VIII INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORIE De sidste 80'er års historie er historien om, hvordan "gade Danmark" er bevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan fertaet af ~narbejdere, og stadigt ELere marginaiserede og ko ektivt udgrænsede menneskeskæbner er bevet stiet famende og fremmede over for hinanden; samt stiet i ivsrum, der ofte er så snævre og perspektivtomme, at forbund, koektiv st0tte og personig soidaritet a L@sesa f hadets frygt for det anderedes, og af den simpe instrumentaisme af hinanden med urefekterede hævnaktioner ud i det bå, eer af angsom sevdestruktion. Og endeig er det hi- storien om, hvoredes ae synes at måtte kæirpe for sig sev - og med sig sev - for at overeve "sammen". Hvad der i dag er værende og virkeigt er kort sagt kongomeratet af venstref0jens skræmmebieder fra 70'erne. Og de ever og foder sig ud her i 80'erne i en stifud offentig mediegans hen over de egent- igt ber~rte. Det er de skræmmebieder af poitisk discipinering og markante uigheder, der dengang knap kunne f~es, som i dag er i offensiven som udvikingstendenser; og hvorti mdstanderne - de opbyggeige kræfter - fattes. De koektivt strukturee og person- ige kræfter, der vender denne "nedadgående sos" indhod af kommen- de menneskeigt ingenting, er i sin defensivitet næsten usynig. Der taes ikke ængere om krise - den eves: Den eves med mennesket endeig kommet i centrum som person - men dog så afmægtig som adrig f0r; med mindre det bruger kræfterne på sig sev, sit nære ivsrum og på at fare sig frem som privatperson i diverse gode offentig- heder af statsigt medierede private overevesespadser. Hvis det fagende havde drej et sig om fantasi, kreativitet, dans, sport, kropstræning og -hygiejne, fri tidstibud og aktiviteter frem for behandingen af terapi, så havde ovenstående dystre biede måske haft en idt anden tone. Men på ingen områder er den systematiske destruktion af naturforhod og af personige iv - ensomhed og isoation, fattigdom, overfadeindhod, vod, stimuans og psykofarmakaforbrug, arbejdsashed, undertrykt even i afhængighed af andre og andet, forurening, krig og atomkrafttruser - sat ud af kraft; aerh0jest reativeret og ekstremt skævfordet. Kommer vi derhen, hvor rockere frem for at banke svage og game damer, banker de rige;
så er det stadig ikke godt nok - men det er en fundamenta omvending af den nuværende repressivt indadvendte og mod hinanden værende ogik. Nu er ovenstående dystre tone ikke den gennemgående tone i dette projekt - men aene dets forudsztning. Og en forudsætning, der toner så meget mere frem, når det drej er sig om det nuværende samfundsmæssige enketfænomen: terapi og dets behanding. Det er også en forudsætning, der har vokset sig frem af min egen historie, og også af de sidste par at for mange års arbejde med dette fænomen. Og det er forudsætning er, der i forhod ti terapibehandingen ever en skjut tiværese - undtagen når de kommer frem i skanda eprægede histori er om "upåagtsomme" overgreb på indagte på vores statshospitaer, eer gennem den statsige offentigheds indhodstomme bekymring over det stig ende psykofarmakaforbrug. Dette projekt har ikke sat sig for at grave ae disse skjute forud- sætninger frem. Men har aene været styret af interessen i at afkare, hvad terapi er for et fænomen i dag. Det er der kommet en ang hi- storie ud af. Kvantitetsmæssigt er det bevet vodsomt, at for omfattende, og kvaitativt behandes aigeve at for mange spargsmå og probemer på en overfadisk måde. Herti kommer også, at projektet endnu er u færdigt - det sutter dér, hvor hvert enket konkret eksempar af terapibehandingen begynder at tage form meem de invove- rede; og hvad projektet aene tibyder er begrundede ivspraktiske begreber om forudsætninger for at gare dette i et - forhåbentig - ament-dueigt perspektiv, der ikke ægger mere uighed, fremmedhed, ' restriktivitet og repressivitet ti det, der i forvej en er værende i forhod ti terapibehandingen. Herti kommer dog også begreber ti at refektere de restriktive ogikker - som en forudsætning for be- vidst at gribe ændrendeind - i dagigdaben, der eers ubemestret brin- g er "ramte" ind i terapibehandingen. Leger j eg med tanken om tid ti at gare det om og gmre det mindre u- færdigt, så er det dog ikke det at gare det så meget mere kortere og mere afgrænsende, som jeg vie prioritere. Men aene at gare det mere æswærdigt (overhovedet! J, samt rette ae de fejbestemmeser, der Gtte være; og så bruge min energi på at fare sutansatserne videre frem. Og dette har sine grunde - de samme grunde som har fået det ti at vokse så uhæmmet, og som ti stadighed har taget magten fra mig ved at få eget iv på det hvide papir: det er forsaget på at age/
speje terapis egen proces - terapi som det er produceret, terapi som det har bwæget og udviket sig, og som det bygger sig sev op gennem de invoverede og ber~rtesivstypiske og bestemte arbejdsvirksomhe- der. Det er et fors~g på ikke bare at pædere for en bestemt teori og metode i forhod ti et bestemt fænomen - da dette atid ender op med stadfæstesen af en bot og bar personig eer gruppenwcsig mening, hvorom der ikke vides, hvorvidt og i hviken grad den er amentdueig - men et forsng på at ade fænomenet sev komme ti sin ret og ti orde. Atså ikke bare udvikingen af en ny tcrapiform, men oparbejdningen af en genstandsbestemmese af den nuværende form for samfundsmssig terapibehanding. Og hvor ud fra forskeige standpunkter på behandingen af terapi aene ader sig afkare mht reevans og væsentighed, samt for hvike dette har betydning. Det skue jo gerne være med udgangspunkt i den berarte - brugeren af terapi, kienten eer pa- tienten - men dette er angt fra tifædet i de mest udbredte og anvendte terapikoncepter. Snarere tvært imd. Et sådant forsag på ikke bot at bekræfte dét, der i forvejen antages om terapibehandingen, e1 er at udvike en ny fiks idé herom; men at ade antageser bekræfte resp. afkræfte sig sev ud fra seve sagen, kræver forudsætninger af en vis amenhed på det socioogiske som psykoogiske genstandsområde, da behandingen af terapi ikke bare er samfundsmæssig praksis eer noget forskeigt herfra, men en særig form for samfundsmæssigt arbejde og menneskeig virksomhed. Og disse forudsætninger var ikke ti min rådighed, da jeg startede på terapibehandingen. Det drej er sig her overhovedet om et subj ektperspektiv på den menneskeige samfundshistorie, som jeg ikke har fundet udfodet på bæredygtig måde nogen steder - og som derfor har måttet oparbejdes, samt konkretiseres i forhod ti terapibehandingen. Seve denne op- arbejdningsproces vie i en vis grad kunne trækkes ud af projektet ti forde for en præsentation af det færdige resutat. Men den er bibehodt, idet probemet om et subj ektperspektiv for nærværende - og også for de sidste 100 års psykoogihistorie - stadig er akieshæen for et samfundsmssigt-menneskeigt perspektiv på fremtiden inden for ae speci fikke områder. Sådanne forsag på at ade seve genstanden for specifik arbejdsvirksomhed komme ti ret og orde, synes i dag at være håbast umoderne; desværre også inden for en marxistisk tradition - på trods af at det marxistiske historiesyn aene ader dette probem tematisere. Det
umoderne kan jeg eve med - heere eve idt (dystert) end eve het med de bestående kompromi sser og kompensationer for ivsfyde, som det at være "in" og tipasningsdueig kaster af sig; men de næsten mangende forsag på historiske genstandsanayser inden for den marxistiske tradition ti forde for simpe genfortæinger af traditione e genstandsbestemmeser bot med marxistisk e termer, g0r mig kam, idet marxismen så reducerer sig sev ti en ubrugeig banding af tradi tionet-borgerige over fadeansatser, og for eg091 er h ermed noget andet end den id frier. Så heere den rene vare af borgerigt ingenting, eer anarkismens ukompekse ating; her vidfores man ikke mere end tingene af i dag i sig sev er sammensat på fordrej et måde. Tank en om at kunne omskrive den f~gendeange historie og også g0re den kortere munder derfor snarere ud i håbet om, at forhodet meem g enstand/teori/metode oparbejdes mere adækvat end det for nærverade er tifædet. Og endvidere også, at det principiee i oparbejdningen af en historisk genstandsanayse og -bestemmese af terapibehandingen, trækkes videre som perspektiverende andre genstandsanayser og -bestemmeser; og også her igennem korrigeres og videreudvikes. Gennemgående i projektet er begrebet o m form for socia praksis - praksisform - og det er overhovedet også dette begreb, der har muiggjort den (at for) ange historie. Det er også det begreb, der har skabt probemer - de feste i hvert fad - idet det har givet anedning ti et ændret syn på terapibehandingen, på Marx, på samfundshistorien, på den "kritiske psykoogi" osv osv, end det for tiden retter sig ind/hen imod. Begrebets funktion er at fasthode, at praksis atid er en konkret praksis, og at konkret praksis atid er en særig form for samfundsmæssigt arbejde og menneskeig virksomhed. Dette er s~gtf ~ r t igennem i forhod ti terapibehandingen, men anaysen af andre prak- sisformer vi ikke adskie sig principiet fra den gennemf~rte på anden måde, end at de paradokser og gordiske knuder, som historien om terapibehandingen i sig sev stier på benene og udviker sig igennem, indhodsmssigt må antage andre former, hvor for det også principiet adrig biver den samme anayse. Dette er i sig sev et paradoks, som kun en konkret historisk-ogisk anayse af den genstand, der er på tae, kan åbne op for og ~ s på e genstandsreateret måde. Og dette er også den faktiske pointe bag, at histori en om terapibehandingen starter het fra bunden af. Eer naermere: er bevet ti - for det var ikke sådan historien startede for mig.
Det startede med forsaget på at finde en genstandsbestemmese af terapi. Men jo mere jeg koncentrerede mig herom, jo mere ubestemt bev det, hvad terapi drejede sig om. Og to forhod begyndte at aftegne sig som gennemgående frustreringsakser. For det f~rsteafs~rer en beskæftigese med terapi umiddebart fere uaste spargsmå og ikk e-opsti ede probemer, end ~sninger der sties op som kare svar på vedefinerede probemstiinger. Hvert svar på noget om, hvad terapi er, synes at bæse i vinden, og fanges det, biver det ti en uftbobe, der brister ved at bive ti noget ube- stemt andet. Men ikke nok med dette, så synes en videre beskæftigese med terapi at vise, at dette biede hoder sig. Terapi biver ti våd sæbe i en boksehandske. Og endvidere ader det ti sidst ti, at enhver bestræbe1 se på at trænge ti bunds i terapi fænomenet synes at gare sig sev ti skamme, idet kun fige af den substans og de rea- tionsforhod, som ti syneadende konstitu erer terapi, ader sig afte frem i yset. Det er som at bive overadt ti ende~seassociationskæder, der spontant og uden noget centrum danner sig ud fra begreberne om terapi. Det er godt nok infationstider for terapi - men aigeve: Kun et bestemt -vag af en terapiopfattese, som man synes yder rimeig og som stemmer overens med ens verdensanskuese m, synes at kunne give em idt grund under fadderne. Og træffes et sadant vag - hvor det så må kabes, at betingeserne for at det er et dueigt, atså har noget væsentigt med terapi at gqre, forbiver skjut eer uaf- karet - så sties man med den pudsighed, at vaget ikke kvaifice- rer een ti at skene meem snart sagt ae (kritiske, anti-terapeu- tiske, traditionee mm) terapiopfatteser på eet punkt nær: på spargsmået om erkendesesinteresse. Og man er ige vidt: Terapi kan åbenbart gares ti det, man nnsker at g~re det ti - inden for visse græn- ser sevfaqeig, men det kommer i anden omgang. En mistanke dukker op. Er denne "utroige frihed" brugerens eer terapfutens? Nok mere den sidstes. Og kan det være rigtigt, at også kritiske terapiopfatte- ser deer genstandsbestemmese med traditione1 e? Abenbart - men det siger ve mest noget om de "kritiske". Atså spargsmå nok, men ikke rigtigt noget grundag for svar. Det andet karakteristikum ved behandingen af terapi synes næsten at bekræfte ovenstående probem~sningsvej. Væges ikke en terapiopfattese - ud fra at det at væge er for udent ti mekanisk at bive
foretaget - så trækkes man sev ind i en proces, der skaber ukarhed og opbrud på ae niveauer i ens iv: i forhodet ti sig sev, i forhodet ti andre og ti verden som sådan. Næsten per automatik kommer at ti direkte at berare og invovere em. Det hee biver momentant væsentigt. Og konsekvensen er perioder af sammenrod af at er-kendt og fat, hvor intet orienterende nyt viser sig. Intet må forbigås eer gemmes. Men perioder også a brudt af ajebikke, hvor ating ordnes i et sag - for her efter at fade ti hvie i een i et mæt ajebiks tid. Det biver ti en proces, der er ige så forpustende som periodevis stie opysende og afkarende. Men oftest er det en bandingsproces af, at noget bestemt ades tibage med noget ubestemt andet, der trækkes med - for farst senere med angsten og rusen som fogesvende skridt for skridt at presse sig frem som værende.. væsentige pejemrker for det videre. Mm hvor ska man hen - og I - hvor kom man fra! Ovennævnte to karakteristika - om det ubestemte omkring hvad terapi er, og hvad det g0r med een - modsiges, umiddebart af det faktum, at der handes i, om og med terapi på bevidst måde i den praktiske dag- igdag, og også af at megen terapi er sat i utroigt faste rammer, og eventuet systematiseret het ned ti di fferenti eringen meem små og store host, som der er forskeige handeprocedurer ti rådighed over for set fra terapeutens side. Men karakteristikaene må have noget med terapi at gare aigeve - for havde det drejet sig om staten som genstand for anayse, eer om den punkterede cyke nede i gården, så er det angt fra sikkert, at disse karakteristika var dukket frem på min ystave i samme form og med samme styrke og (mangende) indhod. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skue gare ved dette far jeg havde en genstandsbestemmese. Så jeg arbejdede.og arbejdede videre og frustreredes og frustreredes - med en kar overvægt af det sidste - i perspektivet om at opnå en sådan. I dette arbejde indgik ogsa en stadig irritation over den måde, som terapi bw behandet på af snart sagt Gud og hver kvinde som mand. Bandt andet var der postuatet om, at man ikke kan udtae sig om en terapi form uden sev at have pravet den. Og i sammenhæng hermed også dogmet om, at man ska have været i Pegen- terapi, far man kan fungere som terapeut. Hm - begge syntes ige uri- meige - eer var jeg stadt på noget for terapi særigt? Intet svar var muigt, mange asninger der imod ti disposition.
I Men ukarhederne her omkring farte mig i en årrække ind i det praktiske omkring terapi. Særigt kastede jeg mig over massage og heaing - farst som bruger, senere som "ben-handeren. Og her var det især hee det mangfodige iv af ytringer, der tiharer os som faende, sansende og opevende virksomhed, der kom i centrum - men tibage bev de socia e betingeser for udvikingen af dette iv. Kassebetingeserne i sær b1 w adt tibage (note). Fokus på kassebetingeserne farte mig senere ind i to projekter omkring etaberingen af aternative rådgivninger, hvoraf den ene overevede - og i dag overever godt som "Regnbuen" inde i Studenterhuset. 1 I I Efter disse to "sving" var der snart ikke det område af terapibehandingen, som jeg ikke på den ene eer anden måde havde haft fingrene r i. Jo - de "hårde" terapi former som fx Gestatterapien og Rebirthing gik jeg uden om. De smagte for meget af fug og ugtede for meget af fisk; men denne "dom" vedbev dog at stå i uften som noget "sigende" om undertegnede. Men den genstandsbestemmese - der skue sætte det hee på pads - vedbev at ade vente på sig. Hvad jeg var endt op med var note på ~ note, små noter og store noter, samt personige erfaringer, der var ige så brudagtige som noterne. Jeg havde noget, jeg vidste noget om 1 terapi - men jeg havde ikke noget at ha' det i. Og det hee bw mere I ogmereuho1dbart.denmestanvendtesætning.deridenneperiode... indgik 1 mit arbejde, var "terapi som det mest ideoogibe ængte område, der eksisterer". Dette skue senere vise sig ikke at være het ved siden af - men stadig intet "positivt" begreb. Det kunne ikke biveved med at gå sådan. i Her kan man ege med, at ovenstående overvejeser over processen med terapi har sin grund i personige egenskaber hos mig. Og at der også her indgår en bestemt - nærmere: forvirret - sindstistand. Og det yder jo også meget pausibet. Men hvordan afgares dette, og hvad er hvad? Svaret må være kart inden for denne ogik: af den eer de, der aerede har bestemt terapibehandingen, og i forhod ti hvike j eg er i Det er ikke ykkedes mig særskit at få udfodet og præciseret, denne kropsige og spirituee/-aistiske indfadsvinke ti terapi i projektet. Det er jeg idt ærgerig over - og har (nok mest for min egen skyd) vagt at vedægge et ie skri ft (biag 4), der tidigere er udformet som et kig ind i området i forbindese med en konkret "session" på et "Kritisk Psykoogisk Seminar" i 1984.
et mere eer mindre typisk eer atypisk eksempar af en bestemt kategori af terapinadige individer. Men de "ærde" er u enige, og hvem er egentig de "ærde"? Og inden der kan snakkes om mig, så må farst dette "nye" probem afkares osv osv. Og afkares på grundag af hvad? En uendeig regres md det personige standpunkt er initieret - og kan farst stoppe ved magten ti at sztte sin tokning igennem. Havde jeg også idt magt, så vie jeg inden for ogikken af ovenstående med ige så fud ret haevde, at mine overvej eser var vaesentige karakteristika ved terapibehandingen - frem for udtryk for noget sigende om mig. Men anskuet såedes (for-)biver det striden om kejserens skæg. Her er der foreabig ikke andet at gare end at ade ovenstående overvejeser stå hen i det uvisse. Og dette gæder også det hermed forbundne postuat om "snart sagt ae" terapiop fattesers rekurs ti en interessebestemt ind fadsvink e - en karakteristik, der ikke engang er særig for terapibehandingen. I sammenhæng hermed ska bot nzvnes, at j eg kun er stadt på to - -2 - tekster, der tentativt overvinder dette. For det farste en tekst fra det tyske Autorenkoektiv (73): "Psykiatri og poitik. Psykoterapiens abstrakte poitisering gennem mod-psykiatrien"; og for det andet en tekst af Knud Jacobsen (84), "Sygdom er vi sammen om". I disse tekster fremhæves en dobbethed i terapibehandingen: på den ene side står bruger og terapeut over for hinanden i et sags asymmetrisk forhod, men på den anden side er de også stiet sammen om processen herom. Og det er også denne dobbethed af påvirkning og kooperation, der hen ad vejen biver konstituerende for dette projekt, idet det viser sig at begge dimensioner er væsentige genstandskonsti tuerende mmenter i ontoogisk forstand. Probemet aktuet er aene hvordan -- der konkret arbejdes med disse. Og i forængese heraf vi det også bive tydeigt, at "snart sagt ae" terapiopfatteser nok arbejder - forhoder sig ti disse; de kan heer ikke andet, når det er ontoogiske momenter - men aene arbejder reduceret gående md det restriktive hermed. Nu kan ovenstående dobbethed ti at starte med ige save være en privat - ikke ament-dueig - mening om terapibehandingen som ae andre bestemmeser. Og sådan indgik den også i arbejdet med dette projekt. Den havde - kunne heer ikke få - nogen særstatus.
Men for et års tid siden kom der - af i dag uransageige grunde - skred i det. Den fmrste sætning, der ikke aerede skue aves om, inden den var fudfmrt, fandt vej ti det hvide papir. Den ad: "Hvad er terapi? Oparbejdning af et begreb om genstanden for terapi", hviket senere er bevet ti kapite 1. Sætningen var revoutionerende i den forstand, at j eg havde taget mit probem på ordet: hvordan kommer j eg frem ti en genstandsbestemmese, der med en eer anden grad af begrundeighed har noget med behandingen af terapi at gmre. Dette ska ikke gentages her - kapite 1 taer (sev efter en kzde af omskrivninger desværre stadig med kryptisk tunge) for sig sev. Men j eq fik en genstandsbestemmese. Det bev idesesbemestring. Meget sigende for min egen proces også - og et digt af Brecht gik den gang også ige ind: Iagttagese Da j eg vendte tibage Var mit hår endnu ikke gråt Da var j eg gad. Bjergenes strabadser igger bag os Foran os igger s1 etternes strabadser. I sammenhang med dfnne "iagttagese" bev der vendt op og ned på min opfattese af terapi som en særig form for samfundsmssig praksis - atså praksisform. At anskue terapibehandingen på en sådan made var både indysende og ukontroversie. Sevf~geiig er det sådan: Men det var =e sådan, at diverse terapiopfatteser præsenterede terapi i begrebsig form. Eer nærmere: hvad der bev præsenteret var aene en side ved den særige form for samfundsmssigt arbejde og menneske- ig virksomhed, som terapibehandingen omfatter. Nemig påvirknings- dimensionen, hvorved behandingen af terapi biver ti prob emet om en terapeuts anvendese af en psykoogi sk/psykopatoogisk teori på den teraperede - eer het afståesen herfra som i de anti-terapeutiske behandingsop fatteser. Probemet om anvendese e1 er ej er fask. Der finder atid en anvendese sted, men det er i en proces som de invoverede er sammen om i en eer anden grad og p3 en eer anden bestemt måde, hviket netop ikke g0r det ti et probem om bot og bar "anvendese af noget på noget andet", så hvad der kommer ti syne her er jo netop en reduceret opfattese af terapibehandingen som særig praksi sform. Min ukontroversi e1 e eer indysende indfadsvinke viste sig nu at væredet afgmrende som sådan, hvorfor aene en genstandsbestemmese af terapibehandingen vi1 e kiinne opnås ved at op- -
XVI I arbejde denne som særig form for samfundsmssig-menneskeig praksis. Probemet i forhod ti en genstandsbestemmese var som sådan dette. Og en æbebekendese om at terapibehandingen "er en særig form.." måtte få praktiske ben at gå på. M i t "personige".probem havde fået praktiske vinger - men j eg kom hermed ti at have med et het andet probem at gare, end hvad jeg fandt udfodet i begrebsig forstand, ige meget hvor jeg eers vendte min snude hen. Historien om terapibehandingen måtte bive ang - den var som sådan ikke rigtig begyndt endnu. Og efter min genstandsbestemmese af terapi som praksisform medte nzste probem sig. En sådan bestemmese er jo bot en abstrakt-amen bestemmese. Og sådan "noge" har ikke sevstzndigt iv; tvært imd eksisterer de kun -i det konkrete, som en bestemt væsentig udhzvet side herved. Og for det andet er sådanne bestemmeser sev et histo- risk udvikingsprdukt. Dette rejste opgaven om en ramme, hvor inden for min genstandsbestemmese kunne fages i sin -egen historiske be- vagese. Og samfundshistorien bev ti genstand for anayse. Der er næppe andre end Marx - eer marxismen som tradition - der har ydet bidrag ti en adzkvat forståese af denne historie. Men der er mange resterende probemer for en bestemmese af denne i sin indre udvik- ingssammenhæng tibage - og hidsig debat herom. Men da jeg havde brug for en historiebestemmese, der o- havde noget med historien at gare som konkret menneskeig praksis, måtte dette bive næste opgave (kapite 2). En historiebestemmese, der opfyder dette er et evident, men et ikke-rigtigt efterevet perspektiv. Og for at opnå dette sages opgaret med den far-marxistiske fiosofi - bevidsthedsfiosofien - fart igennem inden for, hvad der ender op med at vzre en dia1 ek ti sk marxistisk diskurs: en prak sisfiosofi. Prob emet er, at på trods af stadige (videre-)udvikinger af Marx' projekt, så sker der ti stadighed (også her) tibagefad ti konciperingen af herskabs- og kontrovidenskab som kasse- og statsspecifikke former for viden- skab - frem for af en videnskabeighed i et dueigt samfundsmssigt- menneskeigt perspektiv. Det må være marxismens szrkende ikke at fade tibage ti sådanne statskapitaistiske praksisformer. Men dette kan siges at kræve noge -P amene koncepter, hvor igennem samfundshistoriens forfad ti menneskers udbytning og undertrykkese af mennesker kan refekteres; samt refekteres i det perspektiv, der atid også er nzr- værende for afskaffesen heraf. Og konceptet samfundsform sties her -
i centrum som grundkategori for oparbejdningen og udvikingen af og i en sådan samfundshistori eop fatte se. Med dette koncept biver det også muigt ikke bare at historicerenormer og reger, men at kunne fremstie dem i deres genese - og repressive sevstændigg0rese med kassers og staters opståen. Her igennem biver det cq& muigt ament at fasthode at menneskeigt iv ikke hvier på subjekt~se "overenskcmster". Det ska - her bagefter - være min påstand, at det også er det koncept, som Marx refekterede sin kapitaisme-anayse igennem - og som forbigået ader marxi smen degenerere ti dén borgerige historieskrivning, der i forvejen er at for megen af. Men ige som min genstandsbestemmese af terapi ikke findes som abstrakt udviket form, så findes der heer ingen abstrakt samfundshistori e. Og ska terapi ses i -- sin konkrete udviking inden for samfundshistorien, så kræves en historisk indhodsbestemmese af konceptet om samfundsform ud fra den naturhistorie - antropogenesen - der i sig sev har produceret denne i dets væsentige træk. Opgaven for kapite 3 kommer ti syne. Og her trækker jeg på den "kritiske psykoogi" for at opnå disse indhodsbestemmeser. Der er imidertid probemer i den "kritiske psykoogi" - probemer, der i store træk består i, at det egentige subjektpan for samfundsmssig og menneskeig reproduktion er fraværende. Koncepterne om praksisform og samfundsform anvendes her ti at opnå dette subjektpan - og her st~tterjeg mig især ti et tidigere arbejdsproj ekt med Jens-Peter om dette (dette arbejdsproj ekt er senere bevet ti vores amen-psykoogiske opgave). Igennem dette biver det muigt at begrunde, hvoredes terapi sev er et historisk udvikingsprodukt - af såve den naturhistoriske som samfundshistoriske proces. Og en konkret-amen samfundsformsbestemmese af terapi ader sig begrunde: terapi som koektiv varetagese af personig idese. Det afgarende biver i forængese af henne bestemmese, at kun inden f - soma på den ene side og på den anden side om en modsigese meem det idende individ og bestemte sociae betingeser. Det f~ger heraf, at - for terapibehandingen kan der taes om en modsigese meem psyke og F di fferentieringen meem psykisk e og somatiske ideser/sygdomme er en differentiering inden for den terapeutiske praksisform - og på - ingen måde en amen menneskeig di fferenti ering, hvad den så ofte gares ti. Amen er den kun i dens ophævese som specifik bestemmende di- mension ved udvikingen af den personige og koektive bestemmese. Konsekvenserne for en kritik af de mest udbredte og anvendte sygdomsteorier igger ige for: der kan ikke perspektivisk tænkes sundhed inden for denne specifikke dimension, men kun på trods af den og igennem w~-a? y- h L ~ ~ - d 2
XIX den. En sådan kritik prioriteres dog ikke i kapitet. Men opgaven for kapite 4 træder frem. Det er at f~geterapi i -sin samfundshistoriske udviking inden for de udvikede samfundshistoriske former for produktion og kooperation, såedes at de forskeige udvikede former for terapi kan oparbejdes. To specifikke samfundshistoriske former for terapi ader sig bestemme: for det farste kassesamfundsformen for terapi - tvangsovervindese som enketstående idesesbemestring gennem egne kassebetingeser - og for det andet kapita formen for terapi - afmagtsovervindese som offentig bemestring af privat produceret idese. Og i forængese heraf kommer det også ti en bestemmese af den konkret-amene ogik for den terapeutiske praksisform under statskapitaismen. Denne f~gesdog ikke i sin empirisk-ogiske udviking frem ti i dag. I stedet overgås der ti en beskæftigese med et moment heri: nerniig psykisk idesesbemestring. Og kapite 5 f~gerden "psykiske" idesesbemestring fra de farste samfundshistoriske former og frem ti i dag. Tre særskit udvikede former ader sig her påvi se: ti samfundsformsniveau kan psykisk idesesbemestring 7 bestemmes som personig og ko11 ektiv i soation; og 9, ti1 kassesamfundsformsniveau som individuet og sociat fjendskab; og ti kapita formsniveau som,%amfundsmæssig og individ" e instrumentaisme. Her igennem viser det sig også, at de forskeige begreber for "psykisk" idesesbemestring - "rasende", "gae", "afsindige" "dårer", "sygdom" og "ideser" - ikke er substitutter for samme grund- forhod, hvad det så ofte også inden for en marxistisk tradition gores ti. Men at det er særskit specifikke former for "psykisk idesesbemestring. Mao at der igger forskeig e produktionsbetingeser ti grund - hviket er det at afg~rende, hvis der ska tænkes produktivt ud over disse former i praksis. I forængese heraf præciseres des den "psykisk e" ideses-udvikingsogik under kapitaismen iggjort afmagt som f~rsterestriktive f~rm,~ko&tivt sevfj endskab som anden, og endeig%amfundsmæssiggjort isoation som tredje og sidste restriktive form. Ti den standende debat om brug eer ikke brug af psykofarmaka kan det ud fra ovenstående siges, at det set ikke drej er sig om et for eer imod. Men snarere at jo mere og ved- varende, og jo kraftigere at enketskæbner får ov at seje deres egen s0 i dagigdagens undertrykkese uden at der fra de sociae koektiver gribes ændrende ind g ennem prioritering af ærige ressourcer, jo mere biver psykofarmakaen en muighed for den enkete ti at få "ro i
sjæen". Det er derfor aene koektiv igegydighed, svigt og videre- given af-- undertrykkende afmagt. P- der stier den enkete "ramte" over for en sådan ikke-produktiv ~sning. Her over for er tvangsmedicinering bot psykiatri i ren praktisk form. Og denne probemstiing er også sevmordets: jo mere de sociae koektiver trækker samfundsmssige handemuigheder -- ud af den ber~rtes ivsrum, jo mere biver kun vaget over at eve eer d0 tibage. Og i denne forstand er det faktisk atid det "samfundsmssige" koektiv, der væger sevmordet for den bernrte: nemig ved ikke -~ at give det handemuigheder ti ivet. Ska der derfor taes om en modernisering, videreudviking eer revoutionering af de samfundsmssige instanser for tacking, omending og afskaffese af psykisk idesesbemestring, må det bive i perspektivet om ~ighedsrum. der står ti rådighed for de hverdagsskæbner, der ikke kan vende afmagtens ogik inden for betingeserne. Men som har brug for at komme ud af dem - for at kunne vende styrkede tibage og tage kampen op (eventuet andre steder). Muighedsrum der er ti for dagigdagens jordede skæbner - hvor sociaarbejdere ordner betin- geser herom såve for seve mighedsrummets fungeren som for at d& de enkete har måttet ade ue~st tibage i sin stigen af dagig- dagen. Sådanne muighedsrum vi1 e hurtigt bive overfydt af produk- tivt rekreerende ivsenergi - det er et andet probem (I)- men probemer vie kunne tackes af de bertrte inden de udvikede sig i adeæggende kronisk retning, idet den enkete i dette perspektiv kan bive sin egen henvi sende instans. Sociaismen kader. Det er dog ikke ovenstående perspektiv, der i dag udfoder sig. Det er tvært irrod stigende insti tutionaisering af dagigdagen med effekten af psykiatrisering og psykoogisering - en "professionaiserende" udvikingsretning, der er og biver ige så gamme som kapitaismen som system. Men der er ingen grund ti og fidus i at ade dette forhindre en perspektiverende tsning af reproduktionsprobemer. &ri indgår også socia- e1er reproduktionsarbejderes poitiske kamp omkring ind- greb i de dagigdagsogikker, der udeverer individet ti "psykisk" idesesbemestring - en idesesbernestringsform der også kan ses som en tvungen individue ~sning på et ikke koektivt aseigt probem inden for betingeserne. Derfor indf~res også i kapite 5 kategorien om terapirebet som begreb for denne koektivt-individu ee ikk e-~sning af reproduktionsprobemer, Og i forængese heraf anayseres de ogiske udvikingstrin i terapirebet - sive i dets restriktivt muige som i dets ament dueige ud- vikingsbevægese - fra praksisform ti arbejds~irksomh~d.