DAP projekt

Transkript

1 DAP projekt Børne-observationsmetode Børns læringsmål / erfaringer Metodeudvikling Pædagogisk dokumentation og evaluering Udarbejdet af pædagogisk konsulent Niels Erslev og ekstern konsulent Karin Vilien

2 DAP-projektet Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Center for Udvikling og dokumentation Juni 2005 DAP-projektet er igangsat af børne- og undervisningsudvalget med baggrund i Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe Kommune. Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Niels Erslev Ekstern konsulent Karin Vilien Følgende institutioner deltager i projektet: Børnehaven Tusindfryd Daginstitutionen Torveparken Daginstitutionen Stengårdparken Daginstitutionen Møllehuset Daginstitutionen Sommerfuglen Foto: Tom Krieger Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Grafia ApS Uddrag kan kopieres med tydelig kildeangivelse Center for udvikling og dokumentation Pædagogisk konsulent Niels Erslev Tlf E-post bkfner@gladsaxe.dk gladsaxe.dk 2 DAP-projekt

3 Indhold Indledningsvis...side 5 En pædagogisk udviklingshistorie i Gladsaxe Kommune Pædagogisk dokumentation en faglig udfordring... side 6 Projektets baggrund... side8 Målgruppe... side 9 Projektets formål...side 10 Projektets temaer...side 12 Og pædagogiske antagelser Læringsmål i børnehøjde...side 12 Børnepædagogisk praksis, om Didaktik...side 13 Voksenpædagogisk praksis... side 14 Ledelse, struktur og organisation...side 15 Metodeudvikling...side 16 Børneobservationsmetode... side 16 Portefølje... side 17 Projektarbejde i børnehøjde... side 17 Evaluering...side 19 Tidsperspektiv, centrale aktiviteter, resurser og projektorganisation. 1...Side 20 Organisatorisk ramme... side 22 3

4 4 DAP-projekt

5 DAP Indledningsvis Udviklingsprojektet, som bliver beskrevet, kan ses i forlængelse af en pædagogisk udviklingshistorie på daginstitutionsområdet, som den har fundet sted i Gladsaxe Kommune gennem en årrække, og i Lov om Pædagogiske læreplaner, som trådte i kraft august Siden 1993 er der, med udgangspunkt i pædagogisk udviklingsarbejde, som er gennemført i institutionerne, sket en udvikling, som bl.a. medførte, at Gladsaxe Byråd i 2000 besluttede Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe, som en overordnet pædagogiks læreplan for det lokale årsplanarbejde eller læreplanarbejde i den enkelte institution. Målsætningen fastlægger bl.a. overordnede forventninger til, hvilke grundlæggende erfaringer / kompetencer, børnene skal lære sig og udvikle, inden de begynder i skole, samt hvilket indhold institutionerne skal prioritere i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. I forlængelse af dette er der samme år udarbejdet to vejledningshæfter, Tanker bag en plan, som introducerer den pædagogiske tænkning, og det barne- og læringssyn, der ligger bag planen. Det andet hæfte Fra plan til praksis beskriver muligheder for at omsætte målsætningerne til pædagogisk praksis og peger bl.a. på Årsplanen, som institutionens væsentlige arbejdsog styringsredskab. I løbet af 2003 bliver der på baggrund af ovenstående introduceret et fælles årsplankoncept som en fælles ramme for årsplanarbejdet i daginstitution, dagpleje og klub i Gladsaxe Kommune. Igennem dette flerårige udviklingsforløb har nøglebegreberne været didaktisk tænkning, projektorganiserede forløb, prioritering og systematisk evaluering, og der har været en tydelig samklang mellem erfaringerne fra pædagogisk udviklingsarbejde i de enkelte institutioner og de fælles både politiske og forvaltningsmæssige initiativer på daginstitutionsområdet. 5

6 Målsætningen for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe aktualiserer et vigtigt budskab: Det sociale samspil om et indhold er det vigtigste at arbejde med i daginstitutionen. Kravet om kvalitet i det sociale samspil gælder uafbrudt og i alle sammenhænge, og indholdet i dette er svært at forudbestemme bygger det på gensidighed og en anerkendende grundholdning, bliver det skabt undervejs. I 2003 blev det første forløb gennemført i en række institutioner med udgangspunkt i den centrale betydning, kvaliteten af kommunikationen mellem voksne og børn har for selvoplevelse, selvværd og selvudvikling for at skabe grobund for børns læringspotentialer at udvikle og fastholde en anerkendende grundholdning i det levede liv i daginstitutionen. 2 Igennem udviklingsarbejdet og forventningen om at arbejde med læreplaner blev det stadig mere tydeligt, at en forudsætning for at kunne håndtere en børnepædagogisk praksis er en systematisk tilrettelagt voksenpædagogisk praksis, således at det pædagogiske arbejde i børnehøjde, med baggrund i pædagogisk dokumentation bliver genstand for pædagogisk refleksion i voksenhøjde: Børnene skulle have mulighed for at lære og undre sig, og en forudsætning for dette ser ud til at være en voksenpædagogisk praksis, hvor de voksne, pædagogerne, undrer sig og lærer. Pædagogisk dokumentation en faglig udfordring Erfaringerne fra disse forandrings- og udviklingsprocesser peger også på den faglige udfordring, det er at få udviklet og konstrueret håndterbare dokumentationsmetoder, der kan sikre en kontinuerlig pædagogisk dokumentation, med karakter af evaluering. Pædagogisk dokumentation som et udtryk for anvendelse af metoder, som via refleksion fører til læring. 3 Ved at dokumentere sin praksis kan pædagogen gang på gang få hjælp til at besvare spørgsmålet: Hvor er jeg nu? Derigennem kan pædagogen følge sin egen læreproces, ligesom hun gennem dokumentationen kan få øje på barnets læreprocesser. Den pædagogiske dokumentation skaber informationer om læring i børnehøjde, såvel som voksenhøjde. Dette peger på betydningen af 6 DAP-projekt

7 at etablere et refleksionsrum i både børne - og voksenhøjde, som peger på en projektorienteret proces i det pædagogiske arbejde, f.eks. formuleret som projektarbejde i børnehøjde. 4 Betydningen af det kollektive refleksionsarbejde i personalegruppen bliver uddybet i det pædagogiske udviklingsarbejde "Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning som pågår i flere institutioner i Gladsaxe. 5 Processer, der henter inspiration fra bl.a. den forskning om betydningen af en anerkendende grundholdning i pædagogisk arbejde, som Berit Bae har gennemført. 6 Den bygger på at se den anden som autoritet i forhold til egen oplevelse. Arbejdsprocesser, der forudsætter pædagogens refleksionsrum som grundlag for nye handlemuligheder. Pædagogisk dokumentation kan få evalueringskarakter, hvis evaluering operationelt defineres som en syntese af en beskrivelse, som reflekteres i lyset af et formuleret værdigrundlag. 7 For at dokumentationen kan fungere som en evaluering, må den bygge på begrundede målsætninger, man har drøftet og besluttet langsigtet såvel som kortsigtet, som de f.eks. fremgår af institutionens årsplanarbejde (pædagogiske læreplan) og den enkelte pædagogs pædagogiske planlægning. Loven om pædagogiske læreplaner, med forventninger om, at den enkelte institution kan udarbejde mål for børns læring og formulere hvordan institutionen dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske proces leder frem mod de opstillede mål, aktualiserer netop behovet for at gøre erfaringer med pædagogisk dokumentation baseret på målsætninger for børns læring. Ovenstående opsummering af den pædagogiske udviklingshistorie på daginstitutionsområdet i Gladsaxe Kommune fortæller om det foreliggende projekt, som et nyt kapitel i en pågående udviklingsproces og forandringsarbejde. Projektets baggrund kan opsummeres som følgende. 7

8 Projektets baggrund Projektet udspringer af: lov om Pædagogiske læreplaner (Lov 224 af 31. marts om ændring af lov om social service), hvori det forventes, at den enkelte institution kan opstille / udarbejde begrundede og konkrete læringsmål inden for hvert af de 6 temaer, dels for alderen 1 / / 2 år og gruppen 3-6 år. en beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på at udfolde den nuværende kommunale målsætning (læreplan), således at den matcher forventningerne i loven. Målsætning for Daginstitution og dagpleje i Gladsaxe (den kommunale læreplan) i et ønske om at udvikle en, i praksis håndterbar, børneobservationsmetode, der bygger på et resurse- og værdisyn, og det barneog læringssyn, som ligger bag Gladsaxe Kommunes målsætning. En forventning om at det pædagogiske arbejde i den enkelte institution er begrundet i didaktisk tænkning i relation til den nødvendige struktur og organisering og et ønske om at kunne følge det enkelte barns oplevelses -, lære - og erfaringsproces. Et ønske og beslutning om i en voksenpædagogisk praksis i daginstitutionen at udvikle pædagogiske professionskompetencer med vægt på didaktisk planlægnings- og refleksionskompetence. 8 DAP-projekt

9 Projektets målgruppe Projektets direkte målgruppe er de deltagende fem daginstitutioner, og i den sammenhæng retter projektet sig mod: Det børnepædagogiske: Børnene og kvaliteten af deres ophold, og læringsmiljøet i den enkelte daginstitution. I forhold til praksis en voksenpædagogisk praksis; Den enkelte daginstitution, ledelserne, pædagogerne og medhjælperne med et metodekritisk syn. I forhold til forældrebestyrelsen i de fem daginstitutioner med henblik på dens muligheder for at beslutte principper, have indsigt og indgå i dialog ved udfoldelse og implementering af valgte metoder. I forhold til styring / forvaltning: BKF, BUU og Gladsaxe Byråd, med henblik på dokumentation og evaluering i.f.t. mål og rammer. 9

10 Projektets formål Ifølge loven om pædagogiske læreplaner;..skal den pædagogiske læreplan indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov Målene ( ) skal udarbejdes under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v. ) herunder aldersgrupperne ½ - 3 år og fra 3 år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. 8 Med ovenstående forventninger fra loven, sammenholdt med Gladsaxe Kommunes målsætning bliver projektet planlagt som laboratorieprojekt et eksperimentarium. Forstået som et forsøg og en undersøgelse, der tilrettelægges i daginstitutioner med henblik på gennem udviklingsarbejde i en kontinuerlig proces at søge og skaffe viden og erfaringer med at organisere det daglige liv og en pædagogisk praksis med det formål: At kunne følge det enkelte barns læring og udvikling i et pædagogisk tilrettelagt læringsmiljø og det levede liv på en sådan måde, at det relaterer til barnets interesser, udvikler nye interesser og kan styrke en pædagogisk intention om læring. At udvikle en pædagogisk observationsmetode, som kan håndteres i praksis med udgangspunkt i politisk besluttede lærings og erfaringsmål for aldersgruppen ½ - 2 år og fra 3 til barnet begynder i skole. 10 DAP-projekt

11 At konkretisere de politiske mål som en kontinuerlig og integreret proces, der tager afsæt i den nuværende målsætning for daginstitution og dagpleje. At kunne styrke og konkretisere pædagogernes / institutionens muligheder for at organisere det daglige arbejde med muligheder for didaktisk planlægning og refleksion på baggrund af pædagogisk dokumentation. 11

12 Projektets temaer for at udfolde projektets formål Projektet er funderet på en række pædagogiske grundantagelser vedrørende udarbejdelse af læringsmål for børn, en børnepædagogisk praksis, en voksenpædagogisk praksis og ledelse, struktur og organisation. Disse antagelser er udgangspunkt for den metodeudvikling, som projektet er rettet imod. Nedenstående bliver der kort redegjort for disse antagelser. Lærings - og erfaringsmål i børnehøjde Loven om Pædagogiske læreplaner, Lovens bekendtgørelse, beskriver følgende forventninger; - Målene ( ) skal udarbejdes under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v.) herunder aldersgrupperne ½ - 2 år og fra 3 år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. Med dette udgangspunkt og Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe ), det fælles årsplankoncept og den enkelte institutions årsplanarbejde, er det projektets opgave gennem et tilrettelagt pædagogisk udviklingsarbejde at formulere mål for børnenes læring med henblik på forelæggelse og politisk beslutning, som et tillæg til den nuværende målsætning (kommunale læreplan). Konkretiseret i forhold til projektets udviklingsproces betyder det, at: der udarbejdes mål og hensigter for læring og udvikling for børnene, dels som mere overordnede mål i den kommunale læreplan og mere konkrete mål i den enkelte institution. Mål, som det forventes, at pædagogerne planlægger og evaluerer i forhold til. Det forventes, at børnene ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole har haft muligheder for at få oplevelser og erfaringer med og erhvervet sig viden i forhold til de opstillede 12 DAP-projekt

13 mål. Det forventes, at arbejdet med udarbejdelse af lærings- og erfaringsmål vil ske inden for følgende ramme: Målene skal knytte sig til Gladsaxe Kommunes læreplan dels til de fem grundlæggende kompetenceområder og dels til de mål, som er formuleret under hvert af de fem områder. Målene beskrives, så de fremstår med stigende progression, sådan at barnets læring og udvikling henimod målene kan beskrives ud fra udvalgte eksempler, fortællinger hentet fra praksis. Målene bliver formuleret, så de kan observeres, fortælles og beskrives konkret systematisk og metodisk. Børnepædagogisk praksis Didaktik Tilrettelagt pædagogisk arbejde, som har afsæt i pædagogiske læreplaner forudsætter, at pædagogerne har et både teoretisk og praktisk kendskab til didaktik. De didaktiske overvejelser, dvs. målformuleringer, overvejelser over indhold og aktiviteter, metodevalg, pædagogisk dokumentation, evaluering og planlægning af det næste skridt, er pædagogens arbejdsredskab i forhold til planlægning af indholdet i det daglige arbejde. For projektet betyder det, at: ved tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde med børnene forudsættes der en udviklingsforståelse, der bygger på, at børn ses som medskaber af viden og kultur. Det betyder, at børn og voksne i nær relation med hinanden er fælles om at arbejde med et indhold, som er meningsfuldt for begge, og hvor børn har medansvar og indflydelse på form og indhold. de didaktiske overvejelser skal føre til konkret planlægning, metodevalg og vurdering af, hvad der er den relevante og etisk konsistente pædagogiske dokumentationsmetode. 13

14 evalueringerne og den pædagogiske dokumentation retter sig mod de almene pædagogiske processer. De samme arbejdsredskaber skal bruges, når der er tale om vurderinger af, om det enkelte barn lærer og udvikler sig generelt, og når der er tale om, at pædagogen skal holde sig orienteret i forhold til, om barnet lærer og udvikler sig i forhold til de opstillede lærings- og udviklingsmål. didaktik vil indgå med vægt i den tilrettelagte undervisning af pædagogerne i forbindelse med projektet. Vurdering af i hvilket omfang pædagogen anvender didaktisk tænkning i sin planlægning vil indgå i den praktisk pædagogiske vejledning. Voksenpædagogisk praksis Det at udvikle og håndtere det børnepædagogiske arbejde på grundlag af didaktisk tænkning, med planlægningsdimensionen som det centrale, er uvant, nyt og en udfordring for pædagoger og institutioner det forudsætter en tydelig voksenpædagogisk praksis, med tid til og mulighed for pædagogens planlægning og refleksion. Den forandringsproces med udgangspunkt og fokus i praksis, som ligger eksplicit i projektet, vil i nogen udstrækning betyde, at hele institutionen kommer i spil og vil bl.a. fordre udvikling af ledelse af institutionens voksenpædagogiske praksis. En udvikling, bl.a. med udgangspunkt i professionskompetencer, der kendetegner en pædagogisk virksomhed: Praksiskompetence; at kunne indgå i et aktivt liv med børnene og udforme og mestre en pædagogisk praksis. didaktisk kompetence; at være i stand til at kunne beskrive og begrunde sine pædagogiske handlinger. refleksionskompetence, ved hjælp at teoretiske tilgange at kunne analysere, reflektere og vurdere egen praksis. En proces, der tydeliggør pædagogen med konkret ansvar for sin egen og sit teams faglige udvikling med fokus på den helt konkrete praksis i den aktuelle institution. 14 DAP-projekt

15 Ledelse, struktur og organisation Det kræver tid at planlægge, dokumentere og evaluere sit arbejde, det fordrer ro og uforstyrrethed at arbejde koncentreret med børnene, og tid til at sikre, at processerne kan gøres til genstand for refleksion og evaluering. For projektet betyder det bl.a.: For at pædagogerne kan komme til at arbejde med og ud fra deres didaktiske overvejelser, og i ro og uforstyrrethed, vil det kræve en omlægning af dagsrytmen, en tydelighed i grundstrukturen, samarbejdsstrukturen blandt medarbejderne, nye mødestrukturer og -kulturer og en nyvurdering af ansvarsfordelingen i forhold til pædagogisk planlægning og andre mere rutineprægede opgaver. Dette er som udgangspunkt en ledelsesopgave, dvs. ledelsen som ansvarlig for de voksenpædagogiske læreprocesser og for at der foretages systematisk planlægning og evaluering. Vejledning og konsultation i forhold til dette centrale omdrejningspunkt vil indgå sideløbende med projektets udviklingsproces. Viden og erfaring fra sådanne struktur- og organisationsforandringer eksisterer allerede i Gladsaxe Kommune. Ledelserne fra en række daginstitutioner har deltaget i særligt tilrettelagte udviklingsforløb med henblik på at ændre planlægnings- og evalueringskulturen i institutionen. De årlige ledelseskurser på Sølyst har i de seneste år fokuseret på ledelsens arbejde og ansvar for en voksenpædagogiks praksis. Der er også samlet erfaringer fra institutioner, som over en længere periode har omlagt arbejdspladskulturen med henblik på at skabe ro og uforstyrrethed i det pædagogiske arbejde, og sikre nærhed, kontinuitet og tid til fordybelse i børnearbejdet. 15

16 Projektets metodeudvikling Loven om pædagogiske læreplaner, forventer; Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læreproces leder frem mod de opstillede mål. 9 Børneobservations-metode Med dette udgangspunkt og det fælles årsplankoncept i Gladsaxe Kommune er det projektets opgave at forsøge og eksperimentere med at konstruere pædagogiske metoder, der sætter den enkelte pædagog i stand til at dokumentere og evaluere den konkrete pædagogiske indsats, såvel i planlagte pædagogiske forløb og aktiviteter, som i uformelle aktiviteter i det levede liv i institutionen. Det betyder for projektet at - Der skal udvikles et pædagogisk observationsredskab, som sætter pædagogen i stand til at indsamle og systematisk skritftliggøre sine observationer. - Metodeudviklingen skal forsøge at indarbejde muligheden for en fokuseret observation med udgangspunkt og reference til de grundlæggende kompetencer, som de er formuleret i den kommunale læreplan og institutionens årsplan, Pædagogisk Basisplan. - Metoden: Hvad der skal observeres, hvordan observationerne foretages, hvornår og på hvilken måde observationerne skrives ned samt vurdering, analyse og fortolkning, skal være overskuelige og enkle i formen. - Observationer foretages i forbindelse med det daglige arbejde med børnene. Børn observeres i forbindelse med det levede liv i institutionen og ikke som særligt tilrettelagte situationer. - Det skal tilstræbes, at observationerne kan komme til udtryk som fortællinger fra praksis, eksempelvis i form af praksisfortællinger og læringshistorier. 16 DAP-projekt

17 Portefølje Portefølje er en indsamlingsmetode af børnearbejder. Der oprettes en portefølje (mappe, kasse, skuffe ) til hvert barn. Børnenes arbejde opbevares i institutionen med henblik på at inddrage disse arbejder i vurderingen af barnets udvikling og læring og som led i pædagogisk dokumentation: Arbejderne vurderes af den voksne alene, og børnene inddrages i vurderingerne gennem samtale om indholdet. Dette lader sig gøre for de ældste børns vedkommende. I hvilket omfang dette lader sig gøre med yngre børn vil bero på pædagogens konkrete vurdering. Indholdet i porteføljen kan være en variation af tegninger, tegninger med kommentarer fra barnet, som de voksne har skrevet ned, materialer, båndoptagelser, fotografier af børnenes konstruktioner eller tredimensionelle arbejder. Vurdering af børnenes arbejder fokuserer på barnets stærke sider. Pædagogen tager udgangspunkt i det, barnet demonstrerer gennem arbejdet, at det kan, og de intentioner barnet kan give udtryk for, at det har. Vurderingen af børnenes arbejder kan være afsæt til den videre planlægning. Hensigten er, at pædagogen får en så varieret viden om barnet, at det bidrager til vurdering af barnets læring og udbytte af opholdet i institutionen. Projektarbejde, i børnehøjde. logbogen som pædagogens arbejdsredskab Et pædagogisk forløb kan beskrives som projektarbejde i børnehøjde, der inddrager børnenes indfald, interesser, børns spor og viden i både planlægning, forløb og pædagogisk dokumentation og evaluering. Det pædagogiske arbejde bliver tilrettelagt ud fra en forståelse af den hele proces, der løber gennem tre faser. Forestillinger, oplevelser / følelser af noget, som fører handlinger med sig gennem relationerne, ind- 17

18 hold, aktiviteter, og som bliver vurderet / erfaret giver forståelse, gennem at bearbejde, fordøje og reflektere. 10 : Som en del af projektet er det forventningen, at institutionens organisation / struktur gør det muligt at arbejde projektorienteret, f.eks. beskrevet som projektarbejde i børnehøjde At projektarbejdet bliver planlagt som i projektarbejde i såvel børne- som voksenhøjde, samt at der bliver arbejdet med en planlægnings- / læringslogbog i disse forløb. 18 DAP-projekt

19 Evaluering af projektet Projektets dokumentation og evaluering af proces og resultat vil på den ene side have karakter af en effektmåling i forhold til, om børnene får et mere lærerigt, spændende og interessant liv og hverdag i institutionen karakteriseret af nærvær, kontinuitet og tid til fordybelse, og på en anden side en dokumentation og evaluering af den pædagogiske arbejds- og udviklingsproces i den enkelte institution: Denne proces vil hente sine informationer fra pædagogernes logbogsarbejde og den pædagogiske dokumentation gennem observationerne, praksisfortællinger og børnenes egne arbejder og fortællinger. Hver af de deltagende institutioner forventes at udarbejde deres egen, både projekt- og evalueringsplan, og en afsluttende opsummerende dokumentations- og evalueringsrapport. Procesevalueringen med fokus på udarbejdelse af læringsmål og metodekonstruktion tilrettelægges gennem den løbende konsultation i de enkelte institutioner. Undervejs tilrettelægges en procesevaluering (statusdage / undervisning med tematiseringer) med henblik på at vurdere, hvordan udviklingsarbejdet bevæger sig i retning mod projektets formål. Ovenstående fire punkter vil være grundlag for de konkrete evalueringsmetoder, som bliver udarbejdet og taget i brug. 19

20 Tidsperspektiv, centrale aktiviteter, resurser og projektorganisation. 11 Projektet bliver tilrettelagt i en række faser dels målrettet de fem deltagende institutioner (laboratorieprojektet) og dels målrettet projektets formål. I forhold til projektets fælles formål er forventningerne følgende: Nødvendige metoder er beskrevet i ufærdigt udkast og til rådighed for de deltagende institutioner. (oktober 2005). Læringsmål / erfaringsmål for børn ½ - 2 og 3 - skolestart kan forelægges til politisk behandling i forbindelse med en revision af den nuværende målsætning. (maj 2007). Høring i forældrebestyrelserne / institutionerne er gennemført (december 2007). Dokumentationen fra projektarbejdet er udarbejdet i et vejledningshæfte (September 2007). Institutionernes årsplaner (læreplaner) kan dokumentere arbejdet med børnenes læringsmål (2009). Organisation og resurser Der vil indgå to pædagogiske konsulenter i projektet, som fordeler koordinering / styring af projektet mellem sig den ene som projektleder. Projektets udgangspunkt og ambition er, at alle institutionens pædagoger vil være deltagende og omfattet af projektet. Denne ambition skal ses i lyset af konkrete lokale forhold og forandringsprocessens forløb. Det kan f.eks. betyde, at processen afgrænses til en mindre del af institutionen i første omgang. Der vil indgå fem institutioner i projektet. Hver institution deltager i projektets arbejdsgruppe med institutionens leder, og institutionen etablerer en projektorganisation med en projektgruppe, der arbejder med den lokale proces i den pågældende institution. 20 DAP-projekt

21 Der tilknyttes en ekstern konsulent til projektet, hvis opgave bliver at undervise, at indgå som vejleder / coach, dels i samarbejde med interne konsulenter og dels de deltagende institutioner, at udarbejde begrundede oplæg til metodeudvikling og læringsmål for børnene, medvirke i den proces- og resultatmæssige evalueringsproces, samt medvirke til at forfatte det efterfølgende vejledningshæfte og uddannelsesplan for de øvrige institutioner. Projektet gennemføres inden for den eksisterende ramme hvor fælles projektaktiviteter finansieres over den centrale kursusudviklingspulje, og vikarudgifter for deltagelse på kursusdagene finansieres af den enkelte institution, over budgetårene 2005, 2006 og Ansvarsforhold Projektets ejer er Gladsaxe Kommune, Børne- og kulturforvaltningen ved daginstitutionschef Margit Gleerup. Projektets leder er pædagogisk konsulent Niels Erslev med et konsulentteam bestående af intern konsulent Annette Quist Jeppesen og ekstern konsulent Karin Vilien samt ledende pædagogisk konsulent Ditte Iversen, souschef i center for dokumentation og udvikling, BKF, Gladsaxe. For de deltagende institutioner er lederen projektets ejer og projektledelsen vil være institutionens leder. 21

22 Organisatorisk ramme Projektet etablerer en arbejdsgruppe, en styregruppe, en projektgruppe i hver af de fem institutioner og et konsulentteam: Arbejdsgruppens opgave er med projektlederen at sikre og støtte projektets gennemførelse og fremdrift inden for de tidsmæssige og faglige rammer, der er fastlagt og derigennem sikre, at projektet arbejder i retning af de opstillede mål. Arbejdsgruppen skal sikre, at der sker en løbende information om projektets forløb til medarbejdere, politisk niveau, styregruppe og andre interessenter. Arbejdsgruppen rådgiver, beslutter og indstiller projektets anbefalinger til konsulentgruppe, daginstitutionschefen / projektets styregruppe. Styregruppen foretager under ledelse af Daginstitutionschefen det endelige valg af anbefalinger i forhold til politisk niveau og forvaltningsniveau. Og har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse inden for de faglige og tidsmæssige rammer, der er fastlagt. Institutionens projektgruppe har til opgave, under ledelse af institutionens leder, at sikre og støtte projektets gennemførelse og fremdrift inden for de tidsmæssige og faglige rammer, der er fastlagt og derigennem sikre, at projektet i pågældende institution arbejder i retning af de opstillede mål. Projektgruppen skal sikre, at der sker en løbende information om projektets forløb til øvrige medarbejdere, arbejdsgruppen, forældrebestyrelsen og andre interessenter, som f.eks. de 13 daginstitutionsteam i Gladsaxe. Projektgruppen beslutter og indstiller institutionens anbefalinger til konsulentgruppen og projektets fælles arbejdsgruppe. Konsulentteamets opgave er at være omkring og inde i alle aspekter af projektets liv og fremdrift med opgaver som at koordinere, styre og lede det fælles projekt, lave oplæg til metodekonstruktion, læringsmål og tage initiativer til nødvendige delforsøg og eksperimenter. Tilrettelægge uddannelsesplan og tage initiativer til nye tematiseringer samt forberede mere teoretiske oplæg. 22 DAP-projekt

23 Konsulenterne forbereder og indholdsbestemmer arbejdet i arbejdsgruppen og sikrer oplæg til projektets styregruppe. I gruppen koordineres og opsamles erfaringer og status fra gennemførte konsultationer. Noter 1 Der er udarbejdet en Projektbeskrivelse: Dokumentation af pædagogiske læreplaner, som redegør mere detaljeret for projektets tidsforløb, aktiviteter, handleplaner succeskriterier, interessenter, risikovurdering, projektets milepæle, personaleresurser og økonomi, ansvarsforhold og organisatorisk ramme. 2 Jf. Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning et metodehæfte, Gladsaxe Pædagogisk dokumentation formidlet af Taguchi (Dokumentation som pædagogisk refleksion, Dafolo 2000) bliver beskrevet som et arbejdsfællesskab, som bygger på fælles refleksioner, børn imellem, pædagoger imellem og også mellem forældre og institution.(s.17) 4 Se Fra Plan til Praksis, omsætningsdel for målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe, Gladsaxe 2000, side Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning et metodehæfte, Gladsaxe, F.eks. Bae; På vej i anerkendende retning. Social kritik 88/03 og Det interessante i det almindelige, Oslo pædagogisk forum.96 7 Jf. Stig Brostrøm & Thorleif Frøkjær, Lærings- og praksisfortællinger. En pædagogisk dokumentations- og evalueringsmetode, DPU Kilde: bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner, dk 9 Kilde: Bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner. 10 Se tanker bag en plan side Gladsaxe Kender vi Sneglen? Gladsaxe 2003 og Kastanjer, Gladsaxe Der er udarbejdet en Projektbeskrivelse: Dokumentation af pædagogiske læreplaner, som redegør mere detaljeret for projektets tidsforløb, aktiviteter, handleplaner succeskriterier, interessenter, en risikovurdering, projektets milepæle, personaleresurser og økonomi, ansvarsforhold og organisatorisk ramme 23

24 DAP - projekt Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen Center for udvikling og dokumentation Maj 2005 gladsaxe.dk