Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet

Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til

8GDUEHMGHWIRU: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 8GDUEHMGHWDI: Bio/consult, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj 7HNVW: Bjarne Moeslund 5HGLJHULQJ: Gitte Spanggaard 07.01.2004

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 5 Resumé... 9 Forord... 23 1. Indledning...25 1.1. Vandløbskvalitet andet og mere end vandkvalitet... 25 1.2. Ny vandløbslov i 1982... 26 1.3. Vandløbslovens bindinger og muligheder... 27 1.4. Sikring af vandføringsevne og miljøtilstand... 28 1.5. Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse... 29 2. Vandløbsvedligeholdelse en statusbeskrivelse... 33 2.1. Det naturlige vandløb... 33 2.2. Vandløbenes vedligeholdelsesbehov... 33 2.3. Ændringer af vandløbenes naturlige tilstand øger vedligeholdelsesbehovet... 34 2.4. Vandløbsvedligeholdelse... 36 2.4.1. Kanalisering og uddybning... 36 2.4.2. Vandløb flytter sig... 36 2.4.3. Øget sandvandring... 37 2.4.4. Ændring af vandføringens størrelse og sæsonvariation... 38 2.4.5. Øget vandløbsbredde... 40 2.4.6. Øget næringsrigdom... 40 2.4.7. Ændret arealanvendelse... 42 2.4.8. Terrænsætninger... 43 3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet... 45 3.1. Begrundelsen for grødeskæring og grødeskæringens virkemåde... 46 3.2. Grøden og den fysiske vandløbskvalitet... 47 3.2.1. Vandløbenes selvrestaureringsevne... 49 3.2.2. Selvrestaurering - gevinst eller problem?... 50 3.3. Grødeskæringens indflydelse på grødens artssammensætning... 51 3.4. Grødeskæringens indflydelse på vegetations- og vækstmønsteret... 53 4. Sønderup Å... 55 4.1. Feltstudier... 55 4.1.1. Sønderup Å nedstrøms Hyldal Mølle - strækning uden grødeskæring... 55 4.1.2. Sønderup Å ved Plejlstrup - strækning med grødeskæring... 56 4.2. Vurdering af den aktuelle tilstand... 57 4.2.1. Grøde og grødeskæring... 57 4.2.2. Vandløbskvaliteten... 59 4.3. Perspektivering og anbefalinger... 60 5. Gerå... 61 5.1. Feltstudier... 61

Indholdsfortegnelse 5.1.1. Lyngdrup til Kattegat... 61 5.2. Vurdering... 62 5.2.1. Grøde og grødeskæring... 62 5.2.2. Vandløbskvaliteten... 64 5.3. Perspektivering og anbefalinger... 65 6. Lindenborg Å... 67 6.1. Feltstudier... 67 6.1.1. Lindenborg Å ved Ågården... 67 6.1.2. Lindenborg Å i Komdrup Kær... 68 6.2. Vurdering af strækningen ved Ågården... 68 6.2.1. Grødeskæring og vandføringsevne... 68 6.2.2. Vandløbskvaliteten... 69 6.3. Vurdering af strækningen i Komdrup Kær... 70 6.3.1. Grødeskæring og vandføringsevne... 70 6.3.2. Vandløbskvaliteten... 73 6.4. Perspektivering og anbefalinger... 74 7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger... 83 7.1. De generelle retningslinier for grødeskæring... 83 7.1.1. Vandløbsbunden må ikke påvirkes ved grødeskæring... 84 7.2. Regulativmæssige begrænsninger af grødeskæringens omfang... 86 7.3. Særlige bestemmelser... 87 7.3.1. Vurdering af vedligeholdelsesforskrifterne for Sønderup Å, Lindenborg Å og Gerå i forhold til de særlige bestemmelser i notatet fra 1992... 90 7.3.2. Slåning af brinker og kanter... 91 7.4. Har anbefalingerne fra 1992 gjort en forskel?... 92 8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse... 95 8.1. Ophør af grødeskæring muligheder og begrænsninger... 95 8.2. Miljøvenlig vedligeholdelse i fremtiden... 96 8.2.1. Strømrendeskæringens nødvendighed... 96 8.2.2. Forandringens nødvendighed... 96 8.2.3. Miljøvenlig eller skånsom vedligeholdelse... 97 8.3. Den miljømæssige vedligeholdelses begrænsninger... 100 8.3.1. Ændret vandføringsmønster... 100 8.3.2. Terrænsætninger... 100 8.3.3. Øget sedimenttransport og nedskæring under terræn... 102 8.3.4. Ensartet og hurtigtvoksende grøde... 102 8.4. Miljøvenlig vedligeholdelse som plejeforanstaltning... 103 8.5. Vedligeholdelse og lystfiskeri... 103 8.6. Forvaltningsmæssige problemer... 104 8.7. Udplantning og selektiv grødeskæring... 105

Sammenfatning 5 Sammenfatning 9DQGO EVNYDOLWHWRJPLOM YHQOLJYHGOLJHKROGHOVH Op gennem 1970-erne blev der gennemført storstilede og bekostelige foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten i de danske vandløb. Det lykkedes at gøre vandløbene renere, men den bedre vandkvalitet gav ikke de forventede forbedringer af fiskebestandene. Det stod hurtigt klart, at rent vand ikke er nok til at sikre gode fiskebestande. Eller for den sags skyld nok til at sikre et godt vandløbsmiljø i det hele taget. Endnu vigtigere er vandløbenes fysiske forhold, det vil sige vandløbenes form, forløb, dybde, bund osv. Naturen er præget af variation og foranderlighed - menneskelige anlæg er præget af ensartethed og stabilitet. Da vandløbene blev reguleret, blev variationen erstattet af ensartethed. Og da de siden blev underkastet vedligeholdelse, blev foranderlighed erstattet af stabilitet. Vandløbenes naturlige indbyggere - planter, smådyr og fisk m.fl. - har gennem årtusinder tilpasset sig livet i varierede og foranderlige omgivelser. For dem virker ensartethed og stabilitet begrænsende. Derfor kom der ikke de forventede forbedringer af fiskebestandene, da vandkvaliteten blev forbedret. Skulle man have det fulde udbytte af den forbedrede vandkvalitet i vandløbene, måtte også de fysiske forhold forbedres. Derfor blev der i slutningen af 1970-erne gennemført en række forsøg med at skabe bedre fysiske forhold, og det viste sig med en begrænset omlægning af grødeskæringen muligt at skabe meget bedre forhold for fiskene. Omlægningen af grødeskæringen bestod i al sin enkelhed i at efterlade noget grøde i vandløbene frem for at skære alt bort, således som det var almindelig praksis at gøre. Resultaterne var så gode, at de kom til at danne grundlag for en ny vandløbslov. Den blev vedtaget i 1982 og havde til formål at sikre vandløbenes vandafledningsevne. Men som noget nyt havde den også til formål at sikre, at vandløbsvedligeholdelsen kom til at ske på en måde, så den medvirkede til at opfylde miljømålsætningerne for vandløbene. Vedligeholdelsen skulle således medvirke til at sikre og forbedre vandløbene som levesteder for det naturlige plante- og dyreliv. Siden lovens vedtagelse og ikrafttræden er der sket meget betydelige forbedringer af miljøtilstanden i mange danske vandløb. Et af de mest virkningsfulde redskaber i den udvikling har været den miljøvenlige grødeskæring. Her skæres grøden kun der, hvor hovedparten af vandet løber, nemlig i den bugtede strømrende. Ved det, der siden har gået under betegnelsen strømrendeskæring, skæres således kun en del af grøden bort. Og den efterladte grøde skaber netop noget af den fysiske variation, der er så nødvendig for ørreder og andre af vandløbenes fisk. Samt naturligvis også for vandløbenes øvrige dyre- og planteliv. Det har flere gange under vejs i forløbet været nødvendigt at præcisere Vandløbslovens ånd og bogstav, og lidt efter lidt er forvaltningen og vedligeholdelsen af mange vandløb blevet bragt i overensstemmelse med lovens og vandløbsregulativernes bestemmelser. Undervejs i forløbet har det også fra landbrugets side været hævdet, at den miljøvenlige vedligeholdelse forringer vandløbenes evne til at aflede vand, fordi der sker indsnævringer af vandløbene. Men undersøgelser har klart og tydeligt vist, at indsnævringerne ikke har forringet den vandafledningsevne, som landbruget har krav på i henhold til regulati-

Sammenfatning 6 verne. Det betyder, at det langt hen ad vejen har været - og er - muligt at gennemføre miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, uden at det forringer den vandføringsevne, som landbruget har krav på. Eller sagt på en anden måde, så har det langt hen ad vejen været muligt at opfylde vandløbslovens to formål. Kernen i al miljøvenlig vedligeholdelse er, at man arbejder med, og ikke imod vandets naturlige måde at strømme på og vandløbenes naturlige måde at udvikle sig på. Ved at skære grøde i strømrenden, har man taget det første og helt afgørende skridt, og strømrendeskæring er i mange vandløb blevet begyndelsen på den udvikling, der kendes som vandløbenes selvrestaurering. Vandløbenes egne kræfter har i forening med den miljøvenlige vedligeholdelse mange steder genskabt så gode forhold, at målsætningerne kan betragtes som helt eller delvis opfyldte. Og dermed har den miljøvenlige vedligeholdelse opfyldt sin mission, nemlig at medvirke til at målsætningerne kan opfyldes. 'HUHUVWDGLJSUREOHPHU I mange vandløb er miljøvenlig vedligeholdelse dog endnu ikke blevet indført. Og der er mange vandløb, hvor det ikke har været muligt at få den miljøvenlige vedligeholdelse til at give de ønskede resultater. I nogle vandløb er det således helt tydeligt manglende vilje til at efterleve lovens og regulativernes bestemmelser, der står i vejen for at få vandløbsvedligeholdelsen til at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne. I andre vandløb begrænses udviklingen af et bedre miljø af de forhindringer, der er opstået som en følge af den måde, hvorpå vandløbene blev forandret i forbindelse med reguleringen. Det er forhold som ændret vandføring og vandføringsmønster, øget sandtransport, dyb nedskæring i terrænet og sidst, men ikke mindst, sætninger i ådale med tørvejord. I nogle vandløb skaber disse forhindringer store vanskeligheder med i det hele taget at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse, og i de værst ramte vandløb står forandringerne af vandløbenes oprindelige tilstand som regulære barrierer, der ikke kan overskrides alene gennem den miljøvenlige vedligeholdelse. Der må andre og mere omfattende indgreb til så som omlægning af arealanvendelsen eller egentlig vandløbsrestaurering. Vandløbene i de sætningstruede ådale udgør i dag et særligt problem. Mikroorganismernes nedbrydning af de drænede tørvejorder har fået terrænet til at synke så meget, at det nu mange steder er blevet næsten umuligt at holde ådalenes arealer tørre. Og udviklingen kan ikke bare lige vendes med et snuptag. Sætningerne er forløbet med en hastighed på omkring 1-2 cm pr. år, mens genopbygningen af tørvelagene formodes at ske med en hastighed på mindre end ½ mm pr. år. Det tager altså i værste fald op mod 50 år at genopbygge ét års sætninger. Problemets alvor er tydeligt illustreret i Lindenborg Å-dalen. Med sætninger på i gennemsnit ca. 60 cm vil det i Lindenborg Å-dalen tage mere end 1000 år at genopbygge de seneste få årtiers sætninger! Lindenborg Å-dalens jorder er for en stor dels vedkommende ved at være tabt for dyrkningen af afgrøder. Pumper kan ganske vist stadig holde markerne tørre nok, til at der kan sås og høstes - for det meste - men de fortsatte sætninger æder til stadighed af dyrkningssikkerheden. Og de kræver udpumpning af stadig større mængder vand fra markerne. Alt imens vedligeholdelsen bliver mere og mere virkningsløs og miljøtilstanden forringes.

Sammenfatning 7 )UHPWLGHQ EU s vandrammedirektiv står netop for at blive indarbejdet i dansk lovgivning, og det må formodes, at der i fremtiden vil blive sat større fokus på vandløbenes miljøtilstand. Hidtil har manglende opfyldelse af målsætningerne for mange vandløbs vedkommende alene resulteret i en konstatering, også i tilfælde, hvor årsagen har været vandløbsvedligeholdelsen. Til gengæld er det ikke blevet ved konstateringen, når markerne er blevet oversvømmet, og der har været økonomiske tab. Hvis Vandrammedirektivet får den betydning, som der er lagt op til i teksten, vil det i fremtiden ikke være nok blot at konstatere, at miljømålene ikke er nået. Der skal handling til, og det kan ikke undgås at komme til at pålægge vandløbsmyndighederne og brugerne af vandløbene et mere forpligtende forhold til miljømålene. Det vil naturligvis være op til politikerne at beslutte, hvordan Vandrammedirektivets krav skal påvirke forvaltningen af vandløbene, men der kan næppe herske nogen tvivl om, at miljøvenlig vedligeholdelse også i fremtiden vil være et af de vigtigste redskaber til at forbedre tilstanden i vandløb, hvor der er samtidige afvandingsinteresser og miljøinteresser. De seneste 20 års miljøvenlige vedligeholdelse har skabt en betydelig viden og erfaring, som fremtidens miljøvenlige vedligeholdelse kan baseres på. Det gælder både teknisk og forvaltningsmæssigt. Rent teknisk vil der være behov for at videreudvikle strømrendeskæringen. Der skal skæres grundigere i bund i strømrenden eller strømrenderne, men til gengæld skal der efterlades mere grøde til at skabe fysiske variation ude på vandløbsbunden. Og grødeskæringen skal generelt søges indskrænket til det nødvendige minimum. For selvom grødeskæring kan være miljøvenlig og give miljømæssige forbedringer i regulerede vandløb, så er og bliver grødeskæring et indgreb, der alene gennemføres for at sikre vandløbenes funktion som afledningsveje for vand. Vandløbene har ikke som visse menneskeskabte naturtyper, eksempelvis enge og heder, behov for at blive plejet for at opretholde deres tilstand og naturindhold. Fremtidens miljøvenlige vedligeholdelse vil derfor i stor udstrækning blive et spørgsmål om at gøre så lidt som muligt. Og om at gøre det nødvendige på en måde, der tilgodeser både vandføringsevnen og miljøet. Der er dog vandløb, der er så forandrede af regulering og vedligeholdelse, at det kan vise sig nødvendigt at benytte den miljøvenlige vedligeholdelse, først og fremmest grødeskæringen, som et redskab til at pleje vandløbene i retning af en bestemt udvikling og tilstand. Det vil sige, at vi kan komme til at skulle bruge vedligeholdelsen til at forbedre miljøtilstanden i vandløb, hvor vedligeholdelse af hensyn til vandføringsevnen ikke har den sædvanlige høje prioritet. Vi har som nævnt den viden, der skal til for at komme videre, Men vi må til stadighed opsamle ny viden og bearbejde erfaringer for at kunne tilpasse vedligeholdelsen til vandløbene, der er i stadig forandring. Og ikke omvendt. For så bliver vores måde at vedligeholde vandløbene på begrænsende for, hvor langt miljøtilstanden kan forbedres.

Resumé 9 Resumé Dette afsnit indeholder kortfattede sammendrag af indholdet i hvert af redegørelsens 8 kapitler.,qgohgqlqj I midten af 1900-tallet havde forureningen af vandløbene nået et sådant omfang, at der i sidste halvdel af århundredet blev gjort en meget stor indsats for at genskabe rent vand. Det lykkedes at forbedre vandkvaliteten i vandløbene, men den forbedrede vandkvalitet gav ikke den bedre bestand af fisk, man havde forventet. Årsagen viste sig hurtigt at være vandløbenes dårlige fysiske tilstand, skabt ved regulering og fastholdt gennem årtiers hårdhændet vedligeholdelse. Fiskene havde ganske enkelt ikke ordentlige levesteder. Det kom hurtigt til at stå lysende klart, at vandløbskvalitet er andet og mere end blot vandkvalitet. Det drejer sig i meget høj grad også om kvaliteten af det fysiske miljø, det vil sige skjulesteder, strømlæ, gydeområder, stryg og høller mv. Og det drejer sig om mængden af vand. På baggrund af denne erkendelse iværksatte man de første forsøg med at forbedre den fysiske vandløbskvalitet. Det viste sig hurtigt, at man med en begrænset indsats kunne forbedre forholdene for vandløbenes ørreder. Og resultaterne kunne hurtigt aflæses i form af større og bedre bestande. Den begrænsede indsats bestod i al sin enkelhed i at efterlade noget i stedet for at skære al grøde bort i forbindelse med grødeskæringen. Og den bestod i at bortskære den del af grøden, der stod mest i vejen for det strømmende vand, nemlig grøden i vandløbets bugtede strømrende. Ikke nok med at der på den måde kunne efterlades grøde i vandløbet. Ved at skære i strømrenden opnåede man på samme tid at sikre vandføringsevnen og at få vandet til at bortskylle sand og slam, hvorved sten og grus blev blotlagt. Til stor gavn for såvel ørreder som smådyr. Disse erfaringer lagde grunden til en ny vandløbslov. Loven, der trådte i kraft i 1983, sikrer ligesom den tidligere lov, at vandløbene skal kunne anvendes til afledning af vand fra landbrugsarealer og byer mv. Men som noget nyt var der krav om, at vandløbsvedligeholdelse, det vil sige sikringen af vandafledningen, skulle ske på en måde, som medvirker til at opfylde miljømålsætningerne. De bliver fastsat i regionplanerne og indeholder bl.a. krav til vandløbenes evne til at huse fiskebestande. Den nye vandløbslov krævede, at alle eksisterende regulativer skulle revideres, således at de sideordnede hensyn til vandafledningsevnen og miljøkvaliteten kunne blive indarbejdet i forvaltningsforskrifterne. Siden da er der blevet indført miljøvenlig grødeskæring i mange vandløb. Paradoksalt nok var det tidligere tiders ulovlige overvedligeholdelse, der i mange vandløb gav de nødvendige frihedsgrader til at forbedre vandløbskvaliteten, uden at det gik ud over vandføringsevnen. Det vil sige: der var en overgang i 1990-erne stor utilfredshed med at grødeskæringen fik vandløbene til at snævre ind. Det blev hævdet, at indsnævringerne - forårsaget af vandløbenes planter - forringede vandafledningsevnen. Der blev gennemført flere undersøgelser af forholdet, og disse undersøgelser viste klart og tydeligt, at vandføringsevnen ganske vist var forringet i forhold til vandføringsevnen i det

Resumé 10 ulovligt overbrede vandløb, men ikke i forhold til den vandføringsevne, der var krav på i henhold til regulativerne. Miljøstyrelsen, som administrerede Vandløbsloven tidligere, præciserede i et notat i 1992 lovens indhold og mål, nemlig at vandløbene skal vedligeholdes som beskrevet i regulativerne, og indholdet i disse skal være i overensstemmelse med vandløbsloven. Myndighederne har hverken pligt eller ret til at vedligeholde vandløbene ud over hvad der er fastlagt i regulativerne. Og landbruget har ikke krav på en bedre vandføringsevne, end den der er fastlagt i regulativerne. Konsekvenserne heraf er, at myndighederne ikke har hverken ret eller pligt til at holde markerne tørre under alle forhold. Og når markerne bliver våde, har landbruget ikke krav på en vedligeholdelse, der går ud over bestemmelserne i regulativerne. Er vedligeholdelsen gennemført i overensstemmelse med regulativerne, må landbruget tåle våde marker. Eller man må søge at få vandføringsevnen forbedret gennem en reguleringssag. Men at fortsætte den tidligere praksis med at vedligeholde ud over regulativernes rammer eller med at ændre vedligeholdelsens omfang alene gennem revisionen af regulativerne, det var og er der ikke lovmæssigt grundlag for. 9DQGO EVYHGOLJHKROGHOVH Vandløbenes funktion som afledningsveje for vand var og er stadig begrundelsen for at gennemføre vandløbsvedligeholdelse. Da vandløbene i sin tid blev reguleret for at gøre dem i stand til hurtigere og mere effektivt at lede vand bort fra landbrugsarealerne, blev deres naturlige tilstand erstattet af en menneskeskabt tilstand. Og evnen til at føre vand bort blev gjort til et lovsikret omdrejningspunkt i vandløbenes funktion. Mens naturvandløbet i naturlige omgivelser er i stand til at passe sig selv, kræver det menneskeskabte vandløb vedvarende vedligeholdelse for at fastholde den ændrede tilstand og for at opretholde funktionen. Den kunstige tilstand skal vedligeholdes for at forhindre tilbagefald til den naturlige tilstand. Vedligeholdelse gennemføres således alene for at gøre vandløbene i stand til at fungere som effektive afledningsveje for vand. Vedligeholdelsen har ikke til formål at pleje vandløbsmiljøet, og den tjener derfor ikke til at sikre en bestemt miljøtilstand, således som naturplejen af andre naturtyper tjener til at sikre et bestemt naturindhold. Men når det er sagt, skal det pointeres, at vedligeholdelsen kan gennemføres på en sådan måde, at den bliver til mindst mulig skade for miljøet. Det viste forsøgene forud for formuleringen af den nuværende vandløbslov, og det viser vedligeholdelsen af mange vandløb den dag i dag. Det er den form for vedligeholdelse, der i daglig tale benævnes miljøvenlig vedligeholdelse. Selvom ordvalget kan diskuteres, er der ikke nogen tvivl om, at den miljøvenlige vedligeholdelse har gjort en forskel i mange vandløb, og det tilmed i en sådan grad, at det er lykkedes at opfylde lovens intentioner om, at vedligeholdelsen skal medvirke til at opfylde målsætningerne. Men det er imidlertid ikke lige let i alle typer af vandløb at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse og opnå det ønskede resultat - nemlig en bedre vandløbskvalitet. I nogle vandløb går tingene nærmest af sig selv, og der nås store miljømæssige gevinster uden problemer i forhold til vandføringsevnen. I andre vandløb går arbejdet mere trægt. Det

Resumé 11 hænger i høj grad sammen med, i hvor høj grad regulering og hårdhændet vedligeholdelse har fjernet vandløbene fra deres naturlige tilstand. Ser man nøjere på forholdene, viser det sig, at den måde, hvorpå vi har forandret vandløbene og deres omgivelser, kan have stor betydning for, hvor nemt det er at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse, og for hvor store miljømæssige gevinster, der kan nås. Måderne hvorpå vi har forandret vandløbene er mange. De mest iøjnefaldende er kanalisering og uddybning, der har ramt næsten alle danske vandløb, og som i daglig tale benævnes regulering. Derudover er der øget sandtransport, ændret vandføring og vandføringsmønster samt sætninger i vandløbenes omgivelser. Det forholder sig generelt sådan, at jo større forandringer vandløbene har undergået, desto større ressourcer skal der investeres i at vedligeholde den menneskeskabte tilstand og funktion. Og jo mere vedligeholdelse der skal til, desto større vanskeligheder er der med at nå miljømålene. Ændringer af vandføringens størrelse og variationsmønster er et af de indgreb, der kan have allerstørst betydning. Vandføringens størrelse og variationsmønster er den faktor, der mere end nogen anden bestemmer, hvordan ethvert vandløb ser ud og fungerer, både fysisk og biologisk. Når der ændres på denne faktor, ændres der også på fysikken og på biologien. Således er reduktion af vandføringen, eksempelvis på grund af dræning, markvanding eller drikkevandsindvinding, i mange vandløb årsag til, at kantvegetationen breder sig fra det naturlige voksested langs kanterne ind på vandløbsbunden, hvor strøm og dybde ikke længere kan holde planterne borte. Det kan give en voldsom øgning af vedligeholdelsesbehovet og skabe problemer med at opretholde en acceptabel vandløbskvalitet. Sætninger af afvandede enge (marker) i ådale med tørvejorder er en anden meget væsentlig følge af regulering, vedligeholdelse og dræning. Når vandløbene uddybes og vandstanden sænkes i engene omkring vandløbene, tilføres der ilt til de tidligere vandmættede tørvelag, og det skaber grundlag for, at mikroorganismer kan nedbryde tørven på samme måde som mikroorganismer nedbryder plantematerialet i en kompostbunke. Når terrænet sætter sig (synker), ædes gevinsten ved regulering og uddybning med en hastighed på 1-2 cm pr. år. Med den hastighed er hele den vandfri drændybde typisk forsvundet på 50 år eller mindre. Hvis vandløbene i områder med sætninger vedligeholdes i overensstemmelse med regulativerne, bliver markerne våde. Tidligere var det udbredt, men ulovlig praksis at øge vedligeholdelsen i takt med, at engene satte sig. Det har mange steder forøget sætningerne så meget, at det nu er umuligt at holde vandstanden nede med såvel lovlige som ulovlige midler. *U GHJU GHVN ULQJRJYDQGO EVNYDOLWHW Siden hensynet til vandløbsmiljøet blev indarbejdet i vandløbsloven, har skæring i strømrende været et centralt begreb i miljøvenlig grødeskæring. Grunden til at man overhovedet skærer grøden for at sikre vandløbenes vandføringsevne er, at planterne står i vejen for og bremser det strømmende vand. Når vandet bremses, stiger vandstanden. Det er ikke noget problem i det naturlige vandløb, tværtimod her er en høj vandstand og tidvise oversvømmelser af omgivelserne en naturlig ting, der gavner

Resumé 12 vandløbet og dets omgivelser. Men i det vandløb, der skal være afledningsvej for drænvand fra landbrugsarealerne er planternes opbremsende virkning et problem. Det løses ved at skære planterne helt eller delvis bort. Tidligere skar man al grøden bort for at gøre vandløbene så effektive vandafledningsveje som muligt. Men allerede de tidlige forsøg med miljøvenlig vedligeholdelse viste, at det langt fra altid er nødvendigt at skære al grøden væk for at få vandet til at løbe bort som bestemt i regulativerne. I dag ved vi, at vi kan opnå en effektiv afledning af vand gennem vandløbene ved blot at skære en del af grøden bort. Nemlig den del, der står i banen, som det strømmende vand helst og naturligt vil følge: den bugtede strømrende. I de fleste vandløb gælder den tommelfingerregel, at hvis man skærer 20-30% af grøden bort og lader skæringen følge strømrenden, så vil man kunne opnå ca. 50% af den forbedring af vandføringsevnen, der ville opnås ved at skære al grøden bort. Og skærer man ca. halvdelen af grøden bort, kan man i bedste fald opnå mere end 80% af den maksimale forbedring. Af hensyn til vandføringsevnen er der altså ikke meget vundet ved som tidligere at skære al grøden bort. Til gengæld er der meget vundet for miljøet ved at lade en del af grøden stå tilbage, nemlig den del, der har mindst indflydelse på vandføringsevnen. Og der kan spares ressourcer ved ikke at skulle skære al grøden bort. En meget stor del af de danske vandløb er blevet gjort meget bredere og er kommet til at ligge dybere end forudsat i de tidligere regulativer, det vil sige, at de i dag har en bedre vandføringsevne end krævet i regulativerne. Denne udvikling er sket, fordi vandløbene er blevet vedligeholdt ud over den grænse, som var fastlagt i regulativerne. Den miljøvenlige vedligeholdelse, der begyndte i firserne, har ikke kun givet bedre miljøforhold i vandløbene. Den har også nærmet vandløbene til deres lovlige bredder og dybder. Med præciseringen af lovens bogstav og ånd i Notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer fra 1992 tog Miljøstyrelsen skridt til at få bragt vandløbsvedligeholdelsen i overensstemmelse med regulativernes bestemmelser. I overbrede vandløb har vandløbsmyndighederne således ikke blot ret til, men også pligt til at begrænse vedligeholdelsen til det omfang og indhold, som regulativerne foreskriver. Det betyder, at grødeskæring i de overbrede vandløb kun må finde sted på en del af vandløbsbunden, fortrinsvis i en eller flere strømrender. Overbredden giver i mange vandløb myndighederne de nødvendige frihedsgrader til at arbejde hen imod et bedre vandløbsmiljø. Ved at skære i strømrende kan man i overbrede vandløb opnå at få skabt et bugtet forløb, hvor den overordnede ramme ganske vist stadig er det regulerede vandløb, men hvor der indenfor rammen kan udvikles et vandløbsmiljø, der i større eller mindre grad opfylder målsætningernes krav. Et bedre miljø kan udvikles i de fleste vandløb, hvor man gennemfører miljøvenlig vedligeholdelse. Men det bedste miljø kan opnås der, hvor man teknisk og pladsmæssigt er i stand til at efterlade spredte grødebevoksninger ude i strømrenden. Det kræver som regel af man skærer grøden med le. Miljøvenlig vedligeholdelse øger vandløbets evne til ved egen kraft at gendanne nogle af de naturlige fysiske former og kvaliteter, der gik tabt ved regulering og hårdhændet vedligeholdelse. Det strømmende vand har kræfter, der kan reparere skaderne. Det kaldes selvrestaurering. Selv et udrettet og uddybet vandløb kan med strømmens hjælp udvikle sig i retning af det naturlige vandløb. Derved udvikler vandløbene i bedste fald de

Resumé 13 karakteristiske dybe høller og lave stryg, og der opstår tilløb til dannelse af slyngninger. Det er vigtigt, at den miljøvenlige vedligeholdelse understøtter og fremmer vandløbets selvrestaurering. Der skal arbejdes med - ikke imod - vandløbenes egne kræfter og formdannelse. Sker det, kan udviklingen af den gode vandløbskvalitet gå hurtigt. Der kan ikke herske tvivl om, at selvrestaureringen gavner vandløbskvaliteten. Den finder sted uden brug af dyre maskiner og byggematerialer, blot med den ene forudsætning, at den får lov til at ske, og eventuelt bliver hjulpet på vej af den miljøvenlige vedligeholdelse. Til gengæld er der i landbrugskredse ofte tvivl om selvrestaureringens berettigelse. Det hænger naturligt sammen med, at selvrestaureringen lægger beslag på den del af vandføringsevnen, som landbruget uretmæssigt fik gennem myndighedernes overvedligeholdelse, og som man mener at have vundet hævd på. Men lovens bestemmelser er klare: Landbruget har ikke krav på forbedringer af den regulativmæssigt fastsatte vandføringsevne, og myndighederne har ikke hverken ret eller pligt til at sikre en vandføringsevne, der er bedre end fastsat i regulativerne. Det var også reglerne i den tidligere vandløbslov. Grødeskæring i strømrende er i princippet en enkel metode. Men i praksis kan den være mere kompliceret. Selve grødeskæringen ændrer plantevæksten. Nogle planter tåler ikke særlig godt at blive slået, fordi de ikke tåler selve slåningen. De vokser langsomt, og når ikke at udvikle sig ordentlig, før den næste skæring. Derved holder grødeskæringen dem nede eller tager gradvis livet af dem. Andre planter trives derimod fint med at blive skåret. De vokser hurtigt op, og de fortrænger de langsomt voksende arter. Og så er der endelig de planter, der nærmest bliver begunstiget af hård og gentagen grødeskæring. Disse forhold gør, at grødeskæringen, uanset om den sker i strømrende eller ej, forandrer sammensætningen af vandløbenes plantevækst. Hyppig grødeskæring kan gøre plantevæksten mere ensidig, særlig hvor hurtigtvoksende ukrudtsplanter som f.eks. pindsvineknop vinder frem og kan komme til at dominere helt. Det er hverken godt for miljøet eller for vandføringen. Og det må i den forbindelse ikke glemmes, at en varieret plantevækst er i sig selv en vigtig del af vandløbskvaliteten. Og at en varieret plantevækst er en del af målsætningen. Den hårdhændede grødeskæring har i mange vandløb ført til, at der er udviklet tætte, tæppeagtige bevoksninger af enkelt pindsvineknop. Mellem dens båndblade er der dårlige levesteder for fisk og mange smådyr, og tæpperne af båndblade bremser vandet meget effektivt. Og når vandet bremses, er der stor risiko for, at der dannes aflejringer af sand og slam på bunden. I nogle vandløb, hvor man har gennemført miljøvenlig grødeskæring eller helt stoppet grødeskæringen, har man set, at udviklingen kan vendes. De langsomt voksende arter, der ofte yder mindre modstand mod vandets strømning, vinder atter frem. Der er imidlertid også vandløb, hvor først reguleringen og siden vedligeholdelsen har skabt meget ensartede og tæppeformede bevoksninger af enkelt pindsvineknop. I sådanne vandløb er der ikke er nogen nemme eller hurtige genveje til en mere varieret og mindre vedligeholdelseskrævende grøde.

Resumé 14 6 QGHUXSc Feltstudierne i Sønderup Å viser først og fremmest, at det selv i et reguleret vandløb er muligt at bringe grødeskæringen til ophør med betydelige miljømæssige gevinster til følge, men lige så vigtigt - at det kan ske uden væsentlige forringelser af vandføringsevnen. Det tidligere meget brede vandløb er i dag kraftigt indsnævret som følge af selvrestaureringen. Takket være en stor bundhældning har vandet så meget fart på, at sand og slam skylles bort, således at bundens indhold af grus og sten blotlægges til gavn for såvel ørreder som smådyr. Strækningen nedstrøms Hyldal Mølle er på mange måder en god reference for, hvad der kan opnås ved at indstille grødeskæringen, når forudsætningerne i øvrigt er til stede i form af godt fald og et stort indhold af grus og sten i bunden. På strækningen opstrøms Hyldal Mølle skæres der stadig grøde. Grødeskæringen bevirker ikke en ødelæggelse af vandløbskvaliteten, men der er synlige effekter af grødeskæringen. Først og fremmest synes skæringen at gøre grøden mere tæt og bunddækkende. I henseende til vandløbsmiljøet betyder det, at der er færre grødefrie strømrender med grusbund mellem grødepuderne. Og i henseende til vandføringsevnen betyder det, at der faktisk er mere grøde, der kan bremse vandet, end der er på den uskårne strækning. Det er oplagt at bringe grødeskæringen til ophør på strækningen opstrøms Hyldal Mølle, og det forventes at kunne bidrage til at skabe en bedre vandløbskvalitet samtidig med at vandføringsevnen bevares. Ophør af grødeskæringen forventes også at medvirke til at skabe et vandløb, der i højere grad end nu er i stand til at vedligeholde sig selv. Det sker bl.a. i kraft af, at vandet i højere grad end nu får mulighed for at borterodere sand og slam og for at uddybe strømrenderne mellem grødebevoksningerne. Grundlaget for, at det har været muligt at stoppe grødeskæringen i Sønderup Å er, at åen trods reguleringen stadig har et godt fald. Derudover er bunden stadig rig på grus og sten. Det gode fald i forening med forekomsten af grus og sten giver åen mulighed for ved egen kraft at genskabe nogle af de kvaliteter, der gik tabt i forbindelse med reguleringen. Sønderup Å er på den måde en god reference for, under hvilke omstændigheder grødeskæringen kan stoppes som led i bestræbelserne på at forbedre miljøtilstanden. Og åen er også en god reference for, hvilke miljømæssige gevinster der kan opnås, idet åen i dag har en meget fin fiskebestand, hvis størrelse og struktur er i overensstemmelse med målsætningen. *HUn Feltstudierne i Gerå illustrerer mange af de problemer, der er knyttet til regulerede vandløb med ringe fald og ensartet, sandet bund. Vandløbet gennemstrømmer hævet havbund, hvilket i sig selv sætter begrænsninger for den fysiske vandløbskvalitet. Det er dog kanalisering og uddybning, der bærer hovedansvaret for, at vandløbet i dag er præget af en så dårlig fysisk vandløbskvalitet, at målsætningen ikke er opfyldt. I tillæg til disse problemer er der i Gerå også et andet stort problem, nemlig at grøden i hele vandløbets længde er domineret af enkelt pindsvineknop - den vel nok mest problemvoldende vandplante i danske vandløb. De fysiske forhold i Gerå med udbredt forekomst af blød sandbund og rolige strømforhold giver ideelle vækstbetingelser for enkelt pindsvineknop, og det giver i sig selv et stort behov for grødeskæring, dersom vandstanden skal holdes nede. Dette problem for-

Resumé 15 stærkes af artens evne til at tåle hyppig og hårdhændet grødeskæring og ikke mindst dens evne til hurtigt at danne nye blade efter grødeskæring. Gerå befinder sig derfor i en ond cirkel, som det er vanskeligt at bryde. Enkelt pindsvineknop er ganske vist begunstiget af grødeskæringen i forhold til andre arter, men åens fysiske forhold gør, at det ikke er særlig sandsynligt, at andre arter hurtigt vil kunne tage over, hvis grødeskæringen reduceres. Det er heller ikke særlig nemt at opfylde regulativets bestemmelse om, at grødeskæringen ikke må være til hinder for opfyldelse af målsætningen. Gerå er målsat som ørredvand, men de tætte bevoksninger af enkelt pindsvineknop i hovedparten af vandløbet gør hovedparten af vandløbet til et dårligt sted for ørreder at opholde sig. De næsten bunddækkende tæpper af bølgende båndblade rummer ikke mange standpladser for ørreder. Og skæring i strømrende har kun begrænset virkning, både på forholdene for ørred og på vandføringsevnen. Efter en grødeskæring er der åbnet en strømrende ned gennem vandløbet, og her har ørreder lidt bedre forhold, end de har i den tætte grøde. Men grøden vokser hurtigt, og efter få uger er åen igen lukket til med tæt grøde. Med det resultat at vandføringsevnen igen er forringet til samme niveau som før en grødeskæring. Der er ikke mange oplagte muligheder for at ændre på denne fastlåste tilstand. Forholdene i åens nedre, uregulerede del tyder på, at det kræver det uregulerede vandløbs større fysiske variation med bl.a. dybe sving at forhindre enkelt pindsvineknop i at dække hele bunden. Set i det lys er mulighederne for at forbedre tilstanden på den regulerede stækning begrænsede. Men der er dog nogle få muligheder, som det kan være oplagt at afprøve. Den mest oplagte er at standse sommerens første grødeskæring. Den gennemføres på et for landbruget ikke særlig kritisk tidspunkt, og den har kun kortvarig virkning på vandføringsevnen. Til gengæld har den måske en uheldig virkning på grødevæksten, idet den kan få pindsvineknop til at danne endnu tættere bevoksninger. Derudover er det oplagt at se nærmere på de øvrige grødeskæringer for at få afklaret, om de løser landbrugets afvandingsbehov på en måde og på tidspunkter, der berettiger dem. Der er imidlertid kun ringe erfaring med at benytte ekstensiveret grødeskæring til at begrænse forekomsten af enkelt pindsvineknop. Gerå kan være stedet for en afprøvning. Åen kan også være stedet til udvikling og afprøvning af metoder, der kan fjerne enkelt pindsvineknop helt fra strømrenden for at øge virkningen og varigheden af en grødeskæring, og for at reducere grødeskæringen. Og ikke mindst for at skabe et bedre miljø for de ørreder, der i følge målsætningen skal kunne leve der. Åens nedre del synes i dag ikke at have noget større grødskæringsbehov, måske lige med undtagelse af de få steder, hvor grøden dækker hele bunden. Her vil det derfor være oplagt at undersøge mulighederne for at reducere grødeskæringen eller helt bringe denne til ophør. /LQGHQERUJc Feltstudierne i Lindenborg Å bekræfter den eksisterende viden og cementerer indtrykket af en å, der i kraft af voldsomme terrænsætninger har meget store problemer, både miljømæssigt og i henseende til vandføringsevnen.

Resumé 16 Lindenborg Å løber på gammel havbund med brinker, der næsten overalt består af tørvejord. Åen har fra naturens hånd et meget ringe fald, og den gamle havbund gør, at åens bund er meget fattig på sten og grus. Vandløbet er på den måde et naturligt godt voksested for enkelt pindsvineknop, og den er da også åens helt dominerende vandplante. Og det har den været i adskillige årtier. Gamle beretninger antyder, at Lindenborg Å-dalen for et par hundrede år siden var præget af meget våde og fugtige jorder, som det var vanskeligt eller umuligt at udnytte til landbrugsmæssige formål. Som i de fleste andre ådale blev engenes anvendelighed allerede på et tidligt tidspunkt øget ved at uddybe åen og indføre grødeskæring. I mange år henlå ådalens jorder med en ekstensiv landbrugsmæssig udnyttelse. Der blev gravet tørv under krigen, men ellers blev arealerne anvendt til kreaturgræsning og høslæt. Udviklingen indenfor landbruget gjorde imidlertid, at anvendelsen af engene mange steder i ådalen ændrede sig fra ekstensiv til intensiv drift, det vil sige fra græsning og høslæt til dyrkning af afgrøder. Sætningerne var allerede begyndt, dengang man første gang sænkede vandstanden i ådalen, men den tog for alvor fart, da engene blev drænet til stor dybde for at muliggøre dyrkning. Som allerede nævnt æder sætningerne hurtigt den afvandingsmæssige gevinst af dræning. Det har Nordjyllands Amts mange undersøgelser af terrænforholdene i ådalen dokumenteret. Sætningerne er som i mange andre ådale blevet modsvaret af en stadig mere intensiv vedligeholdelse, og den har ført til, at åen i dag er blevet både bredere og dybere end krævet i det tidligere regulativ. Samtidig lider åen mere end nogensinde under effekterne af hyppig grødeskæring. I dag er situationen derfor mere fastlåst og problemfyldt end nogensinde. Sætningerne har fjernet så meget af terrænhøjden i ådalen, at det er umuligt at holde markerne tørre under alle nedbørs- og afstrømningsforhold. Brinkhøjden er reduceret så meget, at åen ofte løber over og oversvømmer markerne. Grødeskæringen har gjort enkelt pindsvineknop til den helt dominerende art. Og væksten og genvæksten af denne er så voldsom, at det ikke med den nuværende grødeskæringspraksis er muligt at holde vandstanden nede under kanten af brinkerne i sommerhalvåret. Der synes ikke længere at eksistere hverken oplagte eller gode løsninger på problemerne, hvis hovedårsag er sætningerne. De har fundet sted med en hastighed på omkring 2 cm pr. år, mens opbygning af ny tørv forventes at kunne ske med op mod ½ mm pr. år. Det tager altså mere end 1000 år at genopbygge den tørv, der er blevet nedbrudt i løbet af de seneste ca. 50 år. Selvom man skulle ønske at gå tilbage til en mere ekstensiv udnyttelse af ådalen, er retablering af tørvelaget ikke en mulighed i henseende til at sikre fortsat landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne. Heller ikke en effektivisering af grødeskæringen synes at ligge lige for. Dels er det ikke muligt at pege på måder, der kan gøre grødeskæringen mere effektiv overfor det mest påtrængende problem - den meget hurtige genvækst af enkelt pindsvineknop. Og dels vil gevinsten af en forbedret vandføringsevne hurtigt blive ædt op af de fortsatte sætninger, der må forventes at følge af en lavere vandstand i åen og de omkringliggende marker.

Resumé 17 Heller ikke for miljøtilstanden i åen ser fremtiden særlig lys ud. Allerede før sætningerne begyndte, var Lindenborg Å ikke en optimal ørredå på grund af det ringe fald og bundens mangel på sten og grus. Denne fra naturens hånd begrænsede ørredvandskvalitet er dog blevet så kraftigt forringet som følge af sætningerne og ikke mindst den intensive grødeskæring, at målsætningen for åen ikke kan betragtes som opfyldt. Det er vanskeligt at forudse, hvordan åens grøde vil udvikle sig i fremtiden, dersom man ændrer på arealanvendelsen i ådalen og vedligeholdelsen af åen. Adskillige scenarier er vurderet, og de har alle den svaghed, at der ikke er megen erfaring og viden at trække på fra lignende åer, når udviklingen skal forudses. Det vurderes dog, at en af forudsætningerne for at få en anden og mere varieret plantevækst i åen er, at den ensidige favorisering af enkelt pindsvineknop bringes til ophør. Den mest effektive måde at gøre det på er, at bringe al grødeskæring til ophør. Det vil sætte ådalen under vand i sommerhalvåret, men vil give andre arter af vandplanter bedre muligheder for at indvandre og etablere sig i åen. En anden mulighed er at reducere vedligeholdelsen til det niveau der skal til, for at undgå oversvømmelser, men ikke mere. Det vil mindske den grødeskæringsmæssige begunstigelse af enkelt pindsvineknop, men om det er nok til at give andre vandplanter mulighed for at etablere sig, er uvist. Men det vil med sikkerhed bremse sætningerne, idet jorderne igen bliver vandmættede. Uagtet hvilken løsning der vælges, synes forvaltningen og anvendelsen af ådalen og åen at være nået til en skillevej: skal man fortsætte som hidtil, indtil landbrugsdriften helt umuliggøres af sætningerne og gentagne oversvømmelser eller bremses af driftsomkostningerne ved at pumpe vandet bort fra markerne? Eller skal man se kendsgerningerne i øjnene og finde en løsning, der kan bremse sætningerne, inden den tilbageværende tørv er helt væk. Og på det grundlag søge at afklare, hvilke muligheder ådalen fremover byder på i henseende til landbrug, lystfiskeri og miljø? Der er i Lindenborg Å ikke længere tale om at tilrette den miljøvenlige vedligeholdelse på en sådan måde, at den kan medvirke til at opfylde målsætningen for åen. Vedligeholdelsen af åen er stødt ind i en af de mest massive barrierer, der skyldes menneskelige forandringer af åen og ådalen. Der er ikke bare tale om, at man må opgive at tilgodese miljøet, hvis man vil sikre vandføringsevnen. Der er også tale om at man må opgive at opretholde vandføringsevnen. Der er et stort og påtrængende behov for at få vurderet situationen grundigt, således som der allerede er lagt op til i Nordjyllands Amts rapport om Komdrup Kær. 9XUGHULQJDI0LOM VW\UHOVHQVDQEHIDOLQJHU Miljøstyrelsens notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer fremkom ca. 10 år efter Vandløbslovens vedtagelse. Indholdet blev udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra de første års forvaltning efter den nye vandløbslov. Der er ingen tvivl om, at notatets anbefalinger har gjort en forskel i den måde, hvorpå mange vandløb i den mellemliggende periode er blevet vedligeholdt. Og der kan heller ikke være nogen tvivl om, at notatet har en del af æren for, at den miljøvenlige vedligeholdelse i mange vandløb har bidraget til opfyldelse af målsætningen. Der er ved vurderingen af notatets anbefalinger fundet enkelte ting, som med fordel kan ændres. Det er således et problem, når det anbefales, at grødeskæringen ikke må påvirke vandløbsbunden, og når denne anbefaling i dag ses indarbejdet i adskillige vandløbsregulativer. Intentionerne har utvivlsomt været gode nok, idet anbefalingen formodes at

Resumé 18 sigte mod at forhindre, at der fjernes sten og grus fra vandløbenes bund, ligesom den formodes at sigte mod at forhindre forstyrrelse af de dyr, der lever i vandløbsbunden. Problemet er imidlertid, at grødeskæring med le og grødeskæringsbåd ikke fjerner grus og sten fra bunden. Det gør kun gravemaskiner, og det formodes, at anbefalingen er blevet til på grundlag af de mange tilfælde, hvor grødeskæring med maskine har ført til - og stadig fører til - fjernelse af sten og grus, samtidig med at bunden forstyrres i betydelig grad. I dag står anbefalingen og ikke mindst de deraf afledte bestemmelser i regulativerne i vejen for, at der kan skæres helt i bund i strømrenden, når der skæres grøde. Der er grund til at formode, at hvis man skærer toppen af grøden og efterlade stubbe på bunden i strømrenden, så er grøden mere tilbøjelig til at brede sig i det vandrette plan og danne tættere bevoksninger. Dette forhold synes særlig udtalt i vandløb med dominans af enkelt pindsvineknop. Her kan gentagen grødeskæring igennem vækstperioden føre til dannelse af tætte, bunddækkende tæpper af grøde, og det har adskillige uheldige konsekvenser. Først og fremmest er der en hurtigere genvækst af grøde i strømrenden, hvilket gør den fulde virkning af en grødeskæring kortere, end hvis strømrenden var blevet skåret helt grødefri, eller hvis der blot var blevet efterladt afgrænsede grødebevoksninger ude i strømrenden. Dernæst er der det problem, at tætte tæpper af grøde forhindrer strømmen i at få direkte kontakt med bunden. Det har den konsekvens, at strømmen ikke får mulighed for at bortskylle sand og slam og derigennem gøre strømrenden dybere og bedre i stand til at holde sig selv åben. Og i vandløb med grus og sten i bunden har det den konsekvens, at disse miljømæssigt vigtige bundtyper ikke bliver skyllet rene. Der er tværtimod en betydelig risiko for, at grødetæpperne i bunden af strømrenden forårsager aflejringer af sand og slam og på den måde forringer både vandføringsevnen og miljøtilstanden. Der er også enkelte forhold, som der ikke er taget højde for i notatet fra 1992. I nogle vandløb har den miljøvenlige vedligeholdelse været så effektiv, at vandløbene i løbet af få år er blevet indsnævret til den bredde, som ifølge regulativerne skal holdes grødefrie. Det er især kantplanterne, der har forårsaget indsnævringerne, og deres massive vækst har betydet, at der til sidst ikke har været plads til vandplanter i vandløbene. Problemet kan let løses ved at holde kantplanterne lidt længere ude mod vandløbets kanter til gengæld for at lade spredte grødebevoksninger stå inde i strømrenden. Anbefalingerne er også mangelfulde i henseende til at sikre, at der bliver skåret grøde i overensstemmelse med grødens struktur. I vandløb med ensartede og tætte bevoksninger af grøde er det rimeligt at skære i én strømrende. Men i vandløb med en mere artsrig grøde, hvor planterne vokser i mosaik, og hvor der er tilbøjelighed til at vandet strømmer i flere strømrender mellem, over og under grødepuderne, der vil skæring i flere strømrender være at foretrække, fordi den måde at skære på i højere grad efterligner det naturlige strømningsmønster. Disse få eksempler ændrer ikke på notatets generelt positive betydning, men de understreger betydningen af, at der hele tiden sker en opsamling af erfaringer og viden og justering af anbefalingerne. Kun derved kan disse undgå at blive statiske, med fare for at vandløbene også bliver det. Vandløbene er i stadig forandring, og forskrifterne for, hvordan vi forvalter dem, bør derfor løbende revideres og forbedres.

Resumé 19 På et væsentligt punkt har dog hverken notatet fra 1992 eller de forudgående redegørelser formået at forudse betydningen af de menneskeskabte forandringer af vandløbene i henseende til, hvor langt man kan nå i retning af at opfylde målsætningerne gennem den miljøvenlige vedligeholdelse. Vi ved i dag, at den miljøvenlige vedligeholdelse i nogle vandløb allerede har givet markante forbedringer af vandløbskvaliteten eller vil kunne gøre det i fremtiden. Men vi kan også pege på mange vandløb, hvor en eller flere af de menneskeskabte forandringer på afgørende vis står i vejen for, at de opstillede mål kan nås. Der er i mange vandløbsregulativer gjort forsøg på at formulere en vedligeholdelse, der på baggrund af eksisterende viden og erfaring skal medvirke til at opfylde målsætningen. Men ofte ved vi ikke, om det vil lykkes, og der synes i dag at være mange især små og mindre vandløb, hvor det ikke er muligt at få den miljøvenlige vedligeholdelse til at virke og give de ønskede resultater. Netop derfor savnes der i dag en grundig analyse af, hvordan og i hvilket omfang de menneskeskabte forandringer af vandløbene påvirker mulighederne for at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse og for ad den vej at nå de opstillede miljømål. Når man ser på miljøtilstanden i de danske vandløb, er det meget tydeligt, at det ikke alene er den manglende erfaringsopsamling og ajourføring af anbefalingerne, der har begrænset udviklingen af et bedre miljø i vandløbene. Det synes i en del vandløb, særlig de små og mindre, som om det snarere har været viljen til at efterleve anbefalingerne, der har begrænset udviklingen. Og selv i 2003 har man rundt om i landet kunnet se vandløb blive vedligeholdt i direkte modstrid med ikke blot notatets anbefalinger, men også Vandløbsloven. Der er altså også et udtalt behov for, at Vandløbsloven bliver overholdt. 3HUVSHNWLYHULQJDIIUHPWLGHQVYDQGO EVYHGOLJHKROGHOVH Selvom der i nogle vandløb er opnået store miljøforbedringer gennem miljøvenlig vedligeholdelse, kan ingen, der har beskæftiget sig med vandløbsmiljø, kan være i tvivl om, at grødeskæring ikke er til gavn for vandløbene. Vandløbsvedligeholdelse er en gammel foreteelse i de fleste vandløb, og det synes i nogle vandløb at have bevirket, at grødeskæringen gennemføres mere af tradition end af behov. Set i det lys bør det altid løbende vurderes, om der er behov for at fortsætte grødeskæringen, og hvor der er mulighed for at bringe grødeskæringen til ophør, bør det gøres. På det foreliggende grundlag vurderes det dog, at ophør af grødeskæring kun er mulig i et mindretal af de danske vandløb. Der vil også i fremtiden være behov for miljøvenlig vedligeholdelse. I nogle vandløb vil der være behov for at videreføre den eksisterende miljøvenlige vedligeholdelse, mens der i andre vandløb vil være behov for at indføre den. Ser man tilbage på forløbet af de første ca. 20 år med miljøvenlig vedligeholdelse, kan der ikke herske tvivl om den positive betydning, som den miljøvenlige vedligeholdelse har haft. Mange undersøgelser har dokumenteret, at kvaliteten af de fysiske forhold i vandløbene er helt afgørende for den samlede vandløbskvalitet, herunder indholdet af ørreder. Og det er netop de fysiske forhold, der især forbedres, når vandløbene vedligeholdes miljøvenligt. Grødeskæring i strømrende har været og er i mange vandløb stadig dem mest virkningsfulde metode, der er til rådighed, når vandløbenes fysiske forhold ønskes forbedret gennem grødeskæringen.

Resumé 20 Men i takt med at vandløbene har udviklet sig positivt, har der mange steder vist sig et behov for nytænkning og tilpasning. Der er ikke behov for revolutionerende forandringer, men blot små forandringer, der kan give den miljøvenlige vedligeholdelse et endnu bedre indhold. En af de forandringer, der må anbefales fremover, er at der skæres i flere strømrender overalt, hvor grøden består af flere arter, der vokser i mosaik, og hvor der naturligt er tendens til at vandet vil løbe i flere strømrender. Ved at fortsætte skæring i én strømrende, skærer man på tværs af arter og eksisterende strømrender, og det er ikke hensigtsmæssigt. Det er langt bedre at åbne eksisterende strømrender mellem grødebevoksningerne op, således at flere strømrender til sammen kommer til at danne det gennemstrømningsareal, der er nødvendigt at hensyn til vandføringsevnen. Derved tages der hensyn til de naturlige mønstre, og vandet vil i større grad have mulighed for at holde strømrenderne frie for aflejring af sand og slam. Skæring i flere strømrender benævnes ofte skæring i netværk. Denne måde at skære grøde på er særlig relevant i mellemstore og store vandløb, mens der i små vandløb kun sjældent er mulighed for at holde flere strømrender åbne, mest af praktiske årsager, men også fordi forholdene i små vandløb for det meste ikke er til flere strømrender. Hvorvidt der bør skæres i én eller flere strømrender afhænger således af grødens sammensætning og struktur. En varieret grøde kræver også en varieret eller detaljeret grødeskæring (i flere strømrender), mens en ensartet grøde ikke kræver eller kan have samme gavn af skæring i flere strømrender, men kan nøjes med én. Men uanset om der skæres i én eller flere strømrender, så er det vigtigt, at den grøde, der skæres, bliver skåret helt bort, således at strømrenden eller strømrenderne efter grødeskæring så vidt muligt fremstår helt uden grøde. Det vil give strømmen mulighed for at skylle sand og slam mv. bort, således at strømrenderne uddybes frem for at sedimentere til på grund af efterladt grødes bremsning af vandet. Der har i de senere år været gjort forsøg med at efterlade grøde ude i strømrenden mod til gengæld at gøre denne lidt bredere for at opretholde det krævede gennemstrømningsareal. Anbefalingen med at skære al grøde bort i strømrenden skal ikke ses som et opgør med denne praksis, tværtimod, idet det har stor miljømæssig betydning at efterlade afgrænsede bevoksninger ude i strømrenden, så denne ikke kommer til at ligge som en åben rende uden fysisk variation. Men anbefalingen skal ses som et forsøg på at gøre grødeskæringen så effektiv som mulig. Kun ved at fjerne al grøden og ikke kun toppen af denne, kan man undgå den hurtige genvækst ude i strømrenden. Og ved at fjerne al grøden og ikke kun toppen, så undgår man at begunstige nogle arter på andres bekostning. Derved kan man muligvis undgå den ensidige favorisering af de arter, som er et problem i henseende til både vandføringsevnen og miljøtilstanden, eksempelvis enkelt pindsvineknop. Der er dog grund til at komme med et advarende ord om, at denne måde at skære grøde på ikke bør føre til, at man åbner vandløbene op i stor overbredde igen, blot for at skabe et varieret miljø med flest mulige vandplanter. Det giver regulativerne dels ikke mulighed for, og dels vil det være unaturligt. Det må anbefales, at der i de kommende år gennemføres kontrollerede forsøg med at ændre grødeskæringen som skitseret her. Under alle omstændigheder vil fuldstændig fjernelse af grøden i én eller flere strømrender kræve nye metoder og redskaber, som kræver afprøvning