Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Transkript

1 Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder omverdenen og dermed de sociale sammenhænge. Vi udveksler informationer og bliver bekræftet. Sproget er endvidere redskabet til erkendelsesmæssig udvikling og forståelse. Barnet formulerer indtryk, tanker og følelser, som responderes og bearbejdes til nye erkendelser og opdagelser. Vi har til opgave at udvikle børnenes sproglige færdigheder, således at de kan bruge sproget konstruktivt i forhold til deres omverden. * Vi læser flittigt bøger i såvel vuggestue som børnehave. * Vi samtaler, synger og fortæller til samlinger. * Vi læser rim og remser i kor med børnene. Fortæller historier og eventyr. Synger til musikaktivitet eller spontant ved leg eller måltider. * Vi imødekommer børnenes begyndende interesse for bogstaver og tal. *Vi støtter børnene i hverdagen, til at sætte ord på ved eksempelvis konflikter eller hvis der behøves hjælp til noget. * Vi udfylder TRAS-skemaer (Tidlig registrering af sprog) eksempelvis i forbindelse med samarbejde til talepædagog. * Vi har en ugentlig rytmikgruppe, med vægten på sang og bevægelse

2 Krop og bevægelse. At bruge sin krop til fysisk udfoldelse er helt grundlæggende for erkendelsen af, hvad man kan og magter. Barnet eksperimenterer med sin motorik og får derved erkendelsen af egen styrke og formåen. Samtidig udvikles andre færdigheder såsom sprog, koncentration og selvværd. Børnene skal derfor dagligt have tilgodeset deres muligheder for fysisk udfoldelse. Vi skal endvidere sikre børnenes generelle fysiske sundhed i institutionen. Vi skal derfor også styrke børnene i deres bevidsthed i forhold til kost, sundhed og hygiejne. *Vores børnegrupper har faste turdage hver uge. *Vi har en stor og varieret legeplads med mange udfoldelsesmuligheder. * Vi har tillige en legeplads, som er målrettet til vuggestue og mindre børnehavebørn. *Vi organiserer forhindringsbaner og laver bevægelsesforløb såvel ude som inde. *Vi har rytmikforløb for alle børnene hele vinterhalvåret. *Vi snakker om kroppen og lærer børnene om kropsbevidsthed gennem spil og kreativitet. * Vi har fokus på ernæring og den sunde måltid. Har principper for sukkerindtagelse og bestræber os på hovedsagligt økologiske produkter.

3 Sociale kompetencer: For institutionsbarnet er det sociale kompetencefelt en overordentlig stor udfordring. I de snævre fysiske rammer skal barnet i høj grad orienterer sig mod fællesskabet og skal for alvor kunne samarbejde og have respekt for andre. Tilegnelsen af sociale kompetencer foregår for barnet ofte via legen. Det er gennem legen det lærer at håndtere konflikter og indgå kompromisser. I legen bearbejdes virkeligheden på børnenes egne præmisser. Der fordeles roller og positioner børnegruppen imellem. Legen kan ikke styres udefra af voksne. Vi skal dog støtte de børn, der ikke selv magter at etablere gode og varierede legerelationer. *Vi er nærværende voksne der gennem spil, aktivitet og nærhed støtter børnene i deres interaktion med hinanden. *Vi afholder dagligt samling med vægt på dialog og fællesskab. *Vi benytter os af Moppekufferten for at give børnene indlevningsevne og konfliktløsen *Vi forholder til børnenes konflikter. Vi italersætter og vejleder til et mere hensigtsmæssigt sprogbrug og adfærd. *Vi laver særlige samarbejdsforløb med mindre børnegrupper, hvor børnene er samlet efter alder eller gruppetilhørsforhold. *Vi målretter desuden vores indsats overfor børn med særlige behov, ved at sammensætte mindre gruppe, hvor barnet kan støttes i samspillet med andre.

4 Personlige kompetencer: De personlige kompetencer kan ses som summen af de færdigheder et barn oparbejder i løbet af sit institutionsforløb. Barnet skal fremstå som et selvstændigt individ med personlighed og social bevidsthed. Det vil sige, at barnet skal oparbejde nogle helt praktiske færdigheder såsom eksempelvis selvstændighed i forbindelse med påklædning. Barnet skal endvidere have oplevelsen, at det bliver taget alvorligt og respekteret. Vi skal derfor ikke ensrette børn men anerkende dem som selvstændige individer, samtidig med at de tilegner sig grundlæggende sociale forudsætninger til at begå sig større sammenhænge. *Støtter, roser og opmuntrer såvel det enkelte barn som fællesskabet ved spil, aktiviteter og leg. *Vi giver børnene muligheder for medbestemmelse eksempelvis ved aktivitetsvalg eller ture. *Vi giver børnene medansvar i forhold til eksempelvis praktiske gøremål tilberedning til måltider, borddækning m.m. *Vi anerkender barnets følelser og behov, eksempelvis når det er ked af det eller bange for noget. *Vi stiller krav til selvstændighed i forhold til påklædning, toiletbesøg og andre praktiske færdigheder. *Vi giver børnene succesoplevelser i forhold til gennemførelse af eksempelvis kreative aktiviteter. * Vi afholder samlinger for at fremme medansvar og social bevidsthed.

5 Natur og naturfænomener: Naturen er et supermangfoldigt erobringsrum som børn elsker at befinde sig i. Naturen indbyder til såvel nysgerrighed og fordybelse som til rolle og fantasilege. Børn prøver egen formåen i naturen og udfordre sig selv på utallige måder. Naturen er den store tumleplads, hvor der for alvor bliver brug for klatrerevner og mod for at forcere og erobre terræn. Børn er endvidere optaget af naturens mange processer såsom dyrelivet og fødekæden samt hvor tingene kommer fra og ikke mindst, hvordan de smager. Samtidig skal naturen behandles med respekt. Børnene skal derfor også præsenteres for ressourceudvinding og hensynstagen til miljø. Vi tager til Valbyparken for f.eks. at se på haletudser og løbende se hvordan de udvikler sig til frøer, og for at se på fugle. Vi tager på Vestre kirkegård hvor der er en masse planter, og dyr. Vi adopterer et træ som vi tager et billede af året rundt for at se hvordan det ændre sig. Vi arbejder med sanseintegration hver gang vi er i naturen, hvordan er vejret, blæser vinden, regner det? Vi balancerer på træstammer, klatre i træer holder frøer/tudser/regnorme osv. i hånden for at mærke hvordan de føles. Der er også en stor grad af sprogstimulering implementeret i vores natur projekter, da vi snakker om hvad vi ser, og derved hjælper børnene med at sætte ord på de ting de ser og som de måske ikke kender navnene på. Vi er også rollemodeller for børnene, ved at vi viser dem, at der ikke er noget farligt ved det vi ser ude i naturen af forskelligt kryb. Vi arbejder med naturvidenskab i børnehøjde ved f.eks. at vise børnene fødekæden, hvad dyrene spiser dette kan bla. gøres ved at vise dem uglegylp. Vi bearbejder det indsamlede materiale på forskellige måder f.eks. ved at male på sten, lave billeder af sand, blade, kogler osv. eller ved at lave kollager. På den måde integreres de kulturelle udtryksformer i naturprojekterne.

6 Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet skal have muligheden for at være eksperimenterende og skabende for at kunne udvikle sig kreativt. Barnet får oplevelsen af egne potentialer og muligheder og fremmer derved fantasi og selvværd. Vi skal derfor inddrage forskellige kreative udtryksformer i såvel planlagte forløb som spontane aktiviteter, hvor en stemning eller oplevelse bliver grebet og mangfoldiggjort. Samtidig giver institutions traditioner ved eksempelvis højtider barnet en vigtig værdiforankring og en oplevelse af at høre til. *Vi stimulerer børnene til at udtrykke og udvikle deres kreativitet ved værkstedsaktiviteter, såsom tegne/male, og klippe/klister og hvor børnene endvidere hyppigt får mulighed for at arbejde med andre materialer. *Vi har en stor traditionsforankring til såvel højtider som fastelavn, hvor børnene fremstiller eksempelvis gaver og pynt. *Vi har årligt juletamtam med optræden og sang. *Vi tager på teaterture samt opsøger såvel børnebiografen som museums. *Vi fortæller eventyr for børnegruppen. *Vi laver aktivitetsgrupper med tema som drama og sang og musik. *Vi har en årlig børnefest med et kreativt tema, der fremvises til forældre og søskende.