begynder at syde. De skal steges til de bliver gyldne. Når nødderne er gyldne hældes de over på en tallerken med et stykke køkkenrulle og drysses med rigeligt salt, mens man roder lidt rundt i det. Når nødderne er blevet kolde nok til at være i munden, er de klar. Ugandisk te Uganderne drikker gerne te og kaffe bare der er masser af sukker i. Den te, de drikker, minder om chai og smager rigtig godt. Ingredienser 1 liter mælk 1 liter vand Sort te Sukker Fremgangsmåde Kog mælken og vandet sammen. Når det koger, tages væsken af varmen og teen tilsættes i et par minutter. 14 15

Lege fra Uganda I Danmark bruger børn meget af deres tid på at lege. I Uganda er der knap så meget tid til den slags, da det dér er vigtigere at passe sine søskende, lave mad og fodre dyrene. Men det er vigtigt at lege. I FDF ved vi, at det ikke blot er sjovt at lege, men at det også er med til at udvikle både børn, unge og voksne. I Uganda kender man mange af de lege, som vi også kender herhjemme. Dog kræver legene ofte, at man har en masse materialer til rådighed og derfor er det de mest primitive lege, der er de mest populære i Uganda. Vi har her samlet to lege, som vi stødte på i Uganda. Stammekamp I Uganda findes der mange forskellige stammer. Stammer er grupper af mennesker med forskellige kulturer og traditioner. I Uganda er der specielt to former for stammetyper som er meget forskellige og derfor ofte er en udfordring for landets interne fred. Den ene stammetype er nomaderne. Nomaderne har ikke noget fast hjem, men vandrer fra sted til sted alt efter, hvor de kan finde vand og mad til deres kvæg. Den anden stammetype er dem, der driver landbrug. Vi kalder dem for bønder. De bor et fast sted og lever af at dyrke deres jord og pleje deres kvæg. Problemet mellem disse to slags stammer er, at nomaderne mener, at de har ret til at være alle steder og at de ejer alt kvæg, de møder på deres vej. De vandrer tit ind over bøndernes jord og lader deres kvæg spise af bøndernes marker. Nomaderne stjæler deres køer og bønderne prøver derfor at stå sammen og gøre alt, hvad de kan for at holde nomaderne væk. Forberedelse 1. Lav banen som vist med 2x4 felter. Felterne skal være 3x3 meter, men kan varieres for at tilpasse legens sværhedsgrad og deltagerantal. 2. Fire deltagere fordeles, så de står i hver andet felt, dog forskudt i de 2 rækker. De er fangerne og kaldes bønder. 3. Alle andre deltagere står for enden af banen, de er nomader. Begge ender må bruges. Spilleregler 1. Nomaderne skal nu løbe igennem banen som er en masse stykker land og komme sikkert over på den anden side, uden at blive fanget af bønderne, som prøver på at beskytte deres jord, så nomaderne ikke tager den. Hvis man bliver fanget bliver man selv en del af bønderne, og stiller sig i et af de tomme felter, hvis alle felter er fyldte er man flere bønder om et felt. 2. Spillet slutter når alle nomader er blevet fanget. 3. Den sidste nomade tilbage har vundet. Fange køer Brug evt. historien fra legen Stammekamp som længere intro til legen. Når bønderne vil undgå, at nomaderne stjæler deres køer, så samler de alle familiernes kvæg ét sted, for nemmere at kunne holde øje med dem. De holder vagt omkring dyrene på skift i hold. Materialer Noget at tegne med 2 bolde 10 pinde Forberedelse 1. Der tegnes en bane som den nedenfor. Cirklen skal være ca. 3 m. i diameter. Stregerne udenfor cirklen skal være ca. 3 meter fra cirklen. 2. De 10 pinde (køerne) placeres i midten af cirklen. 3. Der placeres to spillere på ydersiden af hver lodret streg (bønder), samt to spillere omkring cirklen (nomader). Der kan i spillet være så mange nomader og bønder, som man synes. Banen gøres større eller mindre for at passe til deltagerantallet. 2. Hvis nomaden bliver ramt dør han og bytter plads med den bonde, der ramte ham. Det gælder for den enkelte nomade om at fange så mange køer som muligt inden han dør. 3. Den der fanger flest køer har vundet. 4. Spillet slutter når alle køerne er blevet fanget. Variationer af spillet Pindene kan ligge som i mikado og skal hentes uden de andre pinde rykker sig. (Dette tvinger spillerne til at være i cirklen i længere tid) Spilleregler 1. Nomaderne skal fange pindene (køerne) i cirklen, én ko ad gangen. Når en nomade er inde i cirklen skal bønderne beskytte Variationer af spillet deres kvæg ved at stå bag stregerne og for- Beslut at nomaderne skal igennem x antal felter før søge at ramme nomaderne med boldene. Boldene de når over på den anden side af banen. samles op løbende af de forskellige spillere og kastes Lav feltet i en anden form end en firkant, fx en cirkel igen. Materialer eller i en labyrint. Når nomaden er udenfor cirklen, må han ikke ram- Noget at markere en bane med Man kan også sætte forhindringer op på banen. mes. 16 17

Puslinge- og tumlingemøde - Barbara bor i Uganda Information til lederne Målet med dette møde er at give FDFerne en idé om, hvordan et barns hverdag i Uganda kan se ud. FDFerne skal gerne gennem denne oplevelse lægge mærke til, at mange ting er forskellige, men at drømmene sagtens kan være de samme. Der er to film til dette møde. Den første handler om hverdagen i Uganda og lægger op til mødet. Den anden lægger op til andagten om drømme og er tænkt til mellem løbet og andagten. Mødets rækkefølge 1. Indledning med sangen Vi vender vinden nu. a. Fortælling om Barbara og evt. film. 2. Løb om Barbaras hverdag. Den sidste post handler om, at Barbara også har drømme og børnene skal tegne deres drømme. Tegningerne er afslutningen på løbet og samler børnene igen. 3. Samtale om at drømme i Danmark og Uganda og evt. film. 4. Forkyndelse om håbet i drømme, med udgangspunkt i fortællingen om Zakæus. Hvis gruppen er lille, kan I vælge at lave aktiviteterne samlet i stedet for at sende FDFerne på løb i hold. Fortæl FDFerne, at de skal på løb for at lære Barbara at kende og fortæl lidt om Barbara og Uganda som land. Hvem er Barbara? Læs højt for FDFerne. Her er Barbara. Hun er 8 år gammel og bor i Uganda. Uganda ligger i Afrika. På kortet kan I se hvor Barbara bor. Barbara har 3 søskende. En storebror, en storesøster og en lillebror. Hun bor sammen med sin mor og far og sine søskende i en lerhytte ude på landet. Barbara har meget hun skal nå hver dag. Hun skal feje hele deres grund, så sandet ikke ser helt rodet ud, hun skal hente vand og brænde og sørge for at hendes lillebror er klar og det er endda bare inden, hun skal gå i skole. Barbara elsker at lege i frikvartererne i skolen, for der har hun ingen pligter, hun skal nå. Hun synes det er skønt at få lov at lege sammen med sine venner. Nu skal I på løb, hvor I oplever mange flere af de ting, som Barbara skal nå på en dag. Vil I hjælpe Barbara? 18 Barbara i sin grønne kjole sammen med sin storesøster. 1. Indledning med Vi vender vinden nu Begynd mødet med sangen Vi vender vinden nu. Fortæl FDFerne om U-TURN UGANDA og hvorfor FDF samler penge ind. Find information herom på de første sider i hæftet. I kan vælge at se filmen, hvor to FDFere har besøgt Uganda, hvor Barbara bor, for at se hvordan uganderne bor og hvordan deres hverdag er. Her bor Barbara 19

2. Barbaras hverdag et løb med poster Post 1. Godmorgen Det er morgen. Barbara er lige vågnet og det er tid til at gøre sig klar til skole. Men først skal der lige hentes vand, så hele familien kan få vasket ansigt, hænder og fødder inden de skal i skole. Hvis man kommer i skole uden at være vasket, bliver læren meget sur og kan måske endda finde på at slå. Aktivitet: Gå med vand på hovedet i stafet. Det er nemmest med en plastikskål, der passer nogenlunde til barnets hoved. For at gøre det lidt nemmere kan man evt. folde noget stof og lægge imellem skålen og hovedet. Forberedelse: Lav en bane til stafet og find materialerne. Materialer: Viskestykker eller andet stof, skåle til at have på hovedet, baljer til at samle vandet ved start og slut på banen, målebægre til at afgøre hvem der har flyttet mest vand, lakridsrødder til tandbørstning kan købes i de fleste større dagligvarebutikker eller grønthandlere. De rigtige pinde findes ikke i Danmark, men hvis I vil tættere på den originale oplevelse, kan I vælge at købe Siwak/Miswak som kan findes eksempelvis på islamguide.dk Til at gå videre: På vej til skole skal tænderne børstes. Det gør de i Uganda ved at tygge på en pind, de finder i nærheden. Tyg på pinden her, mens I går videre. Børnene får hver et stykke lakridsrod (ikke nødvendigvis en hel). Post 2. Skolen Så er vi nået i skole. Det er meget varmt. Nogle børn bliver undervist udenfor i skyggen under træet. Hvis man ikke kan skrive pænt, må man ikke få papir at skrive på. Så må man starte med at øve sig i at skrive pæne bogstaver i sandet. Aktivitet: Her skal vi træne at skrive ordentligt, som de gør i Uganda altså med skråskrift, så vi kan få lov at skrive på papir en dag. Skrivningen kan være i sand, hvis det er muligt. Ellers dropper du at introducere, at man ikke må skrive på papir og træner dem i stedet på papir. Fortæl i stedet, at man ikke må komme videre i næste klasse, før man kan skrive ordentligt. Forberedelse: Øv dig i din fineste skråskrift, så du kan hjælpe FDFerne. Materialer: Sand eller papir og blyant til at skrive med. Post 3. Frikvarter Ugandiske børn har ikke meget tid til at lege i hverdagen, men de er rigtig glade for det, ligesom alle andre børn. I frikvartererne i skolen, bliver der altid leget sjove lege. Vi skal prøve en af dem. Aktivitet: Se afsnittet om lege i hæftet. I kan evt. lege Fange køer. Forberedelse: Sæt dig ind i legen. Materialer: Det, der skal bruges til den leg I vælger. Post 4. Hjælpe i marken Så er skolen slut og vi er kommet hjem igen. Nu er det tid til at hjælpe mor og far i marken. Der skal skovles jord og det skal gå stærkt for nu har du brugt det meste af dagen i skolen og ikke været med til at arbejde. Aktivitet: Stafet med jord på skovle. Forberedelse: Lav en bane til stafetten. Materialer: Jord og skovle Post 5. Fange fisk til aftensmaden I troede nok, at det var tid til aftensmad efter at have hjulpet i marken. Men ak nej, der er slet ikke aftensmad endnu. Vi skal først hjælpe med at fange den. Af sted til søen med jer og se om I kan fange nok fisk til, at hele familien kan blive mætte. Aktivitet: FDFerne skal se, hvor mange fisk de kan fange med fiskestangen. Forberedelse: Klip fisk ud i karton, laminer dem evt. og sæt en papirclips på. Lav en fiskestang, altså en pind med en magnet i enden. Materialer: Fisk i karton og fiskestang. Post 6. Aftensmad Så er det endelig tid til aftensmad. Du var desværre ikke helt hurtig nok, så fiskene er ikke blevet klar og der er derfor kun brød i aften. I Uganda spiser man ofte Posho, som er en slags mellemting mellem brød og grød. Det skal du også smage. Mens du nyder brødet så glæd dig til, at vi skal lave ugandisk mad en anden gang til FDF. Lederen har Posho klar (det er hurtigt at lave). Se opskriften her i hæftet. Aktivitet: Mens FDFerne spiser, introduceres andagten: Når det er blevet mørkt tænker Barbara ofte over, hvad hun gerne vil, når hun bliver stor. Hvad vil du gerne? Sæt dig og tegn en tegning af dine drømme. Forberedelse: Have Posho klar til børnene. Materialer: Papir og farvekridt eller tuscher til at tegne drømme, ingredienserne til Posho (se siden med opskrifter) Andagt om drømme Information til lederen Denne andagt handler om drømme. Formålet er at få børnene til at sætte ord på nogle af de drømme de selv har og reflektere over andres drømme. Er der egentlig så stor forskel på, hvad danske og hvad ugandiske børn drømmer om? Du kan evt. vise filmen, hvor ugandiske børn tegner deres drømme. Barbara drømmer at blive lærer når hun bliver voksen. Inspiration Fortællingen om Zakæus Samtale om at drømme i Danmark og Uganda Tal med FDFerne om drømme. Hvad drømmer du om? Tror du din drøm går i opfyldelse? Er der nogen tidspunkter på året, hvor du drømmer mere end andre? Se på Barbaras tegning. Barbara drømmer om at blive lærer, så hun kan hjælpe andre børn med at få en ud- 20 21

dannelse, så de kan få et godt liv. Drømmer børnene i Uganda om nogle andre ting end det, du drømmer om? Hvorfor / hvorfor ikke? Har børnene i Uganda samme muligheder som dig, for at få deres drømme til at gå i opfyldelse? Hvorfor / hvorfor ikke? Fælles indledning Alle mennesker har drømme uanset om de bor i Danmark eller i Uganda. Drømme er vigtige for os, for det er vores drømme der gør, at vi bliver ved med at prøve. Hvis du har en drøm om at blive verdens bedste fodboldspiller, må du træne rigtig meget og hvis du har en drøm om at blive verdens bedste ven, må du blive ved med at øve dig også selvom det nogle gange kan være svært. I Bibelen er der en historie om en mand, der havde glemt hvad han egentlig drømte om. Han ville gerne have gode venner og være glad, men det var svært at få venner. Derfor endte han i stedet med at drømme om penge, mange penge. Han indsamlede penge fra befolkningen, så de kunne betale deres skat til kejseren og han sørgede altid for at tage lidt ekstra til sig selv. Mange var virkelig vrede på ham. Måske var han også selv lidt ked af det indeni, fordi han egentlig helst ville have venner. Det var bare ikke så nemt at være den gode, når han samlede penge ind til kejseren og sig selv. En dag kom Jesus til den by, hvor manden boede. Jesus var én som alle kendte, for Jesus havde gjort rigtig mange gode ting for en masse mennesker. Manden ville rigtig gerne se Jesus, men han blev hele tiden skubbet bag de andre, fordi de var vrede på ham. Manden endte med at kravle op i et træ. Derfra kunne han se Jesus, da han kom gående gennem byen. Lige under træet standsede Jesus. Zakæus! sagde han. Manden i træet glemte helt at trække vejret, så forbavset blev han, for det var nemlig hans navn. Zakæus, kom ned fra træet, for jeg vil spise hjemme hos dig i aften. Zakæus kunne ikke tro sine egne ører. Han kom ned med det samme og skyndte sig hjem for at lave mad til Jesus. Den dag gav Zakæus alt det han havde taget tilbage til de forurettede, og alle sine mange penge gav han til de fattige. Den dag kom Zakæus tilbage til sin drøm. Drømmen om at være én, som de andre kunne lide. Én, som havde gode venner og var en god ven. Det hjalp Jesus ham med, for det kan være ret svært at ændre det helt alene. Sang: Du satte dig selv, nr. 23 i March og Lejr. Bøn Kære Gud Hjælp os til at drømme gode drømme om fremtiden, og hjælp os med at få drømmene til at gå i opfyldelse. Lad os hjælpe, hvis der er nogen, der har glemt, hvad der egentlig var deres drøm. Fadervor Drømme tegnes på papir Puslinge- og tumlingemøde - Du har ret, men også pligt Information til lederne Målet for dette møde er, at puslinge og tumlinge får en fornemmelse af, hvad uretfærdighed er. Vi mennesker er altid meget hurtige til at sige, når noget er uretfærdigt over for os selv, men når andre bliver behandlet uretfærdigt, kan det være lidt sværere at se. FDFerne vil gennem mødet opleve at blive behandlet uretfærdigt igennem leg. Oplevelserne skal ruste dem til at kunne tale om, hvad det betyder at blive behandlet uretfærdigt. Efterfølgende skal FDFerne i samarbejde formulere et slags regelsæt med rettigheder og pligter, der gælder til FDF. Dette regelsæt skal give FDFerne et fælles holdepunkt, så alle bliver behandlet retfærdigt til FDF. Klassen kan vælge at udarbejde et dokument, der kan blive godkendt af forældre, kredsleder og bestyrelse. Det betyder, at klassen skal arbejde med rettigheder, der er større end, at børn har ret til slik. Der er to film til mødet. Den første hører til indledningen og handler om uretfærdighed i Uganda og Danmark. Den anden lægger op til andagten og indeholder genfortællingen af den barmhjertige samaritaner Mødets rækkefølge 1. Indledning med sangen Vi vender vinden nu. 2. Aktivitet med lege med tydelige uretfærdigheder 3. Samtale om at blive uretfærdigt behandlet 4. Aktivitet med rettighedsdokument 5. Andagt om uretfærdighed inkl. samtale og aktivitet. Her kan evt. vises en film. 1. Indledning med Vi vender vinden nu Begynd mødet med sangen Vi vender vinden nu. Fortæl FDFerne om U-TURN UGANDA og hvorfor FDF samler penge ind. Find information på de første sider i hæftet. Fortæl FDFerne om nogle af de uretfærdigheder, der er i verden. Vi bestemmer ikke selv, hvilket liv vi fødes til. I Danmark fødes vi til et liv med masser af mad, gratis skolegang, masser af legetøj og gode muligheder for job, når vi bliver voksne. I Uganda fødes mange til et liv, hvor familierne må deles om meget lidt mad, ingen legetøj, få kommer i skole og fremtiden er ofte meget usikker. I Uganda har man ingen rettigheder, hvis man fødes som forældreløs eller bliver det senere hen i livet. I Uganda bliver man betegnet som forældreløs, hvis bare man har mistet én forælder. Fortæl FDFerne, at de nu skal prøve, hvordan det er at blive uretfærdigt behandlet gennem forskellige lege. 2. Aktivitet med uretfærdighedslege Det skal være tilfældigt, hvem der bliver behandlet uretfærdigt. På samme måde, som det er tilfældigt, hvem der fødes i Uganda, hvem der fødes i Danmark og hvem der bliver forældreløs. Derfor vælger lederen tilfældigt den halvdel, der skal behandles uretfærdigt. Sørg for, at det skifter sådan, at alle har prøvet at være på begge sider et par gange. Lederen kan også vælge, at FDFerne slår med en terning for at afgøre hvilken skæbne de får, så det er ligeså tilfældigt som, hvor vi fødes henne i verden. Man kan også vælge at lave aktiviteter, hvor lederen træder i karakter som den uretfærdige. Husk ikke at lave lege, der er mere uretfærdige, end du, som leder, kan se en pointe med at diskutere denne problemstilling efterfølgende. 22 23

Ideer til uretfærdighedslege: Fangeleg men halvdelen må ikke løbe. Fange køer (står her i aktivitetshæftet) men nogle, må kun bruge den ene hånd Stammekamp (står her i aktivitetshæftet) fangerne er blinde Ståtrold men halvdelen er levende efter de har talt til ti og resten skal lave 30 sprællemænd sammen med den, der befrier dem. Stikbold/ Sit Down men lederen dømmer dybt uretfærdigt. Kan evt. dømme FDFerne tilfældigt døde eller levende. Eller nogle af FDFerne får grillhandsker på og derfor har sværere ved at gribe bolden. Kage, saft eller lignende der bliver lavet forskellige størrelser Find flere lege på Legedatabasen og giv dem et uretfærdigt touch. Legedatabasen kan hentes som app til iphone og Android. 3. Spørgsmål til samtale Tal med FDFerne om uretfærdighed og hvordan det opleves at blive behandlet uretfærdigt. Det er aldrig rart at blive behandlet uretfærdigt. Ofte vil man synes, at det er meget mere urimeligt, når man selv bliver behandlet uretfærdigt end når andre bliver det. Tal også med FDFerne om det aspekt. Hvad betyder det, at noget er uretfærdigt? Kan I komme med nogle eksempler? Er der nogensinde nogen, der har følt sig uretfærdigt behandlet? Hvordan? Har I nogensinde været med til at behandle andre uretfærdigt? Hvordan? Er det nemmere at opdage, når du selv føler dig uretfærdigt behandlet, end når andre bliver det? Hvordan kan det være? Kan det at gøre forskel nogle gange være det mest retfærdige? 4. Aktivitet med rettighedsdokument Gennem legen og den efterfølgende samtale har I forhåbentlig fået sat ord på, hvad der af FDFerne oplevelses som særligt uretfærdigt. Nu skal I se om I kan udarbejde et dokument/ regelsæt for, hvilke rettigheder og pligter man har til FDF. Tag udgangspunkt i den samtale I havde tidligere, hvor I talte om, hvordan det er at blive behandlet uretfærdigt. Hvilke retningslinjer skal I opstille, hvis alle skal behandles lige og retfærdigt? Det er vigtigt, at FDFerne forstår, at når man har rettigheder, så har man også en række pligter. Tal med FDFerne om, hvilke pligter man har til FDF og hvilke man har generelt. For eksempel, at man har pligt til at kalde på hjælp eller yde førstehjælp, hvis nogen er kommet til skade. Eksempel på regelsæt Pligter Alle skal komme til tiden Alle skal lytte til hinanden Alle skal hjælpe med at rydde op Rettigheder Til FDF er der plads til både piger og drenge Alle har ret til at sige deres mening FDFerne må vælge 2 mærker om året Der skal være kage til mindst 4 møder om året. Hæng det færdige dokument op i kredshuset, så alle kan se, hvilke pligter og rettigheder I har besluttet at have på klassen. Inviter evt. til et forældremøde, hvor I præsenterer det. Det kan I evt. også gøre på et kredsmøde, hvor hele kredsen er samlet. Overvej om det er noget, som formanden eller kredslederen skal underskrive for, at FDFerne føler det er et rigtigt gældende dokument. Hvis samtalen er svær, så tag udgangspunkt i de lege, Gadebørn i Kampala som I netop har leget. 24 25

Andagt om uretfærdighed Information til lederen Denne andagt handler om uretfærdighed. Der er ikke indlagt en samtale om uretfærdighed i denne andagt fordi samtalen findes i selve mødeaktiviteten. Hvis I ikke har fået talt nok om uretfærdighed under mødet, så kan samtalen sagtens fortsætte under andagten. I andagten er indlagt en film om uretfærdighed. Inspiration Den barmhjertige samaritaner. Fælles indledning Se filmen om hvad Jesus synes om at der bliver gjort forskel. På Jesu tid blev der gjort meget forskel på folk. Mænd var mere værd end kvinder, og børn var stort set intet værd. Nogle mennesker ville man ikke engang kigge på, fordi de var for ulækre også selvom de slet ikke var beskidte. Jesus gik imod det. Han syntes, at alle mennesker var lige. Det kan man for eksempel høre på den historie han fortalte om den barmhjertige samaritaner. Den handler om hvem, der skal passe på hvem. I Bibelen kalder man den, man skal passe på, for ens næste. En mand, som Jesus kendte rigtig godt, kom hen til ham og spurgte hvem er min næste?. Han ville vide hvem det egentlig var, at han skulle passe på. Jesus svarede ikke direkte, han fortalte en historie i stedet for. Jesus fortalte, at en mand kom gående fra én by til en anden. Manden blev overfaldet, frarøvet alle sine ejendele og lå nu i vejkanten og var helt forslået. En mand kom forbi. Det var en præst. Præster plejede altid at være søde til at hjælpe. Men den her præst gik lige forbi. Måske var han lidt bange for, om røverne stadig var der og ville overfalde ham. Lidt senere kom en anden mand forbi. Det var en læge. Lægen kunne sagtens have hjulpet manden, men han blev også lidt bange og besluttede sig for blot at gå forbi manden, der lå i vejkanten og havde det virkelig dårligt. Nogle timer senere kom en tredje mand forbi. Der står i Bibelen, at han var samaritaner. En samaritaner var én, der kom fra et andet land og som dem, der boede i samme land som Jesus, ikke kunne lide. Ingen ville nogensinde hjælpe en samaritaner, der var kommet til skade. Men samaritaneren stoppede straks. Han hjalp manden, gav ham noget at drikke, gav ham plaster på og hjalp ham ind til byen. Derinde sørgede han for, at der var nogen, der kunne passe på ham, til han var frisk igen. Så sluttede Jesus sin historie og spurgte den mand, der ville vide hvem der var hans næste: Hvem var egentlig næste for ham, der blev overfaldet? Manden tænkte sig lidt om, så sagde han, at det var samaritaneren, for det var ham, der hjalp. Det er rigtigt sagde Jesus Gå ud og gør det samme som ham. Jesus siger, at vi skal hjælpe dem, der har brug for det. Det synes Jesus er retfærdigt. Vi skal sørge for altid at gøre det bedste, for alle vi møder. Sang: Nu går solen sin vej, nr. 16 i March & Lejr. Bøn Kære Far i Himlen, Hjælp os til at sørge for, at vi altid opfører os sådan, at det er retfærdigt overfor alle. Hjælp os til at vi altid gør vores bedste for alle. Fadervor. Pilte- og væbnermøde - Rene hænder giver længere liv Information til lederen Dette er et virkelighedsnært opfindermøde, hvor FDFerne får mulighed for både at lege opfindere og få en grundlæggende forståelse for hygiejneproblemet i Uganda. Som i mange andre udviklingslande er viden om hygiejne altafgørende, når man gerne vil redde liv i Uganda. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp intenst på at udbrede en større forståelse for, hvorfor eksempelvis rene hænder er vigtige, når man skal håndtere sin drikkedunk. Det er vigtigt, at FDFerne først får billedet, når de har opfundet deres egen vandhane. Nedenfor kan du se, hvilke materialer du skal skaffe. Vær opmærksom på, at hvert hold skal have et sæt materialer. Materialer (pr. hold) Et stykke jord Pinde eller evt. små rafter Tovværk både besnøringsreb og sisal 5 l. dunk Mødets rækkefølge 1. Indledning med Vi vender vinden nu. 2. Samtale om hygiejne Aktivitet 1,2,3, opfind Forklaring af opgaven FDFerne deles i grupper og får udleveret materialerne Præsentation af vandhanerne 4. Andagt om at blive vasket 1. Indledning med Vi vender vinden nu Begynd mødet med sangen Vi vender vinden nu. Fortæl FDFerne om U-TURN UGANDA og hvorfor FDF samler penge ind. Find information på de første sider i hæftet. Temaet for mødet er kulturforståelse. I vil gennem mødet for en forståelse for, hvordan man lever og tænker i Uganda. Helt konkret skal vi koncentrere os om hygiejnespørgsmålet og hvor meget det egentlig betyder i et udviklingsland som Uganda. I Uganda har religion en kæmpe betydning. Det betyder alt, når man er kristen i Uganda. Gud rækker ind i livet og gør mirakler, der enten gør livet virkelig svært eller gør tingene nemmere. Sådan har mange i hvert fald tænkt tidligere. Nu ved de fleste i Uganda godt, at det ikke er Gud der kommer med de mange sygdomme og andre problematikker, men at det kan have noget med hygiejnen at gøre. Derfor er der i mange år blevet sendt danskere til Uganda for at fortælle, at god håndhygiejne kan redde liv. Særligt på hospitalerne har man været meget opmærksomme på, hvor vigtige rene hænder er. Ude hos de enkelte familier er det også vigtigt at have fokus på hygiejne. Der skal være nem adgang til vand efter toiletbesøg og inden madlavning, så hænderne kan vaskes rene. Præcis ligesom vi selv skal huske det herhjemme. Fortæl FDFerne, at filmen viser et fattigt Uganda, hvor der ikke bare er mulighed for at købe en vandhane eller et nyt badeværelse. Derfor må tingene laves fra bunden. Familierne finder ting, der er billige, tilgængelige og brugbare, når de skal finde på løsninger. 26 27

2. Samtale om hygiejne Tal med FDFerne om, hvorfor hygiejne betyder så meget. Det er vigtigt, at FDFerne forstår betydningen af personlig hygiejne, inden de skal til at opfinde deres egen vandhane. Hvorfor er det vigtigt at vaske hænder? Kan man forestille sig, at nogen ville droppe at vaske hænder, når de skal gå 5 km for at hente vand? Hvorfor? Hvad skal man huske inden man laver en vandhane til at vaske hænder med? Andagt om at blive vasket Information til lederen Denne andagt handler om at blive vasket ren og om at blive tilgivet for sine synder. Materialer: Papir, blyanter, bålgryde eller bål Inspiration Uddrivelsen af Edens Have (1.mos. 3,1-24) og Jesu dåb (Mark. 1,9-11) forkert, så vi kan tale med Gud, når vi har lyst. Vi kan bare bede til ham og han lytter. Det er ikke altid, at vi kan høre eller at Gud svarer, men han lytter altid. Når et lille barn bliver døbt, bliver den sidste rest af det forkerte som Adam og Eva gjorde, vasket af og barnet bliver Guds barn. Barnet bliver vasket rent for al synd, nu og i al evighed. Det betyder dog ikke, at hvis man gør noget forkert, at det så ikke betyder noget. Men det betyder, at ligegyldigt hvad man gør forkert, så vil Gud ikke forlade os. Gud er med hele tiden og forlader os aldrig. 3. Aktivitet 1,2,3, opfind FDFerne skal lave deres egen vandhane, der skal gøre det mere hygiejnisk, at vaske hænder. Normalt har man i familierne en dunk eller lignende med vand, men når man efter toiletbesøget skal løfte dunken for at få vand ud, har man allerede overført bakterier til dunken. Derfor skal FDFerne lave en vandhane således, at det ikke er nødvendigt at røre ved dunken for at få vandet ud. Når grupperne er færdige med at lave deres vandhane, får de et billede af én, der bliver brugt i Uganda. Se på forskelle og ligheder og få FDFerne med på en diskussion om fordele og ulemper ved deres vandhane og dem de bruger i Uganda. Sammenlign fx pris, brugbarhed og sværhedsgraden ved bygning. Det er vigtigt ikke at vise tegningen, før FDFerne er færdige med at opfinde deres egen vandhane. Semine vasker hænder med en hjemmelavet vandhane i Uganda. Se film om hvordan man bruger vand til hygiejneformål. Sang: Vandet, nr. 7 i March & Lejr. Fælles indledning Mødet i dag har handlet om vand. Om at vaske sig og om hvad det betyder for helbredet, at man er ren. Forkyndelsen i dag handler derfor også om at vaske sig og være ren - bare indeni i stedet for udenpå. Når små børn bliver døbt, er det for at vaske synden af dem. Synd betyder, at man har gjort noget forkert. Det virker helt mærkeligt, at et lille barn kan have gjort noget forkert. Sådan er det heller ikke, det er en meget længere historie. I kender sikkert alle Adam og Eva. De allerførste mennesker, der blev skabt og de første mennesker, der lavede ballade. Adam og Eva boede i Paradisets have, den skønneste have med alle dyr og alle blomster. De havde det herligt, men de kom til at bryde den eneste regel, der var i Paradiset. Gud havde sagt, at de ikke måtte spise af kundskabens træ og så gjorde de det alligevel. Det var ikke godt, og Gud blev virkelig vred. Han blev så vred, at han smed Adam og Eva ud af Paradiset og de levede herefter et hårdt liv. Dét, de gjorde galt, var rigtig slemt. Ikke kun fordi de blev smidt ud, men fordi det faktisk betød, at mennesker i rigtig mange år var meget langt væk fra Gud. Faktisk var det, de havde gjort så slemt, at mennesker derefter blev født med lidt skyld for det, som Adam og Eva havde gjort. Det gik i arv til alle børn. Først da Jesus kom og døde på et kors for alt det, vi mennesker havde gjort forkert, blev det bedre. Fordi Jesus tog vores synder. Tog alt det, som var Fælles afslutning Har I nogensinde gjort noget, som I føler I trænger til at få vasket væk? Noget I skal tilgives for? Vi fejler alle sammen ind i mellem, men ingen af os har vist nogensinde gjort noget, hvor straffen var så hård, som den Adam og Eva fik. Hvis der er nogen i gruppen, der har lyst til at tale om, hvad de har gjort, og du som leder vurderer, at du kan håndtere det, så har I mulighed for det. Aktivitet: Alle har syndet. Det kan være større eller mindre ting, men vi er alle mennesker, der fejler. Skriv nu en af jeres synder på et stykke papir og brænd det i bålet. Det behøver ikke være noget stort. Når I brænder det, bed da om Guds tilgivelse. Bøn Kære Gud, Tak fordi vi altid må bede til dig og fordi du altid lytter. Nogle gange kunne det være rart hvis du svarede. Det kan godt være at du allerede svarer, du gør det bare på din egen måde. Hjælp befolkningen i Uganda til at huske at vaske hænder, så de ikke bliver syge. Hjælp os alle sammen til at huske at være alt det bedste vi kan, både overfor dig og overfor andre mennesker. Fadervor Doreene Apio (tv) og hendes søster (th) viser Line hvordan man pumper vand fra brønden ved deres hus 28 29

Fra pilte til seniorer Fight for your rights Information til lederne Dette møde er velegnet for pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer. Mødet vil fungere bedst med FDFere, der er på nogenlunde samme niveau i argumentation, verdensforståelse og dermed sandsynligvis også alder. Formålet med mødet er, at give FDFerne en fornemmelse af, at det kan betale sig at kæmpe for en sag. At handling kan skabe forandring. Måske ikke synlig forandring med det samme, men om ikke andet, så kan handling give en god følelse af, at man har forsøgt at gøre en forskel, og at man har kæmpet for en sag, man tror på. Igennem mødet opstår der forhåbentlig nogle interessante samtaler om, hvilke sager, der er værd at kæmpe for og hvilke sager der er nemmere at kæmpe for end andre. Er det nemmere at kæmpe for fællesskabets sager end individuelle sager? Selve aktiviteten er delt i 3 trin: 1. handler om, at FDFerne individuelt eller i små grupper skal finde en sag, som de gerne vil kæmpe for. 2. handler om at finde ud af, hvad årsagen til problemet er i den givne sag således, at FDFerne kan finde en løsning eller lægge en strategi for en fremadrettet proces. 3. handler om at realisere løsningerne på problemerne i de enkelte sager. Det er selvfølgelig valgfrit, men en god mulighed for at styrke FDFernes demokratiske dannelse. I udviklingsarbejdet i Uganda arbejder organisationerne ud fra den metode, der kaldes rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Det er sådan set det samme I skal her. Hvis I har lyst og vil vide mere, har I mulighed for at se en kort introduktionsfilm til metoden. OBS: Det er et møde med meget snak og arbejde, så der skal muligvis indlægges lidt lege hist og her. Mødets rækkefølge 1. Indledning med U-TURN UGANDA sangen 2. Samtale om uretfærdighed 3. Aktivitet - Hvad vil du kæmpe for? a. Find din sag? b. Hvad kan vi gøre? c. Hvordan kan vi arbejde videre? 4. Andagt om at kæmpe 1. Indledning med Vi vender vinden nu Begynd mødet med sangen Vi vender vinden nu. Fortæl FDFerne om U-TURN UGANDA og hvorfor FDF samler penge ind. Find information på de første sider i hæftet. Temaet for dagens møde er rettigheder. Der er mange ting, vi har ret til. Vi har ret til et sted at bo, at gå i skole, at få noget at spise, tryghed og til at komme for en dommer, hvis vi bliver anholdt. Vi bor i et land, der er så velfungerende, at vi kan brokke os til nogen, der lytter til os, hvis vores rettigheder bliver overtrådt. I Danmark glemmer vi bare nogle gange, at ikke alle i verden har det ligeså nemt som os. Det er ikke alle steder, det er tilladt at brokke sig eller fortælle hvad man synes, der skal ændres. I Uganda bor en dreng, som hedder Isaac. Han vil rigtig gerne være lærer, men han har svært ved det, for hans forældre er døde og han er den ældste i familien, så nu er det ham, der skal sørge for sine små søskende. Isaac ville rigtig gerne have råd til at gå i skole og samtidig kunne sørge for sine søskende, men det er stort set umuligt i Uganda. Derfor vil Isaac kæmpe for, at hans søskende i det mindste får en uddannelse. 2. Samtale om uretfærdighed Tal med FDFerne om, hvad de gerne vil ændre i verden eller i deres egen hverdag. Tal med dem om de uretfærdigheder, der er i verden. Uretfærdigheder opleves forskelligt afhængig af, hvor gammel man er. Tilpas derfor samtalen efter alder. Hvis du skulle vælge noget, som du ville ændre i verden eller i din hverdag, hvad skulle det så være? Kan du komme i tanke om nogle uretfærdigheder til FDF? Er det retfærdigt, at det udelukkende er lederne, der bestemmer hvor sommerlejren går hen? Hvorfor? Kan du komme i tanker om nogle uretfærdigheder i verden? Er det retfærdigt, at vi her i Danmark har ubegrænset mad og befolkningen i Uganda ofte må sulte? Hvordan kan vi gøre noget ved det? Kan du komme i tanke om nogle uretfærdigheder i Danmark? Er det retfærdigt, at det er politikerne, der bestemmer hvornår man må tage sit kørekort? Hvorfor? 3. Aktivitet Hvad vil du kæmpe for? Trin 1 Find din sag: Forklar FDFerne, at de nu individuelt eller i grupper skal finde en sag, som de er villige til at kæmpe for. En sag som de er villige til at stille sig op på Rådhuspladsen eller et andet centralt sted og råbe op om, for at få folk til at forstå, hvor vigtig sagen er. Giv hver FDFer/ gruppe et papir, hvorpå de kan skrive deres sag. Giv dem tid til at tænke og/eller debattere i små grupper. Lederen kan vælge at have sedler med ideer til hvad man kan kæmpe for klar. Med en seddel om hvad Lederforslag til sager: bedre kantineordning i skolen rent drikkevand til alle ingen lektier kage til alle FDF-møder, flere lommepenge alle bør have et kram hver dag alle børn skal gå i skole bedre cykelstier i byen og det er naturligvis tilladt at finde på flere. man skal kæmpe for, slipper pilten eller væbneren for at lægge lige så meget af sig selv i det og kan i stedet prøve at argumentere for noget, der er lidt nemmere. Derefter skal hver deltager/ gruppe fremlægge deres sag. Sørg for, at der er tid til, at de andre har mulighed for at spørge ind til sagen. Når alle har forklaret deres sag, skal klassen afgøre, hvilken sag der er vigtigst. Deltagerne skal afgøre med sig selv om deres sag stadig er den, de synes er vigtigst eller om én af de andre, har fundet en sag, der giver mere mening at kæmpe for. Det er vigtigt, at det ikke bliver til en konkurrence om hvem, der har fundet på det bedste, men en afvejning af hvad der vil give mest mening at kæmpe for. Når I har valgt hvilke sager, der skal arbejdes videre med, smides de papirer I ikke skal bruge til genbrug. I er nu klar til trin 2. Trin 2 - Hvad kan vi så gøre? Du kan vælge at vise filmen om, hvordan man arbejder med at finde årsager til problemerne, så vi senere kan finde løsninger. Alternativt kan du selv forklare, hvordan FDFerne kommer videre med deres sager. 30 31

Nedenfor er en forklaring på, hvordan man kan arbejde med en sag. Her er en gruppe mennesker, der har et problem. De er fattige. Gruppen kan være en familie, en landsby, et land eller hvilken som helst anden samling af mennesker, der har noget til fælles. Problemet er fattigdom med mange grunde og mange løsninger. For at gøre problemet mere konkret, kan vi vælge at se det som et træ. Fattigdom ser vi som træets krone. Ideen med at bruge et træ er at gøre årsagerne til et problem tydelige. Ved at se på rødderne kan vi gennemskue hvad det egentlig er, der er grunden til dette problem. De fleste problemer har dybe rødder, man ikke tænker over, men som er vigtige at overveje, hvis man skal lave en udvikling, der kan ændre noget. Årsagerne til fattigdomsproblemet kan være mangel på marker til at dyrke afgrøder på, stor arbejdsløshed, få naturressourcer, mangel på uddannelse etc. Prøv om I sammen med FDFerne kan komme på flere årsager til, at nogle er fattige? Find nu jeres sager frem igen og del jer i grupper så I kan arbejde med at finde årsager til de forskellige problemer. Årsager til problemerne findes i alle sager. Måske er der ikke kage til FDF fordi bestyrelsen synes det er spild af penge eller usundt eller måske synes lederne, det er spild af tid. Når I har fundet årsagerne til jeres problemer, så har I ofte også løsningen. Herfra kan I så se om nogle løsninger er nemmere at gennemføre end andre. Dog må sagen ikke blive bremset af, at løsningen er svær. Hæng jeres træer med sager, problemer og årsager op i kredshuset. Nu kan andre se, hvad I har arbejdet med, hvad I gerne vil ændre og hvordan I vil handle. Trin 3 Sådan kan I arbejde videre: Hvis I har tid og mulighed ville det være oplagt at fortsætte med sagerne. Nu hvor FDFerne har fundet årsagerne til problemerne, så har de sikkert også fundet forslag til, hvordan man kan løse dem. Det kan være godt for FDFernes retfærdighedsfølelse at få lov til at arbejde videre med sagerne. Afhængig af sagerne og de løsninger, som FDFerne kommer frem med, så kan I invitere politikere, skoleledere, kredslederen, forældre eller andre relevante personer til en aften, hvor de skal lytte til FDFerne. Dermed kan I bruge nogle møder på at udvikle FDFernes demokratiske dannelse. Andagt om at kæmpe Indledning til lederen Denne andagt handler om at kæmpe for sine rettigheder. Om at turde at sige sin mening, når man er uenig, også selv om ens modstander virker større og stærkere. Om at handling kan skabe forandring. Inspiration Den kananæiske kvinde (Matt. 15,21-28) Fælles indledning Der er mange ting, man kan vælge at kæmpe for, men de fleste virker ret svære og uoverskuelige, hvis man ikke sætter sig ind i præcis hvad problemet er. Det er det vi har prøvet at gøre i dag og det er noget, vi skal huske fremover, når vi møder noget i vores hverdag, som bør ændres. I Bibelen er der en historie om en kvinde, der syntes, at det, der skete, var dybt uretfærdigt. Hun fik talt sin sag og hun fik det ændret. Og det vildeste ved denne historie er, at det var Jesus, der var uretfærdig. Det sker ikke så tit, men det betyder, at vi måske kan se, at ligegyldigt hvor godt man prøver at gøre det godt for alle, så er sker det nogle gange, at man alligevel gør noget forkert og så må man lytte til dem, der brokker sig. Engang da Jesus gik rundt, kom der en kvinde hen mod ham. Hun var kananæer. Det betyder, at hun ikke var jøde, ligesom Jesus og dem, han hjalp. Kvinden råbte Herre, forbarm dig over mig og bad Jesus om at hjælpe hende. Jesus så med det samme, at kvinden ikke var jøde og han gik videre uden at tale med hende. Faktisk er det denne historie, der er begyndelsen på, at Jesus hjælper alle. Hør nu godt efter: Min datter er blevet angrebet af en dæmon fortalte kvinden. Jesus svarede stadig ikke og disciplene gik hen til kvinden for at sende hende væk. Hun råbte stadig til Jesus: Hjælp mig! Hjælp min datter. Jesus vendte sig endelig mod hende og sagde: Jeg er ikke kommet for at hjælpe andre end jøderne, det er dem, der har brug for mig Kvinden kastede sig ned foran ham og bad inderligt: Hjælp mig, Herre. Jesus svarer kvinden på en lidt mærkelig måde. Han sagde: Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde. Han mente, at jøderne er børnene, der skal have mad. Maden er, at Jesus er kommet for at hjælpe. Hvis Jesus begynder at hjælpe alle mulige andre, er det som at tage børnenes mad. Det er ret hårdt. Jesus siger faktisk til kvinden, at hun er ligesom en hund, der ikke har krav på mad. Kvinden gav ikke op, hun sagde istedet: Jo, for hunde æder af de rester, der er til overs når de andre har spist. Jesus kiggede på hende med undrende øjne. Måske var det netop i det øjeblik det gik op for ham, at han ikke kunne nøjes med at hjælpe jøderne, men at han skulle hjælpe alle mennesker. Han sagde: Kvinde, din tro er stor. Jeg tror, at han egentlig ville sige tak fordi du lige har lært mig noget mere om, hvad det er Gud vil have mig til. I dette øjeblik blev kvindens datter rask og fra den dag talte Jesus om, hvordan man skal være god overfor alle mennesker. Samtale om at kæmpe I fortællingen hører vi om en kvindes kamp for sin ret til at få hjælp fra Jesus. Kvinden bliver ved med at kæmpe selvom Jesus faktisk er ret streng. Det er selvfølgelig ikke altid, at det ender med, at man som kvinden her får retfærdighed. Men uanset udfaldet, så betyder det noget, at man tør handle og at man gjorde noget. Om ikke for en selv, så for andre. Har du nogensinde kæmpet for noget? Har du nogensinde kæmpet en sag for andre? Har jeres kamp ført jer nogen steder? Er der nogen sager, som man har pligt til at kæmpe? Hvorfor? Kender I nogen historiske eksempler, hvor mennesker har skabt en varig forandring? (Eks. kvindernes ret til at stemme, afskaffelse af apartheid i Sydafrika, slavernes frigørelse i USA). Bøn Kære Far i Himlen Det kan være svært at ændre sin opfattelse, hvis man er sikker på noget. Jesus var sikker på, at han havde ret og kvinden hjalp ham. Vi kan også tænke noget, der er forkert og få hjælp af andre til at finde den rigtige løsning. Mennesker, der har magt, kan også komme til at gøre noget, der er forkert, fordi de ikke ved, hvordan de kan gøre det bedre. Når vi finder ud af hvad der er bedre og hjælper dem, kan vi gøre verden til et bedre sted for os alle sammen. Fadervor Sang: Menneske din egen magt, nr. 25 i March & Lejr. 32 33

Seniormøde - Fra lavest i hierarkiet til en ægte fighter Introduktion til lederen Dette møde sætter fokus på seniorernes egne kompetencer igennem selvtillidsøvelser. Formålet er at styrke de unges selvtillid og give dem en følelse af, at de kan være med til at skabe muligheder for ugandiske børn og unge. Der skal bruges et eller to møder alt efter, hvor meget I ønsker at gå i dybden med de indsamlingsaktiviteter, FDFerne skal arbejde med. Oplægget er, at FDFerne selv udvikler indsamlingsog oplysningsideer. Mødet kan dog godt kombineres med mærker som fx drama, medie, verden, musik, kommunikation eller stræber. Dette afhænger naturligvis af, hvad I vælger at arbejde med. Som leder kan du enten sætte nogle overordnede rammer, så alle får samme mærke, eller lade aktiviteten være op til senioren og så blot efterfølgende se om de kan få et mærke. Mødets rækkefølge 1. Indledning med sangen Vi vender vinden nu 2. Aktivitet med to øvelser om selvtillid 3. Aktivitet med indsamlingsideer 4. Andagt om selvtillid 1. Indledning Begynd mødet med Vi vender vinden nu. Fortæl FDFerne om U-TURN UGANDA og hvorfor FDF samler penge ind. Find information på de første sider i hæftet og se introduktionsfilmen. Læs nedenstående højt: Hey Senior! Har du prøvet at skulle sige noget højt i store forsamlinger? Eller skulle bede nogle om at gøre noget anderledes? Eller kræve din ret til noget? Og synes du også, at det har været lidt svært? Det er udfordringer som mange unge i Uganda også har Hvis du er født i Uganda og er blevet forældreløs, altså har mistet enten din mor eller far, så mister du dine sociale rettigheder. Din mor eller far kan gifte sig igen og du ender lavest i det sociale hierarki. Hvis begge dine forældre dør, så mister du retten til din families hus og den jord, hvor du får din mad fra. Naboer, familiemedlemmer og andre vil prøve at tage din grund fra dig, da de ikke længere anser dig for et rigtig menneske. Du bliver lavest i det sociale hierarki. Først vil du nok synes, at det er ufortjent og uretfærdigt, men efterhånden vil du begynde at tro, at du intet er værd. Når du først har mistet din selvtillid og dit selvværd, så er det meget svært at skabe en god fremtid. Har du oplevet, at du tror mere på den negative kritik du får end på de rosende ord? Sådan er det for rigtig mange mennesker, og sådan er det også for de forældreløse. De tror ikke på sig selv og selvom de rent retmæssigt har ret til at beholde deres land, hvis deres forældre dør, så er det ikke alle, der tør eller magter at kæmpe imod. Derfor arbejder FDF sammen med Folkekirkens Nødhjælp på at styrke børn og unge således, at de tør sige fra og kæmpe for deres ret. Det kaldes empowerment. Empower er et engelsk udtryk, der betyder, at man giver mennesker viden om deres rettigheder og mulighed for at bruge dem, så de kan ændre deres tilværelse. Ved du hvilke rettigheder, du har i Danmark? Ét er at kende sine rettigheder, noget helt andet er at være i stand til at bruge dem. Det kræver selvtillid og det er der mange af de unge forældreløse i Uganda der mangler. Derfor er det rigtig godt, at FDF sammen med Folkekirkens Nødhjælp ligeledes arbejder på at øge de unges selvtillid, så de kan kæmpe for deres rettigheder. U-TURN UGANDA udvalget har været i Uganda for at se projekterne. Her mødte udvalget blandt andre en ugandisk skolelærer, der fortalte at projekterne virkelig styrker de unge. Han sagde: Når de unge har været igennem et forløb, så kan man se, hvordan de blomstrer op og guider andre børn i skolegården til at gøre ting og derved få bedre selvtillid. Skolelæreren fortalte videre, at folk i landsbyen får mere respekt for de børn, der har været igennem selvudviklingsforløb og fået forståelse for deres rettigheder. En dreng, der havde gennemført et forløb fortalte: Nu har jeg mange venner, for nu ved de, at jeg er et rigtig menneske. Vi mødte også en super cool fyr ved navn Isaac. Han var teenager og forældreløs, men igennem selvtillidskurser og rettighedslejre havde han fået troen på sig selv. Han var begyndt at få venner. Derefter begyndte Isaac at fortælle sine venner og endda de ældre i området om det, han selv havde lært. Isaac fortalte om HIV og AIDS og hvorfor det er vigtigt at beskytte sig og om deres ret til at gå i skole. Det vildeste er, at Isaac nu har stillet op til et slags byrådsvalg, hvor han er blevet valgt som ungdomsrepræsentant og nu kæmper for at skabe bedre muligheder for andre i hans situation. Isaac er et godt eksempel på, at projektet virker, men også på, hvordan personlig opbakning er utrolig vigtig for, at man kan udvikle sig og gøre noget godt for sig selv og andre. Det, vi skal i gang med nu er netop at sætte fokus på, hvad I seniorer er gode til. For når I har troen på jer selv, kan vi sammen hjælpe os selv og de unge i Uganda. Kærlig hilsen U-TURN UGANDA udvalget PS. Hvad I nu skal gøre, står på næste side. 34 35

2. Aktivitet To selvtillidsøvelser I skal nu glemme alt om janteloven og alt om at prøve at bekæmpe hinanden. I skal i stedet fokusere på alle de ting, som I synes bedst om ved hinanden. Vælg den af øvelserne, I synes bedst om. 1. Alle sætter sig i en stor rundkreds med papir og blyant. Alle skal skrive deres navn på papiret. Derefter sender man sit papir til venstre. Når man modtager et papir med en andens navn på, skal man skrive to gode ting om personen og herefter sende papiret videre. Når alle har skrevet de gode ting, kommer papiret tilbage til ejermanden og hver sidder nu med et powerpapir som fortæller, hvad man hver især er gode til. Det giver en god følelse hos alle! Sæt evt. lidt musik på undervejs for at skabe en god stemning. 2. Alle sidder i en rundkreds, med undtagelse af én, der sætter sig i den varme stol i midten. Deltagerne i rundkredsen skiftes nu til at fortælle, hvad de synes allerbedst om ved personen i stolen. Det kan være udseende, personlighedstræk eller ting, de er dygtige til. En leder eller en anden FDFer skriver ned, hvad der bliver sagt, så hver FDFer bagefter får et powerpapir, hvor der står, hvad de andre har sagt. petencer således, at I både kan oplyse om og indsamle penge til FDFs arbejde i Uganda. Brug jeres evner til at finde på gode ideer til, hvordan I kan samle penge ind. Måske er nogle gode til at bage, nogle er gode til at tale sagen, nogle kan skrive fede artikler til de lokale aviser, andre er sjove og kan optræde for venner, folk på gaden eller måske et helt tredje sted? Det er op til jer at finde de gode metoder. Har man ingen gode ideer, har man mulighed for at hente inspiration fra indsamlingsaktiviteterne i hæftet. Materialer: Papir og blyant til alle Andagt om selvtillid Denne andagt handler om selvtillid og det at tro på, at vi hver især kan udrette noget stort og også overvinde de små udfordringer i hverdagen. Den indeholder en lille film, en øvelse og en bøn, og skal gerne komme i forlængelse af selvtillidsøvelsen, evt. på det efterfølgende møde. Vis denne film, der handler om selvtillid og, at Gud er der for os og tror på os. Vi beder for, at vi tør tage de chancer, der nogle gange skal til for at udrette store ting og vi beder dig hjælpe os med at bruge vores evner på bedste måde, så vi kan gennemføre den ting vi hver især har bøvlet med og måske ikke helt kunne se, hvordan vi skulle gennemføre. Hjælp os til at møde vores udfordringer. Vær der hvis vi falder og når vi fejrer vore succeser. Fadervor Sang: 'Vi tror en kærlig Gud,' nr. 6 i March & Lejr. Med powerpapiret i hånden har alle nu fået nogle ting at vide, som de er gode til. Udfordringen er så, at det kan være svært at tro på og turde sige højt. Det gælder både for os som danskere og folk i Uganda. Derfor kræver det nu lidt arbejde for at komme til at tro på det. Lav en runde, hvor hver FDFer skiftes til at sige, hvad de er gode til. Her kan man evt. kigge på sit papir eller nævne noget, der måske ikke er blevet nævnt? I kan evt. vælge at klappe efter hver tur således, at der skabes en god, anerkendende stemning. 3. Aktivitet - indsamlingsaktivitet I skal nu i gang med at bruge jeres evner til at hjælpe børn og unge i Uganda. I skal finde måder, hvorpå I kan bruge jeres kom- Aktivitet I har i dag arbejdet med at gøre noget godt for andre og brugt jeres evner. I skal nu fokusere på jer selv og skrive én ting som I længe har villet gøre, men ikke rigtig har fået jer taget sammen til eller turdet. I folder sedlen sammen og lægger den i jeres forbundsdragt således, at I husker på den og med Guds hjælp kan få gjort noget ved den. Bøn Kære Gud Vi takker for, at vi kan have hinanden til at hjælpe os, med at se vores eget lys og det som vi hver især er gode til. Vi takker for, at når vi tvivler på vores egen styrke, at du så altid tror på os og støtter os. 36 37

Kredsmøde - Uretfærdighedsløb Information til lederen Denne aktivitet er tænkt til hele kredsen. Måske endda sammen med forældrene. Det kan være svært at nå hele aktiviteten på et almindeligt møde, derfor kan det være oplagt at bruge den som en heldagsaktivitet med fokus på Uganda. Op til dagen kan børnene have arbejdet med noget, man kan sælge til fordel for Uganda, for at samle penge ind til projektet. I kan finde mange andre ideer til hvordan man kan samle penge ind her i hæftet. Mødets rækkefølge 1. Indledning med Vi vender vinden nu. a. Holddeling på tværs af klasser b. Forklaring af pointgivning 2. Uretfærdighedsløbet 3. Afslutning med andagt 4. Afrikansk dans med hele kredsen 1. Indledning med Vi vender vinden nu Begynd mødet med Vi vender vinden nu. Fortæl FDFerne om U-TURN UGANDA og hvorfor FDF samler penge ind. Find information på de første sider i hæftet og se introduktionsfilmen. Temaet for dagens møde er uretfærdighed. I Uganda kæmper befolkningen meget mere end vi kan forstå. De kæmper sammen og de er afhængige af hinanden. Når man er en familie, gør alle sit allerbedste og giver alt det de kan, for at få det til at fungere. Forældrene arbejder hårdt. Børnene går i skole og bliver dygtige hvis der er råd til det, og bagefter hjælper de derhjemme, så der kan komme mad på bordet. I landsbyen hjælper man hinanden, hvis der er nogen, der bliver syge og ikke selv kan skaffe mad. I dag skal vi prøve noget af det med at være afhængige af hinanden. Men først skal alle deles i hold. Holdene deles med 4-7 personer pr. hold, alt efter hvordan det passer. Holdene deles på tværs af aldre, altså med puslinge og seniorer på samme hold. Pointgivning I skal på løb og I får points på alle poster. Det er bare lidt anderledes i dag, for de points I får går ikke til jer selv, men til et af de andre hold. I får ikke af vide hvilket hold, der får jeres points. Tal lidt om, hvordan i skal gribe det an på holdet. Skal I gøre det rigtig godt og håbe, at det hold, der samler points til jer, gør det samme, eller skal I holde igen, så I er mere sikre på at få flere points selv? Postmandskabet giver points fra 1-10 for hver post. 2. Uretfærdighedsløbet Post 1: Gå med ting på hovedet Det er vildt at se, hvad ugandere kan gå med på hovedet. Helt uden det ser ud til at være svært for dem. Posten går ud på at få flyttet en masse materiale kun ved at bære det på hovedet. Holdet får 3-5 minutter til at flytte så meget som muligt. Det skal flyttes ca. 20 meter, hvis noget falder ned, skal man lægge tingen på jorden og løbe to gange rundt om det inden man må fortsætte. Forberedelse: Opmåle bane og finde materialer Materialer: Alt godt fra kredsdepotet. Gryder, presenninger, sangbøger, bålkapper osv. Point: Holdet får point for, hvor meget der er flyttet. Post 2: Der er forskel på Danmark og Uganda Mennesker i Uganda har brug for det samme, som i Danmark, men når vi slår øjnene op om morgenen er det ikke de samme ting, vi ser. Rundt omkring er der hængt billeder med ting i Danmark og ting i Uganda. I skal finde de billeder, der passer sammen for at løse posten. Forberedelse: Print memoryspillet og løsningsarket fra FDF.dk/u-turn. Klip det ud og put hvert ark i en plastiklomme. På billederne fra Uganda er der et bogstav og på billederne fra Danmark er der et tal. Holdene får et løsningsark og skal sætte streger, så det passer. Materialer: Memoryspil, løsningsark og plastiklommer Point: Der gives point for tid og korrekt udførsel. Post 3: Det er svært at få vand Alle har ret til vand, men i Uganda må man ofte gå langt for at få det. Nogle gange er vejene lange og svære, og måske er vanddunken endda blevet utæt. Forberedelse: Byg en forhindringsbane. Materialer: To baljer eller lignende til at have vand i. Der skal være en fyldt balje i den ene ende og en tom i den anden. Forskellige ting, som børnene kan opsamle vand i, eksempelvis en kop med huller, en ske, en klud, en frisbee. Kun fantasien sætter grænser. Point: Der gives points efter hvor meget vand, holdet har fået flyttet på den tid, der gives. Tiden skal afstemmes efter sværhedsgraden af forhindringsbanen. Post 4: Lege i Uganda Holdet skal efter tur prøve en leg fra Uganda. Det går ud på, at man sidder ned på jorden og samler en sten op fra jorden, kaster den og griber den igen. Hvis man griber den, skal man kaste den igen, og inden man griber den, samle en ekstra sten op fra jorden. Så kaster man to sten og skal nå at samle en tredje op fra jorden, inden man griber osv. Forberedelse: Posten skal placeres et sted, hvor der er rimelig nem adgang til småsten. Ellers er der ingen forberedelse. Materialer: Ingen Point: Der gives point efter hvor gode holdet er til legen Post 5: Legetøj i Uganda Mange børn i Uganda har ikke råd til at købe legetøj i butikkerne. Men det er okay, for de er rigtig gode til at lave det selv. Holdet skal ved hjælp af de materialer, der er til rådighed, lave et stykke legetøj. Forberedelse: Finde materialer til at lave legetøj af. Det skal primært være genbrugsmaterialer. Materialer: Eksempelvis ståltråd, kapsler, garn, stof, plastikposer, søm, skruer, aviser osv. Point: Holdet får point for samarbejde samt for det færdige resultat. Fælles afslutning - Velkommen tilbage Alle deltagere mødes til afslutning og sidder holdvis. Den fælles afslutning findes i andagten, hvor der bliver samlet op på, hvordan det var at kæmpe for andre. usk at udnævne en vinder! 38 39

Kredsandagt om at gøre andre glade Information til lederen Til andagten skal lederen sørge for, at alle sidder i små grupper. Gerne i de hold, som de netop har været på løb i. Sørg dog for, at der er en leder til alle grupper. Grupperne skal senere bruges til at lave en lille øvelse. Temaet for andagten er, hvordan vi kan gøre andre glade. Alle kender formodentlig til den rare fornemmelse, man får i maven, når man har gjort sin mor eller sin ven eller en helt andet meget glad. Inspiration Historien om Zakæus. (Luk. 19,1-10) Historien om den prostituerede, der skulle stenes. (Johs. 8,1-11) Opvækkelsen af Lazarus. (Johs. 11,1-44) Fælles indledning Denne andagt handler om lykke og hvordan vi kan glæde andre. At glæde andre behøver ikke at være en ofring. Det kan være små ting, der ikke betyder meget for dig, men betyder meget for andre. Hvornår har du sidst gjort et andet menneske glad? Måske har du valgt at lege med hende, der ofte ikke har nogen at lege med? Måske har du delt dit slik på en lejr? Måske har du givet din mor et uventet knus? Ofte er vi mennesker ret egoistiske. Vi tænker på os selv først. Det gjorde I måske også da I var på løb? Gav I jer selv 100 % på alle posterne, selvom pointene gik til et andet hold? Aktivitet: Sæt jer nu sammen holdvis og snak om, hvordan det var at kæmpe for andre end jer selv, da I før var på løb. Hvordan endte det? Gjorde du selv en god indsats på alle posterne? Snak bagefter om, hvornår du sidst gjorde et andet menneske glad. Hvornår gjorde du sidst noget for et andet menneske uden at have bagtanker med din handling? Fælles opsamling Har du nogensinde sat dig for, at i dag vilel du glæde en eller anden? Jesus taler om næstekærlighed, om at vi skal holde af hinanden og derved glæde hinanden. Men det er ikke altid så let. Vi har tit så travlt med alt muligt, at vi helt glemmer at tænke på andre, og kun får tænkt på os selv. Engang imellem lykkes det måske for os at glæde nogen, men har du tænkt på, hvem det er? Som oftest er det mennesker, som vi i forvejen godt kan lide. Måske er de sjove at være sammen med, eller de er særlig rare mod os. Men hvad med de andre, alle dem som ikke lige har vores interesse, dem som er lidt for sig selv, eller som måske ligefrem irriterer os? Har du nogen sinde prøvet at glæde netop dem? Du skulle prøve engang; resultatet er forbavsende! Den sure eller irriterende kan pludselig blive helt rar og venlig. Vores næste, vores medmennesker, er ikke blot dem vi i forvejen holder af, men også alle de andre, og måske især dem, som ingen bryder sig om. Hvis lykken er at glæde andre, så var Jesus en lykkelig mand. En af de ting Jesus ofte gjorde var at glæde andre. Han spiste hos den lille Zakæus, som ingen andre havde lyst til at være sammen med. Jesus besøgte søstrene Maria og Martha og gav sig tid til at tale med dem, da deres bror var død og faktisk gjorde han ham også levende igen. Jesus hjalp fiskerne med at få deres net fyldt op med fisk. Han forvandlede vand til vin ved brylluppet, han var med til, da der var brug for det. Ja, der kan nævnes mange andre gange, hvor Jesus var med til at glæde andre mennesker. Det var han rigtig god til, og hvis vi bare kan gøre en lille smule som Jesus, så ville mange flere mennesker få det godt. Vi kan ikke skabe mirakler som Jesus. Vi kan ikke forvandle vand til vin. Men vi kan være sammen med dem som ikke har nogen at være sammen med. Vi kan lytte til dem som ingen vil lytte til, og vi kan samle penge ind til dem, som ingen penge har. I FDF vil vi gerne glæde børn og unge i Uganda. Det gør vi blandt andet ved at samle penge ind til projekter, hvor børn og unge får en bedre fremtid. Vi hjælper de forældreløse ved at oplyse om de rettigheder, de har. Vi hjælper dem med at tro på sig selv, så de kan kæmpe for deres ret til at eje noget og få samme muligheder som børn med forældre. I Uganda er det ikke altid, man selv får noget ud af det, man gør. Nogle gange må man arbejde hårdt for at hjælpe andre i familien eller i landsbyen, og så håbe, at de vil være der for at hjælpe én selv en anden gang. Når vi arbejder med Uganda i FDF, er det for at vise, at det nytter. Vi samler penge ind, så børn og unges hverdag i Uganda kan blive lidt nemmere. Det betyder ikke meget for os, men vi gør noget, der betyder alverden for andre. I Uganda glæder de hinanden med dans og musik. Dans og musik får befolkningen til at glemme den, til tider, hårde hverdag. Det er både børn, unge og gamle, der danser med, når nogen indbyder til dans. Gennem dansen viser de hinanden, hvor glade de er for livet, for hinanden og for at kunne danse. Dansen bliver en måde at vise en fælles glæde på og alle indbydes nu til at være med. Aktivitet: Afrikansk dans og sang det giver livsglæde. Stopdans til rytme dans og vær glad. Vis filmen med afrikansk dans eller afspil musikken. Bøn Kære Gud, Tak fordi Du viser mig glæde Hjælp mig til at vise andre glæde Hjælp mig til at støtte de glædesløse Hjælp mig med at byde andre op til dans Fadervor Sang: Du som gir os liv og gør os glade, nr. 223 i FDF-sangbogen. 40 41

U-TURN UGANDA spillet Vedlagt til hæftet er U-TURN UGANDA spillet. Spillet kan bruges som enkelt aktivitet til et møde, eller det kan bruges sammen med andre aktiviteter eller andagter fra dette hæfte. Reglerne er vedlagt spillet og kan desuden findes på FDF.dk/u-turn. Folkekirkens Nødhjælps sultkaravane I har mulighed for at bestille Folkekirkens Nødhjælps Sultkaravane. Karavanen kører i marts måned og tilbyder et gratis show på 2 timer med billeder, fortællinger og aktiviteter udført at 4-5 volontører, som har været i Afrika. Hold øje med FDF.dk/u-turn eller www.nødhjælp.dk. I kan evt. gå sammen flere kredse, så flere får glæde af karavanen. Papirperler fra Uganda en kreaaktivitet I Uganda kan man på alle markeder købe de fineste perler, der er lavet af genbrugspapir. Med meget få materialer, kan I lave perlerne selv og sælge dem til forældre eller andre, for at samle penge til FDFs arbejde i Uganda. I kan også lave fine perler til skjorten. Målgruppe: Alle aldersgrupper Forberedelse: Det er ikke helt nemt at lave Ugandaperlerne. Derfor er det vigtigt, at lederen har brugt lidt tid inden på at øve sig, så der er overskud til at hjælpe børnene, når de skal prøve. Det gælder om at prøve sig lidt frem, både med farver og med teknikken, før du finder den, der passer dig bedst. Det er meget enkelt at lave perlerne, men en forklaring på skrift kan være lidt svært at gennemskue, derfor er der en videovejledning her. Aktivitetsbeskrivelse I kan bruge genbrugspapir fra magasiner, ugeblade, tapetrester, reklamer eller andet. I kan også vælge at starte nemmere ved at printe en skabelon, klippe den ud og lade børnene farvelægge trekanten selv før de ruller den. Perlerne kan gøres vandtætte med krealak eller trælim. Det vigtige er at det bliver gennemsigtigt, når det er tørt. Perlerne laves af trekanter, der er klippet i papir. Her er en skabelon til download, som du kan starte ud med. Efter lidt øvelse kan du nemt tegne trekanterne på forskellige typer papir. Materialer: Papir, lak, tandstikker, lim, skuresvampe og evt. tuscher. 42 43

Indsamlingsaktiviteter Oplysning er en stor og meget vigtig del af U-TURN UGANDAs arbejde, men hvis vi i FDF virkelig vil gøre en forskel for dem, der har brug for det, er det lige så vigtigt at vi får samlet en masse penge ind. DU spiller som leder eller kredsleder en stor rolle for U-TURN UGANDA. Det er op til DIG hvor mange penge vi kan nå at få samlet ind. Hvis du gør en indsats for at få din kreds til at samle penge ind, så skal du ikke være i tvivl om, at det kommer til at betyde rigtig meget for befolkningen i Teso-regionen i Uganda, som FDF og Folkekirkens Nødhjælp støtter gennem forskellige projekter. Se indledningen til aktivitetshæftet, hvis du har brug for at læse mere om dem. For at hjælpe dig lidt på vej med indsamlingen, har vi samlet nogle idéer, som du let kan bruge, enten alene eller i sammenhæng med nogle af møderne og andagterne i dette hæfte. Forældreaften Det er vigtigt at inddrage forældrene i FDF, og denne indsamlingsaktivitet er en fremragende måde at gøre det på, samtidig med at klassen kan samle ind til et godt formål. FDF-klassen planlægger en aften for deres forældre. Det er vigtigt, at klassen laver deres egen unikke U-TURN UGANDA-aften, hvor de laver præcis det, de er gode til. For eksempel kan I lave en teateraften, hvor I tager entré og servere nogle ugandiske lækkerier til. Eller I kan lave et løb, hvor forældrene virkelig oplever, hvordan det er at leve i Uganda. Inspiration til disse to eksempler og jeres egne idéer, kan findes andre steder i aktivitetshæftet eller på U-TURN UGANDAs FDF. dk/u-turn. Denne indsamlingsaktivitet kan evt. bruges sammen med andagten om selvtillid. U-Tutten U-Tutten er en nem og sjov måde at få synliggjort U-TURN UGANDA på og samtidig samle penge ind hjemme i kredsen og på jeres lejre. Kredsen køber selv flødeboller som et supplement til den normale tut kredsen har, sælger dem i tutten og giver overskuddet fra salget til U-TURN UGANDA. U-Tut plakater er at finde i aktivitetskassen, så der er mulighed for at pynte op og reklamere for U-Tutten og U-TURN UGANDA. Har i brug for mere reklame, så kontakt sekretæren. Materialer: En tut, lidt reklame, flødeboller og nogle skægge ledere. Materialer: Forældre, gode idéer. Sælg en ven Alle er gode til et eller andet hvad er du god til? Eller hvad er din ven god til? Er din ven en fantastisk gøgler eller er han verdensmester i opvask? Så er det selvfølgelig vigtigt, at fortælle ham det. Det gør du ved at sælge din ven og hans fantastiske evner til nogen du kender og giver overskuddet fra salget til U- TURN UGANDA. På den måde gør du hele tre gode gerninger på én gang. Materialer: En ven, hans evner. 44 45

Gi en ordentlig vasker! Er kreds-mercedesen altid beskidt og har piltenes cykler været alt for meget i skoven, så har de brug for en ordentlig vasker. Kredsen eller FDF-klassen bygger en vaskehal af rafter og presenninger. Derefter inviteres ledere, børn, forældre og naboer forbi med cykler og biler til en ordentlig vasker. Der kan evt. også udføres ekstra cykelpleje for lidt flere penge. Materialer: Reb, rafter, vand mm. Og hvad gør jeg så med pengene? Pengene du og din kreds får samlet ind skal overføres til følgende konto: Reg. nr. : 3001 Konto nr. : 3001576984 HUSK HUSK HUSK: Skriv Uganda, kreds og evt. klasse der har samlet pengene ind. Konkurrencer Der vil løbende over de næste to år, hvor U-TURN UGANDA-projektet er i gang være konkurrencer, hvor kredsene, klasserne eller enkelte FDFere har mulighed for at vinde en masse fede præmier. Nogle konkurrencer vil være for alle og andre vil fx kun være for deltagere på specifikke FDF-arrangementer. I nogle konkurrencer vil det handle om at samle flest penge ind, andre måske på de bedste indsamlingsideer. Du kan altid gå ind på U-TURN UGANDAs FDF.dk/uturn og se, hvilke konkurrencer, der er aktive. Den kreds, der har samler flest penge ind til november 2014, vil blive kåret og modtage en pokal samt hovedpræmien. Hovedpræmien vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling I kan som kreds deltage i Folkekirkens Nødshjælps Sogneindsamling 2. søndag i marts måned. Det er en unik mulighed for at deltage i Danmarks hyggeligste indsamling, støtte verdens fattigste ved at samle ind, og gøre FDF synlig i lokal området. Se mere på FDF. dk/u-turn eller www.nødhjælp.dk. Mobilindsamling Brugte mobiler bliver genanvendt og pengene går til Folkekirkens Nødhjælp. Bestil en kasse, fyld den med mobiler og send den ind til Folkekirkens Nødhjælp portofrit. Se mere på FDF.dk/u-turn eller www.nødhjælp.dk. Lederandagt om forskel på mænd og kvinder Information til lederen Denne andagt handler om forskellen på mænd og kvinder i Uganda, kristendom og FDF. Den indeholder både en tekstindledning og en film som oplæg til diskussion, men har man ikke meget tid, kan man godt nøjes med den ene af de to og stadig få en god andagt. Andagten kan sagtens anvendes til seniorer også. Inspiration De to skabelsesberetninger, første mosebog kapitel 1 og kapitel 2. Paulus brev til galaterne. Dagsordenforslag fra FDFs Landsmøde 2010. Kan findes på leder.fdf.dk Efeserbrevet kap 5, v21-25 Fælles indledning Vi har nok alle sammen hørt om forskellene mellem kvinder og mænd i udviklingslandene. Uganda er ingen undtagelse - også her er der forskel på kvinder og mænd. Kvinderne arbejder i køkkenet, arbejder i marken og står for børneopdragelsen. Mændene arbejder traditionelt for at tjene penge til familien. Det er også drengene, der oftest kommer i skole, imens pigerne bliver giftet væk tidligt. Besøger man en ugandisk familie vil man hurtigt se disse kønsrollemønstre, men hvordan er det egentlig lige, at vores egen ligestilling står til? På FDFs Landsmøde i 2010 blev det diskuteret, hvorvidt der skulle være kvoter for mænd og kvinder i FDFs Hovedbestyrelse, og på samfundsmæssigt plan bliver samme diskussioner taget i bestyrelser rundt omkring. Bør en vis procentdel af en ledelse bestå af kvinder, eller skal kvinder selv tilkæmpe sig pladserne? Diskussionerne kan gå højt, men det som er vigtigt er at finde ud af, hvad vi hver især kan og ønsker. I kristendommen finder vi forskellige holdninger til, hvorvidt mænd og kvinder er ens. I den første skabelsesberetning skabes manden og kvinden samtidig og får retten til at herske over jorden. I den anden skabelsesberetning skabes manden først, hvilket kunne tyde på, at vi ikke er designet helt ens. I forhold til ligestilling så dikteres det flere steder, især i det gamle testamente, at manden er hævet over kvinden. Efter syndefaldet siger Gud fx til Eva, at manden skal være hævet over kvinden, idet han siger: Du skal begære din mand, og han skal herske over dig. Men i det nye testamente bliver der skrevet, at alle er lige i Guds øjne. I brevet fra Paulus gives der udtryk for, at alle mennesker er lige når det drejer sig om at få plads i Guds rige. Paulus skriver: Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. (Galaterbrevet kap 3, v28-29). Samtidig skriver han også: I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; v23 for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt. Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den (Efeserbrevet kap 5, v21-25). 46 47

Hvordan forholder I jer til forskellen mellem mænd og kvinder, og er vi lige? Hvordan er det i jeres kreds? Hvordan tror I Gud tænker? Medie: Film med udsagn fra forskellige ledere, der kommenterer på om mænd og kvinder er lige, og hvilken rolle de forskellige har i FDF. Se den film der ligger op til følgende diskussion: Find den på U-TURN UGANDA dvd'en eller her Gruppeøvelse Sæt jer i små grupper og diskuter, hvorvidt I mener, at der er forskel på mænd og kvinder. Diskuter hvorvidt I i jeres kreds føler I er ens eller ikke er det, og om der er noget I kan gøre for at hjælpe hinanden med at komme dertil. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål. Er der forskel på mænd og kvinder? Er der forskel på mænd og kvinder i FDF? Får drengene typisk andre typer opgaver i jeres kreds end pigerne? Laver I typiske drenge og pigemøder og hvad betyder det for jeres børns opfattelse af kønsroller? Hvordan kan man udnytte hinandens forskellighed i FDF? Hvordan undgår man at havne i kønsrollemønstre, som man ikke ønsker? Hvordan hænger skabelsesberetningens fortælling om, at manden skal være hævet over kvinden, sammen med budskabet om næstekærlighed, der dikterer at man skal gøre mod andre som man ønsker de skal gøre mod sig selv? Bøn Kære Gud Vi takker dig for at få muligheden for at diskutere vores arbejde i FDF. Vi takker dig for, at du har skabt os alle som mennesker med lige ret til din kærlighed. Vi takker dig for de forskelle vi ser iblandt mænd og kvinder og beder dig om at hjælpe med at anerkende og værdsætte forskelle, men samtidig hjælpe os med at udvikle os hver især som mennesker, så vi ikke bliver låst i roller, vi ikke ønsker. Vi beder om din hjælp til at skabe gode og lige rammer for børn og unge i FDF, så de kan være med til at skabe en verden med lighed og plads til forskellighed. Fadervor Sang: Mennesker er små, nr. 86 i March & Lejr. Lederandagt om statements Information til lederen Dette er en andagt, der skal give stof til eftertanke. Forhåbentlig efterlades den enkelte leder med en fornemmelse af, hvor grænsen går for, hvad vi som voksne kan, skal og må pådutte børn og unge. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en facitliste. Målet er dog, at lederkredsen får gang i en god debat omkring, hvilke budskaber der er acceptable og hvilke, der ikke er. Kan også bruges til seniorer, der er assistenter. Fælles indledning I Uganda lærer børn og unge, hvordan de skal opføre sig, forholde sig og være overfor hinanden, via skilte med forskellige budskaber. Skiltene hænger eller er sat i jorden rundt omkring skolerne. Det skal lære dem om retfærdighed og overlevelse. Se filmen, der vil give stof til eftertanke. Medie: Se diasshow med statements her. Aktivitet I Uganda er der mange forskellige slags statements, som bliver videregivet til børn og unge. Måske I vil være uenige i nogle af dem, men hvis I skulle lave statements som jeres børn skulle se hver gang de kom til FDF, og som I synes er budskaber de skal stræbe efter i deres liv eller være opmærksomme på, hvilke budskaber ville det så være? Er det de ti bud eller har I andre budskaber I gerne vil kommunikere? Lav hver et eller flere statements, som I synes er vigtige. Som en ekstra dimension kan I hænge dem op i jeres kredshus, og til næste FDF møde kan jeres børn så spørge, hvorfor de hænger der. I kan tage en snak med dem, om hvad de betyder for jer, og hvordan det er i Uganda. Når alle har skrevet deres statements kan I tage en drøftelse af dem i plenum. Spørg ind til, hvorfor folk har valgt de enkelte budskaber, og hvorfor de finder dem vigtige. Har I tiden, kan I diskutere, hvad budskaberne vil bidrage med for børn og unge i FDF, såvel som for os som ledere. Bøn Kære Gud Vi takker dig for, at du med de kristne budskaber kan være med til at give os en vej og fortælle os, hvad der er rigtigt og forkert. Vi beder for, at vi i svære situationer formår at huske dine budskaber. Vi takker for de livserfaringer, vi har og de budskaber, som vi har mulighed for at fortælle videre til kommende generationer. Fadervor Materialer: Projektor, computer, papir og farver Sang: Lær mig at tælle mine dage, nr. 33 i March & Lejr. 48 49

Vi vender vinden nu (U-TURN UGANDA SANGEN) Tekst og melodi: Astrid Myrup Vi vender vinden nu 6 Vers Når man hør-er hi stori er- - frifra ka ly-der A -det næ -sten al-tid slemt sker mangt og me - get der, det er et kæm -pe kon - ti- nent men der hvor I Uganda de kæmper for deres ret til drømmen om et bedre liv Hver og én har vi brug for håb - for et fremtidsperspektiv Hvordan bli r mit liv mon, når jeg bli r stor? Det spørgsmål stiller alle børn på jord 10 Sommerfuglevingeslag slet ik - ting ke- er tungt ogal trist nej, man kan godt væ re- t i- -op stm i 16 21 26 Omkvæd Som mer- fug l - e-ving e- - slag gi'r blæst i A - fri ka ik k e- selv, at den har så stor ef fekt en som mer fugl ved vi vil ænd r e-ver den sam men, Her der kommer en byge af og til, Men vi ta r bare regntøj på I Uganda bekymrer regn Mere end vi kan forstå For regnen kan oversvømme hus og hjem Så alt må bygges op igen Sommerfuglevingeslag 31 35 gø r e- vi ka' d e t for det vi tror det vi U - gan - da U - gan - da Uuh vi ven - der vind - en nu Når man hører historier om Afrika Så lyder det næsten altid slemt Men der sker mangt og meget dér Det er et kæmpe kontinent Hvor slet ikke alting er tungt og trist Nej, man kan godt være optimist si'r dét vi gør har vægt Når vi møder hinanden fra hver sit land, Og helt forskellig af kultur, Kan vi lære så meget nyt Pludselig er der brudt en mur: Et nærvær fylder vores kroppe ud, Vi mærker, vi er skabt af samme Gud Sommerfuglevingeslag gi r blæst i Afrika En sommerfugl ved ikke selv, at den har så stor effekt Vi vil ændre verden sammen, gøre det vi ka For det vi tror, dét vi si r, dét vi gør har vægt Uganda, Uganda, uuh Vi vender vinden nu Sommerfuglevingeslag gi r blæst i Afrika En sommerfugl ved ikke selv, at den har så stor effekt Vi vil ændre verden sammen, gøre det vi ka For det vi tror, dét vi si r, dét vi gør har vægt Uganda, Uganda, uuh Vi vender vinden nu Scan QR-koden, og hør 'Vi vender vinden nu' 50 51