DA Det Europæiske Råd i 2013 FEBRUAR 2014

DA Det Europæiske Råd i 2013 FEBRUAR 2014

Det Europæiske Råd i 2013 FEBRUAR 2014

Denne brochure er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådet www.european-council.europa.eu Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 ISBN 978-92-824-4157-2 doi:10.2860/72717 ISSN 1977-3145 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium Trykt på økologisk papir

Indholdsfortegnelse Det Europæiske Råd i 2013 af Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd På vej til genopretning 5 Et stærkere euroområde 6 Vækst og beskæftigelse 10 Unionen i verden 15 Demokrati og indbyrdes afhængighed 19 Fornyelse forude 23 Konklusioner fra Det Europæiske Råd og erklæringer fra stats- og regeringscheferne 25 3

4 Det Europæiske Råd, december 2013

På vej til genopretning For Europa var 2013 et»mellemliggende«år efter den voldsomme storm, men inden de mørkeste skyer havde spredt sig. De opslidende år med brandslukning begyndte at give resultat: Spændingerne på markedet aftog i løbet af året, og vi kunne trygt sige, at de eksistentielle trusler fra den finansielle krise nu klart lå bag os. Men vores lande sad og sidder fortsat fast i en dyb økonomisk krise med beskæftigelse og vækst som de vigtigste problemstillinger. Så vi koncentrerede os først og fremmest om at accelerere bevægelsen i retning af økonomisk genopretning. Det Europæiske Råd i 2013 dækker institutionens aktiviteter i det forløbne år. Året igennem stod kampen for beskæftigelse klart øverst på ledernes dagsorden. Men vi styrkede også Den Økonomiske og Monetære Union yderligere med nye etaper for bankunionen, vedtog EUbudgettet for resten af tiåret og fokuserede på strategiske forbindelser med globale partnere og nabolande, navnlig Ukraine. Vores institution samler Den Europæiske Unions topledere omkring bordet: de 28 stats- og regeringschefer, formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd. Det er vores opgave at udstikke Unionens strategiske kurs. Vi fastlægger de politiske prioriteter, og vi påtager os et ansvar i krisesituationer. Vores møder starter med en drøftelse med Europa-Parlamentets formand. Unionens højtstående repræsentant deltager i alle diskussioner vedrørende udenrigsanliggender, og direktøren for Den Europæiske Centralbank deltager ofte, når det drejer sig om økonomiske anliggender. Det Europæiske Råds møder er begivenheder, hvor der sker noget, og hvor der træffes beslutninger. De indgår desuden i en proces, og den blotte udsigt hertil afføder forberedelser og sætter ting i bevægelse i hele Unionen. I løbet af 2013 tog vi imod nye kolleger og sagde farvel til andre efter regeringsændringer i Bulgarien, Cypern, Italien, Luxembourg, Malta, Slovenien og Tjekkiet. Vi afholdt i alt seks formelle møder i Det Europæiske Råd og ét euroområdetopmøde et tempo, der i sig selv bekræfter, at vi har bevæget os ind i mere smult vande. Halvvejs inde i året havde vi fornøjelsen af at hilse Kroatien velkommen som Unionens otteogtyvende medlemsstat, samtidig med at vi er rede til at forhandle med andre lande i regionen, ikke mindst Serbien. En kraftig påmindelse om det andet fælles mål, nemlig at vi arbejder i fællesskab, ikke blot for at øge de europæiske borgeres velstand, men også for at grundmure freden mellem de europæiske stater. 5

Et stærkere euroområde 6 I 2013 var hovedmålet ikke længere at sikre euroområdets stabilitet, men at åbne og afkorte vejen til økonomisk genopretning i Unionen som helhed. Dette indebar arbejde på fire parallelle fronter: Den første var at bevare den finansielle stabilitet, og selv om den akutte krise stilnede af, var der i løbet af året tidspunkter, hvor der var behov for en hurtig indsats, navnlig i forbindelse med Cyperns banksystem. Den anden front fokuserede på en fortsat styrkelse af grundlaget for Den Økonomiske og Monetære Union. Den tredje var at forbedre vores økonomiers modstandsdygtighed gennem sunde og bæredygtige offentlige finanser og øget konkurrenceevne. Og den fjerde og sidste front der var særlig påtrængende i betragtning af den sociale nød var bekæmpelsen af arbejdsløsheden gennem øjeblikkelige og målrettede foranstaltninger. Denne overordnede strategi styrede Det Europæiske Råds medlemmers økonomiske beslutningstagning året igennem. I nogle faser koncentrerede vi os om ét bestemt element, og i andre om et andet, men sørgede for, at ingen blev forsømt. Lederne er fuldt ud opmærksomme på, at alle elementerne hører uløseligt sammen, og at indsatsen på kort sigt og på lang sigt ikke kan behandles hver for sig. Tag f.eks. blot alt det arbejde, vi har gjort for at indføre bankunionen: Det tager ikke kun sigte på at styrke arkitekturen i den monetære union, men i en situation, hvor kredittørken i visse lande hindrede den økonomiske genopretning, blev den også en integrerende del af vores kamp for beskæftigelse. Hånd om bankerne Da Det Europæiske Råd på mødet i juni 2012 besluttede at gå fra et kludetæppe af nationale bankordninger til en bankunion, vidste vi, at dette ville blive en trinvis proces. Når man bevæger sig fra et uholdbart udgangspunkt til et solidt slutpunkt, er det på en måde et spørgsmål om brobygning. Bankunioner består af tre dele tilsyn med de deltagende banker, afvikling af nødlidende banker og kundeindskudsgarantier. Hvad angår tilsyn er vi næsten nået til vejs ende. Ved opstartsfasens afslutning blev Danièle Nouy i slutningen af 2013 udnævnt til formand for det fælles tilsynsråd, og Den Europæiske Centralbank igangsatte som den nye tilsynsførende det foreløbige sundhedstjek af alle banker. Den fælles tilsynsmekanisme vil være funktionsdygtig i november 2014. På det politiske plan var hovedopgaven i 2013 at nå til enighed om afvikling af banker. Når først banktilsynet bliver europæisk, kan man simpelt hen ikke overlade det til de enkelte lande at håndtere bankkrak. På vores seneste møde i 2012 havde vi sat os et fast mål: enighed Ved forhandlingsbordet i Det Europæiske Råd

om afvikling inden udgangen af 2013. Dette blev først og fremmest styret af finansministrene, men Det Europæiske Råd fulgte det hele nøje og tog bestik af fremskridtene på de fleste af vores møder. I december 2013, igen sent på natten før Det Europæiske Råds møde, nåede finansministrene til enighed om den fælles afviklingsmekanisme og om den fælles afviklingsfond. Det ser nu ud til, at der vil kunne opnås endelig enighed med Europa-Parlamentet inden udløbet af dets valgperiode i foråret 2014. For så vidt angår beskyttelse af kundernes indskud blev der i december opnået enighed om et nyt direktiv, der vil indføre harmoniserede indskudsgarantiordninger i alle medlemsstaterne. Så for alle de tre dele er broerne klar eller under bygning, og vi vil snart kunne krydse dem. Omfanget af denne bedrift, kun atten måneder efter beslutningen om at skabe en bankunion, må ikke undervurderes. For euroområdet er det det største spring fremad siden indførelsen af euroen, og efter EU s standarder sker det med lysets hastighed. Debat om budgetspørgsmål Det at få den offentlige gæld og de offentlige underskud under kontrol var et nøgleelement i at få finanskrisens stormvejr til at lægge sig. Siden 2010 er de finanspolitiske regler blevet strammet på forskellige måder, og specielt landene i euroområdet er begyndt at samordne deres budgetcyklusser mere intenst. Dette arbejde har spillet en ikke ubetydelig rolle med hensyn til at genoprette tilliden til de offentlige finanser, som er meget synlig i de lavere rentespænd sammenlignet med tidligere år. Mellem 2009 og 2013 er de offentlige underskud i hele euroområdet gennemsnitligt blevet mere end halveret. Finanspolitisk konsolidering har aldrig været et mål i sig selv, men et middel til at genoprette vækst og beskæftigelse på et holdbart grundlag. Alligevel udviklede der sig i foråret 2013 en debat om en fælles budgetstrategi for vore 28 økonomier. Men for alle medlemmerne af Det Europæiske Råd og mig selv var og er debatten om»besparelser eller vækst«et falsk dilemma. Hvem kunne man forestille sig var imod økonomisk vækst men man kan ikke løse en gældskrise ved hjælp af mere offentlig eller privat gæld. Faktum er, at visse lande ikke havde noget andet valg end at genoprette deres finansielle troværdighed. Den egentlige debat som vi havde på vores møder i marts og juni drejer sig om timingen og rækkefølgen af konsolideringsbestræbelserne. Det er op til hvert enkelt land at finde det rigtige tempo og den rigtige balance for at nedbringe sit underskud og sin gæld, men det er i denne forbindelse afgørende vigtigt, at de enkelte lande altid tager hensyn til virkningerne for hele området. Vores fælles EU-regler giver lige præcis landene mulighed for at fokusere på strukturelle, og ikke kun nominelle, finanspolitiske mål. Som vi understregede igen i marts, eksisterer mulighederne enten i stabilitets- og vækstpagten eller i finanspagten, der trådte i kraft den 1. januar 2013. Retningen er vigtigere end hastigheden. I marts og juni drøftede lederne også Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension, f.eks. ved at 7

understrege værdien af sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer. Vi understregede behovet for en konstruktiv dialog mellem arbejdsmarkedets parter. Under en del af Det Europæiske Råds møde i juni deltog for første gang nogensinde de europæiske arbejdsmarkedsparter, der repræsenterer store virksomheder og SMV er, offentlige tjenester og fagforeninger. Tilskyndelse til økonomiske reformer Som led i det europæiske semester delte lederne regelmæssigt deres erfaringer med at gennemføre vanskelige økonomiske reformer. Der gennemføres reformer overalt i Europa, ikke mindst i de lande, der er under størst pres fra krisen, og det bærer tydeligvis allerede frugt. Stigningen i væksten skyldes i vid udstrækning eksporten, og det er et godt tegn på en forbedret konkurrenceevne. Dette er godt nyt for alle. I forbindelse med krisen så vi tydeligt, at det, der sker i ét land, kan berøre dem alle. De nationale valg om reformer eller tilpasning foregår ikke i et vakuum: Alle lande har naboer, handelspartnere, valutasammenhænge. Fordi euroområdet er mere end blot summen af dets enkelte bestanddele, er den gensidige afhængighed vigtig. Foranstaltninger, der isoleret set kunne give mening for et givet land, har måske ikke helt den samme virkning i en bredere kontekst. Det er meget vigtigt at se på det overordnede billede, og det er også det, som Det Europæiske Råd skal. I løbet af året diskuterede vi nye midler til at tilskynde til nationale økonomiske reformer som led i bestræbelserne på at styrke Den Økonomiske og Monetære Union. Én fremgangsmåde er at udvikle partnerskaber mellem nationale regeringer og EU-institutioner for at stimulere reformer for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Da dette område endnu ikke var blevet udforsket, opstillede vi i juni en række principper (såsom behovet for stærkt nationalt ejerskab) og nåede til enighed om målene. På mødet i december tog lederne diskussionen op og nåede til enighed om karakteren af partnerskaberne der skal bygge på et system af indbyrdes aftalte kontraktordninger og tilhørende solidaritetsmekanismer men det lykkedes ikke at skabe konsensus om alle aspekterne. Det Europæiske Råd vil derfor vende tilbage til spørgsmålet i efteråret 2014. Nogle af Det Europæiske Råds møder er vigtige, fordi de ikke blev afholdt. Den finansielle uro i Cypern sidste år skilte sig ud i denne henseende. Som følge af landets banksektors eksponering for situationen i Grækenland var landet i månedsvis på randen af en stor finansiel krise. Lederne, der naturligvis var bekymrede, overlod sagen til deres finansministre. Da uroen endelig brød ud i marts 2013, forhandlede euroområdets ministre en redningspakke på 10 mia. EUR på plads med den cypriotiske regering. Aftalens vilkår der berørte såvel lokale sparere og rige udenlandske indskydere blev afvist af parlamentet i Nicosia et par dage senere, hvilket førte til en politisk hårdknude og usikkerhed. At indkalde hele Det Europæiske Råd om Cypern med få timers varsel var en kriseforanstaltning, jeg helst ville være foruden. Jeg holdt mig i tæt kontakt med andre medlemmer og arrangerede et møde i Bruxelles med Cyperns nye præsident, Nicos Anastasiades, formændene for Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen samt Den Internationale Valutafonds administrerende direktør. Det var på dette møde, kort før midnat søndag den 24. marts, efter en hel dags følsomme drøftelser, at vi nåede frem til en løsning. Denne aftale blev derefter drøftet og godkendt af finansministrene. For Den Europæiske Union var dette ikke den mest glorværdige episode. Men finansmarkederne reagerede forholdsvis afdæmpet. Det var et klart tegn om, at fasen med for store udsving er forbi. Det er tydeligt, at budskabet om, at de europæiske ledere vil gøre»det, 8

der skal til«for at opretholde den finansielle stabilitet, er gået igennem. Tre måneder senere kom bekræftelsen af, at Letland ville indføre euroen fra 1. januar 2014, som en yderligere bekræftelse af tiltroen til Den Økonomiske og Monetære Union. Drøftelser i Det Europæiske Råd 9

Vækst og beskæftigelse Da året gik på hæld, var væksten langt om længe ved at vende tilbage forsigtigt, men reelt nok. Men der er en naturlig tidsforsinkelse mellem vækstens og beskæftigelsens tilbagekomst. Derfor var det fortsat første prioritet for Det Europæiske Råd i 2013 at sætte gang i jobskabelsen. Kampen om jobs I alt for mange lande har fem år med lav vækst eller recession haft katastrofale følger for beskæftigelsen. Det er i de seneste år blevet klart for lederne, at arbejdsløsheden i hele Unionen er et fælles problem, og at bekæmpelsen af den er et fælles ansvar økonomisk, socialt og politisk. Dette gælder navnlig for ungdomsarbejdsløsheden, der er steget til uacceptable højder med et tragisk spild af talent og energi til følge. Når det drejer sig om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, er de nationale regeringer naturligvis i første linje, men vi forsikrede i Det Europæiske Råd om, at der var EU-midler til rådighed til at bakke de nationale foranstaltninger op. I februar satte vi store beløb af til dette formål i Unionens næste syvårsbudget: 6 mia. EUR (senere forhøjet til 8 mia. EUR i Europa-Parlamentet). De fleste af disse midler vil blive frigivet inden udgangen af 2015. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet vil hjælpe de hårdest ramte medlemsstater med at rulle deres nationale ungdomsgarantiordninger ud en række foranstaltninger til at sikre, at hver eneste ung får et godt tilbud om job, uddannelse eller praktikophold senest fire måneder efter at have forladt skolen eller være blevet arbejdsløs. På baggrund af Finlands og Østrigs succes med sådanne ordninger gav samtlige medlemsstater i april tilsagn om at indføre ungdomsgarantihandlingsplaner i deres egne lande. Præsidenterne og premierministrene har fulgt dette nøje, bl.a. på konferencerne om ungdomsbeskæftigelse indkaldt af kansler Angela Merkel i Berlin i juli og af præsident François Hollande i Paris i november. I årets løb vedtog lederne på flere møder i Det Europæiske Råd tiltag for hele EU: fremme af erhvervsuddannelse, lærepladser af høj kvalitet eller grænseoverskridende mobilitet gennem Euresportalen og programmet Erasmus+ og inddragelse af alle partnerne, lige fra skoler, sociale organisationer og lokale myndigheder til store og små virksomheder. Fra marts til december arbejdede vi sammen med Den Europæiske Investeringsbank om at overvinde den finansielle fragmentering i svage økonomier og forbedre kreditadgangen for SMV er. Den kapitalforøgelse på 10 mia. EUR, som Det Europæiske Råd vedtog i 2012, satte banken i stand til at øge sit udlån med 38 % til 62 mia. EUR i 2013 til finansiering af vækst- og beskæftigelsesprojekter i hele Unionen. Konkurrenceevne i den digitale tidsalder Nye konkurrenter, en aldrende befolkning, afindustrialisering, teknologiske revolutioner... sådanne udfordringer berører hvert enkelt af vores lande i forskellig grad, men uden undtagelse. Euro eller ikke euro, Union eller ikke Union, udfordringerne må og skal tages op, og det er derfor, jeg har insisteret på at lægge stor vægt på Europas konkurrenceevne på hvert eneste af Det Europæiske Råds møder. Vores lande kan ikke se bort fra de langsigtede tendenser, der ligger bag de øjeblikkelige udfordringer. Tag f.eks. de høje energipriser, der udgør en tung byrde for virksomheder og forbrugere i hele Europa. Uden et egentligt europæisk indre marked for energi 10

Presseerklæringer efter konferencen om ungdomsbeskæftigelse, Paris, november 2013 Ledere og beskæftigelsesministre ved konferencen om ungdomsbeskæftigelse, Berlin, juli 2013 11

Første halvår 2013 Irland varetager det roterende formandskab for EU s ministerråd. vil vores medlemsstater næppe kunne konkurrere ordentligt i en verden, hvor Europa er på vej til at blive det eneste kontinent, der er afhængigt af energiimport skifergasrevolutionen i USA er blot én af de faktorer, der har ændret spillets regler. I maj afsatte Det Europæiske Råd derfor et helt møde til dette spørgsmål og traf beslutninger for at fjerne hindringerne på energiområdet, udvide valget af energikilder og nedbringe energiudgifterne for virksomheder og husholdninger. Foruden energi sakker for mange andre sektorer i det indre marked stadig bagud. Ikke mindst tjenesteydelser, den digitale økonomi, telesektoren og transportinfrastruktur alle sammen områder, hvor det ville gøre en betydelig forskel at nedbryde barrierer. For at medvirke til at give virksomhederne større udbytte bør det indre markeds regler være lette og velegnede det er bare almindelig sund fornuft for alle Det Europæiske Råds ledere, og det er noget, vi har mindet om ved flere lejligheder i år. Formålet med at have fælles regler er lige præcis at mindske bureaukratiet. Når det lykkes, dropper vi 28 regelsæt og indfører ét. Lige vilkår for alle. Paradoksalt nok er Europa fortsat et fragmenteret marked inden for online- og telekommunikationsøkonomien. Tidligere var vi førende med alt det digitale, men nu sakker vores økonomier agterud. Denne bekymring var tydeligt mærkbar omkring bordet i oktober på Det Europæiske Råds»digitale«møde. Vi nåede til enighed om en række foranstaltninger til at forbinde kontinentet og bringe det digitale område på niveau, hvilket i høj grad vil være til gavn for erhvervslivet. Foruden infrastruktur og regler drejer det sig også om kvalifikationer: Fremtidens jobs bliver alle digitale, eller i det mindste delvis, og i 2015 vil der kunne være 900 000 ubesatte IT-stillinger i Europa. Derfor fordoblede vi i oktober bevillingerne til digital uddannelse og omskoling og iværksatte et EU-dækkende samarbejde om digitale jobs. 12

Andet halvår 2013 Litauen varetager det roterende formandskab for EU s ministerråd. På samme topmøde insisterede lederne på, at det er nødvendigt at styrke innovationen og evnen til at iværksætte i vores samfund og at medvirke til, at forskning og idéer kan udmøntes i globale kommercielle succeser. Tilfældigvis havde Den Europæiske Patentmyndighed ugen før i München fejret 40-årsdagen for sin oprettelse samt det nye fælles EUpatent, det længe ventede gennembrud, der inden længe vil reducere innovationsomkostningerne i hele EU. Investering i fremtiden Den Europæiske Unions vigtigste redskab til en fælles indsats for vækst og beskæftigelse er dens budget på en billion EUR. Disse budgetter fastlægges for syv år ad gangen, og i vinteren 2013 skulle vi træffe afgørelse om budgettet for perioden frem til 2020. Selv om dets størrelse er begrænset sammenlignet med de nationale budgetter (1 % af det samlede BNP), kan det, fordi det først og fremmest er et investeringsbudget, alligevel have en væsentlig indvirkning på væksten. De tre hovedspørgsmål hvor stor er puljen? Hvor kommer pengene fra? Hvad skal de bruges til? stilles af lederne i Det Europæiske Råd. På to særlige møder en opstart i november 2012 og et afgørende 24-timers maratontopmøde i februar 2013 (mit længste nogen sinde) fik jeg forhandlet en endelig aftale på plads mellem lederne. Hver især forsøgte naturligvis at opnå den bedste løsning for sit eget land og sine egne borgere, hvilket er helt legitimt. Det vigtige for mig var dog, at vi nåede frem til en god løsning for Europa som helhed: et moderniseret, realistisk budget, der fokuserer på de mest presserende behov, og som er fremtidssikret. Denne aftale fra februar krævede alle 27 lederes enstemmige godkendelse i en tid med stramninger i alle vores lande. Som overalt i Europa skulle der fokuseres meget på at gøre mere med færre penge og på at sikre, at hver eneste euro ville få størst mulig virkning. Det var dog vigtigt ikke at forpasse muligheden for at fremme beskæftigelse og vækst mest muligt i alle europæiske lande. Med betydelig deltagelse af 13

Europa-Kommissionen og dens formand, José Manuel Barroso, opnåede vi til sidst en stigning på 40 % inden for innovation og konkurrenceevne samt øjeblikkelige foranstaltninger mod arbejdsløshed, og vi undgik nedskæringer i den internationale udviklingsbistand. Under ledelse af det irske formandskab for ministerrådet blev der inden sommeren indgået en endelig aftale med Europa-Parlamentet, der muliggør udnyttelsen af midler lige fra budgetperiodens start. I tider med finanspolitisk konsolidering, hvor de offentlige midler er under pres, bliver retfærdighed endnu mere afgørende for borgerne. Hvert år går der dog rystende mange penge tabt på grund af skattesvig og skatteunddragelse. I kølvandet på flere nationale skandaler opstod der et usædvanligt momentum, der gjorde det muligt for os at tage kampen op på dette følsomme område på vores møde i maj. Omkring bordet var der ingen tvivl om, at det kun er ved en kombineret indsats, at vi kan vinde den globale kamp mod skattesvig og skatteunddragelse et budskab, der eftertrykkeligt blev fremsat et par uger senere på G8-mødet i Lough Erne af værten David Cameron. Der er igangsat forandringer, og jeg er overbevist om, at de vil skabe yderligere fremskridt i det kommende år. 14 Den Europæiske Patentmyndigheds 40-års jubilæum, München, oktober 2013

Unionen i verden Euromaidan I et europæisk perspektiv udspillede dette års mest betydningsfulde begivenhed sig uden tvivl ved årets udgang på Kievs uafhængighedsplads,»maidan«. I november, forud for topmødet i Vilnius mellem EU og vores østlige naboer, havde vi været meget tæt på at undertegne en associeringsaftale med Ukraine, der ville have bragt landet politisk og økonomisk tættere på Europa. På topmødet i Vilnius, der blev forberedt i nært samarbejde med det litauiske formandskab for Rådet, gjorde vi betydelige fremskridt med hensyn til lignende aftaler med Georgien og Moldova. Det ukrainske lederskab trak sig imidlertid i sidste øjeblik, idet det i stedet foretrak tættere forbindelser med Rusland en beslutning, der udløste store protester i hele landet. I begyndelsen af 2014 havde de udviklet sig til en dyb politisk krise og en eskalering af vold og drab. I skrivende stund hvor Ukraines politiske skæbne stadig er uvis står Europas tilbud om tættere associering stadig ved magt. Betingelserne var næsten opfyldt. Den ukrainske befolkning har på modig vis gjort det klart, at den ønsker at leve i et frit, uafhængigt og forenet land med tætte forbindelser til Den Europæiske Union. Tiden er på dens side. Fælles ansvar Mens Ukraine for fem år siden, hvis jeg må overdrive lidt, kun blev betragtet som interessant for Østeuropa, indser alle ledere fra Portugal til Nederlandene eller Irland i dag tydeligt, at begivenhederne i Kiev angår os alle. På samme måde indser alle nu, at uroen i Nordafrika ikke blot påvirker Italien, Malta eller Spanien, men hele Europa. På Det Europæiske Råds møde i februar på toårsdagen for det arabiske forår gjorde lederne status over Europas støtte til overgangen til demokratisk styre i regionen. De seneste begivenheder i Egypten et land, jeg selv besøgte i begyndelsen af januar 2013 har endnu engang fremhævet, hvor udfordrende en sådan overgang kan være. Fælles naboskab, fælles ansvar. En fælles grænse indebærer også et fælles ansvar. Dette havde aldrig været tydeligere end efter, at hundredvis af asylansøgere på tragisk vis mistede livet ud for Lampedusas kyst i Middelhavet i begyndelsen af oktober. Denne begivenhed rystede den europæiske befolkning. Da lederne mødtes kort tid efter, opfordrede vi til målrettet handling for at undgå tab af liv til søs. For at undgå at sådanne tragedier sker igen, må Den Europæiske Union fortsat samarbejde med oprindelsesog transitlandene om at tackle de grundlæggende årsager til ulovlige migrationsstrømme, idet de tre principper om forebyggelse, beskyttelse og solidaritet følges. I december drøftede Det Europæiske Råd rapporten fra taskforcen vedrørende Middelhavet som optakt til den videre indsats. I maj besøgte jeg Tyrkiet, et kandidatland, og inviterede premierminister Recep Tayyip Erdogan til Bruxelles. Den tyrkiske anmodning om stærke forbindelser med Den Europæiske Union var klar. Selv om der siden da har været spændte situationer internt i landet, er tiltrædelsesforhandlingerne, i forbindelse med hvilke et nyt kapitel blev indledt i efteråret, fortsat en vigtig drivkraft for reformer. Internationale møder I hele 2013 var vi bestandigt optaget af den dramatiske situation i Syrien, fra drøftelserne om en våbenembargo i foråret til processen, der førte til 15

Genève II-fredskonferencen ved årets udgang. Der var nogle anspændte situationer i tilknytning til G20- topmødet i Skt. Petersborg, som blev fulgt op af en stærk fælles holdning fra de 28 udenrigsministre i Vilnius. Unionen var fortsat forpligtet til princippet om en politisk løsning. Vi bekræftede på ny Den Europæiske Unions fulde engagement i FN s bestræbelser på at bringe den uacceptable vold til ophør og på at få alle parter til forhandlingsbordet. Vellykkede forhandlinger kan endog føre til en bredere positiv dynamik i regionen et emne, jeg tog op på vegne af Unionen i min tale til FN s Generalforsamling i september. I mellemtiden fortsætter Den Europæiske Union med at føre an i den humanitære indsats i Syrien med mobilisering af over 2,6 mia. EUR i alt, og den yder stærk støtte til Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben i forbindelse med destruktionen af Syriens arsenaler af kemiske våben. Europas forbedrede interne økonomiske situation kom til udtryk eksternt. For første gang siden 2010 var euroområdet ikke længere i søgelyset på G8- eller G20-mødet. På G20-topmødet i Skt. Petersborg i september blev euroen stort set ikke nævnt. I tilknytning til G8-mødet i Lough Erne i juni indledte vi sammen med præsident Barack Obama de transatlantiske frihandelsforhandlinger et lovende og stærkt tiltag med potentiale til at skabe flere hundrede tusinde jobs på begge sider af Atlanterhavet. Den Europæiske Union er også ved at afslutte en aftale med Canada og arbejder på aftaler med Vietnam, Indien, Indonesien, Mercosur og Japan. Den Europæiske Union fulgte meget nøje beskyldningerne mod den amerikanske efterretningstjeneste og de dertil knyttede spørgsmål vedrørende databeskyttelse, der kom frem i løbet af året. Det var et spørgsmål, der blev udførligt behandlet, da vi mødtes i oktober og iværksatte et fælles initiativ om bilaterale samtaler med USA, hvori alle medlemsstater kan deltage. I januar 2013 bragte topmødet mellem Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater og Den Europæiske Union adskillelige ledere til Santiago de Chile ved foden af Andesbjergene. I løbet af året afholdt Den Europæiske Union et bilateralt topmøde med Rusland et udfordrende forhold, som vi drøftede indgående på Det Europæiske Råds møde i marts samt med Kina, Japan, Sydafrika, Brasilien, Republikken Korea og øvrige strategiske partnere. Forsvar Årets sidste møde i Det Europæiske Råd var i det store og hele helliget forsvaret både dets sikkerhed samt dets industri og jobperspektiver. Det var den første dybtgående drøftelse om emnet på vores niveau siden 2008. Vores lande forventes at påtage sig et større ansvar for sikkerheden i vores udvidede region i en tid med store budgetmæssige begrænsninger. På vores møde i december 2012 havde vi igangsat et forberedende arbejde på tre områder: forsvarskapacitet, forsvarsindustrien og vores fælles EU-operationer. I første omgang sluttede NATO s generalsekretær sig til os, og vi nåede til enighed om konkrete skridt inden for alle tre områder. Hovedpunktet i vores drøftelser var at finde frem til, hvordan vi, dvs. de medlemsstater, der ønsker at deltage, bedre kan samarbejde om forsvarsaktiver, udvikling, erhvervelse, anvendelse og bevaring af aktiver såsom droner, systemer til lufttankning eller næste generation af satellitkommunikation. Langsigtede investeringer kan være med til at sætte skub i innovation og teknologi, hvilket også kan give yderligere fordele ikke mindst i form af beskæftigelse. Med hensyn til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik var det vores mål at handle bedre og hurtigere, når vi griber ind sammen, både i militære og civile operationer, og at forbedre finansieringssystemet. Det Europæiske Råd vil vurdere konkrete fremskridt på alle disse områder i juni 2015. I 2013 var vi også vidne til fornyet europæisk engagement i Afrika. Sikkerheds- og udviklingsanliggender i Sahel- og Sahararegionen påvirker vores egen sikkerhed direkte. Den Europæiske Union støttede den franskledede fredsbevarende indsats for at undgå, at terroristerne tog over i Mali, og for at bringe borgerkrigen i Den Centralafrikanske Republik til ophør. I sidstnævnte tilfælde bidrager vi med 50 mio. EUR til den afrikanske fredsbevarende mission og yder 60 mio. EUR i humanitær bistand til en nødlidende befolkning. På mødet i december anmodede Det Europæiske Råd den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om at planlægge en Banguibaseret EU-mission i 2014. Dette viser, hvor vigtigt det er for de europæiske lande at have egnede udrykningsberedskaber og koordinationsmetoder på plads, så vi kan leve op til vores ansvar, når der er behov for det. 16

Topmøder og træf med tredjelande 17

Latinamerikanske, caribiske og europæiske ledere ved mødet mellem EU og CELAC, Santiago de Chile, januar 2013 18

Demokrati og indbyrdes afhængighed De sidste fire-fem år har gjort indhug i den europæiske idé. Det har været nødvendigt at træffe vanskelige og upopulære beslutninger for at komme ud af krisen, og i samme ombæring er EU-institutionerne også blevet tvunget ind i nye roller for at bidrage til at forbygge en gentagelse. 2014-valget til Europa-Parlamentet i maj nærmer sig, og vi må erkende, at offentlighedens skuffelse over Unionen er et spørgsmål, der vækker stor bekymring. Resultater og overbevisning I sidste ende vil det være resultater, der bedst kan overbevise befolkningerne: at væksten vender tilbage, at der skabes arbejdspladser, at der er tydelige tegn på, at det arbejde, som samfund og regeringer udfører individuelt og i fællesskab som Union er umagen værd. Og da arbejdsløshed er befolkningernes primære bekymring i hele Europa, er den egentlige test, hvorvidt beskæftigelsen vender tilbage. I denne forbindelse gjorde lederne i 2013 alt, hvad de kunne for at bane vejen for, at dette kan ske i det kommende år. Under alle omstændigheder er det ikke kun et spørgsmål om økonomi og økonomiske resultater, hvis befolkningerne skal overbevises om, at Europa er en del af løsningen. Ord betyder også noget. Det er vigtigt at sige sandheden, og en af sandhederne er, at der ikke findes nogen hurtige løsninger, og at reformer, der er rettet mod vækst og beskæftigelse, tager tid. En anden er, at det ultimative svar på krisen ikke er nye finansielle instrumenter eller en tilbagevenden til nationale valutaer, men egentlige ændringer i realøkonomien. De politiske ledere skal gøre det klart, hvad der står på spil. I dag, hvor den europæiske og nationale beslutningstagning er knyttet tættere sammen end nogensinde før, skal sådanne budskaber ikke kun komme fra»bruxelles«, de indebærer også et ansvar for de nationale ledere. På Det Europæiske Råds møder opfordrer jeg ofte mine kolleger til at forsvare det, vi opnår, derhjemme og ikke gøre det halvhjertet, men med overbevisning. Omkring forhandlingsbordet er der nemlig en fælles overbevisning om, at Europa på trods af smerten og vanskelighederne vil komme styrket og mere modstandsdygtigt ud af krisen. En dobbelt legitimitet I vore demokratier har borgerne det sidste ord. Når de konfronteres med vidtrækkende europæiske beslutninger, der har indvirkning på deres dagligdag, skal de have mulighed for at udtrykke sig, for at stemme. Unionens komplekse indretning der i sig selv ikke er udtryk for ond tro eller mangler i udformningen, men mest for Europas mangfoldighed samt indbygget kontrol og tilsyn betyder, at der ikke findes nogen gyldne løsninger. Der vil altid være spændinger mellem demokrati og indbyrdes afhængighed, mellem et lands frie valg og dets medlemsskab af Unionen. I håndteringen af disse spændinger er der plads til forbedring. Gældskrisen har defineret den måde, som europæiske ledere og institutioner har samarbejdet på i de seneste år. Ny praksis og nye forhold har udviklet sig, og balancerne har ændret sig, og i den forbindelse er der opstået nye spørgsmål med hensyn til fælles beslutningers folkelige legitimitet. I kraft af sin natur krævede krisen en kombination af europæiske og nationale politiske løsninger hvad enten det var i form af EU-afgørelser, individuelle landereformer eller nationale skatteyderes penge, der blev mobiliseret til europæiske krisefonde. Som hovedregel udøves ansvarligheden for nationale beslutninger gennem de nationale parlamenter, mens ansvarligheden for europæiske afgørelser varetages i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet, hvis ministre 19

skal stå til regnskab over for de nationale parlamenter en dobbelt sikkerhedsforanstaltning, men også en dobbeltsidet kompleksitet. Men tommelfingerreglen om, at ansvarligheden bør ligge på det niveau, hvor beslutningerne»træffes og gennemføres«, indeholder ikke alle svarene. Nogle gange træffes en beslutning politisk på ét plan og gennemføres på et andet f.eks. beslutningen om at afvikle en bank på Cypern i marts 2013. I sådanne tilfælde giver det mening at have en slags dobbelt demokratisk kontrol. Det er både i medlemsstaternes og Europas interesse at sikre, at hvert enkelt lands økonomi er rustet til fremtiden. Unionen er kun så stærk som sit svageste led. Men i opfattelsen af demokratisk legitimitet er det vigtigt at undgå den uproduktive»enten-ellertilgang«enten de 28 nationale parlamenter med lige så mange vetoer eller Europa-Parlamentet med sine egne politiske begrænsninger. Når det drejer sig om økonomiske spørgsmål, der er vigtige for det nationale politiske liv og samtidig af afgørende betydning for velfærden, har vi brug for en dobbelt legitimitet. Fordi de to ikke uden videre passer ind i et hierarkisk forhold, kræver dette politisk dialog og samordning mellem de europæiske og nationale demokratiske niveauer. På dette område kan der gøres store forbedringer på begge sider i de kommende år. Det vil bidrage til at cementere offentlighedens støtte til Unionen. Europæiske og internationale medier afventer stats- og regeringschefernes ankomst. 20

Bag kulisserne i Det Europæiske Råd 21

Fornyelse forude År 2014 bliver et år med konsolidering og forandring. Selv om valget til Europa-Parlamentet sidst i maj for Unionen indleder en ny politisk cyklus, må arbejdet fortsætte hele året igennem for at stimulere jobskabelsen, styrke euroområdet og forbedre konkurrenceevnen. Den økonomiske genopretning skal fortsat vinde indpas. Fra januar vil EU-budgettet for 2014-2020 begynde at finde anvendelse, også med hensyn til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Erasmus+ og verdens største forskningsprogram, Horisont 2020. I løbet af foråret bliver den politiske prioritet at lægge sidste hånd på bankunionen inden udgangen af den nuværende valgperiode. Der er ingen tid at spilde. Her hos os og på verdensplan vil den hastige udvikling i Ukraine kræve vores fulde opmærksomhed, og det samme vil situationen i Mellemøsten generelt og den globale økonomiske situation. I 2014 vil Europa også være vært for to topmøder mellem kontinenter med Afrika i april i Bruxelles og med Asiens ledere i oktober i Milano og nationer i hele verden vil mindes begyndelsen på Første Verdenskrig. På det politiske plan vil valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 være årets højdepunkt. Det er tid til debat blandt borgerne, til at se tilbage på årene med akut finansiel krise, der nu ligger bag os, og til at udstikke en fælles kurs for fremtiden. Aldrig før har det været så vigtigt at slå til lyd for Europa. HERMAN VAN ROMPUY 23

Konklusioner fra Det Europæiske Råd og erklæringer fra statsog regeringscheferne Det Europæiske Råd 7.-8. februar 2013 27 Den flerårige finansielle ramme 30 Det Europæiske Råd og eurotopmødet 14.-15. marts 2013 49 Regler for tilrettelæggelsen af arbejdet på eurotopmøderne 53 Det Europæiske Råd 22. maj 2013 55 Det Europæiske Råd 27.-28. juni 2013 58 Det Europæiske Råd 24.-25. oktober 2013 63 Det Europæiske Råd 19.-20. december 2013 70 25

DET EUROPÆISKE RÅD 7.-8. FEBRUAR 2013 KONKLUSIONER I. HANDEL 1. Styrkelse af bæredygtig vækst og beskæftigelse er en hovedprioritet for EU. Handel med varer og tjenesteydelser og investeringer kan yde et væsentligt bidrag i denne forbindelse. Det anslås, at en ambitiøs handelsdagsorden på mellemlang sigt kan føre til en samlet vækstfremgang på 2 % og skabelse af over to millioner job. For at få mest muligt ud af handelen skal EU udvikle de rette indenlandske politiske rammer for at støtte konkurrenceevnen, åbne handelen med tjenesteydelser, styrke det industrielle grundlag i Europa og forbedre Europas placering i de globale værdikæder. 2. For bedre at udnytte handel som drivkraft for vækst og jobskabelse gentager Det Europæiske Råd, at EU er fast besluttet på at fremme fri, fair og åben handel og samtidig gøre sine interesser gældende på et gensidigt grundlag og til fælles fordel. EU s handelsdagsorden vil fremme EU-standarder og international regelkonvergens. EU er fortsat fuldt engageret i et stærkt, regelbaseret multilateralt handelssystem. Det er af største betydning at bekæmpe alle former for protektionisme, også med hensyn til ikketoldmæssige handelshindringer, sikre bedre markedsadgang, fremme passende investeringsbetingelser, også med hensyn til beskyttelse heraf, styrke og fremme intellektuel ejendomsret og åbne markederne for offentlige udbud. Arbejdet med forslaget om adgang til markederne for offentlige udbud er i gang. 3. EU vil sikre en effektiv og robust håndhævelse af sine rettigheder i henhold til de eksisterende regler, bl.a. ved i relevant omfang at benytte WTO s system for bilæggelse af tvister og sine egne defensive handelsinstrumenter. Det Europæiske Råd ser frem til næste kommissionsrapport om handels- og investeringshindringer. 4. EU er fortsat engageret i en vellykket afslut ning af forhandlingerne inden for WTO s Dohaudviklingsdagsorden (DDA). Dette kræver en indsats fra alle forhandlingsdeltagerne, navnlig fra de store nye vækstøkonomier. På kort sigt er det vigtigt, at der gøres fremskridt såvel hen imod en multilateral aftale om handelslettelse som med hensyn til andre aspekter af DDA forud for WTO-ministerkonferencen i december 2013 på Bali. Sådanne fremskridt vil gavne verdensøkonomien og give ny fremdrift til DDA-forhandlingerne mere generelt. EU er rede til i samarbejde med partnerne at indlede overvejelser om WTO-dagsordenen efter Bali, herunder DDA. 5. Plurilaterale aftaler og sektoraftaler kan bidrage til EU s vækstdagsorden. EU ser frem til de forestående forhandlinger om tjenesteydelser og til en hurtig afslutning af revisionen af informationsteknologioverenskomsten. Der skal gøres yderligere fremskridt hen imod liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser på miljøområdet som et positivt bidrag til en ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi. 6. EU er fortsat engageret i en videreudvikling af det multilaterale handelssystem, men har sit umiddelbare fokus på at udvikle de bilaterale handelsforbindelser. Disse kan og skal yde et positivt bidrag til det multilaterale system. Ved at bygge på WTO-reglerne og hurtigere gå videre med at fremme åbenhed vil EU med sine bilaterale aftaler være med til at bane vejen for yderligere fremskridt på multilateralt plan. 7. Idet der bygges videre på de konkrete fremskridt, der i de seneste måneder er gjort med EU s bilaterale handelsdagsorden, bør samtlige bestræbelser koncentreres om at arbejde for aftaler med vigtige partnere, således at der først og fremmest satses på de forhandlinger, der vil give f lest fordele i form af vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd (a) ser frem til rapporten fra EU-USA-højniveaugruppen vedrørende Beskæftigelse og Vækst og anbefalingerne heri. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og Rådet til straks at følge op på disse anbefalinger under det nuværende formandskab. Det gentager sin støtte til en bred handelsaftale, som bør lægge særlig vægt på, hvordan der kan opnås større transatlantisk regelkonvergens (b) ser frem til indledningen af forhandlingerne med Japan på det kommende topmøde mellem EU og Japan i forlængelse af vedtagelsen af forhandlingsmandatet i slutningen af 2012 (c) forventer, at forhandlingerne med Canada afsluttes inden for meget kort tid (d) understreger, at det på kort sigt fortsat skal være en prioritet, at Rusland gennemfører sine forpligtelser som følge af landets tiltrædelse af WTO. Der er behov for yderligere fremskridt i forhandlingerne om en ny samlet aftale (e) noterer sig, at EU s dagsorden med Kina er bred og ambitiøs. Prioriteterne på kort sigt bør fokusere på investeringer, markedsadgang, offentlige udbud og intellektuel ejendomsret, og de bør bygge på et kon struktivt og strategisk engagement. Begge parter har forpligtet sig til snarest at indlede forhandlinger om en betydelig investeringsaftale (f) minder om, at forhandlingerne med centrale vækstøkonomier er vigtige for EU: forhandlingerne med Indien kræver en yderligere indsats i forlængelse af afslutningen af forhandlingerne med Singapore bør handelsforbindelserne med andre ASEAN-lande uddybes 27

EU s og Mercosurs tilsagn om at arbejde hen imod udveksling af tilbud om markedsadgang senest i sidste kvartal af 2013 hilses velkommen. 8. Det Europæiske Råd efterlyser også fremskridt på følgende områder: II. (a) associeringsaftalerne, herunder vidtgående og brede frihandelsaftaler med Republikken Moldova, Georgien og Armenien med henblik på senest at færdiggøre dem til det østlige partnerskabs topmøde i Vilnius. Det Europæiske Råd bekræfter sit tilsagn om at undertegne aftalen med Ukraine i fuld overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. december 2012 (b) indledning af forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsaftaler med Marokko og hurtige fremskridt hen imod forhandlinger med Tunesien, Egypten og Jordan (c) udvikling af et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet ved indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler. EKSTERNE FORBINDELSER Det Arabiske Forår 9. Europa og dets partnere i det sydlige Middelhavsområde er naboer og er forbundet ved fælles interesser og problemer. EU er fast besluttet på at indgå i et gensidigt fordelagtigt partnerskab, der har til formål at etablere et område med fælles velstand, tættere politisk samarbejde og gradvis økonomisk integration, og som bygger på tilslutning til universelle værdier såsom demokrati, respekt for menneskerettighederne, retsstaten og ligestilling mellem kønnene. Civilsamfundet skal spille en vigtig rolle i overgangen til demokrati. Udviklingen af dette partnerskab bør opnås gennem en bred vifte af instrumenter og kræver et langsigtet engagement fra begge sider. 10. Der er sket afgørende forandringer i regionen i de seneste to år med den vigtige udvikling hen imod demokrati i kølvandet på Det Arabiske Forår. I f lere lande er der for første gang blevet af holdt demokratiske valg, og det centrale fundament for demokrati er gradvis ved at blive lagt. EU støtter kraftigt disse processer og opfordrer regeringerne og de politiske og sociale kræfter i de pågældende lande til at fortsætte deres indsats for at udvikle stabile og velfunderede demokratier, der rækker ud over valgprocesserne, som bør være frie og retfærdige, og til at udforme inklusive processer baseret på dialog. 11. Denne overgang til demokrati vil tage tid og skal tage højde for de politiske og sociale realiteter i de berørte lokalsamfund, men den skal være klart baseret på fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten. Mange af landene i regionen står samtidig over for betydelige socioøkonomiske udfordringer, der skal tackles hurtigst muligt, både for at give deres økonomi et sundt grundlag som basis for genopretningen og for at bidrage til at konsolidere overgangen til demokrati. 12. EU har været fuldt engageret i dette nye partnerskab i en ånd af fælles ejerskab siden begyndelsen af Det Arabiske Forår og er besluttet på yderligere at øge sin støtte til de demokratiske og økonomiske overgangsprocesser i regionen på grundlag af en differentieret tilgang, hvor lande, der gør en større indsats for demokratiske reformer, får mere støtte. Dette omfatter: (a) bistand til de demokratiske forandringer, udviklingen af civilsamfundet, retsstaten, menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene og øget gennemsigtighed og effektivitet i valgprocesserne, bl.a. gennem levering af teknisk rådgivning og samarbejde samt udsendelse af valgobservationsmissioner (b) øget samarbejde på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, især gennem dialogerne om migration, mobilitet og sikkerhed og udvikling af mobilitetspartnerskaber og gennem støtte til imødegåelse af udfordringerne vedrørende retsstaten, reformen af sikkerhedssektoren og grænseforvaltning (c) fremme af fælles økonomisk velstand, bl.a. ved at bidrage til makroøkonomisk stabilitet, fremme økonomiske reformer og et passende erhvervs- og investeringsklima og fastholde momentum i forhandlingerne om de vidtgående og brede frihandelsaftaler og derved øge mulighederne for samhandel og vækst (d) mellemfolkelige kontakter, bl.a. fremme af udveksling af unge i EU og de sydlige nabolande, især som led i Erasmus Mundus-programmet. Der bør lægges særlig vægt på fremme af unges og kvinders beskæftigelsesegnethed. Kommissionen vil navnlig levere bistand og ekspertise for at forbedre kvaliteten inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, for at øge udvekslingen af studerende yderligere, for at udvikle den politiske dialog om uddannelse, beskæftigelsesegnethed og erhvervsuddannelse og for at stimulere udvekslingen af unge (e) øget samarbejde på en lang række områder såsom forskning, iværksætterkultur og SMV er, landbrug, transport, herunder luftfart og søfart, miljø, klimaændringer, energi, telekommunikation, kapacitetsopbygning i forvaltningerne, kultur og vidensdeling samt udveksling af eksperter i overgangsprocesser. 13. Der er oprettet fælles taskforcer sammen med nogle af disse lande for at sikre, at EU s tilgang er samlet og konsekvent. Det er også vigtigt at sikre mere synergi og koordinering mellem støtten fra EU, dets medlemsstater og andre aktører. 14. Dette generelle styrkede engagement har omfattet tildeling af yderligere midler og makrofinansiel bistand til de lande, der befinder sig i en overgangsproces. EU vil gøre sit yderste for at støtte reformerne og imødekomme disse landes individuelle behov på såvel kort som mellemlang og lang sigt. EIB opfordres til at fortsætte med at øge sin støtte til investeringer i den private sektor, infrastruktur og klimaændringer i regionen. 15. Det er også nødvendigt at undersøge andre muligheder for at styrke den politiske dialog, herunder dialog 28

på højeste niveau, med de lande, der befinder sig i en overgangsproces hen imod demokrati, og fremme synergi med regionale initiativer som f.eks. Middelhavsunionen og»5+5-dialogen«. EU vil desuden støtte indsatsen for større regional integration. Det Europæi ske Råd hilser meddelelsen om støtte til tættere samarbejde og større regional integration i Maghreb velkommen. 16. Det Europæiske Råd opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og Middelhavspartnerne til at opretholde et højt niveau af indsats og engagement. Det opfordrer den højtstående repræ sentant og Kommissionen til fortsat at følge forbindelserne med de sydlige nabolande. Det op fordrer Rådet til at evaluere, hvor effektive af EU s politikker og instrumenter er til at støtte den politiske og økonomiske overgangsproces i regionen og af lægge rapport herom senest i juni 2013. 17. Det Europæiske Råd beklager den rystende situation i Syrien, som fortsat giver anledning til størst bekymring i de lande, hvis samfund blev mobiliseret under Det Arabiske Forår. Det op fordrer til, at volden straks bringes til ophør, og giver udtryk for sin bekymring over de omfat tende og systematiske krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, som Assads styre bærer hovedansvaret for. Det gentager sin støtte til den fælles særlige repræsen tant Lakhdar Brahimis indsats for at finde en politisk løsning. Det udtrykker sin støtte til den syriske befolknings ønsker og til den syriske nationale koalition som legitim repræsentant for det syriske folk og understreger behovet for en politisk overgang til en fremtid uden Bashar al-assad og hans ulovlige styre. EU vil mobilisere sine ressourcer, så det kan yde sin fulde bistand til konsolidering af fred og indførelse af demokrati. Det vil fortsætte med at yde huma nitær bistand og anden civil støtte til den syriske befolkning. Det Europæiske Råd ser i denne forbindelse og i lyset af den humanitære nødsituation med tilfredshed på de vigtige løfter, der blev afgivet på donorkonferencen i Kuwait, tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres respektive bidrag yderligere og opfordrer alle parter i konf likten til at lette den humanitære adgang. Det Europæiske Råd minder om, at det i december pålagde Rådet at ar bejde med alle muligheder for at støtte og hjælpe oppositionen og muliggøre større støtte til beskyttelsen af civile. I denne forbindelse noterer det sig, at Mali Rådet på sin næste samling vil vurdere og om nødvendigt revidere sanktionsordningen over for Syrien inden fristens udløb i marts. 18. Det Europæiske Råd, der minder om Rådets konklusioner af 31. januar, udtrykker tilfredshed med den resolutte indsats, som Malis væbnede styrker har gjort med støtte fra navnlig Frankrig, andre EU-medlemsstater og landene i regionen for at genoprette landets territoriale integritet og den maliske stats myndighed. EU giver tilsagn om at yde finansiel og logistisk støtte til den fremskyndede deployering af den afrikansk ledede internationale støttemission i Mali. Den maliske nationalforsamlings vedtagelse af køreplanen for overgangsfasen er et grundlæggende skridt i retning af at genoprette demokratiet, den forfatningsmæssige orden og den civile kontrol med de væbnede styrker i Mali, og den bør hurtigt gennemføres. Dermed bliver det muligt gradvis at genoptage det europæiske udviklingssamarbejde for hurtigt at imødekomme Malis vigtigste behov. EU er rede til at støtte køreplanens gennemførelse, herunder gennem støtte til valgprocessen. Det er afgørende vigtigt at genetablere en inklusiv na tional dialog, der er åben for befolkningsgrupperne i det nordlige Mali og for alle grupper, som afviser terrorisme og anerkender landets integritet. De maliske myndigheder bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at hindre yderligere krænkelser af menneskerettighederne og bekæmpe straffrihed. Den nært forestående iværksættelse af den europæiske uddannelses mission og hurtig mobilisering af observatører vil bidrage til at styrke den civile myndighed og samtidig overholde den humanitære folkeret og fremme menneskerettighederne. Det Euro pæiske Råd udtrykker tilfredshed med resultatet af mødet den 5. februar i støtte- og opfølg ningsgruppen vedrørende situationen i Mali, som gav politisk momentum til gennemførelse af køreplanen. III. DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME 19. Det Europæiske Råd nåede til enighed om den næste f lerårige finansielle ramme, jf. dokument 37/13. 29