Kom godt i gang med DAP Pædagoger

Kom godt i gang med DAP Pædagoger DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner gladsaxe.dk Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur Det praktisk musiske Krop og bevægelse DAP-projekt 2007-2009

Kom godt igang med DAP Pædagoger (DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner) Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitutioner April 2007 DAP-projektet er igangsat af børne- og undervisningsudvalget med baggrund i Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe Kommune (den kommunale pædagogiske læreplan). Udarbejdet af Ekstern konsulent Karin Vilien og Pædagogisk konsulent Niels Erslev i samarbejde med DAP1 institutionerne i Gladsaxe (2005-2007) Foto: Tom Krieger Layout: Grafia Tryk: Gladsaxe Kommune Uddrag kan kopieres med tydelig kildeangivelse Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitutioner Pædagogisk konsulent Niels Erslev Tlf. 39 57 53 70 E-post bkfner@gladsaxe.dk gladsaxe.dk

Kom godt igang med DAP Pædagoger (DAP - Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner) DAP Dokumentation af Pædagogiske læreplaner Hæftet Kom godt i gang med DAP2 pædagoger bygger på erfaringer og resultater fra et eksperimentarium i fem institutioner (DAP1 2005-2007), som har medvirket til at udvikle de pædagogiske læringsmål, metoder, organisationsformer og evalueringsformer, som DAP-projektet indeholder. Introduktionshæftet indeholder beskrivelser af pædagogiske opgaver og processer, som tilsammen udgør de pædagogiske ændringer i planlægning, arbejdsmetoder, organisation og strukturer i DAP projektet. Hæftet retter sig i første række mod pædagogerne, som skal i gang med at udvikle en pædagogisk praksis, der indeholder dokumentation af pædagogiske læreplaner. Hæftet retter sig også til PGU ere og pædagogiske medhjælpere, som i samspil med pædagogen tager del i de opgaver og aktiviteter, som DAP-projektet indeholder. Indledning Det er pædagogerne, som skal lede og gennemføre de pædagogiske processer med børnene i samarbejde med PGU ere og pædagogiske medhjælpere. Det betyder for alle medarbejdere, at de i den kommende tid får introduceret nogle nye arbejdsformer til afløsning af de nuværende. Det kommer også til at betyde forandringer i det daglige arbejde, eksempelvis anderledes planlægningsmetoder og anderledes arbejdsmetoder, som er baseret på brug af nye pædagogiske metoder, som f.eks. fokusbarnobservationer og indsamling af det enkelte barns produktion i en portfolio. Udvikling af disse nye arbejdsformer har i alle de fem DAP1 institutioner medført ændringer i den daglige struktur og medført, at der er udviklet anderledes mødeformer, som giver pædagogerne mulighed for at planlægge og dokumentere den pædagogiske proces. Disse forandringer bliver introduceret og kort beskrevet i de enkelte afsnit i hæftet. Hæftet kan læses i sin helhed og kan også anvendes, så medarbejdere kan vende tilbage og læse om de enkelte Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 3

udviklingsområder og få indsigt i, hvordan de fem DAP1 institutioner har grebet opgaven an, og læse hvordan kendte arbejdsformer er blevet erstattet af nye. En forventning om at det pædagogiske arbejde i den enkelte institution er begrundet i didaktisk tænkning i relation til den nødvendige struktur og organisering. DAP-projektet hviler på en række antagelser om pædagogik, børns læring og udvikling, som kan introduceres på følgende måde: Hvad er DAP? Projektet er udviklet på baggrund af: Lov om Pædagogiske læreplaner (Lov 224 af 31. marts om ændring af lov om social service), hvori det forventes, at den enkelte institution kan opstille/udarbejde og begrunde konkrete læringsmål inden for hver af de seks temaer, dels for alderen 1/2-2 år og gruppen 3-6 år. En beslutning i BUU (Børne - og undervisningsudvalget i Gladsaxe kommune) med henblik på at udfolde den nuværende kommunale målsætning (læreplan), således at den matcher forventningerne i loven. Målsætning for Daginstitution og dagpleje i Gladsaxe (den kommunale læreplan) i et ønske om at udvikle en, i praksis håndterbar, børneobservationsmetode, der bygger på et resurse- og værdisyn, og det barne- og læringssyn, som ligger bag Gladsaxe Kommunes målsætning. Et ønske om at kunne følge det enkelte barns oplevelses-, lære- og erfaringsproces. Et ønske og en beslutning om i en voksenpædagogisk praksis i daginstitutionen at udvikle pædagogiske professionskompetencer med vægt på didaktisk planlægnings og refleksionskompetence. Nogle forudsætninger for den pædagogiske opgave Det er en væsentlig forudsætning, at man som medarbejder ved inden for hvilke rammer, DAP skal udvikles. Når man, som pædagog bliver udfordret med udvikling af sin pædagogik på den måde, som DAP er tænkt og tilrettelagt, er det vigtigt at vide og forstå, at det sker på grundlag af en lov om pædagogiske læreplaner og en beslutning i Gladsaxe Byråd og Børne- og Kulturforvaltningen. Med udgangspunkt i ovenstående har det været en opgave for forvaltningen i samarbejde med de fem institutioners ledelse og medarbejdere, som har deltaget i det, vi kalder DAP1 projektet, at udvikle form og indhold, således at den daglige pædagogiske opgave kan håndteres og blive et ansvar og en opgave for pædagogen, som kan udfoldes i et teamsamarbejde med institutionens øvrige medarbejdere og ledelse. 4 DAP-projekt 2007-2009

Denne proces har vist, at opgaven kan deles i en række underpunkter, som hver for sig vil blive kort beskrevet i dette hæfte med henvisninger til materialer og redskaber, som kan være med til at kvalificere pædagogen til opgaven, med mulighed for inden for godt et år, at komme til at arbejde med DAP som grundlag. Følgende 11 punkter bliver beskrevet: 7. Samtaler med forældre og børnehavepædagoger ved barnets overgang fra vuggestue til børnehave. Der er udarbejdet samtaleskemaer med henblik på en samtale, når barnet er to år, som danner baggrund for planerne for barnets udvikling frem til overflytning til børnehaven. Ved overgang til børnehaven gennemføres en ny samtale. En tilsvarende proces bliver gennemført ved overgang til skole. 1. Arbejdet med målorienteret praksis i leg og udviklende processer, på baggrund af et anerkendende barnesyn. Mål skal i denne sammenhæng forstås som en vision, et mål, som barnet arbejder henimod, og at dette foregår i en anerkendende atmosfære og bygger på at se barnet som aktivt deltagende. 2. Fokusbarn, arbejdsform og metode. Hver pædagog skal have mindst et fokusbarn hver dag, arbejdet med fokusbarnskemaet bygger på en bestemt metode, som er beskrevet i en metodebeskrivelse. Barnet og dets forældre skal på forhånd vide, hvornår barnet er fokusbarn. Der må kun skrives noget, barnet gør, og som er positivt i sin udgang. 8. Udvikling af en struktur og organisation. Udvikling af en struktur og organisation kan rumme arbejdet med målorienteret praksis. Der skal udvikles en struktur og organisering af arbejdet, som giver medarbejderne mulighed for at arbejde og være uforstyrret sammen med de børn, som de har ansvaret for og være sammen med deres fokusbørn hver dag. 9. Udvikling af teamsamarbejde. Meget tyder på, at arbejdet i en projektorienteret hverdag vil kræve en ændring af de samarbejdsformer, som flere institutioner hidtil har haft. Det betyder bl.a., at samarbejdsformerne kan ændre sig fra en primær stueopdeling til en teamstruktur. 3. Anvendelse af viden fra fokusbarnmetoden i dagligt arbejde. Viden fra fokusbarnskemaerne kan/skal anvendes til planlægning af de pædagogiske processer i forhold til det enkelte barn og gruppen. 10. Milepæle i udviklingsarbejdet med og af DAP. For at skabe overblik over opgaven og udvikle de nye arbejdsformer kan det være til stor hjælp og meget tit nødvendigt at opstille milepæle, som kan være styrende undervejs i forløbet. 4. Barnets portfolio. Hvert barn får en portfolio, hvori arbejder, som børnene fremstiller, kan gemmes og afspejle dele af barnets læring og udvikling. 5. Anvendelse af viden fra fokusbarnskemaerne og barnets portfolio. Den konkrete viden, der bliver indsamlet og tilgængelig om det enkelte barns læring og udvikling fra notaterne på fokusbarnskemaet og indholdet i portfolio, danner basis for flere måder at understøtte barnets og børnegruppens læring og udvikling 6. Projektarbejde i børnehøjde værkstedsarbejde. Planlægningsskemaer om Pædagogisk planlægning i en projektorganiseret hverdag. Arbejdet i en målorienteret praksis kræver planlægning, fælles praksis og indflydelse på form og indhold for både børn og pædagoger. 11. Materialer og redskaber til støtte for arbejdet med DAP. I forbindelse med udvikling af DAP1 er der udviklet pædagogiske mål, metodebeskrivelser samt vejledninger af forskellige art. Disse materialer er omtalt i litteraturlisten og kan hentes på Gladsaxe Kommunes intranet: Fokus. 1. Arbejdet med målorienteret praksis At arbejde i og med en målorienteret praksis er begrundet i en opfattelse af barnet som aktivt lærende og medbestemmende i forhold til livet i institutionen. Arbejdet bygger på et anerkendende barnesyn, hvor der tages udgangspunkt i barnets styrkesider, som de kan observeres, når barnet er aktivt deltagende i de pædagogiske processer, der er integrerede i institutionens hverdagsliv. Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 5

I arbejdet med udvikling af DAP bliver der løbende arbejdet med, hvordan alle pædagoger i fællesskab udvikler en fælles forståelse af, hvordan mål kan forstås, når der arbejdes i en målorienteret praksis. Pædagogiske mål, som de er formuleret i DAP-projektet, skal forstås som udviklingsmål, som forestillinger om en ønsket tilstand. Det er mål, som barnet leger, arbejder, lærer og udvikler sig henimod og er integreret i selve den pædagogiske proces. Målet skal forstås som en fremtidig forestilling om, hvad vi ønsker, barnet skal være i stand til, hvad der kunne være tegn på, at det indtræffer, og som kan ses i praksis. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om standardiserede mål, som kan trænes enkeltvis. Hvis dette var tilfældet, ville det komplekse og mangfoldige tabes af syne. Dette betyder blandt andet, at den pædagogiske dokumentation har sit fokus på de pædagogiske processer altså relationerne og måden, pædagogikken er tilrettelagt på, både dens indhold og form. Der skal dog også arbejdes med resultater og produkter, som børnene kan identificere sig med. Arbejdet med udvalgte mål I forbindelse med udvikling af DAP er der udviklet målformulering under hvert af de seks kompetenceområder med baggrund i den kommunale målsætning og loven. Målene er formuleret som en hjælpsom støtte til det pædagogiske planlægningsarbejde. Målene er politisk besluttede og skal forstås som udviklingsmål. Der findes målbeskrivelser for vuggestue/dagplejebørn (ca. 3 år) og børnehavebørn (ca. 6 år). 2. Fokusbarn, arbejdsform og metode Fokusbarnskemaet knytter sig til det enkelte individuelle barns læring og udvikling. Til skemaet er udarbejdet en metodebeskrivelse, som sætter pædagogen på sporet af den tænkning, der ligger bag de noter (kort fortalt historie), der skal gøres om det enkelte barn forstået helt konkret som noget nyt barnet gør lige denne dag. Den viden, pædagogen får ved at notere observationer om det enkelte barn og fastholde det på fokusbarnskemaet, skal bl.a. bruges i relation til den generelle planlægning af de fælles pædagogiske projekter og i de udviklingssamtaler, der skal gennemføres sammen med forældrene ved overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave og ved overgang fra børnehave til skole. Viden om det enkelte barn bliver inddraget i og kan understøtte planlægningen af temaer og børneprojekter, således at der bliver arbejdet ud fra det, det enkelte barn kan og henimod det, barnet skal lære og udvikle. Hver pædagog skal hver dag minimum observere et barn ud fra fokusbarnmetoden. Observationen af barnet sker samtidig med, at pædagogen er sammen med barnet i en daglig naturlig situation (se metodebeskrivelsen). Når børnene leger sammen med andre børn, eller f.eks. arbejder i en projektgruppe, så skrives observationen. Observationen kan foregå, når pædagogen er deltager, eller når der er tale om mere direkte observation. Til fokusbarnskemaet findes en metodebeskrivelse, og det er en forudsætning for at få rutiner og kompetencer i at arbejde med fokusbarnskemaet, at metodebeskrivelsen løbende bliver studeret og drøftet med kolleger for at være sikker på at holde retning og få alle nuancer med. 3. Anvendelse af viden fra fokusbarnskema i planlægning af de pædagogiske processer For at anvende observationerne på fokusbarnskemaet til planlægning af processerne bliver det anbefalet, at hovedparten af observationerne gennemføres i projektog værkstedssammenhæng. Det vil sige, at det er den samme pædagog, som over en længere periode observerer de samme børn, medens de samarbejder i et projekt. I projekterne er målene inden for de enkelte kompetencer fastlagt, således at pædagogen kan observere barnet i forhold til den kompetence, som er i fokus lige nu. At hver pædagog har sine fokusbørn, betyder samtidig, at alle fokusbørn den pågældende dag er et anliggende for alle voksne såvel pædagoger som pædagogiske medhjælpere. I praksis betyder det for eksempel, at hvis en pædagog er fraværende en dag, så må en anden pædagog eller en pædagogisk medhjælper, der har lært metoden, observere og skrive observationerne ned på fokusbarnskemaet. 6 DAP-projekt 2007-2009

4. Barnets portfolio Hvert barn skal have en portfolio, det kan være en pose eller en kasse til opbevaring af deres konkrete arbejder, f.eks. tegninger, malerier, sytøj mv. I forbindelse med indsamling af børnenes arbejder til portfolioen er der udarbejdet en metodebeskrivelse. Der indsamles konkrete eksempler på fokusbarnets arbejde i forbindelse med projektarbejdet eller i værkstederne. Der skal minimum indsamles til portfolioen, når barnet er fokusbarn. Det har vist sig i DAP1 projektet, at barnet ofte selv beder om at få noget opbevaret i sin portfolio. Indholdet i portfolioen knytter sig til det enkelte barns individuelle arbejde med materialer og forskellige genstande. Den viden og indsigt, pædagogen får gennem indsamling og analyse af arbejderne, bliver inddraget i planlægningen af de fælles processer, barnet indgår i. Derved får barnet mulighed for at fortsætte med det, det kan og får samtidig mulighed for at udvikle nye færdigheder og ny viden. Ved at lægge det enkelte barns arbejder fra portfolioen i en datorækkefølge viser det sig som et godt grundlag for bl.a. at vurdere, om barnet arbejder og udvikler sig inden for rammerne af målformuleringerne. 5. Anvendelse af viden fra fokusbarnskemaerne og portfolio og de genstande, der ligger i portfolioen, danner basis for flere forskellige måder at understøtte barnets og gruppens læring og udvikling. Den indsamlede viden skal anvendes individuelt af den enkelte pædagog, og derefter bliver viden fra fokusbarnskemaerne taget op i pædagogteamet, som reflekterer i fællesskab over indholdet, og hvordan den indsamlede viden kan gøres til aktiv handling. Den indsamlede viden kan danne udgangspunkt for: Ved vurdering af det enkelte barns udvikling. Ved at se på fokusbarnskemaerne over en tidsperiode og sammenligne det, barnet er god til og har gjort med målet for den pågældende kompetence, bliver det muligt at se, hvilket spændingsfelt, der skal arbejdes med. Spændingsfeltet er det felt, der ligger mellem det, barnet kan og målet, der skal arbejdes med. Planlægning af indhold og metoder i projekterne individuelt og i gruppen. Ved planlægning af langvarige projektarbejder med børn skal fokusbarnskemaet og portfolioen indgå i planlægningsmaterialet. Det er de langsigtede planer for barnets udvikling gennem gruppeprocesserne, som her skal lægges ind i projektforløbet. Udvikling af relationer, samarbejde, omsorg og sociale og personlige kompetencer kommer til udtryk ved langsigtet planlægning. Den viden, der bliver indsamlet om det enkelte barns læring og udvikling fra notaterne på fokusbarnskemaet Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 7

Planlægning af indhold og metoder i værksteder individuelt og i gruppen Værkstedarbejdet er meget anvendeligt som understøttende virksomhed i forhold til den viden, om det enkelte barn, der kan fås fra fokusbarnskemaet og portfolioen. Værkstedarbejdet kan både rumme årstider, højtider, traditioner, temaer og mange typer af indhold og aktiviteter, som giver børn erfaringer og færdigheder. Inddragelse af flere og nye materialer og andet legetøj. Hvis der i fokusbarnskemaet står, at barnet f.eks. er optaget af at sortere brikker, ting, farver, bamser, er det en god idé, hvis den observation fører til en drøftelse mellem pædagogerne om, hvilke materialer, der er tilgængelige for barnet og understøtter sortering. Vil det eventuelt være en god idé at finde nye og andre materialer frem, som kan understøtte barnet i at sortere. Daglig planlægning af fordeling af voksenressourcer. Hvis der i fokusbarnskemaet står, at barnet f.eks. er optaget af at være med til at sætte lege i gang eller tager initiativ til noget, som det ikke tidligere har gjort, og som pædagogen anser for væsentligt for barnet at få flere erfaringer med, så vil det være en god idé yderligere at støtte barnet. Det kan ske ved, at fordeling af arbejdsopgaver prioriteres, at en pædagog eller pæd. medhjælper fokuserer på disse børn og er til rådighed, så de kan gå ind i legen og understøtte en udvidet erfaringsdannelse hos fokusbarnet i en mindre gruppe. Beslutninger om hvordan pædagogen kan forholde sig til det enkelte barn i forhold til hverdagens gøremål som f.eks. spise, tage tøj på, sproglig støtte, lege mv. Eksempel: Sofie laver noget i værkstedet i basisrummet. Hun har problemer med tapeholderen, og pædagogens første tanke er at gå hen og ordne det kludder, der er kommet i tapen, så den kan komme til at ligge glat på kniven. Men i sidste øjeblik kommer pædagogen i tanke om dette mål: Problemløsning gennem leg. Så hun sætter sig ned ved siden af Sofie. Sofie går væk, og pædagogen tænker, hun har givet op, men så kommer hun tilbage med en saks, klipper det kludrede stykke væk og lægger tapen på plads over kniven. Sådan siger hun og pædagogen nikker, og siger: Der ordnede du tapen. Ved forældresamtaler. Kombinationen af viden fra fokusbarnskemaet og systematisk brug af overgangsskemaet er det materiale, som danner baggrund for forældresamtalerne. Det sikrer, at der i samtalen tages et positivt udgangspunkt i det, barnet kan og ved. Ved samtaler om barnet med andre faggrupper. Når der gennemføres samtaler om barnet med andre faggrupper, lærere, psykologer, talepædagoger, socialrådgivere og forældre, medbringes fokusbarnskemaerne og portfolioen, så det bliver muligt også at fokusere på det, barnet ved og kan. 8 DAP-projekt 2007-2009

6. Projektarbejde i børnehøjde værkstedsarbejde planlægningsskemaer Tilrettelagt projektarbejde i børnehøjde og værkstedsarbejde udgør kerneydelsen i arbejdet med at sikre børns læring og udvikling set i sammenhæng med målene for arbejdet. Projektarbejdet i børnehøjde bliver planlagt og organiseret, så det bygger på et fælles grundlag, som udgøres af pædagogernes ansvar for, at målene inddrages, og børnenes interesser og optagethed i samme omfang bliver udfoldet. Værkstedsarbejdet udgør den anden del af kerneydelsen og indeholder tilrettelagt værkstedsarbejde, der giver børn mulighed for at udtrykke sig gennem værkstedsprocesser ud fra egne initiativer og interesser. Projektarbejde bygger på følgende præmisser: 1. Fælles begrundet udgangspunkt for projektets indhold 2. Samarbejde pædagoger/børn om form og indhold 3. Problemorienteret på fantasilegens betingelser 4. Fokus på processerne 5. Der skal være et produkt, som det enkelte barn kan skabe forbindelse til 6. Projektet skal fremlægges til offentlig drøftelse Det samme gør sig grundlæggende gældende for værkstedsarbejdets indhold og form. For at pædagogerne kan komme til at arbejde med planlægningen af de målorienterede processer, forudsætter det, at de arbejder didaktisk og i overensstemmelse med det barne- og læringssyn, som Gladsaxe Kommunes læreplaner hviler på. Det er planlægningen af de pædagogiske processer, som medvirker til, at der arbejdes målorienteret med børns leg og udvikling. Pædagogisk didaktisk planlægning er en del af arbejdet med DAP. Der er udarbejdet materialer til støtte for arbejdet med pædagogisk planlægning, (Skema 1+2+3). Planlægningsskemaerne er tænkt som hjælpende vejledning til en proaktiv, dynamisk form for planlægning. Det at arbejde i målorienteret praksis med pædagogiske processer betyder, at de enkelte teams og projektgrupper påtager sig den fælles opgave, det er at støtte teammedlemmerne i arbejdet med de nye planlægningsredskaber. De nye planlægningsredskaber består som beskrevet ovenfor af tre skemaer, hvortil der er udarbejdet vejledninger. Der bliver ydet støtte og vejledning til ledelserne, således at de kan introducere og instruere samt medvirke i feedback processer til støtte for den enkelte pædagog og de enkelte team, når der skal startes på planlægningsarbejdet med skemaerne. I løbet af efteråret 2007 bliver der udarbejdet vejledningshæfter med baggrund i DAP1 institutionernes erfaringer i arbejdet med planlægningsskemaerne. 7. Overgang fra vuggestue til børnehave Der skal afholdes en forældresamtale ved barnets to års fødselsdag. Samtalen tager udgangspunkt i fokusbarnskemaerne og indholdet i portfolioen, som vuggestuepædagogen har samlet i perioden, fra barnet startede i vuggestuen og frem til samtalen ved to år. Der anvendes et skema, der er udformet som et aftalepapir mellem pædagogen og forældrene om, hvordan der bliver arbejdet i det kommende år med henblik på at støtte barnets udvikling og læring i forhold til målene i DAP. Når barnet skal begynde i børnehave, afholdes en samtale, hvor forældrene, børnehavepædagogen og vuggestuepædagogen deltager. Udgangspunktet for samtalen er dels aftalepapiret fra året før og fokusbarnskemaerne og portfolio. Der er udarbejdet materialer til brug for samtalerne, og de er tilgængelige på Gladsaxe Kommunes intranet: Fokus. 8. Struktur og organisation Hver institution skal sandsynligvis inden for en kortere periode begynde udviklingen af en struktur på dagen og en organisation af samarbejdet, som muliggør, at pædagogerne kan arbejde uforstyrret med en fast børnegruppe og samtidig være systematisk sammen med deres fokusbarn/børn i længerevarende pædagogiske processer. Det betyder, at en bestemt børnegruppe med en fast pædagog udgør en projektgruppe, som kan arbejde fra en til fem formiddage om ugen i projekt. Den enkelte pædagog skal i samarbejde med sit team/ gruppe have tid til planlægning, refleksion og dokumentation. Det betyder, at der skal udvikles en mødestruktur for teammøder og andre mødesammenhænge samt en mødeplan, der er fleksibel nok til at kunne opfange f.eks. ad hoc møder og samtidig have en så fast struktur, så medarbejderne ved, hvornår der er tid til de opgaver, som det at arbejde med DAP nødvendiggør. At holde DAP på Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 9

sporet forudsætter, at der udvikles en feedback procedure mellem ledelsen og de enkelte teams, så der løbende arbejdes med indholdet i udviklingen af DAP. DAP1 institutionerne har ændret deres dagstruktur, måden at organisere sig på og deres mødestrukturer. De har hver for sig udviklet forskellige organisationsformer, og de ligger til inspiration på Gladsaxe Kommunes intranet Fokus. De bygger alle på en teamorganisation, der ser ud til at være en god baggrund for udvikling og vedligeholdelse af DAP. Ny organisationsmodel I DAP1 institutionerne har det vist sig nødvendigt at ændre medarbejdernes måde at være organiseret på fra primært en gruppe/stuestruktur til en teamstruktur. Umiddelbart kan man tænke, at det ikke betyder så meget, hvad man kalder måden, hvorpå medarbejderne er organiseret, men der er forskel på arbejds- og ansvarsforholdene i en gruppestruktur og en teambaseret struktur. At arbejde med DAP ser ud til at forudsætte, at der arbejdes i en teamstruktur. For at kunne drage alle fordelene af teamstrukturen forudsætter det, at ledelse og pædagogerne studerer og sætter sig ind i forskellene mellem gruppe og team og derefter arbejder på at få udviklet en stærk teamidentitet og struktur. 9. Udvikling af teamsamarbejde En teambaseret organisatorisk grundmodel En gruppe kan defineres som nogle mennesker mellem hvilke, der eksisterer visse dynamiske relationer, med en vis tilknytning, i en sammenhæng, hvor der bliver udviklet et fælles sæt normer, hvor gruppemedlemmerne foretager en mere eller mindre bevidst rollefordeling af gruppens arbejde rettet mod et eller flere mål. Teamarbejdet er, i forlængelse af dette, en proces med det præcise mål for øje, at flere personer (teamets medlemmer) koordinerer deres indsats for at nå et fælles mål, de er nogenlunde enige om. At blive et team vil forudsætte de involveredes accept af medlemskabet, overblik over resurser i forhold til opgaverne, at det udvikler en god kommunikation med kendskab til hinandens forskelligheder, kompetencer m.m. som basis for en god balance mellem egne og andres behov, nogenlunde samme forståelse af mål med arbejdet. Arbejdet med og i en målorienteret praksis, at være sammen med en bestemt gruppe børn i et langvarigt projektarbejde, og løbende reflektere med sine kolleger og med ledelsen begrunder bl.a. organiseringen af medarbejderne i teams. Dette fordi teamarbejdet til forskel fra f.eks. stuegruppen rummer et mere tydeligt element af opgaveorientering, nemlig mål, processer og fælles metoder foruden aktiviteter i forhold til det børnepædagogiske arbejde og en relationsorientering som mål og aktiviteter i forhold til det voksenpædagogiske arbejde og voksenkulturen i institutionen. Erfaringerne fra de fem DAP1 institutioner bekræfter også, at en grundorganisation med teamorganisering af medarbejderne i et vuggestueteam og et børnehaveteam kan understøtte udviklingen af den særlige vuggestuepædagogik og børnehavepædagogik. En teambaseret organisering kan medvirke til at øge fleksibilitet og råderummet, så planlagt projektarbejde med en gruppe børn ikke bliver helt så sårbar over for unødige driftsproblemer, som f.eks. fravær blandt medarbejderne. Gennem teamorganisering kan der grundlæggende og i længerevarende perioder arbejdes med mindre børnegrupper, når de er i projekt, samtidig med at de børn, som ikke er i projekt, kan være med i f.eks. værkstedsprocesser. Når medarbejderne er organiseret i teams, udgør disse samtidig en enhed, som er et aktivt grundlag for ledelsens voksenpædagogiske praksis læring og udvikling på voksen plan. Teamarbejdet muliggør, gennem et personalefællesskab om planlægning, gennemførelse, dokumentation og vurdering af den pædagogiske praksis, kreative synergieffekter med faglig og personlig inspiration til følge. Teamtanken rummer samtidig en dialektik, som er en balance mellem en ønsket åben samarbejdskultur og en påtvungen kollegialitet. En dialektik, hvor den enkelte medarbejder indgår i en samtalekultur med ledelsen, der bygger på faglig tyngde, pædagogisk intuition og fortløbende refleksioner over praksis. 10 DAP-projekt 2007-2009

10. Milepæle i udviklingsarbejdet Milepæle og mål som sættes af det enkelte team Udvikling af et team betyder, som ovenfor beskrevet, at teamet sætter sig mål for deres eget arbejde og udvikling. Når medarbejdere deltager i et komplekst udviklingsarbejde som f.eks. det at udvikle DAP i institutionen, er det helt nødvendigt, at teamet finder frem til: Hvordan bliver vi et team? - Hvad er det vi, som team, allerede kan og gør? Hvor skal vi begynde? og hvor meget af udviklingen har vi, som det team vi er, forudsætninger for selv at kunne gennemføre? Hvad har vi brug for støtte til? og hvor hurtigt kan vi gå frem, når vi vurderer vores egen indsats i forhold til institutionens planlægning / milepæle? Har vi brug for en teamkoordinator? Hvordan og hvornår skal teamlederen (institutionens leder) deltage, og facilitere teamarbejdet? En sådan udvikling skal medarbejderne indgå i sammen med ledelsen, fordi teamorganisering ikke tidligere har været grundlaget for arbejdet i en institution. Milepæle for arbejdet med DAP i det første år 1.fase Forberedelses- og planlægningsfase Der bliver etableret en projektgruppe i hver institution, som også udgør institutionens styregruppe i forhold til udvikling af DAP. Ledelse og projektgruppe skal skabe sig et overblik over opgavens indhold og omfang. Dette sker bl.a. gennem udarbejdelsen af institutionens egen projektbeskrivelse/plan. Projektgruppen har, som en af sine opgaver, at vurdere, hvilken faglig viden hos pædagogerne der evt. skal opkvalificeres. Projektgruppen er med til at styre diskussion af de forandringer og de strategier, der skal til for at sikre, at pædagogerne kan være sammen med deres fokusbarn/ børn i nært og uforstyrret samarbejde hver dag. Projektgruppens medlemmer begynder, under supervision af lederen, at øve sig i at udfylde fokusbarnskemaet og indsamle materialer til portfolioen. Læringsmålene præsenteres og indarbejdes fortløbende i arbejdet Den nye struktur/organisation planlægges i detaljer, og en deadline for start aftales. Mødestrukturen gennemgås og ændres evt., så det sikres, at der er tid til møder med indhold som planlægning, refleksion, feedback med ledelsen og tid til arbejdet med fokusbarnskemaerne og portefolioen. Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 11

Forældrebestyrelsen skal orienteres en information som bl.a. tager udgangspunkt i institutionens nuværende årsplanarbejde, som vil blive styrket og understøttet gennem arbejdet i DAP projektet, og efterfølgende skal alle forældre have information om, hvad ideen med DAP projekt går ud på ikke mindst metoderne. Alle pædagoger arbejder med fokusbarnskema og portfolio. Der aftales feedback mellem leder og pædagoger hver uge i de første to måneder. Alle fællesmøder har et indhold, som støtter den fortsatte fastholdelse af den nye struktur og øvelserne med fokusbarn skema og portfolio. Der udarbejdes status efter første forløb. Afprøve og vurdere om de nye mødeformer giver tid til planlægning, refleksion og feedback processer. Bilag: Flere forskellige strukturforslag fra de fem DAP 1 institutioner ligger på Fokus. Forskellige forslag til mødeformer og mødestrukturer kan efterspores i de enkelte DAP 1 institutioner. Fokusbarn og portfolio skema og vejledninger foreligger som et hæfte (efter 2007, indtil da ligger de som A4 bilag på Fokus). Nødvendig fælles opkvalificering af pædagogisk teori skal igangsættes, herunder et nøje studie af de metodiske vejledninger. Projektgruppen orienterer sig om og i vejledningerne til pædagogisk planlægning. Der arbejdes igen med orientering til forældre om arbejdsmetoderne og indholdet i ændringerne Status efter andet forløb. 2. fase: Projektperioden Den nye grundlæggende struktur / organisation træder i kraft over nat. Bilag: Fokusbarnskema og metodisk vejledning til samtlige medarbejdere. 12 DAP-projekt 2007-2009

Portfolio og metodisk vejledning til samtlige medarbejdere. Pædagogisk planlægning, skemaer og vejledning. Litteraturliste og artikler (ligger på Gladsaxe Kommunes intranet: Fokus) Perspektiver på udvikling af det pædagogiske arbejde Når opgaven bliver beskrevet som ovenfor, kan det føles som en stor omvæltning at gå i gang med, og det kan man jo med rimelighed heller ikke afvise. Måske er det en god idé, at vurdere: Hvor meget af alt dette kan og gør vi allerede?: 3. fase: Projektarbejde i børnehøjde pædagogisk planlægning Ved afslutningen af 2. fase udarbejdes en status, som skal være udgangspunkt for arbejdet med projekter og værksteder, og dermed er hele projektet i gang ud fra de fastsatte mål. Hvad er vi allerede startet på og godt i gang med.? Hvilke af opgaverne forekommer helt nye, hvilke er de første, der skal i gang? På hvilken måde er der sammenhæng mellem de øvrige opgaver, som institutionerne allerede skal varetage indad i huset og udad, f.eks. til skolen. Der skal løbende samles data. Organisations- og mødestrukturer skal vurderes og evt. justeres for at understøtte arbejdet. Hvordan kan vi som pædagoger bruge de materialer og redskaber, som er udviklet som støtte til udviklingen. Der skal sættes fokus på opkvalificering af medarbejderne i forhold til de problemstillinger, som daglig praksis frembyder i forhold til at arbejde systematisk og dynamisk med målorienteret leg og læring. Alle medarbejdere skal løbende modtage feedback. Efter ca. et år udarbejdes rapport ( implementeringsprojekt), der formidler, hvordan processerne skal implementeres og fastholdes som daglig arbejdsform og ikke som udviklingsprojekt. 4. Sommerplaner Sommerplaner indgår som en 4. fase. Projektgruppen forbereder sammen med ledelsen sommerplaner, som tager sit udgangspunkt i samme pædagogiske planlægning, som knytter sig til projektarbejde i børnehøjde. Det vil fremgå af års-semestermodellen, hvornår der skal planlægges. Sommerperioden kan bruges til indsamling af, hvad børnene er interesserede i og optagede af. En viden, som efterfølgende kan bruges, som baggrund for planlægning af vinterens temaer/projekter og værksteder. Støtte og vejledning Det er en god idé at vurdere, hvilke af de foreliggende opgaver det enkelte pædagogteam vurderer, institutionen har mest brug for støtte og vejledning til, for både at begynde og for at gennemføre. For derefter at vurdere: Hvordan skal og kan den vejledning og støtte, der er mulighed for, bruges. Er det f.eks. bedst at henvende sig til de institutioner, som allerede har været i gang eller har pædagogen brug for vejledning og samtaler med ledelsen eller med pædagoger fra DAP1 institutionerne til en afklaring og præcisering af, hvordan opgaverne kan håndteres. En gennemgang af materialerne og redskaberne kan være med til at strukturere opgaven, så den ikke tager magten fra hverken pædagogen, ledelsen eller projektgruppen. OBS! Det kan være inspirerende at orientere sig dels i DAP1 institutionernes institutionsprojektplaner, som ligger tilgængelige på Gladsaxe Kommunes intranet, Fokus og dels ved et besøg hos en af disse. Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 13

Litteraturliste DAP juni 2006 Litteraturlisten er opdelt i en liste A, det vil sige litteratur, som skal læses og en liste B litteratur til yderligere læsning, hvis der er områder, som I særligt vil fordybe jer i. Listen bliver løbende redigeret og findes på Gladsaxe Kommunes intranet: FOKUS. Liste A: Andersen, Frode Boye, Tegn er noget vi bestemmer, JCVU,2005 Liste B: Barsotti, Anne: Det ligner Robin Hoods Flitsbue. Dafolo 1998 Hansen, Mogens: Børn og opmærksomhed. Gyldendal 2002 Brostrøm, Frøkjær, Erslev: Daginstitutionen i forandring, - årsplanen et pædagogisk værktøj, Dafolo. 2001 Cecchin, Daniela: Den integrerende Baggrund. Forlaget Børn og Unge 1996 Grangaard, Helle, Klausen Susan, Vis hvad vi gør! Pædagogisk Bogklub 2000 Knoop, Hans Henrik: Leg * Læring & Kreativitet. Aschehoug 2002 Hansen, Mogens, Håndværkets skole - om undervisning og læring (udsolgt fra forlaget) Foreliggende uddrag efter aftale med forfatteren. Kap. 3 Pramling Samuelson, Ingrid, Carlsson Asplund, Maj: Det legende lærende barn i en udviklingspædagogisk teori, Reitzel 2005 Kennedy, Birgitta: Fantasi og Forandring Pædagogisk Bogklub 2002 Wallin, Karin: Om Regio Emilia og børns hundrede sprog. Dafolo 1997. Løkken, Gunvor, Toddlerkultur, Reitzel, 2006 Taguche, Lenz Hellevi: Dokumentation som pædagogisk refleksion Dafolo 2000 Læreplansmateriale Gladsaxe kommune: Tanker bag en plan, - en læreplan, Vejledningshæfte. Gladsaxe kommune, daginstitutionsafdelingen, 2000 Åberg, Ann og Taguchi, Lenz, Hillevi, Lyssandets Pedagogik, - etik og demokrati i pedagogisk arbete, Liber 2005 Målsætning for daginstitution og dagpleje, Gladsaxe kommune, 2000 DAP ARTIKLER: Fra plan til Praksis, Vejledningshæfte, Gladsaxe kommune, daginstitutionsafdelingen, 2000 Vilien, Karin, Rutiner i dagligt pædagogisk arbejde, Vilien og Gladsaxe, 2006 Årsplankoncept for daginstitution, dagpleje og klub, daginstitutionsafdelingen Gladsaxe kommune, 2003 Vilien, Karin, Samlingen, som et redskab til etik og demokrati, oversat fra Lytningens pædagogik Erslev, Niels. Dekonstruktive samtaler og modstandens etik - oversat fra Taguchi Lytningens pædagogik Gladsaxe, Projektarbejde i børnehøjde, Gladsaxe, 2000/ 2006 Vilien, Karin, Didaktik, 2005 L. Bellelli, Vuggestue, Parken er... Vuggestueprojekt fra Reggio Emilia 14 DAP-projekt 2007-2009

Kompendier og hæfter Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning, Daginstitutionsafdelingen, Gladsaxe kommune, 2004 Vilien, Karin og børneinstitutionen Torveparken & Gladsaxe kommune. Kender vi sneglen, Børne- og kulturforvaltningen, Daginstitutionsafdelingen, 2001 Vilien, Karin og børneinstitutionen Møllehuset & Gladsaxe Kommune. Kastanier Vilien, Karin. Arbejdspapirer Det Narrative 2005 Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 15

Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur Det praktisk musiske Krop og bevægelse Oplag 250 April 2007 Layout: Grafia Tryk: Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitution Rådhus Allé 2860 Søborg gladsaxe.dk E-mail: bkf@gladsaxe.dk Telefon: 39 57 50 00