Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet

Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til

8GDUEHMGHWIRU: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 8GDUEHMGHWDI: Bio/consult, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj 7HNVW: Bjarne Moeslund 5HGLJHULQJ: Gitte Spanggaard 07.01.2004

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 5 Resumé... 9 Forord... 23 1. Indledning...25 1.1. Vandløbskvalitet andet og mere end vandkvalitet... 25 1.2. Ny vandløbslov i 1982... 26 1.3. Vandløbslovens bindinger og muligheder... 27 1.4. Sikring af vandføringsevne og miljøtilstand... 28 1.5. Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse... 29 2. Vandløbsvedligeholdelse en statusbeskrivelse... 33 2.1. Det naturlige vandløb... 33 2.2. Vandløbenes vedligeholdelsesbehov... 33 2.3. Ændringer af vandløbenes naturlige tilstand øger vedligeholdelsesbehovet... 34 2.4. Vandløbsvedligeholdelse... 36 2.4.1. Kanalisering og uddybning... 36 2.4.2. Vandløb flytter sig... 36 2.4.3. Øget sandvandring... 37 2.4.4. Ændring af vandføringens størrelse og sæsonvariation... 38 2.4.5. Øget vandløbsbredde... 40 2.4.6. Øget næringsrigdom... 40 2.4.7. Ændret arealanvendelse... 42 2.4.8. Terrænsætninger... 43 3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet... 45 3.1. Begrundelsen for grødeskæring og grødeskæringens virkemåde... 46 3.2. Grøden og den fysiske vandløbskvalitet... 47 3.2.1. Vandløbenes selvrestaureringsevne... 49 3.2.2. Selvrestaurering - gevinst eller problem?... 50 3.3. Grødeskæringens indflydelse på grødens artssammensætning... 51 3.4. Grødeskæringens indflydelse på vegetations- og vækstmønsteret... 53 4. Sønderup Å... 55 4.1. Feltstudier... 55 4.1.1. Sønderup Å nedstrøms Hyldal Mølle - strækning uden grødeskæring... 55 4.1.2. Sønderup Å ved Plejlstrup - strækning med grødeskæring... 56 4.2. Vurdering af den aktuelle tilstand... 57 4.2.1. Grøde og grødeskæring... 57 4.2.2. Vandløbskvaliteten... 59 4.3. Perspektivering og anbefalinger... 60 5. Gerå... 61 5.1. Feltstudier... 61

Indholdsfortegnelse 5.1.1. Lyngdrup til Kattegat... 61 5.2. Vurdering... 62 5.2.1. Grøde og grødeskæring... 62 5.2.2. Vandløbskvaliteten... 64 5.3. Perspektivering og anbefalinger... 65 6. Lindenborg Å... 67 6.1. Feltstudier... 67 6.1.1. Lindenborg Å ved Ågården... 67 6.1.2. Lindenborg Å i Komdrup Kær... 68 6.2. Vurdering af strækningen ved Ågården... 68 6.2.1. Grødeskæring og vandføringsevne... 68 6.2.2. Vandløbskvaliteten... 69 6.3. Vurdering af strækningen i Komdrup Kær... 70 6.3.1. Grødeskæring og vandføringsevne... 70 6.3.2. Vandløbskvaliteten... 73 6.4. Perspektivering og anbefalinger... 74 7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger... 83 7.1. De generelle retningslinier for grødeskæring... 83 7.1.1. Vandløbsbunden må ikke påvirkes ved grødeskæring... 84 7.2. Regulativmæssige begrænsninger af grødeskæringens omfang... 86 7.3. Særlige bestemmelser... 87 7.3.1. Vurdering af vedligeholdelsesforskrifterne for Sønderup Å, Lindenborg Å og Gerå i forhold til de særlige bestemmelser i notatet fra 1992... 90 7.3.2. Slåning af brinker og kanter... 91 7.4. Har anbefalingerne fra 1992 gjort en forskel?... 92 8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse... 95 8.1. Ophør af grødeskæring muligheder og begrænsninger... 95 8.2. Miljøvenlig vedligeholdelse i fremtiden... 96 8.2.1. Strømrendeskæringens nødvendighed... 96 8.2.2. Forandringens nødvendighed... 96 8.2.3. Miljøvenlig eller skånsom vedligeholdelse... 97 8.3. Den miljømæssige vedligeholdelses begrænsninger... 100 8.3.1. Ændret vandføringsmønster... 100 8.3.2. Terrænsætninger... 100 8.3.3. Øget sedimenttransport og nedskæring under terræn... 102 8.3.4. Ensartet og hurtigtvoksende grøde... 102 8.4. Miljøvenlig vedligeholdelse som plejeforanstaltning... 103 8.5. Vedligeholdelse og lystfiskeri... 103 8.6. Forvaltningsmæssige problemer... 104 8.7. Udplantning og selektiv grødeskæring... 105

Sammenfatning 5 Sammenfatning 9DQGO EVNYDOLWHWRJPLOM YHQOLJYHGOLJHKROGHOVH Op gennem 1970-erne blev der gennemført storstilede og bekostelige foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten i de danske vandløb. Det lykkedes at gøre vandløbene renere, men den bedre vandkvalitet gav ikke de forventede forbedringer af fiskebestandene. Det stod hurtigt klart, at rent vand ikke er nok til at sikre gode fiskebestande. Eller for den sags skyld nok til at sikre et godt vandløbsmiljø i det hele taget. Endnu vigtigere er vandløbenes fysiske forhold, det vil sige vandløbenes form, forløb, dybde, bund osv. Naturen er præget af variation og foranderlighed - menneskelige anlæg er præget af ensartethed og stabilitet. Da vandløbene blev reguleret, blev variationen erstattet af ensartethed. Og da de siden blev underkastet vedligeholdelse, blev foranderlighed erstattet af stabilitet. Vandløbenes naturlige indbyggere - planter, smådyr og fisk m.fl. - har gennem årtusinder tilpasset sig livet i varierede og foranderlige omgivelser. For dem virker ensartethed og stabilitet begrænsende. Derfor kom der ikke de forventede forbedringer af fiskebestandene, da vandkvaliteten blev forbedret. Skulle man have det fulde udbytte af den forbedrede vandkvalitet i vandløbene, måtte også de fysiske forhold forbedres. Derfor blev der i slutningen af 1970-erne gennemført en række forsøg med at skabe bedre fysiske forhold, og det viste sig med en begrænset omlægning af grødeskæringen muligt at skabe meget bedre forhold for fiskene. Omlægningen af grødeskæringen bestod i al sin enkelhed i at efterlade noget grøde i vandløbene frem for at skære alt bort, således som det var almindelig praksis at gøre. Resultaterne var så gode, at de kom til at danne grundlag for en ny vandløbslov. Den blev vedtaget i 1982 og havde til formål at sikre vandløbenes vandafledningsevne. Men som noget nyt havde den også til formål at sikre, at vandløbsvedligeholdelsen kom til at ske på en måde, så den medvirkede til at opfylde miljømålsætningerne for vandløbene. Vedligeholdelsen skulle således medvirke til at sikre og forbedre vandløbene som levesteder for det naturlige plante- og dyreliv. Siden lovens vedtagelse og ikrafttræden er der sket meget betydelige forbedringer af miljøtilstanden i mange danske vandløb. Et af de mest virkningsfulde redskaber i den udvikling har været den miljøvenlige grødeskæring. Her skæres grøden kun der, hvor hovedparten af vandet løber, nemlig i den bugtede strømrende. Ved det, der siden har gået under betegnelsen strømrendeskæring, skæres således kun en del af grøden bort. Og den efterladte grøde skaber netop noget af den fysiske variation, der er så nødvendig for ørreder og andre af vandløbenes fisk. Samt naturligvis også for vandløbenes øvrige dyre- og planteliv. Det har flere gange under vejs i forløbet været nødvendigt at præcisere Vandløbslovens ånd og bogstav, og lidt efter lidt er forvaltningen og vedligeholdelsen af mange vandløb blevet bragt i overensstemmelse med lovens og vandløbsregulativernes bestemmelser. Undervejs i forløbet har det også fra landbrugets side været hævdet, at den miljøvenlige vedligeholdelse forringer vandløbenes evne til at aflede vand, fordi der sker indsnævringer af vandløbene. Men undersøgelser har klart og tydeligt vist, at indsnævringerne ikke har forringet den vandafledningsevne, som landbruget har krav på i henhold til regulati-

Sammenfatning 6 verne. Det betyder, at det langt hen ad vejen har været - og er - muligt at gennemføre miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, uden at det forringer den vandføringsevne, som landbruget har krav på. Eller sagt på en anden måde, så har det langt hen ad vejen været muligt at opfylde vandløbslovens to formål. Kernen i al miljøvenlig vedligeholdelse er, at man arbejder med, og ikke imod vandets naturlige måde at strømme på og vandløbenes naturlige måde at udvikle sig på. Ved at skære grøde i strømrenden, har man taget det første og helt afgørende skridt, og strømrendeskæring er i mange vandløb blevet begyndelsen på den udvikling, der kendes som vandløbenes selvrestaurering. Vandløbenes egne kræfter har i forening med den miljøvenlige vedligeholdelse mange steder genskabt så gode forhold, at målsætningerne kan betragtes som helt eller delvis opfyldte. Og dermed har den miljøvenlige vedligeholdelse opfyldt sin mission, nemlig at medvirke til at målsætningerne kan opfyldes. 'HUHUVWDGLJSUREOHPHU I mange vandløb er miljøvenlig vedligeholdelse dog endnu ikke blevet indført. Og der er mange vandløb, hvor det ikke har været muligt at få den miljøvenlige vedligeholdelse til at give de ønskede resultater. I nogle vandløb er det således helt tydeligt manglende vilje til at efterleve lovens og regulativernes bestemmelser, der står i vejen for at få vandløbsvedligeholdelsen til at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne. I andre vandløb begrænses udviklingen af et bedre miljø af de forhindringer, der er opstået som en følge af den måde, hvorpå vandløbene blev forandret i forbindelse med reguleringen. Det er forhold som ændret vandføring og vandføringsmønster, øget sandtransport, dyb nedskæring i terrænet og sidst, men ikke mindst, sætninger i ådale med tørvejord. I nogle vandløb skaber disse forhindringer store vanskeligheder med i det hele taget at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse, og i de værst ramte vandløb står forandringerne af vandløbenes oprindelige tilstand som regulære barrierer, der ikke kan overskrides alene gennem den miljøvenlige vedligeholdelse. Der må andre og mere omfattende indgreb til så som omlægning af arealanvendelsen eller egentlig vandløbsrestaurering. Vandløbene i de sætningstruede ådale udgør i dag et særligt problem. Mikroorganismernes nedbrydning af de drænede tørvejorder har fået terrænet til at synke så meget, at det nu mange steder er blevet næsten umuligt at holde ådalenes arealer tørre. Og udviklingen kan ikke bare lige vendes med et snuptag. Sætningerne er forløbet med en hastighed på omkring 1-2 cm pr. år, mens genopbygningen af tørvelagene formodes at ske med en hastighed på mindre end ½ mm pr. år. Det tager altså i værste fald op mod 50 år at genopbygge ét års sætninger. Problemets alvor er tydeligt illustreret i Lindenborg Å-dalen. Med sætninger på i gennemsnit ca. 60 cm vil det i Lindenborg Å-dalen tage mere end 1000 år at genopbygge de seneste få årtiers sætninger! Lindenborg Å-dalens jorder er for en stor dels vedkommende ved at være tabt for dyrkningen af afgrøder. Pumper kan ganske vist stadig holde markerne tørre nok, til at der kan sås og høstes - for det meste - men de fortsatte sætninger æder til stadighed af dyrkningssikkerheden. Og de kræver udpumpning af stadig større mængder vand fra markerne. Alt imens vedligeholdelsen bliver mere og mere virkningsløs og miljøtilstanden forringes.

Sammenfatning 7 )UHPWLGHQ EU s vandrammedirektiv står netop for at blive indarbejdet i dansk lovgivning, og det må formodes, at der i fremtiden vil blive sat større fokus på vandløbenes miljøtilstand. Hidtil har manglende opfyldelse af målsætningerne for mange vandløbs vedkommende alene resulteret i en konstatering, også i tilfælde, hvor årsagen har været vandløbsvedligeholdelsen. Til gengæld er det ikke blevet ved konstateringen, når markerne er blevet oversvømmet, og der har været økonomiske tab. Hvis Vandrammedirektivet får den betydning, som der er lagt op til i teksten, vil det i fremtiden ikke være nok blot at konstatere, at miljømålene ikke er nået. Der skal handling til, og det kan ikke undgås at komme til at pålægge vandløbsmyndighederne og brugerne af vandløbene et mere forpligtende forhold til miljømålene. Det vil naturligvis være op til politikerne at beslutte, hvordan Vandrammedirektivets krav skal påvirke forvaltningen af vandløbene, men der kan næppe herske nogen tvivl om, at miljøvenlig vedligeholdelse også i fremtiden vil være et af de vigtigste redskaber til at forbedre tilstanden i vandløb, hvor der er samtidige afvandingsinteresser og miljøinteresser. De seneste 20 års miljøvenlige vedligeholdelse har skabt en betydelig viden og erfaring, som fremtidens miljøvenlige vedligeholdelse kan baseres på. Det gælder både teknisk og forvaltningsmæssigt. Rent teknisk vil der være behov for at videreudvikle strømrendeskæringen. Der skal skæres grundigere i bund i strømrenden eller strømrenderne, men til gengæld skal der efterlades mere grøde til at skabe fysiske variation ude på vandløbsbunden. Og grødeskæringen skal generelt søges indskrænket til det nødvendige minimum. For selvom grødeskæring kan være miljøvenlig og give miljømæssige forbedringer i regulerede vandløb, så er og bliver grødeskæring et indgreb, der alene gennemføres for at sikre vandløbenes funktion som afledningsveje for vand. Vandløbene har ikke som visse menneskeskabte naturtyper, eksempelvis enge og heder, behov for at blive plejet for at opretholde deres tilstand og naturindhold. Fremtidens miljøvenlige vedligeholdelse vil derfor i stor udstrækning blive et spørgsmål om at gøre så lidt som muligt. Og om at gøre det nødvendige på en måde, der tilgodeser både vandføringsevnen og miljøet. Der er dog vandløb, der er så forandrede af regulering og vedligeholdelse, at det kan vise sig nødvendigt at benytte den miljøvenlige vedligeholdelse, først og fremmest grødeskæringen, som et redskab til at pleje vandløbene i retning af en bestemt udvikling og tilstand. Det vil sige, at vi kan komme til at skulle bruge vedligeholdelsen til at forbedre miljøtilstanden i vandløb, hvor vedligeholdelse af hensyn til vandføringsevnen ikke har den sædvanlige høje prioritet. Vi har som nævnt den viden, der skal til for at komme videre, Men vi må til stadighed opsamle ny viden og bearbejde erfaringer for at kunne tilpasse vedligeholdelsen til vandløbene, der er i stadig forandring. Og ikke omvendt. For så bliver vores måde at vedligeholde vandløbene på begrænsende for, hvor langt miljøtilstanden kan forbedres.

Resumé 9 Resumé Dette afsnit indeholder kortfattede sammendrag af indholdet i hvert af redegørelsens 8 kapitler.,qgohgqlqj I midten af 1900-tallet havde forureningen af vandløbene nået et sådant omfang, at der i sidste halvdel af århundredet blev gjort en meget stor indsats for at genskabe rent vand. Det lykkedes at forbedre vandkvaliteten i vandløbene, men den forbedrede vandkvalitet gav ikke den bedre bestand af fisk, man havde forventet. Årsagen viste sig hurtigt at være vandløbenes dårlige fysiske tilstand, skabt ved regulering og fastholdt gennem årtiers hårdhændet vedligeholdelse. Fiskene havde ganske enkelt ikke ordentlige levesteder. Det kom hurtigt til at stå lysende klart, at vandløbskvalitet er andet og mere end blot vandkvalitet. Det drejer sig i meget høj grad også om kvaliteten af det fysiske miljø, det vil sige skjulesteder, strømlæ, gydeområder, stryg og høller mv. Og det drejer sig om mængden af vand. På baggrund af denne erkendelse iværksatte man de første forsøg med at forbedre den fysiske vandløbskvalitet. Det viste sig hurtigt, at man med en begrænset indsats kunne forbedre forholdene for vandløbenes ørreder. Og resultaterne kunne hurtigt aflæses i form af større og bedre bestande. Den begrænsede indsats bestod i al sin enkelhed i at efterlade noget i stedet for at skære al grøde bort i forbindelse med grødeskæringen. Og den bestod i at bortskære den del af grøden, der stod mest i vejen for det strømmende vand, nemlig grøden i vandløbets bugtede strømrende. Ikke nok med at der på den måde kunne efterlades grøde i vandløbet. Ved at skære i strømrenden opnåede man på samme tid at sikre vandføringsevnen og at få vandet til at bortskylle sand og slam, hvorved sten og grus blev blotlagt. Til stor gavn for såvel ørreder som smådyr. Disse erfaringer lagde grunden til en ny vandløbslov. Loven, der trådte i kraft i 1983, sikrer ligesom den tidligere lov, at vandløbene skal kunne anvendes til afledning af vand fra landbrugsarealer og byer mv. Men som noget nyt var der krav om, at vandløbsvedligeholdelse, det vil sige sikringen af vandafledningen, skulle ske på en måde, som medvirker til at opfylde miljømålsætningerne. De bliver fastsat i regionplanerne og indeholder bl.a. krav til vandløbenes evne til at huse fiskebestande. Den nye vandløbslov krævede, at alle eksisterende regulativer skulle revideres, således at de sideordnede hensyn til vandafledningsevnen og miljøkvaliteten kunne blive indarbejdet i forvaltningsforskrifterne. Siden da er der blevet indført miljøvenlig grødeskæring i mange vandløb. Paradoksalt nok var det tidligere tiders ulovlige overvedligeholdelse, der i mange vandløb gav de nødvendige frihedsgrader til at forbedre vandløbskvaliteten, uden at det gik ud over vandføringsevnen. Det vil sige: der var en overgang i 1990-erne stor utilfredshed med at grødeskæringen fik vandløbene til at snævre ind. Det blev hævdet, at indsnævringerne - forårsaget af vandløbenes planter - forringede vandafledningsevnen. Der blev gennemført flere undersøgelser af forholdet, og disse undersøgelser viste klart og tydeligt, at vandføringsevnen ganske vist var forringet i forhold til vandføringsevnen i det

Resumé 10 ulovligt overbrede vandløb, men ikke i forhold til den vandføringsevne, der var krav på i henhold til regulativerne. Miljøstyrelsen, som administrerede Vandløbsloven tidligere, præciserede i et notat i 1992 lovens indhold og mål, nemlig at vandløbene skal vedligeholdes som beskrevet i regulativerne, og indholdet i disse skal være i overensstemmelse med vandløbsloven. Myndighederne har hverken pligt eller ret til at vedligeholde vandløbene ud over hvad der er fastlagt i regulativerne. Og landbruget har ikke krav på en bedre vandføringsevne, end den der er fastlagt i regulativerne. Konsekvenserne heraf er, at myndighederne ikke har hverken ret eller pligt til at holde markerne tørre under alle forhold. Og når markerne bliver våde, har landbruget ikke krav på en vedligeholdelse, der går ud over bestemmelserne i regulativerne. Er vedligeholdelsen gennemført i overensstemmelse med regulativerne, må landbruget tåle våde marker. Eller man må søge at få vandføringsevnen forbedret gennem en reguleringssag. Men at fortsætte den tidligere praksis med at vedligeholde ud over regulativernes rammer eller med at ændre vedligeholdelsens omfang alene gennem revisionen af regulativerne, det var og er der ikke lovmæssigt grundlag for. 9DQGO EVYHGOLJHKROGHOVH Vandløbenes funktion som afledningsveje for vand var og er stadig begrundelsen for at gennemføre vandløbsvedligeholdelse. Da vandløbene i sin tid blev reguleret for at gøre dem i stand til hurtigere og mere effektivt at lede vand bort fra landbrugsarealerne, blev deres naturlige tilstand erstattet af en menneskeskabt tilstand. Og evnen til at føre vand bort blev gjort til et lovsikret omdrejningspunkt i vandløbenes funktion. Mens naturvandløbet i naturlige omgivelser er i stand til at passe sig selv, kræver det menneskeskabte vandløb vedvarende vedligeholdelse for at fastholde den ændrede tilstand og for at opretholde funktionen. Den kunstige tilstand skal vedligeholdes for at forhindre tilbagefald til den naturlige tilstand. Vedligeholdelse gennemføres således alene for at gøre vandløbene i stand til at fungere som effektive afledningsveje for vand. Vedligeholdelsen har ikke til formål at pleje vandløbsmiljøet, og den tjener derfor ikke til at sikre en bestemt miljøtilstand, således som naturplejen af andre naturtyper tjener til at sikre et bestemt naturindhold. Men når det er sagt, skal det pointeres, at vedligeholdelsen kan gennemføres på en sådan måde, at den bliver til mindst mulig skade for miljøet. Det viste forsøgene forud for formuleringen af den nuværende vandløbslov, og det viser vedligeholdelsen af mange vandløb den dag i dag. Det er den form for vedligeholdelse, der i daglig tale benævnes miljøvenlig vedligeholdelse. Selvom ordvalget kan diskuteres, er der ikke nogen tvivl om, at den miljøvenlige vedligeholdelse har gjort en forskel i mange vandløb, og det tilmed i en sådan grad, at det er lykkedes at opfylde lovens intentioner om, at vedligeholdelsen skal medvirke til at opfylde målsætningerne. Men det er imidlertid ikke lige let i alle typer af vandløb at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse og opnå det ønskede resultat - nemlig en bedre vandløbskvalitet. I nogle vandløb går tingene nærmest af sig selv, og der nås store miljømæssige gevinster uden problemer i forhold til vandføringsevnen. I andre vandløb går arbejdet mere trægt. Det

Resumé 11 hænger i høj grad sammen med, i hvor høj grad regulering og hårdhændet vedligeholdelse har fjernet vandløbene fra deres naturlige tilstand. Ser man nøjere på forholdene, viser det sig, at den måde, hvorpå vi har forandret vandløbene og deres omgivelser, kan have stor betydning for, hvor nemt det er at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse, og for hvor store miljømæssige gevinster, der kan nås. Måderne hvorpå vi har forandret vandløbene er mange. De mest iøjnefaldende er kanalisering og uddybning, der har ramt næsten alle danske vandløb, og som i daglig tale benævnes regulering. Derudover er der øget sandtransport, ændret vandføring og vandføringsmønster samt sætninger i vandløbenes omgivelser. Det forholder sig generelt sådan, at jo større forandringer vandløbene har undergået, desto større ressourcer skal der investeres i at vedligeholde den menneskeskabte tilstand og funktion. Og jo mere vedligeholdelse der skal til, desto større vanskeligheder er der med at nå miljømålene. Ændringer af vandføringens størrelse og variationsmønster er et af de indgreb, der kan have allerstørst betydning. Vandføringens størrelse og variationsmønster er den faktor, der mere end nogen anden bestemmer, hvordan ethvert vandløb ser ud og fungerer, både fysisk og biologisk. Når der ændres på denne faktor, ændres der også på fysikken og på biologien. Således er reduktion af vandføringen, eksempelvis på grund af dræning, markvanding eller drikkevandsindvinding, i mange vandløb årsag til, at kantvegetationen breder sig fra det naturlige voksested langs kanterne ind på vandløbsbunden, hvor strøm og dybde ikke længere kan holde planterne borte. Det kan give en voldsom øgning af vedligeholdelsesbehovet og skabe problemer med at opretholde en acceptabel vandløbskvalitet. Sætninger af afvandede enge (marker) i ådale med tørvejorder er en anden meget væsentlig følge af regulering, vedligeholdelse og dræning. Når vandløbene uddybes og vandstanden sænkes i engene omkring vandløbene, tilføres der ilt til de tidligere vandmættede tørvelag, og det skaber grundlag for, at mikroorganismer kan nedbryde tørven på samme måde som mikroorganismer nedbryder plantematerialet i en kompostbunke. Når terrænet sætter sig (synker), ædes gevinsten ved regulering og uddybning med en hastighed på 1-2 cm pr. år. Med den hastighed er hele den vandfri drændybde typisk forsvundet på 50 år eller mindre. Hvis vandløbene i områder med sætninger vedligeholdes i overensstemmelse med regulativerne, bliver markerne våde. Tidligere var det udbredt, men ulovlig praksis at øge vedligeholdelsen i takt med, at engene satte sig. Det har mange steder forøget sætningerne så meget, at det nu er umuligt at holde vandstanden nede med såvel lovlige som ulovlige midler. *U GHJU GHVN ULQJRJYDQGO EVNYDOLWHW Siden hensynet til vandløbsmiljøet blev indarbejdet i vandløbsloven, har skæring i strømrende været et centralt begreb i miljøvenlig grødeskæring. Grunden til at man overhovedet skærer grøden for at sikre vandløbenes vandføringsevne er, at planterne står i vejen for og bremser det strømmende vand. Når vandet bremses, stiger vandstanden. Det er ikke noget problem i det naturlige vandløb, tværtimod her er en høj vandstand og tidvise oversvømmelser af omgivelserne en naturlig ting, der gavner

Resumé 12 vandløbet og dets omgivelser. Men i det vandløb, der skal være afledningsvej for drænvand fra landbrugsarealerne er planternes opbremsende virkning et problem. Det løses ved at skære planterne helt eller delvis bort. Tidligere skar man al grøden bort for at gøre vandløbene så effektive vandafledningsveje som muligt. Men allerede de tidlige forsøg med miljøvenlig vedligeholdelse viste, at det langt fra altid er nødvendigt at skære al grøden væk for at få vandet til at løbe bort som bestemt i regulativerne. I dag ved vi, at vi kan opnå en effektiv afledning af vand gennem vandløbene ved blot at skære en del af grøden bort. Nemlig den del, der står i banen, som det strømmende vand helst og naturligt vil følge: den bugtede strømrende. I de fleste vandløb gælder den tommelfingerregel, at hvis man skærer 20-30% af grøden bort og lader skæringen følge strømrenden, så vil man kunne opnå ca. 50% af den forbedring af vandføringsevnen, der ville opnås ved at skære al grøden bort. Og skærer man ca. halvdelen af grøden bort, kan man i bedste fald opnå mere end 80% af den maksimale forbedring. Af hensyn til vandføringsevnen er der altså ikke meget vundet ved som tidligere at skære al grøden bort. Til gengæld er der meget vundet for miljøet ved at lade en del af grøden stå tilbage, nemlig den del, der har mindst indflydelse på vandføringsevnen. Og der kan spares ressourcer ved ikke at skulle skære al grøden bort. En meget stor del af de danske vandløb er blevet gjort meget bredere og er kommet til at ligge dybere end forudsat i de tidligere regulativer, det vil sige, at de i dag har en bedre vandføringsevne end krævet i regulativerne. Denne udvikling er sket, fordi vandløbene er blevet vedligeholdt ud over den grænse, som var fastlagt i regulativerne. Den miljøvenlige vedligeholdelse, der begyndte i firserne, har ikke kun givet bedre miljøforhold i vandløbene. Den har også nærmet vandløbene til deres lovlige bredder og dybder. Med præciseringen af lovens bogstav og ånd i Notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer fra 1992 tog Miljøstyrelsen skridt til at få bragt vandløbsvedligeholdelsen i overensstemmelse med regulativernes bestemmelser. I overbrede vandløb har vandløbsmyndighederne således ikke blot ret til, men også pligt til at begrænse vedligeholdelsen til det omfang og indhold, som regulativerne foreskriver. Det betyder, at grødeskæring i de overbrede vandløb kun må finde sted på en del af vandløbsbunden, fortrinsvis i en eller flere strømrender. Overbredden giver i mange vandløb myndighederne de nødvendige frihedsgrader til at arbejde hen imod et bedre vandløbsmiljø. Ved at skære i strømrende kan man i overbrede vandløb opnå at få skabt et bugtet forløb, hvor den overordnede ramme ganske vist stadig er det regulerede vandløb, men hvor der indenfor rammen kan udvikles et vandløbsmiljø, der i større eller mindre grad opfylder målsætningernes krav. Et bedre miljø kan udvikles i de fleste vandløb, hvor man gennemfører miljøvenlig vedligeholdelse. Men det bedste miljø kan opnås der, hvor man teknisk og pladsmæssigt er i stand til at efterlade spredte grødebevoksninger ude i strømrenden. Det kræver som regel af man skærer grøden med le. Miljøvenlig vedligeholdelse øger vandløbets evne til ved egen kraft at gendanne nogle af de naturlige fysiske former og kvaliteter, der gik tabt ved regulering og hårdhændet vedligeholdelse. Det strømmende vand har kræfter, der kan reparere skaderne. Det kaldes selvrestaurering. Selv et udrettet og uddybet vandløb kan med strømmens hjælp udvikle sig i retning af det naturlige vandløb. Derved udvikler vandløbene i bedste fald de

Resumé 13 karakteristiske dybe høller og lave stryg, og der opstår tilløb til dannelse af slyngninger. Det er vigtigt, at den miljøvenlige vedligeholdelse understøtter og fremmer vandløbets selvrestaurering. Der skal arbejdes med - ikke imod - vandløbenes egne kræfter og formdannelse. Sker det, kan udviklingen af den gode vandløbskvalitet gå hurtigt. Der kan ikke herske tvivl om, at selvrestaureringen gavner vandløbskvaliteten. Den finder sted uden brug af dyre maskiner og byggematerialer, blot med den ene forudsætning, at den får lov til at ske, og eventuelt bliver hjulpet på vej af den miljøvenlige vedligeholdelse. Til gengæld er der i landbrugskredse ofte tvivl om selvrestaureringens berettigelse. Det hænger naturligt sammen med, at selvrestaureringen lægger beslag på den del af vandføringsevnen, som landbruget uretmæssigt fik gennem myndighedernes overvedligeholdelse, og som man mener at have vundet hævd på. Men lovens bestemmelser er klare: Landbruget har ikke krav på forbedringer af den regulativmæssigt fastsatte vandføringsevne, og myndighederne har ikke hverken ret eller pligt til at sikre en vandføringsevne, der er bedre end fastsat i regulativerne. Det var også reglerne i den tidligere vandløbslov. Grødeskæring i strømrende er i princippet en enkel metode. Men i praksis kan den være mere kompliceret. Selve grødeskæringen ændrer plantevæksten. Nogle planter tåler ikke særlig godt at blive slået, fordi de ikke tåler selve slåningen. De vokser langsomt, og når ikke at udvikle sig ordentlig, før den næste skæring. Derved holder grødeskæringen dem nede eller tager gradvis livet af dem. Andre planter trives derimod fint med at blive skåret. De vokser hurtigt op, og de fortrænger de langsomt voksende arter. Og så er der endelig de planter, der nærmest bliver begunstiget af hård og gentagen grødeskæring. Disse forhold gør, at grødeskæringen, uanset om den sker i strømrende eller ej, forandrer sammensætningen af vandløbenes plantevækst. Hyppig grødeskæring kan gøre plantevæksten mere ensidig, særlig hvor hurtigtvoksende ukrudtsplanter som f.eks. pindsvineknop vinder frem og kan komme til at dominere helt. Det er hverken godt for miljøet eller for vandføringen. Og det må i den forbindelse ikke glemmes, at en varieret plantevækst er i sig selv en vigtig del af vandløbskvaliteten. Og at en varieret plantevækst er en del af målsætningen. Den hårdhændede grødeskæring har i mange vandløb ført til, at der er udviklet tætte, tæppeagtige bevoksninger af enkelt pindsvineknop. Mellem dens båndblade er der dårlige levesteder for fisk og mange smådyr, og tæpperne af båndblade bremser vandet meget effektivt. Og når vandet bremses, er der stor risiko for, at der dannes aflejringer af sand og slam på bunden. I nogle vandløb, hvor man har gennemført miljøvenlig grødeskæring eller helt stoppet grødeskæringen, har man set, at udviklingen kan vendes. De langsomt voksende arter, der ofte yder mindre modstand mod vandets strømning, vinder atter frem. Der er imidlertid også vandløb, hvor først reguleringen og siden vedligeholdelsen har skabt meget ensartede og tæppeformede bevoksninger af enkelt pindsvineknop. I sådanne vandløb er der ikke er nogen nemme eller hurtige genveje til en mere varieret og mindre vedligeholdelseskrævende grøde.

Resumé 14 6 QGHUXSc Feltstudierne i Sønderup Å viser først og fremmest, at det selv i et reguleret vandløb er muligt at bringe grødeskæringen til ophør med betydelige miljømæssige gevinster til følge, men lige så vigtigt - at det kan ske uden væsentlige forringelser af vandføringsevnen. Det tidligere meget brede vandløb er i dag kraftigt indsnævret som følge af selvrestaureringen. Takket være en stor bundhældning har vandet så meget fart på, at sand og slam skylles bort, således at bundens indhold af grus og sten blotlægges til gavn for såvel ørreder som smådyr. Strækningen nedstrøms Hyldal Mølle er på mange måder en god reference for, hvad der kan opnås ved at indstille grødeskæringen, når forudsætningerne i øvrigt er til stede i form af godt fald og et stort indhold af grus og sten i bunden. På strækningen opstrøms Hyldal Mølle skæres der stadig grøde. Grødeskæringen bevirker ikke en ødelæggelse af vandløbskvaliteten, men der er synlige effekter af grødeskæringen. Først og fremmest synes skæringen at gøre grøden mere tæt og bunddækkende. I henseende til vandløbsmiljøet betyder det, at der er færre grødefrie strømrender med grusbund mellem grødepuderne. Og i henseende til vandføringsevnen betyder det, at der faktisk er mere grøde, der kan bremse vandet, end der er på den uskårne strækning. Det er oplagt at bringe grødeskæringen til ophør på strækningen opstrøms Hyldal Mølle, og det forventes at kunne bidrage til at skabe en bedre vandløbskvalitet samtidig med at vandføringsevnen bevares. Ophør af grødeskæringen forventes også at medvirke til at skabe et vandløb, der i højere grad end nu er i stand til at vedligeholde sig selv. Det sker bl.a. i kraft af, at vandet i højere grad end nu får mulighed for at borterodere sand og slam og for at uddybe strømrenderne mellem grødebevoksningerne. Grundlaget for, at det har været muligt at stoppe grødeskæringen i Sønderup Å er, at åen trods reguleringen stadig har et godt fald. Derudover er bunden stadig rig på grus og sten. Det gode fald i forening med forekomsten af grus og sten giver åen mulighed for ved egen kraft at genskabe nogle af de kvaliteter, der gik tabt i forbindelse med reguleringen. Sønderup Å er på den måde en god reference for, under hvilke omstændigheder grødeskæringen kan stoppes som led i bestræbelserne på at forbedre miljøtilstanden. Og åen er også en god reference for, hvilke miljømæssige gevinster der kan opnås, idet åen i dag har en meget fin fiskebestand, hvis størrelse og struktur er i overensstemmelse med målsætningen. *HUn Feltstudierne i Gerå illustrerer mange af de problemer, der er knyttet til regulerede vandløb med ringe fald og ensartet, sandet bund. Vandløbet gennemstrømmer hævet havbund, hvilket i sig selv sætter begrænsninger for den fysiske vandløbskvalitet. Det er dog kanalisering og uddybning, der bærer hovedansvaret for, at vandløbet i dag er præget af en så dårlig fysisk vandløbskvalitet, at målsætningen ikke er opfyldt. I tillæg til disse problemer er der i Gerå også et andet stort problem, nemlig at grøden i hele vandløbets længde er domineret af enkelt pindsvineknop - den vel nok mest problemvoldende vandplante i danske vandløb. De fysiske forhold i Gerå med udbredt forekomst af blød sandbund og rolige strømforhold giver ideelle vækstbetingelser for enkelt pindsvineknop, og det giver i sig selv et stort behov for grødeskæring, dersom vandstanden skal holdes nede. Dette problem for-

Resumé 15 stærkes af artens evne til at tåle hyppig og hårdhændet grødeskæring og ikke mindst dens evne til hurtigt at danne nye blade efter grødeskæring. Gerå befinder sig derfor i en ond cirkel, som det er vanskeligt at bryde. Enkelt pindsvineknop er ganske vist begunstiget af grødeskæringen i forhold til andre arter, men åens fysiske forhold gør, at det ikke er særlig sandsynligt, at andre arter hurtigt vil kunne tage over, hvis grødeskæringen reduceres. Det er heller ikke særlig nemt at opfylde regulativets bestemmelse om, at grødeskæringen ikke må være til hinder for opfyldelse af målsætningen. Gerå er målsat som ørredvand, men de tætte bevoksninger af enkelt pindsvineknop i hovedparten af vandløbet gør hovedparten af vandløbet til et dårligt sted for ørreder at opholde sig. De næsten bunddækkende tæpper af bølgende båndblade rummer ikke mange standpladser for ørreder. Og skæring i strømrende har kun begrænset virkning, både på forholdene for ørred og på vandføringsevnen. Efter en grødeskæring er der åbnet en strømrende ned gennem vandløbet, og her har ørreder lidt bedre forhold, end de har i den tætte grøde. Men grøden vokser hurtigt, og efter få uger er åen igen lukket til med tæt grøde. Med det resultat at vandføringsevnen igen er forringet til samme niveau som før en grødeskæring. Der er ikke mange oplagte muligheder for at ændre på denne fastlåste tilstand. Forholdene i åens nedre, uregulerede del tyder på, at det kræver det uregulerede vandløbs større fysiske variation med bl.a. dybe sving at forhindre enkelt pindsvineknop i at dække hele bunden. Set i det lys er mulighederne for at forbedre tilstanden på den regulerede stækning begrænsede. Men der er dog nogle få muligheder, som det kan være oplagt at afprøve. Den mest oplagte er at standse sommerens første grødeskæring. Den gennemføres på et for landbruget ikke særlig kritisk tidspunkt, og den har kun kortvarig virkning på vandføringsevnen. Til gengæld har den måske en uheldig virkning på grødevæksten, idet den kan få pindsvineknop til at danne endnu tættere bevoksninger. Derudover er det oplagt at se nærmere på de øvrige grødeskæringer for at få afklaret, om de løser landbrugets afvandingsbehov på en måde og på tidspunkter, der berettiger dem. Der er imidlertid kun ringe erfaring med at benytte ekstensiveret grødeskæring til at begrænse forekomsten af enkelt pindsvineknop. Gerå kan være stedet for en afprøvning. Åen kan også være stedet til udvikling og afprøvning af metoder, der kan fjerne enkelt pindsvineknop helt fra strømrenden for at øge virkningen og varigheden af en grødeskæring, og for at reducere grødeskæringen. Og ikke mindst for at skabe et bedre miljø for de ørreder, der i følge målsætningen skal kunne leve der. Åens nedre del synes i dag ikke at have noget større grødskæringsbehov, måske lige med undtagelse af de få steder, hvor grøden dækker hele bunden. Her vil det derfor være oplagt at undersøge mulighederne for at reducere grødeskæringen eller helt bringe denne til ophør. /LQGHQERUJc Feltstudierne i Lindenborg Å bekræfter den eksisterende viden og cementerer indtrykket af en å, der i kraft af voldsomme terrænsætninger har meget store problemer, både miljømæssigt og i henseende til vandføringsevnen.

Resumé 16 Lindenborg Å løber på gammel havbund med brinker, der næsten overalt består af tørvejord. Åen har fra naturens hånd et meget ringe fald, og den gamle havbund gør, at åens bund er meget fattig på sten og grus. Vandløbet er på den måde et naturligt godt voksested for enkelt pindsvineknop, og den er da også åens helt dominerende vandplante. Og det har den været i adskillige årtier. Gamle beretninger antyder, at Lindenborg Å-dalen for et par hundrede år siden var præget af meget våde og fugtige jorder, som det var vanskeligt eller umuligt at udnytte til landbrugsmæssige formål. Som i de fleste andre ådale blev engenes anvendelighed allerede på et tidligt tidspunkt øget ved at uddybe åen og indføre grødeskæring. I mange år henlå ådalens jorder med en ekstensiv landbrugsmæssig udnyttelse. Der blev gravet tørv under krigen, men ellers blev arealerne anvendt til kreaturgræsning og høslæt. Udviklingen indenfor landbruget gjorde imidlertid, at anvendelsen af engene mange steder i ådalen ændrede sig fra ekstensiv til intensiv drift, det vil sige fra græsning og høslæt til dyrkning af afgrøder. Sætningerne var allerede begyndt, dengang man første gang sænkede vandstanden i ådalen, men den tog for alvor fart, da engene blev drænet til stor dybde for at muliggøre dyrkning. Som allerede nævnt æder sætningerne hurtigt den afvandingsmæssige gevinst af dræning. Det har Nordjyllands Amts mange undersøgelser af terrænforholdene i ådalen dokumenteret. Sætningerne er som i mange andre ådale blevet modsvaret af en stadig mere intensiv vedligeholdelse, og den har ført til, at åen i dag er blevet både bredere og dybere end krævet i det tidligere regulativ. Samtidig lider åen mere end nogensinde under effekterne af hyppig grødeskæring. I dag er situationen derfor mere fastlåst og problemfyldt end nogensinde. Sætningerne har fjernet så meget af terrænhøjden i ådalen, at det er umuligt at holde markerne tørre under alle nedbørs- og afstrømningsforhold. Brinkhøjden er reduceret så meget, at åen ofte løber over og oversvømmer markerne. Grødeskæringen har gjort enkelt pindsvineknop til den helt dominerende art. Og væksten og genvæksten af denne er så voldsom, at det ikke med den nuværende grødeskæringspraksis er muligt at holde vandstanden nede under kanten af brinkerne i sommerhalvåret. Der synes ikke længere at eksistere hverken oplagte eller gode løsninger på problemerne, hvis hovedårsag er sætningerne. De har fundet sted med en hastighed på omkring 2 cm pr. år, mens opbygning af ny tørv forventes at kunne ske med op mod ½ mm pr. år. Det tager altså mere end 1000 år at genopbygge den tørv, der er blevet nedbrudt i løbet af de seneste ca. 50 år. Selvom man skulle ønske at gå tilbage til en mere ekstensiv udnyttelse af ådalen, er retablering af tørvelaget ikke en mulighed i henseende til at sikre fortsat landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne. Heller ikke en effektivisering af grødeskæringen synes at ligge lige for. Dels er det ikke muligt at pege på måder, der kan gøre grødeskæringen mere effektiv overfor det mest påtrængende problem - den meget hurtige genvækst af enkelt pindsvineknop. Og dels vil gevinsten af en forbedret vandføringsevne hurtigt blive ædt op af de fortsatte sætninger, der må forventes at følge af en lavere vandstand i åen og de omkringliggende marker.

Resumé 17 Heller ikke for miljøtilstanden i åen ser fremtiden særlig lys ud. Allerede før sætningerne begyndte, var Lindenborg Å ikke en optimal ørredå på grund af det ringe fald og bundens mangel på sten og grus. Denne fra naturens hånd begrænsede ørredvandskvalitet er dog blevet så kraftigt forringet som følge af sætningerne og ikke mindst den intensive grødeskæring, at målsætningen for åen ikke kan betragtes som opfyldt. Det er vanskeligt at forudse, hvordan åens grøde vil udvikle sig i fremtiden, dersom man ændrer på arealanvendelsen i ådalen og vedligeholdelsen af åen. Adskillige scenarier er vurderet, og de har alle den svaghed, at der ikke er megen erfaring og viden at trække på fra lignende åer, når udviklingen skal forudses. Det vurderes dog, at en af forudsætningerne for at få en anden og mere varieret plantevækst i åen er, at den ensidige favorisering af enkelt pindsvineknop bringes til ophør. Den mest effektive måde at gøre det på er, at bringe al grødeskæring til ophør. Det vil sætte ådalen under vand i sommerhalvåret, men vil give andre arter af vandplanter bedre muligheder for at indvandre og etablere sig i åen. En anden mulighed er at reducere vedligeholdelsen til det niveau der skal til, for at undgå oversvømmelser, men ikke mere. Det vil mindske den grødeskæringsmæssige begunstigelse af enkelt pindsvineknop, men om det er nok til at give andre vandplanter mulighed for at etablere sig, er uvist. Men det vil med sikkerhed bremse sætningerne, idet jorderne igen bliver vandmættede. Uagtet hvilken løsning der vælges, synes forvaltningen og anvendelsen af ådalen og åen at være nået til en skillevej: skal man fortsætte som hidtil, indtil landbrugsdriften helt umuliggøres af sætningerne og gentagne oversvømmelser eller bremses af driftsomkostningerne ved at pumpe vandet bort fra markerne? Eller skal man se kendsgerningerne i øjnene og finde en løsning, der kan bremse sætningerne, inden den tilbageværende tørv er helt væk. Og på det grundlag søge at afklare, hvilke muligheder ådalen fremover byder på i henseende til landbrug, lystfiskeri og miljø? Der er i Lindenborg Å ikke længere tale om at tilrette den miljøvenlige vedligeholdelse på en sådan måde, at den kan medvirke til at opfylde målsætningen for åen. Vedligeholdelsen af åen er stødt ind i en af de mest massive barrierer, der skyldes menneskelige forandringer af åen og ådalen. Der er ikke bare tale om, at man må opgive at tilgodese miljøet, hvis man vil sikre vandføringsevnen. Der er også tale om at man må opgive at opretholde vandføringsevnen. Der er et stort og påtrængende behov for at få vurderet situationen grundigt, således som der allerede er lagt op til i Nordjyllands Amts rapport om Komdrup Kær. 9XUGHULQJDI0LOM VW\UHOVHQVDQEHIDOLQJHU Miljøstyrelsens notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer fremkom ca. 10 år efter Vandløbslovens vedtagelse. Indholdet blev udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra de første års forvaltning efter den nye vandløbslov. Der er ingen tvivl om, at notatets anbefalinger har gjort en forskel i den måde, hvorpå mange vandløb i den mellemliggende periode er blevet vedligeholdt. Og der kan heller ikke være nogen tvivl om, at notatet har en del af æren for, at den miljøvenlige vedligeholdelse i mange vandløb har bidraget til opfyldelse af målsætningen. Der er ved vurderingen af notatets anbefalinger fundet enkelte ting, som med fordel kan ændres. Det er således et problem, når det anbefales, at grødeskæringen ikke må påvirke vandløbsbunden, og når denne anbefaling i dag ses indarbejdet i adskillige vandløbsregulativer. Intentionerne har utvivlsomt været gode nok, idet anbefalingen formodes at

Resumé 18 sigte mod at forhindre, at der fjernes sten og grus fra vandløbenes bund, ligesom den formodes at sigte mod at forhindre forstyrrelse af de dyr, der lever i vandløbsbunden. Problemet er imidlertid, at grødeskæring med le og grødeskæringsbåd ikke fjerner grus og sten fra bunden. Det gør kun gravemaskiner, og det formodes, at anbefalingen er blevet til på grundlag af de mange tilfælde, hvor grødeskæring med maskine har ført til - og stadig fører til - fjernelse af sten og grus, samtidig med at bunden forstyrres i betydelig grad. I dag står anbefalingen og ikke mindst de deraf afledte bestemmelser i regulativerne i vejen for, at der kan skæres helt i bund i strømrenden, når der skæres grøde. Der er grund til at formode, at hvis man skærer toppen af grøden og efterlade stubbe på bunden i strømrenden, så er grøden mere tilbøjelig til at brede sig i det vandrette plan og danne tættere bevoksninger. Dette forhold synes særlig udtalt i vandløb med dominans af enkelt pindsvineknop. Her kan gentagen grødeskæring igennem vækstperioden føre til dannelse af tætte, bunddækkende tæpper af grøde, og det har adskillige uheldige konsekvenser. Først og fremmest er der en hurtigere genvækst af grøde i strømrenden, hvilket gør den fulde virkning af en grødeskæring kortere, end hvis strømrenden var blevet skåret helt grødefri, eller hvis der blot var blevet efterladt afgrænsede grødebevoksninger ude i strømrenden. Dernæst er der det problem, at tætte tæpper af grøde forhindrer strømmen i at få direkte kontakt med bunden. Det har den konsekvens, at strømmen ikke får mulighed for at bortskylle sand og slam og derigennem gøre strømrenden dybere og bedre i stand til at holde sig selv åben. Og i vandløb med grus og sten i bunden har det den konsekvens, at disse miljømæssigt vigtige bundtyper ikke bliver skyllet rene. Der er tværtimod en betydelig risiko for, at grødetæpperne i bunden af strømrenden forårsager aflejringer af sand og slam og på den måde forringer både vandføringsevnen og miljøtilstanden. Der er også enkelte forhold, som der ikke er taget højde for i notatet fra 1992. I nogle vandløb har den miljøvenlige vedligeholdelse været så effektiv, at vandløbene i løbet af få år er blevet indsnævret til den bredde, som ifølge regulativerne skal holdes grødefrie. Det er især kantplanterne, der har forårsaget indsnævringerne, og deres massive vækst har betydet, at der til sidst ikke har været plads til vandplanter i vandløbene. Problemet kan let løses ved at holde kantplanterne lidt længere ude mod vandløbets kanter til gengæld for at lade spredte grødebevoksninger stå inde i strømrenden. Anbefalingerne er også mangelfulde i henseende til at sikre, at der bliver skåret grøde i overensstemmelse med grødens struktur. I vandløb med ensartede og tætte bevoksninger af grøde er det rimeligt at skære i én strømrende. Men i vandløb med en mere artsrig grøde, hvor planterne vokser i mosaik, og hvor der er tilbøjelighed til at vandet strømmer i flere strømrender mellem, over og under grødepuderne, der vil skæring i flere strømrender være at foretrække, fordi den måde at skære på i højere grad efterligner det naturlige strømningsmønster. Disse få eksempler ændrer ikke på notatets generelt positive betydning, men de understreger betydningen af, at der hele tiden sker en opsamling af erfaringer og viden og justering af anbefalingerne. Kun derved kan disse undgå at blive statiske, med fare for at vandløbene også bliver det. Vandløbene er i stadig forandring, og forskrifterne for, hvordan vi forvalter dem, bør derfor løbende revideres og forbedres.

Resumé 19 På et væsentligt punkt har dog hverken notatet fra 1992 eller de forudgående redegørelser formået at forudse betydningen af de menneskeskabte forandringer af vandløbene i henseende til, hvor langt man kan nå i retning af at opfylde målsætningerne gennem den miljøvenlige vedligeholdelse. Vi ved i dag, at den miljøvenlige vedligeholdelse i nogle vandløb allerede har givet markante forbedringer af vandløbskvaliteten eller vil kunne gøre det i fremtiden. Men vi kan også pege på mange vandløb, hvor en eller flere af de menneskeskabte forandringer på afgørende vis står i vejen for, at de opstillede mål kan nås. Der er i mange vandløbsregulativer gjort forsøg på at formulere en vedligeholdelse, der på baggrund af eksisterende viden og erfaring skal medvirke til at opfylde målsætningen. Men ofte ved vi ikke, om det vil lykkes, og der synes i dag at være mange især små og mindre vandløb, hvor det ikke er muligt at få den miljøvenlige vedligeholdelse til at virke og give de ønskede resultater. Netop derfor savnes der i dag en grundig analyse af, hvordan og i hvilket omfang de menneskeskabte forandringer af vandløbene påvirker mulighederne for at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse og for ad den vej at nå de opstillede miljømål. Når man ser på miljøtilstanden i de danske vandløb, er det meget tydeligt, at det ikke alene er den manglende erfaringsopsamling og ajourføring af anbefalingerne, der har begrænset udviklingen af et bedre miljø i vandløbene. Det synes i en del vandløb, særlig de små og mindre, som om det snarere har været viljen til at efterleve anbefalingerne, der har begrænset udviklingen. Og selv i 2003 har man rundt om i landet kunnet se vandløb blive vedligeholdt i direkte modstrid med ikke blot notatets anbefalinger, men også Vandløbsloven. Der er altså også et udtalt behov for, at Vandløbsloven bliver overholdt. 3HUVSHNWLYHULQJDIIUHPWLGHQVYDQGO EVYHGOLJHKROGHOVH Selvom der i nogle vandløb er opnået store miljøforbedringer gennem miljøvenlig vedligeholdelse, kan ingen, der har beskæftiget sig med vandløbsmiljø, kan være i tvivl om, at grødeskæring ikke er til gavn for vandløbene. Vandløbsvedligeholdelse er en gammel foreteelse i de fleste vandløb, og det synes i nogle vandløb at have bevirket, at grødeskæringen gennemføres mere af tradition end af behov. Set i det lys bør det altid løbende vurderes, om der er behov for at fortsætte grødeskæringen, og hvor der er mulighed for at bringe grødeskæringen til ophør, bør det gøres. På det foreliggende grundlag vurderes det dog, at ophør af grødeskæring kun er mulig i et mindretal af de danske vandløb. Der vil også i fremtiden være behov for miljøvenlig vedligeholdelse. I nogle vandløb vil der være behov for at videreføre den eksisterende miljøvenlige vedligeholdelse, mens der i andre vandløb vil være behov for at indføre den. Ser man tilbage på forløbet af de første ca. 20 år med miljøvenlig vedligeholdelse, kan der ikke herske tvivl om den positive betydning, som den miljøvenlige vedligeholdelse har haft. Mange undersøgelser har dokumenteret, at kvaliteten af de fysiske forhold i vandløbene er helt afgørende for den samlede vandløbskvalitet, herunder indholdet af ørreder. Og det er netop de fysiske forhold, der især forbedres, når vandløbene vedligeholdes miljøvenligt. Grødeskæring i strømrende har været og er i mange vandløb stadig dem mest virkningsfulde metode, der er til rådighed, når vandløbenes fysiske forhold ønskes forbedret gennem grødeskæringen.

Resumé 20 Men i takt med at vandløbene har udviklet sig positivt, har der mange steder vist sig et behov for nytænkning og tilpasning. Der er ikke behov for revolutionerende forandringer, men blot små forandringer, der kan give den miljøvenlige vedligeholdelse et endnu bedre indhold. En af de forandringer, der må anbefales fremover, er at der skæres i flere strømrender overalt, hvor grøden består af flere arter, der vokser i mosaik, og hvor der naturligt er tendens til at vandet vil løbe i flere strømrender. Ved at fortsætte skæring i én strømrende, skærer man på tværs af arter og eksisterende strømrender, og det er ikke hensigtsmæssigt. Det er langt bedre at åbne eksisterende strømrender mellem grødebevoksningerne op, således at flere strømrender til sammen kommer til at danne det gennemstrømningsareal, der er nødvendigt at hensyn til vandføringsevnen. Derved tages der hensyn til de naturlige mønstre, og vandet vil i større grad have mulighed for at holde strømrenderne frie for aflejring af sand og slam. Skæring i flere strømrender benævnes ofte skæring i netværk. Denne måde at skære grøde på er særlig relevant i mellemstore og store vandløb, mens der i små vandløb kun sjældent er mulighed for at holde flere strømrender åbne, mest af praktiske årsager, men også fordi forholdene i små vandløb for det meste ikke er til flere strømrender. Hvorvidt der bør skæres i én eller flere strømrender afhænger således af grødens sammensætning og struktur. En varieret grøde kræver også en varieret eller detaljeret grødeskæring (i flere strømrender), mens en ensartet grøde ikke kræver eller kan have samme gavn af skæring i flere strømrender, men kan nøjes med én. Men uanset om der skæres i én eller flere strømrender, så er det vigtigt, at den grøde, der skæres, bliver skåret helt bort, således at strømrenden eller strømrenderne efter grødeskæring så vidt muligt fremstår helt uden grøde. Det vil give strømmen mulighed for at skylle sand og slam mv. bort, således at strømrenderne uddybes frem for at sedimentere til på grund af efterladt grødes bremsning af vandet. Der har i de senere år været gjort forsøg med at efterlade grøde ude i strømrenden mod til gengæld at gøre denne lidt bredere for at opretholde det krævede gennemstrømningsareal. Anbefalingen med at skære al grøde bort i strømrenden skal ikke ses som et opgør med denne praksis, tværtimod, idet det har stor miljømæssig betydning at efterlade afgrænsede bevoksninger ude i strømrenden, så denne ikke kommer til at ligge som en åben rende uden fysisk variation. Men anbefalingen skal ses som et forsøg på at gøre grødeskæringen så effektiv som mulig. Kun ved at fjerne al grøden og ikke kun toppen af denne, kan man undgå den hurtige genvækst ude i strømrenden. Og ved at fjerne al grøden og ikke kun toppen, så undgår man at begunstige nogle arter på andres bekostning. Derved kan man muligvis undgå den ensidige favorisering af de arter, som er et problem i henseende til både vandføringsevnen og miljøtilstanden, eksempelvis enkelt pindsvineknop. Der er dog grund til at komme med et advarende ord om, at denne måde at skære grøde på ikke bør føre til, at man åbner vandløbene op i stor overbredde igen, blot for at skabe et varieret miljø med flest mulige vandplanter. Det giver regulativerne dels ikke mulighed for, og dels vil det være unaturligt. Det må anbefales, at der i de kommende år gennemføres kontrollerede forsøg med at ændre grødeskæringen som skitseret her. Under alle omstændigheder vil fuldstændig fjernelse af grøden i én eller flere strømrender kræve nye metoder og redskaber, som kræver afprøvning

Resumé 21 Allerede i dag ved vi fra overvågningen af miljøtilstanden i vandløbene, at en af de hyppigste årsager til manglende opfyldelse af målsætningerne er for dårlige fysiske forhold. Der er derfor al mulig grund til at søge at udnytte den miljøvenlige vedligeholdelses muligheder fuldt ud, idet egentlig vandløbsrestaurering også fremover kun kan komme på tale i særlige tilfælde på grund af økonomien. Når EU s Vandrammedirektiv træder i kraft, vil der ikke længere være mulighed for gang på gang at konstatere manglende målopfyldelse, uden at der gøres noget til forbedring af tilstanden. Det vil stille myndighederne overfor spørgsmål om, hvor langt man kan nå gennem forbedringer af vandkvaliteten, den miljøvenlige vedligeholdelse og andre typer af miljøforbedrende indgreb. Og det vil utvivlsomt komme til at tydeliggøre nogle af de barrierer, der eksisterer i kraft af de menneskeskabte forandringer af vandløbene, eksempelvis ændret vandføring og vandføringsmønster. Det vil sige, at forvaltningen af vandløbene kommer til at skulle forholde sig langt mere konkret til disse forhold, end det hidtil har været gjort. Og det vil utvivlsomt komme til at stille hele forvaltningen af vandløbene og arealanvendelsen i ådalene overfor store udfordringer. Det må formodes, at der i fremtiden vil ske en ekstensivering af arealanvendelsen i mange ådale, bl.a. som følge af vådområdeprojekter og som følge af sætninger, der gør dyrkningssikkerheden for ringe. I sådanne situationer er det oplagt at indstille vedligeholdelsen, hvis der ikke længere er et behov for den. Men det er ikke sikkert, at det er det miljømæssigt bedste, man kan gøre. Det må forventes, at ophør af grødeskæring i en række vandløb vil føre til en sådan grad af tilgroning og opfyldning med sand og slam mv., at den nuværende vandløbskvalitet bliver kraftigt forringet i en kortere eller længere periode, indtil vandløbet har fundet ind i en ny balance med omgivelserne. I sådanne tilfælde kan det vise sig at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt at videreføre vedligeholdelsen som en plejeforanstaltning, der kan fremme udviklingen frem mod en ny og mere stabil tilstand, og som kan forhindre midlertidige tab af vandløbskvalitet. Sluttelig skal det nævnes, at selvom lystfiskeri ikke indgår i Vandløbsloven som en aktivitet, der skal tages særlige hensyn til, så er det en kendsgerning, at lystfiskerne i disse år i stigende grad føler deres interesser generet af måden, hvorpå vandløbene forvaltes og vedligeholdes. Generne består først og fremmest i alt grøden står i vejen, og i sætningstruede ådale i at høj vandstand og oversvømmelser vanskeliggør både færdsel og fiskeri. Det er imidlertid værd at slå fast, at den miljøvenlige vedligeholdelse ofte har en stor del af æren for, at der er kommet flere fisk i vandløbene. At denne forbedring af grundlaget for fiskeriet så har en pris, det er i denne sammenhæng uvedkommende. Det må jo nemlig huskes på, at nemme adgangs- og færdselsforhold langs vandløbene i stor udstrækning var og er betinget af den dræning og vedligeholdelse, der virker begrænsende for fiskebestandene. Og man må indstille sig på, at lovligførelsen af vedligeholdelsen i mange vandløb vil medføre, at der langs bredderne udvikles bræmmer af grøde og kantplanter, som står i vejen for fiskeriet. Særlig problematisk ser fremtiden ud i de ådale, hvor der er sket sætninger. Her vil en lovliggørelse af vedligeholdelsen uvægerligt medføre mere våde forhold, som kan vanskeliggøre færdslen langs vandløbene. Men igen: det er et problem, der er opstået som følge af måden, hvorpå man har udnyttet ådalene, og det kan ikke løses gennem vedligeholdelsen.

Resumé 22

Forord 23 Forord Foranlediget af de senere års debat om vandføringsevne og vandløbsvedligeholdelse tog miljøministeren i begyndelsen af 2003 initiativ til at nedsætte et udvalg til analyse af problemer vedrørende vandløbsregulativer og vandløbsvedligeholdelse i Nordjyllands Amt. Der er udarbejdet et kommissorium for udvalgets arbejde, hvori også indgår en redegørelse om grøde i vandløb i forhold til. Redegørelsen om grøde har ifølge kommissoriet følgende hovedindhold: 1. Indledning, der kort beskriver udviklingen fra en vandløbslov, der alene skulle sikre afvandingen, til en vandløbslov, der også sikrer hensyntagen til vandløbsmiljøet 2. Statusbeskrivelse der kort sammenfatter den foreliggende viden for danske vandløb med hensyn til: Vedligeholdelsesbehov og -problemer opstået som følge af de menneskeskabte forandringer af og i vandløbene, først og fremmest som følge af den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene Grødeforekomster og -sammensætning i relation til den fysiske vandløbskvalitet 3. Feltstudier i Sønderup Å, Gerå og Lindenborg Å med henblik på vurdering af den udførte vandløbsvedligeholdelse på udvalgte strækninger. Vurderingen sker på baggrund af Miljøstyrelsens anbefalinger i notat fra 1992, Notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer, og omfatter bl.a. omfang og hyppighed af grødeskæring. I vurderingen indgår også vurdering af følgende elementer: Den fysiske vandløbskvalitet Vandløbenes plantesamfund Tilstand i forhold til fiskevandsmålsætningen og den målsatte vandløbskvalitet Tilstand i forhold til Habitatdirektivet Med baggrund i de gennemførte feltstudier i de tre vandløb vurderes amtets grødeskæring i 2003 i forhold til anbefalingerne i Miljøstyrelsens notat fra 1992. Det vurderes endvidere, om grødeskæringen udføres i overensstemmelse med regulativerne og målsætningen for vandløbene. Perspektivering og anbefalinger 4. Perspektivering Med baggrund i den generelle statusbeskrivelse og de konkrete feltstudier vurderes anbefalingerne i Miljøstyrelsens notat fra 1992, og der foretages en perspektivering af den fremtidige vandløbsvedligeholdelse. Muligheder og begrænsninger for at gennemføre en samtidig forbedring af vandføringsevne og miljøtilstanden vurderes. Der lægges i vurderingen særlig vægt på at beskrive, hvordan grødeskæring påvirker planterne og afstrømningen i forskellige typer af vandløb. Til støtte for forståelsen af redegørelsens indhold er der indledningsvis givet en kort oversigt og redegørelse for den udvikling, der med vedtagelsen af den nuværende vandløbslov førte til, at afvandingsinteresserne blev sideordnet med miljøinteresserne. Og der er kort redegjort for, under hvilke lovgivningsmæssige præmisser hensynet til de to interesser skal ske.

Forord 24 Emnet vedligeholdelse, afvanding og fysiske forhold er meget omfattende, og en tilbundsgående behandling ligger derfor uden for rammerne for denne rapport. Det er derfor valgt at fokusere på forhold, der er fundet at være at størst betydning. Redegørelsen baserer sig i stor udstrækning på forfatterens egen viden og egne erfaringer, men i grundlaget for redegørelsen indgår også et udvalg af den store mængde litteratur, der gennem årene er skrevet om emnet vandløbsvedligeholdelse her i landet. Det er meget vanskeligt at danne sig et fuldstændigt overblik over den eksisterende litteratur, der består af så forskellige typer som lovtekst, cirkulærer, vejledninger og anbefalinger, ministerielle, amtskommunale og kommunale vejledninger og redegørelser samt rapporter om vandløbsvedligeholdelse, bøger, forskningsrapporter osv. osv. Store dele af den eksisterende litteratur er vanskeligt tilgængelig, og af hensyn til læseligheden er der kun i begrænset omfang citeret bestemte referencer. Rapporten er opbygget af 8 kapitler. Hvis man læser alle afsnittene samlet, vil man opleve, at der er en del gentagelser. Det er valgt at medtage disse gentagelser for i videst muligt omfang at gøre det muligt at læse afsnittene uafhængigt af hinanden. Forrest i rapporten er der givet et kortfattet resumé af indholdet i hvert af de 8 kapitler. Tak til Bent Lauge Madsen for kritisk gennemlæsning af manuskriptet og for væsentlige bidrag til indholdet. Også tak til Ole Christensen for kritisk gennemlæsning af manuskriptet og sproglig korrektur. Århus, 09.01.04

1. Indledning 25 1. Indledning,GHWWHDIVQLWHUGHUJLYHWHQNRUWIDWWHWRYHUVLJWRYHUGHQXGYLNOLQJGHULO EHWDIInnUWLHU I UWHWLODWYDQGO EVYHGOLJHKROGHOVHQEOHY QGUHWIUDDOHQHDWVNXOOHVLNUHDIOHGQLQJHQDI YDQGJHQQHPYDQGO EHQHWLORJVnDWVNXOOHPHGYLUNHWLODWVLNUHYDQGO EHQHVPLOM WLOVWDQG RJSnGHQPnGHJ UHYDQGO EHQHWLOEHGUHOHYHVWHGHUIRUSODQWHURJG\U,QGKROGHW L GHWWHDIVQLW HU L YLG XGVWU NQLQJ EDVHUHW Sn 0LOM VW\UHOVHQV SXEOLNDWLRQ IUD nuphgghqq\hydqgo EVORY XGJDYHIRUIDWWHWDI%HQW/DXJH0DGVHQ'HQ QHJLYHUPHUHHQGQRJHQDQGHQSXEOLNDWLRQRYHUEOLNRYHUIRUO EHWDIGHI UVWHnUVIRU YDOWQLQJDIYDQGO EHQHLKHQKROGWLOGHQQXJ OGHQGHYDQGO EVORY Ã9DQGO EVNYDOLWHW±DQGHWRJPHUHHQGYDQGNYDOLWHW Omkring midten af 1900-tallet fremstod forureningen med organisk stof som det største og mest iøjnefaldende miljøproblem i vandløbene. Organisk stof nedbrydes af mikroorganismer som bakterier og svampe m.fl. Ved denne proces bruges der af ilten i vandet, og da forureningen var på sit højeste, var den årsag til at fisk som laks og ørreder forsvandt fra vandløbene eller gik voldsomt tilbage i antal. Samtidig var forureningen mange steder så kraftig, at vandløbenes hygiejniske og æstetiske tilstand var kraftigt forringet. Forureningen kom med byernes og virksomhedernes udledninger af spildevand, og den kom med ajle, møddingsvand og ensilagesaft, der blev udledt fra landbruget. Dertil kom udledningerne af urenset spildevand fra de mange enkeltejendomme i det åbne land. For at forbedre miljøtilstanden i vandløbene blev der bygget rensningsanlæg, og det blev forbudt at udlede ajle, møddingsvand og ensilagesaft. Disse indgreb førte til markante forbedringer af vandkvaliteten i vandløbene, hvilket gav forbedrede levevilkår for især smådyr og fisk. Men det renere vand gav langt fra i alle vandløb den forventede udvikling. Fiskene vendte ikke tilbage trods en stor og dyr rensningsindsats. I begyndelsen af 1970-erne erkendte man, at forureningen af vandet ikke var ene om at ødelægge vandløbenes miljøtilstand. Og det kom hurtigt til at stå klart, at reguleringerne og ikke mindst den generelt meget hårdhændede vedligeholdelse havde andel i den forringede miljøtilstand. Vedligeholdelsen sikrede vandløbenes evne til at føre vandet væk, men den forvandlede også vandløbene til afvandingskanaler med et forarmet dyre- og planteliv, fordi der manglede egnede levesteder. Denne erkendelse medførte, at man i 1970-erne indledte nogle forsøg med en ændret grødeskæring, det vil sige skæring af vandløbenes planter. Et af forsøgene blev gennemført i Voer Å-systemet i Vendsyssel. Man lod forsøgsvis noget af grøden stå tilbage langs siderne i stedet for som sædvanligt at skære det hele væk. Meningen var at skabe skjulesteder for ørreder. Og snart viste resultaterne sig: Ørrederne kom igen. Også vandløbet selv begyndte at forandre sig. I det mere snævre strømløb mellem de tilbagestående grødebevoksninger skyllede sand og mudder nu væk, så grusbunden kom frem. Og det viste sig, at selvom den nye strømrende var smallere, så var den god til at lede vandet væk. Forbedringerne af det fysiske vandløbsmiljø havde således umiddelbare positive effekter på fisk og smådyr, og der var ingen umiddelbare forringelser af vandføringsevnen.

1. Indledning 26 %RNVÃ 9DQGI ULQJVHYQH Et vandløbs evne til at føre vand bort kaldes vandføringsevnen. Vandføringsevnen er et teknisk begreb, der indeholder såvel vandføring og vandstand. Vandstanden i vandløbene er særlig vigtig af hensyn til vandstanden i de ånære jorder. Derfor er god vandføringsevne til stede, når der kan strømme store mængder vand gennem vandløbet ved lav vandstand. Dårlig vandføringsevne er til stede, når de samme mængder vand eller mindre mængder strømmer gennem vandløbet ved en høj vandstand. Vandføringsevnen har typisk været fastlagt gennem bestemte krav til vandløbenes dimensioner bundbredde og bundkote - i et som regel trapezformet tværsnit. Bundkote og bundbredde er fastlagt på en sådan måde, at vandstanden i vandløbet og dermed i de tilgrænsende jorder kan holdes på et niveau, der tilgodeser landbrugets interesser i et omfang som fastlagt i regulativerne. Og det trapezformede tværsnit blev valgt, fordi det er nemt at vedligeholde, og fordi det er nemt at kontrollere vandløbets fysiske tilstand. I dag er man i stigende grad gået over til at beskrive vandføringsevnen på anden vis. Man lægger sig ofte ikke fast på en bestemt geometrisk form, men fastsætter bestemmelser om, hvor stort det frie gennemstrømningsareal i vandløbstværsnittet skal være. Det har vist sig at være en langt mere hensigtsmæssig måde, når der skal tages miljømæssige hensyn. Og det har vist sig, at man kan opfylde kravene til vandføringsevnen ligeså godt som med den tidligere beskrivelse. Vandføringsevnen forringes - det vil sige at vandstanden stiger - når noget bremser vandets frie løb eller hæver bunden. Vandet bremses typisk af grøden, mens aflejringer af sand og slam får bunden til at hæve sig. Ã1\YDQGO EVORYL Resultaterne af disse og flere lignende forsøg lagde grunden til en ny vandløbslov, der blev vedtaget i 1982 og trådte i kraft 1983. Mens de tidligere vandløbslove overvejende handlede om afvanding, skulle den nye vandløbslov også give plads til at sikre vandløbskvaliteten, der som nævnt er mere end blot rent vand. Med Miljøbeskyttelsesloven af 1973 havde mange af vandløbene, primært de naturlige vandløb, fået tildelt miljømæssige målsætninger, der i udstrakt grad var baseret på EF s Fiskevandsdirektiv. Målsætningerne angiver de miljøkrav der skal opfyldes for at sikre et alsidigt og naturligt plante- og dyreliv i vandløbene, herunder forekomsten af fisk. Målsætningerne fastlægges af amtsrådene i regionplanerne. En typisk målsætning kan f.eks. være, at vandløbene skal være et gode levesteder for ørreder. Det vil naturligvis kræve rent og iltrigt vand. Men det vil også kræve, at der er skjulesteder for ørrederne, f.eks. i form af grødepuder og sten. For at ørrederne kan formere sig, skal der være grusbund at lægge æggene i. Og der skal være grøde, som de små ørreder kan søge skjul og strømlæ i, ligesom der skal være et rigt liv af smådyr, som de kan leve af. Når der er en god ørredbestand, er det sandsynligt at vandløbskvaliteten er god. Ørreden er en god miljøindikator. Målsætningernes krav kan ikke opfyldes med den form for oprensning og grødeskæring, der normalt blev praktiseret under den gamle vandløbslov. Og formålet med målsæt-

1. Indledning 27 ningerne var - og er - at sikre, at de naturlige vandløb kan huse et naturligt plante- og dyreliv. For en række andre vandløb, typisk menneskeskabte grøfter og kanaler, blev målsætningen afledning af vand og her var det af mindre betydning om der var grøde, sten og grusbanker, om end også sådanne vandløb kan fungere som levesteder for planter og dyr. Ã9DQGO EVORYHQVELQGLQJHURJPXOLJKHGHU I den nye vandløbslov står der uforandret, at vandløbene skal vedligeholdes, så deres skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Dvs. at den skikkelse eller vandføringsevne der er aftalt i regulativet skal sikres. Ligesom den ikke må forringes, må den ikke forbedres. Det er udtrykkeligt sagt også i den gamle vandløbslov: Vedligeholdelsen skal svare til sit navn og skal altså ikke gå videre end anført (Tolstrup og Barfod: Vandløbsog vandforsyningsloven, Juristforbundets Forlag, 1975). 0HGYHGWDJHOVHQDIYDQGO EVORYHQDIYDUYDQGI ULQJVHYQHQVLNUHWX QGUHWPHQ YHGOLJHKROGHOVHQVNXOOHQXXGI UHVVnOHGHVDWGHQPHGYLUNHGHWLODWRSI\OGHPnOV WQLQ JHUQHIRUYDQGO EHQH Vandløbsmyndigheden kan tillade at ændre skikkelsen eller vandføringsevnen, men det skal ske gennem en reguleringssag. Denne regel er uændret overført til den nye vandløbslov. Det nye i loven af 1982 er, at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, der fastsættes i henhold til anden lovgivning. Foranstaltninger er f. eks. grødeskæring, og anden lovgivning er f.eks. Miljøbeskyttelsesloven, der er udmøntet i målsætningerne, som er vedtaget i amternes regionplaner. Efter den nye vandløbslov skal en stor del af de danske vandløb således opfylde både uændrede krav til vandføringsevnen og nye krav til miljøtilstanden. Om det kan lade sig gøre, fortælles der om i et senere afsnit. Men med udgangspunkt i de forsøg, der lagde grunden til den lovsikrede hensyntagen til vandløbenes miljø i den nuværende vandløbslov, begyndte nogle amter og kommuner at ændre grødeskæringen, så der også blev taget miljøhensyn. Det skete især ved, at man skar grøden i en bugtet strømrende, der fulgte vandstrømmens naturlige, svingende forløb, også selv om vandløbet var rettet ud til en lige linie. Nogle steder gik det lettere end andre steder. Og nogle steder gav det bedre resultater end andre steder. Men allerede efter få år var der rundt om i landet høstet mange erfaringer, og de pegede for størstedelens vedkommende i retning af, at det gennem en ændret vedligeholdelse var muligt at forbedre vandløbenes miljøtilstand. Med den nye vandløbslov havde man således fået lovgrundlaget for at forbedre vandløbenes tilstand, og med den nye vedligeholdelse havde man fået redskabet til at genskabe

1. Indledning 28 nogle af de fysiske forhold, der skal til for at få det fulde udbytte af spildevandsrensningen. Ã6LNULQJDIYDQGI ULQJVHYQHRJPLOM WLOVWDQG Når man ser på vandløbslovens dobbelte formål med at sikre vandføringsevnen og miljøtilstanden, er det vigtigt at være opmærksom på, at den nuværende vandløbslov har videreført den tidligere vandløbslovs bestemmelse om at vandløbene skal kunne aflede vand. I 27 står der uændret, at vandløbene skal vedligeholdes, så det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. 'HQQXY UHQGHYDQGO EVORYVLNUHUHQYDQGI ULQJVHYQHGHUHUKYHUNHQEHGUHHOOHUULQ JHUHHQGGHQYDQGI ULQJVHYQHGHUYDUVLNUHWDIGHQWLGOLJHUHYDQGO EVORYRJGHWLOK UHQGHUHJXODWLYHU Vandløbsloven forvaltes i dag gennem vandløbsregulativerne, der for hvert enkelt vandløb eller for grupper af vandløb beskriver, hvorledes vandløbene skal forvaltes og vedligeholdes. I forbindelse med ikrafttræden af den nuværende vandløbslov skulle alle vandløbsregulativer revideres, således at det dobbelte formål om at tage hensyn til såvel vandføringsevnen som til miljøtilstanden kunne indarbejdes i forvaltningen og vedligeholdelsen. Det skal nævnes, at udgangspunktet for de nye regulativer var den vandføringsevne, der var sikret i medfør af de gældende regulativer. Den miljøvenlige vedligeholdelse skulle med i regulativerne, der skulle være revideret senest 10 år efter lovens ikrafttræden. Tidsfristen blev dog senere forlænget til 1996. Forudsætningen for at man kan gennemføre en mere miljøvenlig vedligeholdelse, der tager hensyn til plante- og dyrelivet er derfor, at vedligeholdelsen ikke strider imod bestemmelserne i regulativerne. Miljøstyrelsen udsendte 20. juli 1984 en cirkulæreskrivelse, hvori der bl.a. står Vandløbets fysiske tilstand skal fastlægges i regulativet. I denne forbindelse henleder man opmærksomheden på, at der bør tages udgangspunkt i vandløbets faktiske tilstand. Dog bør den hidtil fastlagte skikkelse i det gældende regulativ lægges til grund i de tilfælde, hvor vandløbets fysiske miljøkvalitet er ringere, end hvad der følger af regulativet. Denne tekst skal forstås på den måde, at i vandløb, hvor bundbredden er større end den regulativmæssigt fastsatte bundbredde, kan man ikke blot ved regulativrevisionen vedtage den faktiske bundbredde som regulativmæssig bundbredde. Og omvendt, så bør den faktiske bundbredde fastlægges som regulativmæssig bundbredde i de vandløb, hvor den faktiske bundbredde er mindre end den regulativmæssigt fastsatte bundbredde. Dette sidste sikrer, at vandløb med reduceret bundbredde ikke skal graves bredere i forbindelse med revisionen af regulativerne. Vandløbsmyndighederne har således ingen ret eller pligt til at fastholde en vandføringsevne, der er forbedret som følge af en ikke godkendt ændring af vandløbets dimensioner. Derimod vil en tilbageføring til de lovlige dimensioner, f.eks. ved at skære mindre grøde og på den måde indsnævre vandløbet, ikke kræve en reguleringssag. En ulovligt skabt overbredde kan således uden forudgående reguleringssag lægges til grund for planlægning og gennemførelse af en miljøvenlig vedligeholdelse, der kan medvirke til at opfylde målsætningen.

1. Indledning 29 Der er altså ikke lovmæssigt grundlag for i de nye regulativer at kræve en forbedret vandføringsevne fastholdt som en hævdvunden ret. Ligeså lidt er der grundlag for i de nye regulativer at fastholde en forbedret vandføringsevne gennem en øget vedligeholdelse. Det skal imidlertid også slås fast, at dersom et vandløb ved regulativrevisionen findes at befinde sig i en tilstand i overensstemmelse med det gældende regulativ, er der ikke grundlag for i regulativet at vedtage en forringelse af vandføringsevnen for at forbedre miljøtilstanden gennem miljøvenlig vedligeholdelse. Også i dette tilfælde kræves der en reguleringssag. 'HWNU YHUHQUHJXOHULQJVVDJDWYHGWDJHHQIRUEHGUHWYDQGI ULQJVHYQHLGHQ\HUHJXODWL YHUPHQGHWNU YHULQJHQUHJXOHULQJVVDJDWYHGWDJHHQYHGOLJHKROGHOVHGHUEULQJHUWLO VWDQGHQLRYHUHQVVWHPPHOVHPHGGHQUHJXODWLYP VVLJHWLOVWDQG Ã0LOM YHQOLJYDQGO EVYHGOLJHKROGHOVH Set i lyset af, at vandløbsvedligeholdelse primært sker for at sikre landbrugets afvandingsbehov, kan det diskuteres og det bliver det ofte om vandløbsvedligeholdelse overhovedet kan være miljøvenlig. Og det kan diskuteres, hvad miljøvenlig vedligeholdelse er. I denne rapport er det valgt at definere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse på samme måde som det har været gjort i de seneste årtier, se boks 1.2. %RNVÃ 0LOM YHQOLJYDQGO EVYHGOLJHKROGHOVH En vedligeholdelse, der søger at mindske de negative effekter på vandløbsmiljøet af de indgreb, der skal gennemføres efter Vandløbsloven for at sikre vandløbenes funktion som afledningsveje for drænvand og overfladevand fra landbrugsarealer, byer og spredt bebyggelse mv. I denne rapport er der redegjort for, at man har kunnet gennemføre en miljøvenlig vedligeholdelse i mange vandløb uden at forringe den vandføringsevne, der er fastlagt i regulativerne. Det har først og fremmest været muligt at gennemføre en effektfuld miljøvenlig vedligeholdelse i de overbrede vandløb. Det er paradoksalt nok den tidligere ulovlige overvedligeholdelse, der i dag giver grundlag for miljøvenlig vedligeholdelse i mange vandløb. Miljøvenlig vedligeholdelse har dog også været mulig og virkningsfuld i vandløb uden stor overbredde. Det hænger sammen med, at strømrenderne kan være meget effektive til afledningen af vand, bl.a. fordi de ofte bliver ret dybe som følge af strømmens erosion og bortskylning af bundmateriale som slam og sand. Ved at skabe en smallere, men også dybere strømrende sikres der et uændret eller øget gennemløbsareal, og der opstår derigennem mulighed for at efterlade grøde i vandløbene.

1. Indledning 30 I de tilfælde, hvor kravene til miljøet ikke kan opfyldes via bestemmelserne i regulativerne, er der to muligheder: Enten kan regulativet ændres så miljøkravene kan opfyldes. Det kan forringe vandføringsevnen, og vedtagelse kan kun ske efter forudgående reguleringssag. Eller målsætningen kan ændres, så der ikke stilles så store krav til miljøtilstanden. Det kan kun ske efter forudgående ændring af regionplanen. Den nye, miljøvenlige vedligeholdelse har betydet, at der er kommet væsentlig bedre miljøforhold i mange vandløb. Det er først og fremmest kommet til udtryk gennem bedre bestande af ørred. Men også andre fisk samt smådyr og planter har haft gavn af den ændrede vedligeholdelse. Men i takt med indførelse og praktisering af miljøvenlig vedligeholdelse er der også kommet mange klager over, at enge og marker omkring vandløbene bliver mere våde. Det kan have flere årsager. En af dem er, at vandføringsevnen faktisk er blevet forringet, efter at der er indført miljøvenlig vedligeholdelse. Men det væsentlige er, om den forringede vandføringsevne er ringere end den, der var fastlagt i de tidligere regulativer, og som efter loven skal være videreført i de nugældende regulativer, med mindre der er gennemført en reguleringssag. Sagt med andre ord: hvis vedligeholdelsen er i overensstemmelse med regulativerne, og er disse i øvrigt korrekt udformet i overensstemmelse med vandløbsloven, så er en reduktion af vandføringsevnen ikke at betragte som en forringelse i lovens tilstand, men en lovliggørelse af en tidligere ulovlig tilstand, jf. kapitel 1.4. Andre grunde til klager over våde marker kan være, at arealanvendelsen er blevet mere følsom overfor forhøjet vandstand i åen og jorderne. I samme periode som der er indført miljøvenlig vedligeholdelse, er der i mange ådale sket et skift i arealanvendelsen, således at der i stigende grad dyrkes afgrøder på arealer, der tidligere blev brugt til græsning og høslæt mv.. Vinterafgrøder har vundet frem på bekostning af græs eller vintersorte marker, der ikke tog skade af at vandet stod højt i vinterhalvåret. Og dyrkede afgrøder kræver en lavere vandstand i jorden end de naturlige græsser i engene gør. Men en meget væsentlig grund til de mere våde marker kan også være, at der er sket omfattende sætninger i de ådale, hvor jorden består af tørv eller har et højt indhold af organisk stof, se boks 1.3.

1. Indledning 31 %RNVÃ 6 WQLQJHU Når de ånære jorder er vandmættede, kan der ikke trænge ilt ned i jorden. Manglen på ilt gør, at jordens mikroorganismer, først og fremmest bakterier, ikke eller kun meget langsomt kan nedbryde jordens indhold af organisk stof. Når de ånære arealer drænes, sænkes vandstanden og der kan trænge ilt ned i jorderne. Når vandet drænes bort, kan der ske en fysisk sammensynkning af jorderne, især hvor disse består af tørv, idet vandets opdrift fjernes. Men først og fremmest åbnes der op for at ilt kan trænge ned i jorden, og det giver mikroorganismerne grundlag for at nedbryde det organiske materiale i jorderne. Udviklingen i de ånære jorder svarer til udviklingen i en kompostbunke. I takt med at mikroorganismerne omsætter det organiske materiale synker jorden og kompostbunken sammen. Hurtigt til at begynde med og siden langsommere. I tørvejorder, der består af rent organisk stof, kan sætningerne være årsag til at terrænhøjden reduceres med adskillige cm pr. år. Hvis vandstanden i jorderne gennem dræning sænkes til ca. 1 meter under jordoverfladen, vil det i værste fald vare mindre end 50 år førend sætningerne har ædt hele gevinsten ved dræningen. Og det varer langt færre år, førend sætningerne har forringet dræntilstanden så meget, at dyrkningssikkerheden bliver forringet. Sætningerne begyndte da engene blev drænet og vandløbene blev uddybet. De kultiverede enge har en levetid der er begrænset til 40 60 år, afhængig af jordtypen og drænintensiteten. På den tid vil overfladen være sunket ned til afvandingsdybden fra dræningens begyndelse og åens uddybning. Markerne bliver våde - en skæbne der rammer måske mere end 200.000 ha ånære arealer, det vil sige op mod 10% af det samlede landbrugsareal. Det at markerne bliver våde kan ikke tilskrives en forringet vedligeholdelse. Tværtimod. Vedligeholdelsen er i mange vandløb blevet intensiveret - i modstrid med regulativerne og uden gennemførelse af de nødvendige reguleringssager for at modvirke effekterne af sætningerne. Opretholdelse af dyrkningssikkerheden i mange ådale på trods af sætninger har således alene kunnet finde sted som følge af vandløbsmyndighedernes ulovlige intensivering af vedligeholdelsen. Denne ulovlige intensivering af vedligeholdelsen har i udstrakt grad sløret udviklingen i de sætningstruede ådale og har bragt forvaltningen af vandløbene i en meget vanskelig situation. Og den har skabt usikkerhed om ansvarsfordelingen blandt brugere og myndigheder, se boks 1.4.

1. Indledning 32 %RNVÃ $QVYDUVIRUGHOLQJHQQnUPDUNHUQHEOLYHUYnGH Når de ånære jorder bliver våde, er ansvarsfordelingen klar ifølge vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden har ansvaret for at vandløbene er vedligeholdt som foreskrevet i regulativerne hverken mere eller mindre. Hvis der er fastsat krav om grødeskæring i en strømrende med bestemte dimensioner og til bestemte terminer, så er disse forhold, der kan gøres til genstand for en vurdering i forbindelse med en afklaring af, om vandløbsmyndigheden har løftet den regulativmæssige forpligtelse. På tilsvarende vis med oprensninger, hvis der sker aflejringer på bunden og der er fastsat krav til bundkoten og bredden. Når vandløbene vedligeholdes som beskrevet i regulativerne, er vandløbsmyndighederne ikke ansvarlige for oversvømmelser, der sker som følge af store mængder nedbør eller som følge af sætninger. Hvis der ønskes en bedre vandføringsevne til imødegåelse af store mængder nedbør og sætninger, kræver det en revision af regulativerne efter forudgående reguleringssager. Når de ånære arealer udnyttes til landbrugsmæssige formål, og der er sikret en bestemt vandføringsevne i regulativerne, er det altså alene vandløbsmyndighedernes ansvar at vedligeholde vandløbene som foreskrevet i regulativerne. Det er til gengæld lodsejerne, der må bære ansvaret for sætningerne, og som må tåle risikoen for oversvømmelser som følge af store mængder nedbør. Denne ansvarsfordeling kan kun ændres ved at gennemføre reguleringssager og ved at vedtage nye regulativer, som pålægger vandløbsmyndighederne at intensivere vedligeholdelsen. Der er ikke lovgrundlag for, at vandløbsmyndighederne således som det tidligere er sket i udstrakt grad iværksætter vedligeholdelse ud over regulativernes bestemmelser for at tilgodese afvandingsinteresserne i enhver situation. Det er i udstrakt grad de interessebetingede fortolkninger af ansvarsfordelingen, der danner baggrund for nedsættelsen af vandløbsudvalget og de redegørelser, der er indeholdt i nærværende rapport.

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 33 2. Vandløbsvedligeholdelse en statusbeskrivelse 0DQJHQDWXUW\SHUHUIRUVYXQGHWHOOHUHUJHQQHPWLGHQEOHYHWUHGXFHUHWLDQWDOLIRUELQ GHOVHPHGGHQVWDGLJPHUHLQWHQVLYHXGQ\WWHOVHDIODQGVNDEHWLV UWLOODQGEUXJVIRUPnO 0HQQ SSHQRJHQDQGHQEHVWnHQGHQDWXUW\SHHULGDJXQGHUNDVWHWVDPPHLQWHQVLYHPHQ QHVNHOLJHXGQ\WWHOVHVRPYDQGO EHQH2JGHWVNHUDOHQHIRUGLYDQGO EHQHIXQJHUHUVRP GHYHMHDGKYLONHRYHUVN\GHQGHYDQGIUDODQGEUXJVDUHDOHURJE\HUPYNDQOHGHVERUW 3nJUXQGDIGHQQHYLJWLJHIXQNWLRQKDUKRYHGSDUWHQDIYDQGO EHQHJHQQHPWLGHUQH±LNNH PLQGVWLQ\HUHWLGY UHWXGVDWIRUPHJHWPDVVLYHI\VLVNHIRUDQGULQJHUIRUDWJ UHGHPL VWDQGWLOEHGUHRJPHUHHIIHNWLYWDWWUDQVSRUWHUHYDQGERUW1 VWHQDOOHYDQGO EHULGDJ JHQVWDQGIRUHQHOOHUIOHUHIRUPHUIRUYHGOLJHKROGHOVH GHU VNDO VLNUH DWGH EHYDUHU GH PHQQHVNHVNDEWHWLOVWDQGHRJHJHQVNDEHU Ã'HWQDWXUOLJHYDQGO E Vandløb er fra naturens hånd systemer i konstant forandring. Det evigt strømmende vand er den drivende kraft bag disse forandringer. Naturvandløbet bugter eller slynger sig gennem ådalene på grund af det strømmende vands måde at strømme på. Det strømmende vand har også kræfter, og det er disse kræfter, der gør vandet i stand til hele tiden at gnave (erodere) i bund og sider og til at transportere sediment (sand mv.) ned gennem vandløbene. Og det er disse kræfter der gør, at naturvandløb hele tiden ændrer form og beliggenhed i ådalene. Ã9DQGO EHQHVYHGOLJHKROGHOVHVEHKRY Vandløbsvedligeholdelse er og har altid været indgreb til at sikre vandløbenes evne til at lede overskydende vand bort fra først og fremmest landbrugsarealer, men også byer og spredt bebyggelse mv. Vedligeholdelse sker således alene for at sikre, at vandløbene kan anvendes til de formål, som er defineret og bestemt af den menneskelige udnyttelse af landskabet. Modsat plejen af menneskeskabt natur som enge og heder er vandløbsvedligeholdelse ikke nødvendig for at sikre naturindholdet og miljøtilstanden i vandløbene tværtimod - idet vedligeholdelsen og den forudgående regulering har en række miljømæssige omkostninger. Når vandløb reguleres for at gøre dem i stand til at transportere vand på en måde, som vi bestemmer, flyttes de fra den naturlige tilstand over i en kunstig tilstand. Vandløbsvedligeholdelse består således i sagens natur af indgreb, der tjener til at vedligeholde den nye tilstand, som vandløbene skal have i henseende til vandføringsevne, herunder udseende og forløb. Fordi det strømmende vand har kræfter og strømmer på bestemte måder, vil regulerede vandløb til stadighed søge at vende tilbage til den naturlige tilstand. Vedligeholdelsen skal forhindre vandløbene i at vende tilbage til den oprindelige tilstand. 9HGOLJHKROGHOVHDIYDQGO EVNHUDOHQHIRUDWIDVWKROGHYDQGO EHQHLHQPHQQHVNHVNDEW WLOVWDQGRJIRUDWIRUKLQGUHXGYLNOLQJHQWLOEDJHPRGGHQRSULQGHOLJHWLOVWDQG

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 34 I det regulerede vandløb er vedligeholdelse af tværsnitsprofilet et af flere vedligeholdelsesindgreb, der skal sikre at vandløbet altid har de dimensioner og den bundkote, som er fastlagt i regulativet for at give vandløbet en bestemt vandføringsevne. Det betyder eksempelvis, at udskridende brinker og aflejringer af sediment løbende skal fjernes. Selv i de mest kanaliserede og fysisk forandrede vandløb vokser der imidlertid vand- og sumpplanter. Det er denne naturlige forekomst af planter, der i de fleste vandløb er begrundelsen for at gennemføre regelmæssig vedligeholdelse i form af grødeskæring, fordi planterne bremser vandets frie løb, det vil sige at de forringer vandføringsevnen, hvilket giver anledning til at vandstanden stiger og gør markerne våde. Ã QGULQJHUDIYDQGO EHQHVQDWXUOLJHWLOVWDQG JHUYHGOLJHKROGHOVHVEHKRYHW Før de blev reguleret og landskabernes dræntilstand blev ændret, befandt vandløbene sig i balance med deres omgivelser først og fremmest ådalsarealerne, men også de tilgrænsende oplandsarealer, hvorfra der strømmer vand til vandløbene. Regelmæssige oversvømmelser var en del af balancen. Set fra et menneskeligt synspunkt passede vandløbene sig selv, og naturen i ådalene udviklede sig i overensstemmelse hermed med forekomst af moser, våde enge, sumpskove o.l. naturtyper. Disse arealer blev kun udnyttet i begrænset omfang og da i vid udstrækning på de naturgivne betingelser. Men allerede på et tidligt tidspunkt begyndte man at grøfte engene og i mange vandløb at slå grøde for at sænke vandstanden og gøre de vandløbsnære arealer mere velegnede til menneskelig udnyttelse, især høslæt og græsning. I forbindelse med ændringen af arealanvendelsen blev ådalenes våde jorder et stadig større problem, og for at gøre arealerne anvendelige for en mere krævende landbrugsmæssig udnyttelse, blev vandløbene reguleret for at sænke vandstanden. Derved blev vandløbenes tilstand og forbindelse med deres omgivelser for alvor forstyrret. De fleste vandløb blev bragt i en ny tilstand, der var meget forskellig fra den tidligere tilstand. Forholdet mellem vandløbene og deres omgivelser blev ændret. Vandløb og ådale i stadig forandring var ikke længere ønskede. For at kunne sænke vandstanden i ådalsjorderne blev vandløbene gravet dybere ned under terræn, og det bugtede eller snoede forløb blev erstattet af rette forløb for at forkorte vandets transportvej og for at øge faldet, og dermed vandhastigheden. Den sænkede vandstand og ikke mindst dræningen af oplandsarealerne førte til markante ændringer af afstrømningsmønsteret fra oplandsarealerne, og dermed til ændringer af afstrømningsmønsteret i vandløbene. Udsvingene i vandføring og vandstand blev større, både i de enkelte år og fra år til år. Jo bedre dræning, desto hurtigere afledning af nedbøren til vandløbene. Og jo hurtigere afledning af nedbøren og drænvandet, desto hurtigere udtørring af de ånære arealer. Engene mistede deres evne til at fungere som forsinkelsesbassiner, og de store vandføringer øgede erosionen af bund og brinker med øget sandvandring til følge. Men fordi de var gravet dybere ned i terrænet, kunne vandløbene ikke længere aflejre overskydende sand på brinkerne og de omkringliggende arealer. Disse tre hovedtyper af forstyrrelser eller ændringer - nedskæring i terrænet, ændring af vandføringsmønsteret og øget sandvandring - har alle betydning for vedligeholdelsesbehovet, og i de tilfælde hvor alle tre typer af forstyrrelser eller ændringer virker ind på vandløbene samtidig, kan vedligeholdelsesbehovet være meget stort.

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 35 -RVW UUHIRUDQGULQJHUDIYDQGO EHQHVQDWXUOLJHWLOVWDQGGHVWRVW UUHYHGOLJHKROGHOVHV EHKRY2JMRVW UUHYHGOLJHKROGHOVHVEHKRYGHVWRPHUHYDQVNHOLJWHUGHWDWVLNUHPLO M WLOVWDQGHQ Grunden til at der eksisterer denne forhold mellem graden af forandringer af den naturlige tilstand og vedligeholdelsesbehovet er, at mange af de naturlige processer i vandløbene fysiske såvel som biologiske til stadighed arbejder i retning af at etablere en ny balance mellem vandløbet og dets omgivelser. Og jo større forandringerne er, desto større ressourcer (vedligeholdelse) kræves der for at fastholde vandløbet i den ændrede tilstand. I lighed med mange andre menneskeskabte og vedligeholdelseskrævende anlæg er vandløbene i varierende grad blevet omdannet til anlæg, hvis tilstand og funktion kræver vedligeholdelse. Det er endvidere sådan, at vedligeholdelsesbehovet ikke mindskes med tiden. Så længe der er vand, der skal afledes gennem vandløbene på en måde, der er anderledes end den naturlige, lige så længe består forandringerne, og lige så længe vil der være behov for at vedligeholde vandløbene. Det skal også nævnes, at i tillæg til fysiske forandringer vil ændret arealanvendelse i sig selv kunne medføre et øget vedligeholdelsesbehov. Når de ånære arealer ændres fra at henligge i naturtilstand til at fungere som græsningsenge eller høslætsenge især videre til at fungere som dyrkede marker, så ændres kravene til vandstanden i jorden. Dyrkede marker er langt mere krævende med hensyn til lav grundvandstand, og eftersom sænkning af grundvandstanden kræver lavere vandspejl i vandløbene, kan en ændring af arealanvendelsen afstedkomme ganske betydelige øgninger af vedligeholdelsesbehovet, ja endog medføre krav om yderligere regulering. '\UNQLQJDIDIJU GHUSnGHnQ UHDUHDOHUHUGHQDQYHQGHOVHDInGDOHQHGHUNU YHU PHVWYHGOLJHKROGHOVHDIYDQGO EHQH Ændringer af arealanvendelsen har imidlertid ikke blot haft direkte indflydelse på vedligeholdelsesbehovet gennem ændrede krav til vandstanden i jorden og i vandløbene. Lige siden ådalene blev afvandet, er der sket sænkninger af terrænhøjden på grund af den mikrobielle nedbrydning af jordernes indhold af organisk stof. Denne proces har i sagens natur været mest udtalt i de ådale, hvor de ånære arealer rummer lag af tørv. Selv den afvanding, der fandt sted for i første omgang at gøre de ånære arealer anvendelig til kreaturgræsning og høslæt bevirkede, at tørvelaget blev nedbrudt. Men det er først og fremmest dyrkningen af afgrøder på de ånære arealer, der har ført til jordsætninger i ådalene. Løbende sænkninger af terrænhøjden betyder et løbende behov for at sænke vandstanden i jorden, idet dyrkningen af afgrøder forudsætter en bestemt drændybde. Og på grund af sammenhængen mellem vandstanden i jorden og vandstanden i vandløbene, har de ganske vist utilsigtede jordsætninger i mange ådale øget vedligeholdelsesbehovet i vandløbene. 7HUU QV WQLQJHULW UYHMRUGVDUHDOHURJDUHDOHUPHGK MWLQGKROGDIRUJDQLVNVWRIHUL PDQJHnGDOHGHQVW UVWHWUXVVHOPRGVnYHOGHQODQGEUXJVP VVLJHDUHDODQYHQGHOVHVRP PRGYDQGO EHQHVPLOM WLOVWDQG

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 36 Ã9DQGO EVYHGOLJHKROGHOVH De følgende afsnit giver eksempler på, hvordan menneskeskabte forandringer af vandløbenes tilstand (Boks 2.1) virker ind på vedligeholdelsesbehovet. %RNVÃ )RUDQGULQJHURJXEDODQFH Når vandløbene forandres gennem regulering, ødelægges den naturlige balance mellem vandløbene og deres omgivelser. Der skabes en ny tilstand, hvor vandløbne ikke længere er i balance med omgivelserne. Der er mange grader af forandringer, lige fra små og ubetydelige til store og meget alvorlige. Typiske forandringer er udretning af et slynget forløb, uddybning og ændringer af vandføringen. Ofte er der også utilsigtede forandringer som f.eks. øget sandtransport, ustabile brinker og sætninger. Uanset forandringernes størrelse og karakter vil vandløbene søge at udvikle sig i retning fra den skabte ubalance til en ny balance med omgivelserne. Det er denne udvikling, der til stadighed må søges imødegået gennem vedligeholdelsen, dersom vandløbene skal forblive i en bestemt fysisk tilstand. Ã.DQDOLVHULQJRJXGG\EQLQJ Vandløb løber fra naturens hånd som regel højt oppe i terrænet, og vandspejlet i vandløbene afspejler almindeligvis vandspejlshøjden i jorderne omkring vandløbene. Det er disse forhold der gør, at man kan sænke vandstanden i de ånære arealers jorder ved at grave vandløbene dybere ned under terræn. Ved at grave vandløbene dybere blev der også skabt et mere rummeligt vandløbsleje, hvori større mængder vand kan afledes uden oversvømmelse i forbindelse med store afstrømninger. Men nedgravning som en måde til at sænke vandstanden har visse begrænsninger. Hurtig afledning af vandet kræver et godt fald (stor bundhældning), og når vandløbene graves dybere, går det ud over faldet. Og hvis man skaber et for stort fald, så bliver erosionen så stor, at vandløbslejet kan blive ustabilt. Hvor det var tilfældet, blev man ofte nødt til at bygge styrt, således at faldet kunne afvikles uden for stor erosion og sandvandring. Selv i meget uddybede og nedskårne vandløb kan der vokse planter. Hvilke planter der forekommer, afhænger af vandløbets størrelse. Små vandløb rummer udelukkende eller fortrinsvis oprette kant- og sumpplanter, mens større vandløb desuden også eller især rummer underplanter. Uanset typen bremser planterne vandets frie løb og påvirker dermed vandføringsevnen. Hvilket afstedkommer behov for grødeskæring. I modsætning til naturvandløb har dybt nedskårne vandløb ingen eller kun begrænsede muligheder for at afsætte sediment (sand og slam) på de vandløbsnære arealer i forbindelse med oversvømmelser. Det betyder, at sedimentet forbliver i vandløbslejet, hvor det transporteres bort af strømmen for siden at blive aflejret på steder med mere rolige strømforhold. Ã9DQGO EIO\WWHUVLJ Vand strømmer aldrig i rette linier, men derimod altid i bugtede baner. Derfor er det vandløbs natur at bugte sig og hele tiden flytte sig sideværts i ådalene i takt med, at vandet gnaver i brinkerne i svingenes yderside og aflejrer i indersiden.

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 37 Med kanaliseringen fulgte et direkte eller indirekte ønske om at forhindre vandløbene i at flytte sig, og den efterfølgende vedligeholdelse har i stor udstrækning været rettet mod at forhindre vandløbene i at flytte sig. Tidligere var det udbredt praksis at forhindre strømmen i at grave i brinkerne ved at sætte faskiner op langs bredderne. I langt de fleste tilfælde er faskinerne i dag borte, men i mange vandløb kan man stadig finde de pæle, der holdt faskinerne på plads. De står typisk et stykke ude på vandløbsbunden, fordi vandløbene er blevet bredere. Selvom der rent juridisk ikke er belæg for at kræve vandløbenes fysiske placering i landskabet fastholdt vandløb er fra gammel tid blevet betragtet som flydende skel i landskabet - er der blandt lodsejere en udbredt modvilje mod at lade vandløbene genvinde et mere naturligt forløb, der hele tiden flytter skellene. Det betyder, at vedligeholdelsen også i dag i mange vandløb gennemføres på en sådan måde, at sideværts bevægelser forhindres eller begrænses mest muligt. Det gøres dels ved at grave aflejringer bort og dels ved at udsatte brinker beskyttes med sten eller på anden måde. Sjovt nok er det også sket i Skjern Å Naturprojektet for at forhindre den nye å i at skabe utilsigtede oversvømmelser af dyrkede marker og byområder. Men netop muligheden for at gendanne et bugtet eller slynget løb er vigtig for den gode vandløbskvalitet, og evnen til at danne et bugtet eller slynget forløb er kernen i det, vi i dag kalder vandløbenes selvrestaureringsevne, se mere herom senere. Ã JHWVDQGYDQGULQJ Når vandløb kanaliseres sker det for at øge vandføringsevnen, det vil sige at man ønsker en hurtigere og mere effektiv afledning ved en lavere vandstand. Et af elementerne i effektiviseringen af vandafledningen er gennem kanalisering at gøre transportvejen kortere. Denne forkortelse af transportvejen bevirker en øgning af bundhældningen, og øget bundhældning betyder øget vandhastighed, der igen betyder, at vandet får større kapacitet til at erodere og transportere sediment (sand og slam mv.). I mange kanaliserede vandløb er der følgelig en større tendens til bunderosion, det vil sige at der er en tendens til at vandløbet graver i bunden. I erkendelse heraf blev der i forbindelse med kanaliseringen etableret styrt i mange vandløb til at sikre en kontrolleret og punktvis afvikling af bundhældningen, således at bunderosionen kunne begrænses. Hvor der ikke har været styrt til at afvikle faldet, har vandløbene ved egen kraft mange steder gravet sig selv dybere ned i terrænet gennem strømmens erosion af bunden. Helt undgås kan bunderosion dog ikke, og i mange vandløb er bunderosionen selv i dag, mange år efter kanaliseringen, årsag til betydelig sedimenttransport (i daglig tale ofte kaldet sandvandring) i mange vandløb. Det skyldes ikke mindst vedligeholdelsen, der er årsag til gentagne forstyrrelser af de naturlige erosions- og sedimentationsmønstre. En anden kilde til sandvandring er brinkerosion. Da vandløbene blev regulerede, blev brinkerne anlagt med en sådan hældning, at de ikke skred ud. Men i forbindelse med at de graver sig ned i terrænet, mange steder godt hjulpet af oprensninger, bliver brinkerne mere stejle, og så bliver de ustabile og skrider oftere ud. På den måde kan der tilføres store mængder jord og sand til vandløbene, og det kan bevirke voldsomme øgninger af sandvandringen.

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 38 Brinkudskridninger kan også ske, når vandstanden i et vandløb sænkes meget pludseligt og i stort omfang. Det kan ske både når man renser op med maskine og når man bortskærer store mængder grøde. Stor sandvandring kan også ske, når dybt nedskårne vandløb begynder at bugte sig som resultat af strømrendeskæring. Når naturvandløb bugter sig og hele tiden flytter sig sideværts i ådalene, sker der på den ene side en erosion (i svingenes yderside) og på den anden side en sedimentation (i svingenes inderside). Fordi naturvandløb ligger højt i terrænet, er højden af erosionsfladerne omtrent den samme som højden af aflejringerne. Det betyder, at nok flytter vandløbene sig sideværts, men de bevæger sig ikke dybere ned i terrænet. Transporten af sediment ud af vandløbet er derfor begrænset. I det dybt nedskårne vandløb forholder det sig anderledes. Her eroderes der i brinker, der er langt højere end de var i naturtilstanden, mens sedimentationen opbygger væsentligt lavere aflejringer. I det dybt nedskårne vandløb er derfor en meget stor overskydende mængde sediment, der skal transporteres ud af vandløbet, og det kan give anledning til meget omfattende aflejringer med deraf følgende problemer for vandføringsevnen, når sedimentet aflejres på bunden og bevirker hævninger af denne. Og med deraf følgende problemer for miljøtilstanden, eksempelvis i form af tilsanding af gydebanker. En anden og meget væsentlig kilde til sandtransport er drængrøfter og ikke mindst drænrør. Sidstnævnte er måske den vigtigste kilde blandt alle, uagtet at man kun sjældent ser sand komme ud af drænrør. Men det kommer, ikke mindst hvor drænene er gamle og består af utætte rør, og i kraft af deres store antal kan drænene føre til meget stor sandvandring og store aflejringer af sand. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at også overfladeafstrømning af sediment fra tilgrænsende arealer kan have stor betydning. Den finder almindeligvis sted i vinterhalvåret, i forbindelse med store nedbørshændelser og i forbindelse med tøbrud og snesmeltning. Da kan der komme store, pulsagtige tilførsler af sediment, og det kan give voldsom sedimenttransport og store aflejringer i vandløbene. Og endelig kan jordfygning i nogle egne føre til meget voldsomme aflejringer af jordpartikler i vandløbene. Ã QGULQJDIYDQGI ULQJHQVVW UUHOVHRJV VRQYDULDWLRQ Et vandløb er som vandområde grundlæggende karakteriseret af, at der er vand, der strømmer i retning fra udspring til udløb. Men når dette er sagt, er et hvert vandløb i øvrigt især karakteriseret af vandføringens størrelse og tidslige variation, det vil sige variationsmønsteret. Begge dele har sammen med geologien direkte indflydelse på de fysiske såvel som de biologiske forhold og er derfor bestemmende for, hvordan vandløbene ser ud og for, hvilket biologisk indhold de har. Vandløbens indhold af planter og dyr er tilpasset til vandføringen og dennes tidslige variation, hvilket dog ikke betyder, at de ikke tåler variation inden for de enkelte år eller mellem årene. Så længe variationen sker inden for bestemte grænser, består vandløbets karakteristika. Men når afstrømningens variationsmønster ændres ud over disse grænser, begynder der at ske noget med det biologiske indhold og de fysiske processer, og en del af disse forandringer har direkte indflydelse på vedligeholdelsesbehovet. Den intensiverede arealan-

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 39 vendelse i ådalene forudsætter, at vandet hurtigst muligt ledes bort fra landbrugsarealerne. Og det sker ved at etablere effektive dræn og ved at vedligeholde vandløbene. Reguleringer, vedligeholdelse og dræning har grundlæggende ændret vandføringen og dens sæsonvariation i de fleste vandløb. Hvor landskabernes jorder oprindelig magasinerede nedbøren og siden afgav vand med et bestemt afstrømningsmønster, afhængig af bl.a. jordbunden og klimaet, er der nu ændret på dette mønster. Om foråret afledes vandet hurtigere fra oplandsarealerne, hvorfor afstrømningen i denne periode er stor. I sommerhalvåret er vandføringen følgelig mindre, idet jordens indhold af vand er blevet afledt effektivt i forårsperioden. Det er særlig udtalt i de egne af landet, hvor vandføringen i vandløbene især stammer fra det øverste grundvand, som er det, der påvirkes direkte af dræningerne. Ud over at bortlede overskydende vand fra landbrugsarealerne, afleder en del vandløb også vand fra befæstede arealer, det vil sige i sær veje og byområder. I mindre vandløb, der modtager vand fra store befæstede arealer, kan der være tale om ganske betydelige, som regel pulsagtige ændringer af vandføringen og dermed af vandføringsmønsteret. Pulsagtige ændringer af vandføringen kan have alvorlige konsekvenser for vandløbene, idet pludselige og store afstrømninger kan være forbundet med stor erosion af bund og brinker, ligesom der kan ske skader på både dyre- og plantelivet. Forekomst af store, pulsagtige afstrømninger som følge af vandafledning fra befæstede arealer øger både krav og ønsker til sikringen af vandføringsevnen og dermed vedligeholdelsen. I erkendelse heraf, er der mange steder etableret forsinkelsesbassiner, hvor det overskydende vand kan magasineres og efterfølgende afgives til vandløbene på en måde, så disse ikke lider overlast i bredeste forstand, det vil sige med hensyn til vandføringsevne og oversvømmelser, skader på vandløbslejet og deraf følgende stor sedimenttransport samt skader på miljøet. Der er imidlertid ikke blot problemer forbundet med store afstrømninger. Også formindskelse af sommervandføringen giver problemer, særlig i de små vandløb. Paradoksalt nok kan ringe sommervandføring føre til forringelse af vandføringsevnen i vinterhalvåret. Det skyldes, at der i sommerhalvåret ikke er nok vand i vandløbene til at forhindre indvækst af kantplanter fra vandløbenes kantzone til vandløbsbunden. Normalt vokser kantplanterne langs bredderne, idet både strømmen og dybden bestemmer, hvor langt ud på bunden de kan vokse. Når vandføringen mindskes, reduceres både strømmens kraft og vandets dybde, og det giver kantplanterne mulighed til at vokse fra kantzonen og længere ud på bunden. Her skaber de stive stængler og blade en nedsættelse af vandføringsevnen, men det er normalt ikke et problem i sommerhalvåret, når der kun løber lidt eller slet intet vand. Men når vandløbet efter en sommer med ringe vandføring og kraftig udvikling af planter igen skal kunne aflede vinterhalvårets store afstrømninger, er der behov for at planterne skæres væk. Det betyder, at jo mindre sommervandføring, desto større indvækst af planter, og jo større indvækst af planter desto større behov for grødeskæring eller anden form for vedligeholdelse.

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 40 Helt galt går det i de egne af landet, hvor ændringerne af afstrømningen og afstrømningsmønsteret får vandløbene til at løbe helt eller delvis tørre for vand i perioder af sommerhalvåret. Manglende vand kan give kant- og brinkplanterne adgang til at kolonisere hele vandløbsprofilet, og når disse planter er arter som lådden dueurt eller grenet pindsvineknop, kan vedligeholdelsesbehovet blive meget stort, hvis vandløbene skal kunne føre store mængder vand i vinterhalvåret. Reduktion af vandføringen i planternes vækstperiode er utvivlsomt den mest betydende ændring af vandføringsmønsteret i danske vandløb. Vandløb med en stor sommervandføring er i stand til bedre at holde sig selv ved lige i henseende til indvækst af kantplanter på bunden. Ã JHWYDQGO EVEUHGGH Når vandløb er blevet overbrede som følge af årtiers vedligeholdelse og ikke mindst når der er tale om overbredde på mere end 2 gange den oprindelige bredde så er der ændret på flere væsentlige forhold, som kan øge behovet for vedligeholdelse. I det overbrede vandløb er vandhastigheden reduceret, og det betyder alt andet lige, at der er større tilbøjelighed til, at der kan aflejres sand og slam. De overbrede vandløb fungerer i mange tilfælde som sandfang. Og aflejringer af sand skaber i mange vandløb øget behov for oprensninger. En anden effekt af overbredde er, at der på flere måder skabes bedre vækstbetingelser for grøden. Overbredden skaber en større bundflade, hvorpå der kan vokse planter, og overbredden gør i mange vandløb også, at planterne på bunden får mere lys. Og når der er mere lys, så vokser planterne bedre. I det overbrede vandløb med veludviklet grøde skal vandet passere gennem eller hen over en større mængde planter, end tilfældet er i det smalle, dybe vandløb. Det betyder, at der i overbrede vandløb også vil være et øget vedligeholdelsesbehov i form af grødeskæring. I overbrede vandløb opstår der ofte en ond cirkel, hvor der skal skæres og vedligeholdes mere og mere. Det har effekter på plantesammensætningen, idet de naturlige plantesamfund erstattes af samfund, der bedre kan tåle hyppig og omfattende skæring og vedligeholdelse. Det har ikke blot konsekvenser for vandløbets planter og dyr, men har i høj grad også konsekvenser for vandføringsevnen og vedligeholdelsesbehovet. Ã JHWQ ULQJVULJGRP Næringsstofberigelsen af vandmiljøet har i årtier været et problem for miljøtilstanden i vore vandområder, særlig søerne og de marine områder. Og med vandløbene som de vandområder, der transporterer vandet fra land til hav, er vandløbene også de vandområder, der modtager og transporterer næringsstoffer. Effekterne af forhøjet næringsstofindhold i søer og marine områder er markante og veldokumenterede, mens effekterne i vandløbene er mindre markante. Eller er de?

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 41 Det har i mange år været hævdet, at næringsstofindholdet i danske vandløb generelt er højt nok til at sikre, at vandplanternes vækst ikke er begrænset af næringsstoftilgængeligheden. Men med de betydelige forandringer, der har fundet sted som følge af spildevandsudledninger og ikke mindst de øgede udledninger af næringsstoffer fra landbrugsarealerne, kan man næppe se bort fra, at næringsstofniveauerne i vandløbene er blevet øget, både i vandet og i sedimentet. Der kan heller ikke ses bort fra, at disse forhøjede næringsstofniveauer kan være årsag til øget og/eller ændret grødevækst, men der savnes generelt dokumentation for næringsstofniveauernes betydning for grødevæksten i danske vandløb. Alle vandløbsplanter er som landplanterne afhængige af næringsstoffer, og alt andet lige må det forventes, at flere næringsstoffer betyder grundlag for større vækst, også i vandløbene. Næringsstofindholdet i vandet er af særlig betydning for de planter, der er uden eller som har et svagt udviklet rodnet, der giver mulighed for optagelse af næringsstoffer fra sedimentet. Omvendt så vurderes det, at næringsstofindholdet i sedimentet har stor betydning for de mange af vandløbets planter, der har et veludviklet rodnet og evt. også kraftig jordstængel. Og det er et faktum, at kantplanterne i den oprette form med luftblade er henvist til at optage stort set alle næringsstoffer fra sedimentet, idet de ikke eller kun i begrænset omfang har undervandsblade, hvorigennem der kan optages næringsstoffer fra vandet. Det er tidligere hævdet, at vandplanterne i vandløb ikke er næringsstofbegrænsede, selv ikke i næringsfattige vandløb, idet det strømmende vand til stadighed tilfører nye næringsstoffer til de enkelte planter. Hvis dette er korrekt, skulle der ikke forventes nogen effekt af ændringer af vandets næringsstofindhold på hverken artssammensætningen eller den mængdemæssige udvikling. I England er der udviklet et indeks til beskrivelse af vandløbenes eutrofieringstilstand på grundlag af vandløbsvegetationens artssammensætning og udvikling, og dette indeks baserer sig på en antagelse om, at de enkelte arter har forskellig respons på næringsstofberigelse af det strømmende vand. Uagtet de mulige svagheder ved dette indeks giver de tilgrundliggende antagelser anledning til at postulere, at ændringer af næringsstofniveauet i vandløb har betydning for vegetationens sammensætning og kvantitative udvikling. Og når så dertil lægges, at sedimentets næringsstofindhold med al sandsynlighed også har stor betydning, må det konkluderes, at der i næringsstofberigede vandløb er grundlag for forskydninger i artssammensætningen og en øget produktion af plantemateriale. Det kan derfor ikke udelukkes, at næringsstofberigelse af vandløbenes vand og sediment har skabt et øget behov for grødeskæring. Det skal i den forbindelse nævnes, at tilstrækkelige forsyninger af næringsstoffer som kvælstof og fosfor er en forudsætning for, at en art som HQNHOWSLQGVYLQHNQRS kan producere så store mængder plantemateriale, som tilfældet er i mange vandløb. Det er altså ikke alene et spørgsmål om at hyppig grødeskæring giver denne art en konkurrencemæssig fordel gennem den fysiske forstyrrelse og gennem forbedring af lysforholdene. Der er også tale om, at arten har det nødvendige næringsstofgrundlag til at kunne udnytte konkurrencefordelene. Hvis uorganiske næringsstoffer var begrænsende for væksten, ville planterne efter grødeskæring ikke kunne have den meget betydelige vækst og genvækst, som man ser i dag.

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 42 Desværre er der ikke mange konkrete undersøgelser af vandløbsplanternes optagelse af næringsstoffer og af næringsstoftilgængelighedens betydning for grødevæksten og produktionen i danske vandløb. Sammen med en udtalt mangel på brugbare historiske data vedr. artssammensætning og ikke mindst grødemængder vanskeliggør det vurderingen af betydningen af den generelle stigning i næringsstofniveauerne for grødevæksten i vore vandløb. Situationen i vandløbene er overordnet næppe forskellig fra situationen på land, hvor gødskning medfører forandringer, eksempelvis øget produktion af plantemateriale og ændringer af artssammensætningen, og hvor gødskning i landbruget er en forudsætning for at kunne høste øgede mængder plantemateriale. Ã QGUHWDUHDODQYHQGHOVH Da ådalenes jorder for en stor dels vedkommende allerede langt tilbage i tiden blev inddraget til kreaturgræsning og høslæt, samt i nogle tilfælde også tørvegravning, opstod det første behov for at gøre de naturligt våde arealer mere tørre. Det skete ved etablering af et omfattende netværk af drængrøfter og indførelse af grødeskæring i vandløbene for at få den nødvendige afledning af drænvandet. Allerede denne første, ekstensive arealanvendelse medførte således behov for at ændre på vandløbenes vandføringsevne. I denne fase skete der også kanalisering af mange små vandløb, idet de blev omdannet til drængrøfter. Selv denne ekstensive arealanvendelse medførte begyndende sætninger. På grund af den relativt beskedne sænkning af grundvandsstanden og på grund af hyppige oversvømmelser, skete sætningerne i denne periode forholdsvis langsomt i de fleste ådale. Det er imidlertid begrænset, hvor store forbedringer af vandføringsevnen, der kan opnås alene gennem grødeskæring, og for at sikre en bedre (dybere og mere permanent) afvanding af de ånære arealer, blev næsten alle danske vandløb, især i forrige århundrede, reguleret, det vil sige kanaliseret og uddybet. Herved blev grundvandstanden i ådalene generelt sænket. Det gav bedre sikkerhed i arealanvendelsen, og skabte grundlag for en mere intensiv arealanvendelse. Men sætningerne åd gradvis af den drændybde, der var blevet opnået gennem sænkningen af grundvandstanden. Det skabte i første omgang øget behov for vandløbsvedligeholdelse, og når det ikke var nok, blev vandløbene reguleret igen, typisk i form af uddybning, for at genskabe den ønskede drændybde. I sidste halvdel af forrige århundrede skete der en løbende intensivering af arealanvendelsen i de fleste ådale, og det bevirkede et omfattende og hurtigt skift fra permanente græsarealer til dyrkede arealer. Dyrkede afgrøder kræver en god og varig afvanding, det vil sige god drændybde, og det satte vandløbsvedligeholdelsen under hårdt pres. I den periode blev vandløbene vedligeholdt så intensivt, som det var nødvendigt for at holde vandstanden tilstrækkeligt langt nede. Det var på den måde muligt at skabe en høj dyrkningssikkerhed på mange ånære arealer, men i de mange ådale med tørvejorder skabte det også grundlag for en meget hurtig og omfattende mikrobiel nedbrydning af tørvejorden og førte til intensiveret sætning, se nedenstående kapitel.

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 43 Ã7HUU QV WQLQJHU Da den ekstensive landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene blev afløst af intensiv dyrkning skete der som nævnt en markant øgning af den mikrobielle omsætning af tørvejorderne, som derved satte sig. Sætningerne åd med hidtil uset hastighed jorden, og dermed drændybden i gennemsnit med op til 2,5 cm pr. år. Denne ganske vist utilsigtede effekt af den intensiverede arealanvendelse førte til en gradvis intensivering af vandløbsvedligeholdelsen. I den periode blev vandløbenes miljøtilstand åbenlyst forringet i mange vandløb, hvilket i 1982 førte til vedtagelsen af den nuværende vandløbslov. Men da var vedligeholdelsen allerede blevet stillet overfor en større opgave, end den kunne løse. For hver centimeters terrænsætning blev vedligeholdelsen påført et krav om sænkning af vandstanden i vandløbene med yderligere en centimeter. Der er imidlertid naturgivne grænser for, hvor meget vedligeholdelsen kan sænke vandstanden, også selvom vedligeholdelsen ledsages af uddybninger. Man er i dag i adskillige vandløb nået dertil, hvor det ikke længere er muligt at sikre afvandingen af de ånære arealer, selv ikke med en meget intensiv vedligeholdelse, der ikke er belagt med hensyntagen til miljøet. I mange sætningstruede ådale er vedligeholdelsen således stødt ind i en absolut barriere, som det ikke er muligt at komme over. Yderligere forbedringer af vedligeholdelsen er ikke mulige, selv ikke hvis der ikke skal tages hensyn til miljøet. Og hvis der skal tages hensyn til miljøet, må der indføres miljøvenlig vedligeholdelse. I nogle tilfælde skal vedligeholdelsen endog helt bringes til ophør, og selv da vil der kunne stå mange uløste miljømæssige problemer tilbage.

2. Vandløbsvedligeholdelse - en statusbeskrivelse 44

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 45 3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet I Miljøstyrelsens notat af 24. juli 1992 - Notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer - udsendt den 26. august til samtlige kommuner og amtskommuner, er der givet en række anbefalinger. Disse er udarbejdet på grundlag af de erfaringer, der var blevet høstet i den forudgående periode rundt omkring i landet i forbindelse med vandløbsmyndighedernes arbejde med regulativer og vandløbsvedligeholdelse. Notatets anbefalinger har indgået i grundlaget for den vedligeholdelse, der har været formuleret og gennemført i danske vandløb i de seneste godt 15 år. Som bilag til notatet har Miljøstyrelsen udarbejdet en model for et fællesregulativ for et vandløbssystem, tænkt som inspirationskilde for vandløbsmyndighederne i arbejdet med revisionen af regulativerne. Notatets anbefalinger vedrørende vedligeholdelsesbestemmelser giver følgende karakteristik af miljøvenlig grødeskæring: Vedligeholdelsen af vandløbene skal gennemføres således, at den medvirker til, at målsætningerne i recipientkvalitetsplanen kan opnås. Vandløbene foranstaltes vedligeholdt af vandløbsmyndigheden For alle vandløb gælder de generelle bestemmelser for vandløbenes vedligeholdelse. Disse er suppleret med særlige bestemmelser, der tager udgangspunkt i den fastlagte målsætning for de enkelte vandløbsstrækninger, hvilket fremgår af regionplanen Generelle bestemmelser Grøden skæres i én eller flere bugtede/slyngede strømrender med en bølgelængde på 10-14 gange vandløbets naturlige bredde. Grødeskæring vil normalt garantere en grødefri strømrende i dagene umiddelbart efter grødeskæring. Grødeskæringen skal udføres således, at vandløbsbunden ikke påvirkes. Den afskårne grøde skal opsamles. Hvor vandløbets faktiske mål er større end de i regulativet fastsatte mål, foretages grødeskæring kun i en strømrende indenfor den regulativmæssige bundbredde. Kant- og bredvegetation må kun skæres, hvis det er nødvendigt at hensyn til afvandingen eller af hensyn til brinkernes stabilitet Vandløbsmyndigheden kan dispensere fra vedligeholdelsesbestemmelserne, hvis der opstår ekstraordinær grødevækst eller større aflejringer af bundmateriale mv. Særlige bestemmelser I A-målsatte vandløb skal vedligeholdelse så vidt muligt undgås og under alle omstændigheder udføres så skånsomt som muligt Der må kun skæres grøde i 1/3 af den regulativmæssige bundbredde Med mindre særlige forhold betinger det, skal grødeskæringen foretages med le Vedligeholdelsen i B 1 - og B 2 -målsatte vandløb skal følge nedenstående retningslinier: Der må skæres grøde i ½ af den regulativmæssige bundbredde Grødeskæringen skal i videst muligt omfang ske med le

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 46 Kantslåning kan foretages, hvis vegetationen nedsætter vandafledningsevnen væsentligt, under hensyntagen til vegetationens skyggegivende effekt. I B 3 -målsatte vandløb gennemføres vedligeholdelse som i øvrige B-målsatte vandløb, dog med følgende tilføjelser: Grøden skæres i en bredde på mellem halvdelen og to tredjedele af den regulativmæssigt fastsatte bredde. Kantvegetationen kan skæres, hvis den hindrer vandets frie løb. Ã%HJUXQGHOVHQIRUJU GHVN ULQJRJJU GHVN ULQJHQVYLUNHPnGH Når grøden skæres, fjernes der fysiske forhindringer for vandets frie løb, og vandet kan strømme hurtigere. Herved opnår man en umiddelbar forbedring af vandføringsevnen (= hurtigere afledning af vandet) og vandstanden falder. Det er grunden til, at grødeskæring kan bruges som redskab til at forbedre vandføringsevnen eller med andre ord: at holde vandstanden nede i omgivende enge og marker. Der er to grunde til at planterne påvirker vandføringsevnen og kan få vandstanden til at stige. Dels tager de plads op i vandløbet, der hvor vandet skal løbe, og dels bremser de vandets frie løb på grund af gnidningsmodstanden. Når således både gennemstrømningsarealet og strømhastigheden mindskes i vandløbene, sker der en stigning af vandstanden, idet vandet søger at løbe uden om og hen over planterne. Men med stigende vandstand får planterne imidlertid adgang til at vokse højere op i vandløbsprofilet, hvilket gradvis nedsætter gennemstrømningsarealet og mindsker strømhastigheden. Med yderligere vandstandsstigning til følge. Og så fremdeles indtil vandet eventuelt løber over vandløbets kant og ud på de tilgrænsende arealer. Det er denne vekselvirkning mellem planterne og det strømmende vand der gør, at vandstanden for den samme vandføring er højere om sommeren, når vandløbet er grødefyldt, end den er om vinteren, hvor mængden af grøde i de fleste vandløb er langt mindre. Ved at skære planterne bort i én eller flere strømrender, fjerner man grøden netop der, hvor vandstrømmen er og kan være størst, det vil sige at man fjerner den del af grøden, der bremser vandets frie løb mest. I de mange overbrede vandløb er kun en del af de overbrede profiler aktivt vandførende. Eller sagt på en anden måde, så afledes hovedparten af vandet gennem en begrænset del af vandløbsprofilet, nemlig den del, hvor strømrenden er eller naturligt vil være. Ved at holde den bugtede strømrende helt eller delvis fri for grøde sikres det, at vandet får frit løb netop der, hvor det naturligt vil løbe, og det giver det bedste forhold mellem indsats (grødeskæring) og effekt (vandføringsevne). Omkring strømrenden eller strømrenderne kan man efterlade grøde, uden at det får afgørende negativ indflydelse på vandføringsevnen. Det er en tommelfingerregel, at hvis man fjerner 20-30% af grøden vel at mærke de rigtige 20-30%, vil man kunne opnå ca. 50 % af den vandføringsevne (vandstandssænkning), der kan opnås ved at fjerne al grøden. Og hvis man fjerner halvdelen af grøden, vil man opnå ca. 80 % eller mere af den maksimale vandføringsevne (vandstandssænkning).

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 47 Det har altså stor effekt at fjerne en mindre del af grøden, forudsat, at det sker i den eller de bugtede baner strømrenden(-erne) hvor hovedparten af vandet strømmer eller søger at strømme. Omvendt har det kun ringe effekt på vandføringsevnen at fjerne den del af grøden, der vokser rundt om strømrenden(-erne), alt sammen under forudsætning af, at vandløbets bredde er større end den bredde, som strømrenden (-erne) rent fysisk skal have for at bortlede den givne mængde vand. Det er altså både ressourcekrævende (dyrt), ikke særlig effektivt og samtidig miljømæssigt belastende at fjerne for meget grøde. Selvom overbredden i de fleste vandløb er opstået som en utilsigtet effekt af vedligeholdelsen, og selvom et overbredt og lavvandet vandløb er behæftet med mange miljømæssige problemer, så er det paradoksalt nok netop overbredden, der i mange vandløb udgør grundlaget for, at der kan opnås betydelige miljømæssige forbedringer ved at skære grøden i én eller flere strømrender og efterlade grøden omkring strømrenden(-erne). Ã*U GHQRJGHQI\VLVNHYDQGO EVNYDOLWHW Når der efterlades grøde omkring strømrenden, og denne i øvrigt har samme fysiske forløb og placering i vandløbet fra år til år, vil der ske en vegetationsmæssig udvikling, der som regel har betydelige effekter på vandløbets fysiske tilstand. Undladelse af grødeskæring uden for strømrenden vil i første omgang være til gavn for de vandplanter, der findes på bundfladen. På lidt længere sigt vil vandplanterne imidlertid blive fortrængt af kantplanterne, der nu får mulighed for at vokse ind i vandløbsprofilet. Hvor langt de vokser ind afhænger af flere faktorer. Vanddybde og strømhastighed er de to faktorer, der har størst betydning for kantplanternes forekomst ude på vandløbsbunden, men derudover er naturligvis også grødeskæringen i strømrenden af betydning. Af stor betydning er også aflejringerne af sediment uden for strømrenden. Sediment aflejres naturligt i de dele af vandløbsprofilet, hvor vandhastigheden er mindst, det vil sige uden for strømrenden og i grødebevoksninger. Når der efterlades grøde uden for strømrenden, skabes der således et særlig godt grundlag for aflejring af sediment, idet strømhastigheden naturligt er lav her samtidig med at der sker yderligere opbremsning af vandet på grund af grøden. Vandplanterne kan være de første til at skabe aflejringer, men som regel sker der hurtigt det, at vilkårene for kantplanterne bedres så meget, at de udkonkurrerer vandplanterne. Derved tager aflejringerne yderligere fart, idet de stivere kantplanter bremser vandet yderligere med øget sedimentation til følge. Kantplanter der danner undervandsformer er særligt begunstigede i denne proces, idet de klarer sig uanset dybde og strømhastighed. Er forholdene imod dannelse af luftskud, overlever de i vandformen, og når/hvis forholdene bliver til det, dannes der luftskud. Kantplanterne har ydermere et par fordele i forhold til mange af vandplanterne de er flerårige og har for størstedelens vedkommende kraftige jordstængler og rodnet, hvilket giver dem mere stabile forekomster fra år til år. De kraftige rodnet gør dem ydermere i stand til løbende at armere sedimentaflejringerne så effektivt, at de ikke fjernes at selv store vinterafstrømninger. Resultatet er, at der ofte i løbet af kun få år dannes betydelige aflejringer af sediment i formationer, der i daglig sprogbrug benævnes som brinkfødder lave aflejringer der skyder ud fra de høje brinker som fødder fra ben.

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 48 I nogle vandløb vokser kantplanterne og brinkfødderne helt ind til strømrenden og danner derved en solid afgrænsning af strømrenden. På den måde kan der dannes en miniatureådal i det overbrede vandløbsleje med en bugtet strømrende (=dobbeltprofil). I nogle tilfælde vil der kunne forekomme vandplanter ude i strømrenden, mens der i andre tilfælde ikke vil være plads til vandplanter, idet strømrenden i regulativerne forudsættes at være fri for planter. Sidstnævnte situation har givet anledning til mange diskussioner omkring det betimelige i at lade kantplanterne indsnævre vandløbene til den regulativbestemte strømrendebredde med deraf følgende negative konsekvenser for vandplanterne. Et muligt alternativ er, at der skæres grøde i større bundbredde end forudsat i regulativet, for ad den vej at give plads til, at der kan efterlades/vokse vandplanter ude på vandløbsbunden/i strømrenden. Det er en mulighed, der kan udnyttes, så længe der ikke sker forringelse af den regulativmæssigt fastsatte vandføringsevne. I praksis betyder det, at der kan efterlades grøde ude på vandløbsbunden, når blot det samlede gennemstrømningsareal er i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. Selve de processer, der fører til indsnævringen, er naturlige og genfindes i naturvandløbene, men der kan i regulerede vandløb ofte peges på forhold, der har skabt ubalance, og som fører til, at processerne fører til en uønsket udvikling. I regulerede vandløb er sedimenttransporten ofte unaturligt stor, og det gør, at materialegrundlaget for dannelse af brinkfødder kan være for stort. Ofte er vandføringsmønsteret (vandføringens tidslige og mængdemæssige variation) også ændret på en sådan måde, at der i sommerhalvåret er for lidt vand i vandløbene til at forhindre kantplanterne - og dermed også brinkfødderne i at vokse ind på vandløbsbunden. Endelig kan der peges på vandløbenes dybe nedskæring i terrænet som anledning til problemer. Når vandet således i kraft af den bugtede strømrende begynder at erodere brinkerne, vil erosionen som oftest finde sted i en jordsøjle, der er væsentligt højere end den var, da vandløbet lå højere oppe i terrænet. Det kan føre til en overbelastning med sediment, hvilket giver både stor sandtransport og omfattende aflejringer. Selvom strømrendeskæring således sigter mod at følge vandets naturlige strømningsmønster, og selvom strømrendeskæring sigter mod at begrænse grødeskæringen til det nødvendige minimum, kan der altså opstå utilsigtede eller uønskede effekter som følge af unaturlig stor sedimenttransport, ændret afstrømningsmønster og unaturlig dyb nedskæring af vandløbene i terrænet. I de fleste tilfælde er vandløbene genstand for alle tre typer af forandringer samtidig, og det giver en kraftig forværring af det samlede problem. Der kan argumenteres for, at de menneskeskabte forandringer af vandløbene og de deraf følgende uønskede processer må modvirkes gennem vedligeholdelsen. Ligesom tilgroningen af engen kan forhindres gennem regelmæssig slåning eller græsning, kan det være nødvendigt at pleje vandløbene, for at modvirke at de forandres i en uønsket retning. Det skal i denne forbindelse nævnes, at vores opfattelse af vandløbene som levesteder for vandplanter i mange år har været præget af vandløbenes store overbredde og en vedligeholdelse, der har fastholdt den store overbredde og en deraf følgende unaturlig stor forekomst af undervandsplanter i forhold til en ligeså unaturlig lille forekomst af kantplanter.

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 49 Man kan selvfølgelig vælge at beslutte, at der i de menneskeskabte vandløb med et forstyrret miljø skal være et bestemt forhold mellem vandplanter og kantplanter og så indrette vedligeholdelsen derefter. Og man kan på den måde vælge at udvide vedligeholdelsen til også at være et indgreb til pleje af undervandsplanterne og forbedring af deres vækstbetingelser. Ã9DQGO EHQHVVHOYUHVWDXUHULQJVHYQH Den udvikling, der finder sted i forbindelse med miljøvenlig grødeskæring i strømrende, er ikke betinget af, men kan fremmes af grødeskæring. Hvis overbrede vandløb for lov til at passe sig selv uden grødeskæring eller anden form for vedligeholdelse, vil man ofte se samme udvikling: kantplanterne koloniserer bunden omkring strømrenden og indsnævrer denne til den bredde, hvorved vandhastighed og dybde begrænser planternes videre spredning. Hvis der forekommer vandplanter ude på bunden, vil strømrendens bredde almindeligvis blive større end hvis der ikke er planter ude i strømrenden. Sideløbende med og forstærket af planternes vækst omkring strømrenden vil der ske aflejringer af sediment, der med tiden bygger en fastere ramme op omkring strømrenden, armeret af kantplanternes og siden også af brinkplanternes kraftige rodnet. I denne proces, hvor det strømmende vand leverer energien og danner mønsteret, og hvor sedimentet udgør en væsentlig del af byggematerialet, der spiller planterne en væsentlig rolle. I de senere år er man begyndt at kalde vandløbsplanterne for bioentreprenører. Og processen selv er blevet betegnet som vandløbenes selvrestaurering. Vandløbenes evne til at restaurere sig selv, det vil sige evnen til ved egen kraft at genskabe nogle af de karakteristika og fysiske kvaliteter, der gik tabt ved reguleringen, og som blev hold i ave gennem vedligeholdelsen, afhænger af mange faktorer. Jo større fald, desto større energi har vandet, og jo mere energi, desto hurtigere selvrestaurering. Paradoksalt nok betyder en stor sedimenttransport også en hurtigere selvrestaurering, idet den skaber grundlaget for en hurtig opfyldning af bundfladerne langs vandløbets kanter, det vil sige omkring strømrenden. Den store fordel ved selvrestaureringen er, at den i modsætning til den egentlige vandløbsrestaurering finder sted ved vandløbenes egen kraft og uden anvendelse af dyre maskiner og materialer. Den målrettede vedligeholdelse kommer kun ind som en faktor, der kan styre og fremme udviklingen, så denne sker i overensstemmelse med vandløbets regulativbestemte funktion som afledningsvej for vand. Selvom selvrestaureringen i mange vandløb således kan genskabe mange af de fysiske kvaliteter, der gik tabt i forbindelse med reguleringen, så vil der i mange vandløb være grænser for, hvor langt man kan nå gennem selvrestaurering. Hvis for eksempel grus og sten er blevet helt fjernet fra vandløbene, og der ikke i bund og brinker er naturlige forekomster, der kan blotlægges, vil selvrestaureringen ikke kunne genskabe eksempelvis gydemulighederne for ørred og levestederne for smådyr, der kræver forekomster af grus og sten. Men selvrestaureringen vil kunne medvirke til at skabe forudsætningerne for, at mindre restaureringsindgreb i form af udlægning af grus og sten kan få de ønskede virkninger.

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 50 Ã6HOYUHVWDXUHULQJJHYLQVWHOOHUSUREOHP" Grundlaget for at selvrestaureringen kan forbedre den fysiske vandløbskvalitet er, at planter og sedimentaflejringer i forening snævrer vandløbene ind til en bredde, der er mere naturlig i forhold til vandføringen. Grænsen for indsnævringen defineres af den vandføringsevne eller bundbredde, der er fastlagt i regulativet, og som udgør et fikspunkt, der ikke kan ændres uden forudgående gennemførelse af en reguleringssag. Men selv med et sådant fikspunkt er der i mange vandløb så mange frihedsgrader, at selvrestaurering i forening med en målrettet og skånsom vedligeholdelse kan bringe vandløbskvaliteten adskillige skridt i retning af opfyldelse af målsætningen. Og selvrestaureringen må i den sammenhæng ses som hele grundlaget for, at miljøvenlig vedligeholdelse kan anvendes som redskab i den samtidige sikring af vandføringsevnen og miljøtilstanden. Men som allerede nævnt i kapitel 1 opfattes selvrestaureringen ikke positivt af alle. Når vandløbene indsnævres, sker der påviselige forringelser af vandføringsevnen til trods for at hovedparten af vandet løber i strømrenden, og det giver problemer i forhold til dyrkningen af de ånære arealer. Problemerne er ofte størst i ådale, hvor der dyrkes intensivt på de ånære arealer og hvor der tilmed kan være terrænsætninger. Her kan selv en lille forringelse af vandføringsevnen have stor betydning for dyrkningssikkerheden, der selv forud for indsnævringen var begrænset og gjorde dyrkningen følsom over for selv små udsving i vandstanden. Men som det slås fast i kapitel 1, har indsnævringen i en række undersøgte vandløb ikke ført til forringelser af den regulativmæssigt fastsatte vandføringsevne. Den har alene bragt vandføringsevnen i overensstemmelse med regulativerne, og der er endog eksempler på, at der selv efter indsnævring er en bedre vandføringsevne end forudsat i regulativerne. De undersøgelser, der hentydes til, er først og fremmest DMU s undersøgelse fra 1997 ( Vandføringsevne i danske vandløb 1976-1995 ) og NIRAS s efterfølgende bearbejdning i 1999 af samme undersøgelse i rapporten ( Vandløbenes vandføringsevne. En gennemgang af vandføringsevne ved 64 vandløbsstationer i relation til de regulativmæssige forhold ). Derudover er der flere andre rapporter med samme emne og generelle konklusioner, eksempelvis Viborg Amts rapport fra 1996: Vandstandsforhold: Udviklingen i vandstandsforholdene i Viborg Amt før og efter indførelse af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse. Når indsnævringen af landbruget ses som et problem skyldes det således alene, at man ved indsnævringen mistede en vandføringsevneforbedring, som man uretmæssigt havde fået gennem myndighedernes ulovlige overvedligeholdelse. Med mindre der gennemføres reguleringssager, der godkender den forbedrede vandføringsevne, er der ikke lovgrundlag for at opretholde den. Og vandløbsmyndighederne er som allerede nævnt pligtige til at forbedre vandløbskvaliteten gennem den måde, hvorpå vandløbene forvaltes og vedligeholdes. Så længe regulativerne overholdes og deres indhold i øvrigt er i overensstemmelse med vandløbsloven, kan vandløbenes selvrestaurering ikke ses som et problem, men alene som en mulighed og en måde til at genskabe et varieret vandløbsmiljø på.

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 51 Ã*U GHVN ULQJHQVLQGIO\GHOVHSnJU GHQVDUWVVDPPHQV WQLQJ Det er velkendt, at når man skærer eller slår planter, hvad enten det sker som led i dyrkning af planter eller det sker i andre sammenhænge, så har det en direkte og ofte markant effekt på planterne og den vegetation, de indgår i. På samme måde i vandløb. De gode effekter af strømrendeskæring til trods er og bliver grødeskæring et indgreb med betydelig indflydelse på vandløbsvegetationen. Når man skærer grøde i vandløb, sker det for at komme af med de planter, der står i vejen for det strømmende vand. Det siger sig selv, at bortskæring på den måde vil føre til fjernelse af planter, og hvis der er tale om arter med ringe hyppighed og som vokser i strømrenden, så vil skæringen kunne bevirke eliminering af visse arter. En anden og mere betydningsfuld effekt på artssammensætningen er mere indirekte og skyldes, at ikke alle planter tåler skæring lige godt. Nogle arter har kraftige, flerårige jordstængler og vokser langsomt, men er gode til at konkurrere med andre arter i vandløb uden grødeskæring og stabile, men alligevel dynamiske (foranderlige) vækstforhold. Sådanne arter - eksempelvis adskillige arter af YDQG DNV - tåler almindeligvis ikke godt at blive slået og slet ikke at blive slået hyppigt. Andre arter er uden jordstængler og har en mere opportunistisk levevis, der gør dem i stand til at klare sig godt i de ustabile miljøer, som vandløb med hyppig og omfattende grødeskæring er. Sådanne arter - eksempelvis YDQGSHVW og nogle arter af YDQGUDQXQNHO - tåler almindeligvis bedre at blive slået. Endelig er der arter blandt disse først og fremmest HQNHOWSLQGVYLQHNQRS - som har flerårige jordstængler, men som ikke desto mindre tåler slåning vældig godt, ja man fristes næsten til at sige, at de bliver begunstiget af slåning. Når man skærer grøde, påvirker man således arterne direkte, hvilket kan bevirke både tilbage- og fremgange blandt arterne. Men en nok så vigtig effekt af slåningen er, at der sker ændringer af konkurrenceforholdene mellem arterne. Er slåningen intensiv og sker regelmæssigt gennem vækstsæsonen, vil de mest følsomme arter blive trængt tilbage eller helt forsvinde, mens tolerante arter vil vinde frem, dels fordi de rent fysisk bedre tåler slåningen og dels fordi konkurrencen fra andre arter mindskes når nogle arter forsvinder eller går tilbage, bliver der mere plads til andre arter. Denne situation har mange lighedspunkter med situationen i en græsplæne eller i en græsmark. Regelmæssig slåning vil i sig selv kunne føre til eliminering af mange af de arter, der typisk forekommer som islæt, mens slåningen omvendt begunstiger græsserne, dels fordi konkurrenterne forsvinder og overlader pladsen til græsserne, og dels fordi græsserne i kraft af deres biologi tåler regelmæssig slåning. I vandløbene er situationen ofte den, at regelmæssig slåning fører til tilbagegang for arter af YDQGDNV, mens YDQGVWMHUQH, YDQGUDQXQNHO og YDQGSHVW klarer sig. Bliver grødeskæringen særlig intensiv og hyppig, så kan en art som HQNHOWSLQGVYLQHNQRS blive fremmet, og hvis de fysiske forhold samtidig er præget af ringe fald og blød bund, kan der ske udvikling af bunddækkende undersøiske græsplæner, hvor andre arter end SLQGVYLQHNQRS kun forekommer sporadisk.

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 52 %RNVÃ +YRUIRUHUSLQGVYLQHNQRSVnJRGWLODWWnOHJU GHVN ULQJ" Pindsvineknop både den oprette og kraftige art - JUHQHWSLQGVYLQHNQRS - og ikke mindst den som regel neddykkede art - HQNHOWSLQGVYLQHNQRS - har særlige forudsætninger for at tåle hyppig og intensiv grødeskæring bedre end de fleste andre vandløbsplanter. Det særlige ved SLQGVYLQH NQRS er, at længdevæksten sker fra et vækstpunkt ved bladenes basis. Bladene sidder fæstet på en kort, klumpformet jordstængel, der almindeligvis sidder rodfæstet nede i vandløbsbunden, det vil sige adskillige cm under det sted, hvor leen eller grødeskæringsbådens eller mejekurvens klippebord almindeligvis klipper bladene over. Når der skæres grøde, afskæres der dels fuldt udviklede blade og dels blade, der endnu ikke er fuldt udviklede. De ikke fuldt udviklede blade vil fortsætte væksten fra vækstpunktet ved bladbasis uden synlig hæmning som følge af grødeskæringen. Vel snarere modsat, idet fjernelse af de gamle, fuldt udvoksede blade bevirker øget lysindfald til de unge, ikke fuldt udvoksede blade. Grødeskæring virker således ikke hæmmende på væksten hos pindsvineknop, et forhold der minder om forholdene i en græsplæne: man kan slå så hyppigt man vil, og så længe man ikke ødelægger vækstpunktet, vil bladene fortsætte med at vokse. En anden vigtig konkurrenceegenskab ved pindsvineknop er bladenes generelt hurtige vækst. Under gunstige forhold stort lysindfald og høj temperatur er en længdetilvækst på 5-10 cm/døgn ikke usædvanlig og endnu højere tilvæksthastigheder er målt. Det betyder, varigheden af en grødeskæring er ganske kort. Med en maksimal bladlængde på 0,75-1 m tager det under gunstige vækstbetingelser mindre end 2 uger helt at udjævne effekten af en grødeskæring. En tredje vigtig egenskab ved pindsvineknop er, at den fra allerede tidligt i vækstperioden (majoktober) danner talrige udløbere fra jordstænglen. Når planterne skæres, sker der rent fysisk det, at der åbnes op for lysindstrålingen til vandløbsbunden, hvor udløberne sidder i en krans omkring jordstænglerne. Grødeskæringen fjerner således gamle, helt eller delvis udvoksede plantedele og forbedrer derigennem lysindfaldet til unge plantedele med et højt vækstpotentiale. Afskæringen af bladene har formodentlig også en anden og mindst ligeså vigtig, men fysiologisk effekt. Fjernelse af hovedskuddets blade bevirker antagelig en hormonalt styret stimulering af udløbernes vækst et fænomen der i plantefysiologien og den praktiske omgang med planter er kendt som apikal dominans. Så længe hovedskuddet er intakt er sideskuddenes vækst hæmmet, men fjernes hovedskuddet, sker der en hormonal stimulering af sideskuddenes vækst. Når bortskæring af hovedskuddets blade på en og samme gang åbner op for lyset og stimulerer udløbernes vækst, kommer grødeskæringen til at stimulere vækst frem for at begrænse den. Hvilken af de to effekter øget lysindfald eller stimuleringen af væksten der har størst betydning kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag. Men det kan konstateres, at i vandløb med hyppig grødeskæring sker der i løbet af vækstperioden en øgning af skudtætheden i bevoksningerne, som derigennem hurtigt får karakter af en tæt græsplæne. I vinterhalvåret, når planterne overlever som bladløse jordstængler i bunden, sker der et vist tab af planter i forbindelse med strømmens erosion af sedimentet. Ligesom i en græsplæne betyder det, at der efter vinteren er huller i bevoksningerne. Men den regelmæssige slåning øger hurtigt skudtætheden i bevoksningerne og retablerer den tætte bevoksning. Begge arter af SLQGVYLQHNQRS tåler ikke blot grødeskæring. De er også meget robuste overfor opgravning. Det betyder, at selv meget omfattende oprensninger har vanskeligt ved at få bugt med pindsvineknop. Forklaringen er, at når der sker oprensninger, brækker der talrige udløbere af planterne, og de er vanskelige at få fjernet sammen med det oprensede materiale. De afbrækkede udløbere spirer derefter op, enten samme år eller mere typisk det følgende år og kan på den måde føre til, at der året efter en oprensning står bevoksninger med samme tæthed som før oprensningen. Denne situation minder meget om situationen, når der fjernes senegræs (kvik) fra en mark: får man ikke fjernet de yderste spidser af jordstænglerne, spirer nye planter op i løbet af kort tid.

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 53 Ã*U GHVN ULQJHQVLQGIO\GHOVHSnYHJHWDWLRQVRJY NVWP QVWHUHW Det siger sig selv, at grødeskæringens effekter på artssammensætningen og arternes hyppighed har afledte effekter på vegetationsmønsteret, det vil sige det mønster som arterne danner med hinanden. Jo mere markante effekter på artssammensætningen og arternes hyppighed, desto mere markante effekter er der på vegetationsmønsteret. I naturvandløb og vandløb med ringe grad af menneskeskabte forstyrrelser vokser arterne som regel i mosaik både med hinanden og i forhold til de fysiske forhold. Det giver stor variation både på tværs og på langs. Der er tilmed også en betydelig variation gennem tiden, idet arternes forekomst og hyppighed varierer gennem vækstperioden. Mosaikken er således i konstant forandring. Mosaikken af planter vekselvirker også med vandløbets fysiske miljø, idet plantedækkede flader veksler med plantefrie strømrender, hvor vandet løber på siderne af massive grødepuder (eks. YDQGVWMHUQH), løber over lave, tæppeformede bevoksninger på bunden (eks. VPDOEODGHWP UNH), løber gennem bevoksninger af planter med båndblade (eks. HQ NHOWSLQGVYLQHNQRS) eller løber under rankeformede bevoksninger (eks. YDQGUDQXQNHO), der har hovedparten af plantematerialet liggende oppe ved eller på overfladen. Gennemfører man en strømrendeskæring med én bred rende gennem en sådan vegetation, vil man komme til at skære på tværs af både planter, mønstre og de naturlige strømrender. Det sikrer ganske vist, at der bliver åbnet op for, at vandet kan strømme i noget der ligner en naturligt bugtet bane, men én sådan bane vil være unaturlig i vandløb, hvor der fra naturens hånd er mange baner. Og det kan have nogle uønskede bieffekter. En af disse kan være, at man får opvækst af kantplanter inde på vandløbsbunden, forårsaget af en unaturlig sænkning af strømhastigheden uden for strømrenden. Hvordan man kan undgå denne bieffekt, er beskrevet senere. Som nævnt har grødeskæring indflydelse på både lysindstrålingen til de efterladte planter og på vækstforholdene hos disse. Det forhold, at grødeskæringen åbner op for lyset er en uønsket effekt, idet mere lys øger genvæksten hos de tilbageblevne planter i strømrenden. Forudsætningen for at undgå dette er, at alle planter fjernes fuldstændigt i strømrenden eller i strømrenderne. En anden væsentlig grund til at fjerne planterne i den del af vandløbet, det er besluttet at holde grødefri strømrenden er, at bortskæringen af planternes hovedskud vil kunne bevirke øget vækst af sideskuddene. Der er utvivlsomt stor variation fra art til art, men gentagen grødeskæring i strømrende uden fjernelse af planterne kan gennem øget vækst af sideskud og udløbere resultere i, at der dannes en tættere og mere bunddækkende vegetation, end tilfældet vil være ved fuldstændig fjernelse af planterne i strømrenden(- erne). Det har ofte været diskuteret, om det er hensigtsmæssigt/nødvendigt at fjerne grøden helt i strømrenden. Når der ses bort fra, at det kan være forbundet med tekniske såvel som miljømæssige problemer at fjerne al grøde i strømrenden, er der en biologisk grund til, at det bør gøres. Så kan man undgå, at skæring af hovedskuddene får planterne til at danne sideskud og derigennem skabe tættere bevoksninger. Øget vækst i det vandrette plan kan i værste fald bevirke, at naturligt grødefrie bundflader, eksempelvis strømrender mellem

3. Grøde, grødeskæring og vandløbskvalitet 54 grødepuder, bliver bevokset, hvorved der skabes nye problemer, samtidig med at man prøver at løse eksisterende problemer. Problemet med at grødeskæringen stimulerer planterne til at sætte sideskud eller stimulerer væksten hos udløbere kan som nævnt løses ved at skære al grøden væk i strømrenden. Men problemet kan løses endnu bedre ved at erstatte skæring i én strømrende af skæring i flere strømrender i de vandløb, hvor grøden danner puder eller tæpper, og hvorimellem der naturligt vil være grødefrie strømrender.

4. Sønderup Å 55 4. Sønderup Å 7LOVWDQGHQ L 6 QGHUXS chuehvljwljhw RJ YXUGHUHW Sn WR VWU NQLQJHU GHOV VWU NQLQJHQ RSVWU PV +\OGDO 0 OOH KYRU GHU L GDJ VN UHV JU GH RJ GHOV VWU NQLQJHQ QHGVWU PV +\OGDO0 OOHKYRUGHULNNHO QJHUHVN UHVJU GH Ã)HOWVWXGLHU Som grundlag for vurderingen af vegetationsforholdene er der den 30. juli foretaget en besigtigelse af de to strækninger. Resultaterne af besigtigelsen er beskrevet kort i de følgende afsnit. Ã6 QGHUXScQHGVWU PV+\OGDO0 OOHVWU NQLQJXGHQJU GHVN ULQJ Åen gennemløber på strækningen fortrinsvis udyrkede engarealer uden strenge krav til afvandingen. Strækningen er reguleret og var på et tidspunkt blevet gjort meget bred, men har bevaret et godt fald over en bund med et højt indhold af grus. Forløbet viser fremskreden selvrestaurering som følge af kantvegetationens indsnævring af profilet. Grøden, det vil sige undervandsplanterne, vokser i udtalt grad i mosaik, og der er stor variation både på tværs og på langs i vandløbet. Grøden danner mest afgrænsede puder og ranker, hvorimellem vandet strømmer i smalle strømrender med et flettet forløb. Trods stor forekomst af sand og en betydelig sandvandring er der mange steder blotlagt grus i et sådant omfang, at ørreder kan gyde og smådyr kan finde egnede levesteder. Grøden er helt domineret af vandakskrydsningen Potamogeton x undulatus (kruset vandaks x langbladet vandaks), der vokser i store rankeformede bevoksninger, enten rene eller i mosaik med andre arter og krydsninger. Disse er: Potamogeton crispus (kruset vandaks) Potamogeton x sparganifolius (græsbladet vandaks x svømmende vandaks) Callitriche platycarpa (fladfrugtet vandstjerne) Berula erecta (smalbladet mærke) Batrachium cf. aquatile (almindelig vandranunkel) Sparganium emersum (enkelt pindsvineknop) Elodea canadensis (vandpest) Zannichellia pedicellata (stilket vandkrans) Veronica anagallis-aquatica (lancetbladet ærenpris) Myosotis palustris (eng-forglemmigej) Langs bredderne er der stedvise forekomster af grenet pindsvineknop, som på steder med stor brinkerosion danner relativt store og brede bevoksninger. Derudover er der forekomst af arter som vand-skræppe, kalmus, bredbladet dunhammer, høj sødgræs, mannasødgræs og eng-forglemmigej. I kanten og på brinken er der stedvise forekomster af tagrør, og på brinkerne er rørgræs en fremtrædende art. Den kombinerede forekomst af pude- og rankeformet grøde danner grundlaget for forekomst af et netværk af strømrender og en deraf følgende varieret bundtopografi. De pudeformede bevoksninger er meget massive og fungerer i udstrakt grad på samme måde

4. Sønderup Å 56 som sten, mens den rankeformede grøde har hovedparten af biomassen placeret nær overfladen, hvor den danner et låg henover dele af strømrenderne, hvilket synes at forstærke strømmens pres mod bunden. Dette sidste øger vandets transport af sand og blotlægningen af grus og sten. Det naturgivne grundlag for at grødeskæring kan undlades på strækningen synes at være kombinationen af god bundhældning og en mineraljord med et højt indhold af grus og sten. Dette giver grundlag for en god vandhastighed, en varieret bundtopografi og et varieret strømningsmønster, og det giver igen grundlag for forekomst af en varieret grøde. Og omvendt så medvirker den varierede grøde til at skabe og opretholde et varieret fysisk miljø. Og det gode fald sikrer, at store vandstandsstigninger ikke forekommer, ligesom pludselige stigninger i vandføringen kan afvikles i rummet over grøden uden oversvømmelse til følge. Grøden består på strækningen af en blanding af sommergrønne og vintergrønne arter. Selvom den dominerende plante Potamogeton x undulatus visner bort om vinteren tillige med Potamogeton x sparganifolius og enkelt pindsvineknop, så er der med den betydelige forekomst af smalbladet mærke, vandstjerne og almindelig vandranunkel også grøde i vandløbet om vinteren. Det må ses som en betydelig miljømæssig kvalitet ved grøden på strækningen. Ã6 QGHUXScYHG3OHMOVWUXSVWU NQLQJPHGJU GHVN ULQJ Åen gennemløber på strækningen fortrinsvis udyrkede engarealer uden nævneværdige afvandingsinteresser. Undervandsvegetationen vokser i stor udstrækning i mosaik og der er stor variation, særlig i vandløbets længderetning. I sammenligning med den uskårne strækning ved Hyldal Mølle synes grøden på denne strækning at danne mere sammenhængende og bunddækkende bevoksninger med karakter af tæpper. Strækningen er uden eller med mere svagt markerede strømrender gennem den mosaikagtige vegetation. Det betyder, at der ikke er samme udtalte netværk af grødefrie strømrender som på den nedstrøms, ikke skårne strækning. Foruden den dominerende plante - Potamogeton x undulatus (kruset vandaks x langbladet vandaks) er der på strækningen forekomst af følgende arter og krydsninger af vandplanter: Potamogeton crispus (kruset vandaks) Potamogeton x sparganifolius (græsbladet vandaks x svømmende vandaks) Callitriche platycarpa (fladfrugtet vandstjerne) Callitriche hamulata (smalbladet vandstjerne) Berula erecta (smalbladet mærke) Batrachium cf. aquatile (almindelig vandranunkel) Sparganium emersum (enkelt pindsvineknop) Elodea canadensis (vandpest) Vandløbet ligger højt i terrænet, og der er derfor en relativt jævn overgang mellem kantvegetationen ude i vandløbsprofilet og vegetationen på de tilgrænsende arealer. Kantve-

4. Sønderup Å 57 getationen er domineret af høj sødgræs og lådden dueurt, mens der i de nære omgivelser især findes bevoksninger af rørgræs. Ã9XUGHULQJDIGHQDNWXHOOHWLOVWDQG Sønderup Å giver på baggrund af de to udpegede strækninger et godt grundlag for at vurdere effekterne af dels strømrendeskæring i et vandløb med udtalt mosaikagtig vegetation og et flettet strømrendemønster og dels af ophør af grødeskæring i samme type af vandløb. Ã*U GHRJJU GHVN ULQJ På strækningen med ophørt grødeskæring vurderes der i dag at være en god vegetationstilstand med stor artsrigdom og stor variation, både på langs og på tværs i vandløbet. Den store artsrigdom skal ses som et kombineret resultat af både den fysiske tilstand og en forholdsvis ekstensiv grødeskæring forud for ophøret af denne. Artsrigdommen og den store variation på langs og tværs i vandløbet vurderes på strækningen at ligge på et højt niveau. Strækningen mangler i sagens natur mange af naturvandløbets karakteristika, primært naturlige mæandrer (slyngninger) og den naturlige vekslen mellem typiske stryg og høller. Vandløbet er skåret ned under terræn, og de samlede forandringer har utvivlsomt bevirket forandringer af det fysiske miljø og af vegetationen. Men når dette er sagt, så vurderes vegetationen at være tæt på optimalt udviklet under de givne forhold. Og den ligger ikke langt fra det naturlige, hverken med hensyn til artssammensætning, diversitet eller udbredelse og vækstmønster. For de fysiske forholds vedkommende er forandringerne som følge af reguleringen mere åbenlyse, idet sving og slyngninger (mæandrer) og de dermed forbundne fysiske karakteristika stryg og høller mangler. Men ligesom for vegetationens vedkommende eksisterer der i det nuværende vandløbsleje en stor del af de fysiske karakteristika fra naturvandløbet. Blot vurderes det, at tilstedeværelsen af disse karakteristika i højere grad end tidligere nu er betinget af den veludviklede vegetation. Hvis vegetationen var fraværende, ville bundtopografien med al sandsynlighed være mindre varieret, og bunden ville formodentlig være præget af betydelig sandvandring såvel som betydelige sandaflejringer. I og med at grøden nu ikke længere skæres, er der på strækningen udviklet en stabil, men dog ikke statisk struktur med strømrender i et flettet mønster, det vil sige det samme mønster, som man finder i naturvandløbene, fortrinsvis på strygene. Selvom vegetationen må tilskrives stor betydning for udvikling af et varieret og godt fysisk miljø på strækningen, er der også en positiv vekselvirkning mellem det fysiske miljø og vegetationen. Det vurderes, at denne vekselvirkning især beror på, at strækningen har godt fald og et betydeligt indhold af grus i bunden. Det gode fald giver grundlag for dannelse af et strømmiljø, hvor der kan opretholdes en mosaik af grøde, strømrender og aflejringer. Feltbedømmelsen af strækningens vegetationsmæssige og fysiske tilstand giver således grundlag for at forvente, at der er forudsætninger for en god ørredbestand såvel som en

4. Sønderup Å 58 artsrig og veludviklet smådyrsfauna, hvor sidstnævnte dog kan være påvirket af forringet vandkvalitet, der skyldes dambrugsdriften i vandløbet. På den stadig skårne strækning vurderes vegetationen i dag at bære svage, men dog tydelige tegn på grødeskæring. Det er først og fremmest manglen strømrender mellem grøden eller forekomsten af mindre markerede strømrender, der springer i øjnene, idet artssammensætningen stort set er den samme som på den ikke skårne strækning. En mulig forklaring er: Når der skæres grøde i én strømrende på tværs af planter, vækstmønstre og det naturlige (men svagt markerede) strømningsmønster, opnår man den tilsigtede sænkning af vandstanden, men man afstedkommer også en utilsigtet påvirkning af grødens vækstmønster. Når planterne skæres i højden og de samtidig ikke skæres helt bort, reagerer de tilsyneladende med at danne sideskud, hvilket øger væksten i det vandrette plan, jf. kapitel 3. Når bortskæringen af plantemateriale samtidig forbedrer lysforholdene i rummet over planterne i strømrenden, er der skabt grundlag for en betydelig genvækst. Ved at åbne én bred strømrende frem for flere smalle, og ved at efterlade et tæppe af vegetation i strømrenden, opnår man således som en utilsigtet virkning at gøre vegetationen tættere og mere bunddækkende. Sammenholdt med situationen på den ikke skårne strækning virker det som om, at grødeskæringen, til trods for kun to årlige skæringer og skæring i strømrende, får vandløbets vegetation til at lukke sig sammen i et mere ubrudt tæppe frem for at danne afgrænsede bevoksninger med strømrender imellem. Denne mere sammenhængende grøde og den udtalte mangel på strømrender mellem grødepuderne bevirker, at den fysiske vandløbskvalitet vurderes at være ringere end på den uskårne strækning. Og den skårne strækning vurderes på tilsvarende vis at have en dårligere evne til at vedligeholde sig selv end den uskårne strækning har. Artssammensætningen er stort set den samme, som på den uskårne strækning, men vækstmønsteret viser de nævnte grødeskæringsbetingede forandringer, og den samlede kvalitet af vegetationen på strækningen vurderes derfor at være ringere. Eftersom der endnu ikke findes entydige og alment accepterede kriterier for kvalitetsbedømmelse af hverken den fysiske tilstand eller vegetationstilstanden, er det ikke muligt at vurdere graden af afvigelse fra det, der på den uskårne strækning blev vurderet som god tilstand. Til gengæld er det muligt at pege på ændringer, der formodentlig kan bringe tilstanden mere i retning af tilstanden på den uskårne strækning. Først og fremmest bør det undersøges og vurderes, om der er grundlag for at bringe grødeskæringen til ophør. Vurderingen på stedet er, at muligheden er til stede, og ophør af

4. Sønderup Å 59 grødeskæring vurderes på kort sigt at kunne føre til udvikling af en vegetation og en fysisk vandløbskvalitet som på den uskårne strækning. I det omfang grødeskæringen skal fortsætte, bør skæringen i én strømrende erstattes af skæring i flere strømrender. Derudover bør der skæres helt i bund, således at al vegetation fjernes fra strømrenderne. Derved skabes der grundlag for en øget udvaskning af sand og etablering af et mindre vedligeholdelseskrævende strømningsmønster og et mere naturligt vegetationsmønster og en bedre fysisk vandløbskvalitet. Uagtet at strækningen vurderes at være egnet til ophør af grødeskæring, kan en målrettet grødeskæring i en overgangsperiode være med til at fremme den ønskede udvikling. Men det vurderes også, at denne udvikling på lidt længere sigt vil finde sted under alle omstændigheder, dersom grødeskæringen bringes til ophør. Ã9DQGO EVNYDOLWHWHQ Sønderup Å er på begge strækninger målsat som B 1 /B 2 - Gyde- og yngelopvækstvand for ørred henholdsvis opholds- og opvækstvand for ørred. Det betyder, at vandløbet skal kunne fungere som gydevand for ørred, og ørredynglen skal kunne finde egnede levesteder, samtidig med at der skal være mulighed for at større ørreder skal kunne opholde sig og vokse op i vandløbet. Målsætningen stiller altså betydelige krav til vandløbskvaliteten. På den uskårne strækning vurderes den fysiske vandløbskvalitet at være god og i overensstemmelse med målsætningen. Der er de nødvendige gruspartier til stede for ørredernes gydning, og vandløbet har egnede levesteder for ynglen, om end mængden af kantvegetation nogle steder er mindre end optimal, formodentlig på grund af reguleringen og de relativt stejle brinker. Samtidig er der de nødvendige levesteder for større ørreder, og de dybe høller udgør egnede skjulesteder for de største fisk. Det fysiske miljø vurderes at udgøre et velegnet grundlag for forekomst af en alsidig og veludviklet smådyrsfauna. Og endelig vurderes strækningen at huse en efter danske forhold både artsrig og varieret grøde. Selvom kriterierne for fastlæggelse af den økologiske kvalitet i medfør af Vandrammedirektivet endnu ikke er fastlagt, vurderes det, at den uskårne strækning i henseende til grøden vil kunne opnå prædikatet god økologisk kvalitet. Også den fysiske vandløbskvalitet formodes at kunne score højt. På den skårne strækning vurderes den fysiske vandløbskvalitet også at være god, men strækningen opfylder ikke målsætningen i helt samme grad som den uskårne strækning. Det hænger fortrinsvis sammen med den mere sammenhængende grøde og den ringere forekomst af grødefrie strømrender med en bund af grus. Strækningen vurderes for såvel de fysiske som for de biologiske forholds vedkommende at ville kunne have gavn af, at grødeskæringen bringes til ophør, og der må formodes at kunne udvikles at vandløbsmiljø af samme høje kvalitet som på den uskårne strækning. I henseende til Vandrammedirektivet kan grøden på strækningen opnå prædikatet god økologisk kvalitet for så vidt angår artssammensætning og udbredelse, men vækstmønsteret udviser for tydelige tegn på grødeskæring til at grøden samlet set kan leve op til kravene for god økologisk kvalitet. Men der skal formodentlig kun få og små ændrin-

4. Sønderup Å 60 ger til, førend grøden samlet set lever op til kravene. Og disse ændringer kan ske ved at ekstensivere og omlægge grødeskæringen og i løbet af kort tid helt bringe den til ophør. Strækningen indgår i EF Habitatområde nr. DK00FX123. I udpegningsgrundlaget indgår bl.a. vandløbstypen (vandløb med vandplanter) og odder. For så vidt angår vandløbstypen - vandløb med vandplanter - vurderes begge strækninger at have en gunstig bevaringsstatus. Grøden er aktuelt i god tilstand med forekomst af to sjældne vandakskrydsninger, adskillige almindelige vandløbsplanter og ikke mindst en høj diversitet og god vegetationsstruktur, og der kan i fremtiden forventes yderligere forbedringer på den øverste strækning, dersom grødeskæringen ændres eller bringes helt til ophør. Lampretter er ikke nævnt i udpegningsgrundlaget. Det må dog formodes, at strækningerne allerede fungerer som gyde- og larveopvækstområder for en eller flere arter. I hvert fald har strækningerne de fysiske forhold, der kræves af lampretter i henseende til både gydning og larvernes opvækst. Ã3HUVSHNWLYHULQJRJDQEHIDOLQJHU Sønderup Å giver på den uskårne strækning et godt billede af, hvad der kan opnås ved at indstille grødeskæringen i et mellemstort vandløb, hvor forudsætningerne for at bringe grødeskæringen til ophør er gode, det vil sige at der er godt fald og en bund med højt indhold af grus og sten samt ikke mindst, begrænsede afvandingsinteresser. Med ophøret af grødeskæringen nedstrøms Hyldal Mølle er der allerede taget det skridt, som det ellers kunne anbefales at tage for at forbedre vandløbskvaliteten. Skridtet har endvidere kunnet tages uden at det har givet nævneværdige problemer for arealanvendelsen. Tilbage står nu kun det problem, at der skæres grøde på en kort strækning for at sikre afløbet af spildevand fra en enkelt ejendom. Denne grødeskæring bør også bringes til ophør for at sikre kontinuiteten på strækningen. Strækningen nedstrøms Hyldal Mølle er i sig selv en god anbefaling for, hvad der med fordel kan gøres på den opstrøms beliggende strækning, nemlig bringe grødeskæringen til ophør. Eventuelt efter en kort overgangsperiode med en mere målrettet grødeskæring i flere strømrender, hvor der tages hensyn til vegetationens naturlige vækstmønster og vandets naturlige strømningsmønster. Strækningen er en god reference for andre lignende vandløb, hvor grødeskæringen ønskes ekstensiveret eller bragt helt til ophør.

5. Gerå 61 5. Gerå Ã)HOWVWXGLHU Som grundlag for vurderingen er der den 31. juli foretaget besigtigelse af Gerå på en række delstrækninger fra Lyngdrup til udløbet i Kattegat. Der er langs dele af vandløbet betydelige problemer med afvandingen af de omkringliggende arealer. Ã/\QJGUXSWLO.DWWHJDW Åen gennemløber fortrinsvis dyrkede landbrugsarealer og græsningsarealer. Vandløbet er reguleret, det vil sige kanaliseret og uddybet, indtil nær Melholt. Herfra og nedefter har vandløbet i stigende grad bevaret det naturlige, bugtede forløb, og på strækningen øst for Melholt slynger vandløbet sig gennem ekstensivt udnyttede landbrugsarealer med store mæandrer og et løb præget af stor dybdevariation. Vandet var på undersøgelsestidspunktet en smule uklart, hvilket oplyses at være normalt for vandløbet selv i tørvejrsperioder. Vegetationen er på hele strækningen domineret af én art enkelt pindsvineknop (Sparganium emersum), der overalt på strækningen udgør hovedparten af den samlede vegetation og som derudover på hovedparten af strækningen danner meget tætte, stedvis helt bunddækkende bevoksninger. Der forekommer på den øvre del af strækningen kun få andre arter af vandplanter - vandpest (Elodea canadensis), fladfrugtet vandstjerne (Callitriche platycarpa) og smalbladet mærke (Berula erecta) - og alle har en meget sporadisk forekomst. Vandløbets øvre del er dybt nedskåret og grødemæssigt præget af næsten rene bevoksninger af enkelt pindsvineknop. Langs det smalle løb er der høje, veludviklede bevoksninger af brinkvegetation, hvilket begrænser udviklingen af pindsvineknop langs bredderne, hvorfor vandet her især løber i to smalle strømrender, adskilt af en bredere, central bræmme af grøde. I nedstrøms retning øges vandløbets bundbredde, men der er fortsat bunddækkende forekomst af enkelt pindsvineknop. Først på den uregulerede strækning opstår der en vis variation i mængden af pindsvineknop, først og fremmest på grund af den større bundtopografiske variation. Ved Melholt er der stor variation i mængden af pindsvineknop (og anden vegetation), til dels på grund af den omkringvoksende skov, og nogle strækninger er helt uden grøde. Ved Melholt Kirke er der foruden en mere spredt forekomst af pindsvineknop også registreret sporadisk forekomst af smalbladet vandstjerne (Callitriche hamulata), kredsbladet vandranunkel (Batrachium circinatum) og svømmende vandaks (Potamogeton natans). Også her varierer mængden af vegetation meget i takt med variationen i dybde og strøm, samt i takt med variationen i beskygningen fra de omkringvoksende træer. Åens yderste del gennemstrømmer lave enge med et slynget forløb, og her er der stor bundtopografisk variation. Grødemængden er i stor udstrækning begrænset af dybdefor-

5. Gerå 62 holdene og den tidvise indstrømning af saltvand. Kantvegetationen er stedvis veludviklet, mens den andre steder mangler på grund af stejl bundhældning og stor dybde i svingenes ydersider. Af kantplanter er der registreret grenet pindsvineknop, høj sødgræs og vandpeberrod. I vandet er der foruden enkelt pindsvineknop registreret sporadisk forekomst af vand-pileurt (Polygonum amphibium). Hele vandløbet er præget af sandet bund. Øverst er der tillige aflejringer af slam, og bunden er blød, angiveligt som følge at der på en strækning vedligeholdes i større bredde end på de omkringliggende strækninger, hvilket giver et dårligere grundlag for bortskylning af aflejringer. Ved Melholt er bundhældningen større, og her er sandet i tydelig bevægelse, ligesom der mellem de isolerede bevoksninger af enkelt pindsvineknop er enkelte blotlagte striber af fint grus. Øverst var enkelt pindsvineknop fuldt udviklet og havde dannet oprette blade og blomsterstande omkring strømrenden. I denne er der udviklet flydeblade og neddykkede blomsterstande. I nedstrøms retning var billedet det samme, om end mængden af oprette planter var mindre. Øverst var der ingen tegn på nylig grødeskæring. Nederst (nedstrøms Gerå) var der skåret grøde inden for den seneste uge forud for besigtigelsen, og der var ved en fejl også blevet skåret kantvegetation i forbindelse med skæring af tagrør. I henhold til regulativet må skæring af kantvegetationen kun må finde sted, dersom det er påkrævet af hensyn til vandføringsevnen. Vandløbet syntes ikke på besigtigelsestidspunktet at have problematisk høj vandstand til trods for at grøden på hele den regulerede strækning var fuldt udviklet. Ã9XUGHULQJ Gerå illustrerer på mange måder de forhold, der er knyttet til stærkt regulerede vandløb med moderat bundhældning og en ensartet bund med dominans af sand og betydelig sandvandring. Ã*U GHRJJU GHVN ULQJ Hele vandløbet er med den ensartede og sandede, til dels ustabile bund samt den moderate bundhældning det ideelle voksested for enkelt pindsvineknop. Og med tre årlige grødeskæringer begunstiges denne art yderligere af evnen til bedre end nogen af de øvrige forekommende arter at tåle grødeskæring og ikke mindst hyppig grødeskæring. Ser man på grødeskæringsplanen med to ordinære skæringer og en (fast) ekstraordinær skæring, heraf den første ordinære inden medio juli, og sammenholder man denne med det faktum, at pindsvineknop i slutningen af juli stod med fuldt udviklede blade og blomsterbærende stængler, kan der sættes spørgsmål ved relevansen af den 1. grødeskæring. Det oplyses fra Nordjyllands Amt, at der som regel ikke er meget grøde at skære ved 1. skæring, og at den grøde der er, bliver skåret bort. Vandløbet udvikler sig altså fra grødefattigt til grødefuldt i løbet af ca. 1 måned. De meget tætte bevoksninger senere på sommeren vurderes at kunne være et delvis resultat af den første skæring, idet denne kan have forårsaget en øget vækst af udløberne og derved have skabt tættere bevoksninger.

5. Gerå 63 Den ekstraordinære grødeskæring gennemføres i uge 30-32, det vil sige umiddelbart efter besigtigelsen. Ifølge det oplyste sænkes vandstanden ved denne skæring med ca. 30 cm. Herefter stiger vandstanden løbende indtil den efter 3-4 uger igen er oppe på samme niveau som før skæringen. Derefter står vandløbet grødefuldt frem til sidste skæring, der skal være tilendebragt inden uge 39. Det formodes, at den ekstraordinære skæring gennemføres for at sænke vandstanden i høsttiden, mens den sidste skæring gennemføres for at gøre markerne farbare i forbindelse med tilsåning. Samlet set bør det vurderes, om første skæring er relevant - den har efter det foreliggende for lille effekt til at være fuldt berettiget, og den har muligvis nogle uønskede effekter på grødens tæthed. I stedet kan den nu ekstraordinære skæring indarbejdes i regulativet som 1. ordinære skæring, mens den sidste skæring bevares uændret. Dog bør vandstandsdata fra åen analyseres med henblik på at afklare, om terminerne er de bedste i henseende til at holde vandstanden nede på tidspunkter, der er kritiske for afvandingen af landbrugsarealerne. Det bør også undersøges, om skæringen midt på sommeren har tilstrækkelig lang effekt på vandstanden til overhovedet at være berettiget. Det formodes, at skæringen nederst i vandløbet forud for besigtigelsen var blevet gennemført som led i den ekstraordinære skæring. Det var på besigtigelsestidspunktet vanskeligt at se behovet for skæringen i åens nedre del, mens der - set på baggrund af mængden af grøde - var større behov for skæring i åens øvre del. Strækningen fra Lyngdrup Bæk til Klitgård var forud for besigtigelsen udpeget som en strækning med særlige problemer med at sikre vandføringsevnen. Besigtigelsen af strækningen gav ikke indtryk af særlige forhold ved vandløbet, som gør det vanskeligere at sikre vandføringsevnen her end på de op- og nedstrøms beliggende strækninger. Det konkluderes på baggrund af vurderinger af åens tilstand og grødeforhold, at vanskelighederne hovedsagelig er begrundet i de intensivt dyrkede markers større følsomhed overfor forhøjede vandstande. Det bemærkedes i forbindelse med besigtigelsen, at der i åens nære omgivelser, men dog i nogen afstand fra åen, var lavtliggende arealer med åbenlyse afvandingsproblemer, til trods for at vandstanden i åen var relativt lav på besigtigelsestidspunktet. På besigtigelsestidspunktet var vandløbsbunden på hovedparten af strækningen fra Lyngdryp Bro til opstrøms Melholt tæt bevokset med enkelt pindsvineknop. Bortset fra den øvre, smalleste del, hvor der var strømrender i begge sider af åen, under den udhængende brinkvegetation, var der ikke nogen tydelig strømrende ned gennem åen. Her vurderes det at være en hensigtsmæssig måde at skære én gennemgående strømrende, forudsat at denne strømrende bringes til at gå igennem de dybe partier, der til trods for åens kanalagtige forløb findes, hvor der er knæk på det linjeformede forløb. Grødeforekomsterne i 2003 gav en klar indikation af, at der ved grødeskæring efterlades grøde i bunden af strømrenden, hvilket giver den utilsigtede effekt, at grøden danner et med tiden stadig tættere tæppe samt den uønskede effekt, at der er hurtig genvækst i strømrenden. Regulativet indeholder ikke bestemmelser om, at bunden ikke må forstyrres i forbindelse med grødeskæringen, og der er derfor ingen umiddelbare hindringer for at søge at gennemføre grødeskæringen på en sådan måde, at grøden fjernes helt fra strømrenden. Men dermed ikke sagt, at det er teknisk uproblematisk at gennemføre en sådan grødeskæring.

5. Gerå 64 Nedstrøms Klitgård, hvor åen i stigende grad bugter sig for efter Melholt at få et naturligt slynget forløb, vurderes skæring i én strømrende at være mere problematisk i forhold til den måde, grøden vokser på. Der er ganske vist på denne strækning steder, hvor grøden dækker hele bunden uden tydelig markering af strømrenden, og her er det ikke noget stort problem at skære én strømrende. Men andre steder vokser grøden, til trods for at den hovedsagelig består af enkelt pindsvineknop, i mere afgrænsede bevoksninger. Disse er med til at danne aflejringer af sandbanker på den ellers flade, ustabile sandbund, og omkring bevoksningerne eroderes bunden af strømmen. Det samlede resultat er en bund med betydelig topografisk variation, der i samspil med de mange sving på strækningen giver en betydelig dybdevariation. Hvor grøden vokser i spredte bevoksninger, kan det være ødelæggende for grødens sparsomme, men dog reelle variationsskabende funktion, hvis der skæres i én strømrende på tværs af bevoksningerne. I det hele taget vurderedes det på besigtigelsestidspunktet, at der ikke var behov for at gennemføre nogen skæring på strækningen, måske lige med undtagelse af de tættest bevoksede partier, hvor grøden kan dæmme op for vandet. Ved at åbne én bred - eller bedre - flere smalle strømrender gennem de bunddækkende bevoksninger, kan strømhastigheden muligvis øges så meget, at erosionen omkring de uskårne bevoksninger øges yderligere med en endnu mere varieret bundtopografi til følge. I åens nederste del, det vil sige på strækningen fra Gerå til havet var der ikke på besigtigelsestidspunktet noget åbenlyst grødeskæringsbehov. De dybe sving var stort set uden grøde, og på de mellemliggende, mere lavvandede flader var der ikke fuldt bunddækkende grøde. På den baggrund vurderes det, at der næppe er noget generelt grødeskæringsbehov her i forbindelse med den ekstraordinære skæring. Og på den baggrund vurderes det, at grødeskæringen på denne strækning med fordel kan gøres behovsbestemt og samtidig begrænses til at holde en strømrende åben gennem åens dybeste partier. De her gjorte observationer og fremsatte vurderinger bør ses i sammenhæng med amtets erfaringer fra vandløbet, idet én besigtigelse ikke giver et fyldestgørende grundlag for at justere vedligeholdelsesforskriften. Men vurderingerne kan tjene som inspirationskilde, når og hvis vedligeholdelsen skal omlægges. Ã9DQGO EVNYDOLWHWHQ Hele strækningen fra Lyngdrup Bro til havet er stærkt præget af sandbund, og grus og sten forekommer kun yderst sporadisk. Vandløbet er på hovedparten af strækningen målsat som B 2 - laksefiskevand og skal ifølge målsætningen kunne tjene som opholds- og opvækstvand for ørred. På strækningen fra Lyngdrup Bro til udløbet af Lyngdrup Bæk er målsætningen B 3 karpefiskevand, og på strækningen fra Lyngdrup Bæk til Gettrup Bro er målstningen B 2 /B 3. B 3 -målsætningen muliggør et lidt mindre restriktiv grødeskæring end B 2 -målsætningen. Vandløbet har med en beliggenhed på stenalderhavbund formodentlig altid været meget fattigt på sten og grus fra naturens hånd, men har til gengæld været, og er stadig, rigt på sand. Mens vandløbet stadig henlå i naturtilstanden med et stærkt mæandrerende løb gav svingene meget af den fysiske variation, der er krævet for at gøre vandløbet til et godt ørredvand. I dag er det meste af denne variation borte, og vandløbets scorer lavt i det fysiske vandløbsindeks. Kun på den nedre, mest mæandrerende strækning når det fysiske in-

5. Gerå 65 deks op over det for målsætningen acceptable niveau; på dem øvrige del af strækningen er den fysiske vandløbskvalitet lige netop i overensstemmelse med kravene. Vandløbets øvre del synes kun at have begrænsede forudsætninger for ved egen kraft at udvikle et mere varieret fysisk miljø. Det hænger bl.a. sammen med den dybe nedskæring under terræn samt den betydelige sandtransport. Dertil kommer den ensartede og over lange strækninger helt bunddækkende grøde, der begrænser strømmens muligheder for at grave (erodere) en dyb, grødefri strømrende. Det må formodes, at den tætte grøde bremser vandet så meget, at der i sommerhalvåret sker en vis aflejring af sediment i vandløbets dybeste partier, hvorved hullerne i nogen grad fyldes op for først at blive udsat for erosion i forbindelse med vinterens større afstrømninger gennem det grødefrie vandløb. Vandløbets fysiske tilstand i forening med den tætte og meget ensartede grøde gør, at vandløbets egnethed som opholdsvand for ørred er begrænset til et sådant niveau, at målsætningen ikke kan betragtes som opfyldt. Ej heller som levested for smådyr er vandløbet særlig egnet, idet stensubstrater stort set mangler. På strækningen med omgivende skov (opstrøms Melholt) skaber trærødder og grene en vis fysiske variation, men ikke nok til at opveje fraværet af sten og grus ude på vandløbssbunden. Vandløbets nedre, mest bugtede og mæandrerende del har fysiske forhold, der i højere grad opfylder målsætningens krav, og her findes der da også ifølge lokale beboere en efter forholdene god bestand af store bækørreder - ja det hævdes tilmed, at Gerå s nedre del er blandt landsdelens bedste bækørredvande. Den bedre fysiske tilstand til trods har heller ikke denne strækning gode forhold for de mange smådyr, der er knyttet til sten og grus. Og vandløbets nederste del er tilmed tidvis saltvandspåvirket, hvilket dog er et naturligt fænomen. Grødesammensætningen med enkelt pindsvineknop i rollen som den helt dominerende art er i god overensstemmelse med vandløbets fysiske forhold. Den sandede bund og det moderate fald giver gode vækstbetingelser, og den regelmæssige grødeskæring medvirker til at begunstige enkelt pindsvineknop på bekostning af mere langsomtvoksende og skæringsfølsomme arter som smalbladet mærke og vandstjerne. Dominansen af enkelt pindsvineknop gør, at vandløbet er stort set grødefrit i vinterhalvåret. I forhold til både fisk og smådyr vil det være ønskeligt med en større forekomst af vintergrønne arter som de to nævnte - og allerede forekommende. Forudsætningerne for at de spreder sig er ikke de bedste, og særlig ikke når der skæres grøde regelmæssigt. Ã3HUVSHNWLYHULQJRJDQEHIDOLQJHU Gerå er i dag et vandløb med store afvandingsinteresser og der er problemer med at holde de tilgrænsende jorder tilstrækkeligt godt afvandet. Særlig strækningen mellem Lyngdrup Bæk og Klitgård er problematisk, og vedligeholdelsen er som følge heraf ret omfattende. I 1999 og 2000 blev der gennemført ikke én, men to ekstraordinære skæringer på denne strækning. Reguleringen af åen har gjort forholdene for enkelt pindsvineknop ideelle - ensartet sandet bund og moderat bundhældning, og den omfattende vedligeholdelse har yderligere begunstiget denne ene art på bekostning af samtlige øvrige arter.

5. Gerå 66 Vandløbet har således den mest vedligeholdelseskrævende form for grøde, og samtidig skal vandløbet i henhold til regionplanen kunne opfylde en målsætning som ørredvand. Med pindsvineknop som dominerende og vidt udbredt art er det vanskeligt at sikre såvel vandføringsevnen som miljøkvaliteten. Fordi enkelt pindsvineknop vokser meget hurtigt efter slåning er varigheden af en grødeskæring ganske kort, hvilket er dokumenteret af Nordjyllands Amts vandstandsmålinger. 3-4 uger efter skæring er effekten borte, og det giver anledning til at stille spørgsmål ved nødvendigheden af skæringen midt på sommeren. Denne sænker ifølge det oplyste vandstanden med ca. 30 cm, men fordi grøden har en hurtig genvækst, er den fulde virkning af grødeskæringen meget kortvarig. Det kan derfor med fordel undersøges, om skæringen overhovedet er nødvendig af hensyn til afvandingsinteresserne. Eller sagt på en anden måde: er forbedringen af vandføringen af reel betydning for landbruget, størrelsesmæssigt såvel som tidsmæssigt? Grunden til at det vil være nyttigt at granske nødvendigheden af at skære som nu fastlagt i regulativet er, at situationen i Gerå i stor udstrækning er fastlåst: der skal hvert år skæres grøde 2-3 gange, grøden består af stabile forekomster af enkelt pindsvineknop, den fysiske vandløbskvalitet er langt fra tilfredsstillende og det er meget vanskeligt/umuligt at opfylde målsætningen i store dele af vandløbet. Eneste mulighed for at mindske begunstigelsen af enkelt pindsvineknop i forhold til andre arter synes at være at ekstensivere grødeskæringen, idet der næppe er grundlag for at ændre på åens fysiske tilstand. Også årets sidste grødeskæring bør vurderes, idet den fjerner pindsvineknop på det tidspunkt, hvor væksten naturligt går i står og bladende begynder at henfalde. Hvis ikke grødeskæringen kan undværes, bør det undersøges, om det er muligt at skære i mindre bundbredde og alligevel opnå en tilfredsstillende sænkning af vandstanden, idet de øvrige arter af vandplanter derved vil få en større chance for at overleve grødeskæringen. I vandløbets nedre del bør grødeskæringen overvejes indskrænket til at gælde de steder, hvor grøden danner bunddækkende bevoksninger, som kan virke opstuvende på vandet. Selvom pindsvineknop er robust over for skæring, vil det utvivlsomt gavne udviklingen og bevarelsen af den bundtopografiske variation, hvis de spredte bevoksninger af enkelt pindsvineknop ikke bortskæres, men får lov til at så urørte, så de i størst muligt omfang kan fastholde sandaflejringerne og derigennem skabe bundtopografisk (dybdemæssig) variation. Dertil kommer, at der på den sandede bund er et stort behov for variationsskabende elementer. Gerå vurderes at have nogle relativt gode forudsætninger for at underkaste den traditionelle vedligeholdelsespraksis i et pindsvineknopdomineret vandløb en grundig vurdering med henblik på at omlægge og indskrænke vedligeholdelsen til det absolut nødvendige niveau. Samtidig er der et stort behov for at få ændret grødeskæringen på en sådan måde, at grøden i større grad end nu fjernes helt i strømrenden.

6. Lindenborg Å 67 6. Lindenborg Å Ã)HOWVWXGLHU Som grundlag for vurderingen af vegetationsforholdene er der den 30. juli 2003 foretaget en besigtigelse af de to strækninger, dels strækningen ved Ågården nær Volsted og dels strækningen i Komdrup Kær, nedstrøms Skibsted-Lyngby Å. Ã/LQGHQERUJcYHGcJnUGHQ Åen gennemløber på strækningen fortrinsvis udyrkede engarealer med begrænsede afvandingsinteresser. Vegetationen er på strækningen helt domineret af enkelt pindsvineknop (Sparganium emersum), og der blev på besigtigelsestidspunktet i juli kun registreret sporadisk forekomst af smalbladet mærke (Berula erecta) og vandpest (Elodea canadensis). Ved en besigtigelse sidst i august blev der også registreret en lille bevoksning af stilket vandkrans (Zannichellia pedunculata). På besigtigelsestidspunktet i juli stod bevoksningerne af enkelt pindsvineknop med meget lange blade. Uden for strømrenden havde planterne i stor udstrækning dannet flydeblade, og enkelte planter havde dannet blomsterbærende stængler med blomsterstande i overfladen. Grøden stod næsten som mure omkring strømrenden, hvori der også var betydelige mængder neddykkede blade af især enkelt pindsvineknop. Vandstanden havde på besigtigelsestidspunktet nået maksimum, og åens vand løb over bredderne og ind på de tilstødende arealer, hvorfra de længere nedstrøms igen løb ud i åen. Åens vand var på besigtigelsestidspunktet temmelig brunfarvet, og det betød sammen med den høje vandstand, at lysindfaldet på bunden var forringet. Ved efterfølgende besigtigelser i august og september stod grøden fortsat højt, og der var fortsat overløb af vand ind på de tilstødende arealer. Vandet var meget klart og kun svagt brunfarvet. Der var en meget tydelig markering af strømrenden mellem brede grødebræmmer langs kanterne, idet grøden omkring strømrenden var blevet tættere end ved den første besigtigelse, ligesom der var drevet grøde ind i bevoksningerne i forbindelse med den første grødeskæring. Ved en besigtigelse i begyndelsen af oktober var der skåret grøde på strækningen. Grøden var skåret i stor bredde, og vandstanden i åen var sænket så meget, at der ikke længere var overløb. I strømrenden stod pindsvineknop på stor dybde med næsten fuld bladlængde, mens den på lavere vand var skåret ned til nær bunden. På den skårne bundflade var der betydelige arealer helt uden grøde, men der var ikke nogen gennemgående, grødefri strømrende.

6. Lindenborg Å 68 Ã/LQGHQERUJcL.RPGUXS. U Åen gennemløber på denne strækning fortrinsvis arealer med store afvandingsinteresser, og drænvandet fra store dele af de omkringliggende arealer pumpes ud i åen via flere pumpestationer. Vegetationen er på strækningen helt domineret af enkelt pindsvineknop (Sparganium emersum). Der blev på besigtigelsestidspunktet i juli desuden registreret sporadisk forekomst af smalbladet mærke (Berula erecta) og fladfrugtet vandstjerne (Callitriche platycarpa) samt vandpest (Elodea canadensis). I vandløbets kantzone var der betydelige forekomster af tykskulpet brøndkarse (Nasturtium officinale). Bevoksningerne heraf nåede maksimum i begyndelsen af oktober. På besigtigelsestidspunktet i juli stod bevoksningerne af enkelt pindsvineknop med meget lange blade. Uden for strømrenden havde planterne i stor udstrækning dannet flydeblade, og enkelte planter havde dannet blomsterbærende stængler med blomsterstande i overfladen. Grøden stod næsten som mure omkring strømrenden, hvori der også var betydelige mængder neddykkede blade af især enkelt pindsvineknop. Gennem sommeren blev strømrenden mere og mere markeret mellem stadig større og tættere bevoksninger/bræmmer, der var efterladt omkring strømrenden. Ved sidste grødeskæring i slutningen af september blev grøden skåret ud i større bredde. Efter endt grødeskæring var der dog mange steder efterladt brede bræmmer i indersiden af svingene. I strømrenden voksede der gennem sommeren stadig tættere bevoksninger af enkelt pindsvineknop, og antallet og størrelsen af vegetationsfrie bundflader var ringe. Det kunne ved flere besigtigelser konstateres, at genvæksten var hurtig således var der tydelig forskel på bladlængden hos de planter, der blev skåret ved første gennemsejling og de planter, der blev skåret ved anden gennemsejling få dage senere. Der var i udstrakt grad skåret i bund, men i de dybeste partier stod planterne generelt tilbage med lange blade efter skæring. Vandstanden udviste gennem hele sommeren betydelig variation, fortrinsvis som følge af grødens vækst og skæring, men også som følge af betydelige nedbørshændelser først på sommeren. Ã9XUGHULQJDIVWU NQLQJHQYHGcJnUGHQ Strækningen ved Ågården har i sommeren 2003 tydeligt illustreret nogle af de problemer, der er forbundet med at ekstensivere grødeskæringen fra 4 til 2 årlige skæringer, således som et er blevet vedtaget i det nye regulativ, og således som det i 2003 for første gang er blevet praktiseret på strækningen. Ã*U GHVN ULQJRJYDQGI ULQJVHYQH Ifølge regulativet skal første grødskæring være tilendebragt inden 20. juni. Set i forhold til grødeudviklingen vurderes denne grødskæring at ligge meget tidligt, hvilket betyder, at grødeskæringsressourcen anvendes på et tidspunkt, hvor behovet er mere begrænset end senere på sommeren. Med den hurtige genvækst betyder det tidlige grødeskæringstidspunkt endvidere, at hovedparten af perioden frem til 2. skæring i slutningen af sep-

6. Lindenborg Å 69 tember har været uden effekt af grødeskæringen. Set i det lys er det ikke overraskende, at der var høj vandstand og overløb i slutningen af juli og videre frem til 2. ordinære grødeskæring i slutningen af september. Den høje vandstand og det deraf følgende store overløb af vand til markerne omkring åen gør, at der deponeres betydelige mængder vand på de ånære arealer samtidig med at betydelige mængder vand strømmer hen over disse arealer. De mulige konsekvenser heraf for iltforholdene er beskrevet i Nordjyllands Amts notater om iltforholdene i Lindenborg Å. Her skal det blot nævnes, at hvis der som indikeret af målingerne sker et betydeligt iltforbrug ved vandets ophold på og passage hen over de ånære arealer, så er problemstillingen omkring åen blevet tilført endnu et alvorligt element, idet oversvømmelserne i vid udstrækning er uundgåelige, dersom grødeskæringen ekstensiveres. Deponeringen af store mængder vand på de ånære arealer kan også have en afvandingsmæssig konsekvens ud over den, der er knyttet til selve oversvømmelsen. Når der skæres grøde og vandstanden i åen sænkes, vil der trækkes vand ud i åen fra de oversvømmede arealer. Det betyder, at der sker en vis øgning af vandføringen i åen, og det giver alt andet lige en reduceret effekt af grødeskæringen på vandstanden. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere betydningen af dette fænomen, men med grødens hurtige genvækst kan den øgede vandføring betyde, at varigheden og størrelsen af grødeskæringseffekten forringes yderligere. Ã9DQGO EVNYDOLWHWHQ I henseende til vandløbskvaliteten er strækningen stærkt præget af de basale, naturgivne fysiske forhold med ringe bundhældning og en bund (stenalderhavbund) stort set uden groft substrat som grus og sten. Det begrænser på væsentlige områder vandløbets muligheder for at opnå en god fysisk vandløbskvalitet. Strækningen er målsat som B 2 laksefiskevand, det vil sige at strækningen skal kunne fungere som opholds- og opvækstvand for laksefisk, først og fremmest ørred. Strækningen opfylder denne målsætning for så vidt angår vanddybden det gælder såvel før som umiddelbart efter grødeskæring. Til gengæld er den ringe bundhældning årsag til, at strømhastigheden på strækningen ikke er optimal i forhold til laksefisk. Det forhindrer ikke forekomst af ørred på strækningen, men gør, at standfisk (bækørred) ikke trives optimalt. Det største problem i relation til opfyldelse af målsætningen vurderes dog at være den meget ensartede vegetation og de deraf følgende dårlige fysiske forhold for ørred. Pindsvineknop i almindelighed, og de meget tætte bevoksninger i Lindenborg Å i særdeleshed frembyder dårlige forhold for ørred, idet bevoksningerne ikke som mange andre grødearter giver gode strømlæ og skjul. Pindsvineknop kan ganske vist give både strømlæ og skjul i de tætte bevoksninger, men fordi strømhastigheden er ringe og fordi bladene står meget tæt, er bevoksningerne langt fra optimale som opholdssted for ørred. Dertil kommer de forstyrrelser, der følger med grødeskæringen. De naturgivne forhold i forening med den menneskeskabte monotonisering af grøden (= skabelse og fremme af ensartet grøde) og det fysiske miljø gør, at Lindenborg Å på den givne strækning næppe nogensinde vil kunne opnå karakter af optimalt B 2 -vandløb. Men

6. Lindenborg Å 70 til gengæld vil en anden og mere varieret grøde med flere tæppe- og pudeformede bevoksninger utvivlsomt kunne medvirke til at forbedre ørredvandskvaliteten betragteligt. Strækningen ved Ågården indgår i det store EF habitatområde nr. DK00FX126, og i udpegningsgrundlaget indgår foruden vandløbet selv (vandløb med vandplanter) også odder og bæklampret. Lindenborg Å vides derudover at være gyde- og larveopvækstvand for flodlampret og havlampret. Fælles for alle de nævnte fisk er, at de gyder på de samme steder som ørred, og eftersom strækningen ved Ågården ikke rummer gydeområder for ørred, har den ingen tydning som gydeområde for lampretter. Men til gengæld kan strækningen huse egnede opvækstområder for lampretlarver, der lever nedgravet i blød bund. De nærmeste kendte gydeområder for flod- og havlampret ligger imidlertid nedstrøms strækningen, ved Håls Bro, men der kan være egnede gydeområder opstrøms, hvorfra larver spreder sig nedstrøms. Vurderet som vandløb med vandplanter har strækningen ikke den store kvalitet, idet der kun forekommer få arter, samtidig med at vegetationen er helt domineret af en enkelt art - enkelt pindsvineknop. Sidstnævnte gør, at variationen også er ringe. Som vandplantehabitat betragtet har strækningen ikke nogen god bevaringsstatus. Til gengæld synes strækningen sammen med de omkringliggende strækninger til sammen at være en god odderhabitat, idet der hvert år ses odder i området. Strækningen har stor interesse som fiskevand, og der foregår almindeligvis et intensivt fiskeri efter især havørred på strækningen. De omfattende oversvømmelser i 2003 har utvivlsomt virket begrænsende på mulighederne for at udøve lystfiskeri på strækningen. Ã9XUGHULQJDIVWU NQLQJHQL.RPGUXS. U Strækningen nedstrøms sammenløbet med Skibsted Å (Komdrup Kær) illustrerer på tydeligste vis, hvilke problemer såvel sikringen af vandføringsevnen som sikringen af miljøtilstanden stilles overfor, når ådalens jorder er præget af sætninger. Strækningen har gennem mange år været genstand for hyppig og omfattende grødeskæring, og i 1983 blev der tilmed gennemført en oprensning på denne og omkringliggende strækninger. Grødeskæringen er gennem årene blevet søgt ændret. Med det nye regulativ for Lindenborg Å er antallet af grødeskæringer fastsat til 4 pr. år, men der er samtidig åbnet op for, at der kan gennemføres supplerende skæringer i tilfælde af ekstraordinær stor grødevækst. Ã*U GHVN ULQJRJYDQGI ULQJVHYQH Grødeskæringen vurderes i 2003 at være blevet gennemført på en måde, der i al væsentlighed følger regulativets anvisninger, men der har været betydelige afvigelser fra de fastsatte terminer. Der blev gennemført 4 ordinære skæringer i perioderne 10.-17. juni, 10.-15. juli, 4.-7. august, og 15.-24. september. Derudover blev der gennemført en ekstra skæring i dagene 27.-29. august. Der er blevet skåret en bugtet strømrende, der i udstrakt grad følger vandløbets naturlige strømrende, og der er blevet efterladt grøde omkring strømrenden i det omfang, vandløbets bredde i forhold til den regulativmæssigt foreskrevne strømrendebredde har tilladt det. Grødeskæringen synes gennem sommeren at have fulgt samme strømrendeforløb. Det har bevirket, at der omkring strømrenden blev

6. Lindenborg Å 71 dannet stadig tættere bevoksninger af grøde, og på et tidspunkt var strømrenden tydeligt markeret af den omkringstående grøde. Efter sidste grødeskæring var dette også tilfældet, men da synes der flere steder at være skåret i større bredde end tidligere på sommeren. Grødeskæringen var - i overensstemmelse med regulativets forskrifter gennemført uden at bunden blev påvirket, og ved sidste skæring, da væksten var gået næsten helt i stå, henlå bunden med et dække af tætte, græsplæneagtige forekomst af blade fra enkelt pindsvineknop. Ser man på den regulativmæssigt fastsatte grødeskæringsplan er der to forhold, der giver anledning til bemærkninger terminerne og bestemmelsen om at vandløbets bund ikke må forstyrres af grødeskæringen. Ser man på terminerne i forhold til grødens væksthastighed og mønster, kan det konstateres, at 4 skæringer gennem sommeren ikke var tilstrækkelige til at holde strømrenden åben og vandstanden nede. Det kunne i sommeren 2003 konstateres, at grøden efter skæring voksede meget hurtigt, og at bladlængden efter 1-2 uger var oppe på omtrent samme niveau som før grødeskæring. Det betyder, at der mellem 2 grødeskæringer er en effekt af skæringen i 1-2 uger, mens de resterende 2-3 uger er præget af næsten samme høje grødevækst, som der ville have været, hvis der ikke var blevet skåret grøde. Og det skal i den forbindelse bemærkes, at den fulde effekt af en grødeskæring er meget kortvarig, i størrelsesordenen få dage, jf. Nordjyllands Amts vandstandsmålinger. Allerede den første dag efter grødeskæring var bladene vokset betydeligt, og vandstanden begyndt at stige. Det var karakteristisk i sommeren 2003, at vandstanden allerede efter godt en uge var steget så meget, at bredderne mange steder var oversvømmede. Problemerne med den korte varighed af grødeskæringens maksimale effekt på vandstanden hænger nøje sammen med, at grøden på strækningen er helt domineret af enkelt pindsvineknop, der som tidligere beskrevet har høj genvæksthastighed samtidig med, at den tåler hyppig grødeskæring, så længe vækstpunktet ikke påvirkes eller beskadiges. Når der skæres grøde som i Lindenborg Å, får grødeskæringen samme virkning som slåning af en græsplæne. Der opnås en umiddelbar effekt, men væksten fortsætter uhæmmet, og der opstår hurtigt behov for fornyet slåning, hvis tilstanden skal opretholdes. Hvis grødeskæringen i Lindenborg Å skal kunne sikre en bedre vandføringsevne, end der kan opnås med de nuværende 4 skæringer + ekstraskæringer, vil det kræve hyppigere grødeskæring. Og hvis der til stadighed skal kunne opretholdes samme vandføringsevne som umiddelbart efter en grødeskæring, vil der skulle skæres løbende. Problemet med at holde vandstanden nede mellem grødeskæringerne på grund af genvæksten forstærkes yderligere af den utilsigtede effekt, som skæringen har på grøden, nemlig at den gennem vækstperioden danner et stadig tættere tæppe på bunden. Som beskrevet tidligere er det efter alt at dømme dette både tættere og gennem sommeren stadig mere hurtigvoksende tæppe, der er årsag til, at det niveau, hvortil vandstanden kan sænkes gennem grødeskæring (basisvandstanden), er stigende hen over sommeren. Der er to problemer knyttet til tæppedannelsen. Det ene er som nævnt ovenfor den stigende basisvandstand, og det giver særlig problemer med at få vandet bort fra markerne netop omkring høst. Det andet problem er, at man ikke opnår den fulde effekt af strømrendeskæringen. Normalt vil skæring i strømrende bevirke en øgning af vandhastigheden,

6. Lindenborg Å 72 og det vil bevirke øget erosion af bunden i strømrenden, hvorved finkornet sediment som sand og slam skylles bort. På den måde kan der gennem strømrendeskæring i mange vandløb opnås en naturlig uddybning af vandløbets strømrende. Vandløbet bliver på den måde mere selvvedligeholdende. Når grødeskæringen ikke fører til fjernelse af grøden i strømrenden, sker der en afkobling af den naturlige kontakt mellem det strømmende vand og bunden, og det betyder, at der ikke kan foregå nogen bortskylning af sediment. Tværtimod, idet grødetæppet bremser vandet over bunden og skaber et lag af stillestående vand det ideelle grundlag for aflejring af sediment. Og det stillestående vand virker i sig selv som en opadrettet forskydning af bunden. Jo tættere tæppe, desto mere stillestående vand, og jo hurtigere genvækst, desto tykkere tæppe. Fænomenet med tæppedannelsen kunne i efteråret 2003 ses meget tydeligt illustreret i Skibsted Å på strækningen opstrøms udløbet i Lindenborg Å. Her var der efter grødeskæring efterladt 5-15 cm lange bladstubbe i et tæt tæppe på bunden, og kun ganske få steder var der små bundflader uden grøde. I bunden af tæppet bestod sedimentet af meget finkornet mudder og slam, og vævet ind i tæppets blade var der tætte forekomster af trådalger og epifytiske alger. Dette tætte tæppe bevirkede dannelse af et 10-15 cm tykt lag af stillestående vand, og dermed en tilsvarende højere vandstand, end hvis tæppet var blevet helt fjernet. Situationen var den samme i Lindenborg Å, hvor det blot var vanskeligere at se og beskrive på grund af den større vanddybde. Regulativets anbefaling om ikke at berøre bunden i forbindelse med grødeskæring er i god overensstemmelse med anbefalingen i Miljøstyrelsens notat fra 1992. Denne anbefaling er grundlæggende rigtig, men kun når det gælder oprensning og der er fare for, at betydningsfulde bundmaterialer som sten og grus bliver fjernet. Denne fare eksisterer ikke i forbindelse med grødeskæring, og slet ikke i Lindenborg Å, hvor grus og sten stort set ikke forekommer. Anbefalingen er også rigtig i henseende til at beskytte de bundlevende dyr mod negative påvirkninger, men der kan stilles spørgsmålstegn ved de miljømæssige konsekvenser for de samme dyr af, at der forekommer et tæt tæppe af grøde på bunden med et lag af næsten stillestående vand. Men anbefalingen afstedkommer altså også nogle åbenlyse problemer, når det gælder vandløb med dominans af arter med tilbøjelighed til at danne tætte tæpper, først og fremmest enkelt pindsvineknop. Der kan ikke herske tvivl om, at hvis man skal opnå en længerevarende og større effekt af at skære grøde i Lindenborg Å, så skal man have fjernet grødetæppet ude i strømrenden. Det vil dels mindske genvæksten tidsligt såvel som mængdemæssigt og det vil dels skabe kontakt mellem vandet og bunden, således at sand og slam kan skylles bort, og således, at der kan ske en uddybning af strømrenden og ikke det modsatte. Der kan næppe herske tvivl om, at udviklingen af et tæt grødetæppe på bunden er det væsentligste problem i relation til at sikre en mere varig effekt af at slå grøde uanset om det sker i strømrende eller i vandløbets fulde bredde. Men der hersker heller ingen tvivl om, at der ikke er nogen umiddelbare måder, hvorpå dette problem kan løses rent teknisk, jf. senere.

6. Lindenborg Å 73 Ã9DQGO EVNYDOLWHWHQ Lindenborg Å er på strækningen målsat som B 2 laksefiskevand. Strækningen skal altså kunne fungere som opholds- og opvækstvand for laksfisk, først og fremmest ørred. Ser man på den fysiske miljøkvalitet, kan det konstateres, at de naturgivne forhold virker stærkt begrænsende for åens kvalitet som ørredvand. Bunden består grundlæggende af gammel havbund (lergytje med højt indhold af muslingeskaller) med varierende aflejringer af finkornet slam, brinkerne består af tørv og bundhældningen er meget ringe. Grus og sten findes stort set ikke. Vandløbet kan derfor ikke opnå nogen høj score i det fysiske vandløbsindeks. Vandløbets kvalitet som ørredvand beror derfor i stor udstrækning på den fysiske variation, som grøden kan være med til at skabe. Men heller ikke her er der nogen hjælp at hente. Dels består grøden næsten udelukkende af enkelt pindsvineknop, der er blandt de dårligste arter, når det gælder funktionen som skjul, opholdssted og strømlæ for fisk. Og dels bevirker den hyppige grødeskæring regelmæssige forringelser af det miljø, som kunne være skabt af grøden. På den baggrund kan fiskevandsmålsætningen for strækningen ikke betragtes som opfyldt. Ej heller kravet om forekomst af en naturlig og alsidig plantevækst kan betragtes som opfyldt. Enkelt pindsvineknop er ganske vist blandt de naturligt forekommende arter i vandløb med blød bund og rolige strømforhold, men i Lindenborg Å er arten efter alt at dømme mere dominerende end den ville være i naturtilstanden. Selvom der ikke foreligger nogen dokumentation herfor, kan der næppe herske tvivl om, at årtiers hårdhændet vedligeholdelse har begunstiget denne art i en sådan grad, at den nu udgør et væsentligt problem, ikke blot i henseende til opfyldelse af målsætningen, men også i henseende til sikring af vandføringsevnen. Strækningen i Komdrup Kær er ikke udpeget som habitatområde i henhold til EF s habitatdirektiv, og strækningen er heller ikke kendt som levested eller gydeområde for arter omfattet af Habitatdirektivet. Til gengæld er strækningen med sikkerhed passagevand for både havlampret og flodlampret, hvis gydeområder ligger højere oppe i både Lindenborg Å og Skibsted Å. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at strækningen fungerer som opvækstområde for lampretlarver. Det kan heller ikke udelukkes, at strækningen fra tid til anden opsøges at stamsild, hvis gydeområder ikke kendes, men formodes at være de samme som for ørred. Samlet set er strækningen i Komdrup Kær fra naturens hånd ikke blandt de bedste ørredvande på grund af de naturgivne fysiske forhold - ringe bundhældning, rolige strømforhold og blød bund, men det vurderes, at den intensive grødeskæring gennem mange år har forringet vandløbskvaliteten i en sådan grad - både fysisk og grødemæssigt - at strækningen i dag vurderes ikke at opfylde målsætningen. Det skal i den forbindelse fremhæves, at vedligeholdelsen - trods forsøg på at reducere den til gavn for bl.a. miljøet - stadig har et sådant omfang og en sådan intensitet, at den står i modsætning til regulativets bestemmelse om, at den ikke må være til hinder for opfyldelse af målsætningen. 5 grødeskæringer i løbet af perioden juni-september kan næppe kaldes miljøvenlig vedligeholdelse, til trods for at der skæres i strømrende.

6. Lindenborg Å 74 Ã3HUVSHNWLYHULQJRJDQEHIDOLQJHU I dette afsnit er der fokuseret på strækningen i Komdrup Kær, men situationen her er så meget lig situationen på strækningen ved Ågården, at indholdet i stor udstrækning også er gældende for sidstnævnte strækning Situationen i Lindenborg Å-dalen ved Komdrup Kær er beskrevet grundigt i Nordjyllands Amts rapport fra 2003: Komdrup Kær Undersøgelser af terræn- og vandstandsforhold ved Lindenborg Å/Skibsted-Lyngby Å. Undersøgelsen vedrører kun en meget begrænset del af ådalen, men de belyste problemstillinger er gældende i hovedparten af ådalen. Rapporten beskriver på baggrund af detaljerede undersøgelser af terræn- og jordbundsforholdene udviklingen i ådalens tørvede jorder, og fra rapporten kan der fremhæves følgende hovedelementer: Sætningerne i undersøgelsesområdet har været meget omfattende i de seneste ca. 60 år. Den maksimale sætning er større end 150 cm, og halvdelen af det undersøgte område har sætninger i intervallet 90-150 cm. Den gennemsnitlige sætning har været ca. 60 cm. Sætningerne har bevirket en reduktion af brinkhøjden på 46-84 cm. Det vurderes, at brinkhøjden er reduceret med ca. 20 cm alene i løbet af de seneste ca. 20 år. Terrænsætningerne har bevirket, at det er blevet stadig vanskeligere at holde arealerne tørre nok til dyrkning. Der er i løbet af de senere nedbørsrige år sket en stigning af grundvandstanden i jorden, hvilket sammen med terrænsætningerne bringer vandspejlet op i nærheden af eller langt over jordoverfladen, det vil sige at der ville stå blankt vand i engene, dersom vandet ikke blev pumpet ud. Reduktionerne af brinkhøjden har bevirket, at der i dag er langt større sandsynlighed for oversvømmelser, end der var tilbage i tiden. Beregninger viser, at reduktionen af brinkhøjden alene i de seneste ca. 20 år har 7-doblet hyppigheden af oversvømmelser i forbindelse med typiske vandføringer i åen. Situationen i ådalen er dermed blevet den værst tænkelige i henseende til såvel den landbrugsmæssig udnyttelse som til vedligeholdelsen og sikringen af vandføringsevnen. Vedligeholdelsen blev i mange år gradvis intensiveret for at imødegå effekterne af terrænsætningerne og for at tilgodese de øgede afvandingskrav i forbindelse med overgang fra græsningsarealer til dyrkede arealer. I dag er dette ulovlige forhold blevet ændret og vedligeholdelsen er nu blevet indskrænket og dermed lovliggjort gennem vedtagelsen af et nyt regulativ. Det har skabt en markant konflikt mellem lodsejerne og vandløbsmyndigheden, idet lovliggørelsen af vedligeholdelsen har ført til yderligere vanskeliggørelse af de i forvejen vanskelige betingelser for dyrkningen af arealerne i ådalen. Vurderet på baggrund af Miljøstyrelsens notat fra 1992 og de efterfølgende rapporter om konsekvenser af miljøvenlig vedligeholdelse er sagen dog klar: Landbruget har i en årrække fået en bedre afvandingstilstand, end det havde krav på. Det forbedrede i en årrække mulighederne for intensiv dyrkning af de ånære arealer, men lagde samtidig grunden til de terrænsætninger, der i dag har ædt de afvandingsmæssige gevinster ved at dræne og overvedligeholde.

6. Lindenborg Å 75 I dag har terrænsætningerne nået et sådant omfang, at end ikke overvedligeholdelse kan sikre arealerne mod oversvømmelse. Med lovliggørelse af vedligeholdelsen er der samtidig sket en ændring af vandføringsevnen tilbage til det niveau, som landbruget har krav på i henhold til vandløbsloven. Forud for vedtagelsen af det nuværende regulativ blev der lagt op til at lade vedligeholdelsen tage udgangspunkt i den aktuelle tilstand, det vil sige at lovliggøre overvedligeholdelsen. Dette initiativ blev imidlertid underkendt af Naturklagenævnet. Det er på den baggrund relevant at se på følgende scenarier: 1. Der skæres grøde i fuld bredde i hele åens længde 2. Der udvikles nye grødeskæringsmetoder, som kan holde vandstanden på et lavere niveau om sommeren 3. Åen reguleres, det vil sige uddybes 4. Landbrugsriften i ådalen opgives og grødeskæringen indstilles 5. Landbrugsdriften ekstensiveres og kravene til vandføringsevnen lempes. Grødeskæringen ekstensiveres Scenario 1 Der gennemføres en reguleringssag, der tillader grødeskæring i fuld vandløbsbredde. Hvis der skæres grøde i fuld bredde, vil der skabes et større gennemløbsareal, og det vil give en bedre vandføringsevne. Men fordi hovedparten af vandet afledes gennem strømrenden, vil effekten af at skære al grøden være begrænset i forhold til effekten af kun at skære grøden i strømrenden. Og der vil være en modsatrettet effekt af at åbne op for lysindfaldet til hele bunden, nemlig en hurtigere genvækst af grøden. Derudover vil strømmens muligheder for at erodere bunden blive yderligere forringet, og den strømningsbetingede begrænsning af grødens vækst vil blive reduceret, om end denne faktor næppe har stor betydning. Når det samtidig antages, at grøden skæres på samme måde som nu, vil grødeskæringen også være forbundet med de samme problemer, som nu, nemlig hurtig genvækst og dannelse af et stadig tættere grødetæppe på bunden. På den baggrund vurderes det, at skæring i fuld bredde vil have følgende effekter: Der vil kunne skabes en mindre forbedring af vandføringsevnen umiddelbart efter grødeskæring Genvæksten vil være den samme eller lidt hurtigere end ved skæring i strømrende, og det vil give en uforandret hurtig eller endnu hurtigere reduktion af vandføringsevnen efter grødeskæring Tæppedannelsen vil finde sted på hele vandløbsbunden, og det vil fortsat afstedkomme stigende basisvandstand i forbindelse med grødeskæring. Skæring i fuld bredde vil sammen med grødens tæppedannelse yderligere hæmme dannelsen af en dyb, grødefri strømrende. Det giver anledning til at konkludere følgende:

6. Lindenborg Å 76 Skæring i fuld bredde vil ikke kunne løse det bestående problem med hyppige oversvømmelser og høj grundvandstand i de ånære arealer. Brinkerne har sat sig så meget, at selv almindelige afstrømningshændelser ikke kan afvikles i vandløbet uden at der sker oversvømmelser. Og det er derfor ikke længere muligt at sikre afvandingen af de ånære arealer gennem vedligeholdelsen alene. Skæring i fuld bredde vil ikke kunne løse de problemer, der skyldes grødens hurtige genvækst, og skæring i fuld bredde vil derfor skulle ledsages af hyppig skæring, dersom vandstanden skal kunne holdes nede gennem hele grødens vækstperiode. Skæring i fuld bredde vil medvirke til at fastholde åen i en uhensigtsmæssig tilstand med forekomst af enkelt pindsvineknop i tætte bevoksninger Hyppig skæring i fuld bredde vil umuliggøre opfyldelse af målsætningen for åen. Skæring i fuld bredde vil forbedre den rekreative udnyttelse af åen til lystfiskeri i form af lidt mere farbare brinker og ingen generende grødebræmmer ude i åen. Til gengæld vil de mere omfattende skæringer reducere mulighederne for at udøve lystfiskeri på grund af selve skæringsarbejdet og på grund af flere dage med drivende grøde. Scenario 2 Antagelse: at det er muligt at ændre vedligeholdelsen på en sådan måde, at der fremover kan opretholdes en lavere vandstand i åen i forbindelse med grødeskæring inden for rammerne af regulativet. Det vil umiddelbart løse eller reducere det bestående problem med oversvømmelser og høj vandstand i de ånære jorder. Og det vil give bedre dyrkningsmuligheder og øget dyrkningssikkerhed på de ånære arealer. 0HQ i et lidt længere tidsperspektiv - få år - vil en effektiviseret vedligeholdelse ikke løse problemerne. Det må nemlig forventes, at opretholdelse af en lavere vandstand i åen og i jorden på de tilgrænsende arealer vil føre til fornyet acceleration af sætningerne. Hvis sætningerne ved reduceret vandstand sker med 1-2 cm pr. vil sandsynlige reduktioner af vandstanden på 5-15cm blive ædt op i løbet af en kort årrække. Og ligesom den fulde effekt af en grødeskæring er kortvarig på grund af grødens vækst, vil også den fulde effekt af en generelt sænket sommervandstand være kortvarig på grund af de fortsatte sætninger. Det konkluderes på den baggrund: At det selv ikke på kort sigt giver mening at udvikle og ibrugtage nye grødeskæringsmetoder for at løse det bestående afvandingsproblem i Lindenborg Å-dalen, idet sænket vandstand blot vil føre til at problemerne genopstår i forstærket udgave i løbet af få år på grund af de fortsatte sætninger. At udvikling og ibrugtagning af nye grødeskæringsmetoder på kort sigt kan have en vis miljømæssig effekt, således at strækningen i højere grad end nu vil kunne opfylde målsætningen. Men også at nye grødeskæringsmetoder på længere sigt vil kunne føre til forringelser af vandløbsmiljøet på grund af de fortsatte sætninger. At den rekreative udnyttelse af åen til lystfiskeri på kort sigt vil blive begunstiget af bedre farbarhed på brinkerne, men også at denne på længere sigt vil blive yderligere forringet på grund af fortsatte brinksætninger.

6. Lindenborg Å 77 Selvom det er ønskeligt at genskabe kontakten mellem det strømmende vand og vandløbsbunden for derigennem at skabe en mere åben og selvvedligeholdende strømrende, er der heller ikke tilstrækkelig miljømæssig begrundelse for at udvikle nye grødeskæringsmetoder. Dertil kommer, at det på det foreliggende grundlag er vanskeligt at forestille sig, hvilke metoder, der i givet fald kan komme på tale. Og det skal nævnes, at det kan vise sig vanskeligt at afprøve metoderne, idet der skal meget lange strækninger til i Lindenborg Å. Scenario 3 Åen reguleres for at øge brinkhøjden i forhold til vandspejlet. Uagtet at en regulering muligvis kan have en vis positiv effekt på åens vandføringsevne vurderes det, at der efter en regulering vil eksistere de samme vedligeholdelsesmæssige problemer som i dag. Kun hvis åen graves så dyb, at vanddybden kan begrænse grødevæksten, kan der forventes et reduceret behov for grødeskæring. Til gengæld kan der forudses betydelige problemer med udskridende brinker og aflejringer på bunden. En uddybet Lindenborg Å må forventes at have en stærkt reduceret evne til at vedligeholde sig selv i sammenlignet med den nuværende å Det konkluderes på den baggrund: At regulering af åen ikke er en måde til at løse hverken problemerne med vandføringsevnen eller med vedligeholdelsen. At regulering af åen vil bevirke en yderligere forringelse af den i forvejen dårlige miljøtilstand, således at målsætningen ikke kan opfyldes. At den rekreative anvendelse af åen til lystfiskeri vil blive begunstiget af forbedrede færdselsforhold, men samtidig begrænset af dårligere fiskeri. Scenario 4 Landbrugsdriften i ådalen opgives, hvorved vedligeholdelsesbehovet af hensyn til afvandingen bortfalder. Grødeskæringen bringes til ophør. Det må formodes, at der allerede tidligt i sommerhalvåret vil ske omfattende vandstandsstigninger, der får åen til at gå over bredderne og sætte store dele af ådalen under vand, således som det skete på strækningen ved Ågården i 2003. Vandstanden vil formodentlig stå højt gennem hele grødens vækstperiode, og det må formodes, at grøden som udgangspunkt vil opfylde hovedparten af vandsøjlen i vandløbet. Langs bredderne vil pindsvineknop formodentlig danne meget lange blade, hvis øvre dele flyder på overfladen og danner et skyggende låg. Ude i vandløbets centrale del vil vandet i stor udstrækning tvinges til at løbe højt oppe over bunden, hvor der vil være tætte bevoksninger af pindsvineknop. Det må formodes, at vandet mange steder komme til at strømme meget langsomt eller stå helt stille ved bunden. Det er vanskeligt at forudse, hvad der vil ske på længere sigt, hvis grødeskæringen fortsat indstilles. Det må imidlertid formodes, at den forhøjede vandstand i kombination med den højtvoksende grødes selvskygning vil virke begrænsende på grødens vækst, særlig i vandløbets dybeste partier. Der vil ikke være den grødeskæringsbetingede tendens til tæppedannelse, og det må formodes, at grøden med tiden bliver mere åben, det vil sige at der bliver læn-

6. Lindenborg Å 78 gere mellem planterne. Men der vil formodentlig stadig i udstrakt grad være bevoksninger på bunden, der forhindrer strømmen i at erodere og skabe en dyb strømrende. Og med Lindenborg Å s almindeligvis klare vand i kombination med pindsvineknops evne til at vokse under dårlige lysforhold, vil selv de dybe huller formodentlig være bevoksede. På lidt længere sigt er det mest oplagte spørgsmål: hvordan vil bevoksningerne af pindsvineknop udvikle sig, når der ikke længere skæres grøde? Og hvordan vil udviklingen af andre arter være? Der findes ikke megen erfaring og viden at støtte sig til. I henseende til den fremtidige udvikling af bevoksningerne af enkelt pindsvineknop vurderes det, at ophør af grødeskæringen vil fjerne de væsentlige grødeskæringsbetingede stimuleringer af bevoksningernes vækst og tæthed. Men det er i høj grad usikkert, hvorvidt det er nok til at ændre vegetationsforholdene i åen. Den formodet fortsatte forekomst af pindsvineknop i strømrenden vil vanskeliggøre udviklingen af en permanent og dybere strømrende i sommerhalvåret, da grøden ellers kan medvirke til at koncentrere vandstrømmen. Og i vinterhalvåret er planterne bort, og det vil yderligere begrænse mulighederne for at der dannes en dyb og smallere strømrende. En mulig reference finder man imidlertid i Skals Å, der i henseende til substrat- og faldforhold har stor lighed med Lindenborg Å. I Skals Å er der også udbredt og stor forekomst af enkelt pindsvineknop. Men dertil kommer betydelig forekomst af en række andre arter så som strand-vandranunkel, pilblad, brudelys, langbladet vandaks, hjertebladet vandaks, Potamogeton x undulatus og Potamogeton x fluitans, og åens vegetation fremstår langt mere varieret end vegetationen i Lindenborg Å. Spørgsmålet er imidlertid, om nogle af de arter, der forekommer i Skals Å, også kan forventes at indvandre til Lindenborg Å, ligesom det er et spørgsmål, om arterne i tilfælde af spredning til åen kan vokse der. Svaret på det første spørgsmål er, at alle de nævnte arter er potentielle indvandrere, men de er næppe sandsynlige indvandrere, i hvert fald ikke på kort sigt. Der er to problemer forbundet med indvandringen: 1. Arterne findes for hovedpartens vedkommende ikke i de nære omgivelser til Lindenborg Å, og de skal derfor indvandre over store afstande og på tværs af vandene. Når de med en enkelt undtagelse overhovedet ikke forekommer i åen er det lidet sandsynligt, at de vil kunne indvandre af sig selv på nye strækninger 2. Alle de nævnte arter med undtagelse af strand-vandranunkel visner bort om vinteren. Indvandring og etablering af bevoksninger kan derfor kun ske om sommeren, hvilket betyder at de skal kunne etablere sig i Lindenborg Å i den periode, hvor enkelt pindsvineknop dækker hovedparten af bunden. Men hvad så med de arter, der allerede forekommer i åen, eksempelvis smalbladet mærke, kruset vandaks, fladfrugtet vandstjerne og smalbladet vandstjerne. Vil de ikke ved reduceret/ændret grødeskæring kunne øge deres andel af den samlede vegetation og derigennem mindske andelen af enkelt pindsvineknop? Teoretisk set jo. De forekommer allerede i åen, og i nogle år forekommer de med større hyppighed end i andre år. Problemet er imidlertid, at ingen af de nævnte arter kan forventes at kunne erstat-

6. Lindenborg Å 79 te/udkonkurrere enkelt pindsvineknop. For alle de nævnte arters vedkommende gælder, at substratet i Lindenborg Å ikke er optimalt. Smalbladet mærke foretrækker således fast, gruset og stenet bund for at udvikle store bevoksninger, og vandstjerne ses kun sjældent i større mængde i så store og dybe vandløb som Lindenborg Å. Men hvad vil der ske, hvis man helt undlader grødeskæring i en årrække på 5-10 år? Det er i sagens natur ikke muligt at forudse detaljerne, men et muligt forløb kunne være følgende: I henseende til ændring af grødens sammensætning vil Lindenborg Å også uden grødeskæring være et langsomtflydende vandløb med ideelle vækstbetingelser for pindsvineknop. Pindsvineknop formodes på den baggrund under alle omstændigheder at være et vandløb, hvor pindsvineknop naturligt vil udgøre en væsentlig del af den samlede grøde. Dominans af pindsvineknop begrænser, men udelukker ikke forekomst af andre arter. I sommerhalvåret vil pindsvineknop begrænse mulighederne for, at andre arter kan få plads og lys nok til at opretholde bevoksninger. Når grødeskæringen bringes til ophør, vil pindsvineknop ikke længere begunstiges, og andre arter vil ikke længere hæmmes. På den baggrund formodes det, at særlig vintergrønne arter som smalbladet mærke, vandstjerne og til dels også kruset vandaks, der alle forekommer i dag, men i reduceret mængde, vil kunne øge deres udbredelse og andel af den samlede grøde. Men de vil næppe nogensinde opnå at komme til at udgøre større dele af grøden, idet vandløbets fysiske forhold grundlæggende ikke er gunstige for disse arter. Der findes i vandløbets nedre del steder med forekomst af især hjertebladet vandaks, men også børstebladet vandaks. Det kan umiddelbart undre, at disse ikke arter findes længere oppe i åen, idet de fysiske forhold ikke skønnes at være til hinder for at de kan forekomme. Det kan ikke udelukkes, at de vil kunne sprede sig, men det er ikke sandsynligt, at det vil ske særlig hurtigt. Det kan heller ikke udelukkes, at andre arter af vandaks med tiden vil kunne indfinde sig og bidrage til dannelsen af en mere varieret grøde. I mange andre danske vandløb udgør vandranunkel en væsentlig del af den samlede grøde. I dag findes der kun ganske lidt vandranunkel - fortrinsvis kredsbladet vandranunkel - i Lindenborg Å. Beretninger fra lokalkendte folk tyder på, at selvom vandranunkel og andre arter for adskillige årtier siden udgjorde en større del af grøden, så har de aldrig været særlig fremtrædende i Lindenborg Å. Samlet set kan det på det foreliggende vidensgrundlag forventes, at ophør af grødeskæring vil føre til en mindskelse af de grødeskæringsbetingede begunstigelser af pindsvineknop og de tilsvarende begrænsninger af andre arter. Men det er uvist, om det vil være nok til at igangsætte en udvikling hen imod en mindre tæt og mere varieret grøde, ligesom tipsperspektivet i denne udvikling er yderst usikkert. Det konkluderes på den baggrund: Ophør af landbrugsdriften i ådalen vil give mulighed for at bringe vedligeholdelsen til ophør Ophør af vedligeholdelsen vil efter alt at dømme i en længere periode kunne føre til forringelser af den i forvejen dårlige vandløbskvalitet; men det er ikke muligt at forudsige de langsigtede konsekvenser.

6. Lindenborg Å 80 Ophør af vedligeholdelsen vil på langt sigt forbedre grundlaget for udvikling af en mere artsrig og varieret grøde, men det er umuligt at forudsige såvel indholdet i denne udvikling som tidsperspektivet. At den rekreative anvendelse af åen, fortrinsvis til lystfiskeri, vil blive stærkt begrænset eller endog umuliggjort på grund af den høje vandstand og åens mere udefinerede løb med brede grødebræmmer. Scenario 5 Landbrugsdriften i ådalen ekstensiveres og kravene til vandføringsevnen lempes. Grødeskæringen ekstensiveres og tillægges større betydning som plejeforanstaltning. Ved fuldstændigt ophør af grødeskæringen vurderes forekomsten af grøde ude i strømrenden at være til hinder for, at vandet kan uddybe strømrenden og gøre denne i stand til i højere grad end nu at vedligeholde sig selv, primært på grund af mindre grødevækst. For at fremme strømrendedannelsen kan det muligvis være en idé at lade en ekstensiveret grødeskæring have følgende indhold: Med det reducerede krav til vandføringsevnen tilstræbes det at lade åen løbe bredfuld i sommerhalvåret, men uden eller med meget begrænsede oversvømmelser. Vandstanden holdes nede på bredfuldt niveau ved løbende at holde en smal strømrende åben. Strømrenden skal være smal for at skabe høj vandhastighed og for at minimere lysindfaldet til bunden i strømrenden. Strømrenden skal have et fast forløb gennem hele sæsonen og fra år til år. Grødeskæringen skal i strømrenden søge at fjerne alle planterne, således at genvæksten minimeres, og således at strømmens muligheder for at erodere bunden optimeres. Udviklingen må følges nøje, og grødeskæringen på tilpasses behovet, således at vandstanden løbende holdes tæt på bredfyldt niveau, naturligvis med mulighed for overløb i tilfælde af pludselige nedbørshændelser og i år med generelt store mængder nedbør i vækstperioden. Hvis det ad den vej lykkes at skabe en mere selvvedligeholdende strømrende, kan grødeskæringen formodentlig aftrappes og måske med tiden helt bringes til ophør. Men det skal dog nævnes, at der som følge af naturlig variation i afstrømning mv. kan ske øget indvækst af grøde i strømrenden, hvilket kan føre til fornyet vedligeholdelse/pleje af strømrenden. På den baggrund konkluderes det: At en ekstensivering af landbrugsriften i ådalen er en måde, hvorpå at kravene til vandføringsevnen kan lempes så meget, at der kan skabes plads til at eksperimentere med grødeskæringen At grødeskæringen begrænses til det nødvendige for at fremme vandløbets udvikling hen mod en mere selvvedligeholdende tilstand. At der skabes et forbedret grundlag for udvikling af en mere artsrig og varieret grøde i åen.

6. Lindenborg Å 81 At vandløbsmiljøet vil blive tilgodeset mest muligt, således at der på længere sigt sker en optimering af miljøtilstanden inden for de rammer, som ådalen definerer. At den rekreative udnyttelse af ådalen vil blive tilgodeset i et omfang, så især lystfiskeri også fremover vil være muligt, men dog med de gener, der skyldes brede grødebræmmer omkring strømrenden og mere våde, men dog farbare brinker. Uanset hvilket af de nævnte scenarier eller helt andre scenarier der bliver realiseret, kan det komme på tale at tænke utraditionelt i henseende til at fremme andre arter af vandplanter i Lindenborg Å. Udplantning er én måde. Udplantning af arter er almindeligvis et følsomt emne, der har både faglige og følelsesmæssige dimensioner. Den faglige dimension er, at man ved at udplante, særlig hvor arternes tidligere forekomst ikke er dokumenteret, står i fare for at ændre på arternes naturlige udbredelse. Men man kan jo hævde, at også det at udrydde arter gennem grødeskæring og anden påvirkning af vandløbene er en menneskeskabt forandring, blot i negativ retning. Og at det er mere legitimt at konstatere udryddelse, end det er at foretage reintroduktion. Og hermed er man langt inde i de følelsesmæssige overvejelser. En anden måde at fremme andre arter en enkelt pindsvineknop er at indføre en mere selektiv grødeskæring, det vil sige bortskæring af nogle arter og skåning af andre. Bortset fra at den kan være vanskelig at praktisere rent teknisk, så er selektiv grødeskæring også for mange mennesker et følsomt emne. I den selektive grødeskæring ligger der nemlig et valg: hvilke arter er gode og hvilke er dårlige. Den selektive grødeskæring indebærer en potentiel risiko for at vi designer grøden ud fra egne rationelle ønsker og ikke ud fra ønsket om at genskabe naturlige forhold.

6. Lindenborg Å 82

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 83 7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger,0lom VW\UHOVHQVQRWDWDIMXOL 1RWDWRPXGDUEHMGHOVHDIYDQGO EVUHJXODWLYHU HU GHU VRPELODJ JLYHWIRUVODJ WLO HQ PRGHOIRU HW UHJXODWLY KYRUL GHU EOD HU JLYHW HQ U NNHJHQHUHOOHRJVSHFLHOOHDQEHIDOLQJHURJDQYLVQLQJHUYHGU UHQGHYHGOLJHKROGHOVHDI YDQGO E,GHWWHDIVQLWHUGHUJLYHWHQJHQHUHOYXUGHULQJDIDQEHIDOLQJHUQHVHWSnEDJ JUXQGDIYHGOLJHKROGHOVHQDIGDQVNHYDQGO EJHQQHPGHVHQHVWHFDnU Ã'HJHQHUHOOHUHWQLQJVOLQLHUIRUJU GHVN ULQJ Miljøvenlig vedligeholdelse, herunder især grødeskæring i strømrende, er gennem årene blevet stærkt promoveret, bl.a. gennem talrige håndbøger, vejledninger, åmandskurser og temadage, og er i dag en vidt udbredt og indarbejdet måde til samtidig sikring af vandføringsevnen og forbedring af vandløbenes miljøtilstand. Opsamling af den afskårne grøde er ligeledes blevet godt indarbejdet i forvaltningen af vandløbene. I små vandløb løftes grøden typisk op på brinkerne eller lægges op på vandløbenes overkant, og i større vandløb får den afskårne grøde lov til at drive med strømmen indtil opsamling på særlige grødeopsamlingssteder. Skæring i strømrende har den ulempe, at den afskårne grøde er tilbøjelig til at drive ind over og samle sig på toppen af den grøde, der efterlades omkring strømrenden. Særlig udtalt er problemet, når der skæres med grødeskæringsbåd. For at få nok vand under kølen er det almindelig praksis, at der skæres, mens man sejler med strømmen, hvilket skaber en bølge ned gennem vandløbet. Denne bølge løfter den afskårne grøde op over den tilbageblevne grøde, og når bølgen lægger sig eller er passeret, vil en del af den afskårne grøde blive liggende oven i den tilbageblevne grøde langs kanterne og omkring strømrenden. Det kan have den effekt, at den tilbagestående grøde bliver hæmmet. Derudover kan den sammendrevne grøde forringe vandløbenes æstetiske tilstand. Inden for de senere år har det i en artikel fra DMU været hævdet, at skæring i strømrende har den ulempe, at der opstår forringede iltforhold i de efterladte grødebræmmer, og det har stedvis ført til kritik af strømrendeskæringen. Det er velkendt, at strømhastigheden inde i grødebevoksninger er lavere end i det frit strømmende vand, og lige så velkendt er det, at reduceret strømhastighed er ensbetydende med aflejring af sediment. Aflejringerne har almindeligvis et højt indhold af organisk stof, og hvor organisk stof aflejres, vil der være et øget iltforbrug på grund af den bakterielle nedbrydning. Når samtidig strømhastigheden og tilførslen af iltrigt vand er reduceret, vil der uvægerligt opstå iltsvind. Der er tale om et naturligt fænomen, der almindeligvis ikke kan tilskrives alvorlig negativ effekt på vandløbsmiljøet. Også i naturlige vandløb er der vekslen mellem mere og mindre iltrige steder. Og når det gælder iltforholdene i grøden må det ikke glemmes, at variationer i iltforholdene er et naturligt fænomen. I naturlige vandløb vil der i svingenes indersider ske aflejringer af sand og slam, og der vil være naturligt forekommende bræmmer af grøde, ofte kantvegetation. Iltsvindet kan dog forstærkes, dersom vandløbet er belastet med unaturligt høje koncentrationer af organisk stof, men det er et menneskeskabt problem, som ikke bør resultere i en generel problematisering af strømrendeskæringen, idet samme fænomen vil kunne opstå i naturvandløb, hvor grøden også bevirker en opbremsning af vandet og aflejring af

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 84 iltforbrugende stoffer. Men i det omfang, at særlige forhold gør aflejringerne af afskåret grøde til et særligt problem, bør vedligeholdelsen naturligvis tilrettelægges på en måde, der minimerer de negative effekter, eksempelvis i form af øget iltsvind i de efterladte grødebræmmer. Eller i de efterladte grødeøer ude på vandløbsbunden. Hvis der skæres i én strømrende, omgivet af bræmmer af grøde langs bredderne, vil miljøet i den efterladte grøde i sagens natur kunne blive behæftet med de dårligste iltforhold samtidig med at den skal fungere som skjul og levesteder for fisk og smådyr. Men om det er et problem, afhænger helt af, om der er tale om et unaturligt stort iltsvind i grødebræmmerne. Problemet kan i nogen grad reduceres ved at skære i flere strømrender, adskilt af efterladt grøde, men det skal bemærkes, at skæring i flere strømrender kun er den oplagte metode i de vandløb, hvor der er en naturlig mosaik af grødebevoksede bundflader og grødefrie strømrender. Eller i de vandløb, hvor der er grundlag for at fremme dannelsen af en sådan grøde. Ã 9DQGO EVEXQGHQPnLNNHSnYLUNHVYHGJU GHVN ULQJ Grødeskæring skal udføres således, at vandløbsbunden ikke påvirkes. Denne anbefaling er blevet håndteret vidt forskelligt. I nogle vandløb er den ganske enkelt ikke blevet fulgt det drejer sig især om vandløb, der vedligeholdes med maskine (gravemaskine og mejekurv) og selv i 2003 har man kunnet se alvorlige tilfælde af opgravning af sten og grus. Uanset at det er ulovligt, hvis opgravningen ikke sker på grundlag af en forudgående reguleringssag. I andre vandløb er anbefalingen blevet fulgt, med det resultat at skæring i strømrende efterlader slået grøde i strømrenden. Her kan konsekvensen om allerede nævnt være, at der er hurtig og omfattende genvækst af grøde i strømrenden. Formålet med anbefalingen om ikke at røre bunden har utvivlsomt baggrund i de talløse eksempler på vedligeholdelse, hvor der er blevet fjernet grus og sten. Det vurderes derfor, at formålet med anbefalingen har været at minimere de negative effekter på især dyrelivet, som forstyrrelser af vandløbsbunden vides at kunne medføre, ikke mindst når vedligeholdelsen sker med maskine. Fjernelse af grus og sten sker imidlertid næsten kun, når grødeskæringen gennemføres med gravemaskine. Grødeskæring med håndredskaber og båd fører stort set ikke til fjernelse af værdifulde sedimenttyper som grus og sten. Ser man bort fra anbefalingens relevans i henseende til at begrænse fjernelse af grus og sten, kan der sættes spørgsmål ved, om det generelt er hensigtsmæssigt at anbefale, at bunden ikke må påvirkes i forbindelse med grødeskæring. I naturvandløb uden grødeskæring, er det karakteristisk, at strømrenderne mellem grødepuderne og rankerne er uden grøde. Når strømrenderne er uden grøde, har det strømmende vand god kontakt med vandløbsbunden. Derigennem skabes der grundlag for, at strømmen løbende kan fjerne sediment, således at strømrenderne uddybes, og således at bunden ikke hæver sig på grund af aflejringer. Derved sikres det, at det samlede gennem-

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 85 strømningsareal bevares mere eller mindre intakt, selv i vandløb med betydelige grødevækst. Når der skæres grøde i en eller flere strømrender, har det flere utilsigtede konsekvenser, hvis man som anbefalet ikke påvirker bunden, men efterlader skåret grøde. For det første skabes der en strømrende gennem og/eller ovenpå grøden. Når der således står grøde tilbage på bunden efter skæring, har strømmen ikke eller kun begrænset mulighed for at fjerne aflejringer gennem erosion, og i det værste tilfælde pindsvineknopvandløbet fører denne praksis til, at der sker en slags græsarmering af bunden. Man udnytter dermed ikke strømrendeskæringens positive effekt på vandhastigheden til at få bortskyllet sediment og til derigennem at få en naturlig uddybning af strømrenden. For det andet er der en tendens til, at grøden breder sig i det vandrette plan (med sideskud og udløbere) og bliver tættere, når den ikke skæres helt bort i strømrenden. Man opnår derfor ikke som antaget i notatet at skabe en grødefri strømrende i tiden efter skæring, snarere tværtimod. For det tredje skal det påpeges, at når der efterlades grøde i strømrenden har det den konsekvens, at virkningen af en grødeskæring på vandstanden fortager sig hurtigere, end hvis grøden blev helt fjernet, dog afhængig af grødens sammensætning. Værst er situationen i vandløb med dominans af enkelt pindsvineknop. Efterlades der grøde i strømrenden, vil planterne i løbet af kun få dage kunne udvikle blade af samme længde, som dem, der blev skåret bort, og derigennem få vandstanden til at stige. Hvor hurtigt det sker, afhænger af flere forhold - lys og temperatur mv. - men det er velkendt, at genvæksten under gunstige forhold kan være så hurtig, at der må skæres grøde løbende for at holde vandstanden nede. For det fjerde betyder efterladelse af grøde i strømrenden, at der efterlades tæpper eller stubbe af grøde, der bremser vandet, og når vandhastigheden falder, så sker der aflejringer af sand og slam mv. Efterladelse af grøde i strømrenden gør på den måde, at man ikke får det maksimale udbytte af grødeskæringen. Og i værste fald kan der skabes behov for oprensninger af aflejringer. Det skal pointeres, at der er meget stor forskel på at efterlade skåret grøde i strømrenden og på at efterlade afgrænsede bevoksninger i strømrenden. Ovennævnte problemer er i al væsentlighed knyttet til den praksis, at man skærer grøden ned, men ikke helt bort. Hvis man derimod efterlader spredte bevoksninger af grøde ude i strømrenden, og i øvrigt tager højde for dette i forhold til vandføringsevnen, så har det i stedet en meget gavnlig virkning. Når der efterlades isolerede bevoksninger, så sker der ganske vist også i disse en vis aflejring af sediment, men mellem bevoksningerne gør den øgede vandhastighed, at aflejringer skylles bort, og den samlede virkning er normalt positiv, både på vandføringsevnen og på miljøet. Hvis grøden fjernes helt i strømrenden, vil denne komme til at ligne en naturlig strømrende, hvor vandet er i direkte kontakt med bunden, og det vil føre til øget bunderosion og bortskylning af de finere sedimentpartikler. Derudover sikrer fuldstændig bortskæring af planterne i strømrenden, at genvæksten vil være langsommere, idet fornyet opvækst af grøde i strømrenden forudsætter indvækst af planter og udløbere fra de tilgrænsende bevoksninger. Hvis der efterlades grøde i strømrenden, vil der være planter til stede, som

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 86 kan opfylde strømrenden med skud og blade, og i tilfældet med enkelt pindsvineknop kan det ske meget hurtigt. Fjernes derimod alle planterne i strømrenden, vil det under de fleste omstændigheder tage meget længere tid for planterne at opfylde strømrenden, idet der enten skal ske indvækst fra siderne eller der skal ske rekolonisering med nye planter. Når der på denne måde slås til lyd for, at al grøden fjernes i strømrenden eller strømrenderne, så er det vigtigt at være opmærksom på, at det stiller den miljøvenlige vedligeholdelse overfor udfordringen om på anden vis at skabe skjul og levesteder for smådyr og fisk. Holder man nemlig en bred strømrende helt fri for planter, vil smådyrenes og fiskenes trivsel i stor udstrækning være afhængig af, om der i strømrenden er sten og grus. Og det er der langt fra altid. I vandløb, hvor grøden består af mange arter, der vokser i mosaik, og hvor der er tendens til, at vandet løber i mange strømrender mellem bevoksninger, er den oplagte og mest hensigtsmæssige måde at skære grøde på, at åbne eller udvide eksisterende strømrender. Og ligesom naturen selv gør det, så skal grødeskæringen sigte mod at gøre disse strømrender grødefrie. Og hvis skæring i få strømrender giver for store, åbne bundflader med for få skjul og strømlæ for fisk, så må der skæres i flere og smallere strømrender. I vandløb med bunddækkende bevoksninger af ensartet grøde, eksempelvis enkelt pindsvineknop, løber vandet almindeligvis ikke i adskilte strømme. Der er i stedet tendens til, at vandet løber i én, ofte central strømrende, som er den, der bliver åbnet op og udvidet i forbindelse med grødeskæring. Der er ikke i sådant et vandløb naturligt afgrænsede grødebevoksninger, som man kan lade stå tilbage i strømrenden som skjul for fisk. Man kan i stedet vælge at skære flere strømrender gennem dens ensartede grøde i et eller andet flettet mønster for at skabe fysiske variation, men det vil i betydeligt omfang være en noget kunstig måde. Det ideelle vil være at skære al grøden bort og holde bunden åben, indtil andre arter indfinder sig og danner bevoksninger. Og så derefter lade disse stå tilbage i et omfang, der er i overensstemmelse med kravene. Ã5HJXODWLYP VVLJHEHJU QVQLQJHUDIJU GHVN ULQJHQVRPIDQJ Som nævnt andetsteds er vandløbenes overbredde i de fleste tilfælde opstået som resultat af årtiers ulovlig overvedligeholdelse, og overbredde er i mange henseender problematisk, særlig i forhold til miljøet. Men der er også vedligeholdelsesmæssige problemer forbundet med overbredden. Det positive for vandløbsmiljøet er, at overbredden giver plads til, at der kan efterlades grøde i vandløbet. Det giver mulighed for at holde én eller flere strømrender åbne i et bugtet eller slynget forløb, kranset af vandløbenes egne planter, vandplanter såvel som kantplanter. Med tiden vil vandløbenes naturlige processer aflejringer af sediment i forening med planternes vækst omkring strømrenden føre til, at der i det overbrede profil dannes en mere permanent og stabil ramme omkring strømrenden. Overskydende plads i det overbrede profil er blevet fyldt op af planter og aflejringer, og det tidligere linieformede forløb er blevet erstattet af et bugtet til slynget forløb gennem den proces, der ofte betegnes selvrestaurering.

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 87 Set i forhold til miljøtilstanden er selvrestaureringen af stor betydning, idet den med tiden og ofte i løbet af kort tid kan genskabe nogle af de kvaliteter, der gik tabt i forbindelse med reguleringen og som siden blev holdt borte gennem vedligeholdelsen. Til trods for at den er sket med baggrund i vandløbsloven og de reviderede regulativer, har indsnævringen af mange vandløb ikke været uproblematisk. Det blev fra landbrugets side hævdet, at vandløbenes vandføringsevne var blevet forringet som følge af den miljøvenlige vedligeholdelse og den deraf følgende indsnævring. I 1990-erne blev der gennemført en række undersøgelser af vandløbenes vandføringsevne, og disse undersøgelser førte til følgende generelle konklusioner: Der kunne i hovedparten af de undersøgte vandløb påvises en reel reduktion af vandføringsevnen i forhold til tidligere, PHQ Det kunne ligeledes konstateres, at reduktionen af vandføringsevnen alene kunne ses som en forringelse fordi vandløbene hidtil var blevet vedligeholdt bedre end foreskrevet i regulativerne, RJ Trods reduktionen af vandføringsevnen var denne i hovedparten af vandløbene som forudsat i regulativerne eller i nogle vandløb endog bedre Med revisionen af regulativerne og ændringen af vedligeholdelsen var forvaltningen af vandløbene således blevet bragt i overensstemmelse med lovgivningen. Der var således ikke for landbruget tale om tab af en lovsikret vandføringsevne. Der var alene tale om tab af en uretmæssig forbedring af vandføringsevnen, skabt som følge af myndighedernes systematiske overvedligeholdelse af vandløbene i modstrid med gældende regulativer. Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at i nogle vandløb kan gentagen skæring i strømrende med fast forløb føre til indsnævringer, der i den sidste ende fjerner mulighederne for at efterlade afgrænsede bevoksninger af grøde ude på vandløbsbunden. Hvorved denne kommer til at fremstå som en ganske vist bugtet rende omgivet med grøde og brinkfødder, men hvor forholdene for fisk og smådyr ikke er gunstige på grund af mangel på skjul og strømlæ mv. Problemet er særlig stort i vandløb, hvor bunden er præget af stor sandtransport. Hvis man som vandløbsmyndighed kan forudse, at miljøvenlig grødeskæring i strømrende får det resultat, kan man med fordel tage højde for udviklingen ved at skære i lidt større bredde end den regulativmæssigt foreskrevne, mod til gengæld at efterlade afgrænsede grødebevoksninger ude i strømrenden. En sådan ændring af praksis bør naturligvis indarbejdes i regulativerne. Ã6 UOLJHEHVWHPPHOVHU I erkendelse af, at A-målsætningen anvendes til beskyttelse af særligt værdifulde vandløb og strækninger, er den særlige vedligeholdelsesforskrift gjort mere restriktiv i A- vandløbene. Der sigtes således mod helt at undgå vedligeholdelse, og, hvis vedligeholdelse endelig er nødvendig, så at begrænse den mest muligt, det vil sige at der maksimalt må skæres grøde i 1/3 af den regulativmæssigt fastsatte bundbredde. Samtidig skal der så vidt muligt anvendes håndredskaber. Der findes i dag eksempler på, at A-målsatte vandløb små såvel som store - helt friholdes for vedligeholdelse eller vedligeholdes meget skånsomt. Men der er også eksempler på, at A-målsatte vandløb vedligeholdes uden de nævnte særhensyn.

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 88 Nogle A-målsatte vandløb er så store, at skæring med le er umulig, og i disse vandløb skæres der med båd på samme måde som i andre vandløb. Der er også eksempler på, at kantvegetationen skæres, og ofte skæres der i større bredde end den anbefalede. Det vurderes, at anbefalingerne for A-målsatte vandløb for en del vandløbs vedkommende kun følges i det omfang, at de ikke er til hinder for sikring af vandføringsevnen. Også i B 1 - og B 2 -målsatte vandløb sker der i nogle tilfælde efterlevelse af anbefalingerne, men i denne gruppe af vandløb ses det langt hyppigere, bl.a. på grund af målsætningernes større hyppighed, at vedligeholdelsen sker med forskellige grader af afvigelse fra anbefalingerne. Særlig bestemmelsen om at der maksimalt må skæres grøde i ½-delen af den regulativmæssigt fastsatte bundbredde synes ofte at blive tilsidesat. Der findes endog eksempler på, at vedligeholdelsen sker alene ud fra hensynet til afvandingsinteresserne og uden hensyntagen til miljøforholdene. Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at afklare, om hårdhændet vedligeholdelse i sådanne vandløb sker, fordi vandløbenes bredde ikke tillader slåning i strømrende med efterladelse af grødebræmmer langs kanterne eller med efterladelse af spredt grøde ude på vandløbsbunden. Eller om vedligeholdelsen har et ulovligt omfang. Det kræver almindeligvis en granskning af de tidligere og de nuværende regulativer. Afvigelserne fra anbefalingerne i Miljøstyrelsens notat er utvivlsomt i stor udstrækning politisk begrundede, idet vandløbsmyndighederne ønsker at tilgodese afvandingsinteresserne mest muligt. Det er der ikke noget mærkeligt i, men det afgørende er, om tilgodeseelsen sker på et lovligt grundlag. Og i den forbindelse skal det pointeres, at vandløbslovens bestemmelser om, at vedligeholdelse kun må ske i regulativmæssig bundbredde, er bindende. Mens anbefalingerne i notatet af 1992 er vejledende. Afvigelserne fra anbefalingerne, eksponerer et af de grundlæggende problemer i forbindelse med den samtidige hensyntagen til de afvandingsmæssige og de miljømæssige interesser: man kender i de fleste tilfælde ikke de miljømæssige konsekvenser af at vedligeholde vandløbene på en bestemt måde. Det betyder, at man ikke ved eksakt, hvilke miljømæssige omkostninger, der er forbundet med at gennemføre den vedligeholdelse, som afvandingsinteresserne har lovkrav på. Og omvendt så kender man ikke de miljømæssige gevinster, der kan opnås ved at reducere vedligeholdelsen. Og fordi forringet vandføringsevne har målbare økonomiske konsekvenser mens forringet miljøtilstand almindeligvis kun har rapporteringsmæssige konsekvenser, bliver afvandingsinteresserne i vid udstrækning tilgodeset på bekostning af miljøinteresserne. Eller sagt på en anden måde, så er vandløbsmyndighederne meget følsomme overfor kritik af vedligeholdelsen, mens de er langt mindre følsomme overfor påvisning af manglende opfyldelse af målsætningerne. De B 3 -målsatte vandløb opfattes ofte som de nederst placerede på en kvalitetsskala, der har de B 1 - og A-målsatte vandløb placeret øverst. Det har bl.a. baggrund i den opfattelse, at ørreder er mere følsomme end arter som ål, hundestejle og gedde. Faktum er imidlertid, at der ikke er tale om forskellig følsomhed, men i stedet forskellige habitatkrav det typiske ørredvandløb er næsten lige så uegnet for B 3 -fiskene som det typiske karpefiskevand er det for ørrederne. Det er velkendt, at der kræves et varieret fysiske miljø for at der kan opretholdes en god ørredbestand (god aldersstruktur og høj individtæthed), men det er mindre kendt og accepteret, at der også for ål og karpefisk mv. er proportionalitet mellem bestand og habitatkvalitet. Det er formodentlig en af grundene til, at der i anbe-

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 89 falingerne fra Miljøstyrelsen åbnes op for en mere omfattende vedligeholdelse, det vil sige bortskæring af en større del af grøden (op til 2/3 af den regulativmæssigt fastsatte bundbredde). Og det er formodentlig grunden til, at mange B 3 -målsatte vandløb i dag vedligeholdes ganske hårdt, ofte med fuldstændig bortskæring af grøden. Med det resultat, at de ikke opfylder målsætningen. Også B 3 -vandløbene illustrerer med al ønskelig tydelighed problemerne med at tilgodese afvandings- og miljøinteresserne som beskrevet i vandløbsloven. Mens der er lang tradition for at overvåge ørredvandløb og for at kvantificere miljøtilstanden på grundlag af ørredbestandens aldersstruktur og individtæthed, er der ingen tradition for på tilsvarende vis at kvantificere tilstanden i B 3 -vandløb på grundlag af fiskefaunaen. Der er ikke fastsat krav til hverken artssammensætning eller til bestandsstruktur, og det er derfor ikke muligt, selv ikke subjektivt, at vurdere konsekvenserne af vedligeholdelsen. Samlet set er overvedligeholdelse af vandløbene et af de største problemer i dag i henseende til både vedligeholdelse og opfyldelse af vandløbenes målsætninger. I henseende til vedligeholdelse synes det i mange tilfælde som om loven og regulativerne af vandløbsmyndighederne opfattes som vejledende. Hvis der er forhold der taler herfor store mængder nedbør, øget afvandingsbehov o.l. så intensiveres vedligeholdelsen, også selvom det går ud over lovens og regulativernes bestemmelser og dermed i mange tilfælde kræver en forudgående reguleringssag. I henseende til opfyldelse af målsætningerne kan man også få det indtryk, at disse opfattes som vejledende og uforpligtende. I hvert fald har det ofte ingen konsekvenser for de ansvarlige myndigheder, at målsætningerne ikke er opfyldte som følge af for dårlig fysisk vandløbskvalitet. Problemerne skyldes i stor udstrækning, at der i forbindelse med konstatering af manglende opfyldelse af målsætningen kun meget sjældent sker en granskning af, om vedligeholdelsen går ud over lovens og regulativernes bestemmelser. Der savnes med andre ord ofte en vurdering af følgende: Sker vedligeholdelsen indenfor lovens og regulativernes rammer, det vil sige at der vedligeholdes ikke ud over regulativmæssig bundbredde o Hvis det er tilfældet, vil det da være muligt at gennemføre vedligeholdelsen på en sådan måde, at det medvirker til at opfylde målsætningen Œ Hvis det ikke er tilfældet, hvorledes skal vedligeholdelsen så gennemføres. Der kræves en reguleringssag, hvis der skal ske redukti- Œ oner af vandføringsevnen. Eller Hvis det ikke er tilfældet, hvilken målsætning kan vandløbet forventes at opfylde med en uændret vedligeholdelse. Der kræves en revision af regionplanen, hvis der skal ske en ændring målsætningen Hvis vedligeholdelsen sker i modstrid med lovens og regulativernes bestemmelser, hvilke miljømæssige mål kan der nås ved at indskrænke vedligeholdelsen til det lovlige omfang, det vil sige vedligeholdelse maksimalt i regulativmæssig bundbredde Hvis opfyldelse af målsætningen forudsætter indskrænkninger af vandføringsevnen og vedligeholdelsen, hvor store ændringer kræves der da.

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 90 Situationen i dag er følgende: landbrugets krav på en bestemt vandføringsevne i vandløbene er klart formulerede i loven og notatet af 1992 og udgør et fikspunkt i beskrivelsen af vandløbenes funktion. Men det er - betydelige miljømæssige gevinster til trods for mange vandløbs vedkommende uklart, om målsætningerne overhovedet kan opfyldes med de gældende krav til vandføringsevnen. Denne problematik betyder utvivlsomt, at der i adskillige vandløb er sikret en bestemt vandføringsevne samtidig med at der er fastlagt en bestemt målsætning, men uden at man ved, om det nogensinde vil være muligt at opfylde målsætningen. Ã9XUGHULQJ DI YHGOLJHKROGHOVHVIRUVNULIWHUQH IRU 6 QGHUXS c /LQGHQERUJ c RJ *HUnLIRUKROGWLOGHV UOLJHEHVWHPPHOVHULQRWDWHWIUD Regulativerne for de tre nordjyske vandløb giver mulighed for at vurdere, i hvilket omfang anbefalingerne i de særlige bestemmelser i Miljøstyrelsens notat fra 1992 er efterlevet. Udgangspunktet er, at Vandløbsloven bestemmer, at der ikke må vedligeholdes ud over regulativmæssig bundbredde, samtidig med at notatet i de særlige bestemmelser anbefaler, at der faktisk skal vedligeholdes i væsentlig mindre bredde end regulativmæssig bundbredde. Notatets særlige bestemmelser er formodentlig udfærdiget på grundlag af en antagelse om, at en mindre strømrendebredde modsvares af en større strømrendedybde, således at gennemstrømningsarealet og dermed vandføringsevnen - bevares intakt. Og at dette forhold gør sig gældende i større udstrækning i B 1 -vandløbene (på grund af den almindeligvis større bundhældning) end i B 3 -vandløbene (på grund af den almindeligvis mindre bundhældning). Men som det fremgår af tidligere afsnit og af det følgende, er det ikke altid tilfældet. Og så synes den regulativmæssige strømrende at blive fastsat med større bredde end anbefalet i de særlige bestemmelser, det vil sige at Vandløbslovens bestemmelser lægges til grund for vedligeholdelsens omfang. Det betyder, at der er (formodentlig mange) vandløb, hvor kravet om at vedligeholdelsen skal medvirke til at opfylde målsætningerne ikke er opfyldt. I Sønderup Å er det på strækningen nedstrøms Hyldal Mølle lykkedes at leve op til særbestemmelserne, idet grødeskæringen nu er bragt helt til ophør, uden at det har givet afvandingsmæssige problemer. Her er der altså mere end fuld overensstemmelse mellem den målsætningsbegrundede begrænsning af vedligeholdelsen og aktuel praksis, ja faktisk går praksis i Sønderup Å videre end anbefalingerne i notatet, idet det ikke indeholder anbefalinger op behovsbestemt ophør af vedligeholdelse. Men det skal nævnes, at ophøret af grødeskæring endnu ikke er indarbejdet i regulativet for vandløbet. På strækningen opstrøms Hyldal Mølle skæres der stadig grøde, og her foreskriver regulativet en strømrendebredde, der overskrider de grænser, der er anbefalet i de særlige bestemmelser for B 1 -/B 2 -vandløb i Miljøstyrelsens notat fra 1992. Det vil sige, at der i regulativet for Sønderup Å er fastsat en mere omfattende grødeskæring end foreskrevet i Miljøstyrelsens notat. Som beskrevet tidligere vil det næppe have afgørende negativ indflydelse på vandføringsevnen at bringe vedligeholdelsen i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, og det er tilmed sandsynligt, at vedligeholdelsen helt kan bringes til ophør, selvfølgelig under forudsætning af revision af regulativet. Grundlaget for at grødeskæringen kan reduceres eller bringes helt til ophør er som tidligere nævnt vandløbets gode fald og den deraf følgende evne til ved egen kraft at holde strømrenderne mellem grødebevoksningerne åbne og frie for aflejringer.

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 91 I Lindenborg Å foreskriver regulativet også, at der kan skæres grøde i større bredde end foreskrevet i de særlige bestemmelser for B 2 -målsatte vandløb. Regulativet foreskriver en strømrendebredde, hvis mindstebredde er større end foreskrevet i de særlige bestemmelser, og hvis størstebredde er tæt på den regulativmæssige bundbredde. I dag er det vanskeligt og i perioder helt umuligt at sikre en for landbruget tilfredsstillende vandføringsevne med en grødeskæring, der går ud over de særlige bestemmelser i Miljøstyrelsens notat. Hvis grødeskæringen bringes i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, vil vandføringsevnen blive forringet noget, men det vil ikke gøre den store forskel, da det er vanskeligt/umuligt at opretholde en tilfredsstillende vandføringsevne under de fleste afstrømningsbetingelser. Problemet i Lindenborg Å skyldes først og fremmest sætningerne, men derudover er det et stort problem, at en indsnævring af strømrenden stort set ikke vil modsvares af en uddybning af denne, således at gennemstrømningsarealet kan opretholdes. I Gerå er problemet grundlæggende det samme som i Lindenborg Å, idet afvigelsen mellem aktuel praksis og de særlige bestemmelser dog er mindre på en strækning på grund af dennes B 3 -målsætning. En reduktion af strømrendens bredde, således at denne kommer i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, vil formodentlig kun i begrænset omfang blive modsvaret af en uddybning af strømrenden, således at gennemstrømningsarealet kan opretholdes. Det skyldes først og fremmest den beskedne bundhældning i kombination med den udbredte forekomst af tætte bevoksninger af enkelt pindsvineknop. En reduceret strømrendebredde må derfor formodes at føre til en forringelse af vandføringsevnen, men det er uvist om det vil få afgørende betydning for afvandingen i forhold til den nuværende praksis. I alle tre eksempelvandløb er der fastsat større strømrendebredde i forhold til den regulativmæssige bundbredde end anbefalet i de særlige bestemmelser i Miljøstyrelsens notat. Det vurderes dog, at de tre vandløb næppe udgør særtilfælde, men snarere illustrerer det udbredte forhold, at der skæres grøde i indtil regulativmæssig bundbredde. Det synes nemlig som at Vandløbslovens bestemmelse om, at der ikke må skæres ud over regulativmæssig bundbredde, i udstrakt grad lægges til grund, når regulativernes vedligeholdelsesbestemmelser fastlægges. Det betyder, at der i mange regulativer åbnes op for vedligeholdelse i fuld eller næsten fuld regulativmæssig bundbredde, hvilket er at gå langt ud over notatets anbefalinger. Det har formodentlig to årsager. Den første er, at myndighederne ønsker at sikre landbruget en så god vandføringsevne som muligt inden for lovens rammer. Den anden er, at notatet fra 1992 formodes at være mindre kendt end selve lovteksten, og at notatet er en vejledning. Notatet fra 1992 har altså ikke den juridiske gyldighed, der skal til for at bringe anbefalingerne i anvendelse, særlig ikke, hvor og når der er vanskeligheder med at sikre vandføringsevnen. Ã6OnQLQJDIEULQNHURJNDQWHU Undladelse af grødeskæring på kanter og brinker er en af de anbefalinger der er slået bedst igennem i vedligeholdelsen, særlig i de mellemstore og store vandløb. Anbefalingen er miljømæssigt begrundet, idet kantvegetationen tillægges væsentlig betydning for vandløbsmiljøet, men derudover er den formodentlig også begrundet af ønsket om at begrænse grødeskæringen til det nødvendige ved at lade kant- og brinkvegetationen skygge

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 92 mest muligt for undervandsvegetationen. Og når vandløbenes bundbredde er større end fastsat i regulativerne, er der slet ikke belæg for at slå kant- og brinkvegetationen, med mindre særlige forhold gør sig gældende og er indarbejdet i regulativerne. Anbefalingens succes hænger utvivlsomt nøje sammen med, at en meget stor del af de danske vandløb var blevet overbrede, hvorfor vedligeholdelsen nu skulle indskrænkes til den oprindelige regulativmæssige bundbredde. Der har kort sagt været plads til at efterlade vegetation i kanten og på brinkerne, og der har naturligvis også været et økonomisk incitament til at begrænse grødeskæringen til det nødvendige. I de små vandløb har det generelt været vanskeligere at efterleve anbefalingen om ikke at bortskære kant- og brinkvegetationen. De hænger i udstrakt grad sammen med, at de små vandløb almindeligvis er dem, der er skåret dybest ned i terrænet, hvortil kommer, at de også er dem, hvis sedimentdynamik og afstrømningskarakteristik udviser de største forstyrrelser. Dertil kommer, at kant- og brinkplanternes relative betydning for vandføringsevnen er langt større i de små vandløb end i de mellemstore og store vandløb, hvilket betyder, at sikring af vandføringsevnen i mange små vandløb uvægerligt indebærer skæring af kant- og brinkvegetation. Ofte findes der i sommerhalvåret slet ingen undervandsvegetation i de små vandløb. Ã+DUDQEHIDOLQJHUQHIUDJMRUWHQIRUVNHO" Samlet set har anbefalingerne i Miljøstyrelsens notat (og lignende notater og vejledninger mv.) haft stor indflydelse på den måde, hvorpå mange vandløb er blevet og stadig bliver vedligeholdt. Og anbefalingerne må tilskrives stor betydning for de miljømæssige forbedringer, der er blevet opnået i mange vandløb. Når der i dag alligevel kan peges på en række områder, hvor anbefalingerne ikke har været tilstrækkelige til at opnå den fastlagte miljøtilstand i vandløbene, så skyldes det flere forhold. Først og fremmest er der det forhold, at mange vandløbsmyndigheder har tolket anbefalingerne til fordel for en mere eller mindre ensidig tilgodeseelse af afvandingsinteresserne. Denne mulighed for skævvridning af forvaltningen har naturligvis rod i, at afvandingsinteresserne let kan kapitaliseres, hvilket betyder, at også manglende tilgodeseelse af afvandingsinteresserne let kan kapitaliseres, primært i form af driftstab og erstatninger. Dertil kommer muligvis en vis veneration for landbruget som en indtægtsgivende virksomhed. For fuldstændighedens skyld skal det dog også nævnes, at notatets anbefalinger ikke har nogen juridisk gyldighed. Den anden væsentlige grund til, at anbefalingerne ikke i alle tilfælde har medvirket til opnåelse af den ønskede miljøkvalitet i vandløbene er, at det aldrig er blevet beskrevet, hvordan miljøinteresserne skal afvejes over for afvandingsinteresserne. Selv ikke i meget grundigt udarbejdede vandløbsregulativer har der kunnet foretages en afvejning, der gav et forudsigeligt forhold mellem afvandingsinteresser og miljøinteresser. Ingen har i detaljer kunnet forudsige de miljømæssige konsekvenser af at opfylde de lovsikrede krav til vandføringsevnen. Og omvendt, så har ingen kunnet forudsige de afvandingsmæssige konsekvenser af at fastlægge bestemte krav til miljøtilstanden. Hvortil kommer de faglige vanskeligheder med i det hele taget at beskrive, hvad der skal til for at opnå en bestemt miljøtilstand, selv uden krav om en bestemt vandføringsevne.

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 93 Set i det lys vurderes anbefalingerne i Miljøstyrelsens notat - og de mange lignende anbefalinger, der siden er fremkommet i forskellige sammenhænge at have givet et godt udgangspunkt for forbedring af miljøtilstanden i de danske vandløb. Og set i bakspejlet har anbefalingerne i mange vandløb ført til markante forbedringer af miljøtilstanden. At anbefalingerne enten ikke er blevet fulgt eller ikke har ført til de ønskede forbedringer af miljøtilstanden, kan notatet ikke lastes for. Man kan heller ikke laste hverken anbefalingerne eller vandløbsmyndighederne for, at regulativerne indeholder bestemmelser om, at vedligeholdelsen skal gennemføres på en måde, så den medvirker til at opfylde målsætningerne. Det står der nemlig i Vandløbsloven. Men man kan stille sig tvivlende overfor, om det er muligt at opfylde kravene, når der i regulativerne står, at vedligeholdelsen ikke må være til hinder for opfyldelsen af målsætningerne. Man har i forbindelse med regulativudarbejdelsen utvivlsomt gjort sig overvejelser om, hvordan vedligeholdelsen bedst kunne tilrettelægges, således at vandføringsevnen blev sikret samtidig med at der blev taget hensyn til miljøet. Men har man kunnet forudse, om den resulterende vedligeholdelse ville komme til at stå i vejen for opfyldelsen af målsætningen? Næppe. For så vidt angår manglende efterlevelse af anbefalingerne, så har den kunnet finde sted, fordi der ikke i forvaltningen af vandløbene efter vandløbsloven var indbygget bestemmelser om konsekvenser i tilfælde af manglende målsætningsopfyldelse. Den ensidige beskrivelse af konsekvenser i tilfælde af manglende sikring af afvandingsinteresserne har naturligt nok ført til en højere vægtning af disse i forhold til miljøinteresserne. Derudover kan der peges på det uhensigtsmæssige i, at der ikke løbende er blevet fulgt op på anbefalingernes virkninger på tilstanden i vandløbene og at der ikke er blevet foretaget revisioner og modifikationer af anbefalingerne i takt med, at der blev høstet erfaringer ude i vandløbene. Havde der været en løbende erfaringsopsamling, og havde problemerne med afvejningen af afvandings- og miljøinteresserne været taget op på et tidligere tidspunkt, kunne arbejdet med at forbedre miljøtilstanden i de danske vandløb antagelig være nået et skridt videre end tilfældet er i dag. Muligheder ville være blevet beskrevet og udnyttet og begrænsninger forstået og erkendt. I dag er implementeringen af EU s Vandrammedirektiv i fuld gang, og det kan blive anledningen til at løse problemet med afvejningen af afvandings- og miljøinteresserne. I hvert fald er der i Vandrammedirektivet lagt op til, at miljøkvaliteten nu skal kvantificeres, således at miljøkvaliteten fremover bliver gjort målbar på grundlag af veldefinerede variabler. Hvor kravene til eksempelvis fiskebestanden hidtil har været formuleret i temmelig runde vendinger og uden fastsættelse af bestemte krav til artssammensætning, bestandsstruktur og individtæthed mv., vil der fremover skulle formuleres langt mere præcise krav, som gør det muligt at afgøre, hvornår fiskebestanden er god nok. Og på tilsvarende vis med planter og smådyr. Set i det lys kommer man ikke uden om i fremtiden at skulle foretage mere detaljerede vurderinger af vedligeholdelsens miljømæssige konsekvenser, og man kommer heller ikke uden om at skulle vurdere, om det er muligt at opretholde den regulativmæssigt sikrede afvandingstilstand samtidig med at vandløbenes miljøtilstand sikres. Dette peger i retning af en samlet vurdering af de love og direktiver, der er bestemmende for anvendelsen af og tilstanden i de danske vandløb.

7. Samlet vurdering af Miljøstyrelsens anbefalinger 94

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 95 8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse,ghwwhdivqlwglvnxwhuhvghwsnedjjuxqgdighwlgoljhuhndslwohukyrugdqpdqndqnrp PH YLGHUHLDUEHMGHW PHG DW VLNUH YDQGI ULQJVHYQHQRJJLYH YDQGO EHQH GHQ YDQGO EV NYDOLWHWGHUHUIDVWODJWLUHJLRQSODQHUQH Ã2SK UDIJU GHVN ULQJ±PXOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Der findes her i landet kun et fåtal af vandløb, hvor der slet ikke skæres grøde, eller hvor grødeskæringen foregår meget ekstensivt, og hvor der ikke af den grund er afvandingsmæssige problemer. Samtidig er miljøtilstanden almindeligvis god og i overensstemmelse med målsætningernes krav, i hvert fald for så vidt angår de fysiske forhold Det hævdes på den baggrund ofte, at det bedste man kan gøre for vandløbene er at bringe al vedligeholdelse til ophør. Ser man ud over spekteret af danske vandløb viser det sig imidlertid, at situationen er mere kompliceret end som så. For det første er der den lovsikrede vandføringsevne at tage hensyn til i flertallet af de målsatte vandløb. Hvis vedligeholdelsen skal bringes til ophør, kræver det enten en reguleringssag eller en anden form for ophævelse af kravet til vandføringsevnen. Dernæst er der vandløbsmiljøet at tage hensyn til. Nogle vandløb har en så forandret tilstand, at det ikke er muligt at stoppe vedligeholdelsen, uden at det kan få miljømæssige konsekvenser i form af tilgroning og sedimentaflejringer mv. Det kan føre til alvorlige tab af vandløbskvalitet i kortere eller længere tid, og det kan give problemer med at opfylde målsætningerne. Der er dog andre vandløb, hvor ophør af vedligeholdelse er en mulighed med betydelige miljømæssige perspektiver. Ophør af vedligeholdelse er først og fremmest en mulighed i vandløb uden eller med begrænsede fysiske forandringer (naturvandløb), og hvor opstrøms beliggende strækninger og tilløb ikke begrænser mulighederne, eksempelvis gennem eksport af store mængder sand. Dernæst vil der blandt de regulerede vandløb være nogle, der reguleringen til trods har bevaret tilstrækkelig mange af de naturgivne forudsætninger for at kunne passe sig selv. Det er typisk vandløb med en god og forholdsvis stabil vandføring, godt fald og et højt indhold af grus og sten i bunden samt begrænset sandtransport. Det er en forudsætning for at stoppe vedligeholdelsen, at de formelle krav overholdes, det vil sige at regulativerne revideres. Men derudover er det en forudsætning, at der gøres brug af vandløbsmyndighedernes viden og erfaring. Vandløbsmyndighederne vil almindeligvis gennem forvaltningen og vedligeholdelsen af vandløbene have opnået viden og erfaring om, hvilke vandløb og strækninger, der kan friholdes for grødeskæring. Mange steder gøres der i dag forsøg med at reducere vedligeholdelsen i forståelse med lodsejerne, men uden at der er sikret en regulativmæssig dækning for ændringerne. Og med deraf følgende risiko for, at opnåede forbedringer kan kræves ændret med henvisning til regulativerne. Det vil være ønskeligt, at der fremover gøres en systematisk indsats for at identificere de vandløb og vandløbstrækninger, hvor vedligeholdelsen kan bringes til ophør til gavn for

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 96 miljøtilstanden. Og det vil være ønskeligt at få regulativerne bragt i overensstemmelse med praksis, således at myndighederne ikke tvinges til at føre vandløbene tilbage til regulativmæssig tilstand, dersom der efterfølgende opstår krav herom med henvisning til regulativernes ikke ajourførte indhold. Ã0LOM YHQOLJYHGOLJHKROGHOVHLIUHPWLGHQ Erfaringerne fra de seneste ca. 20 år viser tydeligt, at miljøvenlig vedligeholdelse kan forbedre vandløbskvaliteten inden for rammerne af vandløbslovens bestemmelser om, at vandløbene skal kunne lede vand bort. Ã6WU PUHQGHVN ULQJHQVQ GYHQGLJKHG Erfaringerne viser også, at strømrendeskæringen har været af afgørende betydning for udviklingen i mange vandløb. Man kunne næppe gennem andre metoder have udnyttet og fremmet vandløbenes selvrestaureringsevne og derigennem have skabt bedre vandløbskvalitet - på samme måde, som det er sket og stadig sker ved hjælp af strømrendeskæring. Der er stadig mange vandløb, hvor der er behov for at indføre miljøvenlig vedligeholdelse, hvis målsætningerne skal opfyldes. Her er strømrendeskæring er det oplagte redskab. Det gælder særlig i overbrede vandløb, hvor vedligeholdelsen skal begrænses til en del af bunden for at opfylde regulativernes krav. Der findes næppe nogen anden måde end strømrendeskæring til at igangsætte og viderebringe den nødvendige udvikling af bedre fysiske forhold i vandløbene. Metoden kombinerer kravene om sikring af vandføringsevnen og miljøtilstanden, og begge interesser kan derfor søges tilgodeset i en og samme proces. Spørgsmålet er blot, om strømrendeskæringen kan udvikles og raffineres yderligere? Ã)RUDQGULQJHQVQ GYHQGLJKHG Der er i dag eksempler på vandløb, hvor udviklingen under den miljøvenlige vedligeholdelse er gået i en sådan retning og er kommet så langt, at man med fordel kan overveje, om traditionel strømrendeskæring er den bedste vej frem. Vandløbene er i stadig forandring, og det er deres indhold af planter også. Når der i det selvrestaurerede vandløb eksempelvis er ved at udvikle sig en mere artsrig, varieret og mosaikagtig grøde, bør skæring i én strømrende erstattes af skæring i flere strømrender. Det vil først og fremmest give planterne mulighed for at udvikle sig mere naturligt til gavn for såvel plantevæksten som for hele vandløbsmiljøet. Ved at holde flere strømrender åbne frem for kun én opnår man nemlig i højere grad at tilgodese det naturlige strømningsmønster gennem en sådan grøde. Og derved opnår man at sikre og udvikle et bedre og mere varieret fysisk miljø. Det er nemlig sådan, at jo mere varieret grøde, desto mere varierede fysiske forhold. Grødebevoksede flader veksler med grødefrie flader. Steder med rolige strømforhold veksler med steder med hurtig strøm. Steder med aflejringer veksler med steder med erosion. Det er mønstre, der kendes fra naturvandløbet. Og derfra ved man også, at jo større fysiske variation, desto større er vandløbenes kvalitet som levesteder for både smådyr og fisk. Stor variation er et nøgleelement, og derfor må den

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 97 miljøvenlige vedligeholdelse hele tiden tilrettelægges på en måde, der skaber og bevarer stor variation. Skæring i flere strømrender er en måde at tilpasse den miljøvenlige vedligeholdelse til kravet om at skabe stor fysisk variation. Skæring i flere strømrender er mest relevant i lidt større vandløb. Når der skiftes til skæring i flere strømrender er det afgørende i forhold til opfyldelsen af regulativernes krav om vandføringsevne, at gennemstrømningsarealet bevares intakt. Og det kan kun ske ved at holde strømrenderne mellem grødebevoksningerne helt åbne. Det er således ikke nogen god ide at efterlade stubbe af grøde i strømrenderne, dels fordi der så sker en genvækst af grøde netop der, hvor vandet skal løbe, og dels fordi man så ikke får den renskylning af bunden i strømrenderne, som man naturligt får i vandløb med vandet løbende i flere strømrender. Her skal der indskydes en bemærkning om, at anbefalingen af at skære al grøden bort i strømrenden eller strømrenderne ikke er uforenelig med ønsket om at bevare mest mulig grøde ude på vandløbsbunden til at skabe fysisk variation. Tværtimod. Det gælder om at efterlade mest muligt grøde under hensyntagen til kravene til vandføringsevnen. Men det gælder også om, at der skæres helt i bund, når der er truffet beslutning om, hvor meget grøde der skal fjernes. I takt med at grøden ude på bunden udvikler sig, kan der vise sig behov for at skære noget af grøden langs kanterne bort, eller ligefrem skære noget af brinkfødderne bort, således at gennemstrømningsarealet bevares på regulativmæssigt niveau. Det er en ny måde at gennemføre vedligeholdelse på, men den praktiseres allerede flere steder i landet. Brugen af metoden bør naturligvis indarbejdes i regulativerne, dels for at sikre lovliggørelsen og dels for at sikre, at de miljømæssige gevinster ikke kan kræves fjernet med henvisning til, at de er opnået i strid med regulativerne. Der er dog grund til at komme med en advarende bemærkning. Skæring i flere strømrender bør ikke føre til, at man igen åbner vandløbene op i den tidligere store overbredde. Det vil i de fleste tilfælde skabe en unaturlig stor bundbredde og vil give vandløbene et unaturligt stort indhold af vandplanter i forhold til kantplanter. Det er selvfølgelig til gavn for vandplanterne, men vil mere have karakter af pleje af en bestemt plantegruppe frem for udvikling af et så naturligt vandløbsmiljø som muligt. Og det må i den forbindelse ikke glemmes, at den regulativmæssige bundbredde formodentlig ligger tæt på den gennemsnitlige bundbredde i vandløbene før de blev reguleret. Dog kan stedvis åbning af vandløbene til større bredde være relevant for at genskabe nogle af de brede, lysåbne flader, som i naturtilstanden fandtes på strygene, hvor vandløbene typisk var bredere end gennemsnitsbredden. Ã0LOM YHQOLJHOOHUVNnQVRPYHGOLJHKROGHOVH Der er gennem tiden blevet brugt flere forskellige ord for det den form for vedligeholdelse, der tager hensyn til miljøet. Miljøvenlig vedligeholdelse er det udtryk, der oftest bruges, men nogle gange bruges også udtrykket skånsom vedligeholdelse. Det kan synes som en akademisk diskussion at skulle pege på den ene frem for den anden betegnelse som den bedste. Betegnelsen skånsom har den fordel, at den på samme tid

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 98 fastslår indgrebets nødvendighed samtidig med at den understreger nødvendigheden af at skåne vandløbsmiljøet mest muligt. Det forholder sig lidt anderledes med betegnelsen miljøvenlig, idet der deri næsten ligger, at indgrebet er til gavn for miljøet. Uanset dette, synes miljøvenlig vedligeholdelse at være den betegnelse, der har slået rod i dansk sprogbrug, og det må derfor anbefales, at den bruges fremover. Uanset hvilken betegnelse der vælges, slår Vandløbsloven fast, at vedligeholdelsen af vandløbene skal gennemføres på en måde, så den medvirker til at opfylde målsætningerne. Og når Vandrammedirektivet træder i kraft, og når også Habitatdirektivets krav skal efterleves, kan det forventes, at der vil blive sat yderligere fokus på miljøkvaliteten i vandløbene. Målet for alle naturligt forekommende vandløb, det vil sige alle de ikke menneskeskabte, men nok forandrede vandløb, vil som udgangspunkt være, at de inden for en bestemt årrække skal opnå en miljøtilstand, der for så vidt angår det biologiske indhold og økologiske tilstand kun afviger lidt fra tilstanden uden menneskelige påvirkninger, det vil sige referencetilstanden. Der er endnu ikke formuleret klare retningslinier for, hvordan dette mål skal nås, men der kan næppe herske tvivl om, at Vandrammedirektivet vil stramme kravene til målopfyldelsen og præcisere miljøkravene. Men indtil videre er vejen til bedre vandløbskvalitet, at arbejdet med den miljøvenlige vandløbsvedligeholdelse fortsættes og udvikles. Miljøvenlig vedligeholdelse har vist sig som et godt og nødvendigt redskab. I de mange vandløb, hvor der vedligeholdes ud over regulativernes krav og bestemmelser, skal vedligeholdelsen først og fremmest bringes i overensstemmelse med lovens og regulativernes bestemmelser. Det alene vil føre til forbedringer af miljøtilstanden i mange vandløb. Dernæst skal erfaringerne fra de seneste 20 års miljøvenlige vandløbsvedligeholdelse bearbejdes og anvendes til at opnå yderligere forbedringer af vandløbsmiljøet og vandføringsevnen. Først og fremmest er der grund til at gøre op med hidtidig praksis med ikke at skære grøden helt i bund i strømrenden eller den del heraf, som man ønsker at holde helt åben for det strømmende vand. Det anbefales, at det fremover tilstræbes at skære grøden helt bort frem for at efterlade stubbe på bunden, og så i stedet efterlade afgrænsede bevoksninger til at skabe fysisk variation. Derved skabes der kontakt mellem det strømmende vand og bunden, og det vurderes at være forudsætningen for, at finkornet sediment som sand og slam kan skylles bort og for, at grus og sten kan blive blotlagt og holdt rene for aflejringer. Det vil skabe et mere varieret fysisk miljø til gavn for smådyr og fisk. De grødefrie strømrender vil i højere grad komme til at ligne de naturlige, grødefrie strømrender og endelig vil den fuldstændige fjernelse af al grøde i strømrenden bevirke, at der ikke i strømrenderne sker begunstigelse af nogle arter frem for andre, ligesom det forhindres, at planterne breder sig og danner bunddækkende tæpper i strømrenderne. Det skal pointeres, at anbefalingen om at skære i bund ikke sigter mod at fjerne al grøden i strømrenden eller strømrenderne. Den sigter mod at genskabe kontakten mellem det strømmende vand og vandløbsbunden i de baner, som det er regulativmæssigt bestemt at holde frie for grøde. Men netop ved at skabe kontakt mellem det strømmende vand og

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 99 vandløbsbunden øges potentialet for bortskylning sand og slam, og derigennem øges sandsynligheden for, at der sker en naturlig uddybning af strømrenden. Hvilket øger gennemstrømningsarealet og giver grundlag for at det kan efterlades mere grøde ude på vandløbsbunden. Hvadenten det sker i form af bræmmer omkring en enkelt strømrende, eller det sker i form af spredte bevoksninger, der kan skabe grundlag for flere strømrender. Hvis der skæres i én strømrende, bør man give denne en tilpas stor bredde til at muliggøre forekomst af spredte grødepuder og bevoksninger ude i strømrenden. Denne tillempede skæring i netværk vil formodentlig kræve en revision af regulativerne, idet der skal skabes lovgrundlag for at skære i større bredde end fastsat i de tidligere regulativer. Hvorvidt denne tilpasning kræver en forudgående reguleringssag må bero på konkrete vurderinger i de enkelte tilfælde, men det væsentlige vurderes på forhånd at være, at det effektive tværsnit opfylder regulativernes krav til vandføringsevne. Hvis der skæres i flere strømrender i et egentligt netværk, som følger strømmens naturlige løb mellem, over og under grødepuderne og rankerne, bør der også skæres rent i strømrenderne mellem grødepuderne og rankerne af samme grunde som nævnt ovenfor. Det øger sandsynligheden for at bunden kan skylles ren for sand og slam mellem grødebevoksningerne, og det øger sandsynligheden for, at der sker blotlæggelse af grus og sten, hvor sådanne forekommer. Den eksisterende grøde vil ofte give et klart billede af, hvilken form for strømrendeskæring, der bør praktiseres. Består grøden af ensartede bevoksninger af enkelt pindsvineknop, kan der med fordel skæres i én strømrende. Består grøden af en mosaik af mange arter og vækstformer, bør der skæres i flere strømrender, der følger det naturlige strømningsmønster. Det er særlig vigtigt at skære i flere strømrender i vandløb, hvor der findes stryg, og hvor vandet naturligt løber i mange strømrender mellem grødebevoksningerne. Det er også vigtigt at skære i flere strømrender i vandløb, hvor der trods kanalisering mv. stadig er grundlag for at grøden kan vokse i mosaik. Derved fremmes udviklingen af en varieret grøde og en varieret bund. Disse to elementer i forening er til gavn for såvel smådyr som fisk, vel og mærke på en måde, der almindeligvis ikke forringer vandføringsevnen. Selvom der er gennemført en del forsøg med og undersøgelser af, hvad der kan opnås gennem miljøvenlig vedligeholdelse, så vil det alligevel være ønskeligt at gennemføre en række kontrollerede forsøg med miljøvenlig vedligeholdelse i et bredere spektrum af danske vandløb.. Disse forsøg skal på den ene side tjene til udvikling og afprøvning af metoder og redskaber, der kan fjerne grøden helt fra strømrenderne. På den anden side skal de tjene til at belyse effekterne af en sådan grødeskæringspraksis på vandføringsevnen, den fysiske vandløbskvalitet, vandløbsfaunaen (smådyr såvel som fisk) og ikke mindst på grøden og dennes artssammensætning, vækstmønstre, genvækst osv. Der er ikke tale om, at den miljøvenlige vandløbsvedligeholdelse skal testes og dens generelle effekter dokumenteres. Der er tale om forsøg, der kan tjene til at udvikle og finjustere metoderne, så disse til stadighed følger med udviklingen i vandløbene. I vandløb med dominans af enkelt pindsvineknop står man overfor en særlig stor teknisk udfordring, idet de pindsvineknopdominerede vandløb ofte er dem, der har undergået de største fysiske forandringer, og som derfor ikke er begunstiget med de bedste forudsætninger for at kunne bringes i en tilstand med højere grad af selvvedligeholdelse.

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 100 Ã'HQPLOM P VVLJHYHGOLJHKROGHOVHVEHJU QVQLQJHU Selvom mulighederne for miljøforbedring gennem miljøvenlig vedligeholdelse er talrige, er der blandt de målsatte vandløb mange, hvor en eller flere faktorer står i vejen for at kunne forbedre vandløbskvaliteten som ønsket. De vigtigste faktorer er ændret afstrømningsmønster og terrænsætninger samt stor sedimenttransport og nedskæring under terræn. Omfanget af ændringerne i forhold til naturtilstanden kan være så store, at der må andre indgreb til, for at opfylde målsætningen. Det kan således vise sig nødvendigt at kombinere miljøvenlig vedligeholdelse med egentlig vandløbsrestaurering og markante ændringer i vandløbenes omgivelser. Ã QGUHWYDQGI ULQJVP QVWHU Som allerede nævnt har uddybning, dræning og vandindvinding ændret vandføringen så meget i mange vandløb, at der nu er langt større udsving i vandføringen over året: ringe vandføring om sommeren - måske endda udtørring - og stor vandføring i vinterhalvåret. Små vandløb med ringe sommervandføring og sommerudtørring er tilbøjelige til at gro helt til med kantplanter. Det vil som regel være forbundet med såvel miljømæssige som afvandingsmæssige problemer. Tæt tilgroning kan yderligere have den ulempe, at strømmen ikke kan holde vandløbet rent for sand og slam, som derved risikerer at komme til at begrave grus og sten, der er vigtige for både smådyr og fisk. Og som også kan være med til at bestemme, hvilke planter, der forekommer. Tilgroning i sommerhalvåret vil ofte medføre et betydeligt vedligeholdelsesbehov for at sikre vandføringsevnen i vinterhalvåret, når store mængder vand skal afledes gennem vandløbene. Når vandløbenes vandføringsmønster påvirkes så meget, at de gror til, mister de evnen til at holde sig selv ved lige. Og dette tab kan kun kompenseres gennem vedligeholdelsen, dersom en bestemt vandføringsevne ønskes opretholdt. Når Vandrammedirektivet træder i kraft, vil der blive sat øget fokus på vandløbenes vandføring og vandføringsmønster som en faktor af betydning for vandløbenes miljøtilstand. Men indtil videre vil man blot kunne konstatere, at ændringer af vandføringens størrelse og variationsmønster er årsag til markante begrænsninger for miljøtilstanden, og det øgede vedligeholdelsesbehov giver yderligere begrænsninger for, hvilken miljøkvalitet, der kan opnås. Skal der ændres på disse forhold, skal der mere vand i vandløbene i sommerhalvåret. Og det kræver, at afstrømningen af vand fra oplandet føres tilbage mod den oprindelige tilstand. Det kan f.eks. betyde, at dræn må sløjfes og pumper må stoppes. Ã7HUU QV WQLQJHU Terrænsætninger er i mange ådale også en meget væsentlig forhindring for at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse. Sikring af vandføringsevnen er i vid udstrækning et spørgsmål om at holde vandstanden nede på et sådant niveau, at de tilgrænsende marker kan udnyttes til landbrugsmæssige

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 101 formål. Det betyder næsten altid, at vandstanden skal holdes på et kunstigt lavt niveau i forhold til omgivelserne. Og det er som nævnt tidligere denne sænkning af vandstanden, der fører til, at især tørvejorder sætter sig. Problemet er, at drændybden reduceres for hver centimeter jorderne sætter sig, og det afføder et ønske om at pålægge vedligeholdelsen krav om også at sænke vandstanden i vandløbet (og i jorderne) i tilsvarende omfang. Hvis regulativerne for vandløb i sætningstruede omgivelser overholdes, vil vedligeholdelsen fastholdes på et bestemt niveau svarende til regulativets bestemmelser, og det vil føre til en gradvis forringelse af vandføringsevnen, set i forhold til afvandingsbehovet i de tilgrænsende jorder. Derved vil dyrkningssikkerheden gradvis gå tabt. Men vedligeholdelsesindsatsen bevares, om end effekten i forhold til afvandingsbehovet bliver mindre. I virkelighedens verden har sætningerne i de fleste tilfælde været ledsaget af en gradvis intensivering af vedligeholdelsen til langt ud over regulativernes krav og bestemmelser, og det er denne ulovlige overvedligeholdelse, der i mange ådale har ført endnu større og i alle henseender problematiske sætninger. Vedligeholdelsen er gradvis blevet pålagt en stadig større opgave, og nu er man mange steder kommet til det punkt, hvor opgaven ikke længere kan løses, end ikke ved fortsættelse af den ulovlige praksis. Når først ådalenes jorder har sat sig meget, og åens brinker er blevet lavere, så er det yderst vanskeligt at gennemføre en meningsfuld miljøvenlig vedligeholdelse. Vedligeholdelse i overensstemmelse med regulativerne vil føre til omfattende oversvømmelser og betydelige forringelser af vandløbsmiljøet. Og hvis problemerne søges løst gennem fornyet regulering vil mulighederne for at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse almindeligvis blive yderligere forringet, idet faldet så typisk reduceres yderligere, hvorved vandets kraft til at skabe forandringer også reduceres. Perspektivet i sætningstruede ådale er derfor meget dystert, både for landbruget og for lystfiskere. I de hårdest ramte ådale er væsentlige dele af ådalenes karakteristika allerede gået tabt, og vedligeholdelse i overensstemmelse med regulativerne vil føre til dannelse af sumpe og søer, hvor der før var våde, men dog brug- og farbare enge. Intensivering af vedligeholdelsen vil muligvis kunne mindske problemerne lidt på kort sigt, men i det lange perspektiv er skaden sket, og den står ikke til at rette op. Det tager nemlig typisk 20-50 gang længere tid at opbygge tørvelagene end at nedbryde dem. I andre ådale er det endnu ikke gået helt så galt, og her haster det med at få bragt vedligeholdelsen i overensstemmelse med regulativerne og lovens krav, således at sætningerne ikke i yderligere grad kommer til at begrænse mulighederne for såvel arealanvendelsen som beskyttelsen af miljøet i ådalene og deres vandløb. Ser man på terrænsætningernes store betydning for såvel arealanvendelsen og miljøtilstanden i vandløbene og sammenholder den med størrelsen af de arealer, der er sætningstruede, så bør sætningerne prioriteres meget højt i planlægningen af ådalenes fremtid. Der kan ganske vist udvikles interessant og værdifuld natur, når ådalene bliver omdannet til vådområder, der ikke længere kan anvendes til landbrugsmæssige og rekreative formål. Men der er stadig interesser og værdier landbrugsmæssige såvel som naturmæssige som det er muligt at bevare og tilgodese. Men det haster - terrænet sætter sig

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 102 hele tiden - og der er behov for at få anlagt en ny synsvinkel på ådalenes landbrugsmæssige udnyttelse. Intensiv dyrkning hører ikke hjemme på sætningstruede arealer i ådalene, med mindre man er villig til at betale prisen i form af stigende driftsomkostninger og form af et miljø, der i faldende grad lever op til målsætningernes krav. Ã JHWVHGLPHQWWUDQVSRUWRJQHGVN ULQJXQGHUWHUU Q Reguleringerne af de fleste danske vandløb betyder, at der findes mange dybt nedskårne vandløb med en unaturligt stor sandtransport. I dybt nedskårne vandløb med stor sedimenttransport og deraf følgende store aflejringer, kan mulighederne for at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse være mere eller mindre begrænset af behovet for at foretage regelmæssige oprensninger. Efterlades der grøde i og omkring strømrenden, kan der opbygges uønskede aflejringer, som vanskeliggør opretholdelse af vandføringsevnen. Og i tilfælde af særlig stor sedimenttransport kan det være vanskeligt at holde strømrenden eller strømrenderne frie for aflejringer, særlig når der efterlades stubbe af grøde i strømrenden. Derved kan der ikke opnås dent ønskede effekt af at skære i strømrende(-r), idet aflejringerne kommer til at modvirke effekterne af at skære grøden bort. Miljøvenlig vedligeholdelse kan ikke på hverken kort eller mellemlangt sigt løse de problemer, der er forbundet med dyb nedskæring og stor sedimenttransport. Ideelt set skal vandløbene løftes op i terrænet for at få løst de værste problemer, og det bliver de ikke gennem miljøvenlig vedligeholdelse. Og så længe de fortsat ligger dybt under terræn, vil det i mange, især små vandløb være vanskeligt at forbedre miljøtilstanden gennem den miljøvenlige vedligeholdelse. Ã(QVDUWHWRJKXUWLJWYRNVHQGHJU GH I adskillige vandløb har reguleringen ført til dannelse af meget ensartede fysiske forhold, hvor sand og slam forekommer meget hyppigt, og hvor strøm- og dybdeforholdene er meget ensartede. Det har skabt grundlag for en meget ensartet plantevækst, der tilmed kræver hyppig grødeskæring, hvis vandføringsevnen skal sikres. Uheldigvis bidrager hyppig grødeskæring til at gøre grøden endnu mere ensartet. Enkelt pindsvineknop er som nævnt tidligere den art, der er bedst tilpasset til de ensartede fysiske forhold, og den er tilmed også er den grødeart, der bedst tåler gentagen skæring og som tilmed vokser meget hurtigt. Der findes i dag en række vandløb, hvor der som følge af udbredt forekomst af enkelt pindsvineknop er opstået en ond cirkel, som det med den nuværende viden er meget vanskeligt at se nogen vej ud af. Det vil være ønskeligt at minimere begunstigelsen af arten gennem grødeskæringen, men det er som regel ikke muligt at reducere grødeskæringen af hensyn til vandføringsevnen. Situationen er låst fast, og en enkelt grødesart er kommet til at stå i vejen for, at der kan gennemføres miljøvenlig vedligeholdelse eller at der kan opnås forbedringer af miljøtilstanden gennem miljøvenlig vedligeholdelse. Den for nærværende mest realistiske tilgang synes at være, at man ved omlægning af grødeskæringen søger at få fjernet al grøden ude i strømrenden, således at kontakten

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 103 mellem vand og bund genskabes, og således at strømmen får mulighed for at skylle det sand og slam bort, som er med til at gøre betingelserne gode for arter som enkelt pindsvineknop og vandpest. Derudover kan en kraftigere strøm gøre strømrenden dybere. Man kan håbe, at der derved skabes grundlag for at strømmen dels kan erodere bunden i strømrenden dybere og dels holde grøden borte eller begrænse væksten. Ã0LOM YHQOLJYHGOLJHKROGHOVHVRPSOHMHIRUDQVWDOWQLQJ I de mange vandløb, hvor det skønnes at skabe miljømæssige problemer at ekstensivere vedligeholdelsen eller at bringe denne helt til ophør, eksempelvis i forbindelse med etablering af vådområder, kan det komme på tale at videreføre en eller anden form for grødeskæring som plejeforanstaltning. Der findes ikke mange eksempler på langtidsvirkningerne af at bringe vedligeholdelsen til ophør i vandløb, der er truet af tilgroning mv. Men der findes eksempler på, at sådanne vandløb i løbet af én eller nogle få vækstperioder kan gro til i en sådan grad, at vandløbskvaliteten forringes til langt under målsætningernes krav. Problemerne kan naturligvis løses ved at ændre målsætningen og ad den vej lempe kravene til vandløbenes miljøtilstand. Men det vil næppe være en farbar vej for alle vandløb, og på den baggrund vurderes det, at der i fremtiden vil være vandløb, der skal vedligeholdes, ikke af hensyn til vandføringsevnen, men for at opretholde en acceptabel miljøtilstand. For nogle vandløbs vedkommende vil der være tale om en overgangsperiode indtil vandløbene af sig selv har fundet over i en ny og mere selvvedligeholdende tilstand. For andre vandløbs vedkommende er forandringerne så massive (ændringer af vandføring, fysiske forhold mv.) at plejebehovet vil bestå i en lang årrække. Der kan også blive tale om at videreføre vandløbsvedligeholdelse af andre årsager efter bortfald af afvandingsinteresserne. Det kan eksempelvis være aktuelt i forhold til udøvelse af lystfiskeri og færdsel på vandløbenes brinker, se kapitel 9.5. Der vil i givet fald være tale om et nyt mål vedligeholdelsen, og ændringen vil efter alt at dømme kræve en lovændring. Ã9HGOLJHKROGHOVHRJO\VWILVNHUL Vandløbsloven foreskriver ikke noget om, at vandløbene skal vedligeholdes på en sådan måde, at mulighederne for lystfiskeri tilgodeses, eksempelvis gennem bortskæring af generende vegetation og sikring af en for færdslen tilfredsstillende vandstand. Vandløbsloven skal alene sikre en rimelig vandføringsevne og et vandløbsmiljø i overensstemmelse med målsætningernes krav. Hvilket sidste kunne forventes at tilgodese mulighederne for lystfiskeri i tilstrækkeligt omfang. Men således forholder det sig ikke altid. Vedligeholdelsen forud for den nuværende vandløbslov havde det ensidige formål at sikre den bedst mulige afvanding af ådalsjorderne, og det gav som bieffekt mulighed for at lystfiskere under de fleste forhold kunne færdes rimeligt tørskoet langs de fleste vandløb. Men det gav samtidig et i mange vand-

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 104 løb stærkt forringet grundlag for lystfiskeriet, idet fiskebestandene var stærkt påvirket i negativ retning. De forringede fiskebestande, og blandt disse især ørred- og laksebestandene, har i flere årtier været genstanden for lystfiskernes arbejde for bedre vandløb, både lokalt og på forbundsniveau. I dag har lystfiskernes arbejde for et bedre vandløbsmiljø og bedre fiskebestande båret frugt, og målt på fangsterne både i vandløbene og i kystområderne er ørredbestandene bedre, end de har været i mange årtier. I mange vandløb har myndighederne iværksat foranstaltninger, ikke blot til gavn for fiskene, men til gavn for et bedre vandløbsmiljø generelt, og det er her, at konflikten opstår. Når der i et overbredt vandløb i dag ikke længere skæres kantvegetation, og når der i vandløbet kun skæres grøde i strømrenden, så vil der uvægerligt komme til at stå vegetation langs kanterne og måske også ude i strømrenden, hvilket kan være til gene for fiskeriet. Disse og andre lignende gener, der er opstået som følge af vandløbsrestaurering mv., er imidlertid gener, som lystfiskerne må leve med i den tid, som det tager for vandløbene at opnå en ny og bedre fysisk tilstand. Og selv når en sådan er nået, vil der være forhold, som kan gøre fiskeriet vanskeligere, end det var, da al vegetation blev skåret bort. Det er den pris, lystfiskerne må betale for at få bedre miljøforhold i vandløbene, herunder bedre bestande af fisk. Det er i den forbindelse værd at huske på, at den nemme adgang til at udøve fiskeri, var en kunstig situation, skabt af den intense vedligeholdelse. Tidligere generationer af lystfiskere, der var så privilegerede at kunne fiske i naturvandløb, levede med de forhold, som sådanne vandløb frembød, ikke som gener, men som betingelser man måtte afpasse sit fiskeri efter. Terrænsætninger udgør dog et særligt problem, idet de har bevirket irreversible (på kort sigt) forringelser af færdselsmulighederne langs en del vandløb. Med mindre det besluttes at iværksætte grødeskæring alene med det formål at sikre mulighederne for færdsel og lystfiskeri, vil høj vandstand og periodisk manglende adgang til vandløbene blive en gene, som lystfiskerne må lære at leve med. Ã)RUYDOWQLQJVP VVLJHSUREOHPHU Mange af de aktuelle problemer omkring vandløbsvedligeholdelse og vandføringsevne synes at have baggrund i vandløbsmyndighedernes mangeårige overvedligeholdelse af vandløbene. Denne har givet især landbruget forventninger om en bedre vandføringsevne i vandløbene, end både den tidligere og den nuværende vandløbslov gav og giver krav på. Som tidligere nævnt har den miljøvenlige vedligeholdelse været kritiseret for at forringe vandføringsevnen, bl.a. som følge af indsnævring af vandløbene. Men undersøgelser har dokumenteret, at der ikke er sket forringelser i forhold til, hvad landbruget har krav på i henhold til loven og regulativerne. Der er alene tale om forringelser i forhold til en uret-

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 105 mæssig god vandføringsevne, opnået som følge af myndighedernes ulovlige overvedligeholdelse. I mange mindre vandløb foregår der i dag en vedligeholdelse, hvis omfang og indhold synes styret mere af afvandingsinteresserne end af regulativerne og vandløbsloven. For disse vandløb vil det være et stort skridt i retning mod en bedre miljøtilstand, hvis vedligeholdelsen blot bringes i overensstemmelse med vandløbsloven og regulativerne. En del vedligeholdelse foregår i dag mere på basis af traditioner end på basis af reelle behov. I et begrænset antal vandløb vil det være muligt at bringe vedligeholdelsen til ophør uden eller med meget begrænsede gener for afvandingen, men med betydelige gevinster for miljøtilstanden. I andre vandløb vil der være behov for fortsat vedligeholdelse, men her kan der forventes betydelige miljømæssige gevinster af at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse inden for rammerne af loven og regulativerne. Endelig vil der være et betydeligt antal vandløb, hvor mulighederne for at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse er begrænset af fysiske forandringer af vandløbene i form af regulering og ændringer af vandføringen mv. Udgangspunktet for de fleste vandløb er, at der skal sikres en vandføringsevne svarende til den, der var sikret i medfør af den tidligere vandløbslov - hverken mere eller mindre. Med vandføringsevnen som fikspunkt skal vedligeholdelsen gennemføres, så den medvirker til at opfylde målsætningerne for vandløbene. I mange vandløb giver overbredde og overdybde de frihedsgrader, der er nødvendige for at skabe et bedre vandløbsmiljø gennem miljøvenlig vedligeholdelse. Men for andre vandløb er det uvist, i hvilket omfang de nødvendige frihedsgrader er til stede for at kunne forbedre miljøkvaliteten gennem miljøvenlig vedligeholdelse. Der savnes på den baggrund generelt viden om, hvor langt miljøtilstanden kan forbedres i de danske vandløb med vandføringsevnen som omdrejningspunkt. Det skyldes bl.a., at man i mange vandløb stadig mangler at se, hvor langt en lovliggørelse af vedligeholdelsen kan bringe miljøet i retning af målsætningernes krav. Men det skyldes også, at man til trods for generelt gode erfaringer med og en del viden om miljøvenlig vedligeholdelse, ikke i alle tilfælde har den konkrete viden og erfaring, der skal til for at beskrive forholdet mellem vandføringsevne og vandløbskvalitet. Det gør det vanskeligt at vurdere og forudsige, om en fastsat vandløbskvalitet kan nås alene gennem miljøvenlig vedligeholdelse, så længe vandføringsevnen tillægges større betydning end de miljømæssige forhold. Sidstnævnte gør det vanskeligt i de enkelte situationer at vurdere, om kravene til vandføringsevnen skal søges ændret gennem en reguleringssag og en revision af regulativet, eller om målsætningen skal søges lempet gennem en ændring af regionplanen. Men der er et stort behov for at få lavet sådanne vurderinger, hvis ikke der fremover skal investeres store ressourcer i at forsøge at opfylde miljøkravene uden at man reelt ved, om det er muligt under de givne omstændigheder. Ã8GSODQWQLQJRJVHOHNWLYJU GHVN ULQJ I bestræbelserne på at opnå hurtige forandringer og effekter af den miljøvenlige vedligeholdelse opstår der fra tid til anden ønsker om at udplante bestemte arter af vandplanter i

8. Perspektivering af fremtidens vandløbsvedligeholdelse 106 vandløbene. Og på tilsvarende vis opstår der ønsker om at praktisere selektiv grødeskæring for at beskytte, skåne eller fremme bestemte arter. Udplantning praktiseres i dag for at skabe eller fremme en bestemt grødesammensætning eller for at få udviklingen i en ønsket retning til at ske hurtigere. Omfanget af uplantning er ukendt, idet det ofte er noget der ikke tales højt om. Selektiv grødeskæring praktiseres mere åbent og formodentlig i et større antal vandløb. Det skyldes, at man i mange vandløb har dominans af hurtigtvoksende arter og kun spredt forekomst af andre arter, hvoraf nogle kan have særlige egenskaber eller have status som sjældne eller sårbare. Ved selektiv grødeskæring skåner man ofte de særlige arter for på den måde at sikre deres overlevelse eller for at fremme deres forekomst i forhold til den eller de dominerende arter. Både udplantning og selektiv grødeskæring sker almindeligvis med de bedste hensigter, men alligevel kan der fremføres faglige argumenter mod såvel udplantning som selektiv grødeskæring. Begge typer af indgreb har til formål at gribe ind i den naturlige udvikling. Udplantning sker almindeligvis for at fremme udviklingen af en grøde med særlige egenskaber, eksempelvis i forhold til fisk, mens selektiv grødeskæring som oftest praktiseres for at fremme gode eller sjældne arter. Både udplantning og selektiv grødeskæring rummer en potentiel risiko for at grøden får en unaturlig sammensætning. Det kan være et problem i relation til bevarelse af den naturlige flora, i henseende til både artssammensætningen og udbredelsen. Regulering og vedligeholdelse har imidlertid forårsaget så store ændringer af vandløbsvegetationens artssammensætning og af arternes geografiske udbredelse og forekomst, at det er vanskeligt at udnævne udplantning og selektiv grødeskæring som store problemer, når blot de sker med omtanke. Man kan i hvert fald med rette hævde, at både udplantning og selektiv grødeskæring skal have et stort omfang og udføres uden omtanke, førend problemerne når op på siden af dem, der blev skabt i forbindelse med regulering og vedligeholdelse af vandløbene. Både udplantning og selektiv grødeskæring kan dog fremstå som særlige problemer i de vandløb, der er udpeget som EF habitatområder, og hvor der er særlige forpligtelser til at bevare det naturlige plante- og dyreliv. I dag sker både udplantning og selektiv grødeskæring uden overordnet styring og kontrol, hvilket ikke er noget stort problem. Men det kan være en fordel at få drøftet og vurderet udplantning og selektiv grødeskæring i forhold til den fremtidige forvaltning af vandløbene inden for rammerne af både Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet.