Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens Psykiatri Forskningsenheden, Gentofte Hospital & Institut for Klinisk Medicin ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Mail: pia.jeppesen@regionh.dk
Sygdomsbyrden af mentale helbredsproblemer er høj blandt børn og unge The Lancet Commission on global mental health and sustainable development. Lancet 2018; 392: 1553 98
Sygdomsbyrden af mentale helbredsproblemer stiger i hele verden Mulige årsager: Flere ældre Flere kronisk syge Urbanisering Migration Digitalisering Flere unge med følelsesmæssige vanskeligheder, selvskade og misbrug. The Lancet Commission on global mental health and sustainable development. Lancet 2018; 392: 1553 98
Hvad er problemet? 1. Mentale helbredsproblemer hos børn og unge er almindelige. 2. Stigende efterspørgsel på hjælp - herunder et stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. 3. Mentale helbredsproblemer tidligt i livet går forud for psykisk sygdom senere i livet. 4. Der er en betydelig social ulighed i forekomsten af psykiske helbredsproblemer hos børn og unge - og i adgangen til at få hjælp. 5. Der er et gap mellem evidens og praksis
1. Mentale helbredsproblemer hos børn og unge er almindelige Forekomsten af diagnosticerbare sygdomme blandt børn og unge i befolkningen jf. metaanalyse af 41 studier fra 27 lande verden over (data er indsamlet i 1987-2006). Angst Depressiv tilstand ADHD Adfærdsforstyrrelse 2.6 % 3.4 % 6.5 % 5.7 % 1 Psykisk sygdom 13.4 % REF: Polanczyk et al., Journal of Child Psychology and Psychiatry 56:3 (2015), pp 345 365 doi:10.1111
2: Stigende efterspørgsel på hjælp Stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien (BUP), der vurderer 15% af alle børn og unge inden 18-års-alderen. Stigende antal børn får en diagnose (Sundhedsdatastyrelsen, 2006-16) Angst og depression: fra 897 til 2285 (faktor 2.5) ADHD: fra 2313 til 4128 (faktor 1.7) Spiseforstyrrelse: fra 397 til 609 (faktor 1.5) Autisme-spektrum-forstyrrelse (ASF) (faktor 30) Børn født i 1980-81: Børn født i 2000-2001: 0.09% ved 16-års-alderen 2.80% ved 16-års-alderen
Første diagnose af autisme-spektrum-forstyrrelse hos børn født i 1980-2012 i Danmark, inddelt efter fødselsår, fulgt til 2016 REF: Schendel & Thorsteinsson, JAMA November 6, 2018 Volume 320, Number 17
3: Mentale helbredsproblemer tidligt i livet går forud for psykisk sygdom senere i livet ½ af alle med psykisk sygdom i løbet af livet, har debut før 14 årsalderen ¾ af alle har med psykisk sygdom har debut før 24 års alderen Ref: Kessler et al., Arch Gen Psychiatry. 2005;62:593-602 Ref: Veenstra-VanderWeele, Neuropsychopharmacology Reviews (2015)
Et nationalt, registerbaseret studie af livstidsrisiko for psykisk sygdom for mænd og kvinder i Danmark og første incidente sygdom: Psykisk sygdom relateret til rusmidler Ungdommen er den livsperiode, hvor debut af psykisk sygdom peaker. Depression og anden affektiv sygdom Ref: Pedersen et al. : JAMA Psychiatry May 2014 Volume 71, Number 5
Et nationalt, registerbaseret studie af selvskade i Danmark: Selvskade peaker i alderen 15-25 år hos begge køn Selvskade er ca. dobbelt så hyppigt blandt unge kvinder sammenlignet med unge mænd Ref: Morthorst et al. (2016). Incidence Rates of Deliberate Self-Harm in Denmark 1994 2011: A Nationwide Register Study. Crisis. Advance online publication. doi: 10.1027/0227-5910/a000391
4: Social ulighed i forekomsten af psykiske helbredsproblemer hos børn og unge Lav indkomst og uddannelse hos forældre øger risikoen for adfærdsog emotionelle problemer hos barnet Sammenhængen er veldokumenteret i mange forskellige lande Forklares ved social stress og social selektion I vestlige lande er ulighed i indkomst, fremfor selve indkomstens størrelse, også forbundet med dårligere trivsel hos børn Hvis familier hjælpes ud af fattigdom, kan det resultere i færre mentale helbredsproblemer hos barnet.
Hjælper regeringens initiativ?
5: Der er et gap mellem evidens og praksis Der er gavnlige effekter af en lang række psykologiske indsatser, men de er sjældent tilgængelige Der er IKKE en ensartet og lige adgang til effektive indsatser for børn og unge med mentale helbredsproblemer
Hvad kan vi gøre?
Hvem har hvilken opgave? Diagnosticerbare sygdomme Normale reaktioner belastende symptomer Svære lidelser Forebyggelse i kommuner Henvisning til BUP Stigende antal symptomer Stigende påvirkning af funktion
Graduerede indsatser i en stepped care model Behandling Selektiv og indikeret forebyggelse Universel sundhedsfremme og forebyggelse Cool Kids, Mind My Mind, forældretræning Hjælp til børn med psykisk sygeforældre Trivselsprogram til hele skolen
Forebyggelsesniveau Population Formål Eksempel Mental sundhed General population Sund psykisk udvikling, opnå milepæle i udviklingen, opbygge resiliens Skolebaserede programmer for mindfulness, trivsel og sundhed Universel General population Målrette risikofaktorer i hele populationen Svangre-omsorg, Skolebaserede programmer mod mobning* Selektiv Identifikation af grupper/individer i risiko Indsatser målrettet mod at reducere risikoen og styrke resiliensen Forebyggelse af fødselsdepression*, Interventioner til forældre med psykisk sygdom, - eller til børn af forældre med psykisk sygdom Indikeret Tidlig indsat behandling - Sekundær forebyggelse Behandling/rehabilitering Tertiær forebyggelse Identifikation af individer med symptomer under diagnostisk tærskel Identifikation af individer over diagnostisk tærskel Fuldt udviklet psykiatrisk syndrom Behandle det aktuelle problem og reducere risiko for fortsat sygdomsudvikling Behandle lidelsen og reducere risiko for - sværere sygdom, - Tilbagefald - fysiske, psykiske og sociale komplikationer (fx misbrug) Tidlig intervention overfor angst, depressive, psykose-lignende symptomer Forældretræning til børn med forstyrrende adfærd* Tidlig opsporing for at reducere varigheden af ubehandlet sygdom, Psykoterapi, støtte, netværksarbejde, evt. medicin. Tværfaglig og koordineret indsats. *costeffective
Almindelige misforståelser og begrænsninger, når vi taler om at forebygge psykisk sygdom Risikofaktorer og beskyttende faktorer er ikke diagnose-specifikke Effekten af forebyggelse er færre og mildere tilfælde af mentale helbredsproblemer og sygdomme Det giver ikke mening at tale om at forebygge specifikke psykiske sygdomme Der er en væsentlig forsinkelse i den fulde effekt: en mere positiv livsbane for barn og familie! Opsporing og identifikation af individer i høj risiko har lav sensitivitet og lav specificitet fordi vi mangler gode markører!
Anbefalinger til fremtidens psykiatri WPA Lancet Psychiatry Commission Stepped care modeller Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde (fx. forløbsprogrammer) Fokus på folkesundhed både fysisk og mentalt Integrere støtte til fysiske og mentale problemer (fx. søvn og humør) Fokus på sociale risikofaktorer (fx. fattigdom og psykisk syge forældre) Arbejde med det lokale netværk (fx. skole-familie-fritid) Sørg for at lærere, socialrådgivere og sundhedsprofessionelle kan identificere mentale helbredsproblemer og initiere hjælp Sørg for at der er adgang til evidensbaseret behandling af høj kvalitet Brug standardiserede målinger (fx web-baseret selv-rapportering) Ref: Bhugra et al. Lancet Psychiatry 2017; 4: 775 818
Mind My Mind træning til skolebørn med angst, depressive symptomer og/eller adfærdsproblemer Udnytter ressourcerne i det eksisterende system (PPR psykologerne) Systematisk vurdering af barnets trivsel med web-baserede og standardiserede spørgeskemaer Fokus på fælles forståelse af problem, mål, vedligeholdende og beskyttende faktorer (barn, forældre og netværket) Kognitiv adfærdsterapi med barnet og/eller forældretræning Fleksibel og individuelt tilpasset behandling ved valg af moduler Uddannelse og supervision af psykologer - støttes af video-observation og feedback Måling af kompetencer og efterlevelse af programmet
Anbefaling: sæt i gang! forskning praksis
Tak for opmærksomheden