Dansk Register for Børne- og Ungdoms Diabetes (DIA-REG B&U)

Dansk Register for Børne- og Ungdoms Diabetes (DIA-REG B&U) Landsdækkende klinisk database for børn og unge med diabetes under 18 år. Årsrapport 2011 1 af 72

Landsdækkende klinisk database... 1 for børn og unge med diabetes under 18 år.... 1 Årsrapport 2011... 1 Forord... 4 Konklusion... 6 Anbefalinger... 7 Databasens formål... 8 Landsdækkende kvalitetskontrol... 8 Ætiologi... 8 Biologisk bank... 9 Specifikke formål... 9 Baggrund... 9 Organisation... 10 Beskrivelse af nyt IT-system... 10 Organisation, lokalisation og driftsansvarlig myndighed... 10 Bestyrelsen:... 10 Den daglige ledelse... 11 Om rapportens tilblivelse... 11 Dataindsamling og metode... 11 Datagrundlag:... 11 Registreringsprocedure... 12 Validering af registret / procedurefejl... 13 Statistiske analyser... 13 Justerede og ujusterede data... 15 Dækningsgrad og datakomplethed... 15 Datakomplethed for indikatorer pr. år siden registerstart:... 15 HbA1c:... 17 Alvorlig hypoglykæmi... 19 Alvorlig ketoacidose:... 21 Retinopati:... 23 Urinalbuminuri... 25 Neuropati... 27 Hba1c:... 29 Alvorlig hypoglykæmi... 31 Alvorlig ketoacidose:... 33 Retinopati:... 35 Urin albuminuri... 37 Neuropati:... 39 Resultater for de 6 indikatorer... 41 HbA1c... 41 Udviklingen i HbA1c over tid... 41 Case-mix:... 41 Centerforskelle i HbA1c... 42 Alvorlig hypoglykæmi... 48 Definition af hypoglykæmi:... 48 Alv. Ketoacidose:... 50 Definition af ketoacidose... 50 Nefropati... 52 2 af 72

Diabetisk nyresygdom (nefropati)... 52 Retinopati... 55 Diabetisk øjensygdom (retinopati)... 55 Neuropati:... 58 Diabetisk nervesygdom (neuropati)... 58 Øvrige resultater (ikke indikatorer):... 60 Nye tilfælde:... 60 Køn og aldersfordeling:... 61 Per år:... 61 Debutalder og diabetesvarighed:... 63 Etnicitet:... 65 Klassifikation:... 67 Insulinregimer:... 69 Insulininjektionsmetode:... 69 Pr år... 69 Revisionpåtegning... 71 3 af 72

Forord Denne årsrapport er til regionspolitikerne, sygehusledelserne, specialeselskaberne, de regionale diabetesteams, børneafdelingerne og deres diabetesteams samt alle børn og unge med diabetes og deres familier. Børnediabetes registeret har nu eksisteret i 14 år. Siden 2000 har der været en høj datakomplethed - dog er den for visse indikatorer desværre for nedadgående. Datakompletheden er meget vekslende fra afdeling til afdeling, og der er også stor variation i datakompletheden fra indikator til indikator. Børnediabetes registeret er en del af Dansk Diabetes Database (DDD), som udover børnediabetesdatabasen består af NIP-diabetes (voksen databasen) og Øjendatabasen. I internationalt perspektiv er det danske børnediabetes register unikt. Registeret har som det eneste landsdækkende register incidensdata helt tilbage fra 1996. I den tilhørende biobank deltager næsten 80% af cases og deres familier. I 2010 blev det besluttet, at der fremover kun skal indsamles blodprøver på cases og ikke længere på forældre og søskende. For at sikre en god kvalitet af registrerede data, har vi gennem mere end ti år akkumuleret en del erfaring og har fundet, at det er nødvendigt med jævnlig kontrol og opgørelser af data for at sikre, at den enkelte registerfører lokalt udfylder data korrekt. For alle registrerede parametre har vi sat mål for såvel datakomplethed og selve niveauet for den pågældende parameter mhp at sikre et så sandfærdigt billede af den aktuelle status som muligt. Eksempelvis er en lav HbA1c ikke nødvendigvis ensbetydende med optimal landsdækkende behandling, hvis ikke datakomplethed er tilstrækkelig høj, da resultatet i så fald kun afspejler en del af den samlede børne- og ungdoms diabetes population. For fortsat at fremme kvaliteten af registerdata, har vi afholdt et registerførermøde i DSBD regi tilbage i efteråret 2010 med deltagelse af 2 registeransvarlige fra alle landets børneafdelinger. Ved mødet blev der bl.a. sat fokus på, hvilke data vi ønsker registreret, og hvordan vi kan forbedre både datakvalitet og komplethed. Mødet blev gentaget i efteråret 2011. Der har været en konstant stigning i datakomplethed for HbA1c siden 2007/2008 fra 82% til 88% i 2010/2011, hvilket er den højeste i Registerets historie. Vedrørende registrering af incidencen af diabetes i Danmark hos børn og unge, har registerets daglige ledelse frem til 2007 sørget for at validere data i forhold til Landspatientregistret, men da LPR altid er ca. 2 år bagud betyder det i praksis at incidensdata er valideret til og med 2005. Denne funktion skal nu varetages af den enkelte afdeling, og er desværre kun sket i nogle afdelinger. Vi har i forbindelse med årsrapporten kontaktet samtlige afdelinger for at bede dem validere listerne. Men der er fortsat en gruppe børn, som er anført til at have diabetes i LPR, men ikke er inkluderet i vores diabetesregister. Formentlig er størsteparten af børnene fejlregistreret i LPR, men har de diabetes, bør de registreres i registret og der bør foreligge data på dem. Denne problemstilling har selvfølgelig betydning for datakompletheden. Da samkøring med LPR først var på plads i oktober 2010, har vi i år valgt at anføre, hvor mange børn der kun er registreret i LPR og opfatter alle i Børnediabetes registeret som valide. Datakompletheden er udregnet i forhold til alle de validerede børn. Aktuelt retter LPR ikke i deres diagnoser, hvilket har besværliggjort arbejdet betydeligt. Der arbejdes på at individer der IKKE har diabetes slettes fra listerne, således at dem der står på listen på sigt kan regnes for at have diabetes. For at kunne sikre, at data er optimale, kræves det, at der jævnligt laves egentlige forskningsprojekter, som fokuserer på data og i detaljer gennemgår eventuelle fejl og mangler. I bestyrelsen er det derfor besluttet at stile mod etablering af Ph.d. lignende projekter, som har sin basis i diabetesregisteret, og hvor der arbejdes med de kliniske data. I 2011 er en ph.d studerende 4 af 72

blevet indskrevet på Københavns Universitet med projekttitlen: Kan vi reducere antallet af alvorlig akutte komplikationer hos børn og unge med diabetes, hvor data tager udgangspunkt i Registeret. Tidligere har vi afholdt danske internatkurser, hvor hovedvægten har været på kvalitetssikring af data i registret samt anvendelse af data til videnskabelige artikler. På denne baggrund er artikler om diabetesklassifikation og hypoglykæmi under udarbejdelse. Fokus for registret har igen i år været monitorering af den metaboliske kontrol. Den metaboliske kontrol vurderes bl.a. ved HbA1c, der er det vigtigste kvalitetsmål i behandlingen af diabetes hos børn og unge. Målet er, at flest mulige børn og unge med type 1 diabetes har et HbA1c niveau under 7,5 %. Målet bør dog individualiseres, så HbA1c værdien er så tæt på det normale niveau som mulig, uden at risikoen for alvorlig hypoglykæmi øges. Aktuelt stiles mod at 30 % af populationen har HbA1c < 7,5 %. Denne andel ønskes højere, så målet på sigt er, at mindst 50 % af patienterne opfylder kravet. På landsbasis er der fra afdeling til afdeling en signifikant forskel i HbA1c niveauet og i den procentuelle andel, der opnår en HbA1c < 7,5 %. Disse forskelle kan ikke forklares ud fra registerets øvrige registrerede parametre, men det ville være optimalt, hvis det var muligt at finde baggrunden for forskellene, idet vi derved kunne sprede viden fra afdeling til afdeling. (Se nærmere under anbefalinger vedr. tiltag) Siden registerets åbning i 1996 og især efter offentliggørelse af data i 2003, er der set et fald i HbA1c på mere end 10%. I henhold til DCCT (Diabetes Complication and Control Trial) 1 betyder dette en reduktion i forekomst af mikroalbuminuri på mindst 18% og i retinopati på 43%. De sidste 5 år har der dog været et uændret niveau i HbA1c. Hypoglykæmi: ligeledes stigende datakomplethed Der er ingen sikker forklaring på den let faldende datakomplethed, som er set i de sidste år, men en del af forklaringen kan være, at personer over 18 år ikke længere automatisk ekskluderes fra rapporten. Tidligere fik afdelingerne årligt udsendt lister over børn som skulle have lavet årsstatus og udvidet årsstatus. Disse lister udsendes ikke længere, men er erstattet af oplysninger, som kan findes i analyseportalen. Der har været afholdt to kurser i brug af analyseportalen, men det er fortsat kun få afdelinger, som systematisk bruger analyseportalen til forbedring af datakvalitet og datadækning. I foråret 2011 var inviteret repræsentanter med til et bestyrelsesmøde fra to af de afdelinger (Hillerød og Roskilde), der har lavest datakomplethed. Her blev det tydeligt, at Roskildes registreringsproblemer hovedsageligt skyldes manglende resurser, Hillerød var desværre forhindret i at deltage men sendte skriftlig redegørelse, heraf fremgik det at det var samme problem i Hillerød. Begge afdelinger har taget nogle tiltag, som har bedret datakompletheden. Siden 2007 har bestyrelsen haft et samarbejde med den Norske, Islandske og Svenske database. Der er afholdt flere internatmøder og aktuelt er der flere projekter i gang. Det første projekt er et Ph.d. projekt, der fokuserer på forskelle i metabolisk kontrol blandt etniske grupper. Forskning fra flere lande har vist, at den metaboliske kontrol hos immigranter er betydelig ringere end hos den øvrige del af befolkningen. Bestyrelsen anser det for værende væsentligt, at der løbende tildeles sufficiente midler til driften af Det danske Børne- og Ungdoms Register. Databaserne i Norge og Sverige har ikke eksisteret i helt så mange år. I Norge er der ansat en central registeransvarlig som i 50 % af sin tid er registeransvarlig og i de andre 50 % er ansat i diabetes ambulatoriet. Denne stilling er statsligt forankret, og registeret må ikke modtage støtte fra medicinalindustrien. Hvis vi i Danmark på samme måde tør satse på et velfungerende landsdækkende register med en generel høj datakomplethed, vil vi også fremover være i stand til at levere data og forskning af høj 5 af 72

kvalitet. Dette arbejde vil ikke kun komme børn med diabetes og deres familier til gode, men også i høj grad være inspirationskilde og sparringspartner til de øvrige databaser. Behandlingen og forståelsen af diabetes grundlægges i barndommen, og god metabolisk kontrol har konsekvenser langt ind i fremtiden. En rapport er aldrig bedre end det materiale, der ligger til grund for denne eller de metoder, der er brugt til at samle data og lave beregningerne. For de enkelte afdelinger kræver det tid og personale, som er uddannet til at behandle data på en forsvarlig måde. En stor tak til alle de registeransvarlige, som laver en stor del af det praktiske arbejde med at indsamle data. Årsrapporten er udsendt til alle registeransvarlige til høring. Ydermere har alle kunnet komme med kommentarer bl.a. i forbindelse med det tværfaglige Børneendokrinologiske Symposium (BES mødet) primo maj 2012. På den daglige ledelse og bestyrelsens vegne, Jannet Svensson, Birthe Olsen, Henrik B. Mortensen, Lene Lyngsøe, Dorte Hansen, Anne Søe Højberg, Per Kjærsgaard og Jesper Johannesen (formand) Konklusion På landsplan har vi i år opnået den bedste datadækning, siden registeret startede i 1996 for Hba1c, registrering af alvorlige hypoglykæmier og ketoacidose. Desværre er det ikke gået samme vej med sen komplikationerne på trods af, at der nu kan screenes med en spot urin i stedet for en naturin. Det er meget utilfredsstillende og der bør lægges et pres på afdelingerne for at få det bragt i orden. Desværre er der en tendens til, at det er de samme afdelinger, som ikke opnår fuld datakomplethed for fx HbA1c foruden registrering af akutte komplikationer de afdelinger som har størst vanskeligheder er Steno Diabetes Center, Randers og Hjørring. Roskilde har forbedret deres resultater væsentligt, de har nu en flot datakomplethed for hypoglykæmi og ketoacidose og mangler kun lidt for at opfylde kravene vedr. Hba1c. Dette, at visse afdelinger gentagne gange ikke lever op til kravene, er et stort problem, idet det påvirker validiteten af resultaterne. HbA1c måles centralt på Børneafdelingen, Herlev Hospital, derfor har Herlev Børneafdeling en fordel frem for de andre afdelinger mht. datakomplethed på denne variabel, da de ofte har 3-4 mulige målinger på et år. De øvrige afdelinger skal aktivt sende en HbA1c til Herlev Børneafdeling én gang om året og har derved større risiko for at mangle denne variabel. Til gengæld burde alle afdelinger have lige gode chancer for at opnå 100 % datakomplethed på de øvrige variable, da det teknisk er muligt at taste et statusbesøg uden en HbA1c værdi. Der er således mulighed for forbedringer for alle afdelinger. På mange afdelinger opnår ca. 30 % af patienterne en HbA1c < 7,5 %. En af de afdelinger, der ikke opnår behandlingsmålet er Solglimt, som er en specialafdeling for børn med specielle vanskeligheder. Derfor er det forventeligt, at stedets population har en højere gennemsnits HbA1c end resten af landet. Hillerød og Næstved opnår heller ikke behandlingsmålet efter justering for 6 af 72

køn, alder og diabetesvarighed. Til gengæld er Hillerød en af de afdelinger som har vist den største stigning i datakomplethed. På alle afdelinger er det < 10 % af patienterne, som har haft alvorlig hypoglykæmi og færre end 5 % med diabetisk ketoacidose. Der er de seneste år set et signifikant fald i tilfælde med alvorlig hypoglykæmi og dette på trods af at datakompletheden er steget betydeligt. Det er således et meget validt resultat. På trods af, at en større andel at patienter nu behandles med insulinpumpe og penbehandlede tager flere daglige insulininjektioner, har dette ikke medført et fald i Hba1c, Det har dog ført til en halvering i antal tilfælde med alvorlig hypoglykæmi. Det giver en god grobund for yderligere intensivering af behandlingen, da netop frygten for hypoglykæmi ofte er en forhindring for at søge reduktion i Hba1c I Hillerød, Herning og Nykøbing F har mere end 5 % af unge mikroalbuminuri. Det kan skyldes, at vi er gået over til at bruge spoturin som screeningsmetode, da denne har flere falsk positive end naturinscreening. Desuden er der centre, som har en for høj detektionsgrænse for mikroalbuminuri.i hillerød har der været anvendt en forkert værdi for dem under detektionsgrænsen og dette er ved at blive rettet De afdelinger som har en for høj detektionsgrænse må enten gå tilbage til naturin screening eller ændre metoden til bestemmelse af albumin-kreatinin ratio. Det bør undersøges om patienter med forhøjet albumin-kreatinin ratio efterfølgende har fået indsendt naturin. Hvis denne er blank, har disse patienter ikke mikroalbuminuri. Alle afdelingerne lever op til behandlingsmålene på de øvrige indikatorer fraset datakompletheden, hvilket gør data mindre valide for disse afdelinger. Anbefalinger Visse afdelinger har fortsat en meget lav datakomplethed, og på trods af fremsendte mangellister til afdelingerne, er der stadig nogen, der ikke får tastet alle data. Dette er klart et prioriteringsspørgsmål og ledelsen i nogle afdelinger prioriterer tilsyneladende ikke denne kvalitetsvurdering. DSBD s bestyrelse har ingen sanktionsmuligheder, men man kan diskutere om afdelinger med for lav datakomplethed overhovedet skal indgå i de grafer, der sammenligner afdelingerne eller om de bør ekskluderes. Alternativt kan man vælge at anføre HbA1c > 7,5% hos ikke registrerede patienter. Datakompletheden kan nemt øges ved at sikre, at patienter, som afsluttes til anden afdeling eller voksenafdeling, får en afslutningsdato i databasen. Herefter vil der ikke længere blive forlangt data på disse patienter. Der er lister i analyseportalen, hvor hver afdeling kan se afdelingens registrerede patienter, og hvornår der sidst er tastet data og hvornår, der er deadline for næste årsstatus og udvidet status. Det er således muligt fx hvert kvartal at printe en liste og sikre, at der laves de nødvendige registreringer. Desuden arbejdes der pt. på specifikke indikatorrapporter, som opdateres dagligt og dermed giver overblik over missing data. Bestyrelsen inviterer alle afdelinger, der ikke opnår 80% datakomplethed til et bestyrelsesmøde, hvor de skal redegøre for deres resultater. Desuden fastholdes et årligt registerførermøde, hvor der er fokus på data og hvordan disse kan bruges til forbedring af behandlingskvaliteten. Møderne anvendes som en form for audit, hvor de enkelte afdelingers resultater og løsning af konkrete problemer omkring dataregistrering eller behandling bliver diskuteret. Dér vil der blive diskuteret, hvordan det er muligt for nogle afdelinger at opnå mere end 95% dækning, mens andre har mindre 7 af 72

end 50%. Desuden opfordres hver enkelt afdeling til at kontakte de afdelinger, der opnår høj datakomplethed, for at få idéer og inspiration til at forbedre egne resultater. Bestyrelsen har sat det mål, at antallet af børn, der opnår en Hba1c < 7,5%, skal øges for hvert år og på sigt skal mindst 50 % opnå HbA1c < 7,5%. Målet for datakomplethed med hensyn til HbA1c, hypoglykæmi og ketoacidose var i år 85%, dette mål er nået og der ønskes en fastholdelse af dette mål for 2013. Desværre er det ikke lykkes at øge datakompletheden for senkomplikations screening dette har højeste prioritet for det kommende år. Kommentarer fra eksterne kilder: Kommentarer fra Region Midtjylland vedr. udkastet til årsrapport 2011 for Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes Der er to overordnede resultater for Region Midtjylland, som der er kommentarer til. Vedr. HbA1c: Selvom regionens afdelinger har min. 30 % af deres patienter, som har HbA1c på 7,5 % eller mindre, vil regionen fortsat stræbe efter at reducere HbA1c i diabetespopulationen. Vedr. indrapportering: Regionen vil også arbejde på forbedre indrapportering til databasen, herunder at kigge på organiseringen af behandlingen. Med venlig hilsen Rikke S. Bang Konsulent Databasens formål Landsdækkende kvalitetskontrol Danske undersøgelser af børn og unge med type 1 diabetes har på landsplan vist store variationer i diabetesbehandlingen. Børnediabetes-registeret med systematisk registrering af bl.a. komplikations status, metabolisk regulation, antropometriske parametre etc. gør det muligt løbende at overvåge behandlingskvaliteten i Danmark, som anbefalet af WHO (St Vincent Deklarationen), WHO s handlingsprogram Forebyggelse af diabetes mellitus og af Sundhedsstyrelsen (Redegørelse: Diabetesbehandling i Danmark - fremtidig organisering, 1994). Da Registeret nu har eksisteret i over 10 år, er der unikke muligheder for at se på ændringer i kvalitet over tid både på landsplan og på afdelingsniveau. Ætiologi Sygdommens ætiologi er kun delvis kendt. Genetiske forhold inden for HLA-regionen på kromosom 6 spiller en væsentlig rolle, men et samspil mellem gener og miljøfaktorer synes nødvendig for sygdommens udvikling. I afklaringen af miljøfaktorernes betydning har studier baseret på det Svenske og Finske diabetesregister spillet en væsentlig rolle i identifikationen af relevante miljøfaktorer, og et studie af ernæringssammensætningens betydning gennemføres aktuelt på grundlag af det Norske diabetes-register. Studier af denne art kan kun gennemføres, hvis repræsentativiteten af studiepopulationen sikres, hvilket i praksis vil kræve etablering af populationsbaserede registre. Studier af samspillet mellem gener og miljø (gen/miljø interaktioner) 8 af 72

forudsætter ligeledes studier af repræsentative, velkarakteriserede familier som de kan etableres ved populationsbaserede registre. Biologisk bank Etablering af biologiske banker omfattende såvel blod- og serumprøver som DNA-holdigt materiale har vist sig af stor betydning ved epidemiologiske studier. Genetisk information uden for HLA-regionen påkalder sig stigende interesse, og der fremkommer stadig nye, potentielle ikkegenetiske markører, der med stor sandsynlighed kan vise om de pågældende har øget risiko for at udvikle sygdommen. Formålet med etablering af en biologisk bank, omfattende patienten og dennes 1.grads slægtninge (søskende og forældre), er at generere et stort populations- og familiebaseret materiale m.h.p. at undersøge kendte og potentielle genetiske markører af betydning for risikoen for udvikling af type 1 diabetes og forløbet af sygdommen samt at undersøge kendte og potentielle immunologiske markører for igangværende beta-celle-destruktion. Etablering af et bankmateriale af denne art vil være repræsentativt for diabetespopulationen og medføre, at nye potentielle markører hurtigt kan afprøves. Desuden kan materialet bruges som udgangspunkt for identifikation af gen/miljø interaktion. Endelig er etablering af en biologisk bank af betydning for at identificere højrisiko-individer til fremtidige kontrollerede kliniske undersøgelser, der sigter mod forebyggelse af sygdommen. Specifikke formål 1. at bidrage til løbende kvalitetssikring af behandling af børn og unge med diabetes 2. at udarbejde årlige oversigter over incidens og prævalens af diabetes, diabetesrelaterede komplikationer og diabetesrelateret sygelighed og dødelighed. 3. at etablere en vidensbank, der opsamler nye oplysninger af betydning for individers risiko for udvikling af insulinkrævende diabetes mellitus. 4. at samle og bevare oplysninger og biologisk materiale til brug for epidemiologisk, klinisk, immunologisk og genetisk forskning vedrørende diabetes Baggrund Diabetes er en livslang sygdom, som kan få alvorlige konsekvenser for det enkelte individ, familien og samfundet. Derfor er en optimal behandling essentiel allerede fra barnealderen. Diabetes er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker niveau, og dette kan medføre mikro- og makrovaskulære komplikationer i øjne, nyre, nerver og hjertekarsystemet. Forandringerne medfører en øget morbiditet og mortalitet, og omkring 50% af patienter med diabetes har en eller flere komplikationer efter 10-15 år med diabetes. Børn med diabetes er også udsat for akutte diabetiske komplikationer i form af hypoglykæmi (lavt blodsukker), ketoacidose (syreforgiftning) og øget fedme, som påvirker det enkelte barns livskvalitet og velbefindende. Diabetes er den hyppigste endokrine lidelse blandt børn, og indenfor de seneste år er der nationalt og internationalt set en voldsom stigning i forekomsten af diabetes hos både børn og voksne. Baggrunden for den fortsatte stigning er ukendt. Langt de fleste patienter har Type 2 diabetes (ikke insulinkrævende diabetes), men i aldersgruppen under 15 år dominerer Type 1 diabetes (T1D) fortsat.. En god metabolisk kontrol, svarende til et blodsukkerniveau, der ligger tæt på det normale, kan helt forebygge eller forsinke udviklingen af komplikationer. Dette kan være svært at opnå, uden en samtidig øgning i antallet af episoder med lavt blodsukker (hypoglykæmi). Nogle børn og unge mister evnen til at mærke et lavt blodsukker (hypoglykæmi unawareness), hvilket øger deres risiko 9 af 72

for at udvikle insulinchok (bevidstløshed og kramper). Derfor er behandlingen en balance mellem en optimal blodsukkerkontrol og risiko for alvorligt lavt blodsukker. Langt de fleste børn med diabetes behandles med insulin. Der er få med sjældne former for diabetes som behandles med diæt og tabletter. Insulin gives traditionelt ved hjælp af en insulinpen, og injiceres i underhuden mellem 1 og 5 gange dagligt. Indenfor de seneste år er der kommet to nye metoder til at give insulin, den ene er brug af insuflon, som er et lille kateter, der lægges i underhuden, hvori insulinet gives via insulinpennen. Det sparer børnene for nogle stik, idet insuflonen kun skal skiftes ca. hver 3. dag. Den anden metode er insulinpumpen, som i dag er på størrelse med en mobiltelefon, og som konstant afgiver insulin til underhuden. Til måltiderne skal børnene selv aktivere pumpen for at få en ekstra insulindosis til måltidet. De nye behandlings metoder betyder, at det er blevet nemmere at give insulin på en mere fysiologisk måde, og derved opnå en bedre metabolisk kontrol. Til gengæld stiller de nye metoder større krav til den enkelte familie, da insulindosis skal varieres i henhold til graden af fysisk aktivitet og den indtagne mad. Det er også en større udfordring for behandlerne, som skal sikre den nødvendige oplæring af både forældre og børn og skræddersy en optimal insulinbehandling til det enkelte individ. Incidensen af type 1 diabetes hos børn i Danmark stiger fortsat, og stigningen har i de sidste 10 år været omkring 3 % om året 2. En kontinuerlig national registrering af samtlige danske børn og unge med type 1 diabetes i børne- og ungdomsårene er nødvendig for at afsløre ændringer i incidens over tid samt for at identificere regionale variationer i incidensen. Epidemiologiske studier, der beskriver incidens ændringer i detaljer, kan være med til at identificere mulige årsager til den fortsatte stigning. Organisation Databasen åbnede i 1996, og i april 2006 etableredes den Internetbaserede version af Børnediabetesdatabasen, som danner grundlag for årsrapporten 20010/2011. Beskrivelse af nyt IT-system Databasens tidligere IT system var udviklet i ældre teknologi, og opfyldte således ikke kravene til nutidens kvalitetsdatabase. Den tidligere database var ikke web-baseret, og derfor overgik databasen i 2006 til det web-baserede KMS system (Klinisk Måle System), hvorfor de enkelte afdelinger nu kan lave egne udtræk af data på AP (AnalysePortalen). Analyseportalen fungerer nu til at hente lister. Siden 2010 er der kommet en særskilt liste med de patienter, som findes i LPR, men ikke findes i vores database. Hver afdeling er ansvarlig for at validere dem på listen og undersøge, om de har diabetes og dermed bør inkluderes, eller de ikke har diabetes, og dermed bør have deres diagnosekode ændret i Landspatient registeret. Organisation, lokalisation og driftsansvarlig myndighed Registret, som er offentligt, blev i 1995 godkendt af Københavns Amts råd og åbnede 1. januar 1996. Registret varetages af Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes (DSBD) og føres på børneafdelingen, Herlev Universitets Hospital. Bestyrelsen: Registret ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, nemlig bestyrelsen for DSBD suppleret med en repræsentant udpeget af Diabetesforeningen, en repræsentant fra Registrets daglige ledelse og en repræsentant fra Region Hovedstaden. Bestyrelsen for DSBD vælges ved den årlige generalforsamling. I 2011 bestod bestyrelsen af følgende personer: 10 af 72

Formand: Overlæge Jesper Johannesen, Børneafdelingen, Herlev Universitets Hospital Næst formand: Overlæge Per Kjærsgaard, Herning Sygehus, Herning. Faglige sekretær: Lene Lyngsøe, Børneafdelingen, Hillerød Sygehus Overlæge Dorthe Hansen, Børneafdelingen, Odense Universitets Hospital Suppleant/daglig leder: Jannet Svensson, Børneafdelingen, Herlev Universitets Hospital, Ifølge vedtægterne er DSBD s bestyrelse også bestyrelse for Det danske Register for Børne- og Ungdomsdiabetes med tilhørende biologisk bank (DiaReg B&U). Pt. er Region Hovedstadens repræsentant Lasse Nørgaard, Enheden for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg hospital og Diabetesforeningens repræsentant er Martin Loesch. Bestyrelsen skal sikre forsat vækst og profilering af registret Den daglige ledelse Bestyrelsen har siden 2005 været suppleret med registerets daglige ledelse. Udover professor, overlæge, dr. med. Henrik B. Mortensen Herlev Universitets Hospital består denne af: Speciallæge ph.d. Jannet Svensson, børneafdelingen Herlev Universitets Hospital og Registerkoordinater Jette Høgsmose, Herlev Universitets Hospital. Den daglige ledelse udpeges af bestyrelsen. Den daglige ledelse skal varetage driften af registeret under ansvar overfor bestyrelsen. Om rapportens tilblivelse Udarbejdet af Jannet Svensson i samarbejde med DSBD s bestyrelse. Hvert bestyrelsesmedlem har haft det overordnede ansvar for kommentering og udformning af to eller flere afsnit. Selve databehandlingen og graferne er alle udført af Jannet Svensson. Dataindsamling og metode Datagrundlag: Registret indeholder data på alle børn og unge med fast folkeregisteradresse i Danmark som debuterer med type 1 diabetes i alderen fra 0-15 år. Aldersgrænsen er valgt under hensyntagen til, at behandlingen af børn og unge fra 0-15 år er centraliseret på 17 af landets børneafdelinger samt på Solglimt og Steno Diabetes Center (SDC), hvilket sikrer at tæt på 100 % rapporteres til registret. Rapporteringen er nu elektronisk via internettet. I aktuelle rapport for 2011 indgår de børn der burde have fået registreret data senest 31. december 2011, se under statistik for nærmere beskrivelse af population. Registret er etableret på Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (Befolkningsundersøgelserne: Glostrup) i samarbejde med børneafdelingen på Herlev Hospital. Pr. 1. januar 2007 er den dataansvarlige myndighed Region Hovedstaden. Registeret blev i 2006 godkendt af sundhedsstyrelsen som en landsdækkende database, og det medfører, at der er indberetningspligt til databasen. Det er således ikke nødvendigt at spørge, om den enkelte patient ønsker at deltage, der skal indberettes data, og det er ikke muligt at være anonym. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed er ansvarlig for de relevante 11 af 72

sikkerhedsprocedurer som beskrevet i Registerforskrifterne. Databasen er tilknyttet Kompetence Center Øst. Registret omfatter en biologisk bank, der indeholder blod og genetisk materiale fra unge med diabetes samt deres 1.grads slægtninge. Den biologiske bank er etableret i samarbejde med Steno Diabetes Center. Anvendelsen af data fra såvel Edb-registret som den biologiske bank godkendes af registrets bestyrelse i henhold til registrets vedtægter. Registreringsprocedure Registreringen føres primært ved direkte indrapportering fra den behandlende afdeling. Én gang årligt udfyldes der et årsstatusskema på alle patienter, fra 2006 indtastes der direkte i den internetbaserede version af databasen. Enkelte afdelinger sender et papirskema, som derefter indtastes centralt direkte i databasen ved register koordinator Jette Høgsmose. Ved årsstatus registreres insulinstatus, behandlingsregime, højde, vægt, blodtryk, anden medicinsk behandling og HbA1c. Ved henholdsvis 12, 15, 18 år udfyldes et udvidet registreringsskema, hvor der yderligere indhentes oplysninger om diabetiske følgesygdomme i nyrer, øjne og nerver: Urin albumin, retinopati/synsstyrke, fodstatus incl. vibrationssans (som er en måling af neuropati). Der er udarbejdet en automatisk registrering af patienter ved sammenkøring med LPR, den har fungeret siden efteråret 2010. Ikke alle afdelinger er dog startet på at kigge listerne igennem og undersøge om der står patienter på listen, som de burde inkludere. 12 af 72

Data i det Danske Register for Børne- og Ungdoms Diabetes og tidspunkt for registrering Parametre Årligt 12 år 15 år 18 år 21 år Højde og vægt X Insulin regimen X Insulin dosis X HbA 1c X Alv. Hypoglykæmi X Ketoacidose X Pubertet X Medicin X Rygning X Urin albumin X X X X Retinopati X X X X Neuropati X X X X Validering af registret / procedurefejl Validering af afdelingernes indrapportering har indtil videre været gennemført ved et årligt udtræk fra landspatientregistret (LPR), der omfatter alle individer under 15 år, som i det forløbne år har været indlagt med diagnosen diabetes mellitus. Siden oktober 2010 er dette register sammenkørt med LPR direkte, således at der sker en løbende validering. Listerne er tilgængelige men der er fortsat problemer med at få fjernet fejlkodede patienter. Ovenstående registreringssystem identificerer fra 1995 alle patienter, der indlægges (heldøgn eller deldøgn) og behandles ambulant. Validiteten af de indrapporterede data (eksempelvis højde, vægt, insulin-dosis etc.) har ikke været vurderet systematisk, og der er indtil videre ikke økonomi til at sikre, at der årligt laves en gennemgang af de data, som ikke indgår i årsrapporten. I denne rapport offentliggøres resultaterne for de data der burde være tilgængelige pr. 1. januar 2012, specifikt vises data for afdelingerne for 2010 og 2011. Derudover præsenteres visse data fra tidligere år for at vise udviklingen siden registerets åbning. Pr. 31/12/11 indgår i alt xxxx patienter i registeret, heraf er xxxx som er debuteret før 2011 og som endnu ikke er afsluttet, det vil sige, der bør være data på disse. Der kan pga. af den manglende validering være flere cases end registreret, de fremgår af grafen med antal patienter pr. år og datakompletheden kan derfor være dårligere end det ses i aktuelle rapport. Statistiske analyser For at tilpasse registreringen til den kliniske virkelighed, hvor ambulante besøg ligger spredt over året, er det valgt at årsopgørelsen skal foreligge ved fødselsdagen +/- et halvt år. Det betyder, at årsrapporten for 2011 er baseret på de individer, som fylder år fra juli 2010 til juni 2011 for at alle der indgår, har haft +1/2 år efter fødselsdagen til at få udført status (se grafen nedenfor). De værdier som indgår, kan være målt fra januar 2010 til december 2011. For det enkelte barn kan der kun 13 af 72

indgå en årsstatus værdi pr. år. Hvis der er flere værdier, indgår den seneste værdi for det år. Med hensyn til screening for komplikationer, som bør foretages ved 12,15,18 og 21 års alderen, er der sat en grænse på hhv. 12,15,18, 21 års fødselsdagen +/- 1,5 år. 14 af 72

Hvornår tæller data med?: Fødselsdag 1 august Fødselsdag 30 juni 2010 2011 januar juli januar juli januar For følgesygdommene, hvor der kun skal screenes ved 12,15 og 18 års alderen er der +/- 1,5 år fra fødselsdatoen, hvor data kan inkluderes, men for at data ikke bliver for gamle, når de figurerer i årsrapporten er det de børn og unge, der fylder hhv. 12, 15 og 18 år i 2010, der forlanges data på i denne årsrapport. Det vil i praksis sige, at nogle kun har haft et år (og ikke 1,5 år) efter fødselsdatoen til at få screenet den enkelte. Justerede og ujusterede data Der rapporteres både justerede og ujusterede data. De ujusterede tager ikke hensyn til, at der kan være stor forskel på patientgrundlaget på den enkelte afdeling. For eksempel er der på visse afdelinger langt flere unge i pubertet og unge med lang diabetesvarighed, faktorer, som kan betyde et væsentligt højere HbA1c, der afspejler det gennemsnitlige blodsukker over de sidste 4-6 uger. For alle graferne vedr. indikatorerne som 0/1 variable er der brugt en exact binomial model for at kunne afbilde konfidence intervaller. Til beregning af justerede data for HbA1c er det benyttet logistisk regression. Til beregning af forskel i gennemsnits HbA1c mellem afdelingerne er benyttet linear regression, idet der kun indgår en værdi pr. individ her, der er justeret for køn, alder, etnicitet og diabetesvarighed. Dækningsgrad og datakomplethed Datakomplethed for indikatorer pr. år siden registerstart: Siden efteråret 2010 har der været fejl og mangel lister i analyseportalen, så hver enkelt afdeling kan se, om de har fået alle deres patienter tastet i registeret. Der findes en del patienter på fejl og mangel listerne, som ikke har diabetes. Disse bør ændres i LPR, men desværre ændres det ikke skønt fejlene indberettes til LPR. Der bør laves en ordning så valideringsarbejdet ikke er forgæves og disse fejl diagnoser slettes fra LPR. Dette arbejde er i gang, men fortsat figurerer der Ikkediabetes patienter på mangel listerne. I dette års årsrapport er der valgt at lave tabeller med validering, det vil sige, at der er tabeller, som inkluderer patienter fra registeret, som vi ved har diabetes (de er valideret). Der findes fortsat patienter på fejl og mangellisterne, som ikke er valideret og derfor ikke er i registeret. Vi har valgt denne løsning fordi fejl og mangel listerne først var tilgængelige i oktober 2010, så ikke alle afdelinger er begyndt at bruge dem, desuden har vi ikke fundet en løsning på fejl-diagnoserne endnu. Vi ved at en stor del af dem, vi finder via LPR har fejl koder. 15 af 72

I forbindelse med tidligere opgørelse af incidens ændringer ved vi at mere end 99 % af børn med diabetes findes i registeret. 3 På grund af afdelingernes forskellige praksis omkring afslutning af de unge (mellem 15 og 20 år), er der dog ikke kliniske data i form af årsstatus og udvidet årsstatus på alle og specielt ikke på dem over 15 år. Nogle børn, der debuterer ved 14 års alderen, overgår straks til ambulant opfølgning på voksenafdelingerne, og de registreres udelukkende med fødselsdato, køn, bopæl ved debut og debutdato. Unge over 18 år ekskluderes ikke automatisk. Årsagen er, at mange af afdelingerne nu følger patienter helt op til 22 års alderen, hvilket betyder at de bør være i NIP databasen, såfremt de ikke er i børnediabetesdatabasen. Det negative ved ikke automatisk at ekskludere dem over 18 år er at patienter, som egentlig er afsluttet til voksenafdelingen, kan figurere på de enkelte afdelinger, og at der forlanges data på disse, hvis afdelingen ikke har fået dem afsluttet. Det er nu muligt i analyseportalen af se afdelingens patienter og hvor lang tid siden, der er lavet en status på dem. Den enkelte afdeling burde således kunne sikre, at det er de rigtige patienter, der fortsat er registreret på afdelingen og få afsluttet dem, der bør afsluttes. Man kunne alternativt vælge at alle over 18 skal indrapporteres til NIP databasen, men det vil medføre at alle afdelingerne skal håndtere to systemer og ikke kan samle deres resultater ét sted, som de kan nu i analyseportalen. Derfor er det besluttet at alle der følges i afdelingen registreres i vores database. Det er vigtigt at være opmærksom på, at manglende indrapportering til Registeret ikke er ensbetydende med, at de enkelte parametre ikke registreres på de respektive lokale afdelinger. Derfor er det vigtigt, at de afdelinger, der har en lav datakomplethed i det centrale Register, sikrer en sufficient organisering, der sikrer en acceptabel indrapportering. I de følgende grafer er populationen alle børn som følges på en af de 19 afdelinger som ikke er afsluttet i løbet af året eller debuteret i løbet af året. let der indgår pr. år fremgår af tabellerne. 16 af 72

HbA1c: Valideret Ja Debuteret eller afsluttet Korrekt målt HbA1c Procent Korrekt målt HbA1c Aktiv Aktiv hele året Korrekt målt HbA1c Procent Korrekt målt HbA1c N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja All 6154 4266 1888 69.3 30.7 24160 6493 17667 26.9 73.1 1997 180 180 0 100.0 0 849 829 20 97.6 2.4 1998 245 199 46 81.2 18.8 983 613 370 62.4 37.6 1999 262 210 52 80.2 19.8 1128 450 678 39.9 60.1 2000 356 248 108 69.7 30.3 1192 302 890 25.3 74.7 2001 398 277 121 69.6 30.4 1276 273 1003 21.4 78.6 2002 379 262 117 69.1 30.9 1373 283 1090 20.6 79.4 2003 355 231 124 65.1 34.9 1469 329 1140 22.4 77.6 2004 447 294 153 65.8 34.2 1533 343 1190 22.4 77.6 2005 476 301 175 63.2 36.8 1600 361 1239 22.6 77.4 2006 483 311 172 64.4 35.6 1712 261 1451 15.2 84.8 2007 450 278 172 61.8 38.2 1868 325 1543 17.4 82.6 2008 442 296 146 67.0 33.0 1984 396 1588 20.0 80.0 2009 457 315 142 68.9 31.1 2085 381 1704 18.3 81.7 2010 528 366 162 69.3 30.7 2157 355 1802 16.5 83.5 2011 523 325 198 62.1 37.9 2268 309 1959 13.6 86.4 Tabel 1: patienter pr år fra registerets start, samt antallet med registrering af HbA1c. Tabellen er opdelt i to kolonner, den første med de debuterede og afsluttede er dem som ikke har været observeret hele året, derfor forlanges der ikke data på disse. Den anden kolonne med de aktive er dem som har været i afdelingen hele året og som derfor bør være registreret. Der er 57 patienter, som er på LPR listerne fra 2006-2011, men som ikke er i DSBD s register. Disse patienter er uafklaret mht. om de har diabetes. 29 af disse burde der være data på, hvis de har diabetes. 17 af 72

Figur 1 Andel af aktive patienter som har fået målt en central HbA1c pr. år siden register start År 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 HbA1c registreret korrekt Ingen registrering Korrekt registrering Kommentar: Det er lykkedes at opnå en datakomplethed på over 85% for 2011. En fremtidig fastholdelse af datakompletheden har højeste prioritet for Registeret. af patienter fremgår af tabel 1. Der er sendt lister til alle afdelingerne med deres patienter, for at give alle et overblik hvem der forventes data på for 2012 for at øge datakompletheden fremadrettet. 18 af 72

Alvorlig hypoglykæmi: Valideret Ja Debuteret eller afsluttet Korrekt målt Hypo Procent Korrekt målt Hypo Aktiv Aktiv hele året Korrekt målt Hypo Procent Korrekt målt Hypo N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja All 6154 3971 2183 64.5 35.5 24160 6198 17962 25.7 74.3 År 1996 173 173 0 100.0 0 683 679 4 99.4 0.6 1997 180 174 6 96.7 3.3 849 758 91 89.3 10.7 1998 245 194 51 79.2 20.8 983 572 411 58.2 41.8 1999 262 197 65 75.2 24.8 1128 461 667 40.9 59.1 2000 356 230 126 64.6 35.4 1192 300 892 25.2 74.8 2001 398 265 133 66.6 33.4 1276 281 995 22.0 78.0 2002 379 266 113 70.2 29.8 1373 322 1051 23.5 76.5 2003 355 225 130 63.4 36.6 1469 330 1139 22.5 77.5 2004 447 288 159 64.4 35.6 1533 336 1197 21.9 78.1 2005 476 294 182 61.8 38.2 1600 342 1258 21.4 78.6 2006 483 288 195 59.6 40.4 1712 257 1455 15.0 85.0 2007 450 251 199 55.8 44.2 1868 258 1610 13.8 86.2 2008 442 260 182 58.8 41.2 1984 367 1617 18.5 81.5 2009 457 282 175 61.7 38.3 2085 373 1712 17.9 82.1 2010 528 320 208 60.6 39.4 2157 288 1869 13.4 86.6 2011 523 264 259 50.5 49.5 2268 274 1994 12.1 87.9 Tabel 2: let af børn og unge pr. år, som er i registeret og hvor der bør registreres alvorlig hypoglykæmi (Hypo). Kolonnen med aktive er dem, som der burde være data på, fordi de har været på afdelingen i over et år. Dem i kolonnen debuteret eller afsluttet er enten nydiagnosticerede eller afsluttet i løbet af året, og derfor ikke har været observeret hele året. Dem forlanges der ikke data på. 19 af 72

Figur 2 Andel af aktive patienter som har fået registreret antallet af alvorlige episoder med hypoglykæmi pr. år Kommentar: Datakompletheden for alvorlig hypoglykæmi har forbedret sig år for år og er nu over 85 %. Result bedste nogensinde hvilket gør data for hypoglykæmi meget valid.. let som indgår fremgår af tabel 2 20 af 72

Alvorlig ketoacidose: Valideret Ja Debuteret eller afsluttet Korrekt målt DKA Procent Korrekt målt DKA Aktiv Aktiv hele året Korrekt målt DKA Procent Korrekt målt DKA N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja All 6154 4131 2023 67.1 32.9 24160 6601 17559 27.3 72.7 År 1996 173 173 0 100.0 0 683 679 4 99.4 0.6 1997 180 178 2 98.9 1.1 849 803 46 94.6 5.4 1998 245 204 41 83.3 16.7 983 630 353 64.1 35.9 1999 262 198 64 75.6 24.4 1128 530 598 47.0 53.0 2000 356 242 114 68.0 32.0 1192 375 817 31.5 68.5 2001 398 282 116 70.9 29.1 1276 329 947 25.8 74.2 2002 379 270 109 71.2 28.8 1373 333 1040 24.3 75.7 2003 355 233 122 65.6 34.4 1469 340 1129 23.1 76.9 2004 447 292 155 65.3 34.7 1533 348 1185 22.7 77.3 2005 476 303 173 63.7 36.3 1600 338 1262 21.1 78.9 2006 483 305 178 63.1 36.9 1712 266 1446 15.5 84.5 2007 450 264 186 58.7 41.3 1868 272 1596 14.6 85.4 2008 442 274 168 62.0 38.0 1984 377 1607 19.0 81.0 2009 457 303 154 66.3 33.7 2085 395 1690 18.9 81.1 2010 528 333 195 63.1 36.9 2157 302 1855 14.0 86.0 2011 523 277 246 53.0 47.0 2268 284 1984 12.5 87.5 Tabel 3: let af børn og unge, som har været i behandling på en af de 19 afdelinger i løbet af årene. Tabellen her angiver om de har fået registreret tilfælde med alvorlig ketoacidose (Diabetisk KetoAcidose; DKA), som har ført til indlæggelse. De er opdelt alt efter om de har været aktive hele året (der bør være data) eller de er debuteret eller afsluttet i løbet af året (der skal ikke være data). 21 af 72

Figur 3 Andel af aktive patienter som har fået registreret antallet af alvorlige episoder med ketoacidose (syreforgiftninger) pr. år Kommentar: Registreringen af alvorlig diabetisk ketoacidose (DKA=syreforgiftning) er nu over 85%. Dette resultat bør fastholdes for 2012. let som indgår fremgår af tabel 3 22 af 72

I alle de følgende grafer og tabeller, som ser på screenings indikatorerne er det kun børn, som fylder 12,15, 18 og 21 år der indgår. let der indgår fremgår af tabellen Retinopati: Valideret Ja År. patienter Debuteret eller afsluttet Aktiv Aktiv hele året patienter Procent patienter Procent Screenet Screenet patienter Screenet Screenet N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja 944 944 0 100.0 0 1180 1180 0 100.0 0 1996 51 50 1 98.0 2.0 86 83 3 96.5 3.5 1997 93 86 7 92.5 7.5 111 94 17 84.7 15.3 1998 94 66 28 70.2 29.8 168 104 64 61.9 38.1 1999 107 68 39 63.6 36.4 168 94 74 56.0 44.0 2000 176 101 75 57.4 42.6 189 82 107 43.4 56.6 2001 234 134 100 57.3 42.7 199 53 146 26.6 73.4 2002 220 127 93 57.7 42.3 200 64 136 32.0 68.0 2003 220 133 87 60.5 39.5 232 88 144 37.9 62.1 2004 262 149 113 56.9 43.1 242 57 185 23.6 76.4 2005 264 169 95 64.0 36.0 269 91 178 33.8 66.2 2006 322 225 97 69.9 30.1 285 109 176 38.2 61.8 2007 294 191 103 65.0 35.0 344 107 237 31.1 68.9 2008 317 214 103 67.5 32.5 338 117 221 34.6 65.4 2009 301 197 104 65.4 34.6 399 125 274 31.3 68.7 2010 299 200 99 66.9 33.1 431 136 295 31.6 68.4 2011 286 190 96 66.4 33.6 424 144 280 34.0 66.0 Tabel 4: let af patienter pr. år siden register start, der bør screenes for retinopati, altså som er fyldt 12, 15, 18 eller 21 år året før. Tabellen er opdelt i dem som har været på afdelingen i mindst 3 år og fortsat er aktive på afdelingen og dem som er debuteret indenfor de sidste 3 år eller afsluttet i løbet af denne tre års periode. 23 af 72

Figur 4 Andel af aktive patienter på 12, 15, 18 og 21 år som er screenet for øjenforandringer pr. år Kommentar: Screening for retinopati synes at have stabiliseret sig således at ca. 65% af børnene screenes korrekt. I 2004 blev næsten 80% af børnene screenet. Den lave datakomplethed skyldes til dels at kapaciteten for fundusfoto ikke er tilstrækkelig stor, hvilket nogle børneafdelinger lider under. En anden årsag kan være, at undersøgelsen udføres korrekt, men resultatet ikke bliver indtastet. Alle afdelinger bør følge op på evt. årsag til den manglende registrering på egen afdeling. let af børn der er og burde være screenet fremgår af tabel 4 24 af 72

Urinalbuminuri Valideret Ja År patienter Debuteret eller afsluttet Aktiv Aktiv hele året patienter Procent patienter Procent Screenet Screenet patienter Screenet Screenet N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja 944 944 0 100.0 0 1180 1180 0 100.0 0 1996 51 50 1 98.0 2.0 86 86 0 100.0 0 1997 93 91 2 97.8 2.2 111 105 6 94.6 5.4 1998 94 77 17 81.9 18.1 168 130 38 77.4 22.6 1999 107 77 30 72.0 28.0 168 101 67 60.1 39.9 2000 176 107 69 60.8 39.2 189 72 117 38.1 61.9 2001 234 150 84 64.1 35.9 199 44 155 22.1 77.9 2002 220 134 86 60.9 39.1 200 54 146 27.0 73.0 2003 220 136 84 61.8 38.2 232 53 179 22.8 77.2 2004 262 153 109 58.4 41.6 242 55 187 22.7 77.3 2005 264 175 89 66.3 33.7 269 61 208 22.7 77.3 2006 322 206 116 64.0 36.0 285 78 207 27.4 72.6 2007 294 187 107 63.6 36.4 344 102 242 29.7 70.3 2008 317 194 123 61.2 38.8 338 114 224 33.7 66.3 2009 301 196 105 65.1 34.9 399 123 276 30.8 69.2 2010 299 199 100 66.6 33.4 431 145 286 33.6 66.4 2011 286 179 107 62.6 37.4 424 152 272 35.8 64.2 Tabel 5: let af børn og unge, som er fyldt hhv. 12,15,18 eller 21 i 2010 og som derfor burde være blevet screenet for albuminuri. Dog forlanges der ikke data på nydiagnosticerede og afsluttede i løbet af 2010/2011. 25 af 72

Figur 5 Andel af aktive patienter på 12, 15,18 år og 21 år som er screenet for albuminuri pr. år År 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Nefropati registreret korrekt Ingen registrering Korrekt registrering Kommentar: Andelen af patienter screenede for albuminuri er på 64%. Der ses en faldende tendens i datakompletheden efter 2005 og målet med en datakomplethed over 80% er endnu ikke nået. Dette trods brug af albumin/creatininratio på spoturin, hvilket skulle lette screeningsproceduren, idet prøven kan opsamles i forbindelse med den ambulante kontrol. 26 af 72

Neuropati Valideret Ja År. 1996 patienter Debuteret eller afsluttet Aktiv Aktiv hele året patienter Procent patienter Procent Screenet Screenet patienter Screenet Screenet N. Nej Ja. Nej Ja N. Nej Ja. Nej Ja 944 48 896 0 5.1 94.9 0 1180 88 1092 0 7.5 92.5 0 51 0 50 1 0 98.0 2.0 86 0 86 0 0 100. 0 0 1997 93 0 91 2 0 97.8 2.2 111 0 100 11 0 90.1 9.9 1998 94 0 79 15 0 84.0 16.0 168 0 112 56 0 66.7 33.3 1999 107 0 69 38 0 64.5 35.5 168 0 92 76 0 54.8 45.2 2000 176 0 100 76 0 56.8 43.2 189 0 78 111 0 41.3 58.7 2001 234 0 137 97 0 58.5 41.5 199 0 58 141 0 29.1 70.9 2002 220 0 128 92 0 58.2 41.8 200 0 81 119 0 40.5 59.5 2003 220 0 128 92 0 58.2 41.8 232 0 84 148 0 36.2 63.8 2004 262 0 161 101 0 61.5 38.5 242 0 61 181 0 25.2 74.8 2005 264 0 168 96 0 63.6 36.4 269 0 84 185 0 31.2 68.8 2006 322 0 205 117 0 63.7 36.3 285 0 96 189 0 33.7 66.3 2007 294 0 173 121 0 58.8 41.2 344 0 84 260 0 24.4 75.6 2008 317 0 196 121 0 61.8 38.2 338 0 90 248 0 26.6 73.4 2009 301 0 186 115 0 61.8 38.2 399 0 108 291 0 27.1 72.9 2010 299 0 190 109 0 63.5 36.5 431 0 121 310 0 28.1 71.9 2011 286 0 168 118 0 58.7 41.3 424 0 113 311 0 26.7 73.3 Tabel 6: let af børn og unge, som er fyldt 12,15,18,21 i 2009 og som derfor burde være screenet senest i 2011 for neuropati med vibrations sans måling. Dog er undtaget dem som er nydiagnosticerede eller afsluttet i 2010/2011 27 af 72

Figur 6 Andel af aktive patienter som er screenet for neuropati pr. år Kommentar: Gennem de seneste 4 år har der desværre været et fald i andelen af patienter, der får målt VPT. Det er klart utilfredsstillende, da målet for datakomplethed er 80% og i øjeblikket er det kun ca. 65 %, der bliver screenet. Dette er alene afdelingernes ansvar, da patienterne screenes ved det ambulante besøg. Neuropatiforekomsten er lav hos børn, men allerede efter 15-20 år med diabetes har mange svær, invaliderende neuropati. Det skal derfor gøres bedre og systematiseres, f.eks. i forbindelse med årsstatus.. 28 af 72

Hba1c: Valideret Ja Debuteret eller afsluttet Korrekt målt HbA1c Procent Korrekt målt HbA1c Aktiv Aktiv hele året Korrekt målt HbA1c Procent Korrekt målt HbA1c N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja All 523 325 198 62.1 37.9 2268 309 1959 13.6 86.4 Afdeling Herlev 89 56 33 62.9 37.1 405 4 401 1.0 99.0 Hillerød 37 22 15 59.5 40.5 159 11 148 6.9 93.1 Århus 36 18 18 50.0 50.0 131 24 107 18.3 81.7 Randers 11 8 3 72.7 27.3 122 63 59 51.6 48.4 Hjørring 21 15 6 71.4 28.6 78 26 52 33.3 66.7 Odense 38 24 14 63.2 36.8 159 26 133 16.4 83.6 Sønderborg 21 12 9 57.1 42.9 93 14 79 15.1 84.9 Bornholm 3 2 1 66.7 33.3 12 1 11 8.3 91.7 Esbjerg 17 10 7 58.8 41.2 64 0 64 0 100.0 Herning 27 16 11 59.3 40.7 159 36 123 22.6 77.4 Holbæk 47 26 21 55.3 44.7 124 4 120 3.2 96.8 Kolding 35 25 10 71.4 28.6 225 16 209 7.1 92.9 Steno 9 8 1 88.9 11.1 30 23 7 76.7 23.3 Nykøbing F 10 7 3 70.0 30.0 52 9 43 17.3 82.7 Næstved 19 7 12 36.8 63.2 96 2 94 2.1 97.9 Roskilde 41 31 10 75.6 24.4 110 32 78 29.1 70.9 Viborg 25 11 14 44.0 56.0 106 6 100 5.7 94.3 Ålborg 35 27 8 77.1 22.9 128 9 119 7.0 93.0 Solglimt 2 0 2 0 100.0 14 2 12 14.3 85.7 Rigshospitalet 0 0 0 0 0 1 1 0 100.0 0 Tabel 7:let som burde være screenet for HbA1c og dem som reelt er screenet pr afdeling 2011. Som det fremgår er der 523 som enten er nye eller afsluttet til en anden afdeling i løbet af året, mens der er 2268 som har været aktive på afdelingen hele året, der er målt i alt 2157 HbA1c på Herlev. 29 af 72

Datakomplethed for indikatorer pr. afdeling 2011 Figur 7 Andel af aktive patienter, som har fået centralt målt HbA1c Kommentar: Der ses fortsat forskel i datakompletheden for central målt HbA1c på landsplan. Der er stadig stor fokus på at sikre en mere ensartet høj datakomplethed afdelingerne imellem. Afdelingerne Herning, Hjørring, Steno, Randers og Roskilde har under 80% datakomplethed, Herning mangler dog kun to patienter for at være over 80%. Roskilde og Hillerød er de afdelinger som viser en klar forbedring i forhold til sidste år. Roskilde er øget fra 65% til 70 og Hillerød fra 75 til 93%. Esbjerg, Næstved, Holbæk og Herlev (som er det største center) udmærker sig ved at have en datakomplethed på over 95%, hvilket viser, at det er muligt at opnå høj datakompletheden. Roskilde har været indkaldt til bestyrelsesmøde og fået en klar forbedring. Randers, Steno, Hjørring og Herning bør indkaldes i løbet af året for at drøfte, hvordan man kan øge deres datakomplethed. En del af problemet er ressourcer, hvor de pågældende afdelingers ledelse ikke prioriterer, at der afsættes personale ressourcer til dette arbejde. 30 af 72

Alvorlig hypoglykæmi Valideret Ja Debuteret eller afsluttet Korrekt målt Hypo Procent Korrekt målt Hypo Aktiv Aktiv hele året Korrekt målt Hypo Procent Korrekt målt Hypo N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja All 523 264 259 50.5 49.5 2268 274 1994 12.1 87.9 Afdeling Herlev 89 56 33 62.9 37.1 405 4 401 1.0 99.0 Hillerød 37 22 15 59.5 40.5 159 7 152 4.4 95.6 Århus 36 17 19 47.2 52.8 131 25 106 19.1 80.9 Randers 11 8 3 72.7 27.3 122 63 59 51.6 48.4 Hjørring 21 12 9 57.1 42.9 78 16 62 20.5 79.5 Odense 38 18 20 47.4 52.6 159 23 136 14.5 85.5 Sønderborg 21 10 11 47.6 52.4 93 12 81 12.9 87.1 Bornholm 3 2 1 66.7 33.3 12 0 12 0 100.0 Esbjerg 17 8 9 47.1 52.9 64 0 64 0 100.0 Herning 27 12 15 44.4 55.6 159 33 126 20.8 79.2 Holbæk 47 12 35 25.5 74.5 124 4 120 3.2 96.8 Kolding 35 25 10 71.4 28.6 225 22 203 9.8 90.2 Steno 9 3 6 33.3 66.7 30 25 5 83.3 16.7 Nykøbing F 10 6 4 60.0 40.0 52 9 43 17.3 82.7 Næstved 19 6 13 31.6 68.4 96 1 95 1.0 99.0 Roskilde 41 24 17 58.5 41.5 110 9 101 8.2 91.8 Viborg 25 7 18 28.0 72.0 106 3 103 2.8 97.2 Ålborg 35 16 19 45.7 54.3 128 14 114 10.9 89.1 Solglimt 2 0 2 0 100.0 14 3 11 21.4 78.6 Rigshospitalet 0 0 0 0 0 1 1 0 100.0 0 Tabel 8: let, som burde være registreret for hypoglykæmi, og dem som er afsluttet eller debuteret i løbet af året pr. afdeling. Rigtig mange afdelinger har datakomplethed over 90%. 4 afdelinger har øget deres datakomplethed markant i år Roskilde, Holbæk Hillerød og Bornholm.Randers har haft problemer med lægedækningen og er i år faldet endnu mere i datakomplethed nemlig < 50 %. 31 af 72

Figur 8 Andel af aktive patienter som har fået registreret alvorlig hypoglykæmitilfælde Kommentar: Registreringen af alvorlig hypoglykæmi er uens for de forskellige afdelinger i Danmark. Som nævnt har flere afdelinger forbedret sig markant mens. Randers og Steno er helt uacceptabelt < 50%. Afdelingerne øst for storebælt på nær Steno har øget datakompletheden ved at mødes og diskutere logistikken omkring registreringen kunne bedres og det har hjulpet. 32 af 72

Alvorlig ketoacidose: Valideret Ja Debuteret eller afsluttet Korrekt målt DKA Procent Korrekt målt DKA Aktiv Aktiv hele året Korrekt målt DKA Procent Korrekt målt DKA N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja All 523 277 246 53.0 47.0 2268 284 1984 12.5 87.5 Afdeling Herlev 89 56 33 62.9 37.1 405 5 400 1.2 98.8 Hillerød 37 22 15 59.5 40.5 159 7 152 4.4 95.6 Århus 36 17 19 47.2 52.8 131 25 106 19.1 80.9 Randers 11 8 3 72.7 27.3 122 63 59 51.6 48.4 Hjørring 21 13 8 61.9 38.1 78 16 62 20.5 79.5 Odense 38 20 18 52.6 47.4 159 28 131 17.6 82.4 Sønderborg 21 10 11 47.6 52.4 93 11 82 11.8 88.2 Bornholm 3 2 1 66.7 33.3 12 0 12 0 100.0 Esbjerg 17 8 9 47.1 52.9 64 0 64 0 100.0 Herning 27 13 14 48.1 51.9 159 33 126 20.8 79.2 Holbæk 47 17 30 36.2 63.8 124 6 118 4.8 95.2 Kolding 35 25 10 71.4 28.6 225 22 203 9.8 90.2 Steno 9 4 5 44.4 55.6 30 25 5 83.3 16.7 Nykøbing F 10 7 3 70.0 30.0 52 9 43 17.3 82.7 Næstved 19 7 12 36.8 63.2 96 1 95 1.0 99.0 Roskilde 41 24 17 58.5 41.5 110 10 100 9.1 90.9 Viborg 25 8 17 32.0 68.0 106 3 103 2.8 97.2 Ålborg 35 16 19 45.7 54.3 128 14 114 10.9 89.1 Solglimt 2 0 2 0 100.0 14 5 9 35.7 64.3 Rigshospitalet 0 0 0 0 0 1 1 0 100.0 0 Tabel 9: Tabellen viser antallet af børn og unge, som behandles på afdelingerne hvor diabetes patienterne er tilknyttet. Den angiver hvor mange der korrekt er registreret for antal tilfælde med alvorlig ketoacidose (Diabetisk KetoAcidose). Kolonnen aktive viser dem som der bør være data på og som indgår i datakomplethedsgraferne. 33 af 72

Figur 9 Andel af aktive patienter, som har fået registreret ketoacidose korrekt Kommentar: 3 afdelinger (Steno, Randers og Solglimt) har en helt uacceptabel lav datakomplethed på under 65%. Solglimt har en lavere datakomplethed, fordi der mangler oplysninger på nogle patienter vedr. indlæggelser med ketoacidose, som gør at vi ikke kan afgøre om de har haft en reel ketoacidose med HCO3 under 15 mmol/l. Der vil blive gjort et forsøg på at indhente de manglende oplysninger. Alle afdelinger har en potentiel mulighed for at indhente de manglende data og få dem tastet. Det er således ikke for sent at få hentet disse data. 34 af 72

Retinopati: valideret Ja Afdeling Herlev Debuteret eller afsluttet patienter aktiv Aktiv hele året patienter Procent patienter Procent Screenet Screenet patienter Screenet Screenet N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja 40 30 10 75.0 25.0 83 42 41 50.6 49.4 Hillerød 16 9 7 56.3 43.8 34 12 22 35.3 64.7 Århus Sønderborg 29 25 4 86.2 13.8 17 7 10 41.2 58.8 13 5 8 38.5 61.5 23 4 19 17.4 82.6 Bornholm 1 1 0 100.0 0 1 0 1 0 100.0 Esbjerg Herning Hjørring 15 10 5 66.7 33.3 10 1 9 10.0 90.0 18 10 8 55.6 44.4 30 16 14 53.3 46.7 11 10 1 90.9 9.1 14 3 11 21.4 78.6 Holbæk 16 4 12 25.0 75.0 19 2 17 10.5 89.5 Kolding Steno Nykøbing F Næstved Odense Randers 10 6 4 60.0 40.0 43 16 27 37.2 62.8 2 1 1 50.0 50.0 5 3 2 60.0 40.0 5 3 2 60.0 40.0 10 0 10 0 100.0 16 4 12 25.0 75.0 14 2 12 14.3 85.7 22 18 4 81.8 18.2 31 7 24 22.6 77.4 12 12 0 100.0 0 27 26 1 96.3 3.7 Roskilde 17 14 3 82.4 17.6 19 2 17 10.5 89.5 Viborg Ålborg Solglimt 18 6 12 33.3 66.7 20 0 20 0 100.0 24 21 3 87.5 12.5 21 1 20 4.8 95.2 1 1 0 100.0 0 3 0 3 0 100.0 Tabel 10: let af patienter som er fyldt 12,15,18 og 21 år i 2010 og som derfor senest burde være screenet i 2011 pr. afdeling for retinopati. (Det samlede antal patienter fremgår af tabel 4) 35 af 72

Figur 10 Andel af aktive patienter som er screenet for retinopati Kommentar: Registrering af retinopatistatus i registeret er generelt svært utilfredsstillende. Problemet er formentlig hyppigt, at screeningen foretages, men resultat når ikke frem til registret Derudover kan den lave datakomplethed skyldes uoverensstemmelser mellem børneafdelingerne og øjenafdelingerne med hensyn til kapacitet til at screene disse børn. I Herlev har øjenafdelingen fx inddraget tider til børn, så der først kan bestilles tider om 6 12 mdr. Hver afdeling må specifikt ind og analyse årsagen i egen afdeling. Fem afdelinger har markant forbedret deres registrering af øjenundersøgelsen, nemlig Hjørring som har øget datakompletheden fra 70% til 78 og Odense som har øget datakompletheden fra 46% til 77%- og Roskilde der har øget fra 34% til 90% og Bornholm har øget til 100%, Holbæk er øget til 90%. Desværre er nogle afdelinger blevet markant dårligere, således er datakompletheden faldet tydeligt for Randers deres datakomplethed er aktuelt kun ca. 5%. De resterende afdelinger har ikke ændret sig markant fra sidste år, dvs. Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Odense, Århus, Steno og Randers har fortsat en uacceptabel datakomplethed. 36 af 72

Urin albuminuri valideret Ja Afdeling Herlev patienter Debuteret eller afsluttet aktiv Aktiv hele året patienter Procent patienter Procent Screenet Screenet patienter Screenet Screenet N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja 40 13 27 32.5 67.5 83 13 70 15.7 84.3 Hillerød 16 8 8 50.0 50.0 34 9 25 26.5 73.5 Århus 29 22 7 75.9 24.1 17 10 7 58.8 41.2 Sønderborg 13 9 4 69.2 30.8 23 7 16 30.4 69.6 Bornholm 1 1 0 100.0 0 1 0 1 0 100.0 Esbjerg 15 11 4 73.3 26.7 10 2 8 20.0 80.0 Herning 18 14 4 77.8 22.2 30 22 8 73.3 26.7 Hjørring 11 11 0 100.0 0 14 13 1 92.9 7.1 Holbæk 16 3 13 18.8 81.3 19 1 18 5.3 94.7 Kolding 10 5 5 50.0 50.0 43 20 23 46.5 53.5 Steno 2 2 0 100.0 0 5 3 2 60.0 40.0 Nykøbing F 5 3 2 60.0 40.0 10 0 10 0 100.0 Næstved 16 4 12 25.0 75.0 14 2 12 14.3 85.7 Odense 22 19 3 86.4 13.6 31 22 9 71.0 29.0 Randers 12 12 0 100.0 0 27 25 2 92.6 7.4 Roskilde 17 16 1 94.1 5.9 19 3 16 15.8 84.2 Viborg 18 4 14 22.2 77.8 20 0 20 0 100.0 Ålborg 24 22 2 91.7 8.3 21 0 21 0 100.0 Solglimt 1 0 1 0 100.0 3 0 3 0 100.0 Tabel 11: let af patienter som fyldte 12,15,18 og 21 år i 2010 fra hver afdeling. De aktive burde være screenet for albuminuri. Det samlede antal patienter fremgår af tabel 5. 37 af 72

Figur 11 Andel af aktive patienter på 12, 15, 18 og 21 år som er screenet for albuminuri Afdeling Herlev Bornholm Esbjerg Herning Hillerød Hjørring Holbæk Kolding Steno Nykøbing F Næstved Odense Randers Roskilde Sønderborg Viborg Ålborg Århus Solglimt 0 10 20 30 40 50 60 70 antal patienter Ingen registrering Korrekt registrering Kommentar: Som det fremgår af figuren er det traditionelt en udfordring af få de unge til at aflevere urinprøver til albuminuri screening. Det var målet at indførelse af albumin/kreatinin ratio som screeningsmetode i nærværende opgørelsesperiode kunne eliminere dette problem. Herning, Hillerød, Hjørring, Kolding, Steno, Odense, Randers, Sønderborg og Århus opnår ikke en datakomplethed over 80%. Herlev, Bornholm, Esbjerg, Holbæk, Nykøbing Falster, Næstved, Roskilde, Viborg, Ålborg og Solglimt har opnået 80% eller højere. 38 af 72

Neuropati: valideret Ja Afdeling Herlev Debuteret eller afsluttet patienter aktiv Aktiv hele året patienter Procent patienter Procent Screenet Screenet patienter Screenet Screenet N Nej Ja Nej Ja N Nej Ja Nej Ja 40 8 32 20.0 80.0 83 1 82 1.2 98.8 Hillerød 16 7 9 43.8 56.3 34 9 25 26.5 73.5 Århus 29 21 8 72.4 27.6 17 5 12 29.4 70.6 Sønderborg 13 10 3 76.9 23.1 23 7 16 30.4 69.6 Bornholm 1 1 0 100.0 0 1 0 1 0 100.0 Esbjerg 15 12 3 80.0 20.0 10 0 10 0 100.0 Herning 18 13 5 72.2 27.8 30 19 11 63.3 36.7 Hjørring 11 8 3 72.7 27.3 14 1 13 7.1 92.9 Holbæk 16 4 12 25.0 75.0 19 0 19 0 100.0 Kolding 10 4 6 40.0 60.0 43 17 26 39.5 60.5 Steno 2 1 1 50.0 50.0 5 3 2 60.0 40.0 Nykøbing F 5 3 2 60.0 40.0 10 2 8 20.0 80.0 Næstved 16 5 11 31.3 68.8 14 1 13 7.1 92.9 Odense 22 19 3 86.4 13.6 31 21 10 67.7 32.3 Randers 12 12 0 100.0 0 27 25 2 92.6 7.4 Roskilde 17 14 3 82.4 17.6 19 1 18 5.3 94.7 Viborg 18 5 13 27.8 72.2 20 1 19 5.0 95.0 Ålborg 24 21 3 87.5 12.5 21 0 21 0 100.0 Solglimt 1 0 1 0 100.0 3 0 3 0 100.0 Tabel 12: let af patienter pr. afdeling, som har fået målt neuropati 39 af 72

Figur 12 Andel af aktive patienter på 12, 15, 18 og 21 år, som er screenet for neuropati Kommentar: Hillerød, Herning, Kolding, Steno, Odense, Randers, Sønderborg og Århus har en uacceptabel datakomplethed. Da det går igen på de samme afdelinger vedr. disse parametre kunne meget tyde på, at det skyldes manglende indtastning af data. Disse afdelinger opfordres derfor kraftigt til at få gået alle patienter igennem som fyldte 12,15,18 og 21 i 2010. 40 af 72

Resultater for de 6 indikatorer HbA1c HbA1c er det vigtigste kvalitetsmål i behandling af diabetes hos børn og unge. Metoden reflekterer gennemsnitsblodglukose over de seneste 6-8 uger, og udtrykker i højere grad gennemsnittet i de seneste 4 uger. Det anbefales at: Der regelmæssigt foretages kvalitetskontrol af HbA1c-målemetoden i forhold til DCCT standarder En aktuel HbA1c måling bør foreligge ved alle ambulante besøg, så denne og medbragte blodglukose værdier kan benyttes i vurderingen af den metaboliske kontrol og ændringer i behandlingen. HbA1c bør måles mindst 4 gange årligt bortset fra hos børn med glucokinase mutationer, en monogen diabetestype, hvor risikoen for følgesygdomme er minimal. Målet for HbA1c er en værdi under 7.5 % hos alle med type 1 diabetes uanset alder. Målet bør dog individualiseres således at HbA1c niveauet normaliseres så meget som muligt, uden risikoen for alvorlig hypoglykæmi samtidig øges. For børn med type 2 diabetes er målet for HbA1c mindre end 7,0 %. Udviklingen i HbA1c over tid Hos raske ligger HbA1c mellem 4-6 %.. Det er kendt, at der er en øget risiko for udvikling af følgesygdomme i øjne, nerver og nyrer med stigende HbA1c. Siden registerets åbning har der på landsplan været et signifikant fald i gennemsnitlig HbA1c, samtidig med at datakompletheden hvert år har været stigende. I perioden 1997-2008 er HbA1c niveauet på landsplan reduceret med mere end 10 %. hvilket svare til en risikoreduktion for diabetiske følgesygdomme i øjne nerver og nyrer på 30-40%. 4 Case-mix: For at kunne foretage en retfærdig sammenligning af HbA1c over tid og imellem afdelinger er det nødvendigt at justere for forskelle i patientpopulationen, case-mix (confounders), i de statistiske analyser. F.eks. har alder, køn og diabetesvarighed indflydelse på HbA1c niveauet. Ofte ses en stigning i HbA1c under puberteten specielt hos piger. Det skyldes dels nedsat insulinfølsomhed i de perifere væv, formentligt forårsaget af et øget væksthormonniveau, og dels at unge i denne periode kan have en nedsat kompliance overfor forskellige aspekter af diabetesbehandlingen. Når den daglige insulin dosis per kg legemsvægt øges i denne periode for at forbedre kontrollen af blod glukose er den negative virkning i nogle tilfælde en ikke-ubetydelig vægtøgning. Unge med diabetes, specielt pigerne, har tendens til overvægt i puberteten. Derfor sker det hyppigt, at de undlader at tage den anbefalede insulinmængde, hvilket igen medfører dårlig metabolisk kontrol og vægttab på grund af store vandladninger forårsaget af glukosuri. Ved kortere diabetesvarighed har mange patienter en vis egenproduktion af insulin, og derfor kan diabetesvarigheden ligeledes have en positiv indflydelse på HbA1c niveauet. Man kan eventuelt her lade sig vejlede af insulindosisjusteret HbA1c (IDAA1c), som er et surrogat-mål for rest beta-celle funktion: IDAA1c= aktuel HbA1c % + 4 x insulindosis (enheder per kg per 24 timer). En værdi for IDAA1c 9 svarer til en stimuleret C-peptid koncentration > 300pmol/l hvilket er i overensstemmelse med definitionen på C-peptid responders i DCCT studiet (200-500pmol/l). Derfor valgtes IDAA1c 9 som definition på partiel remission. 5 Figur 16 og 17 viser resultaterne for HbA1c efter justering for case-mix. Blod glukose kontrollen varierer betydeligt mellem lande 6;7. Baggrunden for forskellen er stort set ukendt. Visse faktorer, som alder, debutalder, diabetesvarighed, fedme, antal episoder med 41 af 72

hypoglykæmi, etnicitet, socialklasse, antal besøg i ambulatoriet, blodsukkermonitorering, og om der foreligger en behandlingsmålsætning for HbA1c er associeret til variationer i HbA1c niveauet. 8;9. Andre faktorer som insulin regimer, team struktur, diabetes centerets størrelse er ikke fundet associeret til HbA1c 6;9 Centerforskelle i HbA1c Der er signifikant forskel på blodsukker regulationen afdelingerne imellem, hvilket kun delvis kan forklares ud fra forskelle i patientpopulationen. Det er kendt, at HbA1c øges i puberteten, ved længere diabetesvarighed, og at der er variation med debutalder. På trods af en statistiske justering for disse faktorer er der fortsat signifikant forskel på afdelingernes HbA1c, og justeringen ændrer kun i ubetydelig grad på diagrammets forløb. Kan kvalitetsfaktorer som struktur og proces forklarer disse forskelle?. Et kvalitetsudviklingsprojekt har ikke kunnet forklare denne forskel imellem afdelingerne ud fra centerstørrelse eller tilstedeværelsen af diabetesteam med det antal fagpersoner, som er defineret i klaringsrapporten fra 1999 (Andersen O, Olsen BS, Hansen LP, Kreutzfeldt J, ugeskr Laeger 1999). Der foreligger derfor ikke en kendt forklaring på afdelingsforskellene, bortset fra Solglimt, der netop modtager børn og unge med en dårlig metabolisk regulation. En beregning på hele populationen kunne ikke vise at faldet i HbA1c over de seneste år kunne forklares ved at dårligere regulerede blev afsluttet før tid 10. Imidlertid er det vist at adgang til en dedikeret hotline telefon service, øget antal hjemmemålte blodsukkerværdier samt kendskab til behandlingsmålet for HbA1c er forbundet med et lavere HbA1c niveau. 9 Fremtidige analysemodeller der inkluderer data fra registeret over flere år vil muligvis kunne identificere flere faktorer af betydning for høj kvalitet af behandling. I Region Nord og Midt er der nedsat en gruppe fra de forskellige afdelinger, som kigger på mulighederne for at forbedre afdelingernes HbA1c-værdier. I den forbindelse har man lavet en undersøgelse af hvordan de forskellige afdelingers diabetesteams er organiseret og hvilke ressourcer der er til rådighed, da dette varierer meget fra afdeling til afdeling. 42 af 72

Figur 13 Andel af aktive patienter som har HbA1c under 7,5% Kommentar: Som det fremgår af grafen, er der sket en forbedring med øget antal patienter, der opnår HbA1c <= 7,5% fra registerets start. Desværre er der ikke set en forbedring de seneste år, måske snarere tværtimod og det er på trods af at andelen af patienter, der behandles på pumpe er øget væsentligt. Der har nok også været en tendens til at det er de bedst regulerede som også har været mest interesseret i at overgå til insulinpumpebehandling så gevinsten på HbA1c har ikke været så stor. Det er fortsat et mål og bør være muligt at endnu flere opnår en HbA1c under 7,5% i løbet af de kommende år. 43 af 72

Figur 14 Andel af aktive patienter som har HbA1c under 7,5% - ujusteret Kommentar: Få ændringer i forhold til sidste år Hillerød ligger ligesom sidste år under 30%. Nykøbing Falster og Solglimt har derimod forbedret sit resultat, mens Odense og Næstved i år ligger under stregen. Ålborg har signifikant flere end 30 %, der har en HbA1c under 7,5%. Ålborg har igennem de seneste år hvert år haft flotte resultater på HbA1c. Resultatet i Ålborg er faktisk også bedre end sidste år. Randers ser også ud til at der er flere end 30% der opnår behandlingsmålet, men resultaterne fra Randers er ikke sammenlignelige, da de har indrapporteret på under 50% af deres patienter, hvis vi antager at alle dem som mangler fra Randers har en HbA1c over 7,5% vil Randers ikke adskille sig fra de øvrige centre. Det er dog uvist, hvad Ålborg gør anderledes. Sammenlignet med internationale resultater er de danske gode, idet et internationalt studie fandt samlet at kun 30% opnåede en HbA1c under 8%, altså samme resultat med en højere grænse værdi. (Åman et al. Pediatric Diabetes 2009: 10: 234 239). Det bør dog ikke afholde den enkelte afdeling fra at stræbe mod flere, der opnår behandlingsmålet.. 44 af 72

Figur 15 Andel af aktive patienter som har HbA1c under 7,5% fordelt på aldersgrupper (NB labels) % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0-5år 5-10år 10-15år 15-20år % af de registrerede Kommentar: Det fremgår af denne graf, at de yngste er dem, der opnår de bedste resultater. I de yngste gruppe er der omkring 35 %, der opnår en HbA1c under 7,5%, mens der kun er 20% af de unge over 15 som har en HbA1c under 7,5 %. Derfor bør der i sammenligningen mellem afdelinger tages hensyn til netop alder. Man kunne på denne baggrund overveje om det i højere grad er de dårligst regulerede som forbliver i børneafdelingerne og ikke afsluttes til voksenafdelingerne! Der er ikke sket ændringer i disse parametre i forhold til sidste rapport, 45 af 72

Figur 16 Andel af aktive patienter som har HbA1c under 7,5% justeret for alder, køn, diabetes varighed og etnicitet Grafen er for et dansk pige, der er i aldersgruppen 5-10år og har haft diabetes i 3 år Kommentar: I denne graf i modsætning til figur 14 er der taget hensyn til case-mix, i det afdelingernes sammensætning af patienter kan forklare noget af variationen mellem afdelingerne. Der er valgt dansk pige mellem 5og 10 år, fordi det udgør den største andel af patienterne. Årsagen til at Solglimt har så store CI er at Solglimt har en meget skæv fordeling og meget få patienter, derfor får de et CI interval der er fra 0-100%. Som det fremgår er det kun Ålborg, som ligger over behandlingsmålet og ligger på nogenlunde samme niveau som sidste år, hvor Århus og Glostrup/Herlev også lå over behandlingsmålet, når der tages hensyn til patient populationen. Århus og Herlev ligger nu på linien. Det er fortsat tvivlsomt om man kan stole på resultatet fra Randers, da deres datakomplethed er omkring 50%. De øvrige centre over behandlingsmålet har derimod en høj datakomplethed. 46 af 72

Bornholm Esbjerg Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Kolding Nykøbing F Næstved Odense Randers Roskilde Solglimt Steno Sønderborg Viborg Ålborg Århus Mean adjusted HbA1c per centre Figur 17 Gennemsnitlig HbA1c justeret 12 11 10 9 8 7 6 Kommentar: Dette diagram viser de justerede gennemsnitlige værdier for HbA1c. I forhold til figur 17 vil individer med meget høje værdier for HbA1c, som principielt har den største risiko for følgesygdomme alt andet lige tælle mere i denne graf frem for den ovenfor, hvor det blot er set på om de er over eller under 7.5%. Landsgennemsnittet er ca 8,3%. Der er justeret for køn, alder, etnicitet og diabetesvarighed. Solglimt ligger signifikant over landsgennemsnittet, hvilket er forventet udfra de diabetikere som bliver fulgt af Solglimt. Hillerød og Næstved ligger nu i forhold til sidste år signifikant over landsgennemsnittet., mens Holbæk nu er kommet under landsgennemsnittet sammen med Ålborg, Århus og Herlev de sidste 3 lå også under landsgennemsnittet sidste år. 47 af 72

Alvorlig hypoglykæmi Definition af hypoglykæmi: Hypoglykæmi er her defineret som alvorlig hypoglykæmi med bevidstløshed og/eller kramper. Der kan være problemer omkring definitionen af hypoglykæmi, idet nogle tilfælde forekommer i hjemmet, hvor forældre eller andre pårørende observerer tilfældet. Deres beskrivelse ligger så til grund for indrapporteringen til registeret. Det er derfor muligt, at enkelte centre har indberettet mindre alvorlige hypoglykæmi tilfælde i den gamle del af databasen, og derfor har flere tilfælde. I den nye database, skal der angives om, der er set kramper eller bevidstløshed, hvilket sikrer en højere datavaliditet og en bedre sammenlignelighed mellem årene. Det er kendt, at risikoen for svær hypoglykæmi øges 1, når den metaboliske kontrol bedres. Det signifikante fald der er set over de seneste 4 år kan tilskrives den øgede andel af børn på intensive behandling, idet risikoen for alvorlig hypoglykæmi er markant lavere for dem på pumpe (reduceret risiko på 32% (SEM 13) p=0.014) Figur 18 Andel af aktive patienter som ikke har haft alv. hypo Kommentar: Frekvensen af alvorlig hypoglykæmi har ligget under 10 % siden Register start i 1996. Der er valgt at rapportere andelen uden alvorlig hypoglykæmi frem for andelen med alvorlig hypoglykæmi for at graferne vender ens så det altid er mest positivt at ligge øverst.tendensen med faldende hypoglykæmi fortsat i 2011 i2011 med det laveste antal registrerede siden registerets start. Det sker samtidig med at den øgede datakomplethed øger troværdigheden af data.frem for pen behandling. Reduktionen i antal alvorlige hypoglykæmitilfælde de sidste 4 år er signifikant (p<0.05) 48 af 72

Figur 19 Andel af aktive patienter, som ikke har haft alvorligt hypoglykæmitilfælde Kommentar: I 2011 rapporterer alle afdelinger fortsat færre end 10% med alvorlig hypoglykæmi. Randers, har så lav en datakomplethed, at deres resultater ikke er valide. Sammenlignet med internationale studier har vi en lav forekomst af alvorlig hypoglykæmi, men vi registrerer kun alvorlig hypoglykæmi hvor der er bevidstløshed med eller uden kramper. Nogle af de øvrige studier inkluderer hypoglykæmitilfælde, hvor den enkelte behøver hjælp fra andre. Små børn behøver ofte hjælp fra voksne, derved er denne definition svær at afgrænse. 49 af 72

Alv. Ketoacidose: Definition af ketoacidose Alvorlig ketoacidose er defineret ved en standard bikarbonat <15 mmol/l eller ph<7.3. Lette tilfælde, som behandles i hjemmet via telefonkontakt og ikke fører til indlæggelse er således ikke omfattet. Ketoacidose ses hos ca. 25% af patienterne ved sygdomsdebut. Efter debut ses ketoacidose hos børn og unge med dårlig metabolisk kontrol (formentlig fordi de undlader at tage deres insulin som foreskrevet) og ved febrile episoder. Der har tidl. været øget forekomst af ketoacidose på pumpebehandling, fordi pumpen udelukkende bruger hurtig virkende insulin, hvorfor der ved pumpesvigt hurtigt opstår ketoacidose. Der har dog været en kraftig stigning i børn og unge, der behandles med pumpe, uden at det har medført flere tilfælde med ketoacidose. Ketoacidose er en potentiel farlig tilstand som i sin yderste konsekvens kan være dødelig. Målet er under 5 tilfælde pr. 100 personår. I internationale studier er forekomsten mellem 8 og 10 pr 100 patient år 11;12 Definitionen kan variere, således er alle hospitaliseret uanset bicarbonat eller ph værdi er inkluderet i de to ovennævnte studier. Praksis mht. indlæggelse kan ligeledes varierer, idet formentlig en større andel klares via telefon i Danmark via afdelingernes diabetes hotline. Figur 20 Andel af aktive patienter som ikke har haft alvorlig ketoacidose 50 af 72

Kommentar: Som det fremgår er det under 5 % af børn og unge med diabetes, som oplever et alvorligt ketoacidose, som fører til indlæggelse. let har været fuldstændig stabilt siden registeret startede i 1996. Forbedringer: let af børn med alv. Ketoacidose er således sammenlignet med internationale resultater lavt. Skønt enhver indlæggelse med ketoacidose bør undgås, synes der således ikke at være et stort problem. Man kunne validere vores tal mod LPR registreringer af indlæggelser med ketoacidose. Det skal bemærkes at Randers, Solglimt og Steno har så lav en dækning af deres resultater ikke er valide. Figur 21 Andel af aktive patienter som ikke har haft alvorlig ketoacidose Kommentar: De fleste afdelinger i Danmark opfylder kravet om at færre end 5 % af de børn og unge, som følges på afdelingen oplever indlæggelse med alvorlig ketoacidose. Bornhom, Nykøbing Falster, Sønderborg og Solglimt har lidt flere end 5%, men da disse centre er små er der ikke statistisk forskel på disse centre og de øvrige. Solglimt er et behandlingscenter, hvor unge med specielle vanskeligheder bor. Herlev, Hillerød, Kolding og Ålborg har signifikant færre end 5% børn, der oplever indlæggelse med moderat til svær ketoacidose. Det kan skyldes bedre behandling eller bedre hjælp via telefon/hotline så problemer med begyndende ketoacidose pga. fx febersygdom, pumpesvigt etc. klares i hjemmet. 51 af 72

Nefropati Diabetisk nyresygdom (nefropati) Det første tegn på nefropati er udviklingen af mikroalbuminuri, der defineres som albuminudskillelseshastighed (AER) > 20 mikrogram/minut i to tidsbestemte naturiner. Makroalbuminuri er defineret som AER > 200 mikrogram/minut. En alternativ screeningsmetode er at måle albumin/kreatinin ratio (A/K ratio) på spoturin, når den unge kommer i ambulatoriet. A/K ratio er en god screeningsmetode, da en negativ undersøgelse har en høj korrelation med normal albumin udskillelse i naturinen, dog er der en højere andel af falsk positive resultater. Grænsen for mikroalbuminuri i spoturin er A/K ratio > 2,5 mg/mmol. Nefropati er årsag til en betydelig morbiditet og øget mortalitet hos unge i den erhvervsaktive alder. Heldigvis er forekomsten af diabetisk nefropati faldet gennem de senere år, og dette skyldes uden tvivl en forbedret metabolisk kontrol, samt tidlig behandling af mikroalbuminuri med ACEinhibitorer (blodtrykssænkende medicin). Datakomplethed for urinalbuminundersøgelsen er fortsat ringere end for mange af de andre variable i registeret. En forklaring kan være, at familierne glemmer at indsende prøverne, selv om behandlerne har udleveret prøvematerialet. Desuden bryder mange børn og unge sig ikke om at opsamle urin. Det er overvejende de ældste børn og unge, der ikke indsender urin. Dette er problematisk, da patienter i denne aldersgruppe har længere diabetesvarighed og højere HbA1c, og er dermed i større risiko for at udvikle nefropati. I stedet for AER har det i hele denne opgørelsesperiode været muligt at indtaste A/K ratio. A/K ratio bestemmelse på spoturin er internationalt anerkendt som screeningsmetode (ISPAD guidelines). Eneste problem med denne metode er større andel af falsk positive. Ved forhøjet A/K ratio (over 2,5mg/mmol/ ) har anbefalingen derfor været at indsende 2 tidsbestemte naturinfraktioner. A/K ratio screening blev indført for at øge datakompletheden., hvilket desværre ikke er sket. 52 af 72

Figur 22 Andel af screenede patienter med normal albuminudskillelse % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2 0 0 0 1 9 9 9 1 9 9 8 1 9 9 7 1 9 9 6 2 0 0 2 2 0 0 1 2 0 0 4 2 0 0 3 2 0 0 7 2 0 0 6 2 0 0 5 2 0 1 1 2 0 1 0 2 0 0 9 2 0 0 8 % af de screenede pr år Albuminstatus er enten målt ved tidsbestemte naturinfraktioner eller A/K ratio. Grænsen for mikroalbuminuri er hhv 20 µg/min for naturin og 2,5 mg/mmol for A/K ratio. Forekomsten af mikroalbuminuri er signifikant over 5% for 2010 og 2011. Det kan skyldes at nogle centre screener med en metode, hvor detektionsgrænsen er for høj, desuden har der været centre som pgra. omregning fra mg/g til mg/mmol har fået opgivet en forkert grænseværdi, derved er mange af deres patienter blevet registreret som havende mikroalbuminuri ved en fejl. Der er ved at blive gennemgået hver enkelt mhp. rette op på disse fejl. Afdelinger med en screeningsmetode med for højt detektionsværdi bør finde en anden metode til screening. 53 af 72

Solglimt Århus Ålborg Viborg Sønderborg Roskilde Randers Odense Næstved Nykøbing F Steno Kolding Holbæk Hjørring Hillerød Herning Esbjerg Bornholm Herlev Figur 23 Andel af screenede patienter med normal albuminudskillelse % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 % af de screenede 2011 pr. afdeling Herning, Hillerød og, Nykøbing Falster har signifikant flere med mikroalbuminuri. Det kan skyldes at deres screeningsmetode har for høj en tærskel værdi. Der er anbefalet at dem under tærskelværdien får værdien 50% af tærskelværdien, derfor kan det medføre for mange med høje værdier. Såfremt det er en reel måling bør den følges af to naturin målinger, da der er høj forekomst af falsk positive når alb/crea i en spot urin bruges frem for naturin målinger. Det er ikke testet, om alle med forhøjet spoturin måling er efterfulgt af naturin måling, som har afeller bekræftet at den enkelte har forhøjet albumin udskillelse i nyrerne. 54 af 72

Retinopati Diabetisk øjensygdom (retinopati) Rretinopati er årsag til en betydelig morbiditet og nedsat erhvervsevne hos voksne med diabetes. Unge med retinopati har en højere risiko for progression til synstruende retinopati end voksne, og progressionen kan være hurtig specielt ved dårlig metabolisk kontrol. Det er derfor vigtigt at unge screenes for tidlige tegn på retinopati og informeres om sammenhængen mellem retinopati og metabolisk kontrol. Ved forbedring af metabolisk kontrol er der hos nogle set regression af retinopati forandringer. Der er internationalt ikke enighed om, hvornår og hvor ofte der bør screenes for retinopati. Ved børnediabetes registerets åbning i 1996 blev det besluttet at screene fra 9 års alderen. I 2007 blev dette ændret, således at det nu anbefales, at der foretages retinopatiscreening mindst ved 12,15 og 18 års alderen. I en udenlandsk kohorte af diabetesbørn med gennemsnitlig diabetesvarighed på 6 år og HbA1c på 8,7 fandtes begyndende retinopati hos 8 % af børnene under 11 år og hos 12 % af de ældre børn. Det synes derfor rimeligt at starte retinopati screening senest ved 12 års alderen, selvom nogle øjenafdelinger ikke mener det er relevant at screene så tidligt og andre har kapacitets problemer. Der er nyligt blevet udarbejdet kliniske retningslinjer for behandling af diabetes hos børn og unge og disse retningslinjer anbefaler at øjenscreening starter senest ved 11 års alderen. Retinopati kan principielt undersøges på to måder, nemlig ved opthalmoskopi eller ved fundusfotografi. Ved opthalmoskopi undersøger en øjenlæge barnets nethinde ved hjælp af et opthalmoskop. Denne metode er mindre sensitiv end fundusfoto til påvisning af retinopati og der findes ingen billeddokumentation af evt. påviste forandringer. Ved fundusfoto tages et billede af nethinden som efterfølgende vurderes af en specialist. Undersøgelsen er mere sensitiv end opthalmoskopi og det er muligt at sammenligne undersøgelserne fra gang til gang. I Danmark screenes flere og flere børn og unge med fundusfoto, men der er fortsat behandlingssteder, som ikke har dette tilbud. Datakompletheden for screening for øjenforandringer har været faldende siden 2005 og ligger reelt under andelen af børn som screenes for diabetisk nyresygdom. Det er vigtigt, at alle børn og unge screenes for retinopati, idet fund af forandringer får behandlingsmæssige konsekvenser. 55 af 72

Figur 24 Andel af de screenede patienter hvor der ikke er set retinopati forandringer Kommentar: Grafen viser børn og unge uden retinopati for at ensarte alle figurerne, så det altid er mest positivt at ligge øverst, som det fremgår registreres meget få børn og unge med retinopati i Danmark. let har været stabilt siden registret startede i 1996 og ligger klart under den internationale kohorteundersøgelse refereret ovenfor. Forbedringer: let af børn med retinopati er lavt sammenlignet med internationale opgørelser. De vigtigste fokus områder er, at alle børn og unge screenes for diabetisk øjensygdom mindst ved 12, 15 og 18 års alderen og at flest muligt tilbydes screening med fundusfoto. 56 af 72

Figur 25 Andel af de screenede patienter hvor der ikke er set retinopati forandringer Kommentar: Grafen viser, at alle afdelinger har signifikant over 95% de screenede børn og unge uden retinopati. Steno er et behandlingssted, som kun ser børn fra 16-20 års alderen, det er formentlig forklaringen på, at denne afdeling finder flere børn med retinopati, men de har ikke signifikant flere end behandlingsmålet. Konfidensintervallet er meget bredt på nogle afdelinger pga. der kun er få børn og unge, der er screenet. Det skal bemærkes, at Holbæk, Randers Odense og Århus har indberettet data på mindre end halvdelen af deres patienter, og at der derfor kan være flere med øjenforandringer, end der ses her. 57 af 72

Neuropati: Diabetisk nervesygdom (neuropati) Der er ingen børn og unge i registeret, har fået konstateret VPT værdier over 20 Mv, som er den internationalt anerkendte grænse for diabetisk neuropati og det betyder at ingen har udviklet neuropati. Datakompletheden er dog fortsat langtfra tilfredsstillende, og er ikke blevet bedre de sidste år. Det er dog vores indtryk, at afdelingerne har haft en øget opmærksomhed omkring datakomplethed. Kompletheden ligger på 67 %, hvilket har været niveauet de sidste 6-7 år (65-69 % - dog år 2007: 74 %). Mellem afdelingerne er der dog store forskelle i datakompletheden: 3 afdelinger, Glostrup, Ålborg og Næstved har en flot datakomplethed på mere end 90 %, mens afdelinger som Hillerød, Bornholm, Randers, Roskilde og Odense har uacceptabelt lave tal for datakomplethed nemlig under 50%. Der er konsensus om, at screening for neuropati foretages når børnene er 12, 15 og 18 år. Måske skyldes den dårlige datakomplethed, at de unge kun screenes hvert 3. år. Ved så lange intervaller kan man glemme at foretage undersøgelsen. Det er usandsynligt, at der er børn med diabetes som har neuropati og som ikke er blevet fundet pga manglende screening, men der bør alligevel arbejdes på at kompletheden bliver acceptabel og på over 80 %. Figur 26 Andel af de screenede patienter hvor der ikke er set neuropati forandringer Kommentar: Ingen af de screende børn og unge har neuropati, når grænsen defineres til 20 Mv, som også bruges i udenlandske opgørelser. 58 af 72

Figur 27 Andel af de screenede patienter, hvor der ikke er set neuropati forandringer Kommentar: Alle afdelinger bruger samme screeningsmetode, men desværre er der flere afdelinger med uacceptabel datakomplethed, resultaterne fra disse afdelinger er ikke valide. Det gælder Bornholm, Herning, Hillerød, Hjørring, Kolding, Steno, Odense, Randers, Roskilde og Viborg 59 af 72

Øvrige resultater (ikke indikatorer): Denne rapport indeholder generelt langt færre patienter pr. afdeling end tidligere rapporter. Årsagen er, at der her udelukkende inkluderet patienter, hvorpå der forlanges data. I tidligere rapporter er alle patienter rapporteret,både de nyopdagede og dem, der er blevet afsluttet i løbet af året. Nye tilfælde: Hvert år diagnosticeres ca. 250 børn med diabetes, og antallet har været stigende over de seneste år. Fra 1996 til 2005 var der en stigning på 3,4 % pro anno. Der ser ikke ud til at være en stigning de seneste år, men da der ikke er valideret mod landspatient registeret er disse data ikke valide. Figur 28 Nye tilfælde pr år fordelt efter diabetes klassifikation Kommentar: Det er fortsat langt overvejende børn med type 1 diabetes, der diagnosticeres i Danmark. let af børn og unge med type 2 diabetes og børn med monogen diabetes er fortsat langt under 1% af det samlede antal. Der er forholdsvis mange uoplyste de seneste år, de fleste er dem, som endnu ikke er valideret på fejl og mangellisterne. Inden 2013 vil der være en plan for registrering af fejldiagnoser i LPR og dermed skulle alle helst være valideret før næste årsrapport Der er 57 som er uafklaret mht. diabetes ja eller nej, heraf er 28 fra 2011. Såfremt disse har diabetes vil der være en klar fortsat stigning af diabetes hos børn og unge i Danmark fortsat. 60 af 72

Køn og aldersfordeling: Per år: På grund af den stigende incidens øges populationen årligt med ca. 100 patienter, som behandles på de 19 afdelinger i Danmark, som behandler børn med sukkersyge. Valideret Ja Rapport år 1996 Aktive Debuteret eller afsluttet Aktiv hele året Køn Middel Køn Middel Alle Piger Drenge Alder Alle Piger Drenge Alder 173 79 94 14.28 683 337 346 17.41 1997 180 91 89 11.53 849 412 437 16.56 1998 245 117 128 10.78 983 479 504 13.83 1999 262 128 134 11.64 1128 540 588 13.19 2000 356 166 190 12.57 1192 558 634 12.85 2001 398 194 204 12.26 1276 589 687 12.58 2002 379 179 200 12.83 1373 647 726 12.65 2003 355 186 169 11.99 1469 694 775 12.81 2004 447 216 231 12.58 1533 739 794 12.90 2005 476 208 268 13.13 1600 785 815 12.85 2006 483 228 255 12.50 1712 834 878 12.70 2007 450 221 229 12.79 1868 913 955 12.80 2008 442 209 233 12.43 1984 974 1010 13.15 2009 457 218 239 12.89 2085 1026 1059 13.25 2010 528 235 293 12.91 2157 1087 1070 13.31 2011 523 253 270 13.21 2268 1141 1127 13.26 Alle 6154 2928 3226 12.59 24160 11755 12405 13.26 Tabel 13: Det samlede antal patienter, som er registreret pr. år. De er inddelt efter, om der forlanges data (de har været aktive hele året) eller de er nydiagnosticerede eller afsluttet i løbet af 2011. Der er lidt flere drenge end piger, hvilket skyldes at efter 12-13 års alderen er det klart flere drenge end piger, der får diabetes. Af tabellen fremgår det at antallet af aktive stiger med over 100 for hvert år og dermed øges antallet af ambulante besøg som skal honoreres af afdelingerne med ca. 500 pr. år. 61 af 72

Per afdeling 2010: Valideret Ja Afdeling Glostrup Aktive Debuteret eller afsluttet Aktiv hele året Køn Middel Køn Middel Alle Piger Drenge Alder Alle Piger Drenge Alder 89 48 41 12.84 405 208 197 13.00 Hillerød 37 21 16 12.12 159 80 79 12.65 Århus 36 17 19 13.28 131 62 69 12.43 Randers 11 6 5 8.84 122 60 62 13.57 Hjørring 21 14 7 12.59 78 41 37 12.79 Odense 38 17 21 13.56 159 78 81 12.63 Sønderborg 21 7 14 14.17 93 55 38 13.65 Bornholm 3 2 1 11.41 12 7 5 14.38 Esbjerg 17 10 7 11.33 64 26 38 12.05 Herning 27 11 16 13.08 159 87 72 13.28 Holbæk 47 20 27 15.64 124 68 56 14.45 Kolding 35 15 20 11.96 225 107 118 13.92 Steno 9 5 4 19.86 30 17 13 19.30 Nykøbing F 10 3 7 11.04 52 27 25 14.72 Næstved 19 14 5 14.84 96 44 52 12.76 Roskilde 41 19 22 12.17 110 50 60 13.52 Viborg 25 11 14 13.31 106 50 56 12.79 Ålborg 35 12 23 14.00 128 68 60 12.49 Solglimt 2 1 1 19.02 14 5 9 17.08 Rigshospitalet 0 0 0 0 1 1 0 14.70 Alle 523 253 270 13.21 2268 1141 1127 13.26 Tabel 14: Køn og aldersfordeling pr. afdeling 2011. 62 af 72

Debutalder og diabetesvarighed: En tidligere debutalder betyder et længere liv med diabetes, og det kan være vanskeligere at styre diabetesbehandlingen på de helt små børn. Studier fra før 1996 viste en tendens til faldende debutalder og størst incidensstigning blandt de yngste børn 3. Denne tendens genfindes dog ikke i de data, der udgår fra Det Danske Diabetesregister 1996-2005, hvor der ikke var forskel i stigningen i de tre aldersgrupper 0-4 årige, 5-9 årige og 10-14 årige 2. Som det fremgår af tabellen, er antallet af patienter stærkt stigende og vil formentlig fortsætte med at stige, så længe incidensen er stigende. Det betyder både flere ambulante besøg og flere nydiagnosticerede patienter, som skal oplæres, mesamt et større arbejde med indtastning af data til databasen. Valideret Ja Rapport år 1996 Debuteret eller afsluttet Aktive Aktiv hele året Middel Middel Middel Middel Alle Debut alder Diabetes varighed Alle Debut alder Diabetes varighed 173 8.95 0.49 683 6.58 4.68 1997 180 9.06 0.61 849 7.03 4.85 1998 245 8.81 1.52 983 7.24 5.05 1999 262 9.36 2.26 1128 7.31 5.11 2000 356 9.50 3.27 1192 7.27 5.14 2001 398 9.21 3.25 1276 7.34 5.09 2002 379 9.68 3.67 1373 7.32 5.01 2003 355 9.52 2.84 1469 7.33 5.23 2004 447 9.30 3.53 1533 7.34 5.27 2005 476 9.88 3.75 1600 7.28 5.24 2006 483 9.61 3.11 1712 7.43 5.29 2007 450 9.80 3.33 1868 7.59 5.29 2008 442 9.65 3.16 1984 7.69 5.50 2009 457 10.06 3.28 2085 7.69 5.73 2010 528 9.71 3.64 2157 7.74 5.89 2011 523 9.75 3.94 2268 7.81 5.92 Alle 6154 9.57 3.13 24160 7.46 5.37 Tabel 15: Tabellen viser gennemsnitlig debutalder for alle der behandles på en af afdelingerne pr. år, og deres gennemsnitlige diabetesvarighed (prævalente). 63 af 72

Valideret Ja Afdeling Herlev Debuteret eller afsluttet Aktive Aktiv hele året Middel Middel Middel Middel Alle Debut alder Diabetes varighed Alle Debut alder Diabetes varighed 89 10.17 3.22 405 7.34 6.20 Hillerød 37 10.42 2.10 159 7.29 5.75 Århus 36 9.84 3.83 131 7.56 5.34 Randers 11 7.18 2.14 122 8.77 5.75 Hjørring 21 8.87 4.20 78 7.68 5.49 Odense 38 9.66 4.42 159 7.31 5.69 Sønderborg 21 9.74 4.86 93 8.22 5.85 Bornholm 3 11.36 0.47 12 8.44 6.39 Esbjerg 17 9.12 2.73 64 6.20 6.28 Herning 27 9.38 4.12 159 7.57 6.21 Holbæk 47 10.86 5.22 124 8.52 6.37 Kolding 35 9.56 2.92 225 8.06 6.36 Steno 9 12.45 7.94 30 11.29 8.18 Nykøbing F 10 8.88 2.72 52 8.74 6.30 Næstved 19 8.73 6.46 96 8.26 4.93 Roskilde 41 8.54 4.13 110 8.14 5.79 Viborg 25 9.57 4.21 106 7.73 5.44 Ålborg 35 10.29 4.21 128 7.74 5.10 Solglimt 2 6.27 13.23 14 8.38 9.05 Rigshospitalet 0 0 0 1 14.70 4.80 Alle 523 9.75 3.94 2268 7.81 5.92 Tabel 16: For hver afdeling viser tabellen antallet af børn, den gennemsnitlige debutalder og diabetesvarighed. Som det fremgår, er der centrene imellem stor variation i debutalder. For enkelte centre som Solglimt og Steno Diabetes Center skyldes det, at deres patientpopulation er specielt udvalgt. Debutalder og diabetesvarighed har indflydelse på HbA1c, hvorfor der netop justeres for disse variable, når HbA1c sammenlignes imellem centrene. 64 af 72

Etnicitet: let af patienter med udenlandsk herkomst veksler fra afdeling til afdeling, og generelt har børn med anden etnisk herkomst en ringere metabolisk kontrol målt som HbA1c (langtidsblodsukker) end danske børn og unge 9. let af patienter med udenlandsk herkomst er størst på Glostrup. Det skal dog bemærkes, at der på enkelte centre er forholdsvis mange uoplyste, hvilket kan dække over patienter med anden etnicitet. Der er i analyserne af HbA1c justeret for etnicitet. Per år: Valideret Ja Etnicitet Alle Uoplyst Dansk Procent Etnicitet Ikke dansk Uoplyst Dansk Ikke dansk 1996 856 29 776 51 3.39 90.65 5.96 1997 1029 36 933 60 3.50 90.67 5.83 1998 1228 35 1117 76 2.85 90.96 6.19 1999 1390 40 1262 88 2.88 90.79 6.33 2000 1548 45 1403 100 2.91 90.63 6.46 2001 1674 49 1519 106 2.93 90.74 6.33 2002 1752 52 1588 112 2.97 90.64 6.39 2003 1824 52 1656 116 2.85 90.79 6.36 2004 1980 55 1799 126 2.78 90.86 6.36 2005 2076 66 1893 117 3.18 91.18 5.64 2006 2195 63 1993 139 2.87 90.80 6.33 2007 2318 58 2112 148 2.50 91.11 6.38 2008 2426 53 2212 161 2.18 91.18 6.64 2009 2542 53 2305 184 2.08 90.68 7.24 2010 2685 51 2438 196 1.90 90.80 7.30 2011 2791 53 2523 215 1.90 90.40 7.70 Alle 30314 790 27529 1995 2.61 90.81 6.58 Tabel 17: Tabellen viser antallet og den procentvise fordeling af personer med dansk og udenlands herkomst. Ikke dansk dækker over både efterkommere og indvandrere. Dette er defineret, som i Danmarks statistik (der henvises til www.dst.dk for nærmere beskrivelse). 65 af 72

Valideret Ja Etnicitet Alle Uoplyst Dansk Procent Etnicitet Ikke dansk Uoplyst Dansk Ikke dansk Herlev 494 5 399 90 1.01 80.77 18.22 Hillerød 196 1 176 19 0.51 89.80 9.69 Århus 167 1 151 15 0.60 90.42 8.98 Randers 133 5 124 4 3.76 93.23 3.01 Hjørring 99 3 90 6 3.03 90.91 6.06 Odense 197 5 180 12 2.54 91.37 6.09 Sønderborg 114 1 106 7 0.88 92.98 6.14 Bornholm 15 0 14 1 0 93.33 6.67 Esbjerg 81 0 77 4 0 95.06 4.94 Herning 186 1 177 8 0.54 95.16 4.30 Holbæk 171 0 171 0 0 100.0 0 Kolding 260 1 245 14 0.38 94.23 5.38 Steno 39 2 34 3 5.13 87.18 7.69 Nykøbing F 62 8 51 3 12.90 82.26 4.84 Næstved 115 0 109 6 0 94.78 5.22 Roskilde 151 18 124 9 11.92 82.12 5.96 Viborg 131 1 127 3 0.76 96.95 2.29 Ålborg 163 1 152 10 0.61 93.25 6.13 Solglimt 16 0 15 1 0 93.75 6.25 Rigshospitalet 1 0 1 0 0 100.0 0 Alle 2791 53 2523 215 1.90 90.40 7.70 Tabel 18: Tre centre har en forholdsvis høj andel af patienter, hvor der ikke er oplysninger om etnicitet. Langt overvejende må disse være af dansk afstamning, da andelen på landsplan er 6%. Det bør uden store omkostninger være muligt for disse centre at få indhentet de manglende oplysninger. Såfremt data fremskaffes efter debut-skemaet er låst, kan det genoplåses af en registeransvarlig. Det er desuden muligt i fx booking systemet GS eller lign. registreringsdatabase at finde egne patienters fødeland og derved få indhentet de manglende data. 66 af 72

Klassifikation: Der er siden 2006 inkluderet alle diabetestyper i børnediabetesregisteret. Langt størsteparten er fortsat type 1 diabetes og børn med andre diabetestyper udgør kun en lille del af det samlede patient-antal, men ikke desto mindre er det interessant at bruge registerets datamateriale til at beskrive disse diabetes-former. Aktuelt er der 51 patienter med monogen diabetes, det vil sige diabetes på baggrund af mutation i et enkelt gen. Ligeledes findes der 30 patienter med type 2 diabetes. Type 2 diabetes er fortsat en klinisk diagnose, der baseres på familiær forekomst af type 2 diabetes, overvægt og patologisk per oral glukosebelastning samt fravær af autoantistoffer. Ingen af disse kriterier er entydige for type 2 diabetes, og det kan således være svært at differentiere imellem typerne. Per år: Valideret Ja Diabetes klassifikation Alle Uoplyst Monogen Type 1 DM Type 2 DM 1996 856 0 1 855 0 1997 1029 0 1 1027 1 1998 1228 0 5 1221 2 1999 1390 0 5 1383 2 2000 1548 0 5 1541 2 2001 1674 1 5 1666 2 2002 1752 1 6 1743 2 2003 1824 0 9 1811 4 2004 1980 0 13 1962 5 2005 2076 0 19 2044 13 2006 2195 2 32 2141 20 2007 2318 1 45 2249 23 2008 2426 2 46 2355 23 2009 2542 4 50 2461 27 2010 2685 3 45 2608 29 2011 2791 6 43 2715 27 Alle 30314 20 330 29782 182 Tabel 19: Tabellen viser den registrerede diabetes klassifikation for hvert år, MODY, syndromer og andre monogene former er slået sammen i en kolonne. Som det fremgår af teksten over tabellen er klassifikationen ikke nødvendigvis dækkende. Data er valideret dette år med kontakt til alle afdelingerne. let af uoplyste er heldigvis væsentligt forbedret de seneste år (tidl. har der været op til 50 uoplyste), dog er der fortsat en del hvor der mangler stillingtagen til klassifikation på årsstatus, hvorfor klassifikationen angivet ved debut er brugt. Før 2006 var registeret udelukkende til registrering af type 1 diabetes, hvorfor der kun er få med andre typer. Der arbejdes på at alle har en korrekt klassifikation. 67 af 72

Per afdeling: Valideret Ja Diabetes klassifikation Alle Uoplyst Monogen Type 1 DM Type 2 DM Herlev 494 0 19 469 6 Hillerød 196 0 0 196 0 Århus 167 0 4 162 1 Randers 133 1 0 132 0 Hjørring 99 0 0 99 0 Odense 197 1 1 190 5 Sønderborg 114 0 7 106 1 Bornholm 15 0 0 15 0 Esbjerg 81 2 0 79 0 Herning 186 1 6 178 1 Holbæk 171 0 0 168 3 Kolding 260 0 1 257 2 Steno 39 1 0 37 1 Nykøbing F 62 0 0 62 0 Næstved 115 0 0 112 3 Roskilde 151 0 1 148 2 Viborg 131 0 2 128 1 Ålborg 163 0 1 161 1 Solglimt 16 0 0 16 0 Rigshospitalet 1 0 1 0 0 Alle 2791 6 43 2715 27 Tabel 20: Tabellen viser den registrerede diabetes klassifikation for hver afdeling i 2011, MODY, syndromer og andre monogene former er slået sammen i en kolonne. Randers, Esbjerg, herning Odense og Steno har patienter, hvor der ikke er taget stilling til klassifikationen 68 af 72

Insulinregimer: Insulininjektionsmetode: Pr år Aktive Debuteret eller afsluttet Aktiv hele året Injektionsmetode Injektionsmetode Alle Uoplyst INSUFLON Pen Pumpe Alle Uoplyst INSUFLON Pen Pumpe 1996 173 59 0 104 10 683 116 1 547 19 1997 180 55 0 121 4 849 139 1 681 28 1998 245 22 0 223 0 983 102 0 866 15 1999 262 43 0 214 5 1128 98 0 1014 16 2000 356 39 1 309 7 1192 97 0 1078 17 2001 398 42 1 350 5 1276 77 1 1182 16 2002 379 57 1 318 3 1373 63 1 1275 34 2003 355 30 0 321 4 1469 69 0 1360 40 2004 447 50 0 385 12 1533 67 1 1404 61 2005 476 63 0 403 10 1600 71 1 1421 107 2006 483 58 1 417 7 1712 83 2 1495 132 2007 450 54 12 374 10 1868 98 28 1503 239 2008 442 43 50 325 24 1984 128 110 1326 420 2009 457 63 82 285 27 2085 116 137 1186 646 2010 528 46 101 333 48 2157 57 149 1023 928 2011 523 25 83 331 84 2268 53 136 936 1143 Alle 6154 749 332 4813 260 24160 1434 568 1829 7 3861 Tabel 21: Som det fremgår er datakompletheden ringe på injektionsmetode. Her er alle, hvor der ikke er en årsstatus sat til uoplyst. I denne tabel er ikke medtaget de individer, som ikke er i insulin behandling, derfor er det samlede antal mindre end i øvrige tabeller. 69 af 72

Pr. afdeling Valideret Ja Herlev Hillerød Århus Randers Hjørring Odense Sønderborg Bornholm Esbjerg Herning Holbæk Kolding Steno Nykøbing F Næstved Roskilde Viborg Ålborg Solglimt Rigshospitalet Alle Anta l Alle Debuteret eller afsluttet Uoplys t Injektionsmetode INSUFLON Pen Pump e Aktive Anta l Alle Uoplys t Aktiv hele året Injektionsmetode INSUFLON Pen Pumpe 89 3 14 63 9 405 11 19 167 208 37 1 0 34 2 159 2 0 79 78 36 0 14 14 8 131 5 13 51 62 11 0 1 4 6 122 2 30 41 49 21 1 2 17 1 78 1 0 45 32 38 3 0 28 7 159 3 1 71 84 21 1 9 10 1 93 6 10 25 52 3 0 1 2 0 12 0 1 11 0 17 0 1 12 4 64 0 0 21 43 27 0 9 13 5 159 9 16 61 73 47 10 3 23 11 124 3 4 39 78 35 2 2 22 9 225 1 0 68 156 9 0 0 8 1 30 3 0 22 5 10 1 7 1 1 52 0 6 23 23 19 1 0 17 1 96 1 0 52 43 41 1 11 24 5 110 3 10 66 31 25 0 2 18 5 106 2 13 41 50 35 1 7 21 6 128 0 13 49 66 2 0 0 0 2 14 0 0 4 10 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 523 25 83 331 84 2268 53 136 936 1143 Tabel 22: Mængden af patienter uden oplysninger er uacceptabel høj på nogle afdelingerne, men der er klart færre end sidste år. 70 af 72

Revisionpåtegning 71 af 72

Reference List (1) Beneficial effects of intensive therapy of diabetes during adolescence: Outcomes after the conclusion of the Diabetes Control and Complications Trial (DCCT). The Journal of Pediatrics 2001; 139(6):804-812. (2) Svensson J, Lyngaae-Jorgensen A, Carstensen B, Simonsen LB, Mortensen HB. Long-term trends in the incidence of type 1 diabetes in Denmark: the seasonal variation changes over time. Pediatr Diabetes 2008. (3) Svensson J, Carstensen B, Molbak A, Christau B, Mortensen HB, Nerup J et al. Increased Risk of Childhood Type 1 Diabetes in Children Born After 1985. Diabet Care 2002; 25(12):2197-2201. (4) Writing team DCCT. Retinopathy and Nephropathy in Patients with Type 1 Diabetes Four Years after a Trial of Intensive Therapy. The New England Journal of Medicine 2000; 342(6):381-389. (5) Mortensen HB, Hougaard P, Swift P, Hansen L, Holl RW, Hoey H et al. New definition for the partial remission period in children and adolescents with type 1 diabetes. Diabet Care 2009; 32(8):1384-1390. (6) Mortensen HB, Hougaard P. Comparison of metabolic control in a cross-sectional study of 2,873 children and adolescents with IDDM from 18 countries. The Hvidore Study Group on Childhood Diabetes. Diabetes Care 1997; 20(5):714-720. (7) Danne T, Mortensen HB, Hougaard P, Lynggaard H, Aanstoot HJ, Chiarelli F et al. Persistent Differences Among Centers Over 3 Years in Glycemic Control and Hypoglycemia in a Study of 3,805 Children and Adolescents With Type 1 Diabetes From the Hvidore Study Group. Diabet Care 2001; 24(8):1342-1347. (8) Kaufman FR, Halvorson M, Carpenter S. Association Between Diabetes Control and Visits to a Multidisciplinary Pediatric Diabetes Clinic. Pediatrics 1999; 103(5):948-951. (9) Nordly S, Mortensen HB, Andreasen AH, Hermann N, Jorgensen T. Factors associated with glycaemic outcome of childhood diabetes care in Denmark. Diabet Med 2005; 22(11):1566-1573. (10) Svensson J, Johannesen J, Mortensen HB, Nordly S. Improved metabolic outcome in a Danish diabetic paediatric population aged 0-18 yr: results from a nationwide continuous Registration. Pediatr Diabetes 2008; %20. (11) Craig ME, Handelsman P, Donaghue KC, Chan A, Blades B, Laina R et al. Predictors of glycaemic control and hypoglycaemia in children and adolescents with type 1 diabetes from NSW and the ACT. Med J Aust 2002; 177(5):235-238. (12) Rewers A, Chase HP, Mackenzie T, Walravens P, Roback M, Rewers M et al. Predictors of Acute Complications in Children With Type 1 Diabetes. JAMA 2002; 287(19):2511-2518. 72 af 72