Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Transkript

1 Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

2 Hovedpunkter Diabetes og kvalitetsudvikling Indberetninger Datakomplethed Behandlingskvaliteten Regionale audits Forskning

3 Diabetes og kvalitetsudvikling Formålet er: at sikre udviklingen i diabetesbehandlingen kommer alle patienter til gode. Hensigten er, at stimulere til læring og udveksling af viden Der er mere end voksne patienter i DK med diabetes

4 Dansk Voksen Diabetes Database Formandskabet er: Peter Rossing, forskningsleder, professor, dr. med Søren Friborg, tidl. Chef for DAK-E, sluttede sept Jette Kolding Kristensen, praktiserende læge, lektor, ph.d Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, MBA, Cand. Cur. Styregruppe Faglige eksperter Herunder en repræsentant fra Diabetesforeningen

5 DVDD Belyser: Om kvaliteten af den danske behandling af patienter med diabetes opfylder de fastlagte standarder Om der er klinisk betydningsfuld variation i behandlingen mellem regioner og intraregionalt Udviklingen af målopfyldelsen for behandlingen over tid

6 Indberetninger Diabetesambulatorier: Almen praksis: % af alle patienter med type 2 diabetes formodes behandlet i almen praksis

7 Datakomplethed Diabetesambulatorierne indberetter til DVDD, og de fleste har en datakomplethed på 90% Enkelte afdelinger lever ikke op til regionernes øvrige niveau Antallet af registrerede diabetes patienter vil i de kommende år stige betragteligt

8 Behandlingskvaliteten Indikatorområder Metabolisk eller glykæmisk regulering. 1.a + 1.b Hypertension. 2.a + 2.b Lipider. 3.a + 3.b Albuminuri. 4.a + 4.b Komplikationsscreening: øjenundersøgelse. 5.a + 5.b Komplikationsscreening. 6

9 Oversigt over udviklingen af indikatorresultater på landsplan Diabetesambulatorier Almen Praksis 80% af alle patienter med type 2 diabetes formodes behandlet i almen praksis

10 Diabetesambulatorier Aktuelle år Tidligere år Std. Std. Uoplyst / /10 % opfyldt (%) Andel 95% CI Andel Andel 1a. Mindst én gang om året har fået målt HbA1c 95 ja (0) 98 (98-99) b. Type 2, HbA1c>=7/53, ikke i antidiab. behandling (0) 3 (3-4) 2 6 2a. Mindst én gang om året har fået målt blodtryk 95 ja (0) 95 (95-96) b. Type 1, blodtryk>140/90, ikke i antihyp. behandling <20 nej (0) 31 (30-33) b. Type 2, blodtryk>140/90, ikke i antihyp. behandling <20 ja (0) 15 (14-16) a. Mindst hvert 2. år har fået foretaget lipidstatus 95 ja (0) 98 (97-98) b. Type 2, LDL over 2,5 som ikke er i lipidsænk. beh. (80) 40 (38-42) a. Mindst hvert 2. år er blevet undersøgt for albuminuri 95 ja (0) 95 (95-95) b. Albuminuri, ikke i ACE-hæmmer/ATII-rec.anta. (38) 27 (26-28) a. Mindst hvert 2. år har fået foretaget øjenundersøgelse 90 ja (0) 91 (90-91) b. Mindst hvert 4. år har fået foretaget øjenundersøgelse 95 ja (0) 95 (95-96) Mindst hvert 2. år har fået foretaget fodundersøgelse 95 nej (0) 92 (92-93) All-or-None, alle undersøgelser (minus øjenus.) (0) 85 (85-86) 79 74

11 Praksissektoren Aktuelle år Tidligere år Std. Std. Uoplyst / /10 % opfyldt (%) Andel 95% CI Andel Andel 1a. Mindst én gang om året har fået målt HbA1c 95 ja (0) 96 (95-96) b. Type 2, HbA1c>=7/53, ikke i antidiab. behandling (0) 7 (6-8) 9 8 2a. Mindst én gang om året har fået målt blodtryk 95 nej (0) 93 (93-94) b. Type 2, blodtryk>140/90, ikke i antihyp. Behandling <20 ja (0) 12 (10-14) a. Mindst hvert 2. år har fået foretaget lipidstatus 95 nej (0) 93 (92-94) b. Type 2, LDL over 2,5 som ikke er i lipidsænk. beh. (8) 45 (43-48) a. Mindst hvert 2. år er blevet undersøgt for albuminuri 95 nej (0) ) b. Albuminuri, ikke i ACE-hæmmer/ATII-rec.anta. (0) 31 (29-32) a. Mindst hvert 2. år har fået foretaget øjenundersøgelse 90 nej (0) 41 (40-43) b. Mindst hvert 4. år har fået foretaget øjenundersøgelse 95 nej (0) 41 (40-43) Mindst hvert 2. år har fået foretaget fodundersøgelse 95 nej (0) 91 (90-92) All-or-None, alle undersøgelser (minus øjenus.) (0) 47 (45-48) 47 42

12 Regionale audits Fokus på: Variation intraregionalt Læring og kvalitetsforbedring Klynger, det vil sige diabetesambulatorie og klynger af praktiserende læger omkring

13 Forskning Det primære formål er kvalitetssikring Data anvendes også til forskning

14 Sammenfattende Årsrapporten giver et overblik over kvaliteten af diabetesbehandlingen i DK Databasen bidrager til kvalitetssikring og kvalitetsforbedring Antallet af data stiger de kommende år Fokus på klynger Samarbejde med Dansk Børnediabetes Database og Landsdækkende kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati Dansk Voksen Diabetes Database Dansk Børnediabetes database Den nationale øjendatabase

15 Tak for opmærksomheden Referencer 1:Dansk Voksen Diabetes Database. Dokumentalistrapport, version 2.3, juni 2012: betes/indikators%c3%a6t/dokumentalistrapport 2: Dansk Voksen Diabetes Database. Årsrapport 2012: e-kvalitetsdatabaser/ 3: